Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3777 - miljø Bilag 5
Offentligt
2262522_0001.png
Supplerende skriftlig forelæggelse af miljørådsmødet
(klimadelen) den 23. oktober 2020
Dato
13. oktober 2020
J nr.
2020-4302
Som supplement til forelæggelsen af miljørådsmødet (klimadelen) den
7. oktober 2020 i Folketingets Europaudvalg forelægges hermed skrift-
ligt den ekstra klimasag, som det tyske formandskab har valgt at sætte
på dagsordenen for rådsmødet. Det drejer sig om en opdatering af
EU’s
klimabidrag til UNFCCC, den såkaldte NDC (Nationally Determi-
ned Contributions).
Selv om sagen nu formelt fremgår af dagsordenen forventes det dog,
at den vil blive fjernet igen inden rådsmødet. Årsagen hertil er, at en
opdatering af EU’s NDC
kun vil blive godkendt af miljørådet, hvis der
forinden er en aftale på plads om et opjusteret klimamål for 2030.
Det vurderes pt. ikke sandsynligt, at dette vil ske. Som det blev nævnt
i forbindelse med forelæggelsen den 7. oktober, skal der være en før-
ste politisk drøftelse af EU’s klimamål på mødet i Det
Europæiske Råd
den 15.-16. oktober. En politisk aftale om selve målet forventes derfor
først at komme på plads senere på året.
Det tyske formandskab har dog allerede nu udarbejdet et udkast til en
teknisk opdateret NDC med henblik på at sikre en hurtig og smidig
proces for færdiggørelse og vedtagelse af opdateringen, når en politisk
beslutning om EU’s klimamål for 2030 er truffet.
På COP24 i 2018 blev der vedtaget en række retningslinjer for at øge
klarhed, gennemsigtighed og forståelse af parternes ofte forskelligar-
tede NDC’er.
Samtidig blev der kraftigt opfordret til, at retningslinjerne
skulle anvendes i forbindelse med parternes genbekræftelse, opdate-
ring eller indsendelse af nye NDC’er
i 2020.
Udkastet til NDC indeholder derfor en teknisk beskrivelse af fastsæt-
telsen af EU’s nuværende klimabidrag, dvs. EU’s klimamål på mindst
40 procent, omfanget af denne, de politiske og reguleringsmæssige
tiltag, der er taget siden ratificeringen af Parisaftalen, herunder fordelt
Side 1/2
Rådsmøde nr. 3777 (miljø) den 23. oktober 2020 - Bilag 5: Supplerende samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde 23/10-20 - miljø (klimadelen)
2262522_0002.png
på sektorer, samt en detaljeret oversigt, der specifikt relaterer sig til
retningslinjerne.
Udkastet indeholder desuden en række pladsholdere og kantede pa-
renteser, som vil skulle udfyldes, når der foreligger en politisk aftale
om en opjustering af EU’s klimamål for 2030.
Regeringen hilser udkastet til en opdateret NDC velkommen. Regerin-
gen støtter, at EU indleverer et opdateret
og opjusteret
klimabidrag
til UNFCCC i 2020. Regeringen lægger dog samtidig stor vægt på, at
der indgår et opjusteret klimamål for 2030 i NDC.
Side 2/2