Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2300288_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Koordineret med:
Sagsnr.: 2017579
Dok. nr.: 1492697
Dato: 03-12-2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Fredag den 4. december, kl. 8.30, Christiansborg og Miljø- og Fødevareudvalget]
Samrådsspørgsmål A
Hvordan kan regeringen begrunde aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink i hele
Danmark med, at forsat minkavl indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, når
Fødevarestyrelsen frem til den 19. november 2020 ikke har fundet smittede besætninger
på Sjælland, Lolland Falster og Fyn?
Spørgsmålet er stillet til både fødevareministeren og sundheds- og ældreministeren d. 25.
november 2020 efter ønske fra René Christensen (DF)
Samrådsspørgsmål E
Mener ministeren med den viden, der foreligger i dag, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt
at lade en del af avlsdyrene overleve, når WHO ikke anbefaler at slå alle mink
ihjel, når Lægemiddelstyrelsen ikke frygter for en vaccine, og danske førende eksperter
ligeledes heller ikke frygter for minkmutationerne?
Spørgsmålet er kun stillet til sundheds- og ældreministeren d. 27. november efter ønske fra
Per Larsen (KF).
Svar på samrådsspørgsmål A og E
Mange tak for det og tak til udvalget for at invitere mig med,
set ud fra det sundhedsfaglige perspektiv
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Og som fødevareministeren lige har forklaret, så udgør
COVID-19 en helt ekstraordinær udfordring for Danmark
som nation, for hele verdenssamfundet, men også for os som
politikere og for vores myndigheder, som agerer i det her,
som vi har til at hjælpe os med det. Det gælder epidemien i
det hele taget og det gælder også, når det kommer til den her
situation omkring smitten blandt mink, som det her samråd
omhandler.
Vi har fulgt området tæt og har justeret håndteringen i takt
med, at der er kommet ny viden, eller situationen har ændret
sig, at smitten fx er spredt.
Og sundhedsmyndighederne har flere gange rejst en
bekymring for det reservoir for virus, minkene udgør, og for
mutationer i mink. Det er også det, regeringen som bekendt
løbende har handlet på i takt med disse bekymringer er
blevet rejst og er blevet skærpet.
Først i starten af juli med en strategi for inddæmning, øget
overvågning med mere. Og derefter med beslutningen 1.
oktober om at slå smittede besætninger og besætninger i en
zone på 7,8 km omkring dem ned.
Og så senest beslutningen om at aflive alle mink, der førte til
fødevareministerens lovforslag, som samrådsspørgsmålene i
dag handler om, og som fødevareministeren allerede har
været inde på.
Side 2
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
2300288_0003.png
Jeg vil starte ud med at supplere fødevareministeren i
forhold til samrådsspørgsmål A, om den sundhedsfaglige
vurdering af risiko forbundet med fortsat minkavl under
epidemien. Derudover skal jeg besvare samrådsspørgsmål E,
der er stillet kun til mig, omkring avlsdyr.
For at gøre det klart her indledningsvis, vil jeg nævne, at mit
ben ind i det arbejde som sundhedsminister, vedrører
sundhedsmyndighedernes vurdering af, hvilke konsekvenser
for
menneskers
sundhed, der kan være ved fx forskellige
modeller for minkavl. Så det er det humane, vi taler om her.
[november
fase 5]
Hvis man ser på side 2 i Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 18. september [red. 18. november], der har
titlen ”Redegørelse
for baggrund for og beslutning om
strategi til bekæmpelse af spredning af COVID-19 i danske
minkbesætninger”
bliver det tydeligt, hvor stor
smittespredning der var i ugerne op til regeringens
beslutning og det er også noget af det, som
fødevareministeren netop har redegjort for.
I starten af november var der konstateret smitte i næsten 200
minkfarme. Og der var meget, meget stærke stigninger i
ugerne op til og nu har det jo så rundet dags dato over 280
smittede minkfarme, trods det at man har slået dem ned, er vi
nu nået helt der op. Dvs. smitten var godt og vel firdoblet
bare på den måned, der gik fra regeringens beslutning om, at
slå smittede dyr plus en zone på 7,8 km omkring de smittede
farme ned . I den periode hvor man gjorde det, var smitten
firedoblet. Det siger noget om med hvilken hastighed smitten
bevæger sig i minkfarmene i Danmark..
Side 3
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Da vi så den 3. november får de nye og skærpede
risikovurdering fra Statens Serum Institut, der står det jo
klart at
”fortsat
minkavl under en igangværende COVID-19
epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner.”
Sundhedsstyrelsen tilslutter sig konklusionerne i
risikovurderingen, og den bygger på flere faktorer, bl.a.:
hvordan store virusreservoir i minkfarme øger risikoen
for, at der igen opstår nye virusmutationer, som
vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod,
den store udbredelse af smittede minkfarme, som det
ikke er lykkedes at bremse trods forskellige tiltag med
bl.a. værnemidler, begrænset adgang til besætninger ,
men også nedslagning m.m.
og
at der er en stærk geografisk og tidsmæssig
sammenhæng mellem antal positive minkfarme og
smitteforekomst blandt mennesker
dvs. spredning af
smitte til det omgivende samfund.
Det var også her, vi fik kendskab til ”cluster 5”, som var
bekymrende, fordi de foreløbige undersøgelser i
laboratorierne tydede på, at dette virus viste nedsat
følsomhed for neutraliserende antistoffer. Denne
”cluster 5”
formodes nu heldigvis at være uddød.
Men som jeg lige har nævnt gik SSIs risikovurdering på flere
faktorer, og ikke kun cluster 5.
Side 4
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
[Ingen smittede farme på Sjælland, Lolland Falster og Fyn]
Der bliver spurgt til farme på
Sjælland, Lolland Falster og
Fyn, hvor man jo ikke har set smitten endnu, - det er i øvrigt
helt relevant spørgsmål
det er helt korrekt, at vi ikke har
konstateret smitte endnu på farme her , hvilket jo er positivt.
Men som man kan læse i risikovurderingen af 3. november
er det ”sandsynliggjort,
at introduktion af smitte med SARS-
CoV-2 til den første minkfarm er sket ifm. smitte fra
menneske til mink i ugerne op til udbruddet.”
Med andre ord,
arbejdstesen er hos vores eksperter, at det er mennesker, der
introducerer smitten på minkfarmene.
Og det fremgik af risikovurderingen, at fortsat minkavl,
mens der er denne her virus i omløb, vil indebære en
betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt
mink og mennesker.
Og vi fik en meget klar risikovurdering omkring netop
fortsat minkavl. Bl.a. siger den, at vi kunne se ind
i ”en
væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare
epidemikontrol i Danmark”.
Meget, meget voldsomme,
meget, meget klare beskrivelser og konklusioner i
risikovurderingen, det kan man ikke som ansvarlig regering
sidde overhørig. Der skal handles, og det blev der også.
Som det er nævnt ved flere lejligheder, så er der spørgsmål
om, hvorvidt der burde være nogen, der kiggede SSI over
skulderen, når de kommer med risikovurderinger.
Side 5
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Og jeg har svaret på det i spm. 111 til det her lovforslag: Vi
har som regering fuld tiltro til sundhedsmyndighedernes
vurderinger og anbefalinger. Og de er internationalt bredt
anerkendte og respekterede i høj grad og
sundhedsmyndighederne indhenter løbende faglig rådgivning
og sparring fra både indenlandske og udenlandske eksperter,
faglige miljøer og organisationer. Det er en normal praksis i
det generelle arbejde.
Samrådsspørgerne fremhæver også Lægemiddelstyrelsens
vurdering ift. vacciner. Og her må jeg med al respekt for
LMS konstatere, at den pågældende styrelse ikke er den
relevante myndighed til at komme med risikovurderinger
vedrørende folkesundheden. Det er SSI og
Sundhedsstyrelsen.
[Avlsdyr]
Og så vil samrådsspørgerne
vide, om det ”med
den viden,
der foreligger i dag, er sundhedsmæssigt forsvarligt
at lade en del af avlsdyrene overleve”.
Og jeg er bekendt med, at der tidligere har været drøftelser
om avlsdyr i forbindelse med de politiske forhandlinger om,
hvordan minkavlerne skal kompenseres. Og det har også
været fremme, at Dansk Veterinær Konsortium, DK-VET,
der rådgiver veterinærmyndighederne om håndteringen af
smitte blandt dyr, har nogle modeller for dette, der er lavet
tilbage d. 10 og 15. november, men der vil jeg understrege,
at der er ikke foretaget en sundhedsfaglig vurdering af
sundhedsmyndighederne og det har heller ikke været
relevant, da der ikke har været en politisk aftale, som jo
netop ikke omhandlede avlsdyr.
Side 6
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Det har været fremme i medierne, at sundhedsministeriet
satte en proces i gang med henblik på at klarlægge de human
sundhedsfaglige konsekvenser af de her modeller
fx en
model med 200.000 avlsdyr. Og Sundhedsstyrelsen, der er
den overordnede sundhedsmyndighed i Danmark, er
kommet med foreløbige vurderinger, og jeg vil gerne citere
nogle af deres konklusioner her:
Dels beskrives det veterinære konsortiums forslag til
indsatser, det kan man støtte op om, men det understreges
”at
ovennævnte indsatser og foranstaltninger i vid
udstrækning har været forsøgt siden juni måned og det har
desuagtet ikke været muligt at hindre smittespredning blandt
farmene, mellem mink og mennesker, samt fra mennesker
med relation til minkfarmene og til det omkringliggende
samfund.”
Og så er der nogle henvisninger til andre rapporter, og så
konkluderer de nederst:
”Det
er derfor Sundhedsstyrelsens vurdering, at avlsmink
holdt i ikke sikrede farme potentielt vil udgøre en risiko for
smitte til mennesker, og at indsatser for at reducere smitte
mellem farme og fra dyr til mennesker og omvendt, ikke har
vist sig tilstrækkeligt effektive.”
Jeg må tage forbehold for, at der ikke er foretaget en endelig
sundhedsfaglig vurdering, det er ikke lavet færdigt. Det viser
situationens kompleksitet, og at det ikke er en fornuftig vej
at gå.
Side 7
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Jeg har naturligvis ikke som sundhedsminister en direkte
dialog med landbrugsorganisationer, det er der andre, der har
ansvaret for. Heller ikke dem, der repræsenterer
minkbranchen. Men jeg følger selvfølgelig med i medierne
og jeg har hæftet mig ved udtalelser fra
minkavlerforeningens formand Tage Pedersen, både i
Berlingske og det jeg husker som Landbrugsavisen. Han har
i hvert fald udtalt til Berlingske, at det vil ikke være
økonomisk forsvarligt med 200.000 avlsdyr.
Og til Landbrugsavisen, mener citatet var:
”Vi har tre
millioner avlsdyr i dag. Hvis vi kan starte med 56.000
avlsdyr om et år, vil det tage 20 eller 30 år at komme
tilbage.”
Det vil sige vurderingen fra minkavlerne er, det er
fuldstændig urealistisk at gå ned ad den vej og det er nok en
af grundene til, at det udgik af de politiske forhandlinger.
Jeg synes, at det er vigtigt, at der bliver lyttet til et erhverv,
som virkelig har båret et tungt læs her. Og som har brug for
en hurtig afklaring og en hurtig hjælp.
Hertil kommer en ekstra ting. For man kunne tro, at man
kunne tage de dyr, der har været smittet og avle på dem, ud
fra en antagelse om, at de må være immune. Der vil jeg
henlede udvalgets opmærksomhed på en situation, der ikke
er beskrevet meget i de danske medier, men som ikke desto
mindre er meget bekymrende.
Nemlig at der på farm nr. 4, som ikke blev slået ned, som de
første tre smittede farme blev.
Side 8
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Der rasede smitten gennem dyrene, de blev derefter testet og
havde antistoffer og burde være immune. Men de blev
smittet igen disse dyr. Hvorfor de blev smittet igen, har vi
stadig ikke et endegyldigt svar på. Hvad det betyder for
minks mulighed for at bevare mutationer og have antistoffer
efter endt virus, og hvad det kan betyde for mennesker i
øvrigt, det er noget af det vi bliver klogere på de kommende
måneder og år.
Det viser meget klart, at det er på ingen måde er en vej, der
på nogen måde er sundhedsmæssigt forsvarlig.
[Afslutning]
Til afslutning vil jeg sige, at Sundheds- og Ældreudvalget
havde, som I formentlig ved, en høring mandag d. 16.
november, hvor en række eksperter både fra SST og SSI,
men også uafhængige eksperter også fra udlandet til at
redegøre for de videnskabelige aspekter. Jeg er meget glad
for den grundige videnskabelige debat, der er på området, al
viden er værdifuld.
Og en ting stod helt klart der er ikke noget, der er sort/hvidt.
Forskerne er ikke enige om alt.
Men jeg hæftede mig ved, at den helt generelle holdning var,
at mink og mennesker under en COVID-19-epidemi er en
dårlig kombination.
Side 9
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 4/12-20, til sundheds- og ældreministeren
Og når vi så er på den anden side af epidemien, hvad vi alle
sammen glæder os til og arbejder hen imod så hurtigt som
overhovedet muligt, så kan det jo ikke udelukkes, at vi kan
se ting, vi kunne have gjort anderledes
det vil der helt
sikkert være. Men lige nu navigerer vi, som jeg startede med
at sige, i ukendt farvand. Myndighederne arbejder i
døgndrift, og de får løbende mere viden
og i det relativt
korte forløb med minksmitte i Danmark
er vi kommet
langt på relativt kort tid. Og regeringen har reageret på de
vurderinger, der løbende er kommet ind fra myndighederne.
Og derfor har jeg ikke noget grundlag for at kritisere
myndighederne i den her sag.
Det, der er gjort, er gjort af hensyn til folkesundheden
den
samlede befolknings sundhed
for at få os bedst muligt
igennem denne globale sundhedskrise. Der er stadigvæk et
stort arbejde foran os, men indtil nu har vi klaret os godt
igennem.
Tak for ordet.
Side 10