Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2299304_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 290 (MOF alm. del) stillet 14. november 2020 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 290
”Ved
nedgravningen af aflivede mink anvendes store mængder kalk i gravene med de døde mink. Kan
ministeren bekræfte, at brugen af kalk til indkapsling af forureningen ved forhøjelse af PH-værdien og
dermed modvirkning af den kemiske og bakteriologiske proces kun har en forsinkende effekt, og at
”sur nedbør” på sigt vil neutralisere kalkens
virkning? Hvad sker der med nedsivning af forurening fra
massegravene, når effekten af den anvendte kalk ophører på grund af udvaskning ved regnvand?
Hvornår forventes det, at kalken i de etablerede mink-massegrave ikke længe har nogen virkning med
deraf følgende risiko for mikrobiologisk forurening af grundvandet og drikkevandet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
"Miljøstyrelsen har spurgt Fødevarestyrelsen om den faglige/videnskabelige baggrund for anvendelse
af kalk som desinficerende middel til neutralisering af bakterier mm. fra de døde mink i forbindelse
med nedgravningen. Fødevarestyrelsen har henvist til notat fra Dansk Veterinær Konsortium, som
stærkt anbefaler anvendelse af kalk, idet det er dokumenteret at corona-vira hurtigt neutraliseres ved
pH over 12. Der foreligger ikke beregninger af proces og hastighed for nedbrydning af det
desinficerende kalklag i forbindelse med nedgravningen.
Miljøstyrelsen planlægger som led i sit tilsyn at igangsætte undersøgelser af miljøpåvirkningen af de
nedgravede mink med henblik på at vurdere, om der er behov for at iværksætte
afværgeforanstaltninger, hvis det er nødvendigt. Denne forureningsundersøgelse vil holde skarpt øje
med om det terrænnære grundvand påvirkes."
./.
For så vidt angår drikkevand henvises til svar på MOF alm. del spm. 283.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk