Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3774 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
Rådsmøde udenrigsanliggender den 12. oktober 2020 - supplerende samlenotat
dagsorden
3. Beograd-Pristina dialogen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) vil den 12. oktober 2020 drøfte seneste den udvikling samt udfordringer i
normaliseringsdialogen mellem Serbien og Kosovo. Det vil ske på baggrund af en orientering fra
EU’s særlige
udsending for Beograd-Pristina dialogen, Miroslav Lajcak.
2. Baggrund
”Beograd-Pristina dialogen”
betegner forhandlingerne mellem Serbien og Kosovo, som har til
endemål at opnå en juridisk bindende og permanent normaliseringsaftale mellem de to lande.
Dialogen blev indledt i marts 2011, men fremskridt i dialogen har ofte været fulgt af tilbageskridt.
De senere år har dialogen ligget mere eller mindre i dvale. På det seneste er der dog kommet
fornyet momentum i forhandlingerne, ikke mindst efter udnævnelsen i april 2020 af den tidligere
slovakiske udenrigsminister Miroslav Lajcak
som EU’s særlige udsending for
Beograd-Pristina
dialogen.
Der foregår løbende forhandlinger i Bruxelles på forskellige niveauer fra chefforhandlere til
ministre samt stats- og regeringschefer. Den 7. september mødtes den serbiske præsident og den
kosovarske premierminister i Bruxelles på invitation
fra EU’s udenrigsrepræsentant. Her
blev der
opnået enighed om forsvundne og fordrevne personer samt økonomisk samarbejde. De næste
forhandlingsemner forventes at blive rettigheder for minoritetsgrupper og spørgsmål vedrørende
ejendomsret og -kompensation.
Det bemærkes, at Serbiens præsident og Kosovos premierminister den 4. september underskrev
en række aftaler i Det Hvide Hus under overværelse af præsident Trump. Der vurderes primært
at være tale om hensigtserklæringer, ikke egentlige aftaler om øget samarbejde. Der er
grundlæggende fuld enighed mellem Bruxelles og Washington om målsætningerne for dialogen.
De amerikanske bestræbelser på at fremme dialogen kan derfor anskues som et supplement til
den ledende rolle, som EU har påtaget sig i normaliseringsdialogen.
Der har tidligere været rygter om, at Serbien og Kosovo overvejede grænseændringer eller
såkaldte “land-swaps” langs etniske skillelinjer.
Emnet er stærkt kontroversielt, da udveksling af
territorier ville risikere at åbne for en række andre grænseændringstvister i regionen på baggrund
af etniske linjer, hvilket ville kunne påvirke den regionale stabilitet i området. Spørgsmålet
vurderes dog ikke umiddelbart at være aktuelt længere.
3. Formål og indhold
Rådet (udenrigsanliggender) vil drøfte den seneste udvikling samt udfordringer i
normaliseringsdialogen mellem Beograd og Pristina. Det vil ske på baggrund af en orientering fra
EU’s særlige udsending for Beograd-Pristina
dialogen, Miroslav Lajcak.
1
Rådsmøde nr. 3774 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-20 - pkt. 3
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at EU fastholder sit engagement i Beograd-Pristina dialogen,
som er essentiel for styrkelsen af fred og stabilitet i regionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen
bakker fuldt op om EU’s vigtige indsats og engagement på Vestbalkan,
herunder
EU’s
engagement i Beograd-Pristina dialogen. Regionalt samarbejde og gode naboskabsrelationer
er essentielt for vores fælles sikkerhed og stabilitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. december 2018
til orientering under dagsordenspunktet Vestbalkan.
2