Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 67 ad L 239 stillet af udvalget den 7. septem-
ber 2021 efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål:
Hvad er der afsat til cyber- og informationssikkerhed, samlet for staten og
på Erhvervsministeriets område, opdelt på gamle og nye penge?
Svar:
På Erhvervsministeriets område er der allerede afsat 1,1 mio. kr. i 2022 i
Økonomiaftalen 2022 indgået mellem regeringen, KL og Danske Regioner
til Erhvervsstyrelsens udadrettede arbejde med cyber- og informationssik-
kerhed. Derudover er der fra 2021 årligt afsat 2,3 mio. kr. til Sikkerheds-
styrelsen til finansieringen af en virksomhedsrettet certificeringsordning
for cybersikkerhed, som ligger i forlængelse af implementeringen
af EU’s
cybersikkerhedsforordning.
På FFL22 er der samlet for staten afsat en reserve på 270 mio. kr. til finan-
siering af en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed i
2022-2024. Midlerne forventes udmøntet i efteråret i forbindelse med fi-
nansloven for 2022 til de involverede ministerier. Hvordan midlerne for-
deles mellem ministerierne, er endnu uafklaret.
De 270 mio. kr. afsat på FFL22 til en ny national strategi for cyber- og
informationssikkerhed i 2022-2024 skal ses ud over den cyberreserve på
500 mio. kr. i 2021-2023, som partierne bag forsvarsforliget i juni 2021
udmøntede på forsvarsområdet.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup