Skatteudvalget 2020-21
L 28
Offentligt
2274857_0001.png
6. november 2020
J.nr. 2020 - 4830
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i uden-
landske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser
ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for ind-
beretning af finansielle konto m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 4. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 28 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorledes de foreslåede regler om fast driftssted spiller sammen med reglerne om CFC-beskatning, herunder om alle dele om CFC-beskatning er udgået af lovforslaget sammenlignet med lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren
2274857_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes de foreslåede regler om fast driftssted spiller sam-
men med reglerne om CFC-beskatning, herunder om alle dele om CFC-beskatning er ud-
gået af lovforslaget sammenlignet med lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20)?
Svar
De foreslåede regler vedrørende fast driftssted vedrører spørgsmålet om, hvorvidt fysiske
og juridiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende uden for Danmark, kan anses
for begrænset skattepligtige af indkomst, som de oppebærer ved aktiviteter her i landet.
En indkomst er omfattet af den begrænsede skattepligt, når den fysiske eller juridiske per-
son opfylder betingelserne for at have et fast driftssted her i landet.
Reglerne om CFC-beskatning vedrører derimod spørgsmålet om, i hvilket omfang danske
moderselskaber kan beskattes af indkomst, der oppebæres af udenlandske datterselskaber,
fordi mobile (let flytbare) aktiver er blevet placeret i de udenlandske datterselskaber.
De to regelsæt har derfor et forskelligt sigte, og der er ikke noget direkte samspil mellem
regelsættene.
Det kan bekræftes, at alle de dele af lovforslag nr. L 48 (Folketingsåret 2019-20), der ved-
rørte foreslåede ændringer af CFC-reglerne, er udgået af nærværende lovforslag.
Side 2 af 2