Europaudvalget 2020-21
Videokonference 30/11-1/12 - uddannelse m.v. Bilag 6
Offentligt
2287478_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Den 22. november 2020
Samlenotat for de to uformelle videokonferencer for henholdsvis ungdomsministre og
undervisningsministre den 30. november 2020
Ungdom
Punkt 1: Ungdomsmobilitet under COVID-19 pandemien og efter
–
Revitalisering af international
ungdomsudveksling og transnational mobilitet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 2)
Uddannelse
Punkt 2: Tilslutning til ytringsfrihed og de europæiske værdier
–
udtryk for solidaritet med ofrene for
terrorangrebene i Europa
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 4)
Punkt 3: At skabe det europæiske uddannelsesområde og den næste strategiske ramme for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet
–
vejen frem
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 6)
Punkt 4: Rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed
og modstandsdygtighed
- KOM(2020)275
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 30. november 2020, men forventes vedtaget i
skriftlig procedure
(s. 11)
Punkt 5: Rådskonklusioner om digital uddannelse i Europas videnssamfund
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 30. november 2020, men forventes vedtaget i
skriftlig procedure
(s. 20)
1
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0002.png
Punkt 1: Ungdomsmobilitet under COVID-19 pandemien og efter
–
Revitalisering af
international ungdomsudveksling og transnational mobilitet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
International ungdomsudveksling og transnational ungdomsmobilitet er essentielle elementer i EU´s
ungdomspolitik. Under Covid-19 pandemien har alle aktiviteter af denne art været indstillet og kun
enkelte kortvarige udlandsophold har kunnet gennemføres hen over sommeren. Det har betydning for
de unge, der ikke får mulighed for at få internationale oplevelser og undersøgelser peger på, at det
specielt går ud over unge med færre muligheder. Under pandemien har der været fokus på digitale
løsninger, men igen peges på, at ikke alle unge i Europa har adgang til computer eller tilstrækkeligt
netværk, hvorfor de i særlig grad ekskluderes.
Også de organisationer der afsender/modtager unge under disse programmer bliver udfordret, hvor det
opleves, at de i stigende grad ser sig nødsaget til at lukke deres virksomhed.
På den baggrund har det tyske formandskab lagt op til en drøftelse af erfaringer og genoplivning af
EU's udvekslingsprogrammer.
2. Formål og indhold
Hovedformålet med drøftelsen er to-delt. Første del af drøftelsen er en udveksling af erfaringer med,
hvordan udfordringerne med nedlukning af mulighederne for ungdomsudveksling opleves i
medlemsstaterne under Covid-19, mens den andel del af drøftelsen er at udveksle synspunkter på
hvordan EU´s programmer bedst kan støtte bestræbelserne for genoplive europæisk og international
ungdomsudveksling og transnational mobilitet, når mulighederne igen åbner sig.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. november
2020. Der indkom følgende bemærkninger:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA
kan tilslutte sig regeringens holdning til de forskellige punkter og har ikke yderligere
bemærkninger.”
2
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0003.png
Danske Universiteter/Aalborg Universitet:
”AAU
bifalder drøftelser om Ungdomsmobilitet under COVID-19 pandemien og efter og ydermere
støtter op om en drøftelse af, hvordan EU’s programmer bedst
kan støtte bestræbelserne for at
genoplive europæisk og international ungdomsudveksling og transnational mobilitet.”
8. Forhandlingssituationen
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om drøftelsen og formandsskabets ønske om at sætte
fokus på, hvordan EU´s programmer bedst kan støtte bestræbelserne for genoplive europæisk og
international ungdomsudveksling og transnational mobilitet.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om europæisk og international ungdomsudveksling og for, at denne
mulighed hurtigt bliver genetableret, når grænserne igen bliver åbne efter pandemien.
Regeringen støtter generelt op om samarbejdet om udveksling af bedste praksis, mobilitet og
demokratisk dannelse. Samtidig holder regeringen fokus på, at ungdomsområdet er national
kompetence, hvilket skal afspejles i samarbejdet.
Regeringen vil indgå i en konstruktiv dialog om perspektiver for udvekslingsorganisationers mulighed
for at komme gennem krisen, samt de fremtidige perspektiver for at EU´s programmer kan medvirke til
at genoplive udvekslingsmulighederne for unge på den anden side af corona.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0004.png
Punkt 2: Tilslutning til ytringsfrihed og de europæiske værdier
–
udtryk for solidaritet med
ofrene for terrorangrebene i Europa
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Baggrunden for initiativet er drabet på den franske skolelærer Samuel Paty i oktober og de
efterfølgende øvrige terrorangreb i Europa inden for de seneste uger.
2. Formål og indhold
Formålet med, hvad der forventes at være en kort bordrunde, er en drøftelse om ytringsfrihed som
solidaritet med Frankrig, ikke mindst efter en skolelærer blev dræbt efter at have vist Muhammed-
tegningerne i undervisningsøjemed. Da punktet lige er blevet sat på dagsordenen, vides det dog ikke
med sikkerhed, hvad formandskabet planlægger.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. november
2020. Der indkom følgende bemærkninger:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA
kan tilslutte sig regeringens holdning til de forskellige punkter og har ikke yderligere
bemærkninger.”
8. Forhandlingssituationen
Der forventes bred opbakning til drøftelsen og solidaritet med Frankrig.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter drøftelsen og vil udtrykke sin fulde støtte til Frankrig og ofrene for terror samt
understrege vigtigheden af at stå vagt om ytringsfriheden og de europæiske værdier.
4
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
Punkt 3: At skabe det europæiske uddannelsesområde og den næste strategiske ramme for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet
–
vejen frem
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Som afløsning for den nuværende strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet
(Education & Training 2020 (ET2020)) fremsatte Kommissionen den 30. september 2020 sin meddelelse om
etablering af et europæisk uddannelsesområde i 2025 og som del af det en understøttende ramme for det europæiske
uddannelsessamarbejde. Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om Kommissionens meddelelse om etablering
af et europæiske uddannelsesområde og dets hovedmål om bl.a. uddannelser af høj kvalitet, ligestilling mellem mænd og
kvinder, digital og grøn omstilling. Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg støtte de foreslåede
tværgående dimensioner i forslaget til et europæisk uddannelsesområde, nemlig kvalitet i uddannelserne, inklusion og den
grønne og digitale omstilling. Regeringen vil desuden kommentere på de foreslåede målsætninger og prioriteter.
2. Baggrund
Som afløsning for den nuværende strategiske ramme for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet (Education & Training 2020 (ET2020)) fremsatte Kommissionen den 30.
september 2020 sin meddelelse om en ny strategisk ramme for samarbejdet: Etablering af et europæisk
uddannelsesområde i 2025 og som del af en understøttende ramme for det europæiske
uddannelsessamarbejde. Rådskonklusioner herom forventes forhandlet på plads under det portugisiske
formandskab i første del af 2021.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om det europæiske uddannelsesområde og dets
hovedmål, de foreslåede dimensioner og initiativerne, de foreslåede tidslinjer og EU-målsætningerne for
2030.
Drøftelsen forventes således at fokusere på de strategiske målsætninger og prioriteter for
medlemsstaternes samarbejde på uddannelsesområdet i de næste 5-10 år og fem foreslåede mål på EU-
niveau i 2030: [kan målene oplistet?].
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
6
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0007.png
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. november
2020. Der indkom følgende bemærkninger:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA
kan tilslutte sig regeringens holdning til de forskellige punkter og har ikke yderligere
bemærkninger.”
Danske Regioner:
”Danske
Regioner ser det som helt afgørende, at indsatsen og prioriteringen af initiativer ift.
uddannelse og beskæftigelse blandt unge styrkes, for at understøtte medlemsstaternes og EU´s samlede
økonomiske, sociale og grønne fremtid.
Danske Regioner hilser mange af de forskellige initiativer velkomment. Det er dog vigtigt at være
opmærksom på, at mange af initiativerne kun kan realiseres i et aktivt og konstruktivt partnerskab
mellem lokale og regionale myndigheder, institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter.
Danske Regioner har følgende bemærkninger:
Lokale og regionale myndigheder har en række vigtige opgaver ift. ungdomsuddannelse,
forberedelse til arbejdsmarkedet, offentlig transport mv. Danske Regioner opfordrer til, at de lokale
og regionale myndigheders rolle tydeliggøres i det fremtidige arbejde med de forskellige initiativer.
Regionale og lokale myndigheder bidrager
–
sammen med arbejdsmarkedets parter,
uddannelsesinstitutioner mv. - i væsentlig grad til arbejdet med uddannelse af og beskæftigelse
blandt unge mennesker.
Det er vigtigt, at der i arbejdet med iværksættelse af initiativer tages hensyn til medlemslandenes
forskellige uddannelses- og beskæftigelsessystemer og de forskellige muligheder, behov og
udfordringerne, som
regionerne har. ”En one-size-fits all ”-
tilgang er ikke hensigtsmæssig.
Løsninger skal tilpasses de særlige lokale og regionale forhold.
Danske Regioner mener, at medlemslandenes og regionernes tværnationale samarbejde, videndeling
og udveksling af best practice ift. unge, uddannelse og beskæftigelse, bør styrkes. Der er stor værdi i
gensidig inspiration og ideudvikling. Danske Regioner mener, der skal arbejdes mod et stærkere
samarbejde om best practice, så uddannelsesaktører i medlemslandene kan lære af hinanden.
For at understøtte de mange gode initiativer er det vigtigt, at de relevante støttemidler i EU-regi,
herunder EU’s Socialfond, prioriterer initiativer ift. unge, beskæftigelse, uddannelse og omstilling til
stærkere kompetencer inden for STEM, digitale og grønne kompetencer, højt.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI –
der repræsenterer de danske underviserorganisationer; BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet -
har nedenstående høringssvar til ”punkt 5 At skabe det
europæiske
uddannelsesområde og den næste strategiske ramme for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet
– vejen frem”. Høringssvaret tager sit udgangspunkt i udkastet til samlenotat samt
Kommissionens Meddelelse på området idet vi ikke har fået adgang til materialet for
dagsordenspunktet.
DLI konstaterer at Europa-Kommissionen har meget høje ambitioner for hvad EU og
medlemsstaterne skal opnå inden for uddannelse i perioden frem til 2025 og 2030.
DLI kan bakke fuldt ud op om at fremme uddannelsessystemer der skaber lige muligheder for alle
gennem inkluderende uddannelsesmiljøer, men Kommissionen har et relativt entydigt fokus på
færdigheder. Det er bekymrende, at der i meddelelsen er et fravær af pædagogiske begreber og
7
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
målsætninger, fx om dannelse som et mål i sig og ikke et blot middel, kreativitet, leg, nysgerrighed og
lysten til at lære som grundlæggende forudsætninger for et vellykket uddannelsessystem. Det er alle
områder der ikke kan måles, og dermed heller ikke vil blive betonet i Kommissionens analyser af
medlemsstaternes fremgang på uddannelsesområdet i fx Det Europæiske Semester. Den pædagogiske
ramme og de sociale og relationelle dimensioner af undervisning og uddannelse er afgørende i arbejdet
for at modvirke årsager til at børn og unge falder ud af uddannelsessystemet eller at de ikke erhverver
sig de ønskede færdigheder og kompetencer der skal forberede dem til livet, videre uddannelse og
arbejdsmarkedet.
Kvalitet er den første af de seks dimensioner som det europæiske område for uddannelse skal bygge på.
Kvalitetsuddannelse skal fremme unge med viden, færdigheder og ’attitudes’ der skal understøttes af en
vision der bygger på fremme af grundlæggende færdigheder, transversale færdigheder, mobilitet for
elever, studerende og undervisere, fremme læring af sprog og flersprogethed, støtte lærere i at mestre
sproglige og kulturel mangfoldighed i skoler og uddannelse, et europæisk perspektiv i uddannelse og
sikre uddannelsesinstitutioner som sikre miljøer uden bl.a. vold, mobning og diskriminering. Der burde
være reference til ovenstående dimensioner som den pædagogiske ramme og de sociale og relationelle
dimensioner, ligesom manglen på reference til EU’s egne otte nøglekompetencer kan undre.
I beskrivelsen af de seks dimensioner er der stort set ingen reference til betydningen af de økonomiske
og politiske rammer for uddannelse, herunder inddragelsen af de sociale parter. EU og medlemsstaterne
har gentagne gange forpligtet sig på en inddragelse af de sociale parter i relevante processer og
beslutninger og det er derfor bekymrende at hele governance-rammen for det europæiske område for
uddannelse er så vagt beskrevet uden tydelige krav fra Europa-Kommissionen om at EU og
medlemsstaterne forpligter sig herpå. Det stiller store krav til medlemsstaterne om at sikre både de
europæiske og nationale sociale parter bliver en del af styringen af det europæiske område for
uddannelse, herunder i Steering Board.
Undervisere er fjerde dimension i det europæiske område for uddannelse, hvor problemstillinger som
mangel på undervisere, behovet for efter- og videreuddannelse og at mange undervisere oplever at
professionen ikke bliver værdsat i samfundet, bliver beskrevet. DLI ønsker at understrege, at
underviserprofessionerne skal bestå af undervisere uddannet på det relevante niveau samt at der er
behov for at sikre ordentlige rammer og vilkår for underviseres efter- og videreuddannelse. Sidstnævnte
skal ske i overensstemmelse med de kollektive aftalesystemer i medlemsstaterne.
Problemstillingerne bliver ikke helt udfoldet, fx vigtigheden af et bedre arbejdsmiljø, tid til
(kerne)opgaverne, professionel autonomi og risiko for ’teaching to the test’. Også betydningen af
digitalisering af uddannelse er udeladt.
Kommissionen opretter i 2021 en European Innovative Teaching Award. Definitionen af innovativ
undervisning, som også nævnes andre steder i dokumentet, er ikke tydelig defineret. Der er en risiko for
at en sådan pris vil blive koblet til politiske målsætninger frem for pædagogiske vurderinger.
Dagtilbudsområdet
–
ECEC
–
spiller en vigtig rolle for at sikre lige muligheder i uddannelsessystemet
og opadgående social mobilitet, hvilket DLI er enig i. Det gælder dog ikke kun for de 3-5-årige, men
også for tilbud til de 0-2-årige. Derfor ønsker DLI at der også fastsættes mål for de allerførste og yderst
formative år.
På området for videregående uddannelser er der en række initiativer, som automatisk anerkendelse (der
også gælder ungdomsuddannelserne), micro-credentials, graduate tracking og European Degree som
alle kan have relativt vidtrækkende konsekvenser for de videregående uddannelsers muligheder for at
selv at udvikle indhold, rammer og kvalitet for sine uddannelser. Særligt i en situation, hvor der i
Bolognaprocessen m.v. er stort
fokus på ”basic values”, såsom akademisk frihed og institutionernes
autonomi, er det af afgørende betydning, at Kommissionen understøtter disse værdier aktivt og ikke
tværtimod risikerer at modarbejde dem via ovennævnte initiativer. Underviserne på de videregående
uddannelser er ikke nævnt i afsnittene for de videregående uddannelser, trods at der er store
udfordringer med midlertidige ansættelser, arbejdsvilkår og -belastning i forbindelse med omstillingen
8
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0009.png
til online undervisning, deling af undervisningsmaterialer osv. der er blevet forstærket i forbindelse med
Covid-19-pandemien. DLI afventer de mere konkrete politiske initiativer som er varslet fremsat i 2021.
Uddannelse som et geopolitisk redskab omfatter en række helt nye tilgange og initiativer der ikke
tidligere er fremsat så eksplicit, og som DLI har behov for at drøfte yderligere internt inden der kan
gives høringssvar herpå. Her skal det blot slås fast endnu engang, at uddannelse har en helt afgørende
samfundsmæssig betydning i sig selv og DLI kan kun tage afstand fra en reduktion af uddannelse til et
instrument for andre politikområder, hvad enten det er geopolitik, økonomisk politik eller jobskabelse.
DLI foreslår, at denne dimension drøftes yderligere i EU-specialudvalget.
Der foreslås nye mål inden for nogle af de eksisterende indikatorer i ET2020 samt nye indikatorer der
endnu ikke er fastsat. Indikatorerne har spillet en stor rolle i det europæiske uddannelsessamarbejde og
inden for rammen af Det Europæiske Semester. Det har medført, at områder der enten ikke er
udarbejdet indikatorer inden for, eller som er udfordrende at måle kvantitativt, ikke får samme plads i
det europæiske uddannelsessamarbejde og den nationale opfølgning. Indikatorer, der har til formål at
måle på EU’s samlede og medlemsstaternes
individuelle fremgang, inden for Verdensmål 4 og dets
delmål, gør indikatorer som udgangspunkt for uddannelsespolitik yderligere komplekst. Der er behov
for en drøftelse på både EU- og nationalt niveau med de sociale parter og relevante aktører omkring
hvordan man sikrer den rette balance mellem kvantitative indikatorer og ”ikke-målbare” aspekter af
uddannelse som grundlag for uddannelsespolitik.
Der forudsættes en række EU-finansieringsinstrumenter baseret på en række fastsatte samt nogle endnu
ikke fastsatte indikatorer og benchmarks. Adgang til disse finansieringsinstrumenter er i mange tilfælde
forbundet til Kommissionens analyser og vurderinger af de enkelte medlemsstaters fremskridt inden for
rammen af Det Europæiske Semester. Dette kan overordnet set vurderes at være inden for rammen af
den åbne koordinationsmetode, men selve processen og inddragelsen af relevante europæiske og
nationale aktører er enten uklart beskrevet eller afventer forhandlinger med medlemsstaterne.
Så på trods af beskrevne intentioner i enkelte dele af meddelelsen om at involvere aktører og anlægge
en bottom-up tilgang, er det således uklart hvad Kommissionen og medlemsstaterne forpligter sig til i
forhold til at involvere de sociale parter og aktører i øvrigt.
Den
valgte fremgangsmåde i forhold til anvendelse af EU’s finansieringsinstrumenter, fonde m.v. –
ikke mindst i en økonomisk genopretningsperiode som følge af Covid-19-pandemien
–
kan potentielt
få stor indflydelse på de nationale prioriteter for uddannelsessektoren. Det er ikke nødvendigvis
gavnligt for de demokratiske processer og for kvaliteten af uddannelse.”
9. Forhandlingssituationen
Der forventes bred opbakning til forslaget om det europæiske uddannelsesområde og til en
understøttende ramme, der bibeholder de væsentligste træk fra den nuværende ramme.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg støtte de foreslåede tværgående
dimensioner i forslaget til et europæisk uddannelsesområde, nemlig kvalitet i uddannelserne, inklusion
og den grønne og digitale omstilling. Regeringen vil desuden kommentere på de foreslåede
målsætninger og prioriteter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
Styrkelse af den
europæiske identitet gennem uddannelse og kultur
den 13. december 2017.
9
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
Rådskonklusioner om
”at
arbejde hen mod en vision for et europæisk uddannelsesområde”
blev
forelagt Europaudvalget den 18. maj 2018 til orientering som led i undervisningsministerens
forelæggelse af rådsmødet for uddannelse den 22. maj 2018.
Rådsresolution om ”videreudvikling
af det europæiske uddannelsesområde til støtte for
fremtidsorienterede uddannelsessystemer”
blev forelagt Europaudvalget den 1. november 2019 til
orientering som led i børne- og undervisningsministerens forelæggelse af rådsmødet for uddannelse den
8. november 2019.
10
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0011.png
Punkt 4: Rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig konkurrenceevne, social
retfærdighed og modstandsdygtighed
- KOM(2020)275
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 30. november 2020, men forventes vedtaget i
skriftlig procedure
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget den 15. september 2020 er
markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé:
Forslaget til rådshenstilling om erhvervsuddannelser blev offentliggjort af Kommissionen den 1. juli 2020 og
udgør et af tiltagene i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed. Formålet med forslaget til rådshenstilling er at modernisere
EU’s politik på erhvervsuddannelsesområdet, så unge og voksne europæiske arbejdstagere får de færdigheder og
kompetencer, der er nødvendige på et omskifteligt arbejdsmarked, som undergår både en grøn og en digital omstilling.
Endvidere skal forslaget integrere de bevaringsværdige dele af rådshenstillingerne fra 2009 om EQAVET (den
europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne) og ECVET (det europæiske
meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse), som samtidig dermed ophæves. En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling
forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen. Regeringen er enig i vigtigheden af at
have attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet. I Danmark er færdiguddannede elever og studerende fra
erhvervsuddannelserne kompetente til at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet og til at indgå i en dynamisk faglig,
økonomisk og social udvikling på arbejdsmarkedet og i samfundet. Erhvervsuddannelserne i Danmark er baseret på et
aktivt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, og uddannelserne har et væsentligt
internationalt element, hvorfor forslaget til rådshenstilling i høj grad svarer til situationen i Danmark. Et kendetegn for
erhvervsuddannelserne er, at de har en tæt tilknytning til de nationale arbejdsmarkeder, hvor vi i Danmark lægger vægt
på udviklingen af en helhedsmæssig faglighed, der sikrer kompetencer på højt niveau, som ikke er individualiserede, men
kan skræddersys til de enkelte brancher, og som sikrer en arbejdsmarkedsmæssig fleksibilitet. Det er derfor positivt, at det
understreges flere steder i rådshenstillingen, at den er ikke-bindende og skal implementeres under hensyntagen til nationale
omstændigheder, prioriteter og karakteristika. Endvidere fremgår det nu af forslaget, at udviklingen af europæiske
kerneprofiler skal ske i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter, hvilket forventes at betyde, at
initiativet ikke fører til en større grad af europæisk harmonisering på uddannelsesområdet. Hertil bemærkes, at
tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelser er national kompetence.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed
den 1. juli 2020. Forslaget er oversendt til Rådet i
dansk sprogversion den 10. juli 2020. Forslaget blev offentliggjort sammen med Kommissionens
meddelelse om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, og det indgår som et af tiltagene heri.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet har siden 2002 været centreret i den
såkaldte Københavns-proces, inden for hvilken der ca. hvert femte år formuleres fælles prioriteter og
målsætninger for samarbejdet.
I 2009 vedtog Rådet to rådshenstillinger om henholdsvis etableringen af en europæisk kvalitetssikrings-
referenceramme for erhvervsuddannelse (EQAVET) og etableringen af et europæisk meritsystem for
erhvervsuddannelse (ECVET). Evalueringer har vist, at de to rådshenstillinger ikke har haft den effekt,
11
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0012.png
som var formålet, og derfor indarbejdes de bevaringsværdige elementer af disse rådshenstillinger i det
nye forslag, som således erstatter EQAVET- og ECVET-henstillingerne.
Endelig skal det nye forslag til rådshenstilling om erhvervsuddannelser ses i lyset af behovet for at ruste
de europæiske erhvervsuddannelser til den kommende digitale og grønne omstilling, ligesom Covid-19-
krisen og den medfølgende økonomiske krise, som også har ramt de praktiske dele af
erhvervsuddannelserne hårdt, har medført et behov og en mulighed i mange lande for at gentænke
erhvervsuddannelsessystemerne.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstillingen er at modernisere
EU’s politik på
erhvervsuddannelsesområdet, så unge og voksne europæiske arbejdstagere får de færdigheder og
kompetencer, der er nødvendige på et omskifteligt arbejdsmarked, som undergår både en grøn og en
digital omstilling. Endvidere skal forslaget ligeledes integrere de bevaringsværdige dele af
rådshenstillingerne om EQAVET og ECVET, som samtidig dermed ophæves.
Indhold
Indledningsvis defineres erhvervsuddannelse som uddannelse, der har til formål at udstyre unge og
voksne med viden, færdigheder og kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på
arbejdsmarkedet, og som kan gives i formelle og ikke-formelle sammenhænge på alle niveauer i den
europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), herunder tertiært niveau. Endvidere fastslås det,
at rådshenstillingen er ikke-bindende i sin karakter og derved respekterer nærhedsprincippet.
I rådshenstillingen henstilles det til medlemsstaterne, at de
–
i overensstemmelse med national og EU-
lovgivning, nationale prioriteter og omstændigheder, herunder den socioøkonomiske situation og de
nationale erhvervsuddannelsessystemers karakteristika, og i tæt samarbejde med alle relevante
interessenter
–
arbejder for at implementere en erhvervsuddannelsespolitik, som:
- udstyrer unge og voksne med de færdigheder, der skal til for at trives på et arbejdsmarked og et
samfund under udvikling, for at håndtere genopretningen og omstillingerne til en grøn og
digital økonomi i en tid med demografiske forandringer og i alle økonomiske konjunkturer;
- sikrer inklusion og lige muligheder og bidrager til at opnå modstandsdygtighed, social
retfærdighed og velstand;
- fremmer europæiske erhvervsuddannelsessystemer i en international sammenhæng, så de
anerkendes som en reference i hele verden for erhvervsuddannelseselever.
For at implementere dette henstilles det, at medlemsstaterne gennemfører tiltag og investeringer
jævnfør de principper, der beskrives nedenfor.
Det henstilles endvidere, at medlemsstaterne arbejder hen mod senest i 2025 at nå følgende mål på EU-
plan, som indgår i relevante europæiske monitoreringsrammer:
- Andelen af færdiguddannede i beskæftigelse bør være mindst 82 pct.
- 60 pct. af nyuddannede fra en erhvervsuddannelse har haft adgang til arbejdsbaseret læring
under uddannelsen. Dette mål henviser til alle former for arbejdsbaseret læring på en
arbejdsplads og vil derved også bidrage til styrkede muligheder for lærlingeuddannelse, som kan
støttes med ungegarantien.
- 8 pct. af de studerende på en erhvervsuddannelse har nytte af læringsmobilitet i udlandet.
Principperne, som det henstilles til medlemsstaterne at følge, er følgende:
12
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0013.png
Erhvervsuddannelse er fleksibel med hensyn til at tilpasse sig ændringer på arbejdsmarkedet
Herunder bør erhvervsuddannelserne tilbyde en balanceret blanding af faglige og tekniske færdigheder
samt nøglekompetencer, som skaber et stærkt grundlag for livslang læring og beskæftigelsesegnethed,
social inklusion, aktivt medborgerskab og personlig udvikling. Erhvervsuddannelsernes læreplaner,
fagudbud og kvalifikationer bør løbende ajourføres ved hjælp af solid viden om færdigheder.
Udbyderne af erhvervsuddannelser bør have en passende grad af autonomi, fleksibilitet, støtte og
finansiering til hurtigt at kunne tilpasse sig ændrede behov. Erhvervsuddannelsesprogrammer på alle
niveauer bør omfatte komponenter af arbejdsbaseret læring; lærlingeordninger bør udvides yderligere
for at forbedre ungegarantiens tilbud og suppleres af støtte og tiltag for at stabilisere udbuddet af
lærlingepladser.
Fleksibilitet og udviklingsmuligheder er centrale for erhvervsuddannelse
Herunder bør erhvervsuddannelsesprogrammerne være centreret omkring eleven, tilbyde forskellige
former for undervisning, fleksible og modulopbyggede forløb, der anerkender læringsresultater fra ikke-
formel og uformel læring; erhvervsrettede uddannelser bør designes til at hurtigt at kunne tilpasses
sektorernes, virksomhedernes eller den enkeltes opkvalificerings- eller omskolingsbehov.
Erhvervsuddannelserne bør være baseret på moduler eller læringsenheder, og valideringsmekanismer
bør eksistere, så overførsel, anerkendelse og akkumulering af den enkeltes læringsresultater er mulig
med henblik på at opnå en kvalifikation eller en delvis kvalifikation, alt efter hvad der er relevant i en
national kontekst. På erhvervsuddannelserne er det primære mål at opnå en fuld kvalifikation.
Erhvervsuddannelse er drivkraft for innovation og vækst og forbereder digital og grøn omstilling og erhverv, der er stærkt
efterspurgte
Erhvervsuddannelser bør integreres i økonomiske, industri- og innovationsstrategier, herunder dem der
er knyttet til genopretningen og grøn og digital omstilling, og som følge heraf bør udbuddet af
erhvervsuddannelser tilpasses og/eller udvides betydeligt, særligt for voksne, ved at styrke opnåelsen af
entreprenør-, digitale og grønne færdigheder. Erhvervsekspertisecentre bør bl.a. fungere som
katalysatorer for lokale erhvervsinvesteringer ved at understøtte genopretning, grøn og digital
omstilling, europæisk og regional innovation og udvikling af erhvervsrettede uddannelser, herunder på
højere kvalifikationsniveauer (EQF-niveau 5-8). Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør have adgang til
den bedste infrastruktur, have indført digitaliseringsstrategier og integrere miljømæssig og social
bæredygtighed i deres uddannelsesprogrammer og ledelse og dermed bidrage til gennemførelsen af
FN’s mål for bæredygtig udvikling.
Erhvervsuddannelse er et attraktivt valg baseret på moderne og digitaliseret udbud af uddannelse/færdigheder
Erhvervsuddannelser samt andre erhvervsrettede uddannelser bør være del af livslang læring. Der bør
således være fleksible forløb mellem alle erhvervsrettede uddannelser, almen uddannelse og
videregående uddannelse. Videregående erhvervsuddannelsesprogrammer på EQF-niveau 5-8 bør
udvikles yderligere for at understøtte et voksende behov for videregående erhvervsrettede
kompetencer. Erhvervsuddannelserne bør gennemføres gennem en passende blanding af åbne, digitale
og deltagerbaserede læringsmiljøer. Lærere, undervisere og andet personale inden for
erhvervsuddannelse bør gennemgå grundlæggende og løbende faglig udvikling med henblik på at levere
undervisning af høj kvalitet, fremme tekniske og digitale færdigheder og innovative
undervisningsmetoder, ligesom deres karriereveje bør blive mere attraktive gennem bredere
rekrutteringsmetoder, bedre karriereveje og styrket samarbejde mellem faglærere og virksomheder.
Internationaliseringsstrategier bør understøtte en strategisk tilgang til internationalt samarbejde inden
for erhvervsuddannelse, ligesom disse strategier bør fremme vellykkede nationale praksisser på
verdensplan og deltagelse i internationale fagkonkurrencer. Muligheder for læringsmobilitet for
13
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0014.png
studerende og undervisere på erhvervsuddannelser bør eksistere, som gøres lettere ved brug og
anerkendelse af læringsenheder og relevante europæiske værktøjer (elementer fra den gamle ECVET-
henstilling, som ophæves med vedtagelsen af dette forslag til rådshenstilling). Klar og brugervenlig
information om lærings- og karrieremuligheder i hele EU bør sikres gennem vejledningstjenester for
livslang læring af høj kvalitet.
Erhvervsuddannelse fremmer lige muligheder
Erhvervsuddannelsesprogrammer bør være inkluderende for udsatte grupper; ligesom målrettede tiltag
og fleksible undervisningsformater bør forhindre frafald og understøtte overgangen fra uddannelse til
arbejde. Erhvervsuddannelsesprogrammer bør være tilgængelige via digitale platforme særligt for
udsatte grupper og personer bosat i landdistrikter eller fjerntliggende egne. Målrettede tiltag bør
fremme kønsbalancen
inden for traditionelle ”mands-” og ”kvindefag”.
Erhvervsuddannelse understøttes af en kvalitetssikringskultur
Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET-rammen)
bør bruges i de nationale kvalitetssikringssystemer; den dækker erhvervsuddannelse inden for alle
læringsmiljøer (såsom skolebaseret undervisning og arbejdsbaseret læring, herunder lærlingeuddannelse)
og alle læringstyper, der udbydes af både offentlige og private udbydere, og underbygges af en række
indikative deskriptorer og fælles referenceindikatorer for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelse.
Et nationalt referencepunkt for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelse bør fortsat samle alle
relevante parter på nationalt og regionalt niveau for bl.a. at tage konkrete initiativer til at gennemføre og
videreudvikle EQAVET-rammen og deltage i peer-evalueringer af kvalitetssikring på EU-plan med
henblik på at sikre gennemsigtigheden og sammenhængen i kvalitetssikringsordninger og styrke tilliden
mellem medlemsstaterne.
I forhold til implementering på nationalt niveau henstilles det i forslaget til rådshenstilling til,
at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at gennemføre denne politik på nationalt plan sammen
med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter. De bør i den forbindelse sikre
bæredygtige offentlig-private partnerskaber for styringen af erhvervsuddannelserne, inddrage
arbejdsmarkedets parter og alle relevante interessenter, samt fremme sådanne partnerskaber på
regionalt og sektorniveau. De bør ligeledes gøre bedst mulig brug af de europæiske
gennemsigtighedsværktøjer, f.eks. den europæiske kvalifikationsramme (EQF), det europæiske
meritoverførsels- og akkumuleringssystem (ECTS) m.fl. Endvidere bør de gøre bedst brug af EU-fonde
og
–programmer,
der støtter reformer og/eller investering i erhvervsuddannelse, herunder bl.a. Next
Generation EU, den Europæiske Socialfond+ (ESF+), InvestEU, Erasmus+ og Horizon Europe.
Endelig bør de, baseret på eksisterende nationale foranstaltninger og finansielle rammer, definere tiltag,
der skal tages med henblik på gennemførelsen af henstillingen på nationalt plan inden for 18 måneder
efter dens vedtagelse og følge op på dens gennemførelse.
I forslaget til rådshenstilling bifaldes det, at Kommissionen, med respekt for nærhedsprincippet, agter at
implementere EU’s erhvervsuddannelsespolitik og støtte medlemsstaternes tiltag bl.a. ved:
- at sikre effektiv forvaltning
af EU’s erhvervsuddannelsespolitik gennem trepartsorganet Det
Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse,
-
at sikre, at erhvervsuddannelsespolitikken er afspejlet i EU’s øvrige relevante strategier og
politikker,
- at styrke støtten til strukturelle reformer af lærlingeuddannelser,
- at undersøge konceptet og brugen af micro-credentials, herunder i eud, sammen med
medlemsstater og relevante interessenter,
14
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0015.png
-
-
-
-
-
at understøtte målet om gradvist at etablere og udvikle europæiske platforme for
erhvervsekspertisecentre og undersøge muligheden for at udvikle europæiske kerneprofiler
inden for erhvervsuddannelse sammen med medlemsstaterne og relevante interessenter,
at understøtte en kvalitativ og effektiv digitalisering af udbuddet af erhvervsuddannelser ved at
fremme brugen af europæiske kompetencerammer og selvevalueringsværktøjer,
at fremme europæiske erhvervsuddannelsessystemer i en international sammenhæng, så de
anerkendes reference i hele verden for erhvervsuddannelseselever bl.a. ved at støtte
internationaliseringen af erhvervsuddannelsessystemer, fagkonkurrencer og
kommunikationskampagner for at styrke erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og image,
at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre denne henstilling, styrke kapaciteten
blandt erhvervsuddannelsesinstitutioner og fremme forskning inden for erhvervsuddannelse
både på europæisk og nationalt niveau gennem finansiering fra relevante EU-fonde og
–
programmer,
at sikre kvalitativ og kvantitativ monitorering jævnfør de fælles mål, der sættes med denne
rådshenstilling og rapportere til Rådet om implementeringen af denne henstilling hvert femte år.
Med vedtagelsen af dette forslag til rådshenstilling erstattes samtidig rådshenstillingen fra 2009 om
etablering af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET)
og rådshenstillingen fra 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem (ECVET).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 3. juli 2020. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
Danske Universiteter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”Forslaget til rådshenstillinger er et udmærket initiativ, som bl.a. rammer centralt ned i de danske
udfordringer med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Hvis Kommissionens initiativ kan
bidrage til at løfte den dagsorden, vil det være kærkomment. FA har ikke øvrige bemærkninger til
forslaget.”
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
”Fagbevægelsens hovedorganisation har følgende bemærkninger til denne høring:
15
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0016.png
FH værdsætter, at Rådet sætter fokus på de erhvervsrettede uddannelser, da manglen på
faglærte i fremtiden kan blive en udfordring i mange europæiske lande.
Vi støtter, at der sættes konkrete mål for beskæftigelse og adgang til arbejdsbaseret læring, men
mener at mål for sidstnævnte (afhængig af definitionen) ikke er særlig ambitiøst. Vi kan også
støtte målet for mobilitet.
Omkring punkt 3 er det vigtigt for os at understrege, at det skal fremgå, at begrebet
erhvervsuddannelsesudbydere også omfatter de faglige udvalg. I Danmark er det disse udvalg,
der definerer uddannelsernes indhold.
FH er meget forbeholden over for punkt 5 og punkt 6 i henstillingen. Erhvervsuddannelserne
skal efter vores opfattelse ikke være individualiserede og centrerede om den lærende, men
derimod bygge på en fælles national kompetence der giver mulighed for en stor mobilitet på
arbejdsmarkedet. Vi mener ligeledes, at selvom erhvervsuddannelserne skal bygge på klare og
detaljerede kompetencemål, må dette under ingen omstændigheder føre til, at der ikke udvikles
en helhedsmæssig faglighed, det sikrer kompetencer på et højt niveau.
Omkring punkt 10 støtter vi, at der udvikles flere videregående erhvervsrettede programmer,
men peger også på, at der bl.a. er økonomiske og tilrettelæggelsesmæssige barrierer for de
faglærte deltagelse i sådanne programmer.”
Kommunernes Landsforening (KL):
”KL støtter intentionerne i rådhenstillingen. Det er vigtigt, at uddannelserne følger
samfundsudviklingen og matcher arbejdsmarkedets behov, hvorfor udviklingen af uddannelserne ske i
tæt samarbejde med arbejdsgiverne.”
Dansk Industri (DI):
”Udkastet til Rådshenstilling bygger grundlæggende på ACVT-udtalelsen
om fremtidens
erhvervsuddannelser, som DI i store træk kan tilslutte sig. Et øget fokus på erhvervsrettede uddannelser
og navnlig erhvervsuddannelserne er nødvendigt og positivt i forhold til den fremtidige efterspørgsel
efter bl.a. faglært arbejdskraft.
Det er især vigtigt at fremhæve, at de danske erhvervsuddannelser i mange år især har optaget mange
unge voksne og voksne og dermed har erfaringer med livslang læring, som mange EU-lande kan drage
nytte af. Det er derfor væsentligt at ophøre med primært at italesætte erhvervsuddannelser som
uddannelser for unge fra grundskolen, da dette ikke er i overensstemmelse med virkeligheden i
Danmark.
Vi er imidlertid bekymrede og skeptiske overfor forslaget om at fremme europæisk erhvervsuddannelse
som globalt referencepunkt for udvikling af færdigheder og fremme af mobilitet og anerkendelse af
læringsophold. Kommissionen foreslår her, at der udvikles europæiske kerneprofiler inden for
erhvervsrettet
uddannelse, som ”vil definere en vis andel af et fælles uddannelsesindhold på europæisk
plan”. Fastlæggelse af fælles indhold på tværs af landene vil uvægerligt betyde mindre fleksibilitet i
udformning og indhold af erhvervsuddannelser, hvilket ikke vil være gavnligt. Samtidig er
erhvervsuddannelser mere end de fleste øvrige uddannelsesområder meget tæt knyttet til de nationale
arbejdsmarkeder og deres udvikling, som varierer betydeligt mellem landene. En harmonisering af en
del af uddannelsesindholdet på tværs af EU vil desuden være i modstrid med den nationale kompetence
på uddannelsesområdet.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”DA finder overordnet, at det er vigtigt, at der bliver taget hånd om ungeledigheden, der er en stor
udfordring for Europa. COVID 19-krisen har betydet, at ungeledigheden er steget, men
ungeledigheden var også høj før krisen. Ungeledigheden er således ikke et nyt fænomen, men udgør
snarere et strukturelt problem i mange medlemslande.
16
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0017.png
Det er derfor vigtigt, at tiltag for at begrænse ungeledigheden er langsigtede holdbare reformer i stedet
for kortsigtede initiativer.
DA er enige i, at en del af løsningen er et bedre samspil mellem indholdet i uddannelserne såvel som
den løbende kompetenceudvikling og arbejdsmarkedets behov. DA er derfor enige i behovet for at
blive med at styrke erhvervsuddannelserne, da det i høj grad er medarbejdere med disse kompetencer,
som virksomhederne efterspørger.
Samtidig er det væsentligt at have for øje, at erhvervsuddannelserne skal bevare et godt image og en høj
kvalitet, og at der ikke slækkes på kravene i uddannelserne. Erhvervsuddannelserne skal således ikke
fungere som en særskilt opsamling af svagere unge. Gruppen af svagere unge kan i øvrigt ofte have
negative oplevelser med skole og uddannelse, og de kan i højere grad have brug for et job eller et
konkret virksomhedsrettet tilbud end et generelt uddannelsestilbud.”
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier
(DEG):
”Generelt er DEG enig med Rådet om, at erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med økonomisk
genopretning som følge af Covid19-krisen vil udgøre en væsentlig del af indsatsen ift. at understøtte
ungdomsbeskæftigelsen, ligesom det har været tilfældet ved tidligere økonomiske og finansielle kriser.
Dette gælder både for erhvervsuddannelser som ungdoms- og voksenuddannelser samt for
arbejdsmarkedsuddannelser i form af kortere opkvalificeringsforløb, specialisering eller
omskolingsforløb.
DEG støtter en ny og mere ambitiøs EU-politik for erhvervsrettet uddannelse ift. at opfylde det store
behov for opkvalificering og omskoling, som følger den fælles europæiske ambition om at være rustet
til det 21. århundredes udfordringer.
Covid19-krisen har vist mulighederne i digital undervisning på de erhvervsrettede uddannelser. Der er
store potentialer i at anvende digitale og virtuelle læringsmetoder og redskaber, som kan bidrage til at
hæve kvaliteten i uddannelserne.
Krisen har også vist, at der er dele af uddannelserne som ikke umiddelbart kan digitaliseres. Her er
særligt tale om tilegnelsen af de håndværksmæssige færdigheder, som er centrale for de erhvervsrettede
uddannelser. Disse fås ikke gennem en computer, men på værksteder, i køkkener, i butikslokaler og i
maskinrummet. Ligeledes retter de erhvervsrettede uddannelser sig typisk mod arbejdsområder, hvor
samarbejde og forståelse for andre fagområder er vigtigt og opnåelse af samarbejdskompetencer er
derfor afgørende. Dette skal både læres digitalt, men også i det fysiske møde.
Den sociale relation mellem eleverne og det personlige møde med læreren kræver også en høj grad af
fysisk tilstedeværelse, hvor man ikke blot kigger på hinanden gennem en skærm, men kan se hinanden
som hele mennesker.
Ift. den politiske baggrund for Rådets forslag, som bl.a. tæller den europæiske grønne pagt, så er DEG
enig i, at erhvervsuddannelserne er et nøgleredskab til at levere færdigheder til bl.a. reduktion af
udledning af drivhusgasser, en mere cirkulær økonomi og ressourceanvendelse, renoveringsinitiativer,
understøttelse af bevarelse af biodiversitet, bekæmpelse af madspild mv. Ligeledes er DEG enig i, at
erhvervsrettet uddannelse er særlig relevant for SMV’ere for at sikre, at den tilgængelige arbejdsstyrke
har såvel de grønne som digitale færdigheder, som der er brug for på arbejdsmarkedet.
Bemærkninger til henstilling til medlemsstaterne Pkt. 1-25
•
(C) Andelen af færdiguddannede i beskæftigelse bør være mindst 82% i 2025.
DEG er enig i at
beskæftigelsesgraden af nyuddannede skal løftes.
•
(C) 60% af nyuddannede fra en erhvervsrettet uddannelse har i 2025 haft adgang til arbejdsbaseret læring under deres
erhvervsrettede uddannelse.
De danske erhvervsuddannelser bygger på et vekseluddannelsesprincip, hvor
cirka 75% af uddannelsen foregår i et ansættelsesforhold på en virksomhed. Ifm. med Covid-19-krisen
vil man formentlig se et stigende antal elever i skolepraktik, men DEG forventer, at den trepartsaftale,
17
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
der blev indgået i maj 2020 om lønkompensation til virksomheder, der tager lærlinge, vil have en positiv
effekt herpå.
•
(C) 8% af de lærende på erhvervsrettede uddannelser har i 2025 adgang til læringsmobilitet i udlandet.
DEG kender
ikke det nuværende tal, men tilslutter sig, at elever skal have mulighed for praktik i udlandet.
•
Erhvervsrettet uddannelse er fleksibel med hensyn til at tilpasse sig dynamiske ændringer på arbejdsmarkedet.
De
danske erhvervsuddannelser udvikles løbende efter arbejdsmarkedets behov både i skoledelen og i
praktikdelen. Derudover mener DEG, at det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne indeholder generiske
tværgående nøglekompetencer i relation til den enkelte elevs dannelsesproces som demokratisk
medborger og som fundament for livslang læring.
•
(3) Erhvervsuddannelsesudbyderne har en passende grad af autonomi, fleksibilitet, støtte og finansiering.
Det er DEG
enig i. I Danmark er erhvervsskoler og AMU-centre selvejende institutioner med bestyrelser udpeget af
arbejdsmarkedets parter, regioner og kommuner. Derfor er institutionerne allerede meget autonome og
DEG mener, at det er afgørende for kvaliteten at holde fast i erhvervsskolernes selveje.
•
(7) Sammenkoble erhvervsrettet uddannelse med fremtidsorienterede økonomiske strategier og innovationssystemer.
Det
er DEG enig i. De erhvervsrettede uddannelser er afgørende for den grønne omstilling, som vil
omkalfatre hele verdenssamfundet og derved dagligdagen for både individer, virksomheder og stater.
Derfor skal erhvervsrettet ungdoms- og voksen- og efteruddannelse indtænkes i disse strategier.
•
(8) Erhvervsekspertisecentre
retter sig mod erhvervsrettede uddannelser på EQF-niveau 5-8. Der er
ganske få erhvervsuddannelser, der fører til niveau 5 og ingen over 5. Det står ikke klart for DEG, hvad
erhvervsekspertisecentrene skal. Såfremt det omhandler at bistå virksomheder i at omstille sig til nye
vækstsektorer (til grønne sektorer f.eks.) eller at bevidstgøre virksomheder omkring de kompetencer,
som de har brug for fremadrettet i arbejdsstyrken, så bør erhvervsskolerne spille en central rolle i
ekspertisecentrene, da erhvervsskolerne allerede har et lokalt netværk af virksomheder og kan bidrage
med de uddannelsesmæssige initiativer, der er brug for.
•
(10) Videregående erhvervsuddannelses programmer på EQF-niveau 5-8 videreudvikles.
Såfremt at dette betyder,
at flere erhvervsuddannelser gøres til erhvervsakademiuddannelser eller på anden måde løftes ud af
erhvervsskolerne, så er DEG ikke enig heri. Flere erhvervsuddannelserne kunne med fordel løftes til
EQF-niveau 5, så længe uddannelserne forbliver i regi af erhvervsuddannelsessystemet.
Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt valg af uddannelse og skal være baseret på et moderne og
digitaliseret udbud af uddannelser, og DEG er enig i, at det er vigtigt at integrere miljømæssig og social
bæredygtighed i erhvervsuddannelsernes undervisningsplaner og organisatoriske styring. I Danmark vil
det kræve et samarbejde med de faglige udvalg og erhvervsuddannelsesudvalgene, som står for
indholdet af erhvervsuddannelserne.
Covid-19-krisen har medvirket til et digitalt kvantespring på de erhvervsrettede uddannelser og de
erfaringer skal der videreudvikles på, så erhvervsuddannelsesinstitutionernes digitale parathed
forbedres.
Det fremgår, at der skal træffes foranstaltninger for at gøre erhvervsuddannelserne mere tillokkende
gennem bl.a. internationalisering og øgede mobilitetsmuligheder. Hvorvidt dette vil bidrage til at få flere
til at søge mod erhvervsuddannelserne, stiller DEG sig tvivlende overfor, da målgruppen for
erhvervsuddannelserne typisk ikke er så mobile. Men det kunne muligvis medføre, at en anden
målgruppe ville få øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne.
18
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0019.png
DEG bifalder, at Kommissionen iværksætter Unionens erhvervsuddannelsespolitik og derved fastholde
det strategiske og politiske fokus på de erhvervsrettede uddannelser i Europa.
Ift. de foreslåede nye elementer på EU-plan,
har DEG ikke yderligere bemærkninger.”
9. Forhandlingssituationen
Der forventes at være enighed om det foreliggende forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen. Regeringen er enig i vigtigheden af at have
attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet. I Danmark er færdiguddannede elever og studerende fra
erhvervsuddannelserne kompetente til at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet og til at indgå i en
dynamisk faglig, økonomisk og social udvikling på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Erhvervsuddannelserne i Danmark er baseret på et aktivt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og
andre relevante aktører, og uddannelserne har et væsentligt internationalt element, hvorfor forslaget til
rådshenstilling i høj grad svarer til situationen i Danmark.
Et kendetegn for erhvervsuddannelserne er, at de har en tæt tilknytning til de nationale
arbejdsmarkeder, hvor vi i Danmark lægger vægt på udviklingen af en helhedsmæssig faglighed, der
sikrer kompetencer på højt niveau, som ikke er individualiserede, men kan skræddersys til de enkelte
brancher, og som sikrer en arbejdsmarkedsmæssig fleksibilitet.
Det er derfor positivt, at det understreges flere steder i rådshenstillingen, at den er ikke-bindende og
skal implementeres under hensyntagen til nationale omstændigheder, prioriteter og karakteristika.
Endvidere fremgår det nu af forslaget, at udviklingen af europæiske kerneprofiler skal ske i tæt
samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter, hvilket forventes at betyde, at initiativet
ikke fører til en større grad af europæisk harmonisering på uddannelsesområdet. Hertil bemærkes, at
tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelser er national kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling den 15.
september 2020.
19
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
Punkt 5: Rådskonklusioner om digital uddannelse i Europas videnssamfund
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 30. november 2020, men forventes vedtaget i
skriftlig procedure
- nyt notat
1. Resumé:
Formålet med rådskonklusionerne er at svare på Kommissionens opdaterede handlingsplan for digital
uddannelse for 2021-2027, som blev offentliggjort den 30. september 2020. I rådskonklusionerne bemærkes det, at
Covid 19-pandemiens nedlukninger af skoler og uddannelsesinstitutioner og overgangen til fjernundervisning afdækkede en
række udfordringer for medlemsstaternes uddannelsessystemer i forhold til digitale kompetencer og tilgang til udstyr.
Medlemsstaterne opfordres derfor bl.a. til at fremme digitale uddannelsesteknologier og tilegnelsen af digitale kompetencer
inden for alle typer og niveauer af uddannelse, til at forbedre lærernes digitale kompetencer, til
at
fremme inklusionen af
alle elever og studerende og derved bygge bro over sociale uligheder og det digitale skel. Kommissionen opfordres bl.a. til at
sikre en koordineret tilgang til digital uddannelse inden for Kommissionen og sammen med medlemsstaterne og relevante
interessenter at iværksætte en strategisk refleksionsproces om faktorer for succesrig digital uddannelse og til at understøtte
medlemsstaterne i den igangværende digitale omstilling inden for uddannelse.
Regeringen støtter rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på at styrke teknologiforståelsen og digitale kompetencer
hos danske børn, unge og voksne og forbedre brugen af it i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Endvidere støtter
regeringen op om udveksling af erfaringer med digital undervisning i forlængelse af Covid-19.
2. Baggrund
Den 30. september 2020 offentliggjorde Kommissionen en opdateret handlingsplan for digital
uddannelse for 2021-2027. Den er en opdatering af Kommissionens tidligere handlingsplan for digital
uddannelse fra januar 2018. Den opdaterede handlingsplan tager udgangspunkt i, at den digitale
omstilling fortsætter, og at Covid-19-krisen har sat fokus på nye udfordringer. Den nye handlingsplan
fokuserer derfor på de mere langsigtede digitale forandringer på uddannelsesområdet og opstiller
således to strategiske prioriteter: 1) Støtte til udviklingen af et velfungerende økosystem for digital
uddannelse, og 2) Forbedring af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale
omstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at udgøre Ministerrådets reaktion på offentliggørelsen af
Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse.
Indledningsvis fremhæves det i rådskonklusionerne, at den digital omstilling af vores videnssamfund
accelererer, og at der er en stigende tilgængelighed af digital tjenester og data. Det indebærer også et
arbejdsmarked under forandring herunder nye jobprofiler og efterspørgsel på digitale kompetencer.
Digital uddannelse er en forudsætning for at hjælpe med at skabe den digitale omstilling, deltage i
livslang læring og muliggøre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle.
I rådskonklusionerne gøres der opmærksom på, at ansvaret for undervisningens indhold og
tilrettelæggelsen af uddannelsessystemerne ligger hos medlemsstaterne jævnfør nærhedsprincippet.
Digital uddannelse er implementeret i varierende grad inden for forskellige typer og niveauer af
uddannelse i medlemsstaterne og på tværs af EU. Erfaringerne med digitale undervisningsteknologier er
forskellige og afhænger i høj grad af de politiske og styringsmæssige rammer, infrastruktur og tekniske
faciliteter såvel som finansielle og menneskelige ressourcer. De tiltag, som medlemsstaterne og deres
20
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
uddannelsesinstitutioner under Covid-19-pandemien måtte tage ud fra deres nationale omstændigheder,
har understreget vigtigheden af en forståelse for digital uddannelse, hjulpet til at styrke
uddannelsessystemernes digitale kapaciteter og givet lærere, undervisere og andet pædagogisk personale
muligheder for professionel udvikling.
Det anerkendes i rådskonklusionerne, at det digitale skel inden for medlemsstaterne og på tværs af EU
forbliver en udfordring, da det kan forstærke allerede eksisterende strukturelle uligheder, herunder
socioøkonomiske og kønsmæssige. Digitale uddannelsesteknologier åbner nye muligheder for læring og
undervisning og er en vigtig faktor i at sikre inkluderende undervisning af høj kvalitet. For at
teknologien skal kunne fremme kvalitet og inklusion i uddannelse må den gå hånd i hånd med trygge
læringsmiljøer og pædagogiske tilgange.
Det noteres i rådskonklusionerne, at Kommissionen har offentliggjort en fornyet handlingsplan for
digital uddannelse for 2021-2027, som skal følges op i en samskabende proces med medlemsstaterne,
hvor det er passende og relevant. Handlingsplanens målsætninger om at fremme udviklingen af et
velfungerende økosystem for digital uddannelse og at styrke digitale færdigheder og kompetencer for
den digitale omstilling kan bidrage til en mere strategisk tilgang til digital uddannelse på EU-niveau.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne bl.a. til i overensstemmelse med nationale
omstændigheder:
at fremme indarbejdelsen af digitale uddannelsesteknologier og tilegnelsen af digitale kompetencer
for at styrke undervisning og læring inden for alle typer og niveauer af uddannelse og i et livslang
læringsperspektiv.
At reflektere over pædagogiske modeller og uddannelsen af lærere, undervisere og andet
pædagogisk personale for bedre at kunne drage fordel af de forskellige muligheder, som digitale
uddannelsesteknologier tilbyder.
At motivere og gøre lærere, undervisere og andet pædagogisk personale i stand til at gennemføre
videreuddannelse for at udvikle og forbedre deres digitale færdigheder og kompetencer og
grundlæggende viden om IKT, så de er i stand til at arbejde sikkert med digitale
uddannelsesteknologier og yde undervisning af høj kvalitet.
At fremme inklusionen af alle elever og studerende og derved bygge bro over sociale uligheder og
det digitale skel såvel som at give lige adgang til passende digitale læringsmuligheder og
–miljøer
for
alle.
At overveje investeringer i digital uddannelse ved at gøre brug af mulighederne bl.a. i den nye
genopretningsmekanisme og andre af EU’s finansieringsmuligheder.
Endvidere opfordres Kommissionen med respekt for nærhedsprincippet og nationale omstændigheder
til:
At sikre en koordineret tilgang til digital uddannelse inden for Kommissionen og iværksætte
sammen med medlemsstaterne og relevante interessenter en strategisk reflektionsproces om de
understøttende faktorer for succesrig digital uddannelse, herunder konnektivitet og digital
pædagogik, infrastruktur, digitalt udstyr, digitale færdigheder hos lærere og studerende,
interoperabilitet og datastandarder, samtidig med der tages højde for bl.a. privatlivsbestemmelser,
databeskyttelse og etik.
21
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0022.png
At undersøge mulighederne for at fremme en mere integreret tilgang til udviklingen af en politik for
digital uddannelse gennem en mulig etablering af en europæisk Hub for digital uddannelse, der
bygger på eksisterende netværk og andre relevante aktiviteter.
At give information om udviklingen af digitale undervisningsmetoder og dele god praksis især via
peer-læring mellem medlemsstaterne, såvel som information om internationalt samarbejde og
benchmarking f.eks. inden for Europarådet, UNESCO og OECD.
At understøtte medlemsstaterne i den igangværende digitale omstilling inden for uddannelse, særligt
gennem tværsektorielt samarbejde mellem forskellige nationale initiativer og strategier på området
og ved at bringe myndigheder, eksperter, uddannelsesforskere, uddannelsesudbydere,
civilsamfundet (lærerforeningerne, elev- og forældreorganisationer) og den private sektor sammen.
Endelig opfordres Kommissionen og medlemsstaterne i tråd med deres kompetencer og med respekt
for nærhedsprincippet til:
At gøre effektiv brug af den digitale dimension i Erasmus+ og synergier med andre relevante EU-
programmer for at understøtte uddannelsesinstitutionernes planer for digital omstilling.
At undersøge forstærkelsen af synergier mellem forskellige europæiske, nationale og regionale
programmer, initiativer og projekter til støtte for social inklusion.
At fortsætte med at understøtte initiativet om Europæiske Universiteter gennem Erasmus+ og
Horizon Europe såvel som erhvervsekspertisecentrene og styrke deres potentiale for udvikling af
digital uddannelse.
At gøre brug af forskning, herunder resultaterne af europæiske projekter finansieret af EU-
programmerne.
At gøre brug af resultaterne af relevante publikationer og studier fra medlemsstaterne og
internationale organisationer som især OECD, UNESCO og Europarådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. november
2020. Der indkom følgende bemærkninger:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA
kan tilslutte sig regeringens holdning til de forskellige punkter og har ikke yderligere
bemærkninger.”
22
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0023.png
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI –
der repræsenterer de danske underviserorganisationer; BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet - har nedenstående høringssvar til punktet om digital uddannelse. Høringssvaret
tager sit udgangspunkt i udkastet til samlenotat samt Kommissionens handlingsplan for digital
uddannelse 2021-2027, idet vi ikke har fået adgang til materialet for dagsordenspunktet.
Digitalisering og teknologi skal bidrage til at understøtte kvaliteten i uddannelse og undervisning.
Digital uddannelse er derfor et misvisende begreb. Kvalitet i uddannelse og undervisning baserer sig på
tilbud af høj pædagogisk og faglig kvalitet, herunder det relationelle pædagogiske arbejde mellem
underviser og barn, elev, studerende og målsætningen om at fremme den lærendes dannelsesmæssige
udvikling.
Digitalisering og teknologier kan bidrage til at understøtte kvaliteten i uddannelse og undervisning hvis
nogle grundlæggende ramme- og indholdsmæssige forudsætninger er opfyldt samt nogle specifikke
forudsætninger der relaterer til de konkrete behov som anvendelse af digitale teknologier medfører.
De rammemæssige betingelser er blandt andet en tydelig kompetence- og ansvarsfordeling mellem de
involverede aktører, at den nødvendige grundlæggende og videre uddannelse for undervisere, skoleleder
m.fl. er til stede, at arbejdsforholdene er gode og den nødvendige tid stilles til rådighed til at forberede
og gennemføre undervisningen.
Digitale undervisningsmaterialer, evaluerings- og testmateriale og digitale faciliteringsværktøjer skal
have den nødvendige faglige, pædagogiske, didaktiske, tilgængeligheds- og dataetiske kvalitet, være
tilgængelige for undervisere og elever og underviseren skal kunne vælge det digitale materiale og de
værktøjer der er passende til den konkrete undervisningssammenhæng.
Alt for ofte, også i handlingsplanen for digital uddannelse, er der ikke tilstrækkelig kritisk fokus på om
og hvordan digitalisering og teknologi fremmer kvaliteten og drøftelser og beslutninger foregår uden
for de pædagogiske sammenhænge hvor planlægning og gennemførelse af undervisning hører hjemme.
DLI anser på ovennævnte baggrund, at der er behov for at handlingsplanen i højere grad tydeliggør at
det er de sociale parter og undervisere og skoleledere i særdeleshed der skal vurdere den pædagogiske
og faglige begrundelse for at inddrage digitale teknologier i uddannelse og undervisning. Det er så til
gengæld myndighedernes ansvar at sikre den dataetiske dimension, såvel som den klimamæssige
påvirkning som de forskellige teknologier måtte have, som der henvises til på side 11 i den danske
oversættelse af handlingsplanen.
Den digitale infrastruktur og indkøb af hardware og software bør ske i et samspil mellem det
pædagogiske personale og ledere og de relevante myndigheder.
DLI er enig i at der bør udvikles strategier for digitalisering i uddannelsessektoren på både europæisk
og nationalt niveau, men de bør tage sit udgangspunkt i at fremme kvalitet i uddannelse og
undervisning som beskrevet ovenfor.
Undervisernes arbejdsmiljø og -vilkår bliver udfordret af den øgede digitalisering i uddannelsessektoren,
men er ikke kun en udfordring for arbejdsmiljøet, men også for kvaliteten af uddannelse. Det bør
derfor inddrages i handlingsplanen og i digitaliseringsstrategier. Det samme gælder børns, elevers og
studerendes arbejdsmiljø. Disse udfordringer forstærkes naturligvis i forbindelse med fjernundervisning
og hybridundervisning, som det er erfaret under Covid-19-pandemien.
Handlingsplanen bør indeholde klare målsætninger om at sikre en pædagogisk og faglig formålstjenlig
samt forsvarlig og lovlig anvendelse og opbevaring af data om børn, elever og studerende, såvel som
ansatte (undervisere). Et ansvar der påhviler arbejdsgiverne og myndighedernes og som er afgørende
for ansattes og borgeres tillid til myndighederne.
DLI ønsker at Kommissionen uddyber hvilke muligheder og udfordringer den anser der ligger i
anvendelsen af kunstig intelligens i uddannelse og undervisning. Det samme gør sig gældende i forhold
til virtual og augmented reality-teknologier.
DLI er positivt indstillet over for de i handlingsplanen nævnte initiativer omkring efter- og
videreuddannelsesmuligheder for undervisere.
23
 Videokonference (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30. november - 1. december 2020 - Bilag 6: Samlenotat vedr. uformel videokonference 30/11-1/12-20 - uddannelse og ungdom
2287478_0024.png
DLI er forundret over at digitaliseringen af test, evaluering og eksamener samt myndigheders
indsamling af data fra undervisning, herunder den politiske anvendelse af disse data, ikke er nævnt i
handlingsplanen, og efterlyser nogle klare (etiske) retningslinjer for dette der tager sit klare
udgangspunkt i at bidrage til at understøtte elever og studerendes læring, undervisningen og
pædagogikken og modvirker high-stake test og multiple purpose test.
DLI ønsker en inddragelse af de europæiske og nationale sociale parter, herunder
underviserorganisationerne, og andre relevante aktører i forhold til en drøftelse af hvordan og hvilke
digitale færdigheder og -kompetencer der bør være omfattet af de forskellige niveauer i
uddannelsessystemet. Drøftelsen skal gerne medvirke til en fælles forståelse af og viden om hvordan det
reelt kan sikre dannelse og at alle får de nødvendige færdigheder og kompetencer. DLI støtter
intentionerne i handlingsplanen omkring at sikre at begge køn har reelt lige muligheder også inden for
IT-specialiserede uddannelse og -beskæftigelse. På samme måde støtter DLI op om at sikre
tilgængeligheden, særligt for lærende med funktionsnedsættelser
–
dette er et område hvor der er store
mangler.
DLI ønsker at handlingsplanen forholder sig uddannelsesindustriens rolle i uddannelsessektoren. Der er
behov for transparens og klare regler for myndigheders aftaler med uddannelsesindustrien der med en
øget digitalisering af uddannelsessektoren får en stadig mere dominerende rolle. De har gennem
uddannelsesinstitutioners anvendelse af deres produkter adgang til store mængder data om børn, elever
og studerendes digitale adfærd. Der mangler et klart overblik over dette forhold og nogle klare rammer
der kan sikre etiske retningslinjer for uddannelsesindustrien i uddannelsessektoren. Et andet problem er
risikoen for at få kommercielle udbydere af undervisningsmateriale m.v. dominerer markedet og
skubber mindre udbydere ud.”
9. Forhandlingssituationen
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på at styrke
teknologiforståelsen og digitale kompetencer hos danske børn, unge og voksne og forbedre brugen af it
i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Endvidere støtter regeringen op om udveksling af
erfaringer med digital undervisning i forlængelse af Covid-19.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24