Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2303460_0001.png
11. december 2020
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 8. december 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om en partiel substanstest, der kun medtager anden indkomst fra immaterielle aktiver, vil medføre en status quo-situation i forhold til de gældende danske CFC-regler, til skatteministeren
2303460_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren
redegøre for, om en ”partiel substanstest”, der kun medtager ”anden ind-
komst fra immaterielle aktiver”, vil medføre en status quo situation i forhold til de gæl-
dende danske CFC-regler, eller om dette vil åbne for øgede muligheder for aggressiv skat-
teplanlægning.
Svar
Det lægges til grund, at der med udtrykket
”partiel
substanstest” sigtes til en regulering,
hvorefter den model for de danske CFC-regler, som ligger til grund for de gældende reg-
ler, som udgangspunkt opretholdes uændret, men hvor der indføres en substanstest, der
alene vedrører den i lovforslaget foreslåede udvidelse, hvorefter
også såkaldt ”anden ind-
komst”
fra immaterielle aktiver CFC-beskattes. Det lægges endvidere til grund, at de i
lovforslaget indarbejdede lempelser af de gældende regler, der er foreslået som følge af
udvidelsen angående
”anden
indkomst” fra immaterielle aktiver, udgår af lovforslaget.
Indførslen af en sådan partiel substanstest vil isoleret set styrke værnet i CFC-reglerne.
Det skyldes, at anden indkomst fra immaterielle aktiver slet ikke medregnes til CFC-ind-
komsten efter de gældende regler. Sammenlignet med gældende regler vil der således fort-
sat ske en udvidelse af, hvilke indkomster der skal medregnes til CFC-indkomsten.
Det vurderes dog, at en partiel substanstest, der udelukkende er knyttet til EU-Domsto-
lens praksis på området, ikke ville udgøre nogen væsentlig styrkelse af værnet, idet der
stilles meget lempelige krav til opfyldelsen af en sådan substanstest. I hvilket omfang en
partiel substanstest vil kunne anses for en styrkelse af CFC-reglerne i forhold til de gæl-
dende regler vil dog kunne afhænge af, hvordan den partielle substanstest konkret måtte
blive udformet.
En partiel substanstest udgør under alle omstændigheder en mere lempelig model end
den, der følger af det fremsatte lovforslag. CFC-reglerne vil derfor i givet fald ikke i
samme omfang som det fremsatte lovforslag udgøre et effektivt værn mod udhuling af
selskabsskattebasen.
En partiel substanstest for anden indkomst fra immaterielle aktiver vil dog ikke i sig selv
åbne for nye eller øgede muligheder for skatteplanlægning.
Side 2 af 2