Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 27/11-20 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Uformelt konkurrenceevnerådsmøde (rum) den 20. november 2020 og ufor-

melt konkurrenceevnerådsmøde (forskning) den 27. november

Forventet dagsorden

–

Konkurrenceevnerådsmøde (rum)

1. Europas rolle i den globale rumøkonomi……………………………………… s. 2

Politisk drøftelse

KOM-nr. foreligger ikke.

Forventet dagsorden

–

Konkurrenceevnerådsmøde (forskning)

1. Den nye vision for Det Europæiske Forskningsrum…………………………

s. 5

- Politisk drøftelse

KOM-nr. foreligger ikke.

10. november 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Anders Mihle

Inger Schow

Tel. 72 31 82 97

[email protected]

Ref.-nr.

183560

Side 1/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

1. Europas rolle i den globale rumøkonomi

Politisk drøftelse

Nyt notat

1. Resumé

Det tyske formandskab lægger op til en drøftelse af, hvordan Europa styrker sin

rolle som global aktør og bidrager til at opbygge en global forvaltning af brugen af

rummet.

Det er forventningen, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i rådskonklusioner om

europæisk bidrag til etablering af nøgleprincipper for den globale rumøkonomi, der

vedtages i Coreper forud for det uformelle ministermøde.

Regeringen bakker op om, at man i Europa arbejder sammen på tværs for at

styrke en fortsat konkurrencedygtig og uafhængig europæisk rumsektor på globalt

niveau.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Baggrund

Det tyske EU-formandskab ønsker på det uformelle virtuelle ministermøde den 20.

november 2020 at drøfte, hvordan Europa bidrager til den globale rumøkonomi.

Det er forventningen, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i rådskonklusionerne om

europæisk bidrag til etablering af nøgleprincipper for den globale rumøkonomi, der

forventeligt vedtages i skriftlig procedure forud for det uformelle ministermøde.

EU og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har haft tradition for at mødes til

et formelt

”Rumråd” på ministerniveau, hvor der drøftes aktuelle politiske emner in-

den for rumområdet. Næste EU-ESA Rumråd finder sted efter det uformelle virtu-

elle ministermøde den 20. november. EU-formandskabet og ESA-formandskabet

har arbejdet på at formalisere dette EU-ESA Rumråd i form af et sæt formands-

konklusioner. Det tyske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusi-

oner, som forhandles i EU-regi. Tilsvarende er en resolutionstekst med lignende

ordlyd blevet drøftet i ESA-regi. Begge formandskaber konsulterer hinanden for at

bringe positionerne sammen.

3. Formål og indhold

Formandskabet har udarbejdet et oplæg til den politiske drøftelse om, hvordan Eu-

ropa styrker sin rolle som global aktør og bidrager til at opbygge en global forvalt-

ning af brugen af rummet.

I rådskonklusionerne om europæisk bidrag til etablering af nøgleprincipper for den

globale rumøkonomi er der fokus på en styrkelse af den europæiske rumsektor

globalt og behovet for en New Space innovationsstrategi med fokus på kommerci-

alisering af rumsektoren samt temaer som europæisk samarbejde, europæisk uaf-

hængighed og adgang til rummet i form af løfteraketter, sikkerhed, grøn og bære-

dygtig udvikling, digitalisering, konkurrencevilkår, international regulering mv.

Side 2/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

Der er desuden fokus på, at der skal opbygges en global konkurrencedygtig og ro-

bust europæisk rumøkonomi, som kommer Europas samlede økonomi til gode.

Der sigtes mod, at Europa skal opnå en selvstændig og uafhængig adgang til rum-

met, og at rummet skal bruges til at styrke Europas rolle som global aktør samt bi-

drage til at opnå verdensmålene og løse samfundsmæssige udfordringer. Dette

gælder bl.a., hvordan især downstream rumdata og tjenester kan bidrage til hånd-

tering og afbødning af f.eks. Covid-19-krisen på en række områder bl.a. transport,

ressourcehåndtering og krisestyring samt telekommunikation.

Der også fokus på, at der skal ske en styrkelse af europæisk rumsamarbejde, her-

under særligt i forhold til EU’ s Green Deal, grøn og bæredygtig udvikling og digi-

talisering.

Herudover lægges der vægt på betydningen af det etablerede samarbejde mellem

EU, ESA og medlemsstaterne, herunder behovet for at koordinere tiltag til at

styrke den europæiske rumpolitik samt at udnytte synergier på tværs. Der peges

på nødvendigheden af jævnlige EU-ESA

rumrådsmøder med afsæt i EU og ESA’s

rammeaftale.

Formandskabet har lagt op til, at medlemslandene indgår i en drøftelse om, hvor-

dan der kan skabes gode betingelser på det globale marked og fremmes lige kon-

kurrencevilkår til fordel for europæiske aktører. Der lægges også op til en drøftelse

af, hvordan der skabes gode betingelser for finansiering af rumbaserede tjenester,

heriblandt gennem instrumenter såsom UNIDROIT Space Assests Protokol

. Her-

udover ønskes en drøftelse af sikker rumtrafikstyring, beskyttelse af intellektuelle

rettigheder, cybersikkerhed og beskyttelse af europæiske rum- og jordsystemer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er

ikke indkommet høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil bakke op om drøftelsen.

UNIDROIT Space Assets Protocol er en koordineret indsats mellem forskellige regeringer og den kommercielle

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

rumsektor med henblik på at gøre finansiering mere tilgængelig for industri, der søger startkapital til rumbaserede tje-

nester.

Side 3/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om, at man i Europa arbejder sammen på tværs for at

styrke en fortsat konkurrencedygtig og uafhængig europæisk rumsektor på globalt

niveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

1. Den nye vision for Det Europæiske Forskningsrum

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resumé

Det tyske formandskab lægger op til en drøftelse af den nye vision for Det Euro-

pæiske Forskningsrum.

Det er forventningen, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i rådskonklusioner om

Det Europæiske Forskningsrum, der forventes vedtaget i skriftlig procedure forud

det uformelle ministermøde.

Regeringen bakker overordnet op om et stærkt og velfungerende Europæisk

Forskningsrum, der bygger på et grundprincip om excellence. Regeringen bakker

op om, at der sættes strategisk retning for investeringer i forskning og innovation,

således at Det Europæiske Forskningsrum bidrager til EU's overordnede målsæt-

ninger om at fremskynde Europas grønne og digitale omstilling samt bidrager til at

styrke Europas resiliens og beredskab over for fremtidige kriser.

Sagen forelægges til udvalgets orientering.

2. Baggrund

Det europæiske forskningsrum blev etableret i 2000 som en del af Lissabonstrate-

gien for vækst og beskæftigelse. Det sigter mod at opbygge et fælles videnskabe-

ligt og teknologisk område for EU, skabe et indre marked for forskning og innova-

tion, der fremmer den fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og inno-

vation, og tilskynde til et mere konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv. Dette

omfatter bl.a. en omstilling af det europæiske forskningslandskab mod mere sam-

arbejde på tværs af grænserne, konkurrence på hele kontinentet, opbygning af en

kritisk masse og koordinering samt forbedring af nationale forskningspolitikker og -

systemer. Siden 2009 har det også været et udtrykkeligt mål i Traktaten at virkelig-

gøre Det Europæiske Forskningsrum, som det fremgår af artikel 179 i TEUF.

3. Formål og indhold

Det Europæiske Forskningsrum relanceres med henblik på at tage højde for den

udvikling, der har været i Europa de sidste ti år, herunder nye udfordringer. Kom-

missionen foreslår en ny vision baseret på følgende strategiske målsætninger, der

kun kan gennemføres sammen med medlemsstaterne.

Prioritering af investeringer og reformer:

Fokus er at fremskynde den

grønne og digitale omstilling, øge konkurrenceevnen og bidrage til genopret-

ningen efter COVID-19. Dette kræver bedre analyse og evidens og omfatter

forenkling og fremme af samspillet mellem nationale og europæiske forsk-

nings- og innovationssystemer. Princippet om excellence, hvorved forstås, at

de bedste forskere med de bedste idéer opnår finansiering, er fortsat en ho-

vedhjørnesten for alle investeringer under forskningsrummet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

ii.

Bedre adgang til excellence:

Fokus er at skabe mere excellente og stærkere

forsknings- og innovationssystemer i hele EU, hvor bedste praksis spredes

hurtigere. Medlemsstater, der er villige til at investere i at højne kvaliteten af

deres forsknings- og innovationssystem, bør tilskyndes og støttes, baseret på

de særlige foranstaltninger og komplementariteter i Horisont Europa med stra-

tegier for intelligent specialisering under samhørighedspolitikken.

Omsætning af forsknings- og innovationsresultater til økonomiske resul-

tater:

Forsknings- og innovationspolitikkerne bør tage sigte på at fremme resi-

liens og konkurrenceevne i Europa. Dvs. at fremme Europas konkurrence-

mæssige førerposition i det globale teknologikapløb og forbedre forholdene for

virksomheder, der investerer i forskning og innovation, udbrede nye teknolo-

gier og styrke udbredelsen og synligheden af forskningsresultater i økonomien

og samfundet som helhed.

Udbygning af forskningsrummet:

Fokus er at gøre yderligere fremskridt

med hensyn til den frie bevægelighed for viden i et opgraderet og effektivt

forsknings- og innovationssystem, navnlig ved at gå fra en koordineringstil-

gang til dybere integration mellem nationale politikker. Forskningsrummet vil

fortsat fremme gode rammebetingelser og inklusion, bidrage til at udvikle de

færdigheder, som forskerne har brug for med henblik på fremme af videnska-

belig topkvalitet, og sammenkoble alle aktører i hele Europa.

Det fjerde mål fokuserer på at udbygge forskningsrummet i forhold til eksisterende

prioriteter, hvorimod de øvrige tre mål skal udvide forskningsrummet hen imod nye

prioriteter.

For at opfylde målsætningerne foreslår Kommissionen gennemførelse af en række

initiativer i samarbejde med medlemsstater og interessenter i henhold til en

køre-

plan for Det Europæiske Forskningsrum.

Her fremhæves 14 initiativer:

1. Bekræftelse af EU's investeringsmål for forskning og udvikling på 3 procent af

BNP og forslag om et nyt mål for de offentlige forskningsinvesteringer i EU på

1,25 procent af BNP, som medlemsstaterne skal opfylde inden 2030.

2. Etablering af forskningsrummets Forum for Transition til støtte for medlems-

staterne i forbindelse med koordinering og prioritering af nationale investerin-

ger og reformer.

3. Støtte til medlemsstater, der halter efter EU's gennemsnitlige investeringer i

forskning og udvikling i forhold til BNP med henblik på at øge deres samlede

investeringer med 50 procent over de næste fem år.

4. Oprettelse af en særlig proces inden for forskningsrummets Forum for Transi-

tion for at skabe adgang til excellence og yde støtte til medlemsstater, der kla-

rer sig mindre godt i forhold til forskning og innovation, med henblik på at øge

deres antal af ofte citerede publikationer med en tredjedel i løbet af fem år.

5. Udarbejdelse af fælles køreplaner for industriel teknologi.

iii.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

iv.

Side 6/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

6. Udvikle og afprøve et rammeprogram til støtte for Europas FoI-økosystemer,

som bygger på eksisterende kapaciteter med henblik på at styrke excellencen

og maksimere værdien af tilvejebringelse, udbredelse og udnyttelse af viden.

7. Ajourføre og udvikle vejledende principper for udnyttelse af viden og en ad-

færdskodeks for intelligent udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

8. Nye redskaber til støtte for forskeres karriereudvikling.

9. Via Horisont Europa-programmet etablere en platform med åben adgang til

peer-reviewed publikationer. Undersøge ophavsrettigheder med henblik på at

gøre det muligt frit at udveksle offentligt finansierede peer-reviewed artikler.

Sikre en europæisk åben videnskabscloud med forskningsdata og tjenester,

der let kan findes, er tilgængelige, interoperable og videreanvendelige (Web of

FAIR). Tilskynde til åben videnskabspraksis ved at forbedre forskningsvurde-

ringssystemet.

10. Gennemføre hvidbogen fra Det Europæiske Forum for Forskningsinfrastruktur

(EFSRI) og etablere en opdateret forvaltningsstruktur for forskning og teknolo-

giinfrastrukturer.

11. Udarbejde en køreplan for aktiviteter med henblik på at skabe synergier mel-

lem videregående uddannelse og forskning, navnlig med hensyn til at ud-

bygge universiteternes dobbeltrolle.

12. Udarbejde inkluderende planer for kønsligestilling sammen med medlemssta-

terne og interessenter for at fremme EU's strategi for ligestilling mellem køn-

nene inden for forskning.

13. Sammen med medlemsstaterne og interessenter arrangere deltagelsesbase-

rede videnskabskampagner rettet mod borgerne i hele Europa med henblik på

at øge bevidstheden og styrke netværksaktiviteter.

14. Sammen med medlemsstaterne udvikle en metode til opstilling og gennemfø-

relse af strategiske prioriteter, der bidrager til forskningsrummets dagsorden

gennem det europæiske Forum for Transition og ved hjælp af en pagt for

forskning og innovation i Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er indkom-

met følgende høringssvar:

Lægemiddelindustriforeningen:

”Fra

Lifs side støtter vi varmt Kommissionens

strategiske målsætning. Vi deler Kommissionens bekymring for, at Danmark og

EU bliver hægtet af både i forhold til investeringsniveau og i forhold til evnen til at

omsætte viden til nye løsninger og problemer i forhold til andre regioner, hvor der

satses markant på forskning og udvikling. Det er problematisk, ikke mindst i lyset

af de store udfordringer, som vi står over for på sundhedsområdet, den grønne

omstilling og de digitale udfordringer og muligheder.

Vi mener, det er visionært og rettidigt, når Kommissionen foreslår at øge de offent-

lige forsknings- og udviklingsinvesteringer til 1,25 procent af BNP i de enkelte

medlemslande. Det bør den danske regering bakke op om. Det er der flere grunde

til:

For det første klarer danske forskere sig godt i EU-samarbejdet og henter mange

penge hjem til dansk forskning. Et stærkt forskningssamarbejde er derfor til gavn

for dansk forskning.

For det andet giver forsknings- og udviklingssamarbejdet i EU adgang til en langt

større pulje af viden og kloge hoveder, end vi har i Danmark alene.

For det tredje giver forsknings- og udviklingssamarbejdet anledning til, at nye

idéer, løsninger og produkter kan sprede sig til langt flere mennesker. Vi løser fx

ikke de globale klimaudfordringer ved kun at reducere C02-udledningerne i Dan-

mark.

For det fjerde er forskning og udvikling et lokomotiv for vækst og velstand. Et øget

offentligt investeringsniveau vil bidrage til at løfte Danmark som vidensamfund og

skabe bedre ramme for private investeringer i forskning og udvikling i Danmark

–

både i form af tiltrækning af udenlandske investeringer og et løft af danske virk-

somheders investeringer. Det er en væsentlig forudsætning for at klare sig i den

globale konkurrence, og for at det bliver i Danmark, at vi udvikler de nye innova-

tive løsninger, der er brug for globalt. Investeringer i forskning har bidraget til at

gøre Europa og Danmark til en velstående videnregion. Det gælder ikke mindst in-

vesteringer i sundhedsforskningen, som har bidraget til flere sunde år for flere

mennesker.

Det bør revideres, at der i det danske høringssvar p.t. er lagt op til ikke at støtte

Kommissionens 1,25-procentsmålsætning. Det er i Danmarks klare interesse, at vi

har et højt ambitionsniveau i EU. Vi bør derfor fra dansk side bakke op om EU-

Kommissionens ambitiøse målsætning og stræbe efter at efterleve den.

Specifikt i forhold til udvalgte af initiativer:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

1. Bekræftelse af EU's investeringsmål for forskning og udvikling på 3 procent af

BNP og forslag om et nyt mål for de offentlige forskningsinvesteringer i EU på 1,25

procent af BNP, som medlemsstaterne skal opfylde inden 2030.

Jf. ovenstående.

2. Etablering af forskningsrummets Forum for Transition til støtte for medlemssta-

terne i forbindelse med koordinering og prioritering af nationale investeringer og

reformer.

Det vil være en fordel af koordinere forskningsindsatsen i EU, så kompetencer

samles, der hvor ekspertisen er og for at sikre og styrke samarbejde mellem

stærke, europæiske forsknings- og udviklingsmiljøer.

3. Støtte til medlemsstater, der halter bagefter EU's gennemsnitlige investeringer i

forskning og udvikling i forhold til BNP med henblik på at øge deres samlede inve-

steringer med 50 procent over de næste fem år.

Det vil være i Danmarks klare interesse at løfte hele EU-forskningsbudgettet. Men

fra dansk side er det dog vigtigt samtidig at holde fokus på excellence og på at un-

derstøtte og udbygge de stærkeste forskningsmiljøer. For så vidt angår Forskning,

er det kun det bedste, der er godt nok. Det er vores industris interesse

–

og dansk

interesse

–

at forskningen er excellent.

4. Oprettelse af en særlig proces inden for forskningsrummets Forum for Transi-

tion for at skabe adgang til excellence og yde støtte til medlemsstater, der klarer

sig mindre godt i forhold til forskning og innovation, med henblik på at øge deres

antal af ofte citerede publikationer med en tredjedel i løbet af fem år.

Jf. overstående.

5. Udarbejdelse af fælles køreplaner for industriel teknologi.

Forskning, udvikling og produktion går ofte hånd i hånd, så det er vigtigt at udvikle

den industrielle produktion i Europa. Ellers er der risiko for, at udviklingen bliver

udflyttet sammen med produktionen.

6. Udvikle og afprøve et rammeprogram til støtte for Europas FoI-økosystemer,

som bygger på eksisterende kapaciteter med henblik på at styrke excellencen og

maksimere værdien af tilvejebringelse, udbredelse og udnyttelse af viden.

Viden og idéer skal bruges. Vigtigt at skabe sammenhæng mellem udvikling af ny

viden og den kontekst, hvor ny viden skal tages i brug. Fra en ny idé er udviklet, er

der et stort udviklingsarbejde før en succesfuld skalering og udbredelse i form af

ny løsning eller produkt.

7. Ajourføre og udvikle vejledende principper for udnyttelse af viden og en ad-

færdskodeks for intelligent udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

Vigtigt emne, ikke mindst for lægemiddelindustrien, hvor omkostningerne for ud-

vikling af nye produkter er høje. Vigtigt, at Danmark holder fast i sin position i for-

hold til at beskytte IP-rettigheder.

8. Nye redskaber til støtte for forskeres karriereudvikling.

Det er i denne forbindelse vigtigt at huske mobilitet og samarbejde mellem virk-

somheder og universiteter. 2/3 af al forskning i Danmark udføres i virksomheder,

så karriereudvikling bør ikke alene handle om akademisk karriere, men også om,

hvordan en udveksling mellem sektorer kan styrkes til gavn for både virksomheder

og universiteter.

9. Via Horisont Europa-programmet etablere en platform med åben adgang til

peer reviewed publikationer. Undersøge ophavsrettigheder med henblik på at gøre

det muligt frit at udveksle offentligt finansierede peer reviewed artikler. Sikre en

europæisk, åben videnskabs-cloud med forskningsdata og tjenester, der let kan

findes, er tilgængelige, interoperable og videreanvendelige (Web of FAIR). Til-

skynde til åben videnskabspraksis ved at forbedre forskningsvurderingssystemet.

Vi støtter op om bedre adgang til publikationer.

10. Gennemføre hvidbogen fra Det Europæiske Forum for Forskningsinfrastruktur

(ESFRI) og etablere en opdateret forvaltningsstruktur for forsknings- og teknologi-

infrastrukturer.

Vigtigt, at vi i Europa har adgang til avanceret udstyr, databaser, laboratoriefacili-

teter med mere, der er afgørende for forskningsprocessen og for at frembringe vi-

denskabelige nybrud.

11. Udarbejde en køreplan for aktiviteter med henblik på at skabe synergier mel-

lem videregående uddannelse og forskning, navnlig med hensyn til at udbygge

universiteternes dobbeltrolle.

Forskningsbaserede uddannelser er en kilde til at klæde kandidaterne på med den

nyeste (frontlinje) viden og gennem dem kanalisere denne viden ud i samfundet.

12. Udarbejde inkluderende planer for kønsligestilling sammen med medlemssta-

terne og interessenter for at fremme EU's strategi for ligestilling mellem kønnene

inden for forskning.

Lif støtter, at alle talenter skal i spil.

13. Sammen med medlemsstaterne og interessenter arrangere deltagelsesbase-

rede videnskabskampagner rettet mod borgerne i hele Europa med henblik på at

øge bevidstheden og styrke netværksaktiviteter.

Lif støtter, at man aktivt søger at engagere borgere i videnskab og forskning.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

14. Sammen med medlemsstaterne udvikle en metode til opstilling og gennemfø-

relse af strategiske prioriteter, der bidrager til forskningsrummets dagsorden gen-

nem det europæiske Forum for Transition og ved hjælp af en pagt for forskning og

innovation i Europa.

Lif støtter og bidrager gerne til udviklingen af en pagt for forskning og innovation i

Europa.”

Danske Universiteter:

”Aalborg

Universitet bakker overordnet op om Regerin-

gens notat, men vil hertil gerne pointere følgende:

I meddelelsen fra Kommissionen fremføres på side 12:

”Virksomheder i EU bør have adgang til effektiv og økonomisk overkommelig be-

skyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder over hele verden, så innovation kan

udnyttes og belønnes. I den forbindelse vil den kommende oprettelse af det fælles

patentsystem være en vigtig milepæl. Ved at sætte en stopper for opsplitning og

kompleksitet vil det fælles patentsystem fungere som en kvikskranke for virksom-

heder, hvilket vil nedbringe omkostningerne med op til seks gange i forhold til det

nuværende medlemsstat pr. medlemsstat-baserede system (1). Det vil ligeledes

forbedre gennemsigtigheden og gøre licensprocessen lettere og fungere som et

centralt domstolssystem, takket være den nye Fælles Patentdomstol.

Kommissionen vil:

1. udvikle og afprøve et rammeprogram til støtte for Europas FoI-økosystemer,

som bygger på eksisterende kapaciteter med henblik på at styrke ekspertisen og

maksimere værdien af tilvejebringelse, udbredelse og udnyttelse af viden inden

2022.

2. ajourføre og udvikle vejledende principper for udnyttelse af viden og en ad-

færdskodeks for intelligent udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder inden

udgangen af 2022, herunder gøre det nemmere at gennem-føre det fælles patent-

system for at sikre adgang til effektiv og økonomisk overkommelig beskyttelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder.

I udkast til Regeringens grund- og nærhedsnotat nævnes på side 3, at Kommissio-

nen vil ajourføre og udvikle vejledende principper for udnyttelse af viden og en ad-

færdskodeks for intelligent udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. På

side 4 i notatet under punkt 10. Regeringens foreløbige generelle holdning, står

følgende: ”Samtidig lægger regeringen vægt på, at medlemsstaternes

forsknings-

og innovationssystemer er forskellige, og at virksomme incitamenter til at fremme

private investeringer i forskning og innovation dermed kan adskille sig i de enkelte

medlemsstater”.

Aalborg Universitet ønsker hertil at supplere med følgende:

Det fælles europæiske patentsystem forventes at kunne medføre en række fordele

for den tidlige innovation. Den grundlæggende patentudfordring for den europæi-

ske innovation er, at det bliver langt mere omkostningstungt at opnå det nye euro-

pæiske Unitary-patent end at opnå et tilsvarende US-patent. Dertil mangler, som

det er tilfældet i USA, også et rabatsystem for Universiteterne i det europæiske

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 11/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

patentsystem. Dette vil give udfordringer, især i Danmark, hvor der ikke særskilt

og tydeligt bliver investeret direkte i universiteternes nyttiggørelseskapacitet.”

Dansk Erhverv:

”Dansk

Erhverv er enige i behovet for at øge ambitionerne for

den europæiske forskning. Konkret vil et mål om at bruge 1,25 af BNP på offentlig

forskning være et meget stort skridt mod at skabe udvikling og arbejdspladser i

Europa. Dansk Erhverv så gerne, at man også øgede det samlede forskningsmål

om at bruge 3 pct. af BNP på offentlig og privat forskning. Dansk Erhverv har en

målsætning om, at Danmark fra 2030 skal bruge 4 pct. af BNP på forskning

–

for-

udsat at man øger incitamenterne og rammebetingelserne for forskningen.

Det er positivt for hele Europa, at de regioner der i dag halter bag efter i investerin-

gerne løftes. Det er dog afgørende, at EU’s forskningsmidler også i fremtiden

tilde-

les de mest excellente forskningsmiljøer.”

Dansk Industri:

”Tak

for henvisningen til meddelelsen om et styrket europæisk

forskningsrum (ERA), som vi fra DI’s side bestemt kan se behovet for, og vi kan

støtte op om de 14 indsatsområder, som er nævnt i meddelelsen.

Det skal fra vores side fremhæves, at EU-Kommissionen gør ret i at anbefale en

markant styrkelse af forskningen og forskningssamarbejdet i Europa. En ting er, at

EU som helhed forhåbentlig snart kan løfte budgettet (ekskl. UK) for det fælles

FoI-rammeprogram, men den anden og vigtigste del er, at EU-kommissionen læg-

ger op til, at medlemsstaterne øger deres nationale egne investeringer i forskning

og udvikling fra et gennemsnit på 1 procent af BNP til 1,25 procent af BNP i 2030.

Alle lande i Europa står over for store, alvorlige sociale, sundheds-, energi-, klima-

og miljømæssige såvel som økonomiske udfordringer. Udfordringer som er for-

værret af COVID19-pandamien og hvor der er brug for nye innovative løsninger.

Der er åbenlyst brug for nye sundhedsløsninger, nye bæredygtige løsninger, nye

produktionsmetoder samt nye digitale og tekniske løsninger.

Vi mener, det er visionært og rettidigt, når kommissionen foreslår at øge de offent-

lige forsknings- og udviklingsinvesteringer til 1,25 pct. af BNP i de enkelte med-

lemslande. Det bør den danske regeringen bakke op om!

EU-Kommissionen meddelelse er et visionspapir om fremtiden, som sætter finge-

ren lige der, hvor den bør sættes. Europa halter bagefter vores konkurrenter i for-

hold til investeringer i forskning og udvikling. Det gælder USA og Sydkorea, som

har været igennem en imponerende udvikling, men vi kan også se, at Kina nu har

overhalet Europa målt på investeringerne i forskning og udvikling. Dette er en fare-

truende udvikling, for vi må ikke risikere at EU-landenes velstandsniveau bliver sat

af og heller ikke, at vi ikke kan forske os frem til gode løsninger på de problemer,

som vi er optaget af (klima, miljø, fødevarer, sundhed mv.)

Det gennemsnitlige niveau for FoI-investereringer bør hæves til 1,25 pct., som EU-

Kommissionen foreslår, og så må vi fra dansk side bruge dette løft som afsæt til at

hæve de danske forskningsinvesteringer til at endnu højere niveau (1,5 pct.) fordi,

vi har en ambition om at holde det danske velstandsniveau på et niveau, som lig-

ger klart over EU-gennemsnittet.”

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 12/13

Videokonference (konkurrenceevne - forskning og innovation) den 27. november 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference konkurrenceevne 27/11-20

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil bakke op om ambitionerne for Det

Europæiske Forskningsrum efter 2020.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker overordnet op om et stærkt og velfungerende Europæisk

Forskningsrum, der bygger på et grundprincip om excellence.

Regeringen bakker op om, at der sættes strategisk retning for investeringer i forsk-

ning og innovation således, at Det Europæiske Forskningsrum bidrager til EU's

overordnede målsætninger om at fremskynde Europas grønne og digitale omstil-

ling samt bidrager til at styrke Europas resiliens og beredskab over for fremtidige

kriser.

Samtidig er de nuværende prioriteter for Det Europæiske Forskningsrum stadig

gyldige. Regeringen finder, at arbejdet med at forbedre effektiviteten af nationale

forsknings- og innovationssystemer, optimere tværnationalt samarbejde og kon-

kurrence, fokusere på ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet i

forskning og øge adgangen til og overførsel af videnskabelig viden forsat bør være

en del af et moderniseret europæisk forskningsrum.

Det er en prioritet for regeringen at skabe øget indholdsmæssig sammenhæng

mellem uddannelse, forskning og innovation. Det er i det lys positivt, at der er fo-

kus på forbindelsen mellem Det Europæiske Forskningsrum og Det Europæiske

Uddannelsesområde, herunder initiativet om europæiske universiteter.

Hvad angår den geopolitiske dimension af forskningsrummet, så finder regerin-

gen det vigtigt, at der er fokus på gensidighed og en mere strategisk tilgang. Glo-

balt samarbejde er centralt for videnskabeligt baserede løsninger på globale udfor-

dringer, og internationalt samarbejde bør fortsat være en vigtig prioritet. Samtidig

bør der inden for Det Europæiske Forskningsrum være opmærksomhed på de ud-

fordringer, dilemmaer og risici, der er forbundet med globalt samarbejde.

Regeringen bakker op om den fælles europæiske Barcelonamålsætning om at in-

vestere 3 procent af BNP i forskning og innovation. EU er forsat meget langt fra at

indfri denne målsætning, som forsat bør være en vigtig prioritet i videreudviklingen

af Det Europæiske Forskningsrum. Regeringen bakker op om, at medlemssta-

terne fastsætter ambitiøse mål for niveauet for offentlige investeringer i forskning

og innovation og iværksætter incitamenter til at fremme private investeringer. Med-

lemsstaternes forsknings- og innovationssystemer er imidlertid forskellige, og der

bør være metodefrihed i forhold til at fastlægge, hvordan Barcelonamålsætningen

indfries, herunder fordelingen mellem offentlige og private investeringer. Regerin-

gen kan derfor ikke støtte et nyt mål for offentlige investeringer på 1,25 procent af

BNP.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/13