Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6339
Doknr.
467722
Dato
30-09-2021
Folketingets Finansudvalg har d. 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 63 (L 239) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 63:
"Vil ministeren redegøre for ændringen i bevillingen til § 15.75.32, herunder om
der er initiativer på finanslovsforslaget, som modsvarer det fald i bevillingen,
der er budgetteret med?"
Svar:
Jeg kan oplyse udvalget om, at bevillingen er afsat til etablering af flere pladser
på kvindekrisecentre, hvortil bevillingen er udmøntet som en ansøgningspulje.
Formålet med ansøgningspuljen er at sikre, at kvinder i målgruppen for
kvindekrisecentre hurtigt får den hjælp, de har brug for.
I forbindelse med, at regeringen samtidig har sikret psykologbehandling til
kvinder, der får ophold på krisecentre efter servicelovens § 109, er midlerne
hertil blevet overført til
§ 15.72.01. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv.,
som modsvarende er blevet forhøjet med 2,5 mio. kr. i 2020 og 5,1 mio. kr.
årligt fra 2021 og frem, da udgifter til den statslige refusion afholdes herpå. Den
øvrige bevilling vedrører driften af centrene og er overført til kommunerne
gennem bloktilskuddet for 2021.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1