Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 30/11-1/12 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

16. november 2020

Samlenotat

Resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

1. Resolution fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport 2021-2024

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

-Vedtagelse ved skriftlig procedure

2. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanter for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om tværsektorielt samarbejde om at fremme sport, fysisk aktivi-

tet og social sammenhængskraft

–

side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse ved skriftlig procedure

Jour. nr. 20/02989-44

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

Ad 1. Resolution fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport 2021-2024

KOM-dokument foreligger ikke

-Vedtagelse ved skriftlig procedure

Nyt notat.

1. Resumé

Det tyske formandskab har fremlagt udkast til en resolution fra Rådet og regerings-

repræsentanterne forsamlet i Rådet om en ny EU-arbejdsplan på sportsområdet for

perioden 1. januar 2021

–

30. juni 2024. I resolutionsudkastet fremhæves tre temati-

ske prioritetsområder samt tilhørende aktiviteter på EU-niveau, der skal danne

ramme om samarbejde og koordinering på sportsområdet i henhold til den traktat-

givne kompetence. Der er tale om den fjerde EU-arbejdsplan på sportsområdet siden

sport med Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev en del af det formelle EU-

samarbejde.

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til resolution. Resolutionen for-

ventes at blive vedtaget i skriftlig procedure.

2. Baggrund

I anerkendelse af, at EU-kompetencen lægger op til styrket samarbejde på sports-

området og som opfølgning på, at den tredje EU-arbejdsplan for sport udløber slut

2020, har det tyske formandskab taget initiativ til en ny EU-arbejdsplan på sports-

området gældende fra 1. januar 2021 til 30. juni 2024.

Udkastet til en resolution indeholdende en EU-arbejdsplan på sportsområdet skal

ses i lyset af den kompetence, som med Lissabontraktaten blev givet EU på sports-

området.

Af TEUF artikel 6 fremgår det, at EU på sportsområdet ”har kompetence til at

gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes

tiltag”. I artikel 165 hedder det bl.a., at EU ”bidrager til fremme af sport i Europa

og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer,

der bygger på frivillighed, og dens sociale og

uddannende funktion”.

3. Formål og indhold

Forslaget om en fjerde arbejdsplan har til formål inden for rammerne af den trak-

tatgivne kompetence at styrke EU-samarbejdet på sportsområdet ved at opstille

tematiske prioriteter og aktiviteter for medlemsstater, rådsformandskaber og

Kommissionen.

Der lægges op til, at arbejdsplanen skal være styret af en række vejledende prin-

cipper, herunder at arbejdsplanen skal fremme samarbejde og koordinering blandt

medlemsstater og Kommissionen med henblik på, at politikken på EU-niveau skal

tilføre merværdi til sportsområdet og adressere grænseoverskridende udfordringer.

Side 2

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

Udkastet tager sit udgangspunkt i, at arbejdsplanen skal være en fleksibel ramme,

som ud over sine tre hovedprioriteter rettidigt kan tilpasses udviklingen på sports-

området. EU-arbejdsplanen kan revideres af Rådet og repræsentanterne for med-

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den

politiske udvikling på EU-plan.

På baggrund af erfaringerne fra de første tre EU-arbejdsplaner for sport foreslår

formandskabet, at der i arbejdsplansperioden fokuseres på tre tematiske priori-

tetsområder og en række undertemaer:



Sportens integritet

–

navnlig antidoping og kampen mod matchfixing



Sportens økonomiske og bæredygtige dimension

–

navnlig innovation og di-

gitalisering i sport samt fokus på bæredygtig sport.



Promovering af sport samt en aktiv livsstil

–

navnlig promovering af fysisk

aktivitet samt skabelse af sportsudbud på tværs af generationer.

For hvert af de tre prioritetsområder og for hvert undertema har formandskabet i

et bilag til arbejdsplanen foreslået en række aktiviteter på EU-niveau, som med-

lemsstater og Kommissionen kan fokusere på i den treårige periode. For så vidt

angår strukturen, indeholder forslaget en beskrivelse af de arbejdsmetoder, som

skal danne grundlag for arbejdet med de tematiske prioritetsområder og udmønt-

ningen af konkrete aktiviteter på EU-niveau. De forskellige aktiviteter vil hoved-

sageligt blive gennemført i nedsatte ekspertgrupper, klyngemøder, formandskabs-

konferencer og -seminarer og uformelle møder mellem sportsministre og -

direktører samt kommissionsundersøgelser og konferencer. Det fastslås, at delta-

gelse i arbejdsgrupperne er frivillig. Det skal anføres, at arbejdsplanen denne gang

intentionelt er kortere end de tidligere arbejdsplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i

en senere fase at indebære væsentlige

konsekvenser for EU’s budget, statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Side 3

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

Resolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 10. november 2020. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Resolutionsudkastet er derudover blevet sendt i bred høring i DGI, Danmarks

Idrætsforbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Sport Event

Danmark, Idrættens Analyseinstitut (IDAN) (Play the Game), Lokale og Anlægs-

fonden, Antidoping Danmark og ISCA med frist den 8. oktober 2020.

Flere af de ønsker, DIF har til dokumentet, er allerede indarbejdet efter behand-

lingen i arbejdsgruppen. DIF er særlig tilfreds med en tilføjelse, hvor man opfor-

drer Kommissionen til at søge at promovere mainstream sport og fysisk udfoldelse

i andre EU politikområder. DIF har ikke haft yderligere bemærkninger til arbejds-

planen, men vil gerne indgå dialog med Kulturministeriet om, hvilken rolle Dan-

mark skal spille i rollen med at implementere områderne i arbejdsplanen.

IDAN påpeger det kritiske i, at der i arbejdsplanen ikke er lagt vægt nok på den

udfordring, sporten har med økonomisk kriminalitet. IDAN opfordrer til at øge

arbejdsplanens fokus på dette område, da en undladelse i praksis vil svække kam-

pen mod disse trusler til skade for sportens integritet.

DGI og ISCA opfordrer til, at arbejdsplanen orienterer sig bredere, så fokus i ar-

bejdsplanen fordeles mere ligeligt mellem fokus på sport og fokus på generel fysisk

udfoldelse og sundhed i andre henseender end sport. De opfordrer ligeledes til, at

flere ukonventionelle interessenter så som NGO'er og sociale organisationer bør

involveres i forbindelse med med udmøntning af arbejdsplanen.

Dansk Firmaidrætsforbund har tilkendegivet, at de bakker op om DGI og ISCAs

opfordringer, samt betoner vigtigheden af sport på arbejdspladsen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at alle medlemsstater kan tilslutte sig arbejdsplanen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet det ska-

ber en ramme for EU-samarbejdet på sportsområdet i henhold til den traktatfast-

satte kompetence, og idet de tematiske prioritetsområder, der fastlægges i resoluti-

onsudkastet, er i overensstemmelse med regeringens idrætspolitiske prioriteter.

Særligt temaet bekæmpelse af doping og matchfixing flugter godt med danske prio-

riteringer i EU-samarbejdet, og regeringen ser gerne en meget ambitiøs arbejds-

plan på matchfixingområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

Ad 2. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om tværsektorielt samarbejde om at frem-

me sport, fysisk aktivitet og social sammenhængskraft

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse ved skriftlig procedure

Nyt notat.

1. Resumé

Det tyske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra rege-

ringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler tværsektorielt samarbejde for

at fremme sport, fysisk aktivitet og social sammenhængskraft. Udkastet tager bl.a.

afsæt i, at sport og fysisk udfoldelse gavner sundheden, social sammenhængskraft

og velvære på tværs af generationer, og har samtidig har fokus på idræt og fysisk

udfoldelse ud fra et tværsektorielt perspektiv, bl.a. med henblik på at imødegå kli-

maudfordringerne, ved at cykling og gang f.eks. i højere grad bliver benyttet til

transport.

Konklusionsudkastet peger bl.a. på, at sport og fysisk udfoldelse er mere end bare en

fritidsaktivitet for individet, hvorfor det er i samfundets interesse at promovere fy-

sisk aktivitet for alle borgere.

Konklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne og Kommissionen til at udforske

mulighederne for tværsektoriel koordinering mellem myndigheder og andre aktører,

med henblik på at engagere borgere til i videre omfang at deltage i sport og fysisk

udfoldelse.

Derudover inviterer konklusionsudkastet idrætsbevægelsen til at overveje hvorledes,

man kan engagere flere borger til at dyrke sport og fysisk udfoldelse, og overveje om

man vil tage del i den tværsektorielle indsats, og på den måde promovere en sund

livstil og social inklusion.

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til konklusioner. Konklusionerne

forventes at blive vedtaget i skriftlig procedure.

2. Baggrund

Det tyske formandskab har som overordnet emne for dets formandskab for områ-

det for sport valgt det tværsektorielle samarbejde som platform til at fremme sport,

fysisk udfoldelse og social sammenhængskraft. Udkastet til konklusioner har væ-

ret drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under det tyske formandskab.

3. Formål og indhold

Konklusionsudkastet fremhæver indledende, at en af følgevirkningerne af forsøget

på at inddæmme Covid-19-epidemien med restriktioner og retningslinjer er, at

disse tiltage i høj grad har påvirket sportsudøvelse, især i forhold til organiseret

Side 5

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

kollektiv sport, samt statistiske undersøgelse viser, at antallet af udøvere af sport

eller fysisk aktivitet enten er stagneret eller faldende i medlemsstaterne.

Konklusionsudkastet understreger, at denne tendens skal ændres, bl.a. fordi sport

og fysisk udfoldelse har mange positive virkninger, som f.eks. øget folkesundhed og

øget social inklusion.

Udkastet fremhæver, at en vigtig facet i at ændre ovenstående tendens er, at der

skal være gode sports- og fysiske udfoldelsesfaciliteter i lokalmiljøet, da borgerne

på denne måde inspireres til fysisk aktivitet i sikre og gunstige omgivelser. Udka-

stet beskriver, at sådanne mål kan opnås igennem tværsektorielt samarbejde

blandt myndigheder, herunder myndigheder inden for politiske sektorer som bl.a.

sundhed, uddannelse, transport, kultur og turisme.

Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til nær-

hedsprincippet, er der i udkastet til konklusioner en række anbefalinger til med-

lemsstaterne og Kommissionen.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:



udvikle og monitorere fælles strategier til at øge borgernes deltagelse i

sport og fysisk udfoldelse på kort, mellem og lang sigt, i samarbejde med

interessenter

fremhæve og promovere det tværsektorielle arbejde igennem på forskellige

niveauer, ved at dele best practice og facilitere en sådan proces, samtidig

med alle relevante interessenter involveres.

informere interessenter om relevante EU programmer, der støtter tværsek-

torielle projekter, som er relateret til sport og fysisk aktivitet.



Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til at:



fremhæve tværsektorielt samarbejde til gavn for sport, fysisk udfoldelse og

socialsammenhængskraft gennem relevante initiativer og udveksling af best

practice

organisere møder mellem repræsentanter fra sportssektoren og andre relevan-

te interessenter, med henblik på at udvikle, dokumentere og monitorere mål og

strategier på europæisk niveau, for på den måde at øge borgernes deltagelse i

sport og fysisk udfoldelse

samle og udbrede viden om den positive effekt af sport og fysisk udfoldelse,

herunder hvilke positive økonomiske effekter sport har på andre sektorer.



Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a. at:



aktivt at engagere sig i udvikling af strategier til øge borgernes deltagelse i

sport og fysisk udfoldelse.



overveje at blive en del af et tværsektorielt samarbejdsinitiativ og derigennem

promovere vigtigheden af sporten og den fysiske udfoldelses rolle i en sund

livstil, socialudvikling, social sammenhængskraft og social inklusion.

Side 6

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål med frist den 10. november 2020. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

Konklusionsudkastet er derudover blevet sendt i bred høring ved DGI, Danmarks

Idrætsforbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Sport Event

Danmark, Idrættens Analyseinstitut (IDAN) (Play the Game), Lokale og Anlægs-

fonden, Antidoping Danmark og ISCA med frist den 9. oktober 2020.

DIF ønsker, at konklusionerne kommer med stærkere anbefalinger i forhold til

udfordringen (specielt i urbane områder) med at sikre tilstrækkelige idrætsfacilite-

ter, sådan at civilsamfundet kan tilbyde en bred vifte af fysiske og sports aktivite-

ter til områdets beboere. DIF ønsker derfor at opfordre medlemsstaterne til at

promovere et tættere samarbejde mellem lokalemyndigheder, byudviklingsinitiati-

ver og civilsamfundet, for at sikre adgang til de nødvendige faciliteter.

DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og ISCA anbefaler, at det fælles udgangspunkt i

konklusionerne skal være "fysisk aktivitet" herunder social inklusion og sundhed,

hvorfor der bør bruges færre sports-specifikke udtryk og metoder.

Idrættens Analyseinstitut (Play the Game) opfordrer til at indsætte en henvisning

til behovet for at udforme nationale strategier med involvering af alle interessenter

med reference til UNESCO-charteret om fysisk aktivitet, sport og uddannelse fra

2015, hvor det fremgår, at nationale myndigheder skal etablere strategier på om-

råder og i den forbindelse involvere alle relevante interessenter.

Side 7

Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. resolution og konklusioner om sport til skriftlig vedtagelse

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner, dog har en

række lande understreget, at der var behov for at skrive tydeligere frem, hvorfor

det tværsektorielle samarbejde er vigtigt.

Danmark har noteret sig formandskabets emne om tværsektorielt samarbejde som

platform til at fremme sport, fysisk udfoldelse og social sammenhængskraft og har

i forhold til udkastet fremhævet, at udkastet skal afspejle respekt for nærhedsprin-

cippet og idrættens autonomi. I den forbindelse har man fra dansk side tilkendegi-

vet en tilbageholdenhed med at instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges til,

og forsøgt at præge udkastet i en retning, hvor der kan skabes merværdi på euro-

pæisk plan.

Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og syns-

punkter.

10. Regeringens generelle holdning

Tværsektorielt samarbejde som platform til at fremme sport, fysisk udfoldelse og

socialsammenhængskraft kan bakkes op fra dansk side. Emnet harmonerer med

regeringsgrundlagets fokus på civilsamfundet og initiativet ”Bevæg dig for livet”,

og regeringen støtter derfor op om udkastet til konklusionerne.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan

særligt med hensyn til erfaringsudveksling i brugen af en tværsektoriel tilgang.

Regeringen finder desuden, at konklusionerne indeholder et passende niveau af

opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8