Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2403262_0001.png
27. maj 2021
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 26. maj 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af udenlandske faste driftssteder i form af udenlandske byggeopgaver, til skatteministeren
2403262_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. maj 2021 fra KPMG Acor Tax, jf. L
89 - bilag 22.
Svar
1.
KPMG Acor Tax (KPMG) udleder af svarene på spørgsmål 13 og 25, at det ved CFC-
indkomst for et udenlandsk fast driftssted gælder, 1) at lagerprincippet for valutakursregu-
leringer på fordringer og gæld tilknyttet det faste driftssted finder anvendelse, hvis lager-
princippet anvendes af det danske hovedkontorselskab, og 2) at transaktioner tilknyttet
det faste driftssted skal omregnes til danske kroner til transaktionsdagens kurs, hvis det
danske hovedkontorselskab har danske kroner som skattemæssig valuta.
Kommentar
Der henvises til svarene på spørgsmål 27 og 30.
2.
KPMG beder om, at det bekræftes, at igangværende arbejder for fremmed regning i til-
knytning til det faste driftssted skal medregnes efter det danske hovedkontorselskabs
principper for opgørelse af de igangværende arbejder, der som udgangspunkt betyder, at
skattepligtig fortjeneste ikke skal medregnes før ved afslutning af opgaven.
Kommentar
Spørgsmålet ses ikke at vedrøre fortolkningen af de i lovforslaget foreslåede ændringer af
CFC-reglerne, men derimod forståelsen af gældende regler, som ikke er foreslået ændret.
Det kan bekræftes, at igangværende arbejder for fremmed regning i tilknytning til det fa-
ste driftssted skal medregnes efter det danske hovedkontorselskabs principper for opgø-
relse af de igangværende arbejder. Hvad resultatet af disse principper fører til, følger af
anden lovgivning, og det ændrer lovforslaget ikke på.
3.
KPMG bemærker, at hvor en udenlandsk byggeopgave strækker sig over flere år, og
hvor balancen består af igangværende arbejder på aktivsiden og leverandørgæld på passiv-
siden, så kan der blive tale om CFC-beskatning af det faste driftssted som følge af lager-
beskattede valutakursgevinster på leverandørgælden, når denne ikke er i danske kroner,
hvorimod valutakursreguleringer af de igangværende arbejder ikke udgør CFC-indkomst.
KPMG spørger, om det anførte eksempel vurderes at falde inden for formålet med CFC-
reglerne, eller om det vurderes at være konstrueret og uden praktisk relevans.
KPMG beder om, at det bekræftes, at der ikke vil opstå skattemæssige valutakursregule-
ringer og dermed mulighed for CFC-indkomst vedrørende leverandørgæld i den lokale
valuta, hvis der var tale om et datterselskab, hvor den lokale valuta vælges som skatte-
mæssig valuta ved opgørelsen af CFC-indkomsten.
Side 2 af 3
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af udenlandske faste driftssteder i form af udenlandske byggeopgaver, til skatteministeren
2403262_0003.png
KPMG beder om, at det overvejes at gøre det muligt for faste driftssteder at vælge selv-
stændigt princip for medregning af valutakursreguleringer, igangværende arbejder og op-
gørelse af CFC-indkomsten i lokal valuta i lighed med udenlandske datterselskaber.
Spørgsmål er foranlediget af den foreslåede ophævelse af aktivtesten, der betyder, at et
eksempel som ovenstående kan blive omfattet af CFC beskatning i modsætning til i dag.
Kommentar
Der henvises til svaret på spørgsmål 30.
Side 3 af 3