Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2294532_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 124 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 26. november 2020 af René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 124 til L 77
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer,
at bemyndigelsen i § 4 til at træffe foranstaltninger og fastsætte regler om oplag, nedgravning eller
bortskaffelse af aflivede mink alene kan anvendes, hvis vedkommende minister forinden har indgået
en skriftlig aftale med et flertal i Folketinget?”
Svar
Som ønsket vedlægges udkast til et ændringsforslag med det anmodede indhold.
Jeg kan ikke støtte et ændringsforslag som det anmodede. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå
situationer, hvor der er behov for at træffe akutte foranstaltninger eller regler, hvormed øjemedet med
foranstaltningen m.v. forspildes, hvis der først skal indgås en politisk aftale med et flertal af
Folketingets partier herom.
Jeg vil derimod stille et ændringsforslag til lovforslagets § 4 således, at det kommer til at fremgå af
bemærkningerne til bestemmelsen, at der i forbindelse med fastsættelse af regler eller foranstaltninger
om oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink, der fraviger gældende regler, vil ske en
forudgående eller samtidig orientering af Folketinget.
./.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk