Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-22721
Den 7. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 177 til L77, forslag til lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink, stillet den 3. december 2020 efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 177 til L77
”Vil
ministeren redegøre for risikovurderingen i forbindelse med beslutningen om at sprede
desinfektionsmidler over minkmassegravene, herunder redegøre for hvilke desinfektionsmidler
der er anvendt og belyse konsekvenserne for miljø og natur?”
Svar
Det er Fødevarestyrelsen, som har besluttet anvendelsen af desinfektionsmidler i forbindelse med
nedgravning af mink, og jeg har derfor indhentet bidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri til besvarelsen.
Til spørgsmålet om, hvilke desinfektionsmidler der er anvendt ved nedgravning af mink, har
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyst følgende:
”Der
er anvendt brændt kalk (CaO) som er blevet fugtet op og dermed læsket. Kalken har en pH-værdi
på 12, hvilket sikrer at al vira inaktiveres. Der er spredt 5 cm kalk under minkene og 10 cm over. Det
anvendte kalkprodukt hedder Saniblanc D og er leveret af Faxe Kalk.”
Som oplyst i MOF alm del spm 290 kan det i øvrigt oplyses, at Dansk Veterinær Konsortium har
anbefalet brug af kalk.
I forhold til hvad der er foretaget af risikovurdering forud for beslutningen, så har Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyst følgende:
”Der
er ikke foretaget en konkret risikovurdering af anvendelsen i minkgravene, men metoden er
anvendt på baggrund af empirisk viden. Det er den metode, man plejer at bruge, og metoden er også
anbefalet i andre lande. F.eks. er metoden beskrevet i Frankrig i forhold til håndteringen af
fugleinfluenza. Det bliver betragtet som en sikker metode til at inaktivere vira pga. den høje pH-værdi i
kalken.”
Hertil kan tilføjes, at de to desinfektionsmidler brændt kalk og hydratkalk, også benævnt læsket kalk,
blev EU-godkendt som biocidaktivstoffer pr. 1. maj 2018. Godkendelsen af biocider foregår i to trin,
først godkendes aktivstofferne, dernæst godkendes produkterne. Derfor er biocidprodukter med
hydratkalk og brændt kalk på nuværende tidspunkt under vurdering. Produkterne er dermed endnu
ikke godkendt af Miljøstyrelsen. Da Faxekalk har søgt om godkendelse og er på biocidforordningens
artikel 95 liste er produktet lovligt. At der ikke er krav om, at disse desinfektionsmidler er godkendt før
brug, skyldes, at denne type produkter ikke tidligere har været omfattet af en dansk
godkendelsesordning for biocider. For akut at sikre tilstrækkelige forsyninger af hydratkalk, har
Miljøstyrelsen desuden givet en tidsbegrænset dispensation efter biocidforordningens regler til salg og
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk