Europaudvalget 2020-21
Videokonference 30/11-1/12 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2283279_0001.png
16. november 2020
Samlenotat
Rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
1. Rådskonklusioner om sikring af et frit og pluralistisk mediesystem
side 2
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
2. Rådskonklusioner om kønsligestilling på kulturområdet
side 6
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Jour. nr. 20/02989-40
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
Ad 1. Rådskonklusioner om sikring af et frit og pluralistisk mediesystem
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Nyt notat
1. Resumé
Det tyske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om sikring af et
frit og pluralistisk mediesystem.
Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at der er behov for et bæredygtigt, plu-
ralistisk og troværdigt mediesystem i en digital medievirkelighed, hvor mediesekto-
ren bl.a. er udfordret af konkurrencen fra online distributionsplatforme i forhold til
brugerne og annonceindtægter. Der peges på, at der er brug for pålidelig informati-
on og kvalitetsindhold, herunder særligt i krisetider som den aktuelle Covid-19-
pandemi. På den baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at
iværksætte og overveje tiltag, der kan fremme et bæredygtigt, pluralistisk og trovær-
digt mediesystem.
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte emnet om et frit og
pluralistisk mediesystem på dagsordenen. Regeringen støtter konklusionsudkastets
ambitioner herom.
Rådskonklusionsudkastet forventes vedtaget.
2. Baggrund
Det tyske formandskab har valgt ”Sikring af et frit og pluralistisk mediesystem”
som emne for dets formandskab på det audiovisuelle område. Formandskabet har i
den forbindelse udarbejdet udkast til rådskonklusioner om sikring af et frit og plu-
ralistisk mediesystem. Konklusionerne skal ses i lyset af behovet for at sikre et
bæredygtigt, pluralistisk og troværdigt mediesystem i en digital medievirkelighed,
hvor mediesektoren bl.a. er udfordret af konkurrencen fra online distributionsplat-
forme i forhold til brugerne og annonceindtægter.
3. Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at globaliseringen og digitaliseringen
har skabt et medielandskab, som er karakteriseret ved online platforme baseret på
datadrevne forretningsmodeller, som er blevet indgange for et globalt publikums
grænseoverskridende adgang til en overflod af medieindhold og
–tjenester,
og hvor
der er konkurrence om brugernes begrænsede opmærksomhed og annonceindtæg-
terne. Der henvises til, at Covid-19-pandemien har forstærket sårbarheden af me-
diesektoren i EU som følge af
sammenbruddet af dens vigtigste kilder til annonce-
indtægter
samtidig med, at efterspørgslen efter pålidelig information og indhold er
steget væsentligt. Konklusionerne fremhæver, at særligt i krisetider er et bæredyg-
tigt (A), pluralistisk (B) og troværdigt (C) mediesystem af afgørende betydning.
På linje hermed indeholder konklusionerne bl.a. følgende invitationer:
Side 2
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
2283279_0003.png
Ad. et bæredygtigt mediesystem (A)
Medlemsstaterne inviteres til:
At tilbyde en ramme for økonomisk bæredygtighed af det nationale medieland-
skab, herunder statsstøtte, mhp. at støtte mediesektorens genopretning fra Co-
vid-19-krisen.
At undersøge andre muligheder og incitamenter på nationalt niveau mhp. at
facilitere yderligere støtte til genopretning af sektoren.
Kommissionen inviteres bl.a. til:
At mindske pandemiens negative virkninger på mediesektoren via europæiske
initiativer, herunder hvor det er passende den flerårige finansielle ramme
(FRR), ”Next Generation Europe”-genopretningsinstrumentet
og andre rele-
vante EU-programmer.
Løbende at evaluere statsstøttereglerne og sikre korrekt implementering af
EU-statsstøtteregler for mediesektoren samt overveje egnede undtagelser in-
den for gruppefritagelsesreguleringen vedrørende statsstøtte til pressesekto-
ren.
Styrke mediesektorens modstandsdygtighed samt stimulere sektorens digitale
tilpasning
og udbud af et mangfoldigt medieindhold via Kommissionens ”Media
and Audiovisual Action Plan”.
At præcisere forpligtelserne for online platforme inden for rammerne af den
kommende EU-lovpakke for digitale tjenester
– ”Digital Services Act”. Evt. for-
pligtelser for online platforme skal være adækvate og proportionale og overveje
mulige påvirkninger ift. lige rammevilkår og sikring af mediepluralisme.
Herudover inviteres Kommissionen og medlemsstaterne, inden for deres respektive
kompetenceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:
At sikre en lovgivningsmæssig og økonomisk ramme, der giver medieudbydere
mulighed for i tilstrækkelig grad at tjene penge på deres indhold - herunder
ved at støtte udvikling af nye forretningsmodeller for bl.a. lokale, regionale og
traditionelle medier, evaluere reklameregulering mv. mhp. finansiering af me-
dieindhold og vurdere mulige veje til at lette adgangen til finansieringsmulig-
heder ved likviditetsmangel.
Ad. et pluralistisk mediesystem (B)
Konklusionerne tager udgangspunkt i, at medielandskabet som følge af digitalise-
ring og mediekonvergens bliver stigende komplekst, og at redskaber til sikring af
mediepluralisme løbende skal revurderes. Konklusionerne peger på, at i den nuvæ-
rende kontekst bør fremtidig mediepolitik overveje følgende problemstillinger og
forhold: sikring af adgang til online-indhold, transparensregulering af online plat-
forme, brugeres autonomi, søgbarhed/opdagelse af medieindhold (”must-show”-
regler) samt mediekoncentration og adgang til data.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til:
Yderligere at evaluere og udvikle nationale tiltag til vurdering af medieplura-
lisme mhp. at sikre, at brugere tilbydes et mangfoldigt medieindhold.
Side 3
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
2283279_0004.png
At tage rådskonklusionerne i betragtning ifm. kommende nationale tiltag mhp.
at sikre mediepluralisme.
Kommissionen inviteres bl.a. til:
At fortsætte og udvikle forskning mhp. at identificere potentielle risici for me-
diepluralisme.
At tage hensyn til relevante juridiske, politiske og økonomiske forhold mhp. at
sikre mediepluralisme og mediefrihed, herunder ifm. den annoncerede ”Euro-
pean Democracy Action Plan”, ”Media and Audiovisual Action Plan” og ”Digital
Services Act Package”.
At etablere et ”European Media Forum”, hvor aktuelle mediepolitiske forhold
årligt kan drøftes blandt relevante interessenter.
Ad et troværdigt mediesystem (C)
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til:
At fremme mediekendskab, herunder støtte nationale tiltag til bekæmpelse af
desinformation og tiltag rettet mod alle aldersgrupper.
At tilskynde nationale reguleringsmyndigheder til at samarbejde med myndig-
heder i andre lande og at evaluere de nationale myndigheders kompetencer.
Kommissionen inviteres bl.a. til:
At træffe passende foranstaltninger ift. desinformation bl.a. i regi af den an-
noncerede ”European Democracy Action Plan”.
At styrke mediereguleringen ift. nye digitale udfordringer ved distribution af
grænseoverskridende indhold ved at optimere funktionaliteten af oprindelses-
landsprincippet (dvs. brug af hjemlandets regler) og procedurerne for eksiste-
rende undtagelser fra oprindelseslandsprincippet.
Herudover inviteres Kommissionen og medlemsstaterne, inden for deres respektive
kompetenceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:
At fremme indikatorer for nyheders og mediers troværdighed.
At arbejde med relevante aktører og eksperter mhp. at udvikle værktøjer til
identifikation af desinformation (dvs. via tekniske faktatjek-processer).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Side 4
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
2283279_0005.png
Økonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-
sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-
kvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-
niveauet.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 10. november 2020. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der adres-
serer behovet for et bæredygtigt, pluralistisk og troværdigt mediesystem i en digi-
tal medievirkelighed, hvor mediesektoren bl.a. er udfordret af konkurrencen fra
online distributionsplatforme i forhold til brugerne og annonceindtægter, og hvor
der er brug for pålidelig information og medieindhold, herunder i krisetider.
Regeringen finder, at der løbende skal fokuseres på vigtigheden af at sikre plura-
lisme i mediebilledet, herunder stærke lokale og regionale medier og et styrket
public service-tilbud.
Desuden finder regeringen, at der generelt i forhold til bekæmpelse af desinforma-
tion og tiltag, der skal medvirke til at sikre borgeres tillid til medierne, er behov
for, at der på såvel nationalt som europæisk plan arbejdes på fælles initiativer og
tiltag af forskelligartet karakter.
Regeringen finder, at det er væsentligt ikke at foregribe forhandlinger af kommen-
de EU-lovgivning, som ikke umiddelbart vedrører rådskonklusionernes genstands-
felt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 5
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
Ad 2. Rådskonklusioner om kønsligestilling på kulturområdet
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Nyt notat.
1. Resumé
Det tyske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om kønsligestilling
på kulturområdet.
Konklusionsudkastet følger bl.a. op på Rådets kulturarbejdsplan for 2019-2022,
hvor ”kønsligestilling” er et prioriteret tema.
Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i kønsligestilling som et grundlæggende
princip og peger på, at man på trods heraf ikke er i mål med ligestillingen i EU;
f.eks. i forhold til kvinders lige adgang, deltagelse og synlighed på kulturområdet.
Kulturområdet anerkendes samtidig for at have et bredere potentiale for at fremme
kønsligestilling i resten af samfundet gennem de muligheder for f.eks. selvudfoldel-
se, bevidstgørelse og bekæmpelse af kønsstereotyper, som kulturen giver.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at have som mål at sikre lige adgang til og del-
tagelse i kulturlivet, styrke og indtænke kønsligestilling i kulturpolitikken og styrke
f.eks. kvinders synlighed og repræsentation på kulturområdet. Endvidere lægges op
til at opfordre kultursektoren til at forpligte sig til at fremme kønsligestilling og
kulturel mangfoldighed og bekæmpe sexisme. Medlemsstaterne og Kommissionen
opfordres endvidere til bl.a. at udveksle god praksis mht. fremme af kønsligestilling.
Kommissionen opfordres endelig til bl.a. at fremme forskning om kulturens rolle i
forhold til at forme værdier og attituder samt fremme indsamling og formidling af
kulturspecifikke data om kønsligestilling og kulturel mangfoldighed i Europa.
Regeringen støtter, at der sættes fokus på kønsligestilling på kulturområdet på bag-
grund af Rådets kulturarbejdsplan for 2019-2022 og noterer, at den seneste udvik-
ling i Danmark har vist, at fremme af ligestilling og bekæmpelse af sexisme i og
uden for kultursektoren er højaktuelle emner, der kræver bred opmærksomhed og
opfølgning. Regeringen er enig i, at kultursektoren har potentiale for at gøre op med
manglende ligestilling mellem kønnene og udbredelsen af sexisme
såvel i som
uden for kultursektoren. F.eks. ved at bevidstgøre og skabe debat om kønsstereotyper
og ulighed mellem kønnene, og ved at give rum for deltagelse og selvudfoldelse. Re-
geringen peger samtidig på, at manglende ligestilling mellem kønnene har forskel-
ligt omfang og tager forskellig form på tværs af medlemsstaterne. Regeringen finder
på den baggrund, at bekæmpelse af ulighed mellem kønnene på kulturområdet må
tage udgangspunkt i nationale forhold og betingelser for at have bedst effekt. Da
rådskonklusionsudkastet alene indeholder opfordringer, kan regeringen imidlertid
tilslutte sig det foreliggende rådskonklusionsudkast.
Et stort flertal af lande bakker op om rådskonklusionsudkastet, mens et mindretal
har forbehold over for udkastet. Det er på den baggrund ikke sikkert, om rådskon-
Side 6
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
2283279_0007.png
klusionsudkastet kan blive vedtaget, eller om formandskabet i stedet vælger at ved-
tage formandskabskonklusioner om emnet.
2. Baggrund
Rådskonklusionsudkastet skal bl.a. ses med baggrund i Rådets arbejdsplan for
kultur for 2019-2022, hvor kønsligestilling er et prioriteret tema.
Endvidere kan udkastet ses i lyset af Kommissionens tværgående ligestillingsstra-
tegi som fremlagt ved Kommissionens meddelelse fra marts 2020 om ”Et EU med
ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025”
KOM
(2020) 152. I meddelelsen indgår kulturområdet blandt flere andre sektorområder.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionsudkastet tager udgangspunkt i kønsligestilling som et grundlæg-
gende princip og peger på, at man på trods heraf blandt medlemslandene i Europa
ikke er i mål med ligestillingen
bl.a. udtrykt i, at kønsstereotyper stadig lever i
bedste velgående.
Der henvises bl.a. til, at selv under hensyn til forskelle mellem medlemsstaterne
står kvinder stadig over for hindringer i forhold til lige adgang til arbejdsmarkedet
på kulturområdet, ligeløn og repræsentation i stillinger med beslutningskompeten-
ce. Der er ligeledes udfordringer i forhold til værdsættelse og anerkendelse af kvin-
ders arbejde.
Der peges i den forbindelse bl.a. på, at kvinders manglende adgang, deltagelse og
synlighed på kulturområdet bidrager til at fastholde kønsbaseret diskrimination og
til, at samfund går glip af talenter og større mangfoldighed inden for kunsten og
kulturen.
Der gøres endvidere bl.a. opmærksom, at der mangler data opdelt på køn for fuldt
ud at forstå og håndtere de udfordringer, der står i vejen for at opnå kønsligestil-
ling på kulturområdet.
Konkret opfordres medlemsstaterne til i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, og idet arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi respekteres, bl.a. til at
have som mål at sikre lige adgang til og deltagelse i kulturlivet, styrke og indtæn-
ke kønsligestilling i kulturpolitikken, fremme positive rollemodeller og styrke f.eks.
kvinders synlighed og repræsentation på kulturområdet. Endvidere lægges der op
til at opfordre kultursektoren til at forpligte sig til at fremme kønsligestilling og
kulturel mangfoldighed og bekæmpe sexisme. Derudover opfordres bl.a. til at
fremme lige deltagelse for professionelle kunstnere i kultursektoren ved at forbed-
re muligheder for ligeløn for lige arbejde og fremme balancen mellem arbejdstid og
fritid. Endelig opfordres bl.a. til at fremme indsamling af data opdelt på køn om
kulturområdet, ligesom der opfordres til at styrke kvindelige kunstneres synlighed
og repræsentation.
Side 7
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
2283279_0008.png
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere inden for deres respektive
kompetenceområder til bl.a. at udveksle god praksis mht. fremme af kønsligestil-
ling på kulturområdet, ligesom der opfordres til udveksling af god praksis for,
hvordan man kan bekæmpe alle former for seksuelle krænkelser.
Kommissionen opfordres endelig til bl.a. at inddrage kulturområdet i sine kom-
mende tværgående kønsligestillingsstrategier, idet medlemsstaternes kompetence-
områder respekteres. Endvidere opfordres Kommissionen til bl.a. at støtte initiati-
ver på tværs af lande til at fremme kønsligestilling på kulturområdet, fremme
forskning om kulturens rolle i forhold til at forme værdier og attituder og fremme
indsamling og formidling af kulturspecifikke data om kønsligestilling og kulturel
mangfoldighed i Europa.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-
kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-
kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, samfundsøkonomien
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-
ske spørgsmål med frist den 10. november 2020. Høringen gav ikke anledning til
bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådskonklusionsudkastet bakkes op af et overvældende flertal af lande. Et lille
mindretal af lande har givet udtryk for store
problemer med termen ”kønsligestil-
ling” og definitioner heraf, og disse lande har stillet flere ændringsforslag om at
erstatte begrebet ”kønsligestilling” med ”ligestilling mellem mænd og kvinder”.
Det er på den baggrund ikke sikkert, om rådskonklusionsudkastet kan blive vedta-
get, eller om formandskabet i stedet vælger at vedtage formandskabskonklusioner
om emnet.
Side 8
Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om kultur og medier til skriftlig vedtagelse
2283279_0009.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der sættes fokus på kønsligestilling på kulturområdet som
opfølgning på Rådets kulturarbejdsplan for 2019-2022 og noterer, at den seneste
udvikling i Danmark har vist, at fremme af ligestilling og bekæmpelse af sexisme i
og uden for kultursektoren er højaktuelle emner, der kræver bred opmærksomhed
og opfølgning.
Regeringen tilslutter sig målet om at skabe lige adgang, deltagelse og synlighed
blandt kønnene på kulturområdet. Flere af rådskonklusionsudkastets opfordringer
til at nå målet falder i god tråd med regeringens og andre aktørers initiativer på
området. F.eks. kulturministerens ydelse af dispensation fra lov om ligestilling
med det formål at fremme kvinders synlighed og deltagelse via kunstmessen
’Chart’, som i august 2020 kunne gennemføre en kunstudstilling kun med kvinde-
lige kunstnere. Endvidere giver Statens Kunstfond f.eks. oplysninger om køn i for-
hold til ansøgninger i Kunstfondens årsrapport. Endelig har kulturministeren op-
fordret til, at de store mediekoncerner som DR og TV 2 (herunder også de regionale
stationer) fremlægger oplysninger om lønninger for mandlige og kvindelige værter.
Regeringen er derudover enig i, at kultursektoren har potentiale for at gøre op med
manglende ligestilling mellem kønnene og udbredelsen af sexisme
såvel i som
uden for kultursektoren. F.eks. ved at bevidstgøre og skabe debat om kønsstereo-
typer og ulighed mellem kønnene og ved at give rum for deltagelse og selvudfoldel-
se.
Regeringen peger samtidig på, at manglende ligestilling mellem kønnene har for-
skelligt omfang og tager forskellig form på tværs af medlemsstaterne. Regeringen
finder på den baggrund, at bekæmpelse af ulighed mellem kønnene på kulturom-
rådet må tage udgangspunkt i nationale forhold og betingelser for at have bedst
effekt. Da rådskonklusionsudkastet alene indeholder opfordringer, kan regeringen
imidlertid tilslutte sig det foreliggende rådskonklusionsudkast.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udval-
get er blevet orienteret om sagen vedr. rådskonklusioner om arbejdsplane for kul-
tur 2019-2022 på møde den 23. november 2018 forud for rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018.
Side 9