Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6339
Doknr.
467722
Dato
30-09-2021
Folketingets Finansudvalg har d. 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 64 (L 239) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 64:
”Vil ministeren oplyse, om regeringen agter at prioritere flere midler til
handicapområdet, end de 140 mio. som skal finansieres over SSA-reserven?”
Svar:
Regeringen prioriterer, foruden de foreslåede midler på SSA-reserven,
yderligere midler til handicapområdet.
Regeringen har afsat 9,9 mio. kr. (2022-pl) i 2022 og årligt herefter til at sikre
en hurtigere og mere fleksibel hjælp til mennesker med hastigt
fremadskridende sygdomme,
jf. § 15.11.79. Reserver og budgetregulering.
Regeringen har derudover afsat 45 mio. kr. årligt i 2022 og frem (2022-pl) til
opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde, der skal
indføre en national specialeplanlægning på det højt specialiserede
socialområde med inspiration fra sundhedsområdet,
jf. § 15.11.79. Reserver og
budgetregulering.
Derudover har regeringen med økonomiaftalen for 2022 løftet kommunernes
samlede økonomi med 1,4 mia. kr. I alt har regeringen løftet kommunernes
økonomi med 4,6 mia. kr. i de seneste tre økonomiaftaler. Det er mere, end der
er givet i de 10 år, før regeringen kom til. Det har givet kommunerne mulighed
for at prioritere mere end 3 mia. kr. til socialområdet de sidste tre år.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1