Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 1/12-20 - økofin Bilag 1
Offentligt

18. november 2020

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 1. december 2020

1) Indberetningspligt for skatteoplysninger fra digitale platforme

KOM(2020)314

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Det europæiske semester: Kommissionens varslingsrapport og anbefalinger til euroom-

rådet som helhed for 2021 samt efterårsprognose 2020

KOM(2020)745 og KOM(2020)746

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Internationale emner: Rådskonklusioner om international gældslettelse, særligt i Afrika,

samt opfølgning på G20-møde 13. november 2020 om gæld

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Udenrigsministeriet

6) Rådskonklusioner om effektiv beskatning, skatteudfordringer forbundet med digitalise-

ring og god skatteforvaltning i og uden for EU.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

7) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 2 af 56

Dagsordenspunkt 1:

Indberetningspligt for skatteoplysninger fra

digitale platforme

KOM(2020)314

1. Resume

Kommissionen har 15. juli 2020 fremsat forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU om ad-

ministrativt skattesamarbejde (DAC), som overordnet indeholder regler om bekæmpelse af skat-

teunddragelse og -undgåelse, og som er ændret og udbygget et antal gange i forbindelse

med EU’s

styrkede indsats på området i de senere år.

Kommissionens nye forslag til ændringsdirektiv (DAC7) pålægger digitale platforme at indberette

oplysninger om de indtægter, som generes på platformene i forbindelse med levering af varer eller

tjenesteydelser. Oplysningerne skal efterfølgende udveksles mellem EU-landene.

Kommissionen foreslår endvidere, at EU-landene skal indføre sanktioner ved manglende eller

mangelfuld indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten.

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende regler om infor-

mationsudveksling, som skal styrke det administrative samarbejde mellem EU-landene.

Det tyske formandskab har 13. november 2020 fremsat et kompromisforslag. Formandskabet

ventes at lægge op til enighed om sagen på ECOFIN 1. december 2020.

Regeringen er positiv over for forslaget, som giver EU-landenes nationale skattemyndigheder endnu

et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og udhuling af landenes skattegrundlag.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 15. februar 2011 direktivet om administrativt skattesamarbejde

(Directive

on Administrative Cooperation

–

DAC).

Direktivet indeholder en rækker regler

om (automatisk) udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndighe-

der. Direktivet er siden revideret og styrket flere gange, første gang 9. december

2014 med DAC2, som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest 25. maj 2018

med DAC6, som indfører indberetningspligt for skatterådgivere, når de anvender

ordninger med særlige kendetegn, som kan indikere aggressiv skatteplanlægning,

jf.

bilag 1.

Direktivet om administrativt skattesamarbejde er en del af den styrkede indsats,

som EU i de senere år har gennemført mhp. at modvirke skatteundgåelse og

–und-

dragelse gennem en forøget gennemsigtighed på skatteområdet. Der er således fo-

retaget væsentlige forbedringer og sket store fremskridt, herunder mht. udveksling

af oplysninger.

Kommissionen præsenterede 12. september 2019 en evaluering af rammerne for

det administrative skattesamarbejde. Evalueringen viste store fremskridt på områ-

det, men også at der fortsat er behov for at forbedre de eksisterende bestemmelser.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 3 af 56

Rådet vedtog 2. juli 2020 i lyset af evalueringen rådskonklusioner om den fremtidige

udvikling i det administrative skattesamarbejde.

På den baggrund fremsatte Kommissionen 15. juli 2020 en samlet pakke om fair og

enkel beskatning, der skal støtte genopretningen af EU efter COVID-19. Pakken

indeholder en handlingsplan, der præsenterer en række initiativer til retfærdig og

enkel beskatning, en meddelelse fra Kommissionen om god skatteforvaltning i og

uden for EU og et forslag til en revision af direktivet om administrativt skattesam-

arbejde.

OECD har 3. juli 2020 offentliggjort rapporten

“Model Rules for Reporting by

Platform Operators with respect to Sellers in the Sharing and Gig Economy”.

Rap-

porten vedrører indberetning og udveksling af oplysninger om indtægter i forbin-

delse med udlejning af fast ejendom og levering af tjenesteydelser via digitale plat-

forme.

Kommissionens forslag til en revision af direktivet for administrativt skattesamar-

bejde tager udgangspunkt i de regler, som er beskrevet i OECD-rapporten mhp. at

indføre regler for udveksling af oplysninger om salg via digitale platforme i EU.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den

særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Eu-

ropa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

3. Formål og indhold

Forslaget til revision af direktivet for administrativt skattesamarbejde (DAC7) har

til hensigt at styrke de eksisterende regler om automatisk udveksling af oplysninger

på skatteområdet og adressere udfordringer forbundet med den stigende digitalise-

ring af økonomien. Forslaget skal bl.a. øge gennemsigtigheden på skatteområdet og

hjælpe skattemyndighederne med bedre og mere effektivt at opkræve skatter samt

med at holde trit med udviklingen.

3.1. Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indebærer, at digitale platforme skal indberette oplysninger

om de indtægter, som genereres via platformene i forbindelse med levering af varer

eller tjenesteydelser. Oplysningerne skal efterfølgende udveksles automatisk mellem

EU-landene. Forslaget indebærer ensartede retningslinjer for digitale platformes

indberetning af oplysninger til skattemyndighederne under hensyntagen til, at de

samme oplysninger ikke indberettes til skattemyndigheder i mere end ét EU-land.

Den ensartede og entydige indberetning af oplysninger skal sikre korrekt beskatning

af brugere, som sælger varer eller leverer tjenesteydelser mv. via de digitale plat-

forme.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 4 af 56

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende

regler om udveksling af oplysninger og en udvidelse af anvendelsesområdet for au-

tomatisk udveksling af oplysninger, som skal adressere de indsatsområder, som eva-

lueringen af direktivet for administrativt skattesamarbejde har påvist, og dermed

styrke det administrative skattesamarbejde mellem EU-landene.

Indberetningsregler for digitale platforme

Kommissionens forslag indebærer, at digitale platforme pålægges at indsamle, kon-

trollere og indberette oplysninger mhp. at identificere brugere, som sælger varer,

leverer tjenesteydelser, investerer i eller låner til projekter i forbindelse med crowd-

funding (hvor et projekt finansieres ved at skaffe penge fra et stort antal mennesker,

som hver især bidrager med et relativt lille beløb) eller udlejer fast ejendom eller

transportmidler. Kommissionens forslag går således længere end OECDs model-

regler, hvorefter der alene skal indberettes om udlejning af fast ejendom og levering

af tjenesteydelser. Der skal dog efter forslaget ikke indberettes om brugere, som er

offentlige virksomheder.

Bestemmelserne omfatter platforme etableret i EU, platforme med fast driftssted i

EU og platforme etableret i tredjelande uden fast driftssted i EU. Indberetning skal

alene ske til skattemyndighederne i ét EU-land. En platform etableret i EU skal

indberette oplysninger til skattemyndighederne i det land, hvor platformen er etab-

leret. En platform med fast driftssted i EU skal indberette oplysninger til skatte-

myndighederne i det EU-land, hvor det faste driftssted er etableret. Hvis en plat-

form har fast driftssted i mere end et EU-land, skal platformen efter eget valg ind-

berette oplysninger til skattemyndighederne i ét af disse lande. En platform etableret

uden for EU skal efter eget valg indberette oplysninger til skattemyndighederne i ét

EU-land.

Derudover indebærer Kommissionens forslag, at de enkelte landes skattemyndig-

heder pålægges automatisk at udveksle de indberettede oplysninger med skattemyn-

dighederne i det EU-land, hvor brugeren, som har salg mv. på de digitale platforme,

er hjemmehørende, og

–

hvis der er tale om udlejning af fast ejendom

–

med skat-

temyndighederne i det EU-land, hvor den faste ejendom er beliggende.

Kommissionen foreslår desuden, at EU-landene skal indføre sanktioner, hvis de

digitale platforme ikke lader sig registrere eller ikke indsamler og indberetter de an-

viste oplysninger. Efter forslaget skal sanktionerne være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

Det bemærkes, at der er tale om et minimumsdirektiv. EU-landene kan derfor efter

eget ønske vedtage yderligere indberetningspligter nationalt.

Ændring af de eksisterende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af det eksisterende

direktiv for administrativt skattesamarbejde, som har til hensigt at præcisere regler

om informationsudveksling.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 5 af 56

Her gennemgås alene de ændringer, som har været centrale i forhandlingerne, eller

som kræver lovgivningsændring i Danmark. For en mere udtømmende gennem-

gang af ændringerne af de eksisterende regler henvises til Skatteministeriets grund-

og nærhedsnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. september

2020.

Præcisering af begrebet "forudsigelig relevans"

Efter det gældende direktiv om administrativt samarbejde udveksles nogle oplys-

ninger automatisk, mens andre oplysninger alene udveksles, hvis et EU-land anmo-

der herom. Et EU-land kan alene anmode et andet EU-land om udveksling af op-

lysninger, som vurderes at være af

forudsigelig relevans.

Kravet om

forudsigelig relevans

indebærer, at et EU-land alene kan anmode om oplysninger, hvis der er en rimelig

sandsynlighed for, at oplysningerne vil være relevante. Derved forhindres et EU-

land i at anmode om oplysninger uden belæg for, men alene i håb om, at de efter-

spurgte oplysninger kan indeholde brugbar information.

De gældende regler giver imidlertid ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan kravet

forudsigelig relevans

skal fortolkes, og det har givet anledning til forskelle i fortolk-

ning i EU. Kommissionen foreslår derfor den definition af

forudsigelig relevans,

at der

på tidspunktet for anmodningen om oplysningerne er en rimelig sandsynlighed for,

at oplysningerne er relevante for en eller flere skatteydere, og at oplysningerne er

nødvendige for undersøgelsen af disse. Kommissionen foreslår desuden, at et EU-

land, der anmoder om oplysninger fra et andet EU-land, skal kunne påvise, at op-

lysningerne er af

forudsigelig relevans.

Udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk informationsudveksling

Af det gældende direktiv fremgår det, hvilke typer af indkomst der er omfattet af

reglerne om automatisk informationsudveksling mellem EU-landene. Kommissio-

nen foreslår, at royalties (dvs. en betaling for rettigheden til at anvende et patent el.

lign.) føjes til listen af indkomsttyper, der er omfattet af reglerne om automatisk

informationsudveksling.

Tilstedeværelse af embedsmænd fra et EU-land ifm. undersøgelse i et andet EU-land og fælles

revision

Hvis en embedsmand fra et EU-land deltager i en undersøgelse i et andet EU-land,

kan denne embedsmand efter gældende regler ikke intervenere i undersøgelsen.

Kommissionen foreslår, at embedsmanden som led i kontrollen får mulighed for at

intervenere ved at interviewe personer og gennemgå sagsakter.

Desuden foreslår Kommissionen, at to eller flere EU-lande kan udføre fælles revi-

sioner af skatteydere, som landene måtte have en fælles interesse i.

Kommissionen foreslår, at direktivet træder i kraft 1. januar 2022.

3.2. Formandskabets kompromisforslag

Det tyske formandskab har 13. november 2020 fremsat et kompromisforslag.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 6 af 56

Indberetningsregler for digitale platforme

I kompromisforslaget fastholdes det, at digitale platforme pålægges at indsamle,

kontrollere og indberette oplysninger mhp. at identificere brugere, som sælger varer,

leverer tjenesteydelser eller udlejer fast ejendom eller transportmidler. Efter kom-

promisforslaget er crowdfunding, i modsætning til i Kommissionens forslag, imid-

lertid ikke omfattet af indberetningspligt.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at platforme etableret

i EU, platforme med fast driftssted i EU og platforme etableret i tredjelande uden

fast driftssted i EU er omfattet af indberetningspligten. Indberetning sker til skat-

temyndighederne i ét EU-land.

Kompromisforslaget undtager (i modsætning til Kommissionens forslag) platforme

fra indberetningspligt, hvis platformene ikke har brugere, hvorom der efter direkti-

vet skal indberettes. Platforme, der gør brug af undtagelsen fra indberetningspligt,

skal hvert år godtgøre over for skattemyndighederne i ét EU-land, at platformen

ikke har brugere, hvorom der efter direktivet skal indberettes, og derfor er omfattet

af undtagelsen. Det EU-land, som har fået godtgjort, at en platform er omfattet af

undtagelsen, skal udveksle oplysning herom med samtlige andre EU-lande.

For at lette de administrative byrder og undgå, at de samme oplysninger indberettes

flere gange, indfører kompromisforslaget som noget nyt (sammenlignet med Kom-

missionens forslag) desuden regler, der indebærer, at en platform undtages fra ind-

beretningspligten, hvis den har bevis for, at samtlige indberetningspligtige oplysnin-

ger, indberettes af en anden platform og evt. til et andet EU-land.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at offentlige virksom-

heder er undtaget fra indberetningspligt, men tilføjer som noget nyt, at også børs-

noterede virksomheder og større hoteller (over 2.000 årlige udlejninger) også und-

tages fra indberetningspligt. Endelig indfører kompromisforslaget som noget nyt

en bagatelgrænse for salg af varer, således at en platform ikke skal indberette oplys-

ninger om brugere, der i et kalenderår både har mindre end 30 salg og samtidig en

samlet omsætning, som ikke overstiger 2.000 euro. Der skal således fortsat indbe-

rettes oplysninger om brugere, som i et kalenderår har mindre end 30 salg, hvis den

samlede omsætning ved disse salg overstiger 2.000 euro.

Som noget nyt sammenlignet med Kommissionens forslag indfører kompromisfor-

slaget desuden regler, der skal hindre, at platforme i tredjelande indberetter dobbelt.

Reglerne vedrører platforme, som er etableret i et tredjeland, og som ikke har fast

driftssted i EU, men er aktiv i et eller flere EU-lande. Hvis sådanne platforme er

etableret i et land, som har indgået aftaler med EU-landene om, at platformene

indberetter oplysninger til skattemyndighederne i etableringslandet med henblik på

automatisk udveksling med EU-landene, undtages disse platforme fra indberet-

ningspligt i EU. I stedet udveksler etableringslandet de indberettede oplysninger

med EU-landene.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 7 af 56

Det er dog en forudsætning for undtagelse fra indberetningspligt, at de oplysninger,

der indberettes til et tredjeland og efterfølgende udveksles med EU-landene, svarer

til de oplysninger, der udveksles efter DAC7. Kommissionen skal ved implemen-

terende retsakter afgøre, om denne forudsætning er opfyldt.

Kompromisforslaget lægger som Kommissionens forslag op til, at de enkelte landes

skattemyndigheder pålægges at udveksle de indberettede oplysninger med skatte-

myndighederne i det EU-land, hvor brugeren, som har salg mv. på de digitale plat-

forme, er hjemmehørende, og

–

hvis der er tale om udlejning af fast ejendom

–

med

skattemyndighederne i det EU-land, hvor den faste ejendom er beliggende.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at der skal indføres

sanktioner, hvis de digitale platforme ikke lader sig registrere eller ikke indsamler og

indberetter de anviste oplysninger. Hvis en platform fra et tredjeland har ladet sig

registrere i et EU-land, men efter to påmindelser fortsat ikke opfylder indberet-

ningspligten, skal det EU-land, hvor platformen er registreret, efter kompromisfor-

slaget (i modsætning til Kommissionens forslag) iværksætte de nødvendige foran-

staltninger for at inddrage platformens registrering. Kompromisforslaget anviser

også som noget nyt sammenlignet med Kommissionens forslag, at EU-landene skal

bestræbe sig på at iværksætte passende og koordinerede handlinger, hvis en plat-

form i et tredjeland ikke har ladet sig registrere i et EU-land og

–

som sidste udvej

–

forsøge at forhindre platformen i at operere i EU.

Ændring af de eksisterende bestemmelser om informationsudveksling

Kompromisforslaget adskiller sig i nogle henseender også fra Kommissionens for-

slag til ændring af de eksisterende bestemmelser i direktivet for administrativt sam-

arbejde.

Præcisering af begrebet "forudsigelig relevans"

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag til en definition af begrebet

forudsigelig relevans

og forslaget om, at et EU-land, der anmoder om oplysninger fra

et andet EU-land, skal kunne påvise, at oplysningerne er af

forudsigelig relevans.

Kompromisforslaget uddyber som noget nyt, at det EU-land, som anmoder om

oplysningerne, skal redegøre for det skatteformål, som oplysningerne skal bruges

til, og specificere de informationer, der er nødvendige for at administrere eller hånd-

hæve det pågældende EU-lands nationale lovgivning.

Udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk informationsudveksling

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at royalties føjes til li-

sten af indkomsttyper, der omfattes af regler for automatisk informationsudveks-

ling.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 8 af 56

Tilstedeværelse af embedsmænd fra et EU-land ifm. undersøgelse i et andet EU-land og fælles

revision

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at en embedsmand fra

et EU-land, som deltager i en kontrol i et andet EU-land, får mulighed for at inter-

venere.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om fælles revisioner. Be-

stemmelsen har dog i henhold til kompromisforslaget

–

af hensyn til de EU-lande,

der endnu ikke har sådanne bestemmelser i deres nationale lovgivning

–

fået en

længere implementeringsfrist end de øvrige initiativer i DAC7.

Kompromisforslaget anviser, til forskel fra Kommissionens forslag om ikrafttræden

1. januar 2022, at direktivet skal træde i kraft 1. januar 2023, dog således, at bestem-

melsen om fælles revision først træder i kraft 1. januar 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Grænseoverskridende skatteunddragelse og -undgåelse bekæmpes bedst på EU-ni-

veau og internationalt, hvilket bestyrkes af, at nationale initiativer har vist sig kun at

have begrænset effekt. Gennem fælles regulerende tiltag, fx pligt til indberetning af

oplysninger, vil man kunne undgå smuthuller for skatteunddragelse og -undgåelse.

Regler om udveksling af indberettede oplysninger mellem EU-landene bidrager til

et større vidensniveau i de enkelte EU-lande, end der kan opnås gennem nationale

regler, hvormed et fælles regelsæt vil være mere effektivt til at bekæmpe skatteund-

dragelse og -undgåelse end nationale regelsæt. Regeringen vurderer på den bag-

grund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Skatteindberetningslovens § 43 indeholder regler om indberetning af deleøkonomi-

ske aktiviteter. Fra 1. januar 2021 omfatter bestemmelsen indberetning af indtægter

fra udlejning af fritidsboliger, helårsbolig samt biler, lystbåde og campingvogne mv.

Indberetningspligten omfatter udlejning af såvel danske som udenlandske boliger

ejet af danske skatteydere og påhviler den danske virksomhed, som formidler ud-

lejningen. Udenlandske virksomheder, der ikke er indberetningspligtige, kan indbe-

rette de samme oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten for danske

virksomheder.

De danske reglers anvendelsesområde er dog smallere end anvendelsesområdet for

DAC7.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 9 af 56

Udlejning af anden form for fast ejendom end boliger (fx parkeringspladser og pro-

duktionslokaler), salg af varer, tjenesteydelser og udlejning af andre transportmidler

end biler, lystbåde og campingvogne (fx fly, cykler og løbehjul) omfattes således

ikke af de danske regler. Desuden er det efter de danske regler

–

i modsætning til

DAC7

–

frivilligt for udenlandske platforme at indberette.

Det nuværende internationale retsgrundlag for administrativ bistand i skattesager

indebærer i visse tilfælde, at udenlandske, færøske eller grønlandske embedsmænd

kan være til stede ved Skatteforvaltningens kontrol af fx en dansk virksomhed.

Bestemmelsen i skattekontrollovens § 67 giver udenlandske skattemedarbejdere

samme rettigheder og pligter, som Skatteforvaltningens medarbejdere, når de del-

tager i en skattekontrol på danske områder. Udenlandske embedsmænd har bl.a.

samme tavshedspligt om den skattepligtiges økonomiske forhold og skal overholde

reglerne i straffelovens 16. kapitel om forbrydelser i offentlig tjeneste og hverv m.v.,

Bestemmelsen giver dog ikke udenlandske embedsmænd beføjelser til at interve-

nere i sagsbehandlingen på dansk territorium.

Udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder er implementeret i

dansk ret ved en henvisning i skattekontrollovens § 66.

Det fremgår af formandskabets kompromisforslag, at DAC7 skal være implemen-

teret i dansk ret, så de nye bestemmelser kan træde i kraft 1. januar 2023.

En gennemførelse af DAC7 vil indebære, at skatteindberetningslovens § 43 vil

skulle tilpasses, så de aktiviteter, der vil skulle indberettes oplysninger om efter

DAC7, afspejles i skatteindberetningslovens § 43.

Skattekontrollovens § 67 vil skulle ændres, så udenlandske embedsmænd vil kunne

deltage aktivt under gennemførelse af en kontrol på dansk territorium.

Der vil skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor forpligtelserne

efter DAC7 ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

For så vidt angår udveksling af oplysninger, vil DAC7 skulle føjes til listen i skatte-

kontrolloven over henvisning til direktiver, hvorefter der skal udveksles oplysnin-

ger.

For en mere udførlig beskrivelse af de gældende regler og de nødvendige ændringer

af regelsættet henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 18. september 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 10 af 56

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

I det omfang forslaget reducerer skatteundgåelse og

–unddragelse

og bidrager til, at

de danske skattemyndigheder bedre og mere effektivt kan opkræve skatter, vil det

kunne have positive statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen anviser, at forslaget ventes at medføre engangsomkostninger og lø-

bende omkostninger til udvikling og drift af IT-systemer ifm. gennemførelsen af

den automatiske indberetning i EU.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af forslagets endelige udformning kan det indebære administrative byr-

der for erhvervslivet, idet reglerne vil forpligte operatører af digitale platforme til at

indberette oplysninger til skattemyndighederne.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (OBR) har vurderet, at direktivfor-

slaget vil medføre administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

Folketingets Europaudvalg 18. september 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har blandt EU-landene været forskellige synspunkter på reglerne for indberet-

ning og udveksling af oplysninger om indtægter via digitale platforme. En gruppe

lande har ønsket,

at direktivet skulle lægge sig tæt op ad OECD’s modelregler, så-

ledes at der alene skal indberettes om udlejning af fast ejendom og levering af tje-

nesteydelser. En anden gruppe lande har ønsket, at indberetningspligten har et bre-

dere anvendelsesområde og også omfatter udlejning af transportmidler og salg af

varer. Det vurderes sandsynligt, at der blandt EU-landene vil kunne opnås enighed

herom. Det skal ses i lyset af, at OECD har utrykt villighed til at genforhandle an-

vendelsesområdet for OECD-modelreglerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af skatteundgåelse og

–unddra-

gelse og er positiv over for direktivforslaget, som giver EU-landenes nationale skat-

temyndigheder endnu et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og

mod udhuling af landenes skattegrundlag.

Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden ifm. salg af varer og tjeneste-

ydelser via digitale platforme. Med forslaget øges muligheden for at sikre, at bru-

gere, som har salg på platformene, betaler den korrekte skat.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 11 af 56

Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effektiv, idet den foreslåede indberetnings-

pligt kan virke afskrækkende på de brugere, der har skattepligtigt salg mv. via digi-

tale platforme, og som overvejer helt eller delvist at undlade at selvangive indtægter

forbundet med salget.

Regeringen ønsker et bredt anvendelsesområde, der på linje med det foreslåede

medtager samtlige oplysninger, der er relevante for at sikre korrekt beskatning. For

at lette byrder for skattemyndighederne støtter regeringen dog, at der for salg af

varer indføres en bagatelgrænse, således at mængden af oplysninger om ikke-skat-

tepligtige salg af varer begrænses.

Regeringen støtter forslaget om sanktioner af platforme, som ikke opfylder deres

indberetningspligt.

Regeringen har arbejdet aktivt for, at det i forslaget blev uddybet, hvorledes indbe-

retningspligt for platforme etableret i tredjelande uden fast driftssted i EU kan

håndhæves effektivt. Derfor støtter regeringen også kompromisforslaget om, at EU

skal tilstræbe at iværksætte koordineret handling mod platforme, der er hjemmehø-

rende i tredjelande, som ikke opfylder deres indberetningspligt i EU.

Regeringen kan samlet set støtte kompromisforslaget af 13. november 2020 eller et

forslag, der overordnet er på linje hermed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner af 2. juli 2020 med opfordring til Kommissionen om at fremsætte

forslag til revision af det administrative skattesamarbejde blev 19. maj 2020 forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om forslag til revision af det ad-

ministrative skattesamarbejde 30. oktober 2020 forud for ECOFIN 4. november

2020 under "siden sidst".

Der henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 18. september 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 12 af 56

Bilag 1: Revisioner af direktivet om administrativt skattesamarbejde

Siden vedtagelse af direktivet om administrativt samarbejde i 2011, har EU-landene

i perioden 2014-2018 mhp. at styrke samarbejdet og øge udvekslingen af informa-

tioner vedtaget en række revisioner af direktivet:

DAC2 implementerer minimumsstandarderne for spontan udveksling af

oplysninger om finansielle konti og renteindtægter

(afskaffelse af

bankhemmelighed i EU på basis af en OECD-standard).

DAC3 indebærer automatisk udveksling af

oplysninger om skatteafgø-

relser

mellem EU-landenes skattemyndigheder.

DAC4 implementerer såkaldt

land-for-land-rapportering,

hvor virksom-

heder pålægges at indberette oplysning om aktiviteter og selskabsskattebe-

talinger opdelt på de lande, hvor virksomheden er aktiv (BEPS-punkt 13).

DAC5 giver skattemyndighederne systematisk adgang til den information,

som jf.

Hvidvaskdirektivet

skal opbevares eller indberettes til hvidvask-

myndighederne.

DAC6 pålægger

skatterådgivere

indberetningspligt, når der anvendes

skattekonstruktioner med særlige kendetegn, som kan være udtryk for

skatteundgåelse. De indberettede oplysninger udveksles automatisk mel-

lem skattemyndighederne (BEPS-punkt 12).

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 13 af 56

Dagsordenspunkt 2:

Fremskridtsrapport om styrkelse af

bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 1. december 2020 forelagt en halvårlig fremskridtsrapport fra formandskabet

om styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde). Fra dansk side forventer man at

kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Aktuelt pågår et arbejde blandt EU-landene med at styrke bankunionen, dels på teknisk niveau

og dels i den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande). EU-

landene drøfter mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (EDIS) og tiltag til at styrke kreditinstitutters robusthed og mindske risikoen for finansielle

kriser. En højniveauarbejdsgruppe ventes i den forbindelse at rapportere til udvidet eurogruppe

forud for ECOFIN 1. december 2020. Drøftelserne om styrkelse af bankunionen har i lyset af

COVID-19-krisen generelt været sat i bero i 1. halvår 2020, men er genoptaget i 2. halvår 2020

og ventes at fortsætte i 2021.

Evt. konkrete lovgivningsforslag, som drøftelserne måtte munde ud i, vil skulle fremsættes og drøftes

i de sædvanlige EU-lovgivningsprocesser, og vil i den forbindelse skulle behandles formelt i ECO-

FIN på et senere tidspunkt.

Fremskridtsrapporten til ECOFIN redegør for status for arbejdet med at styrke bankunionen.

Der henvises i øvrigt til samlenotat om fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen oversendt

til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism”

–

SSM) i

regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed

(”Single Resolution Mechanism/Board”

–

SRM/SRB), herunder en sektorfinansie-

ret afviklingsfond (”Single Resolution Fund”

–

SRF). Bankunionen er i funktion.

Eurolandene deltager i bankunionen og ikke-eurolande kan vælge at deltage. Siden

juli 2020 har ikke-eurolandene Bulgarien og Kroatien deltaget i bankunionen.

Kommissionen foreslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (”European Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) i bankunionen. ECOFIN

vedtog i juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion i kreditinstitutterne, dvs. tiltag til at

forbedre institutternes robusthed og reducere risikoen for kriser (risikoreduktions-

tiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktions-

tiltag er finansiel regulering, der generelt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for

lande i bankunionen. EDIS og risikoreduktionstiltag indgår i bredere drøftelser om

en styrkelse af bankunionen.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 14 af 56

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede man at nedsætte en høj-

niveauarbejdsgruppe

(”High Level Working Group” –

HLWG), som skal skabe

fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med risikoreduktionstiltag. HLWG

rapporterer til EU-landenes finansministre i udvidet eurogruppe.

Drøftelserne blandt EU-landene om at styrke bankunionen finder også sted i en

arbejdsgruppe i Rådet (”Ad

Hoc Working Party on the Strengthening of the Ban-

king Union”

– AHWP) samt i en arbejdsgruppe i Kommissionen (”Expert

Group

on Banking, Payments and Insurance”

–

EGBPI).

COVID-19-krisen har i 1. halvår 2020 generelt betydet, at arbejdet i 1. halvår 2020

med at styrke bankunionen har været sat i bero. Arbejdet er genoptaget på teknisk

niveau i 2. halvår 2020.

Rådets formandskab ventes i forbindelse med ECOFIN 1. december 2020 at frem-

lægge en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

EU-landenes tekniske drøftelser som led i styrkelsen af bankunionen handler bl.a.

om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, regulering af institutternes be-

holdninger af statsobligationer (”Regulatory

Treatment of Sovereign Exposures” –

RTSE) og andre tiltag til sikring af finansiel stabilitet, samt EDIS.

Der arbejdes derudover på at færdiggøre en reform af eurolandenes lånefacilitet,

ESM, og en tidlig indførelse af en fælles offentlig bagstopper, der i sidste ende kan

yde lån til bankunionens sektorfinansierede afviklingsfond, SRF, afhængig af frem-

skridt med risikoreduktion.

I 2. halvår 2020 har man drøftet rammerne for krisehåndtering af nødlidende insti-

tutter samt en færdiggørelse af ESM-reformen og en tidlig indførelse af bagstoppe-

ren for afviklingsfonden SRF. Man har også drøftet emnerne om regulering af stats-

eksponeringer og finansiel stabilitet samt EDIS,

jf. bilag 1.

Drøftelserne om styrkelse af bankunionen ventes at fortsætte i 2021. Der er endnu

ikke enighed om konkrete nye tiltag.

Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

Det drøftes, hvordan de fælles europæiske rammer for at håndtere nødlidende kre-

ditinstitutter kan styrkes.

Disse rammer består i EU’s krisehåndteringsdirektiv

(BRRD) for alle EU-lande og forordningen om afviklingsmekanismen for bankuni-

onens deltagerlande (SRM-forordningen). Rammerne for krisehåndtering og even-

tuelle ændringer heri omfatter i udgangspunktet alle EU-lande.

Drøftelserne om at styrke de europæiske rammer for krisehåndtering omfatter en

række sammenhængende emner, herunder:

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 15 af 56



Styrkelse af de fælles EU-rammer for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD/SRM-forordningen):

Det afgørende kriterie for,

om krisehåndtering af nødlidende institutter sker inden for rammerne af de

fælles europæiske regler i BRRD/SRM-forordningen er, om afviklingsmyn-

digheden (SRB i bankunionen og nationale myndigheder i lande udenfor

bankunionen) vurderer,

at et institut er i ”offentlighedens interesse” at krise-

håndtere (”Public Interest Assessment” –

PIA). I så fald krisehåndteres insti-

tuttet inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen, herunder forord-

ningernes regler for, at aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer

tab (bail-in). Alternativt håndteres instituttet iht. nationale regler og procedu-

rer for insolvens i det land, hvor instituttet er hjemmehørende.

- Drøftelserne handler om, hvorvidt kriteriet for at krisehåndtere nødli-

dende institutter inden for rammerne af i BRRD/SRM-forordningen skal

ændres og evt. udvides, så flere nødlidende institutter kan forventes hånd-

teret inden for disse fælleseuropæiske rammer, frem for nationale insol-

vensrammer.

Krisehåndtering af mellemstore og små kreditinstitutter,

som ikke anses

for at være i offentlighedens interesse at krisehåndtere inden for rammerne

af BRRD/SRM-forordningen:

- Drøftelserne handler om, hvorvidt der skal indføres et nyt fælleseuropæ-

isk regime for krisehåndtering af mellemstore og mindre kreditinstitutter,

som ikke krisehåndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordnin-

gen, og hvordan regimet i givet fald skal udformes, herunder ift. regler

for at aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab (bail-in).

- Drøftelserne vedrører desuden mulig yderligere harmonisering af EU-

landenes nationale regler for insolvensbehandling af nødlidende institut-

ter, herunder vedr. kreditorhierarki (dvs. rækkefølgen i hvilken kreditorer

i nødlidende institutter bærer tab).

- Drøftelserne vedrører også rammerne for brug af indskydergarantifonde

til krisehåndtering, dvs. i hvilke situationer der nærmere kan gøres brug

af indskydergarantifonde til at understøtte krisehåndtering af et institut i

problemer.

Konsistent anvendelse af krisehåndteringsværktøjer

inden for rammerne

af BRRD/SRM-forordningen og indskydergarantidirektivet (DGSD):

- Drøftelserne vedrører bl.a. tilsynsmyndighedernes værktøjer til tidlig ind-

griben, dvs. indgriben mens et institut stadig er levedygtigt (og ikke nød-

lidende), men hvor instituttets situation gradvist forværres. Sådanne

værktøjer kan fx være iværksættelse af hele eller dele af et instituts genop-

retningsplan, krav om ændring af forretningsstrategi, udskiftning af le-

delse og indsættelse af administrator.



Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 16 af 56



Rammerne for brug af offentlige midler til krisehåndtering.

EU’s stats-

støtteregler indeholder krav om, at aktionærer og kreditorer skal bære tab, før

der kan gives statsstøtte ifm. krisehåndtering af kreditinstitutter, men inde-

holder ikke som BRRD/SRM-forordningen et konkret krav om at aktionærer

og kreditorer skal bære tab på mindst 8 pct. af et nødlidende instituts passiver

(bail-in), førend der kan gøres brug af en afviklingsfond til at gøre instituttet

solvent igen (til at dække tab og rekapitalisering).

- Det drøftes bl.a., om Kommissionens meddelelse fra 2013 om EU-ram-

merne for statsstøtte til kreditinstitutter (”Banking

Communication”) skal

ændres, så reglerne for at aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter

bærer tab skal være mere ensartede, uanset om institutterne krisehåndte-

res inden for BRRD/SRM-forordningen eller inden for nationale insol-

vensrammer og statsstøttereglerne.

Tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktiviteter på

tværs af det indre marked (integration):

- Drøftelserne handler blandt andet om, hvorvidt balancen mellem kom-

petencer til tilsyns- og afviklingsmyndigheder i EU-landene skal ændres i

retning af flere kompetencer til hjemlande (”home”

–

det land hvor et

institut er hjemmehørende) og færre kompetencer til værtslande (”host”

–

det land hvor et institut har et datterselskab). Det kaldes home-host-

balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn og regulering af

kreditinstitutters kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til ned-

skrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (MREL). Det drøftes, om

værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer (”sa-

feguards”), som kan værne dem mod utilsigtede konsekvenser af en æn-

dret home-host-balance.



Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden

EU-landene arbejder på at færdiggøre en reform af eurolandenes fælles lånefacilitet,

ESM, der blev indgået aftale om i juni 2019. Der sigtes på en endelig aftale om

reformen i år. Derefter skal eurolandene nationalt ratificere en ændring af ESM-

traktaten.

Et centralt nyt element i ESM-reformen er en fælles offentlig bagstopper for bank-

unionens sektorfinansierede fælles afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal kunne

yde midlertidige lån til SRF, efter at et nødlidende instituts aktionærer og kreditorer

har båret tab (bail-in) og midlerne i SRF er opbrugt. Lån skal altid tilbagebetales,

således at bagstopperen er finanspolitisk neutral på mellemlang sigt.

Ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstop-

peren på ligeværdige vilkår med eurolande via bilaterale kreditlinjer, som også er

lån, der altid skal tilbagebetales.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 17 af 56

Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan indføres tidligere afhængig

af fremskridt med risikoreduktion, særligt kreditinstitutternes opbygning af ned-

skrivningsegnede passiver (så aktionærer og kreditorer kan bære tab i afviklingssi-

tuationer

–

bail-in) og reduktion af misligholdte lån (NPL) i institutterne.

Der skal efter planen i år træffes politisk beslutning om evt. tidlig indførelse af bag-

stopperen i 2022. Det skal ske på baggrund af en rapport fra EU-institutionerne

(Kommissionen, den fælles afviklingsmyndighed (SRB) og den fælles tilsynsmyn-

dighed (SSM)) om status på kreditinstitutters robusthed og risici.

Der er ifm. en evt. indførelse af bagstopperen før 2024 aftalt en ændring af en mel-

lemstatslig aftale om afviklingsfonden, SRF (”Intergovernmental Agreement on

Single Resolution Fund” – IGA). IGA’en fastlægger rammerne for kreditinstitutters

bidrag til afviklingsfonden SRF, så fonden gradvist opbygges og fondens nationale

afdelinger fusioneres (mutualiseres) i perioden 2016-23. Ændringen indebærer, at

SRF i overgangsperioden vil have flere ressourcer til rådighed til krisehåndtering af

et nødlidende institut, uanset i hvilket deltagerland det nødlidende institut er hjem-

mehørende, end under den nuværende IGA. Der er tale om fremskyndelse af en

ændring, som under alle omstændigheder vil gælde efter overgangsperioden, dvs.

fra 2024. Ændringsaftalen skal ratificeres nationalt i bankunionens deltagerlande.

Udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 1. december 2020 ventes at tage stilling til en

evt. tidlig indførelse af bagstopperen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv

konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag vedr. finansiel regulering for alle EU-lande, som drøftes

i sammenhæng med styrkelsen af bankunionen, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af de enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have så-

danne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 18 af 56

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning og støtte et videre

arbejde med muligheder for at styrke bankunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. styrkelse af bankunionen, senest ifm.

ECOFIN 5. december 2019.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 19 af 56

Bilag 1: Regulering af statseksponeringer mv. samt EDIS

Regulering af statseksponeringer og finansiel stabilitet

(”safe asset”)

Kreditinstitutters statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag

en særbehandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til institutterne om kapital til at modstå tab på statsekspone-

ringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være.

Det drøftes, om den nuværende regulering af institutternes statseksponeringer skal

ændres i retning af en mere risikobaseret tilgang ift. statseksponeringernes størrelse

(’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer (’kredit-

risiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer vil i udgangspunktet gælde

for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der

bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som

institutterne kan investere i som

et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på

et tidligt stadie. Et sikkert aktiv kan afhængig af udformning indebære både en større

eller mindre grad af risikodeling på tværs af deltagende lande. Et evt. sikkert aktiv

ventes i udgangspunktet alene at omfatte eurolande.

Fælles indskydergaranti, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskydergarantiordning i bankuni-

onen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt hvor-

dan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Man drøfter hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en endelig

løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etableres i

sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne

opnås enighed om.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes likviditetsstøtte og ikke tabsdeling. Et spørgsmål er, om man efter en mulig

første fase med likviditetsdækning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltager-

landenes institutter, hvor der etableres en egentlig fælles indskydergaranti, som både

kan dække likviditet og tab.

Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag. Videre

drøftelser på teknisk niveau i Rådet af Kommissionens EDIS-forslag afventer drøf-

telserne i højniveauarbejdsgruppen.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 20 af 56

Dagsordenspunkt 3:

Det europæiske semester: Kommissionens

varslingsrapport, udkast til anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2021 samt

efterårsprognose 2020

KOM(2020)745 og KOM(2020)746

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 1. december 2020 at præsentere en pakke med Kommissio-

nens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens ud-

kast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021. Pakken

supplerer Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021, der blev offentliggjort 17.

september 2020, og indleder det europæiske semester for 2021. Kommissionen ventes på ECO-

FIN også at præsentere deres økonomiske efterårsprognose af 5. november 2020.

Kommissionens varslingsrapport udpeger EU-lande, der har eller risikerer at udvikle makroøko-

nomiske ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed har til formål at styrke koordina-

tionen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal således tage højde for euroom-

rådeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer, stabilitetsprogrammer og genopretnings-

planer under genopretningsfaciliteten, som fremlægges senest i april 2021.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om varslingsrapporten på ECOFIN 19. januar

2021, hvor også anbefalingerne til euroområdet som helhed ventes vedtaget.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfor-

dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU

som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i seme-

steret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurren-

ceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.

Kommissionen offentliggjorde 17. september 2020

Kommissionens årlige strategi for bæ-

redygtig vækst

(”Annual Sustainable Growth Strategy”, ASGS), der indledte det euro-

pæiske semester for 2021. ASGS skitserer de overordnede økonomisk-politiske ud-

fordringer og prioriteter for EU-landene, herunder også den overordnede strategi-

ske retning for implementeringen af genopretningsfaciliteten. ASGS’en fastsætter

konkrete fire prioriteter for det økonomisk-politiske samarbejde i 2021: 1) bære-

dygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet.

I tillæg til ASGS har Kommissionen 18. november 2020 offentliggjort sin

varslings-

rapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer

samt

udkast til Rådets økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 21 af 56

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål

at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal

tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer, sta-

bilitetsprogrammer samt genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, jf.

nedenfor. Anbefalingerne til euroområdet forventes godkendt på ECOFIN 19. ja-

nuar 2021. Herefter ventes de tiltrådt af DER 25.-26. marts 2021, før de formelt

ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som helhed godkendes

og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

Varslingsrapporten offentliggøres som led i

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Procedure’,

MIP), der udgør rammen for

samarbejdet i EU om systematisk

overvågning af makroøkonomiske ubalancer, og som er integreret i det europæiske

semester. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-

tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle

sig, og at kunne gribe ind over for ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik

på at korrigere disse.

MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en indle-

dende indikation på ubalancer.

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) for 2021 vil inde-

holde værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet. Rapporten vurderer in-

dikatorernes udvikling i alle EU-lande og identificerer de lande, som har ubalancer

eller risikerer at opbygge ubalancer.

Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-

porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer

eller at risikere at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres som

en del af Kommissionens vurderinger af landenes konvergens- og stabilitetspro-

grammer. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres efterfølgende en grun-

digere vurdering af, i hvilket omfang det pågældende land er påvirket af ubalancer

og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om

at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængigt

af de identificerede ubalancers karakter.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 1. december 2020 ventes en præsentation og en indledende drøftelse

af Kommissionens varslingsrapport og Kommissionens forslag til anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2021. Kommissionen ventes også at benytte anlednin-

gen til at præsentere sin økonomiske efterårsprognose af 5. november 2020.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse

ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 22 af 56

ECOFIN skal ikke vedtage konklusioner om varslingsrapporten på dette rådsmøde,

men ventes at gøre dette ifm. ECOFIN 19. januar 2021, hvor eurolandene også

ventes at godkende anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens varslingsrapport 2021

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2021. Det er tale om de samme 12 lande, der vurderedes at have ubalancer i de

dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2020 (Tyskland, Irland,

Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Ru-

mænien og Grækenland).

Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende be-

talingsbalancen og den private gæld indikerer risici, samt at stigende huspriser ud-

viste begrænsede risici før COVID-19-krisen. Kommissionen bemærker også, at

COVID-19-krisen kan medføre en højere privat gældskvote. Kommissionen vur-

derer dog, at en samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en

dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makrouba-

lanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af

Danmark de seneste syv år.

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021 afspej-

ler generelt prioriteterne i Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst af 17.

september 2020 (ASGS).

Der lægges bl.a. vægt på, at eurolandene fortsat bør gennemføre midlertidige og

målrettede tiltag, der minimerer de økonomiske og finansielle konsekvenser af CO-

VID-19-krisen. Finanspolitikkerne bør være differentierede afhængigt af landenes

konkrete situationer. Når omstændighederne tillader det, bør fokus rettes mod at

sikre sunde og holdbare mellemfristede finanspolitikker. Eurolandene anbefales

også at sikre, at genopretningen bidrager til en fair og inklusiv grøn og digital om-

stilling, ligesom det anbefales at gennemføre tiltag, der generelt bidrager til velfun-

gerende økonomier og omstilling i forlængelse af krisen, herunder vedr. arbejds-

markeder (bl.a. ift. ordentlige arbejdsforhold og efteruddannelse), offentlig admini-

stration og investeringer.

Anbefalingerne lægger også op til, at der skal ske fremskridt med en OECD-aftale

om digital beskatning senest i juni 2021, og at der skal gøres yderligere fremskridt

overfor aggressiv skatteplanlægning, ligesom skattesystemerne bør understøtte den

grønne omstilling.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 23 af 56

Det anbefales desuden at mindske administrative byrder, effektivisere den offent-

lige administration og forbedre insolvensprocedurer samt at sikre den finansielle

stabilitet i lyset af krisen.

Endeligt anbefales det at styrke ØMU'en yderligere, herunder via videre arbejde

med bl.a. bankunionen og kapitalmarkedsunionen, hvilket også skal bidrage til at

styrke euroens rolle i det internationale økonomiske system.

Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2020

Kommissionen ventes på ECOFIN 1. december 2020 også at præsentere deres

økonomiske efterårsprognose af 5. november 2020.

I efterårsprognosen skønnes et fald i BNP i EU og euroområdet på 7,4 hhv. 7,8

pct. i 2020 efterfulgt af en genopretning med vækst på 4,1 hhv. 4,2 pct. i 2021 og

3,0 pct. i 2022,

jf. tabel 1.

For Danmark skønner Kommissionen et fald i BNP på 3,9

pct. i 2020 efterfulgt af en genopretning med vækst på 3,5 pct. i 2021 og 2,4 pct. i

2022. Kommissionen opjusterer dermed sit vækstskøn for 2020 i EU (0,9 pct.-po-

int) og i Danmark (1,3 pct.-point) ift. sommerprognosen af juli 2020, og nedjusterer

vækstskønnet for 2021 i EU (-1,7 pct.-point) og Danmark (-0,8 pct.-point).

Opjusteringen for 2020 skal ses i sammenhæng med, at genopretningen internatio-

nalt har udviklet sig bedre end ventet i sommer. Nedjusteringen i 2021 er bl.a. et

resultat af, at genopretningen nu ventes at blive langsommere og mere gradvis, hvil-

ket blandt andet skal ses i lyset af, at pandemien er blusset op igen i mange lande i

løbet af efteråret med fornyede restriktioner til følge. Der er generelt stor usikker-

hed om de økonomiske udsigter, som i høj grad vil afhænge af udviklingen i pan-

demien og fremskridt med at udvikle og distribuere en vaccine.

Tabel 1

BNP-skøn for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose og sommerprognose 2020

Kommissionens efterårsprognose,

november 2020

Realvækst, pct.

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

2020

-7,4

-7,8

-5,6

-9,4

-9,9

-12,4

-5,3

-3,9

-3,4

2021

4,1

4,2

3,5

5,8

4,1

5,4

2,2

3,5

3,3

2022

3,0

2,6

3,1

2,8

4,8

1,9

2,4

Kommissionens sommerprog-

nose, juli 2020

2020

-8,3

-8,7

-6,3

-10,6

-11,2

-10,9

-6,8

-5,2

-5,3

2021

5,8

6,1

5,3

7,6

6,1

7,1

4,6

4,3

3,1

Kilde:

European Economic Forecast, Autumn 2020, november 2020, European Economic Forecast, Summer 2020, juli 2020

European Economic Forecast, Spring 2020, maj 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 24 af 56

Kommissionen bemærker i efterårsprognosen, at finanspolitikken er blevet lempet

markant i 2020 som følge af støttetiltag for at afbøde konsekvenserne af COVID-

19-pandemien. Det har været med til at begrænse tilbageslaget og de negative kon-

sekvenser heraf. Kommissionen antager at støttetiltagene gradvist vil blive udfaset

i 2021. Tilbageslaget og de finanspolitiske lempelser indebærer, at de offentlige fi-

nanser generelt svækkes kraftigt. For EU som helhed skønnes det offentlige under-

skud at stige fra 0,4 pct. af BNP i 2019 til 8,6 pct. af BNP i 2020, mens det offentlige

underskud for euroområdet som helhed skønnes at stige fra 0,6 pct. af BNP til 8,8

pct. af BNP i 2020,

jf. tabel 2.

Underskuddene i både EU og euroområdet mindskes gradvist i 2021 og 2022 under

antagelse af, at den økonomiske genopretning fortsætter samtidig med, at de finans-

politiske lempelser og støttetiltag gradvist udfases. Der vil dog fortsat være betyde-

lige underskud og gældskvoter i mange lande. Underskuddet i EU ventes således i

gennemsnit at være 4,5 pct. af BNP i 2022, mens gælden i gennemsnit ventes at

ligge på knap 95 pct. af BNP i 2022.

Tabel 2

Skøn for offentlige finanser for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020

Pct. af BNP

2019

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

-0,5

-0,6

1,5

-3,0

-1,6

-2,9

1,7

3,8

0,5

Offentlig saldo

2020

-8,4

-8,8

-6,0

-10,5

-10,8

-12,2

-7,2

-4,2

-3,9

2021

-6,1

-6,4

-4,0

-8,3

-7,8

-9,6

-5,7

-2,5

2022

-4,5

-4,7

-2,5

-6,1

-6,0

-8,6

-3,8

-1,9

-1,4

2019

-1,3

0,9

-3,3

-1,9

-4,0

0,3

3,5

0,4

Strukturel saldo

2020

-4,8

-3,4

-5,1

-5,8

-6,0

-4,6

-0,4

-1,4

2021

-4,2

-4,3

-2,7

-5,7

-5,0

-6,0

-3,9

-0,4

-0,9

2022

-3,5

-3,7

-1,9

-4,8

2019

79,2

Offentlig gæld

2020

93,9

2021

94,6

2022

94,9

85,9 101,7 102,3 102,6

59,6

71,2 701,1

69,0

98,1 115,9 117,8 119,4

-4,3 134,7 159,6 159,5 159,1

-7,2

-2,7

0,0

-0,2

95,5 120,3 122,0 123,9

48,7

33,3

35,1

60,0

45,0

39,9

63,5

41,1

40,5

65,9

40,9

40,3

Kilde: European Economic Forecast, Autumn 2020, november 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens varslingsrapport og for-

slag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 25 af 56

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens varslingsrapport og forslag til an-

befalinger til euroområdet som helhed for 2021 og den efterfølgende drøftelse vil

ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester,

vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i

EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens vars-

lingsrapport, Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

samt Kommissionens efterårsprognose 2020 til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af varslingsrapporten, udkast til

anbefalinger til euroområdet som helhed samt efterårsprognosen 2020 til efterret-

ning.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske

ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalan-

ceproceduren mhp. at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så svage

konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele

EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke

mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed. Regeringen er tilfreds med, at det understreges, at arbejdet med styrke eu-

roens internationale rolle skal ske under hensynstagen til det indre marked og på en

åben og transparent måde ift. ikke-eurolande. En række af de øvrige nævnte anbe-

falinger, fx opfordringen til at arbejde videre med

ØMU’en og

kapitalmarkedsuni-

onen, vurderes at være relevante for alle EU27-lande og ikke blot for eurolandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 26 af 56

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 1. december 2020 at beslutte rådskonklusioner om nye tiltag, der skal styrke

EU’s kapitalmarkedsunion.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle markeder og derved

gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder,

husholdninger og institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere

på tværs af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe

arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Rådskonklusionerne bygger bl.a. på Kommissionens nye handlingsplan fra september 2020, der

blev drøftet på ECOFIN 6. oktober 2020, samt rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

vedtaget på ECOFIN 5. december 2019.

Der ventes på ECOFIN 1. december 2020 generel opbakning fra landene til rådskonklusionerne

og det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen. Kommissionen ventes i opfølgning på konklu-

sionerne at fremsætte konkrete forslag fra første halvår af 2021 og løbende de følgende tre år.

Forslagene skal derefter vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og at arbejdet har et stærkt fokus

på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Regeringen kan støtte

rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast. Konklusionsudkastet imødekommer generelt

danske prioriteter, herunder vægt på et højt niveau for investorbeskyttelse samt øgede investeringer

i den bæredygtige omstilling. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag fra Kommissionen, når

de måtte blive fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og

øvrige tiltag for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle mar-

keder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx

pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere på tværs af EU-landene. Det

skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser,

bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en ny handlingsplan, der rum-

mer i alt 16 klynger af forslag,

jf. bilag 1.

Tiltagene indebærer flere kommende lov-

forslag samt andre initiativer, der skal understøtte tre overordnede målsætninger:

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 27 af 56

fremme finansiering af virksomheder.

gøre det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet.

integrere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammen-

hængende indre marked for kapitalinvesteringer.

I handlingsplanen skriver Kommissionen, at de første tiltag ventes fremsat i første

halvår af 2021, og derefter vil de løbende kunne blive præsenteret over de følgende

tre år. Flere tiltag indebærer en gennemgang af eksisterende lovgivning med henblik

på mulige forslag til revisioner af aktuel lovgivning eller nye lovforslag.

Kommissionens handlingsplan bygger i stort omgang på anbefalingerne fra et så-

kaldt højniveauforum nedsat af Kommissionen og bestående af eksperter, der

havde til formål at anbefale nye tiltag. Højniveauforummet offentliggjorde 10. juni

2020 sin rapport med klynger af anbefalede tiltag, hvoraf flere er indarbejdet i Kom-

missionens handlingsplan. Derudover bygger handlingsplanen på rådskonklusioner

vedtaget på ECOFIN 5. december 2019, samt tidligere handlingsplaner for kapital-

markedsunionen fra 2015 og 2017.

Handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen skal derudover ses i sammenhæng

med Kommissionens handlingsplan for digitalisering af finansielle tjenesteydelser

også fremsat 24. september 2020 og en handlingsplan for bæredygtig finansiering,

der ventes offentliggjort primo 2021.

Det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen er aktualiseret i lyset af COVID-

19-krisen, hvor fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan bidrage til den økono-

miske genopretning efter krisen.

Lovforslag fra Kommissionen skal som udgangspunkt vedtages af både Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 1. december 2020 beslutte rådskonklusioner for det fremadrettede

arbejde med kapitalmarkedsunionen, herunder kommende lovforslag.

Udkastet til rådskonklusioner udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):

Generelt



Støtte til arbejdet:

Rådet støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsuni-

onen og den nye handlingsplan fra Kommissionen. Det understreges, at et

konkurrencedygtigt og attraktivt indre marked for kapitalinvesteringer er

uundværligt for at understøtte Europa i den globale konkurrence for øko-

nomiske ressourcer og dermed sikre arbejdspladspladser og vækst.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 28 af 56



Robusthed og lokal udvikling:

Arbejdet med at udvikle kapitalmarkeds-

unionen skal sikre, at EU i fremtiden ikke vil være stærkt afhængigt af kun

ét finansielt marked. Derudover hænger udviklingen af kapitalmarkedsuni-

onen sammen med den videre udvikling af de lokale og regionale kapital-

markeder i EU-landene.

Et alternativ til banker:

Kapitalmarkedsunionen skal sikre private aktørers

adgang til flere finansieringskilder inden for EU for dermed at styrke risi-

kodeling mellem de private aktører og begrænse de private aktørers af-

hængighed af finansiering fra banker. Samtidig har EU fortsat brug for

stærke og globalt konkurrencedygtige banker.

Bæredygtighed og digital finansiering:

Det understreges, at udviklingen

af kapitalmarkedsunionen og nye tiltag skal tage højde for det parallelle ar-

bejde med Kommissionens pakke for digital finansiering samt den kom-

mende handlingsplan for bæredygtig finansiering.

Langsigtet prioritering:

Udviklingen af kapitalmarkedsunionen er et ved-

varende arbejde, og rækkefølgen for nye tiltag bør derfor prioriteres. I lyset

af COVID-19-krisen vurderes det, at tiltag, der kan sikre finansiering til

virksomheder, herunder SMV’er, særligt bør fremskyndes mhp. at styrke

den økonomiske genopretning. Der bør udarbejdes konsekvensvurderinger

af tiltagene, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

Ikke-lovgivningsmæssige tiltag:

Kommissionen bør også fokusere på til-

tag, der ikke involverer lovgivning og som derfor vil have en mere øjeblik-

kelig effekt, herunder på finansiering til realøkonomien (husholdninger og

virksomheder), sammenlignet med nye lovforslag.



Rådskonklusionerne adresserer derudover de enkelte tiltag fra Kommissionens

handlingsplan fra 24. september 2020, og i lyset af COVID-19-krisen er det priori-

teret, i hvilken rækkefølge lovforslag og tiltag bør præsenteres.

Ifølge Rådet bør Kommissionen prioritere at arbejde hurtigt og parallelt på følgende

tiltag for at understøtte den økonomiske genopretning i lyset af COVID-19-krisen,

som Kommissionen bør fremsætte snarest muligt og ikke senere end slutningen af

2021:



Adgang til kapitalmarkederne

(tiltag 2, bilag 1):

SMV’er

skal sikres bedre ad-

gang til børserne og handel på andre markeder, herunder SMV-vækstmarkeder

(en markedsplads

for handel med værdipapirer i SMV’er, fx aktier, hvor reglerne

er bedre tilpasset SMV’er sammenlignet med traditionelle børser). Evt. regelæn-

dringer skal bevare et højt niveau for investorbeskyttelse.

Rådskonklusionerne udtrykker støtte til flere tiltag fra Kommissionens handlingsplan, der ikke er lovtiltag,

herunder tiltag 1, 7, 9 og 14, beskrevet nedenfor samt i bilag 1.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 29 af 56



EU-register med offentlige virksomhedsoplysninger

(tiltag

1, bilag 1):

Der

bør hurtigst muligt oprettes en central, digital fællesadgang for offentlige virk-

somhedsoplysninger (”European Single Access Point”

–

ESAP), som skal give

investorer og andre private adgang til finansielle-, ikke-finansielle og bæredyg-

tighedsrelaterede informationer om virksomheder på tværs af EU. Registeret

skal bygge på de nuværende nationale systemer, og det skal ikke skabe ufor-

holdsmæssige rapporteringsforpligtelser for europæiske virksomheder.



Langsigtede investeringer

(tiltag

4, bilag 1):

Institutionelle investorer (fx for-

sikrings- og pensionsselskaber) skal tilskyndes til at foretage flere langsigtede

investeringer, særligt i SMV’er. Evt. regelændringer skal sikre, at lovkravene

fortsat tager højde for risikoen forbundet med langsigtede investeringer.



Rammen for securitisering

(tiltag

6, bilag 1):

Rammen for securitisering bør

gennemgås mhp. at banker lettere skal kunne frigøre kapital til nye udlån. Secu-

ritisering er et redskab anvendt af finansielle formidlere, fx et kreditinstitut, til

at frasælge deres eksponeringer, typisk udlån, og går generelt ud på at udstede

obligationer med sikkerhed i underliggende aktiver, fx udlån. Ændringer af ram-

men for securitisering må ikke underminere den finansielle stabilitet.



Langsigtede investeringsfonde

(tiltag

3, bilag 1):

Lovrammen for europæiske

investeringsfonde ("European Long-term Investment Funds"

–

ELTIF) skal

styrkes mhp. at øge langsigtede investeringer i SMV’er og infrastruktur, hvilket

der er behov for i overgangen til en bæredygtig og digital økonomi.



Henvisning af SMV’er

(tiltag

5, bilag 1):

Fordelene og ulemperne skal vurderes

ved at etablere en ordning, hvor banker skal henvise SMV’er til alternative

fi-

nansieringskilder, hvis deres låneansøgning afslås af banken.

Rådet opfordrer Kommissionen til snarest muligt at iværksætte følgende priorite-

rede tiltag med særligt fokus på at mobilisere investeringer fra detailinvestorer:



Finansiel forståelse

(tiltag

7, bilag 1):

Udvikling af en EU-ramme for finansielle

kompetencer for borgere mhp. at skabe et fælles begrebsmæssigt grundlag til

brug ved udvikling af undervisningsmateriale samt nationale tiltag under hensyn

til eksisterende nationale og internationale initiativer.



Investeringsrådgivning

(tiltag

8, bilag 1):

Ensretning af reglerne for hvilke in-

formationer, som detailinvestorer skal modtage ifm. investeringsrådgivning

samt kvaliteten af rådgivningen. Herunder bør fordelene og ulemperne vurderes

ved en eventuel justering af hvordan investorer kategoriseres (fx opdelingen af

detailinvestorer og professionelle investorer).



Transparens

(tiltag

14, bilag 1):

Vurdering af mulighederne for at etablere en

platform for konsolideret handelsinformation

(”consolidated tape”), dvs. en

platform der rapporterer indgåede værdipapirhandler fra forskellige markeder

(fx børser) på tværs af EU, mhp. at skabe transparens og give investorer bedre

dataadgang, fx hvilke aktier, der er blevet handlet og til hvilken pris.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 30 af 56

Rådet opfordrer Kommissionen til at iværksætte følgende prioriterede tiltag, som

vurderes vigtige for aktive og globalt konkurrencedygtige kapitalmarkeder:



Beskyttelse af investeringer på tværs af grænser

(tiltag

15, bilag 1):

Fremsætte

forslag til en EU-ramme for beskyttelse af investeringer på tværs af landegræn-

ser, som klargør, styrker og supplerer reglerne for grænseoverskridende investe-

ringsbeskyttelse i EU.



Handelsafvikling

(tiltag

13, bilag 1):

Forbedring af tjenester til handelsafvikling

på tværs af grænser (dvs. køb og salg af værdipapirer), inklusive fremsættelse af

nødvendige revisioner af lovgivningen, under hensyn til nationale forhold.



Harmonisering af tilsyn

(tiltag

16, bilag 1):

Yderligere konvergens af tilsynsak-

tivitet ved at arbejde mod en mere harmoniseret lovramme for regulering af

kapitalmarkederne. Lovrammen skal sikre proportionale tilsynskrav og baseres

på principperne om 'samme aktivitet, samme risiko, samme regler'

samt tekno-

logisk neutralitet

Rådet opfordrer Kommissionen til på mellemlangt sigt at arbejde med mere kom-

plekse og strukturelle tiltag:



Kildebeskatning

(tiltag 10, bilag 1):

Man skal vurdere mulighederne for at for-

enkle procedurerne for tilbageholdt kildeskat på investeringer, der går på tværs

af grænserne i EU. Vurderingen skal bl.a. tage højde for initiativer fra OECD

samt modvirke skatteunddragelse, og danne grundlag for et efterfølgende lov-

forslag.



Insolvensbehandling

(tiltag

11, bilag 1):

Man skal vurdere mulighederne for

øget konvergens i resultaterne af insolvensbehandlingen i de forskellige EU-

lande mhp. lovforslag eller andre tiltag. Arbejdet skal bl.a. bero på sammenlig-

ning af landene (benchmarking) og anbefalinger fra eksperter samt EU-landene.



Finansiel rapportering

(tiltag

16, bilag 1):

Det skal vurderes, om der er behov

for yderligere lovtiltag fsva. reglerne for finansiel rapportering (fx årsrapporter),

mhp. at styrke investorernes tillid til de finansielle markeder.



Pensionsopsparing

(tiltag

9, bilag 1):

Det skal vurderes, hvordan EU-borgere

kan få de bedste muligheder for at vurdere deres forventede pensionsindkomst

gennem udvikling af anbefalinger om bedste praksis for fx nationale systemer,

der gør det muligt for borgere at følge værdien af deres pensionsopsparinger



Definition af aktionær

(tiltag

12, bilag 1):

Fordelene og ulemperne skal vurderes

ved at indføre en EU-harmoniseret definition af begrebet "aktionær".

af investeringer på tværs af landegrænser handler bl.a. om, hvordan juridiske uenigheder fsva. in-

vesteringer håndteres ved domstolene i EU-landene samt hvilke overordnede rettigheder en investor har på

tværs af EU-landene.

Dvs. at finansielle tjenester bør reguleres på bagrund af den risiko, de indebærer, og ikke om de fx bliver

udbudt af en bank kontra en teknologivirksomhed.

Dvs. at lovgivningen skal regulere selve aktiviteten (fx investeringsrådgivning) og ikke om det udbydes af en

personlig rådgiver eller en computer-basseret digital rådgivning.

Sådanne systemer kendes allerede fra Danmark i form af platformen PensionsInfo.

Beskyttelse

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 31 af 56

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om kapitalmarkedsunionen den 8. ok-

tober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om nye tiltag for kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvenser at

fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle markeders funktion

(markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers deltagelse på og gavn af kapitalmar-

keder, samt imødegå barrierer for grænseoverskridende investeringer, i det omfang

det sker med øje for fastholdelse af høj investorbeskyttelse og den finansielle stabi-

litet samt at fordelene ved de enkelte forslag vejes op imod omkostningerne.

Potentielle statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser vil afhænge af, hvordan de enkelte initiativer konkret udformes.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år. Der ventes

bred støtte til en række initiativer på linje med prioriteterne i udkastet til rådskon-

klusioner, og samtidig mere delte synspunkter, når det gælder politisk mere føl-

somme områder og tiltag vedr. eksempelvis kildeskat, insolvenslovgivning og til-

synsbeslutninger.

Landene ventes generelt at bakke op om rådskonklusionerne og prioriteringen af

tiltag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med det foreliggende udkast, som

generelt imødekommer danske prioriteter og ønsker til videre arbejde. Der tages

stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 32 af 56

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat

ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen støtter i arbejdet særligt et stærkt fokus på bæredygtige og langsigtede

investeringer samt digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Den kommende stra-

tegi for bæredygtig finansiering skal derfor også så vidt muligt understøttes af tilta-

gene i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen igennem eksempelvis tiltag for

at etablere rammer, der understøtter investeringer i langsigtede projekter og forbed-

rer vilkårene for institutionelle investorers aktiviteter.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne sikrer et fortsat højt niveau for investorbe-

skyttelse med en passende informationsmængde, der er målrettet forskellige typer

af investorer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at fordelene ved de enkelte for-

slag opvejer omkostninger, herunder med henblik på at undgå unødige administra-

tive byrder både for den finansielle sektor og myndigheder.

Regeringen finder ligeledes, at det i det videre arbejde er væsentligt at sikre et fortsat

robust finansielt system, hvor den finansielle regulering generelt afspejler de faktiske

risici, som finansielle institutioner påtager sig.

Regeringen ser aktuelt ikke behov for omfattende reformer af de nuværende tilsyns-

strukturer og lægger i det videre arbejde vægt på at videreudvikle tilsynsmæssig kon-

vergens og samarbejdet på tværs af grænser og sektorområder med respekt for na-

tionale forhold. Regeringen støtter på line med rådskonklusionerne en opfølgning

fsva. harmonisering af de nationale tilsyn, der er foreslået i Kommissionens hand-

lingsplan. For at sikre, at det er muligt at evaluere erfaringerne med de seneste æn-

dringer i tilsynsstrukturen, der trådte i kraft 1. januar 2020, bør opfølgningen dog

ikke foretages tidligere end ultimo 2021.

Regeringen kan støtte en vurdering af mulighederne for at forenkle procedurerne

for tilbageholdt kildeskat på investeringer, der går på tværs af grænserne i EU. Der

skal sikres en koordinering og arbejdsdeling i forhold til Kommissionens handlings-

plan af 15. juli 2020 om fair og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrate-

gien, som indeholder et tilsvarende punkt om kildeskat, og at evt. tiltag på området

behandles i det rette kompetente og ansvarlige EU-forum.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 5. de-

cember 2019.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

forbindelse med drøftelsen af Kommissionens handlingsplan forud for ECOFIN

6. oktober 2020 samt i grund- og nærhedsnotat sendt til Europaudvalget 30. okto-

ber 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 33 af 56

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Nr.

Tiltag

Finansiering af virksomheder

Beskrivelse

Foreslået tidsplan

Øget synlighed af virksom-

heder for investorer på

tværs af grænser

Forslag til en digital fællesadgang for offentlige

virksomhedsoplysninger (”European Single Ac-

cess Point” –

ESAP), der skal give investorer ad-

gang til finansielle- og bæredygtigheds-relaterede

informationer på tværs af EU.

Styrket adgang til børsmar-

Vurdering af hvorvidt reglerne for børsnotering un-

kederne for små og mellem-

derstøtter adgangen til markedsbaseret finansie-

store virksomheder

ring for SMV’er (fx aktiekapital). Særligt mhp. at

(SMV’er)

reducere omkostninger ved børsnotering.

Styrkelse af investerings-

Revision af forordningen om europæiske langsig-

fonde rettet mod langsig-

tede investeringsfonde

(”European Long-term

In-

tede investeringer

vestment Funds” –

ELTIF) med henblik på at øge

langsigtet finansiering til SMV’er

Tilskyndelse til langsigtede

A) Målrettet gennemgang af forsikringsdirektivet

investeringer og investerin-

(Solvens II) mhp. at tilpasse lovrammen for at un-

ger i egenkapital

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage

flere langsigtede investeringer.

B) Målrettet gennemgang af kapitalkravsforordnin-

gen (”Capital Requirements Regulation” –

CRR)

mhp. at øge bankers investeringer i egenkapital til

SMV’er gennem justerede kapitalkrav.

Henvisning af SMV’er til al-

Analyse og vurdering af, om det vil sikre øget fi-

ternative finansieringskilder

nansiering til SMV’er, hvis banker skal henvise

SMV’er til alternative finansieringskilder, såfremt

banken har afvist deres låneforespørgsel.

Understøttelse af bankers

Omfattende revision af EU-rammerne for securiti-

udlån til virksomheder og

sering (dvs. bankernes udstedelser af værdipapi-

husholdninger (realøkono-

rer med sikkerhed i deres udlån, fx virksomheds-

mien)

udlån). Formålet er at øge brugen af securitisering

og derved sikre bankerne flere måder at finansiere

udlån til virksomheder, under hensyn til den finan-

sielle stabilitet.

Øgede opsparinger og langsigtede investeringer

Styrkelse af borgernes

finansielle forståelse

A) Egnethedsvurdering af en EU-ramme for

finansielle kompetencer til brug for

læringsmateriale eller nye nationale lovtilag, der

skal styrke borgernes finansielle forståelse.

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

Vurdering fra Kommissi-

onen ultimo 2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

A) Gennemgang ultimo

2021

B) Gennemgang primo

2021

Egnethedsvurdering fra

Kommissionen ultimo

2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Vurderinger fra Kom-

missionen hhv. A) me-

dio 2021 og B) primo

2022

B) Vurdering af et forslag, hvorved EU-landene

skal fremme foranstaltninger, der styrker

forbrugernes viden om finansielle beslutninger.

Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast

ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvesto-

A) Vurdering af gældende regler for hvilke oplys-

A) Vurderinger fra Kom-

rernes tillid til kapitalmarke-

ninger en detailinvestor skal modtage ifm. finansiel missionen primo 2022

derne

rådgivning, herunder om investorer skal informe-

res om alternative produkter fra tredjepart.

B) Forslag fra Kommis-

sionen ultimo 2021/

B) Forslag til ændring af direktivet for finansielle

primo 2022

instrumenter (”Markets in Financial Instruments Di-

rective” –

MiFID II) mhp. at reducere de admini-

C) Effektvurdering ul-

strative byrder for en gruppe af investorer.

timo 2021, forslag primo

2023 og vurdering

C) Forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som

rådgivere for detailinvestorer. Derudover en vurde-

ring af, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 34 af 56

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner

A) Kommissionen vil identificere hvilke typer data

A) Rapport fra Kommis-

og metoder, EU-landene kan benytte til at vurdere sionen ultimo 2021

om givne arbejdsmarkedspensioner sikrer tilstræk-

kelig økonomisk understøttelse.

Best practice-anbefa-

linger fra Kommissionen

B) Udvikling af

best practice-anbefalinger

for op-

ultimo 2021

sætning af et nationalt system, der gør det muligt

for borgere at følge værdien af deres pensionsop- C) Studie iværksættes

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark).

ultimo 2020

C) Studie af landenes praksis for automatisk op-

sparing i arbejdsmarkedspensioner. Formålet er at

udvikle

best practice-anbefalinger

for implemente-

ring af arbejdsmarkedspensioner.

Integration af de nationale kapitalmarkeder

10.

Færre byrder ved korrekt

kildebeskatning af investe-

ringer

Forslag til lovgivning, der skal harmonisere skatte-

definitioner, -processer, og -blanketter vedr. kilde-

skat på tværs af EU-landene (afkast af investerin-

ger mv.). Forslaget skal modvirke skatteunddra-

gelse og gøre lettere for investorer at opnå den

rette skattesats ved kilden.

A) Forslag til en minimumsharmonisering samt

øget konvergens fsva. insolvensbehandling af virk-

somheder, der ikke er banker.

B) Analyse af rapporteringskravene for insolvens-

behandling af lån, Mhp. et lovforslag, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insol-

vensbehandling på tværs af EU-landene.

Vurdering af om det er muligt at indføre en EU-

harmoniseret definition af begrebet

aktionær

samt

harmonisere interaktionen mellem investorer og fi-

nansielle formidlere mhp. at en investor bedre kan

udnytte sine stemmerrettigheder som aktionær.

Gennemgang af forordningen om værdipapircen-

traler (”Central Securities Depository” –

CSD) på

en række områder fsva. handelsafvikling, herun-

der adgangen til at udbyde handelsafvikling på

tværs af grænser (passporting) samt under hvilke

forhold værdipapircentraler kan autoriseres til at

udbyde bank-lignende tertiære ydelser.

Forslag der skal etablere en effektiv platform for

konsolideret handelsinformation, dvs. en rapporte-

ring af indgåede handler fra forskellige handels-

platforme (fx børser) på tværs af EU mhp. at give

øget prisgennemsigtighed.

Forslag der skal sikre i) konsistente regler for be-

skyttelse af investeringer inden for EU; ii) bedre

håndhævelse af reglerne for investeringsbeskyt-

telse; og iii) tiltag der skal understøtte flere inve-

steringer ved at samle informationer om investo-

rers rettigheder.

Gennemgang (review) af behovet for yderligere

harmonisering af EU-lovgivning fsva. tilsyn samt

behov for styrket koordination af tilsynet med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere di-

rekte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU

(ESA’erne).

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2022

11.

Mere forudsigelige udfald

ved insolvensbehandling af

investeringer på tværs af

grænser

A) Forslag fra

Kommissionen medio

2022

B) Analyse primo 2021

og muligt forslag fra

Kommissionen ultimo

2022

Vurderinger fra Kom-

missionen i hhv. ultimo

2023 og ultimo 2021

12.

Styrket engagement blandt

aktionærer

13.

Udvikling af tjenester til

handelsafvikling på tværs

af grænser

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

14.

Konsolideret handelsinfor-

mation på tværs af EU

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

15.

Styrket beskyttelse og un-

derstøttelse af investerin-

ger i EU

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

16.

Fælles tilsyn af finansielle

virksomheder

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Kilde: Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, 24. september 2020:

“A

Capital Markets Union for

People and Businesses

–

New Action Plan”.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 35 af 56

Dagsordenspunkt 5:

Internationale emner: Rådskonklusioner om

international gældslettelse, særligt i Afrika, samt

opfølgning på G20-møde 13. november 2020

1. Resume

ECOFIN skal 1. december 2020 behandle rådskonklusioner om international gældslettelse, sær-

ligt i Afrika. Under punktet ventes Kommissionen og det tyske EU-formandskab også at afrap-

portere fra G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 13. november 2020 om internati-

onal gældslettelse.

Rådskonklusionerne i ECOFIN om international gældslettelse skal ses i forlængelse af Det Eu-

ropæiske Råds (DER) konklusioner af 15. oktober 2020. I lyset af de stigende gældsudfordringer

globalt støttede DER-konklusionerne den internationale gældslettelsesindsats i afrikanske lande

samt anmodede Rådet om at udarbejde en fælles EU-tilgang til denne indsats.

I rådskonklusionerne ventes ECOFIN bl.a. at notere sig de øgede gældssårbarheder i lavind-

komstlandene, især Afrika, som følge af COVID-19-krisen. Rådet støtter derfor en koordineret,

international tilgang til gældslettelse for afrikanske lande inden for de relevante multilaterale ram-

mer. Rådet støtter også fremskridtene med det fælles G20-Parisklub gældshenstandsinitiativ og

forlængelse af dette initiativ til medio 2021 samt den seneste G20-aftale om en fælles ramme for

behandling af uholdbare gældsudfordringer.

Regeringen kan støtte rådskonklusioner om gældslettelse på linje med det foreliggende udkast og

tager afrapporteringen vedr. G20-mødet 13. november 2020 til efterretning. Regeringen støtter et

bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen, hvor gældsudfordringer i udviklingslande

håndteres med udgangspunkt i de enkelte landes situationer. Regeringen arbejder for bred kredi-

tordeltagelse, styrket transparens og god regeringsførelse i udviklingslande som centrale principper i

en ramme for fremtidig gældsbehandling. Regeringen lægger bl.a. vægt på antikorruption samt

holdbare offentlige finanser til gavn for hele befolkningen i udviklingslande.

2. Baggrund

COVID-19-krisen har ledt til stigende gældudfordringer i mange udviklingslande

og har skabt fornyet behov for at øge det økonomiske råderum i de fattigste lande

med stor offentlig gæld. G20 og Parisklubben

blev derfor i april 2020 enige om et

fælles gældshenstandsinitiativ (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI

), der giver fat-

tige lande mulighed for at sætte betalinger af afdrag og rente på pause frem til ud-

gangen af 2020. På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 14. oktober

2020 blev man enige om at forlænge DSSI til og med juni 2021. Der er formålet, at

landene bruger de frigjorte midler til COVID-19-relaterede behov, herunder bl.a.

sundhedstiltag, sociale sikkerhedsnet og bæredygtig økonomisk genopretning. Ver-

densbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) følger landenes anvendelse af

midlerne, hvilket øger gennemsigtigheden på gældsområdet.

Parisklubben er sammenslutningen af vestlige kreditorlande, der koordinerer indsatser på gældsområdet, og

som Danmark er medlem af.

Initiativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 36 af 56

Herudover arbejder Parisklubben og G20 også på en fælles ramme for

behandling

af uholdbare gældsudfordringer

, som ligger udover DSSI. Rammen bygger på

eksisterende strukturer for gældsbehandling i Parisklubben og med det centrale

princip om, at fremtidig gældslettelse skal ske med afsæt i de enkelte landes situati-

oner samt i tæt dialog med både Verdensbanken og IMF. Desuden skal rammen

bidrage til, at alle kreditorer inddrages. Udviklingslandenes gæld fordeler sig på en

bredere gruppe kreditorer end tidligere. I 2019 stod Kina (som ikke deltager i gælds-

samarbejdet i Parisklubben) for godt en tredjedel af udviklingslandenes samlede bi-

laterale gæld. Private kreditorer spiller ligeledes nu en betydelig rolle i långivningen

til udviklingslandene, og Parisklubben og G20 arbejder derfor en bred og retfærdig

byrdefordeling mellem bilaterale og private kreditorer. Der blev afholdt et ekstra-

ordinært G20-møde for finansministre og centralbankchefer 13. november 2020,

hvor man opnåede enighed om den fælles ramme for behandling af

uholdbare

gældsudfordringer.

Det Europæiske Råds (DER) konklusioner af 15. oktober 2020 støttede den inter-

nationale gældslettelsesindsats i afrikanske lande inden for relevante multilaterale

rammer. DER anmodede i den forbindelse Rådet om at udarbejde en fælles euro-

pæisk tilgang til gældslettelse, der kan understøtte den multilaterale gældslettelse-

sindsats.

Sagen om en fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelsesindsats ventes

drøftet i Rådet blandt udviklingsministre (FAC/udvikling) 23. november 2020. For

uddybning henvises til samlenotat vedr. den uformelle

videokonference for EU’s

udviklingsministre 23. november 2020, der blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 11. november 2020.

3. Formål og indhold

Kommissionen og det tyske EU-formandskab vil afrapportere fra det ekstraordi-

nære G20-møde om gæld for finansministre og centralbankchefer 13. november

2020, hvor man nåede enighed om den fælles ramme for behandling af

uholdbare

gældsudfordringer.

Som opfølgning på DER-konklusionerne af 15. oktober 2020 samt G20-mødet 13.

november 2020 skal ECOFIN også behandle rådskonklusioner om international

gældslettelse, der er en del af den fælles EU-tilgang til den internationale gældslet-

telsesindsats. Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på følgende:



Rådet noterer sig de øgede gældssårbarheder i lavindkomstlandene, især Afrika,

som følge af COVID-19-krisen. Rådet støtter derfor en koordineret, internati-

onal tilgang til gældslettelse for afrikanske lande inden for de relevante multila-

terale rammer.



Rådet bifalder fremskridtene med det fælles G20-Parisklub gældshenstandsini-

tiativ, DSSI, og den nylige forlængelse af dette initiativ med 6 måneder.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 37 af 56



Rådet forpligter sig til fuld og gennemsigtig implementering af DSSI i tæt koor-

dination med G20. Dette er centralt for at skabe råderum i de deltagende lav-

indkomstlande til at finansiere sociale, sundhedsmæssige og økonomiske tiltag.

Rådet understreger, at der er behov for, at alle låneinstitutioner, som repræsen-

terer G20-landene, sikrer en fuld og gennemsigtig implementering af DSSI.



Rådet anerkender, at der kan være behov for yderligere tiltag udover DSSI for

lande med uholdbar gæld. Hvis gældsrestruktureringer er nødvendige, bør hvert

lands sag forhandles individuelt gennem en multilateral og koordineret proces

sammen med Verdensbanken og IMF og med deltagelse af private kreditorer.

Gældbehandling bør være betinget af et IMF-låneprogram med konditionalite-

ter, der lægger vægt på sund forvaltning af offentlige finanser samt antikorrup-

tion.



Rådet bifalder G20-aftalen af 13. november 2020 om et sæt fælles rammer for

behandling af gældsudfordringer, som ligger udover DSSI, som der også er enig-

hed om i Parisklubben. Rammerne vil sikre koordination og fremme hurtige og

ordnede løsninger med bred kreditordeltagelse, herunder deltagelse af private

kreditorer.



Rådet understreger, at gældstransparens

er afgørende for at vurdere gældshold-

barhed og muliggøre oplyste beslutninger for låntagere og kreditorer ift. gæld-

slettelse. Rådet bifalder IMF’s og Verdensbankens indsats for at forbedre kvali-

teten af gældsdata og for at fremme offentliggørelsen af oplysninger om gælds-

forhold. Rådet støtter internationale tiltag, som kan fremme gældstransparens i

lavindkomstlande, herunder konkrete tiltag i regi af IMF/Verdensbanken og

G20.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes et bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang det understøtter global

økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Dvs. at lande forelægger pålidelig information om deres samlede gældsforhold.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 38 af 56

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne med det ventede hoved-

indhold, samt tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer 13. november 2020 til efterretning.

EU-landene ventes generelt at støtte en multilateral proces for gældslettelse, der

favner en bred kreds af kreditorlande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager afrapportering fra G20-mødet for finansministre og centralbank-

chefer 13. november 2020 til efterretning.

Regeringen støtter rådskonklusioner om international gældslettelse på linje med det

foreliggende udkast.

Regeringen støtter et bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen, hvor

gældsudfordringer i udviklingslande håndteres med udgangspunkt i enkelte landes

situationer. Regeringen arbejder for bred kreditordeltagelse, styrket transparens og

god regeringsførelse i udviklingslande som centrale principper i en ramme for frem-

tidig gældsbehandling. Regeringen lægger bl.a. vægt på antikorruption samt hold-

bare offentlige finanser til gavn for hele befolkningen i udviklingslande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rådskonklusio-

nerne om international gældslettelse eller G20-mødet finansministre og central-

bankchefer 13. november 2020.

Vedr. sagen om det fælles G20-Parisklub gældshenstandsinitiativ, DSSI, henvises til

samlenotat om opfølgning på IMF- og G20-møderne 14.-16. oktober 2020 over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 22. oktober 2020 forud den uformelle video-

konference for EU’s

økonomi- og finansministre 4. november 2020.

Vedr. sagen om fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelsesindsats henvi-

ses til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. november 2020 forud

den uformelle videokonference for EU’s udviklingsministre 23. november 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 39 af 56

Dagsordenspunkt 6:

Rådskonklusioner om effektiv beskatning,

skatteudfordringer forbundet med digitalisering

og god skatteforvaltning i og uden for EU

1. Resume

Kommissionen fremlagde 15. juli 2020 en samlet pakke om retfærdig og enkel beskatning til støtte

for genopretningen. Pakken indeholder forslag til en revision af direktivet for administrativt skat-

tesamarbejde, en meddelelse om god skatteforvaltning i og uden for EU samt en handlingsplan for

retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien.

Det tyske formandskab har på baggrund af Kommissionens pakke fremlagt udkast til rådskon-

klusioner om det videre arbejde på skatteområdet.

Udkastet til rådskonklusioner udstikker en vej for det videre EU-samarbejde på en række om-

råder, herunder direkte beskatning med fokus på beskatning af den digitale økonomi, moms,

punktafgifter, det administrative skattesamarbejde og god skatteforvaltning i og uden for EU.

Det tyske formandskab arbejder for enighed om rådskonklusioner på linje med det aktuelle ud-

kast. Der arbejdes i forlængelse heraf desuden for snarlig enighed om en revision af Adfærdsko-

dekgruppens mandat.

ECOFIN ventes 1. december 2020 på baggrund af udkastet til rådskonklusioner og udkastet

til revision af Adfærdskodeksgruppens mandat at drøfte forskellige aspekter af international be-

skatning. Der er lagt op til en bred drøftelse, hvor de centrale temaer ventes at være digital beskat-

ning, det administrative skattesamarbejde og revisionen af Adfærdskodeksgruppens mandat, her-

under det videre arbejde med EU's fælles liste over skattely.

Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast og arbejder for en ambi-

tiøs styrkelse af adfærdskodeksgruppens mandat, ikke mindst mht. det videre arbejde med EU's

fælles sortliste over skattely.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 15. juli 2020 en samlet pakke om retfærdig og enkel be-

skatning, der skal støtte genopretningen af EU efter COVID-19. Pakken indeholder

forslag til en revision af direktivet om administrativt skattesamarbejde (Directive on

Administrative Cooperation

–

DAC), en meddelelse fra Kommissionen om god

skatteforvaltning i og uden for EU, samt en handlingsplan, der præsenterer en

række initiativer til at sikre retfærdig og enkel beskatning.

Det Europæiske Råd (DER) nåede 21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale om den fler-

årige finansielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om mulige nye egne indtægter.

Aftalen peger på, at det kræver en hidtil uset og innovativ tilgang, der fremmer

konvergens, modstandsdygtighed og omstilling i EU og indebærer bl.a., at Kom-

missionen i første halvår af 2021 skal fremsætte forslag om en digital afgift

(’digital

levy’) og

i næste MFF-periode arbejde for at introducere nye egne indtægter, som

kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 40 af 56

3. Formål og indhold

Som opfølgning på meddelelsen om god skatteforvaltning i og uden for EU og

handlingsplanen om retfærdig og enkel beskatning har EU-landene på teknisk ni-

veau drøftet udkast til rådskonklusioner om det videre arbejde på skatteområdet.

Udkastet til rådskonklusioner understreger, at retfærdige og effektive skattesyste-

mer i EU er afgørende for en bæredygtig genopretning efter COVID-19 og vil bi-

drage til skatteprovenu i EU-landene.

Udkastet til rådskonklusioner erindrer overordnet om DER-aftalens budskab om

behovet for en hidtil uset indsats i EU for at afbøde konsekvenser af COVID-19-

krisen, henviser til, at beskatning kan være et politisk instrument til at understøtte

omstillingen til en grøn og klimaneutral økonomi og noterer sig Kommissionens

forslag om at drøfte beslutningstagen på skatteområdet mhp. at aktivere alle eksi-

sterende politiske muligheder for at levere fyldestgørende på EU's skattedagsorden.

Udkastet til rådskonklusioner adresserer en række områder, jf. nedenfor i prioriteret

uddrag.

Direkte beskatning

Beskatning af den digitale økonomi

Udkastet til rådskonklusioner byder fremskridtene i arbejdet med beskatning af den

digitale økonomi i OECD velkomne og støtter det videre arbejde i OECD's to spor,

som indebærer omfordeling af beskatningsret til markedslandet (spor 1) og en glo-

bal standard for effektiv minimumsbeskatning (spor 2). Desuden støttes målet om

en global konsensusløsning medio 2021 mhp. at sikre retfærdig beskatning af den

profit, som selskaber har genereret på baggrund af aktiviteter i EU.

Udkastet til rådskonklusioner bekræfter, at EU-landene og Kommissionen skal ar-

bejde for, at en mulig global løsning skal implementeres i EU hurtigst muligt. Ud-

kastet til rådskonklusioner minder desuden om, at Det Europæiske Råd (DER) i

marts 2021 vil vurdere spørgsmålet i marts 2021 og opfordrer Kommissionen til på

den baggrund at igangsætte det relevante forberedende arbejde i Rådet.

Øvrige udfordringer fsva. direkte beskatning

Udkastet til rådskonklusioner noterer Kommissionens hensigt om at foreslå indfø-

relse af et fælles, standardiseret EU-dækkende kildeskattesystem ift. udbytter fra

værdipapirer, som har til hensigt at sikre, at der ifm. udbetaling af udbytte opkræves

korrekt kildeskat.

Udkastet til rådskonklusioner henviser desuden til Kommissionens hensigt om at

etablere en ekspertgruppe for prisfastsættelse ved koncerninterne transaktioner.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 41 af 56

Moms

Udkastet til rådskonklusioner støtter Kommissionens hensigt om at tydeliggøre,

forenkle og modernisere EU's fælles momslovgivning, herunder at momsregler for

grænseoverskridende handel i EU forenkles, at administrative byrder reduceres, og

at svig bekæmpes mere effektivt. Samtidig anmodes Kommissionen med udkastet

til rådskonklusioner om at sikre, at økonomiske og administrative konsekvenser

samt it-udfordringer for virksomheder og myndigheder er fuldt oplyste for alle for-

slag.

I udkastet til rådskonklusioner noteres det, at Kommissionen vil analysere en række

områder forbundet med bl.a. momsregistrering, platformsøkonomi, finansielle

ydelser, rejsebureauer og passagertransport mhp. evt. at fremsætte forslag til for-

bedring og forenkling.

Punktafgifter

Udkastet til rådskonklusioner noterer sig, at der på punktafgiftsområdet er blevet

gjort store fremskridt og inviterer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt

for at sikre, at lovgivningen kan anvendes i praksis. Desuden noterer udkastet til

rådskonklusioner Kommissionens intention om at fremsætte forslag om punktaf-

gifter ifm. e-handel og understreger, at punktafgifter udgør en betydelig provenu-

kilde for EU-landene.

Endvidere anmodes Kommissionen om på baggrund af tekniske analyser mv. at

fremsætte forslag, der adresserer de udfordringer, som er beskrevet i rådskonklusi-

oner af 5. december 2019 om EU's energibeskatningsdirektiv. Rådskonklusionerne

om energibeskatningsdirektivet bemærker bl.a., at det gældende energibeskatnings-

direktiv ikke er i overensstemmelse med EU’s klimamål og bør revideres for at un-

derstøtte omstillingen til et klimaneutralt EU.

Tilsvarende anmodes Kommissionen om at fremsætte forslag, der adresserer de

udfordringer, som er beskrevet i rådskonklusioner af 2. juni 2020 om EU's tobaks-

beskatningsdirektiv. Rådskonklusionerne om tobaksbeskatningsdirektivet opfor-

drer bl.a. til at hæve de eksisterende minimumssatser for en række tobaksprodukter

mhp. bl.a. at mindske afgiftsspændet på tværs af EU-landene og sikre, at minimums-

satserne i tilstrækkelig grad tilskynder til at mindske forbruget af tobak samt at ud-

vide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte nye tobaksprodukter, herun-

der bl.a. væsker til e-cigaretter.

Det administrative skattesamarbejde

Udkastet til rådskonklusioner minder om rådskonklusioner af 2. juni 2020 om den

fremtidige udvikling af det administrative skattesamarbejde og byder forslaget til en

revision af direktivet for administrativt skattesamarbejde (DAC7) velkomment. Re-

visionen skal sikre, at en digital platform indberetter de oplysninger, som er nød-

vendige for at identificere brugere, som genererer skattepligtige indtægter ved salg

mv. på platformen. Oplysningerne udveksles automatisk mellem EU-landene. Det

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 42 af 56

bemærkes samtidig, at handlingsplanen for retfærdig og enkel beskatning introdu-

cerer endnu en fremtidig revision af direktivet for administrativt skattesamarbejde

mhp. at tage højde alternative betalings- og investeringsmidler som kryptovaluta og

anden elektronisk betaling.

God skattepraksis i og uden for EU

Udkastet til rådskonklusioner påpeger vigtigheden af god skattepraksis i og uden

for EU og understreger Adfærdskodeksgruppens vigtige arbejde og resultater, her-

under også i relation til EU's fælles sortliste over skattely. Udkastet til rådskonklu-

sioner henviser desuden til, at arbejdet med sortlisten skal styrkes, hvor nødvendigt.

Adfærdskodeksgruppens mandat

Udkastet til rådskonklusioner påpeger vigtigheden af de videre drøftelser af revisi-

onen af Adfærdskodeksgruppens mandat, som er påbegyndt under det tyske for-

mandskab.

Udkastet til rådskonklusioner støtter at man fortsætter drøftelserne om udvidelse af

Adfærdskodeksgruppens mandat, således at Adfærdskodeksgruppen ikke længere

alene skal vurdere diskriminerende skatteordninger (dvs. særordninger, som inde-

bærer, at nogle borgere, virksomheder eller investorer beskattes lempeligere end

hvad de burde efter landenes normale skatteregler), men fremadrettet også skal vur-

dere andre potentielt skadelige skatteordninger (dvs. skatteregler, som gælder i lan-

dene generelt og derfor ikke er diskriminerende, men som kan indvirke negativt på

det indre marked, fx nul- eller lavskatteordninger).

Udkastet til rådskonklusioner bekræfter behovet for at drøfte yderligere tilpasninger

af mandatet så snart der er relevant udvikling i det internationale samarbejde, her-

under i OECD, men ikke senere end i begyndelsen af 2022.

EU's fælles sortliste over skattely

Udkastet til rådskonklusioner anerkender Adfærdskodeksgruppens afgørende rolle

i arbejdet med EU's fælles sortliste over skattely, der har ført til konkrete resultater

Det fremhæves, at resultaterne kommer på baggrund af Adfærdskodeksgruppens

løbende dialog med de lande, som af EU er blevet udvalgt til at skulle undersøges.

Ift. Adfærdskodeksgruppens reviderede mandat drøftes det, om mandatet skal an-

vise, at undersøgelserne af såvel diskriminerende, skadelige skatteordninger som ge-

nerelle, skadelige skatteordninger skal have et så bredt geografisk fokus som muligt.

Undersøgelserne vil i givet fald også kunne omfatte tredjelande.

Ift. Adfærdskodeksgruppens reviderede mandat drøftes det ligeledes, om der som

noget nyt skal indføres en direkte reference til EU's fælles sortliste over skattely,

Kommissionen anviser andetsteds at arbejdet med EU's fælles sortliste over skattely har ført til, at godt 120

skadelige skatteordninger er afviklet, ligesom mere end 50 tredjelande efter den seneste opdatering af sortlisten

ifm. ECOFIN 6. oktober 2020 har ændret adfærd, således at de nu efterlever samtlige oplistede kriterier.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 43 af 56

hvilket indebærer, at Adfærdskodeksgruppen fremadrettet mere formelt har ansva-

ret for at gå i dialog med tredjelande mhp. at sikre at disse efterlever kriterier om

skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af OECD-minimums-

standarder vedrørende bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af

overskud (Base Erosion and profit Shifting - BEPS).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i ekstern høring, da konklusionerne

ikke medfører ændringer af dansk ret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner om

effektiv beskatning, skatteudfordringer forbundet med digitalisering og god skatte-

forvaltning i og uden for EU eller et kompromis på linje hermed. EU-landene har

forskellige ønsker og ambitionsniveauer ift. skattesamarbejdet om blandt andet ind-

satsen mod skatteundgåelse og revisionen af adfærdskodeksgruppens mandat samt

sortlisten over skattely.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen prioriterer en ambitiøs international indsats til bekæmpelse af skatte-

undgåelse og

–unddragelse

mhp. at sikre de enkelte landes skattegrundlag.

Det er i den forbindelse afgørende for regeringen, at alle virksomheder, også digitale

selskaber, betaler den skat, de bør.

Arbejdet i OECD med at sikre beskatning af digitale selskaber vil udgøre et solidt

værn mod skatteundgåelse, og regeringen støtter derfor rådskonklusionernes op-

fordring til at sikre hurtig implementering af en OECD-aftale i EU. Regeringen

støtter også rådskonklusionernes opfordring til, at EU skal være parat til at handle,

hvis der ikke findes en løsning i OECD inden midten af 2021.

Regeringen støtter hensigten om indførelse af et fælles, standardiseret EU-dæk-

kende system for opkrævning af kildeskatter.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 44 af 56

Omstillingen til et grøn og klimaneutralt EU er af højeste prioritet, og regeringen

støtter på den baggrund rådskonklusionernes opfordring til Kommissionen om at

fremsætte forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet mhp. at sikre en tids-

svarende afgiftsstruktur for energiprodukter. Ligeledes støtter regeringen rådskon-

klusionernes opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag til revision af

tobaksbeskatningsdirektivet med det formål at forbedre folkesundheden og øge

harmonisering af tobaksafgifterne i EU.

Derudover støtter regeringen et enkelt og effektivt momssystem, som er resistent

over for svig.

Det administrative skattesamarbejde har bidraget til øget udveksling af information

og gennemsigtighed i EU, herunder ved at ophæve bankhemmeligheden i EU. Re-

geringen støtter det videre arbejde med at sikre, at samarbejdet løbende styrkes,

herunder også i relation til en øget digitalisering af økonomien.

Regeringen støtter desuden en styrkelse af Adfærdskodeksgruppens mandat mhp.

at bekæmpe skadelige skatteregimer i og uden for EU. I den forbindelse støtter

regeringen, at mandatets anvendelsesområde udbredes til også at omfatte generelle

(dvs. ikke-diskriminerende) skadelige skatteordninger i EU. Samtidig støtter rege-

ringen, at Adfærdskodeksgruppens mandat formelt kobles til EU’s

sortliste, som er

et effektivt værktøj til at sikre bedre efterlevelse af internationale skattestandarder

og bedre praksis på skatteområdet også uden for EU. Regeringen arbejder aktivt

for, at udkastet til rådskonklusioner henviser til Adfærdsgruppens vigtige arbejde

med EU’s fælles liste for skattely og ønsket om løbende styrkelser af listen.

Udkastet til rådskonklusioner har til hensigt at bekæmpe skattesvig og

–omgåelse

og vurderes overordnet at flugte med regeringens ambitiøse tilgang til skattepolitik

i EU. Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner eller det kompromis på

linje hermed, som der måtte kunne opnås enighed om, idet regeringen arbejder for

det højst mulige ambitionsniveau for Adfærdskodeksgruppens reviderede mandat,

herunder særligt at rådskonklusionerne bedst muligt afspejler ønsket om løbende

styrkelser af sortlisten og dens kriterier og defensive foranstaltninger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 45 af 56

Dagsordenspunkt 7:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2019

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 1. december 2020 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret

2019 af 10. november 2020. Præsentationen ventes

taget til efterretning af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som

forventes behandlet på ECOFIN i begyndelsen af 2021.

Revisionserklæringen for 2019 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om regn-

skabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed for budgettets indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer (direkte støtte)” og ”ad-

ministration”.

Disse områder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en estimeret

fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes lovlighed og

formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk,

social og territorial samhørighed” og ”naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder

overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er steget fra 2,6 pct. i 2018 til 2,7 pct. i 2019. I mere end halvdelen af de reviderede

udgifter lå fejlforekomsten på 4,9 pct., dvs. over væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver

derfor en negativ erklæring for udgifterne samlet set. Det bemærkes dog fra Revisionsrettens side,

at dette ikke skyldes en tilbagegang i forvaltningen af midler, men at en større del af EU-budgettet

nu anvendes på områder, hvor der generelt er en højere fejlforekomst. Det skyldes, at der på tværs

af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og

strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 13. år i træk har kunnet give en

positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regnskaber for at give et ret-

visende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det grundlæggende utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsaget til at

give et negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen har en vis forståelse for, at en

stigning i den

overordnede fejlrate kan henføres til en ændring i EU’s budgettets sammensætning

hen imod udgifter med højere risiko. Regeringen finder det meget vigtigt, at problemer med fejlbe-

hæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og af medlemslandene, således at Re-

visionsretten fremadrettet kan give en positiv revisionserklæring samt at denne bliver med så få

forbehold som muligt.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 46 af 56

Kommissionen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efter-

komme bemærkningerne i såvel Europa-Parlamentets afgørelse som Rådets hen-

stilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 1. december 2020 at præsentere sin års-

beretning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret

2019, der blev fremlagt

d. 10. november 2020. Rådet forventes at tage præsentationen til efterretning. Her-

efter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-

charge (godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2019. Henstil-

lingen forventes behandlet på ECOFIN i starten af 2021.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstalt-

ninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab gi-

ver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om,

hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og

finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er

registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 47 af 56

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for 13. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kon-

kluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet og ”2 –

natur-

ressourcer (direkte støtte)”,

idet den estimerede fejlrate her er under væsentlig-

hedsgrænsen på 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig om ”1a –

konkurrenceevne for

vækst og beskæftigelse”; ”1b –

økonomisk, social og ter-

ritorial samhørighed” og ”2 –

naturressourcer (markedsordninger, udvikling af

landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.



Retten afgiver samlet set en

negativ erklæring

om udgifterne som helhed. Dette

skyldes dels, at udgifter

i EU’s budget

i 2019 der vurderes at have høj risiko

for fejlforekomst udgør en større andel af det samlede budget end tidligere.

Og dels, at graden af fejlforekomst blandt udgifter af høj risiko er steget.

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efterforsker og følger

op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2019 sendte 9 sager til OLAF med

mistanke om svig på grundlag af 747 reviderede transaktioner. Dette svarer ifølge

Revisionsretten til antallet af rapporterede sager i de foregående år.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,7 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til sidste år,

hvor den anslåede fejlforekomst lå på 2,6 pct. Det er andet år i træk at fejlraten

stiger,

jf. figur 1.

At niveauet for fejl generelt ligger lavere de seneste år relativt til tidligere afspejler

en overordnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende fakto-

rer bl.a. har været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt

regelforenkling.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 48 af 56

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-

2019)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Fejlraterne varierer dog i høj grad på tværs af udgiftskategorierne. Revisionsretten

konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a

– ”konkurrence-

evne for vækst og beskæftigelse” (4,0 pct.) og udgiftskategori 1b –”økonomisk, so-

cial og territorial samhørighed” (4,4 pct.),

jf. figur 2.

Herudover ligger udgiftskategori

– ”naturressourcer” (1,9 pct.)

samlet set tæt på væsentlighedsgrænsen på 2 pct.

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2019 (pct.)

Pct.

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

2014

2015

2016

1b - Økonomisk, social og

territorial samhørighed

2018

2019

2 - Naturressourcer

5,6

5,7

5,2

4,8

4,4

3,8

3,1

2,4

2,6 2,7

2,0

4,4

4,1 4,2

4,0

3,6

3,0

2,9

2,5 2,4 2,4

1,9

5,0

4,4

2017

Anm.: Revisionsretten har ikke specificeret fejlraten for udgiftsområde 3 - sikkerhed og medborgerskab, 4

–

globalt

Europa, 5

–

administration eller de særlige fleksibilitetsinstrumenter. Revisionsretten oplyser, at den manglende

anslåede fejlrate for udgiftsområde 3 og 4 skyldes at de udvalgte strikprøver på budgetområderne havde til

formål at bidrage til en samlet revisionserklæring fremfor at være repræsentativ for budgetområderne.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 49 af 56

Der kan generelt observeres en faldende tendens på tværs af alle udgiftsområder.

Særligt kan det konstateres, at for første gang i perioden er den overordnede fejlrate

for 2

– ”naturressourcer” på 1,9 pct. og dermed under væsentlighedstærsklen på 2

pct. Omvendt er fejlraten for 1a

– ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”

fordoblet fra 2018 til 2019 (idet niveauet i 2019 dog fortsat er lavere end niveauet i

2014-2017). For udgiftsområde 5

–

administration oplyser Revisionsretten, at

området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter

afholdes på og risikoen for fejlforekomst. Revisionsretten har skelnet mellem om-

råder, hvor der vurderes at være høj og lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med høj risiko er hovedsaligt

godtgørelsesordninger,

hvor EU godt-

gør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgifts-

anmeldelse. Områder med lav risiko er hovedsaligt

rettighedsordninger,

hvor der ikke

godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser er op-

fyldt.

Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper i høj risiko konstateret af Revisionsretten

samt angiver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 3

Fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2016-2019

2016

2017

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

20%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

11%

18%

16%

20%

2018

10%

2019

20%

30%

40%

50%

60%

53%

39%

40%

32%

29%

34%

61%

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter i høj risiko

kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive

godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i

omkostningsanmeldelser). Disse udgør 40 pct. af den samlede anslåede fejlfore-

komst i 2019. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støt-

teberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (34 pct.) og alvorlige fejl i

forbindelse med offentligt indkøb (20 pct.).

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 50 af 56

Revisionsretten oplyser, at i 2018 udgjorde udgifterne i høj risiko 61 mia. euro (sva-

rende til ca. 50 pct.). I 2019 var dette steget til 66,9 mia. euro og udgør nu over

halvdelen af den reviderede population (svarende til 53,1 pct.). Denne stigning af

udgifter af høj risiko kan ifølge Revisionsretten generelt henføres til EU-budgettets

sammensætning og udvikling over tid, navnligt at en større del af revisionspopula-

tionen

i 2019 anvendes på samhørighed, både i absolutte tal og relativt ift. øvrige

udgiftsområder.

Figur 4 viser den procentvise fordeling af udgifter med høj risiko fordelt på udgifts-

områderne

i EU’s flerårige

finansielle ramme for 2014-2020.

Figur 4

Udgifter med høj risiko fordelt på udgiftsområder

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020,

2019

11%

16%

1a - Konkurrenceevne

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

27%

3 - Sikkerhed og

medborgerskab

4 - Et globalt Europa

43%

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Samtidig er der sket en stigning i andelen af væsentlige fejl i udgifterne med høj

risiko, idet denne er steget fra 4,5 pct. i 2018 til 4,9 pct. i 2019. Disse tendenser med

en stigende andel af udgifter i høj risiko i revisionspopulationen samt en stigning i

fejlraten blandt disse udgifter skyldes ifølge Revisionsretten

ikke,

at der var en over-

ordnet stigning i fejl på tværs af områderne. Det skyldes derimod at områder med

høj risiko for fejl nu fylder mere i revisionspopulationen.

På denne baggrund har Revisionsretten givet en negativ erklæring om udgifterne.

Dette bryder dermed med de seneste tre år, hvor retten har afgivet en positiv erklæ-

ring med forbehold om udgifterne, hvor det blev vurderet, at fejlene ikke var gen-

nemgribende.

Revisionspopulationen for 2019 var ifølge Revisionsretten på i alt 126,1 mia. euro. Beløbet dækker over

enkeltbetalinger, mellemliggende betalinger godkendt af Kommissionen, endelige betalinger, afregninger af for-

finansiering og årlige afgørelser om godkendelse af regnskaber. Den andel af forfinansiering under samhørighed

der er mellemliggende betalinger vedrørende programperioden 2014-2020 indgår ikke i revisionspopulationen

i forbindelse årsberetningen for 2019.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 51 af 56

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-

nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 46 pct. af udgifterne den stør-

ste post under budgetkategorien i 2019.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ikke-støtteberettigede om-

kostninger såsom personaleomkostninger, der var sat for højt eller godtgørelse af

rejseomkostninger, som enten ikke vedrørte det reviderede EU-projekt eller ikke

var afholdt. Der blev ligeledes konstateret sager, hvor der var diskriminerende ud-

vælgelseskriterier i udbudsbekendtgørelse eller -materiale.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt til

at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 procentpo-

int lavere.

Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i personaleomkostninger under forsk-

ningsområdet skyldes, at timesatsen eller månedssatsen var beregnet forkert. Revi-

sionsretten bemærker, at beregningsmetoden herfor på nogle punkter er blevet

mere kompleks end under tidligere forskningsprogrammer.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at Kommissi-

onen styrker sin kontrol af SMV’ernes omkostningsanmeldelser og styrker sin vej-

ledning og oplysningskampagne vedr. finansieringsregler under Horizon 2020 (her-

under særligt anmeldelse af personaleomkostninger).

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Hovedparten af udgifterne afholdes

under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Revisionsretten fremhæver, at de vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er

ikke-støtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for de indre marked

(herunder regler for offentligt udbud og statsstøtte). Revisionsretten konkluderer,

at der er høj iboende risiko for fejl på området, og at de nationale forvaltningsmyn-

dighedernes kontroller stadig ofte er ineffektive. Revisionsretten har ligeledes kon-

kluderet, at Kommissionens skøn over fejl på området er undervurderede, hvorfor

retten foreslår at Kommissionen analyserer nærmere de primære kilder til uopda-

gede fejl og i samarbejde med de nationale revisionsmyndigheder udvikler de nød-

vendige foranstaltninger for at øge pålideligheden af medlemsstaternes egne revisi-

oner.

Revisionsretten anbefaler herudover Kommissionen, at det præciseres i retningslin-

jerne, hvornår et projekt kan siges at være fuldt ud afsluttet, idet medlemsstaterne

nemmere kan kontrollere at ikke-støtteberettigede operationer afvises.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 52 af 56

Det skal ses i lyset af, at der er fundet eksempler på projekter, der var afsluttet på

ansøgningstidspunktet imod gældende regler har modtaget støtte. Herudover anbe-

fales det at primære kilder til uopdagede fejl analyses og nødvendige foranstaltnin-

ger udvikles sammen med forvaltningsmyndighederne.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljø- og kli-

maforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik

tegner sig for 98 pct. af udgifterne. Kommissionen deler forvaltningen af den fæl-

les landbrugspolitik med medlemsstaterne.

Revisionsretten konstaterer, at der ikke er væsentlig fejlforekomst i de direkte beta-

linger, som hovedsaligt er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal. Disse

udgifter udgør 70 pct. af udgifterne under budgetkategorien. Revisionsretten kon-

staterer derimod, at udgifter af godtgørelseskarakter til landdistrikter, markedsfor-

anstaltninger, fiskeri, miljø og klima i højere grad er behæftet med fejl. Disse udgif-

ter udgør 30 pct. af udgifterne under budgetkategorien.

Der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mellem den direkte støtte og godtgø-

relsesbetalingerne under bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte

har en kontinuerlig forbedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten

ned under væsentlighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativt

høj og systematisk fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på sam-

hørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren eller ud-

giften, der forklarer hovedparten af fejlene.

Revisionsretten anbefaler bl.a. Kommissionen at udføre en analyse af medlemssta-

ternes foranstaltninger til forebyggelse af svig, at opdatere sin analyse af risikoen for

svig hyppigere, samt at udbrede bedste praksis for anvendelse af IT-systemer til at

identificere projekter, støttemodtagere og entreprenører i risiko for svig og uregel-

mæssigheder.

–

Sikkerhed og medborgerskab

Udgiftskategorien omfatter udgifter til grænsekontrol og sikkerhed, herunder

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed samt

en række agenturer (herunder Frontex). Hovedparten af udgifterne afholdes under

delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Revisionsretten undersøgte en række nationale revisionsmyndigheders kontrolar-

bejde vedr. AMIF og ISF og kunne konstatere, at fundene generelt var tilstrække-

lige. Revisionsretten har konstateret, at i visse tilfælde havde medlemslandenes re-

visionsmyndigheders arbejde været utilstrækkeligt for så vidt angår delstikprøvetag-

ning. Revisionsretten anbefaler derfor Kommissionen at udsende retningslinjer til

medlemsstaternes revisionsmyndigheder.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 53 af 56

–

Globalt Europa

Udgiftskategorien omfatter udenrigspolitik, før-tiltrædelsesbistanden samt udvik-

lingsbistand og humanitære bistand. Udgifterne afholdes enten direkte af Kom-

missionen igennem generaldirektorater eller EU-delegationer, eller indirekte igen-

nem modtagerlande og internationale organisationer.

Revisionsretten konkluderer, at transaktioner under delt forvaltning mellem inter-

nationale organisationer og EU er mindre udsat for fejl end transaktioner under

direkte forvaltning af EU. Revisionsretten har særligt fokus på Genereldirektoratet

for Naboskab og Udvidelse (GD NEAR).

Revisionsretten anbefaler bl.a. en række tiltag i GD NEAR vedr. undersøgelse af

restfejlfrekvensen i direktoratets aktivitetsrapporter samt at der i højere grad tages

højde for den øgede risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning

af Kommissionen.

–

Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Revisionsretten

oplyser, at området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst. Dertil

oplyser Revisionsretten, at der blev fundet færre fejl end tidligere år vedrørende

forvaltning af familietillæg. Derudover fandt Revisionsretten i regi af Europa-Par-

lamentet fejl i én betaling til et politisk parti.

Revisionsretten konkluderer dog, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg endnu ikke har udviklet en politik for følsomme funktioner i overensstemmelse

med sine standarder for intern kontrol. Revisionsretten anbefaler derfor, at der gen-

nemføres en sådan politik.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Revisionsretten præsenterede 13. november for første gang en særskilt statusrap-

port om EU-budgettets performance for udgangen af 2019. Rapporten skal ses som

en del af Revisionsrettens årsberetning om gennemførslen af EU-budgettet for

2019, og er et led i Revisionsrettens øgede fokus på performancevurdering i de se-

neste år.

Kommissionen udarbejder årligt en rapport

om EU’s udgiftsprogrammers perfor-

mance. Retten konkluderer overordnet set, at Kommissionens rapportering støt

forbedres og bygger på en solid procedure. Det anerkendes også, at de reviderede

enheder har gennemført langt hovedparten af Revisionsrettens tidligere anbefalin-

ger. Der er dog fortsat forskel på kvaliteten af Kommissionens performancevurde-

ring af udgiftsprogrammerne ligesom der fortsat for nogle udgiftsprogrammer er

begrænset data til rådighed. Retten fremfører også, at der er udfordringer med at

opstille solide og informative performanceindikatorer.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 54 af 56

Revisionsretten har på baggrund af Kommissionens performancevurdering og de-

res egne revisioner konkluderet, at fsva. de vigtigste EU-programmer leveres der

væsentligt på målsætningerne. En gennemgang af enkelte udgiftsprogrammer under

de forskellige budgetkategorier fremgår nedenfor:

Horizon 20020 leverer vellykkede projekter, og har høj grad af EU-merværdi. Den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer står til at have mobiliseret 500 mia.

euro i investeringer, idet det private marked dog alternativt kunne have leveret en

del af disse. Multiplikatoreffekten kan derfor være overvurderet.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden har

–

trods

nedjustering af forventningerne for indeværende MFF-periode

–

leveret begrænset

på målsætningerne. Fsva. beskæftigelses- og uddannelsesmålene har der været frem-

skridt (idet COVID-19 dog efterfølgende kan have medført tilbageskridt). Der er

dog manglende fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion. Re-

visionsrettens vurdering stemmer her overens med Kommissions egen vurdering.

Fsva. naturressourcer mener Revisionsretten at Kommissionens rapportering er for

gunstig, og at der særligt herfor er problemer med performanceindikatorer. Revisi-

onsretten vurderer, at de direkte betalinger til landmændene har reduceret ind-

komstudsving, men har haft begrænset fokus på at sikre rimelig levestandard. Her-

udover leverer landbrugsstøtten en ringe effekt ift. håndtering af klimaforandringer.

Inden for migrationsområdet viser indikatorerne positive resultater fsva. lovlig mi-

gration, men langsigtede virkninger som forskelle i jobmuligheder blandt migranter

og EU-borgere ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt. Dette understreger vig-

tigheden i, at EU-programmer skal evalueres ud over MFF-perioden. Dette skyldes,

at en række af EU’s programmer har meget langsigtede mål, hvorfor resultater først

vil vise sig efter MFF-perioden er afsluttet.

Fsva.

EU’s naboskabspolitikker

er der tegn på forbedringer vedr. fattigdomsbe-

kæmpelse, uddannelse, kønsligestilling, men en negativ udvikling fsva. politisk sta-

bilitet og retsstatsforhold.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 55 af 56

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten,

jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3.

Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance

med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2019, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 13. år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-

skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle

stilling.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen aner-

kender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget kompliceret

opgave. Regeringen har ligeledes en vis forståelse for, at en stigning i den overord-

nede fejlrate kan henføres til en ændring i revisionspopulationens sammensætning

hen imod en højere grad af godtgørelsesordninger.

Regeringen finder det i forlængelse heraf også utilfredsstillende, at den overordnede

fejlrate for 2019 er steget fra 2,6 til 2,7 pct., og bevæger sig væk fra væsentligheds-

tærsklen på 2 pct. Regeringen finder det derfor vigtigt, at problemer med fejlbehæf-

tede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene, så-

ledes at Revisionsretten fremadrettet kan give en positiv revisionserklæring samt at

denne bliver med så få forbehold som muligt.

Det vil kræve, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de udgifts-

områder, der generelt er fejlbehæftede, og i særdeleshed når disse udgifter vokser i

både absolut størrelse og som andel af Revisionsrettens revisionspopulation. Dette

gælder også i forhold til decideret svig, hvor Revisionsretten selv har peget på øgede

foranstaltninger inden for budgetområde 2

– ”naturressourcer”.

Inden for rammen af dette finder regeringen det tilfredsstillende, at Revisionsretten

giver en positiv erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed ved-

rørende egne indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer –

direkte støtte”

og på administrationsområdet, samt at fejlraten samlet for udgiftsområde 2 -

”na-

turressourcer”

nu ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Videokonference (økonomi og finans) den 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for økonomi- og finansministre 1/12-20

Side 56 af 56

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en negativ

erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a

– ”konkurrence for vækst og

beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt 2 – ”na-

turressourcer

–

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats

og fiskeri”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det er ligeledes en central prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere. Dette gælder i

særdeleshed for forskningsområdet, hvor Revisionsretten tilskriver kompleksitet i

reglerne for en stor del af fejlene. Herudover finder regeringen det vigtigt at adres-

sere primære kilder til uopdagede fejl ved at fremme nødvendige foranstaltninger i

samarbejde med forvaltningsmyndighederne.

Det er dog fortsat regeringens holdning, at krav om stadig mere kontrol står mål

med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet.

Regeringen hilser Revisionsrettens rapport om performancevurdering velkommen,

idet den er relevant ift. at vurdere, hvilke programmer der leverer EU-merværdi.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten har et øget fokus på effektmåling

og vurdering af resultatopnåelsen ved programmer finansieret gennem EU’s ind-

satser. Regeringen fremhæver dog samtidig, at en øget performancevurdering skal

stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke udvander

Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtig-

heden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og for-

melle rigtighed.

Revisionsretten har understreget vigtigheden i at EU’s finanser forvaltes på en for-

svarlig og effektiv måde de næste par år. Dette skal ses

i lyset af at EU’s udbetalinger

forventes at stige væsentligt som følge af EU’s

respons på COVID-19

krisen. Re-

geringen vil fortsætte arbejdet for, at der fra Kommissionen og medlemsstaternes

side vil være stigende fokus på fejl og svig både i forbindelse med det ordinære EU-

budget og i den finansielle støtte, der ydes via Next Generation EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.