Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 42
Offentligt
2281288_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. november 2020
J nr.
2020-4904
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 15 til L 42, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 15
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. november 2020 fra Rådet for
Helbredssikker Telekommunikation, jf. L 42 - bilag 5.
Svar
Henvendelsen fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation omhandler
bekymringer vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med udrulning af 5G.
Indledningsvist vil jeg understrege, at lovforslaget L42 omhandler implementering
af teledirektivet. Sundhed og sikkerhed i forhold til elektromagnetisk stråling er ikke
en del af teledirektivet.
Når det er sagt, så er jeg opmærksom på, at udrulningen af 5G hos nogle har skabt
bekymringen for, om der vil være et øget niveau af elektromagnetisk stråling i
fremtiden. Jeg er som minister for teleområdet naturligvis optaget af, at det er
sikkert og forsvarligt at benytte trådløse teknologier.
Ifølge lovgivningen skal radioudstyr være konstrueret med sikkerhed for
menneskers sundhed. I Danmark er stråling fra radioudstyr underlagt
grænseværdier, som fastlagt på EU-plan.
Energistyrelsen, som fører tilsyn med, at grænseværdierne overholdes, har oplyst
mig, at grænseværdierne i dag er overholdt de steder, hvor mennesker færdes og
opholder sig. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsens vurdering, at de nuværende
grænseværdi er på et forsvarligt niveau, og at man derfor ikke skal være bekymret
for sit helbred, når man bruger trådløs teknologi.
Jeg henholder mig i øvrigt til oplysningerne fra Energistyrelsen og
Sundhedsstyrelsen og kan herudover oplyse, at Energistyrelsen løbende
gennemfører tilsyn med mobiloperatørerne med det formål at sikre overholdelse af
de gældende grænseværdier. Energistyrelsens tilsyn består bl.a. i at gennemgå
beregninger og målemetoder, som teleselskaberne udarbejder vedr. udstrålingen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 42 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-20 fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, til klima-, energi- og forsyningsministeren
fra antennerne. Herudover gennemgår Energistyrelsen de kontrolmålinger,
selskaberne får udført og udfører også egne stikprøvemålinger.
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation skriver i deres henvendelse, at der er
en række direktiver og konventioner, som lovforslag L 42 ikke tager højde for.
Forholdet til andre relevante direktiver er allerede blevet behandlet i forbindelse
med direktivforhandlingerne. Det gælder i øvrigt altid, at hvis der er konflikt mellem
dette direktiv og andre direktiver, så gælder de specifikke regler, de såkaldte
”lex
specialis-principper”.
Jeg er derfor tryg ved, at direktivet implementeres i
overensstemmelse med gældende ret.
Jeg vil gerne understrege, at de fælleseuropæiske grænseværdier for mobilstråling
er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip.
Teledirektivet oplister desuden de hensyn, som skal varetages i forbindelse med
implementering af lovforslaget. Miljø er ikke nævnt som et af disse hensyn.
Angående Rådet for Helbredssikker Telekommunikations ønske om, at
frekvenstilladelsers varighed skal begrænses yderligere, skal jeg bemærke, at det
fremgår af teledirektivets artikel 49, stk. 2, at indehavere af tilladelser til at anvende
frekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til trådløse bredbåndstjenester, skal
have forudsigelighed på mindst 20 år med henblik på deres investeringer i
etablering af ny infrastruktur til disse tjenester. Jeg skal i øvrigt bemærke, at de til
enhver tid gældende grænseværdier skal overholdes uanset en frekvenstilladelses
varighed.
Rådet for Helbredssikker Telekommunikations ønsker, at udrulningen af 5G skal
bremses, herunder mulighed for at opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Jeg er af den overbevisning, at udrulningen af 5G er med til at
understøtte en helt nødvendig teknologisk udvikling i Danmark. 5G er en forbedring
af tidligere mobilteknologi, som sikrer, at vi i fremtiden vil opleve højere hastigheder
og kortere svartid i mobilnettene, og det kan skabe et væld af nye teknologiske
muligheder. Jeg mener således ikke, at vi skal begrænse udrulningen af 5G.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2