L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om beskatning i forhold til valuta og realisationsprincippet og lagerprincippet for varedebitorer og varekreditorer i udenlandske salgsdatterselskaber, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt

25. maj 2021

J.nr. 2020 - 3979

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-

ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-

ternes CFC-regler).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 21. maj 2021.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om beskatning i forhold til valuta og realisationsprincippet og lagerprincippet for varedebitorer og varekreditorer i udenlandske salgsdatterselskaber, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. maj 2021 fra KPMG Acor Tax, jf. L

89 - bilag 19.

Svar

KPMG Acor Tax (KPMG) beder om, at det bekræftes, at CFC-indkomsten for et

udenlandsk datterselskab skal opgøres efter realisationsprincippet vedrørende valutakurs-

reguleringer på datterselskabets varedebitorer og varekreditorer, men at lagerprincippet

kan tilvælges for valutadelen.

Kommentar

Spørgsmålet ses ikke at vedrøre fortolkningen af de i lovforslaget foreslåede ændringer af

CFC-reglerne, men derimod forståelsen af gældende regler, som ikke er foreslået ændret.

Som det fremgår af svaret på SAU L 89

–

spm. 13, vil der for så vidt angår udenlandske

datterselskaber kunne træffes et valg efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4. Valget og betin-

gelserne herfor følger reglerne i kursgevinstloven, og det ændrer lovforslaget ikke på.

KPMG spørger, hvordan det skal oplyses til Skatteforvaltningen, hvis en opgørelse ef-

ter realisationsprincippet medfører CFC-beskatning, hvorimod en opgørelse efter lager-

princippet ikke medfører CFC-beskatning i en situation, hvor datterselskabet ikke tidli-

gere har været underlagt CFC-beskatning, og der derfor heller ikke har været foretaget et

valg om lagerbeskatning.

Kommentar

Udgangspunktet er, at realisationsprincippet finder anvendelse ved opgørelse af gevinst

og tab for fordringer på varedebitorer. Såfremt anvendelse af realisationsprincippet fører

til CFC-beskatning, skal moderselskabet afgive oplysninger til Skatteforvaltningen i over-

ensstemmelse hermed. Ønsker moderselskabet at anvende lagerprincippet for et dattersel-

skab, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 4, skal dette oplyses til Skatteforvaltningen.

KPMG spørger, om lagerprincippet er bindende i en situation, hvor datterselskabet i en

årrække ikke opfylder betingelserne for CFC-beskatning, men hvor datterselskabet på et

tidspunkt igen opfylder betingelserne for CFC-beskatning, hvis indkomsten opgøres efter

lagerprincippet, men ikke efter realisationsprincippet.

Kommentar

Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, at når lagerprincippet er valgt, kan valget

heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Valget er således bin-

dende, medmindre der er opnået tilladelse fra Skatteforvaltningen til at ændre princip.

KPMG bemærker, at der kan udløses CFC-beskatning, hvis valutakurssikringskontrak-

ter opgøres efter realisationsprincippet, mens de urealiserede valutakurstab på varedebito-

rerne eller -kreditorerne opgøres efter lagerprincippet.

Side 2 af 3

Kommentar

Det må forventes, at det enkelte moderselskab foretager en konkret vurdering af risikoen

for beskatning som følge heraf, og at denne risikovurdering vil indgå ved selskabets be-

slutning om, hvilket valg der skal træffes efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4.

KPMG henviser til en situation, hvor et dansk moderselskab ikke opgør CFC-indkom-

sten for varedebitorer, og det efterfølgende viser sig, at valutakursgevinster på varedebito-

rer og -kreditorer overstiger 1/3 af den samlede indkomst, hvilket gør, at betingelserne

for CFC-beskatning er opfyldt.

KPMG spørger, om det skal anses for groft uagtsomt, når moderselskabet på den bag-

grund har afgivet urigtige oplysninger til Skatteforvaltningen som følge af den manglende

angivelse af CFC-beskatningen i oplysningsskemaet.

Kommentar

Det er moderselskabet selv, der skal vurdere, hvorvidt/hvornår der er et tilstrækkeligt sik-

kert grundlag for at konkludere, at et konkret datterselskab ikke opfylder betingelserne for

at være et CFC-selskab, herunder om det er nødvendigt for at afklare spørgsmålet, at der i

relation til det konkrete selskab foretages en fuldstændig og nøjagtig opgørelse af CFC-

indkomsten og den samlede indkomst. Det vil derfor ikke være nødvendigt i alle tilfælde

at lave en fuld indkomstopgørelse efter danske regler.

Om det må anses for groft uagtsomt, hvis der fejlagtigt ikke oplyses om CFC-beskatning

ved indgivelse af oplysningsskemaet, vil

–

som det altid er tilfældet med hensyn til en

uagtsomhedsvurdering

–

bero på en konkret vurdering af alle faktiske forhold og om-

stændigheder.

Side 3 af 3