L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af varedebitorer og varekreditorer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt

7. december 2020

J.nr. 2020 - 3979

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-

ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-

ternes CFC-regler).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 25. november 2020.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af varedebitorer og varekreditorer, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. november 2020 fra KPMG Acor Tax,

jf. L 89 - bilag 3.

Svar

KPMG Acor Tax (KPMG) anmoder med henvisning til et opstillet eksempel om at få be-

kræftet, dels at valutakursudsving på varedebitorer og -kreditorer efter lovforslaget kan

udløse CFC-beskatning, uanset datterselskabet ikke ejer CFC-aktiver, dels at den nuvæ-

rende aktivtest i selskabsskattelovens § 32 efter gældende regler udgør et beskyttelsesværn

mod en sådan CFC-beskatning.

KPMG anmoder endvidere om, at det bekræftes, at denne CFC-beskatning kan føre til en

merbeskatning som følge af forskelle i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

danske og udenlandske skatteregler, og at en sådan beskatning ikke finder sted i dag, når

datterselskabet ikke ejer CFC-aktiver.

Videre anmoder KPMG om, at det bekræftes, at lovforslaget medfører, at et dattersel-

skab, der ikke ejer CFC-aktiver, skal foretage en række opgørelser, der ikke skal foretages

i dag, herunder en opgørelse af datterselskabets indkomst opgjort efter danske skattereg-

ler og med fastsættelse af skattemæssige indgangsværdier. KPMG anmoder i den forbin-

delse om, at det oplyses, hvordan mangelfulde opgørelser efter skattekontrolloven be-

dømmes i forhold til selskaber, der ikke ejer CFC-aktiver.

Endelig anmoder KPMG om, at det oplyses, om gevinster og tab på almindelige varede-

bitorer og varekreditorer vil kunne holdes ude af opgørelsen af CFC- indkomsten på

samme måde, som disse ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter efter sel-

skabsskattelovens §§ 11 B og 11 C.

Kommentar

Det kan bekræftes, at valutakursgevinster på fordringer og gæld, herunder varedebitorer

og -kreditorer, vil skulle medregnes til CFC-indkomsten, og at dette vil kunne medføre

CFC-beskatning, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Navnlig vil CFC-beskat-

ning efter forslaget forudsætte, at den positive CFC-indkomst udgør mindst 1/3 af den

samlede positive selskabsskattepligtige indkomst i datterselskabet.

Valutakursgevinster og -tab skal således både efter de gældende og de foreslåede regler

medregnes til CFC-indkomsten på samme måde som alle andre kursgevinster og -tab på

fordringer og gæld. Dette skyldes, at fordringer og gæld, herunder varedebitorer og -kre-

ditorer, er mobile af karakter. Det er således ikke korrekt, når KPMG forudsætter, at dat-

terselskabet i det af KPMG opstillede eksempel

”ikke

ejer CFC-aktiver”.

Hvad angår KPMG’s henvisning til, at aktivbetingelsen i de gældende CFC-regler

udgør

et værn mod CFC-beskatning i sådanne situationer, bemærkes det, at den direktivbe-

stemte stramning af de danske CFC-regler i form af ophævelse af aktivbetingelsen isoleret

Side 2 af 3

L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af varedebitorer og varekreditorer, til skatteministeren

set indebærer en skærpelse af regelsættet. Det er dog vurderingen, at dette kun i begræn-

set omfang vil medføre, at flere selskaber vil blive omfattet af CFC-beskatning.

Det bemærkes i den forbindelse, at CFC-reglernes formål er at få selskaber til at afholde

sig fra en bestemt adfærd, nemlig placering af væsentlige finansielle og immaterielle akti-

ver i et lavt beskattet datterselskab. Det må forventes, at danske koncerner overordnet vil

indrette sig efter de foreslåede regler, således at koncernens datterselskaber ikke bliver

omfattet af CFC-beskatning.

Det bemærkes desuden, at gevinst og tab på valutaterminskontrakter, der afdækker valu-

takursrisici ved sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenesteydelser, behandles som

en integreret del af den tilknyttede valutaeksponerede kontrakt. Der vil derfor ikke skulle

opgøres en CFC-indkomst, når valutakursrisikoen afdækkes i forbindelse med almindelige

leveringer af varer og tjenesteydelser. Udenlandske datterselskaber, der i væsentligt om-

fang har samhandel i udenlandsk valuta, og hvis indkomst som følge heraf også i væsent-

ligt omfang vil kunne blive påvirket af valutakursudsving, vil kunne afdække denne risiko,

hvorved CFC-indkomsten heller ikke påvirkes af kursudsvingene.

Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre nye, særlige undtagelser for valu-

takursgevinster og -tab. Medregning af valutakursgevinster til CFC-indkomsten afholder i

øvrigt fra spekulation i placering af fordringer og gæld i et datterselskab med henblik på at

realisere valutakursgevinster til lav beskatning.

Hvad angår spørgsmålet om, hvordan mangelfulde opgørelser efter skattekontrolloven

bedømmes i forhold til selskaber, der ikke ejer CFC-aktiver, bemærkes, at det ligesom ef-

ter gældende regler er det danske moderselskab, der selv skal oplyse, om det skal beskat-

tes efter CFC-reglerne. Det er således også efter de foreslåede CFC-regler den skatteplig-

tiges ansvar at sørge for, at de oplysninger, der afgives til Skatteforvaltningen, er korrekte,

herunder at indkomst fra eventuelle CFC-datterselskaber er medtaget korrekt i den dan-

ske indkomstopgørelse.

Der ses derfor ikke at være noget grundlag for i forhold til skattekontrollovens regler at

behandle selskaber, der afgiver mangelfulde oplysninger vedrørende overholdelsen af

CFC-reglerne, anderledes end selskaber, der i øvrigt afgiver mangelfulde oplysninger om

overholdelsen af gældende skatteregler.

Side 3 af 3