Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 2/12-20 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

19. november 2020

Kontor:

Internationalt kontor

Sagsbeh: Mikkel August von

Buchwald

Sagsnr.: 2020-3051-0049

Dok.:

1715870

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på den uformelle videokonference

mellem justitsministre den 2. december 2020

Side:

3-18

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om, hvilken lov

der finder anvendelse med hensyn til

virkningerne for tredjepart ved over-

dragelse af fordringer

Præsentation fra formandskabet

Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: Hadefuld tale online

Meningsudveksling

Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: Rapport om støtte til terrorofre

Statusorientering

Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: Digitalt samarbejde

Statusorientering

19-21

Punkt 2 a):

22-23

Punkt 2 b):

24-33

Punkt 2 c):

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

34-36

Punkt 2 d):

Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: Konklusioner om den europæ-

iske arrestordre

Præsentation fra formandskabet

Retlige aspekter af terrorbekæm-

pelse: Kumulativ retsforfølgelse af

fremmedkrigere for centrale interna-

tionale forbrydelser og terrorrelate-

rede forbrydelser

Information fra formandskabet

Oprettelse af Den Europæiske An-

klagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Retlige aspekter af retsstatsprincip-

pet

Meningsudveksling

37-40

Punkt 2 e):

41-42

Punkt 3:

43-45

Punkt 4:

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne

for tredjepart ved overdragelse af fordringer

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 96 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 2. december 2020 med henblik på en præsentation fra formandska-

bet. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har den 12.

marts 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tred-

jepart ved overdragelse af fordringer. Forslaget er fremsat som led i Kom-

missionens handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion. For-

slaget har til formål at fremme grænseoverskridende transaktioner af for-

dringer ved at øge retssikkerheden gennem fastsættelse af ens lovvalgsreg-

ler med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelse af fordrin-

ger. Med forslaget vil der blive skabt ens regler for, hvilken national lovgiv-

ning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter i forhold til en fordring,

der er blevet overdraget på grænseoverskridende basis. Det gælder særligt

for konflikter i forhold til, om det er erhververen eller tredjemand, der har

ejendomsretten over en overdraget fordring, og hvem der har fortrinsret til

fordringen. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Det foreliggende forslag giver ikke anled-

ning til at foretage ændringer i dansk lovgivning og har ikke statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Regeringen kan umiddelbart

støtte forslaget, men vil arbejde for, at tvivlsspørgsmål afklares.

2. Baggrund

I september 2015 udsendte Kommissionen en handlingsplan for etablering

af en kapitalmarkedsunion (’CMU Action Plan’). Handlingsplanen indehol-

der de grundelementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige

for at etablere en velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion senest i

2019. Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen

–

for at fremme

grænseoverskridende investeringer

– vil ”foreslå ensartede regler, som med

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der skal gælde for

tredjepart ved overdragelsen af fordringer”.

Spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal gælde for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer, blev behandlet første gang i forbindelse med

Kommissionens forslag til Rom I-forordningen. Rom I-forordningen vedrø-

rer, hvilket lands regler der skal finde anvendelse på kontraktforhold på

grænseoverskridende basis. Kommissionens forslag til Rom I-forordningen

indeholdt en lovvalgsregel i forhold til virkningerne for tredjemand, men

denne blev ikke taget med i den endelige forordning. I artikel 27, stk. 2, i

Rom I-forordningen indførtes i stedet en bestemmelse, der pålægger Kom-

missionen at fremlægge en rapport om spørgsmålet, om nødvendigt ledsaget

af et forslag til ændring af forordningen.

Til dette formål

–

og som opfølgning på handlingsplanen

–

udgav Kommis-

sionen i september 2016 sin rapport om virkningerne for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer. I rapporten konkluderes det, at ensartede lov-

valgsregler, der regulerer retsvirkningerne af overdragelserne over for tred-

jeparter samt spørgsmålene om rangorden mellem konkurrerende erhver-

vere eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, vil styrke retssik-

kerheden og mindske de indbyggede praktiske problemer og sagsomkost-

ninger i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige med-

lemsstaters løsninger.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. marts 2018 forslag til

Europa Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder an-

vendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af for-

dringer.

Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder. Der er fort-

sat uenighed om, hvordan reglerne om lovvalg med hensyn til virkningerne

for tredjeparter ved overdragelse af fordringer konkret skal udformes, her-

under for fordringer, der relaterer sig til finansielle instrumenter.

Det er forventningen, at det fremsatte forordningsforslag som følge af ar-

bejdsgruppens drøftelser vil blive ændret på en række områder, inden for-

handlingerne med Europa-Parlamentet indledes.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra

c, om etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænse-

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

overskridende virkninger, herunder foranstaltninger der skal sikre forene-

lighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs.

med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil dog alligevel kunne få betydning for personer og virksom-

heder mv., der er hjemmehørende i Danmark, og som bliver parter i over-

dragelser af fordringer med grænseoverskridende elementer, hvis der opstår

spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Det skyldes, at nationale dom-

stole vil lægge national ret til grund, når det skal besluttes, hvilket lands lov

der finder anvendelse. Hvis der anlægges sag ved en dansk domstol, vil de

danske domstole således anvende dansk ret (som ikke omfatter forordnin-

gen), når lovvalget skal fastslås. Hvis sagen anlægges ved tyske domstole,

vil de derimod anvende tysk ret (som omfatter forordningen). Det afgørende

for, om forordningen finder anvendelse i en konkret sag, er således, om der

anlægges sag ved en national domstol, der er beliggende i en medlemsstat,

hvor forordningen er gældende.

På rådsmødet den 6.-7. juni 2019 fremlagde det daværende rumænske for-

mandskab en fremskridtsrapport om forordningen, der konkluderede, at der

fortsat er behov for drøftelser på teknisk niveau. Det daværende formand-

skab konkluderede endvidere, at der burde foretages en analyse af de under

forhandlingerne rejste problemstillinger i relation til det finansielle marked.

Det daværende formandskab anmodede derfor Kommissionen om at fore-

tage en analyse heraf. Kommissionen har den 15. januar 2020 udarbejdet en

rapport, der vil være genstand for drøftelse på kommende arbejdsgruppe-

møder på embedsmandsniveau.

På de uformelle videokonferencer mellem justits- og indenrigsministre den

4. og 5. juni 2020 fremlagde det kroatiske formandskab et dokument med

emner, som formandskabet fandt relevant at drøfte på politisk niveau med

henblik på at sikre fremdrift i arbejdet med lovvalgsforordningen. Det da-

værende formandskab konkluderede, at der var opbakning fra medlemssta-

terne til, at forordningen ikke skal finde anvendelse med tilbagevirkende

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

kraft, samt at der arbejdes videre med behandling af et spørgsmål om nova-

tion, dvs. ændring af en eksisterende aftale, på arbejdsgruppemøder på em-

bedsmandsniveau.

På den kommende uformelle videokonference mellem justitsministre den 2.

december 2020 har det tyske formandskab lagt op til en præsentation fra

formandskabet om forordningen, som bl.a. må forventes at omhandle en

række uafklarede spørgsmål om forordningens anvendelsesområde, herun-

der for fordringer, der relaterer sig til finansielle instrumenter.

3. Formål og indhold

Følgende gennemgang er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra

marts 2018 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejdsgruppe-

niveau.

3.1. Indledning

Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for,

hvilken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter

for tredjemand i forhold til en fordring, der er blevet overdraget på tværs af

grænserne.

Lovvalgsregler fastlægger, hvilket lands regler der skal anvendes i situatio-

ner med et grænseoverskridende element. Hvis der f.eks. opstår en retslig

konflikt mellem et dansk og et tysk selskab i forbindelse med en transaktion,

vil nationale domstole mv. skulle anvende lovvalgsregler til at afgøre, om

konflikten skal løses efter dansk eller tysk ret.

Der eksisterer allerede generelle EU-retlige lovvalgsregler. Det drejer sig

om Rom I-forordningen, der regulerer lovvalg i kontraktforhold, og om

Rom II-forordningen, der regulerer lovvalg i delikt, dvs. hvor parterne har

et krav mod hinanden uden for kontrakt

–

typisk et erstatningskrav.

Kommissionens forslag har til formål at klargøre retstilstanden og skabe

retssikkerhed ved at fastsætte ens lovvalgsregler i medlemslandene for virk-

ningen af overdragelse af fordringer i forhold til tredjemand. Denne forord-

ning adskiller sig således fra Rom I-forordningen, idet den regulerer forhold

mellem parter, der ikke har en aftale imellem sig.

Overdragelse af fordringer er en mekanisme, der bl.a. anvendes af virksom-

heder til at skaffe likviditet. Det kan f.eks. være gennem factoring, hvor

Virksomhed A overdrager (sælger) sine udestående fordringer på en række

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

skyldnere til Virksomhed B til gengæld for kontanter. Virksomhed B bliver

den nye kreditor, og fordringerne skal nu betales til Virksomhed B. Herud-

over kan det være gennem sikkerhedsstillelse, f.eks. hvor Virksomhed A

benytter gældsfordringer som sikkerhedsstillelse for en låneaftale med en

bank. Hvis Virksomhed A ikke kan betale lånet tilbage, kan banken hånd-

hæve gældsfordringerne. Det kan tilmed være gennem securitisering, hvor

overdrageren refinansierer en række fordringer

–

f.eks. kreditkorttilgodeha-

vender

–

ved at overdrage dem til en enhed, der udsteder værdipapirer på

kapitalmarkedet. Det modtagne provenu fra de underliggende fordringer an-

vendes til afbetaling på værdipapirerne.

Ifølge Kommissionen vil konflikter om ejendomsretten mellem erhververen

og tredjemand hovedsagligt kunne opstå i to situationer:

1) Hvor overdrageren har overdraget fordringen to gange. Konflikten op-

står, når begge erhververe herefter påberåber sig ejendomsretten til for-

dringen.

2) Hvis overdrageren bliver insolvent. Her kan konflikten opstå i mellem

erhververen og overdragerens kreditorer i forhold til, om kreditorerne

skal anerkende erhververens ejerskab over fordringen.

Lovvalgsreglerne skal fastlægge, hvilket lands regler der skal anvendes til

at afgøre konflikter mellem de to erhververe eller erhververen og overdra-

gerens kreditorer. Disse parter er i forordningens forstand ”tredjemænd”,

når det kommer til deres indbyrdes forhold, fordi de ikke har en aftale imel-

lem sig.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Med de foreliggende kompromisforslag er det præciseret, at forordningen

skal finde anvendelse på frivillig overdragelse af fordringer og aftalebestemt

subrogation på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der

skal foretages et lovvalg, dvs. hvor fordringen overdrages på tværs af græn-

serne.

Begrebet ”overdragelse” dækker ifølge forslaget både over en direkte over-

førsel af en fordring, overførsel af en fordring til sikkerhed og aftalebestemt

subrogation. Ved aftalebestemt subrogation forstås tredjemands ret til at

indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skylderen, hvis tredjemand

har indfriet skylderens forpligtelser.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Forslaget skal ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told el-

ler på administrative anliggender.

Forslaget regulerer alene lovvalget med hensyn til virkningerne for tredje-

mand. Forslaget fastsætter således, hvilke nationale regler der skal fastslå

det juridiske ejerskab over fordringen, dvs. erhververens ret til at hævde sit

ejerskab over fordringen. Lovvalgsreglerne i forhold til det kontraktretlige

element af overdragelsen

–

særligt overdragerens og erhververens indbyrdes

forpligtelser

–

reguleres af Rom I-forordningen og Romkonventionen, se

pkt. 6.1.

En række overdragelser er undtaget fra forslagets anvendelsesområde. Det

gælder bl.a. overdragelser af fordringer, der udspringer af familieforhold og

overdragelser af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem æg-

tefæller.

Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, hvilke ty-

per af overdragelser der skal undtages fra forordningens anvendelsesom-

råde, og hvilke definitioner der skal lægges til grund i forslaget. Særligt gi-

ver de finansielle begreber anledning til fortolkningsmæssig tvivl, da mange

af medlemsstaterne har forskellige definitioner på disse begreber i national

ret. Hertil kommer, at begreberne i vidt omfang er defineret i andre EU-

retsakter, og der skal opnås enighed om, hvorvidt man skal anvende disse

præeksisterende definitioner, og i tilfælde, hvor de adskiller sig fra hinan-

den, hvilke af definitionerne der foretrækkes. De endelige definitioner vil i

øvrigt afhænge af, hvilken hovedregel for lovvalg man vælger, samt hvilke

undtagelser, der knyttes hertil, se pkt. 3.3.

Et tema, der har været genstand for megen diskussion på arbejdsgruppemø-

derne, er, om debitors retsstilling påvirkes af forordningen. En række med-

lemsstater er af den opfattelse, at forslaget kan føre til usikkerhed omkring

bl.a., hvem debitor kan betale med frigørende virkning til, hvis flere parter

har erhververet samme fordring.

Da det, som forordningen regulerer, er det indbyrdes

–

ikke aftaleregulerede

–

forhold mellem to tredjemænd, har Kommissionen fastholdt, at debitors

retsstilling ikke påvirkes af forslaget. Danmark er enig i denne forståelse.

Debitors forhold til en tredjemand, som har erhververet fordringen fra den

oprindelige kreditor, følger af en aftale og er derfor omfattet af Rom I-for-

ordningen, der vedrører lovvalg i kontraktforhold. Hvis den oprindelige kre-

ditor har overdraget fordringen til to tredjemænd, vil det indbyrdes forhold

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

mellem de to tredjemænd derimod være omfattet af lovvalgsreglerne i for-

slaget, idet disse to parter ikke har en aftale imellem sig.

3.3. Ensartede regler

Forordningsforslaget har universel anvendelse. Det betyder, at medlemslan-

dene er forpligtet til at anvende lovvalgsreglerne, selvom disse henviser til

lovgivningen i et land, der ikke er en medlemsstat.

Forordningsforslaget fastsætter en hovedregel for, hvilket lands lovgivning

der skal regulere virkningerne af overdragelsen af en fordring i forhold til

tredjemand. Hovedreglen kan kun fraviges i få, afgrænsede tilfælde.

Med de foreliggende kompromisforslag er der foreslået en hovedregel,

hvorefter det er loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige op-

holdssted på tidspunktet for overdragelseskontraktens afslutning, der skal

regulere virkningen for tredjemand.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragel-

ser af samme fordring, kan reglen medføre, at overdragelserne reguleres af

to forskellige landes lovgivning, som kan være forskellige i forhold til, hvem

af de to erhververe der har fortrinsret til fordringen. I de tilfælde foreslås

fortrinsretten reguleret af loven i det land, hvor overdrageren har sit op-

holdssted på det tidspunkt, hvor en af de to overdragelser første gang får

virkning for tredjemand. Dvs. hvor overdrageren har opholdssted på det

tidspunkt, hvor en af erhververne først opfylder de krav, som den nationale

lovgivning stiller til, at overdragelsen får virkning over for tredjemand.

Med de foreliggende kompromisforslag er der lagt op til, at hovedreglen

fraviges i en række nærmere bestemte tilfælde, bl.a. hvis fordringen, der

overdrages, udspringer af kontanter eller et finansielt instrument eller kon-

trakt. Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, i

hvilke tilfælde hovedreglen skal fraviges, herunder i forhold til en række

finansielle instrumenter.

Et finansielt instrument kan eksempelvis være aktier og andre værdipapirer

samt derivater, hvis værdi er afledt af prisudviklingen på et andet produkt.

Et derivat kan f.eks. være en option, der giver ret til at sælge en aktie til en

bestemt pris. Optionens værdi afhænger af aktiens prisudvikling.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

I forlængelse heraf bemærkes, at en finansiel kontrakt er en aftale mellem

parter, som fastsætter en række nærmere vilkår ved handel af et finansielt

instrument, som ovenfor nævnt eksempelvis kan være en derivatkontrakt.

Forslaget giver også mulighed for, at overdrageren og erhververen kan fo-

retage et lovvalg ved securitisering og derved fravige hovedreglen. Ved se-

curitisering kan parterne vælge, at den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring, skal regulere virkningerne for tredjemand. Lovvalget

er således begrænset. Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelse-

saftalen eller en særskilt aftale. Spørgsmål om aftalens gyldighed reguleres

af den valgte lov.

Den Europæiske Centralbank har foreslået, at der medtages en lovvalgsregel

i forhold til virkningerne for tredjemand for gældsfordringer, der er stillet

som finansiel sikkerhed i medfør af Collateral-direktivet, idet der er ikke

findes sådanne lovvalgsregler i dette direktiv. En imødekommelse af dette

forslag vil indebære, at ændringen ikke vil blive implementeret i de natio-

nale regler, der gennemfører Collateral-direktivet, hvilket kan skabe usik-

kerhed om retstilstanden. Det kan være problematisk, fordi den foreslåede

forordning er omfattet af retsforbeholdet og således ikke vil være gældende

i dansk ret, mens Collateral-direktivet ikke er omfattet af retsforbeholdet og

implementeret i lov om kapitalmarkeder.

På grund af muligheden for at foretage et lovvalg kan den situation opstå,

hvor to overdragelser af samme fordring fører til, at forskellige nationale

regler skal finde anvendelse. Situationen kan f.eks. opstå i det tilfælde, hvor

en fordring både er overdraget i forbindelse med factoring eller sikkerheds-

stillelse og lovvalget dermed reguleres af hovedreglen i stk. 1 (overdrage-

rens land) og i forbindelse med securitisering, hvor parterne har fortaget et

lovvalg (loven, der finder anvendelse på fordringen). I sådanne situationer,

skal den lov finde anvendelse, hvorefter overdragelsen først fik virkning

over for tredjemand.

Den pågældende nationale lov skal regulere, hvordan virkningerne af over-

dragelsen af en fordring sikres over for tredjemand. Det kan f.eks. være, at

ejerskabet skal registreres, eller at erhververen skal underrette skyldner om

overdragelsen, før denne er gyldig over for tredjemand. Herudover skal den

nationale lov regulere, hvordan det fastslås, om erhververen har fortrinsret

til fordringen. Det kan bl.a. være i forhold til en anden, der også har erhver-

vet fordringen, eller overdragerens kreditorer.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

3.4. Andre bestemmelser

Forordningsforslaget giver mulighed for, at man i visse tilfælde kan anvende

domstolslandets lov, i stedet for den lov der følger af forordningsforslaget.

Domstolslandets lov er loven i det land, hvor den domstol, der skal foretage

lovvalget, er beliggende.

Ifølge forslaget kan forordningen ikke begrænse anvendelsen af overord-

nede ufravigelige bestemmelser i domstolslandets lov. Overholdelsen af be-

stemmelserne skal anses for at være afgørende for beskyttelsen af offentlige

interesser. Ifølge forslaget kan det f.eks. være en ufravigelig pligt til at regi-

strere overdragelsen af fordringen i et offentligt register.

Herudover kan domstolslandets lov anvendes, hvis det er åbenbart uforene-

ligt med landets grundlæggende retsprincipper at anvende det andets lands

lov. Undtagelsen kendes som ”ordre public”.

Når det er fastlagt, hvilken national lov der skal anvendes, skal alle gæl-

dende regler i den pågældende stat anvendes undtagen lovvalgsregler.

Forslaget berører ikke andre EU-regler, der fastsætter lovvalgregler med

hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af en fordring, jf.

pkt. 6.2. Forslaget berører heller ikke anvendelsen af internationale konven-

tioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for forord-

ningsforslagets vedtagelse. Hvis en international konvention fastsætter lov-

valgsregler med hensyn til virkningen for tredjemand, kan medlemsstaterne

således stadigvæk følge konventionens regler. Imellem medlemsstaterne

skal forordningen dog have forrang for konventioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om forslaget den 13. fe-

bruar 2019. I betænkningen foreslås en række ændringer til forslaget, her-

under at det eksplicit skal fremgå af art. 1, stk. 1, afsnit 1, at forordningen

ikke finder anvendelse for debitors forhold til tredjemand, der har overdra-

get fordringen. Dette er i tråd med Danmarks forståelse af forordningens

anvendelsesområde, jf. pkt. 3.2.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at der på nuværende tidspunkt eksisterer

en retsusikkerhed på området og forbundet dermed en juridisk risiko, fordi

medlemsstaterne har forskellige materielle regler om virkningen for

tredjemand ved overdragelse af fordringer. Kommissionen finder ikke, at

medlemstaterne selv kan fjerne den juridiske risiko og hindringerne for

grænseoverskridende overdragelser af fordringer på tilfredsstillende vis. En

indsats på EU-plan er nødvendig for at sikre, at samme lovvalgsregler finder

anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen

af fordringer overalt i EU, uanset hvilken medlemsstats domstole eller

myndigheder der træffer afgørelse i en tvist om ejendomsretten til en

overdraget fordring.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Romkonventionen

Romkonventionen fra 1980 regulerer, hvilket lands lov der finder anven-

delse på kontraktretlige forpligtelser med et grænseoverskridende element.

Konventionen er inkorporeret i dansk lov ved kontraktkonventionsloven.

Udgangspunktet i Romkonventionen er, at parterne selv kan aftale, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse for deres kontrakt, jf. konventionens ar-

tikel 3.

Hvis parterne ikke foretager et lovvalg, bestemmer artikel 4, stk. 1, at aftalen

skal reguleres af loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning

til. Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til

det land, hvor den person, der skal præstere den for aftalen karakteristiske

ydelse, har sin bopæl eller sit hovedsæde. I en salgssituation vil det f.eks.

typisk være sælgerens hjemland. Formodningsreglen kan dog fraviges.

I artikel 5 og 6 er der særlige beskyttelsesregler for forbrugeraftaler og in-

dividuelle arbejdsaftaler.

I relation til overdragelse af fordringer regulerer Romkonventionen, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse på selve overdragelsesaftalen. Det fast-

sættes således, hvilket lands lov der skal regulere parternes indbyrdes for-

pligtelser. Ifølge konventionens artikel 12, stk. 1, finder konventionens al-

mindelige bestemmelser anvendelse. Dvs. at erhververen og overdrageren

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

kan foretage et lovvalg, eller at hovedreglen i artikel 4 med tilhørende und-

tagelser finder anvendelse.

Konventionen regulerer endvidere lovvalget i forholdet mellem erhververen

af fordringen og fordringens skyldner. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt

fordringen må overdrages, hvorvidt overdragelsen har virkning over for

skyldner, og om hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser

ifølge fordringen. Den relevante lov i den forbindelse er den lov, der finder

anvendelse på den overdragne fordring.

Retten til subrogation, dvs. tredjemands ret til at indtræde i kreditors ret-

tigheder over for skyldneren, når tredjemand har indfriet fordringen, regu-

leres af den lov, der finder anvendelse på tredjemands forpligtelse til at ind-

fri fordringen, jf. konventionens artikel 13.

I forhold til overdragelse af fordringer og subrogation regulerer Romkon-

ventionen således alene lovvalget for forholdet mellem overdrageren og er-

hververen og mellem erhververen og skyldneren. Romkonventionen regu-

lerer ikke forholdet til tredjemand.

I 2008 vedtog Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgs-

regler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I). Formålet med Rom I-forord-

ningen var at erstatte Romkonventionen. På grund af retsforbeholdet finder

Rom I-forordningen ikke anvendelse i Danmark. Romkonventionen gælder

således fortsat mellem Danmark og de øvrige EU-lande, hvis der anlægges

sag i Danmark. Rom I-forordningen finder anvendelse i de øvrige medlems-

stater. Overordnet set foreskriver Rom I-forordningen de samme lovvalgs-

regler vedrørende overdragelse af fordringer som Romkonventionen med

den undtagelse, at aftalebestemt subrogation reguleres på samme måde som

overdragelse af en fordring og dermed ikke er underlagt en særlig lovvalgs-

regel. Rom I-forordningen regulerer heller ikke forholdet til virkningerne

for tredjemand.

6.2. Lov om kapitalmarkeder

Lov om kapitalmarkeder regulerer, hvilken lovgivning der skal gælde ved

behandlingen af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med insolvensbe-

handling af en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret

betalingssystem. Det følger af § 174 i lov om kapitalmarkeder, at hvis der

indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettighe-

der og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er un-

derlagt.

Hvis en tysk bank deltager i det værdipapirafviklingssystem, som drives af

VP Securities A/S, skal bankens rettigheder og forpligtelser derfor fastlæg-

ges efter dansk ret, da VP Securities A/S’ system følger dansk ret.

Der er tale om en gennemførelse af en særlig lovvalgsregel, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 98/26/EF om endelig afregning i be-

talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Lov om kapitalmarkeder indeholder også en lovvalgsregel i § 210. Denne

regel gælder for værdipapirer, der er registreret på en konto hos en mellem-

mand f.eks. en bank. Også her er der tale om en gennemførelse af direktiv-

regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler

om finansiel sikkerhedsstillelse fastsætter regler for det tingsretlige lovvalg.

Reglen foreskriver, at det er lovgivningen i det land, hvor værdipapirkon-

toen føres, der er afgørende f.eks. for, hvilken sikringsakt der er påkrævet

for at opnå beskyttelse mod tredjemand.

Haagerkonventionen om lovvalg ved visse rettigheder over værdipapirer,

der opbevares af en mellemmand, fastsætter lovvalgsregler, der også er ba-

seret på princippet om, at lovvalget følger af loven i det land, hvor den rele-

vante værdipapirkonto føres. Haagerkonventionen er ikke ratificeret af no-

gen lande, siden den blev færdigforhandlet i 2002. Hvis EU tager initiativ

til at ratificere konventionen, kan den gennemføres i lov om kapitalmarke-

der.

6.3. Dansk international privatret

–

det tingsretlige lovvalg

Ud over de under pkt. 5.2 nævnte regler er der ikke i Danmark fastsat lov-

valgsregler for virkningen for tredjemand ved overdragelse af fordringer.

Lovvalget reguleres af dansk international privatret. I Danmark reguleres

lovvalget i forhold til ejendomsretten til en fordring af ulovbestemte prin-

cipper om det tingsretlige lovvalg.

I den juridiske teori er der bred enighed om, at udgangspunktet for det tings-

retlige lovvalg er, at tingsretlige konflikter skal afgøres efter loven på det

sted, hvor tingen befinder sig (princippet om lex rei sitae). Der er tilmed

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

enighed om, at dette udgangspunkt finder anvendelse for løsøre og negoti-

able (omsættelige) fordringer. Disse aktiver har en fysisk eksistens, og deres

beliggenhed kan derfor fastlægges.

I forhold til dematerialiserede værdipapirer er der i teorien uenighed om,

hvorvidt registreringsstedet skal være afgørende for lovvalget, eller om ud-

gangspunktet om ”tingens” beliggenhedssted stadig gælder, herunder om

disse to steder er sammenfaldende.

Billedet er mere kompliceret for simple fordringer, der ikke er registrerings-

pligtige. Disse aktiver har ikke en fysisk eksistens, og det kan derfor van-

skeligt påstås, at de er beliggende noget sted. Dele af teorien antager, at lov-

valget skal afgøres efter fordringens skyldners hjemsted. Andre dele anta-

ger, at overdragerens lov må være afgørende. Den sidste opfattelse har støtte

i en enkelt afgørelse afsagt af Vestre Landsret den 26. april 1990. Retstillin-

gen på området er således uklar.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra c, jf. pkt. 1 ovenfor.

Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige konsekven-

ser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 19. april 2018.

Forordningsforslaget har i perioden fra den 16. april 2018 til den 14. maj

2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødeva-

rer, Magasinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, VP Securities AS, Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og

3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet og Finans

Danmark.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. juni 2018, er generelt

positivt stillet over for forordningsforslaget og de bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne pegede på,

kan fremhæves følgende:

- Forordningsforslaget kan få en væsentlig betydning for dansk er-

hvervsliv, fordi danske virksomheder kan blive part i en overdra-

gelse af en fordring med et grænseoverskridende element, hvor der

opstår spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Hvis der anlæg-

ges sag ved en domstol i et land, hvor forordningen er gældende, vil

forordningen dermed kunne finde anvendelse.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Visse punkter i forordningsforslaget ønskes præciseret, herunder ho-

vedreglen i art. 4, stk. 1, og definitionen af begrebet ”overdragelse”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man umiddelbart støtte, at lovvalgsreglerne for virknin-

gerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer fastsættes i en forord-

ning. Det vil medvirke til at sikre, at lovvalgsreglerne reguleres samlet i ho-

risontale retsakter. Hermed kan sektorspecifik regulering af lovvalgsregler i

videst muligt omfang undgås, hvilket er medvirkende til at skabe en klar

retstilstand. Det anses imidlertid for positivt, at anvendelsen af eksisterende

særlige lovvalgsregler på det finansielle område ikke berøres af forordnin-

gen. Forordningen vil skabe sikkerhed om, hvilke lovvalgsregler andre EU-

medlemslande skal anvende i forhold til virkningerne for tredjemand ved

overdragelse af fordringer med et grænseoverskridende element (det be-

mærkes, at Irland i medfør af protokol 21 kan vælge, om de vil omfattes af

forordningen).

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget.

Forordningsforslaget giver dog anledning til tvivl på en række væsentlige

punkter, hvilket drøftelserne på arbejdsgruppemøderne har været præget af.

Dette gælder særligt i forhold til formuleringen af undtagelserne til hoved-

reglen i art. 4, stk. 1. Det gælder endvidere for definitionerne af forordnin-

gens finansielle kernebegreber. Det er regeringens holdning, at forordnings-

teksten skal være så præcis som muligt, således at fortolkningsproblemer

minimeres. Derfor er det væsentligt, at der anvendes utvetydige definitioner

–

gerne definitioner, der allerede kendes fra andre relevante EU-retsakter

–

således at der skabes størst mulig klarhed og dermed sikkerhed for dansk

erhvervsliv. I denne forbindelse er det imidlertid også vigtigt, at allerede

gældende lovvalgsregler inden for EU ikke berøres af forslaget, således at

der ikke skabes tvivl om retstilstanden. Regeringen arbejder for, at teksten

bliver så klar som muligt, og at tvivlsspørgsmål bliver afklaret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev den 24. april 2018 oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

til Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 29. maj

2020 forud for de uformelle videokonferencer mellem justits- og indenrigs-

ministre den 4. og 5. juni 2020.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Dagsordenspunkt 2: Retlige aspekter af terrorbekæmpelse: a) Hade-

fuld tale online

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 2. december 2020 med henblik på en meningsudveksling. Kommis-

sionen har hadefuld tale som prioritetsområde i dets arbejdsprogram, og

hadtale har den seneste tid fået fornyet opmærksomhed i Frankrig. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har bl.a. hadefuld tale som prioritetsområde i dets arbejds-

program for 2021, og Frankrig har interesseret sig for bekæmpelse af had-

tale, som har fået fornyet opmærksomhed i landet bl.a. på grund af det nylige

drab på læreren, Samuel Paty, i Paris. Kommissionen har tidligere oplyst, at

der vil blive udarbejdet et lovgivningsforslag, Digital Services Act (DSA),

der skal modernisere og præcisere online platformes ansvarsbetingelser for

ulovligt indhold. Kommissionen har meldt ud, at de med DSA ikke ønsker

at adressere skadeligt indhold, men alene ulovligt indhold. Da det varierer

blandt medlemslandene, hvorvidt hadtale er ulovligt, står det endnu uklart,

hvorvidt hadtale vil blive adresseret i DSA. Kommissionen har endvidere

oplyst, at skadeligt indhold online bl.a. vil blive adresseret i den kommende

Democracy Action Plan, ligesom man vil engagere sig med sociale medie-

platforme for at se på problematikken.

Kommissionen har i juli 2020 desuden præsenteret en ny strategi for EU’s

sikkerhedsunion, som udstikker de overordnede prioriteter for EU’s interne

sikkerhed for 2020-2025. Strategien indeholder en række bredspektrede og

tværgående initiativer og lovgivningsmæssige tiltag til bekæmpelse af bl.a.

terrorisme og organiseret kriminalitet. Der lægges i strategien bl.a. op til, at

der skal tages yderligere skridt til at bekæmpe ulovligt indhold på nettet,

herunder en hurtig afslutning af forhandlingerne vedrørende forslaget om

terrorrelateret indhold online.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

3. Formål og indhold

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad drøftelsen på den uformelle vi-

deokonference mellem justitsministre den 2. december 2020 nærmere kom-

mer til at handle om. På den uformelle videokonference for justitsministre

den 9. oktober 2020 var der en drøftelse af bekæmpelsen af antisemitisme

og hadtale, hvor direktøren for EU's Agentur for Grundlæggende Rettighe-

der (FRA) deltog. Direktøren for FRA nævnte i den forbindelse, at der er en

udbredt mangel på indsamling af data vedrørende antisemitisme og hadefuld

tale i medlemslandene, og at der er stor variation i, hvordan det tilgængelige

data fortolkes, hvilket gør det svært at have et sammenligningsgrundlag på

tværs af medlemslandene. Flere medlemslande bemærkede i den forbin-

delse, at der er behov for at definere, hvad hadefuld tale er, og at man bør se

nærmere på, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at opspore had-

fulde og antisemitiske udtalelser på internettet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til det styrkede fokus på

bekæmpelse af hadefuld tale, herunder antisemitisme. Derfor forventes det

også, at landene vil se positivt på Kommissionens fokus på dette område.

Frankrig har især gjort sig til forkæmper for, at DSA ikke alene skal adres-

sere ulovligt indhold, men også skadeligt indhold og særligt hadtale. Der er

dog ikke mange medlemsstater, der bakker op herom.

10. Regeringens generelle holdning

Hadtale og antisemitisme er et fokusområde for Kommissionen. Dette fokus

kan den danske regering støtte op om.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Emnet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse

med drøftelser vedrørende antisemitisme og hadefuld tale på den uformelle

videokonference for justitsministre den 9. oktober 2020.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Dagsordenspunkt 2: Retlige aspekter af terrorbekæmpelse: b) For-

mandskabsrapport om støtte til terrorofre

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 2. december 2020 med henblik på præsentation fra formandsskabet

af en rapport om støtte til terrorofre. Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan fra dansk side

generelt støtte op om øget fokus på en styrket indsats for samarbejde om

støtte til ofre for terrorisme.

2. Baggrund

Det forventes, at formandskabet på den uformelle videokonference for

justitsministre den 2. december 2020 vil præsentere sin rapport med konklu-

sioner på overvejelser om støtte til ofre for terrorisme.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere informationer om,

hvad rapporten vil indeholde. Det formodes dog, at den vil indeholde en

række konklusioner på overvejelser om bl.a. etablering af nationale kontakt-

punkter til brug for støtte til ofre for terrorisme.

Drøftelserne om nationale kontaktpunkter baserer sig primært på Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017om be-

kæmpelse af terrorisme, som er omfattet af retsforbeholdet.

Formålet med de nationale kontaktpunkter er at give information til ofre for

terrorisme om deres rettigheder, herunder til offererstatning og krisehjælp.

Funktionen med de nationale kontaktpunkter skal i øvrigt være at skabe di-

rekte kontakt til andre landes kontaktpunkter, således at der hurtigt og let

kan etableres kontakt til offerets bopælsland, hvis dette er et andet end op-

holdslandet.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

3. Formål og indhold

Der lægges op til præsentation af formandskabets konklusioner. Det nær-

mere indhold af konklusionerne er på nuværende tidspunkt uvist.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et styrket samarbejde

om rettigheder for ofre for terrorisme.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på arbejdet om at sikre bedre ret-

tigheder for ofre for terrorisme, herunder bedre informationsudveksling

mellem medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Dagsordenspunkt 2: Retlige aspekter af terrorbekæmpelse: c) Digitalt

samarbejde

Nyt notat.

Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 225 endelig

KOM (2018) 226 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 2. december 2020 med henblik på en statusopdatering vedrørende

forordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager, direktivforslag om harmoniserede reg-

ler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager samt

studiet

om digital strafferet fra Kommis-

sionen. Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet. Direktivforslaget for-

ventes at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning. Sagen vurderes at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra

dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

E-bevispakken

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en lovgivningspakke bestående

af a) et forordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om har-

moniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på

indsamling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen

vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden været drøftet på en række

rådsmøder siden 2015.

Rådet vedtog en generel indstilling til den samlede e-bevispakke i forbin-

delse med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Forhandlinger med Europa-Par-

lamentet har siden afventet Parlamentets ordførerrapport, der på grund af

COVID-19-pandemien endnu ikke er afgivet.

Studie om digital strafferet

Kommissionen igangsatte i juli 2019 et studie med henblik på at afdække

mulige behov inden for EU i relation til effektiv efterforskning af grænse-

overskridende straffesager, herunder undersøge mulige tekniske redskaber

til at styrke informationsudveksling.

Studiet blev igangsat på en opfordring fra Eurojust, da det var vurderingen,

at der var et behov for at styrke informationsudveksling i forbindelse med

grænseoverskridende straffesager i EU.

Studiet og den endelige rapport blev afsluttet i juni 2020.

I rapporten angives en række anbefalinger til at styrke informationsudveks-

ling i forbindelse med grænseoverskridende straffesager i EU.

For det første anbefales det, at der sikres en sikker kanal til udveksling af

meddelelser, information og elektroniske beviser på tværs af grænser på en

sikker måde.

For det andet angives det, at det er påkrævet, at der er et kommunikations-

værktøj, der muliggør sikker elektronisk udveksling af anmodninger om ret-

ligt samarbejde mv.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

For det tredje anbefales en konstruktionsændring af Eurojusts sagsbehand-

lingssystem (CMS), så det fungerer korrekt og imødekommer brugernes be-

hov.

For det fjerde anbefales, at der opsættes en JIT-samarbejdsplatform til at

oprette, planlægge og koordinere JIT-operationer, hvilket skal gøre det let-

tere at kommunikerer og foretage elektronisk deling af store mængder in-

formation og beviser mellem JIT-partnere.

JIT står for ”Joint Investigation

Teams” og henviser til et redskab mellem nationale

efterforskningsagentu-

rer, som kan anvendes, når der er behov for at bekæmpe grænseoverskri-

dende kriminalitet.

For det femte anbefales det, at det i højere grad bliver muligt at udveksle

data

mellem EU’s agenturer og EU-organer.

For det sjette anbefales det, at der kigges nærmere på en mulighed for at

foretage krydstjek mellem sager, der undersøges i andre medlemsstater eller

EU’s

agenturer og EU-organer for derigennem at kunne identificere even-

tuelle forbindelser mellem en medlemsstats egne sager og en anden med-

lemsstats sager.

For det syvende anbefales det, at der ses på en løsning til at håndtere større

elektroniske filer for derved at styrke den elektroniske kommunikation mel-

lem medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 2. december 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende

forordningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager, direktivforslaget om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager samt Kommissionens studie om digital straffe-

ret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forordningsforslaget om europæiske editi-

ons- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

direktivforslag om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

For så vidt angår studiet om digital strafferet er spørgsmålet om nærheds-

princippet ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

E-bevispakken

Danmark har

–

med enkelte undtagelser

–

ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser

i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder

ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis det på-

gældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en til-

svarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

Forordningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager supplerer således de eksisterende

regler om retligt samarbejde, herunder konventionen om gensidig retshjælp

i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. editionskendelse til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne ret-

tes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

Studie om digital strafferet

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

E-bevispakken

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark. Det bemærkes imidlertid, at forordnings-

forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte direktivforslag,

som ikke er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes,

at en vedtagelse af forordningsforslaget sammenholdt med en vedtagelse af

det samtidigt fremsatte direktivforslag vil have konsekvenser for Danmark,

herunder for erhvervslivet. Danmarks stilling i relation til forordningsfor-

slaget vil blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset

af Danmarks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af

forordningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse

kunne fastlægges nærmere.

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning.

Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager. De

nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares

nærmere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.

Studie om digital strafferet

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konsekvenser

for Danmark.

8. Høring

E-bevispakken

Forordningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager har været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager

–

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 2. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s justitsministre 2/12-20

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen. Er-

hvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget sam-

menholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre administrative

byrder for erhvervslivet.

Direktivforslag om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager har været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: