Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 7/12-20

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3780 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2020-12977

Den 26. november 2020

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 7. december 2020

SAMLENOTAT

1. Transatlantisk forhold.................................................................................................................................... 2

2. EU’s

eskerettighedssa ktio sregi e

................................................................................................... 5

Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 7/12-20

1. Transatlantisk forhold

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Udenrigsministrene forventes at have en drøftelse af det transatlantiske forhold, herunder mulige prioriteter og

udspil fra EU til samarbejdet med den kommende Biden-administration. Der ventes vedtaget rådskonklusioner

i tilknytning til mødet.

2. Baggrund

USA er EU’s vigtigste handels-,

udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske partner. Med Joe

Biden som USA’s præsident forventes mere forudsigelighed i samarbejdet mellem EU og USA.

De kandidater, Biden foreløbig har udpeget til administrationen, er også kendte og erfarne

kræfter.

Det er forventningen, at USA i højere grad vil genoptage sit globale lederskab, værne om sine

internationale alliancer og opprioritere det internationale, regelbaserede samarbejde. Af samme

grund ses der i EU mulighed for at styrke det transatlantiske samarbejde og øge dialogen med

USA både bilateralt og i multilaterale fora. Et vigtigt område vil være klima, hvor Biden har

meldt ud, at USA vil genindtræde i Paris-aftalen. EU har brug for USA som alliancepartner til at

sikre handling på den grønne globale omstilling. USA's tyngde vil bidrage til at skabe det

nødvendige momentum frem mod COP26. Bidens fokus på at nå klimaneutralitet senest i 2050

og en CO2-fri elsektor i 2035 vil være en vigtig løftestang til sammen med EU at inspirere

andre lande med store udledninger til øget klimaambition. Udnævnelsen af John Kerry som

særlig klimaudsending med sæde i det nationale sikkerhedsråd signalerer, at klima har en stor

udenrigs- og sikkerhedspolitisk betydning for Biden. Et andet væsentligt område vil være

international beskatning. Der pågår aktuelt forhandlinger i OECD om beskatning af den

digitale økonomi. Det vil være afgørende at USA engagerer sig aktivt for at finde en global

løsning på den fremtidige indretning af det internationale skattesystem. Endvidere har Biden

signaleret, at man ønsker at genoplive atomaftalen med Iran. Der forventes tillige potentiale for

et øget samarbejde om den fremadrettede COVID-19-håndtering. Samtidig må Biden-

administrationen forventes at videreføre den amerikanske politik på en række andre områder.

Eksempelvis forventes kontinuitet i den grundlæggende tilgang til Kina.

På videokonferencen

mellem EU’s udenrigsministre den 19. november orienterede EU’s

udenrigsrepræsentant Borrell kort om forventningerne til drøftelsen den 7. december. Under

orienteringen var der bred opbakning fra EU-kredsen til, at mødet skulle bruges til at drøfte

konkrete forslag til styrkede samarbejdsområder, som EU proaktivt kan række ud til Biden-

administrationen med. Ud over klimaområdet blev der lagt stor vægt på vigtigheden af at

engagere USA i multilaterale fora. På handelsområdet gælder det fx i arbejdet med at reformere

Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt reformprocessen i

Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 7/12-20

Ligeledes var der enighed om nytten i at invitere en kommende nyudpeget amerikansk

udenrigsminister til et møde med EU-kredsen snarest muligt i 2021.

Omvalget til de to senatssæder i Georgia den 5. januar 2021 bliver afgørende for, hvorvidt

republikanerne eller demokraterne vinder flertallet i Senatet. Flertallet vil have betydning for Joe

Bidens evne til at gennemføre sin politik de næste fire år, og dermed også hvor stor

handlefrihed han får på udenrigspolitikken.

3. Formål og indhold

Rådsmødet er en anledning for udenrigsministrene til at drøfte fælles prioriteter og ønsker til

styrkede samarbejdsområder med USA i lyset af en kommende Biden-administration.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser

for EU’s budget, lovgivningsmæssige

konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred enighed om vigtigheden af det transatlantiske samarbejde, herunder nytten

af at drøfte konkrete ønsker til prioriterede samarbejdsområder med den nye amerikanske

administration. Der ventes fremhævet forslag inden for fx det multilaterale samarbejde,

handelssamarbejdet, klima, COVID-19-håndtering. En række andre udenrigspolitiske områder

forventes også at blive fremhævet, herunder Iran og mulighederne for amerikansk genoplivelse

af atomaftalen samt Kina, Rusland, Tyrkiet og Mellemøsten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om at fastholde det tætte transatlantiske forhold mellem EU og USA.

USA er Europas tætteste allierede, Danmarks sikkerhedsgarant og en helt uundværlig

international partner. Regeringen støtter op om at styrke EU-samarbejdet med

Bidenadministrationen, herunder på en række konkrete og prioriterede områder relateret til fx

COVID-19-håndtering, handelssamarbejdet, klima, international beskatning af den digitale

økonomi og det multilaterale samarbejde. Regeringen støtter også op om øget strategisk dialog

og samarbejde med USA på centrale udenrigspolitiske områder, herunder om atomaftalen med

Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 7/12-20

Iran. På det sikkerhedspolitiske område støtter regeringen fortsat et meget tæt samarbejde med

USA. Det drejer sig blandt andet om våbenkontrol, kampen mod ISIL og NATO-missionen i

Irak.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Transatlantiske relationer blev sidst forelagt for Europaudvalget den 12. juni 2020 i forbindelse

med forelæggelsen af den uformelle videokonference for udenrigsministre den 15. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 7/12-20

EU’s

menneskerettighedssanktionsregime

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

I forbindelse med rådsmødet ventes vedtaget et horisontalt EU-sanktionsregime vedrørende alvorlige

menneskerettighedskrænkelser i lande uden for EU. Danmark har været blandt de drivende kræfter bag

initiativet. Formålet er at styrke

EU’s

mulighed for at sætte ind globalt over for alvorlige

menneskerettighedskrænkelser. Det foreslåede sanktionsregime indebærer, at der kan iværksættes målrettede

restriktive foranstaltninger i form af indefrysning af midler, indrejseforbud og samhandelsforbud over for personer,

grupper og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

2. Baggrund

Rådet har fremlagt forslag om en afgørelse samt en forordning vedrørende sanktioner i

forbindelse med alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Sanktionsregimet skal styrke EU's

mulighed for at reagere på alvorlige menneskerettighedskrænkelser globalt.

Diskussioner om etableringen af et globalt sanktionsregime mod alvorlige

menneskerettighedskrænkelser blev påbegyndt i 2018 på nederlandsk initiativ.

Udenrigsministeren orienterede den 6. december 2019 Folketingets Europaudvalg om

regeringens klare støtte til etableringen af et sådant regime. Ved rådsmødet for

udenrigsanliggender den 9. december 2019 opnåedes politisk enighed om at indlede arbejdet

med at oprette et menneskerettighedssanktionsregime, og EU’s Fælles Udenrigstjeneste blev

anmodet om at præsentere et såkaldt ”non-paper”,

som tog højde for medlemsstaternes input.

Den 16. juni 2020 blev

EU’s arbejdsgruppe for menneskerettigheder

(COHOM) enige om de

grundlæggende elementer i sanktionsregimet, hvorefter Kommissionen og Den Fælles

Udenrigstjeneste har udarbejdet forslag til retsakter. Forslagene til retsakter, som er udarbejdet

på baggrund af det vedtagne non-papir, blev fremsat d. 19. oktober 2020. Siden da har

retsakterne været genstand for forhandlinger i EU-arbejdsgruppen for eksterne instrumenter og

finansiering (RELEX). Danmark har i processen sammen med særligt Nederlandene været

blandt de drivende kræfter bag initiativet. Udenrigsministeren har i forløbet presset på for dets

snarlige vedtagelse både i Rådet og direkte over for EU’s udenrigsrepræsentant Borrell.

3. Formål og indhold

Det foreslåede sanktionsregime indebærer, at der kan iværksættes målrettede restriktive

foranstaltninger i form af indefrysning af midler, indrejseforbud og samhandelsforbud over for

personer, grupper og enheder i tredjelande, der er ansvarlige for alvorlige

menneskerettighedskrænkelser i tredjelande. Sanktionsregimet vil komplementere eksisterende

’geografiske’ sanktionsregimer, hvor det ligeledes er muligt at indføre restriktive

foranstaltninger for krænkelser af menneskerettighederne. Til forskel herfra vil det nye

sanktionsregime finde global anvendelse og vil således kunne anvendes i tilfælde af alvorlige

menneskerettighedskrænkelser, uden at der vil skulle etablere et nyt geografisk regime. Der er

Rådsmøde nr. 3780 (udenrigsanliggender) den 7. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 7/12-20

tale om det fjerde tematiske EU-sanktionsregime i tillæg til de eksisterende sanktionsregimer

mod spredning og brug af kemiske våben, terrorbekæmpelse og cyberangreb. Sanktionsregimet

forventes etableret med en gyldighedsperiode på tre år, men med årlig gennemgang af den

underliggende sanktionsliste. Der er ved forslagets fremsættelse endnu ikke optaget nogen

personer, grupper og enheder på den til forslaget tilhørende sanktionsliste. Nye personer,

grupper og enheder tilføjes ved enstemmighed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige medlemsstater ventes at bakke op om forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark arbejder for et handlekraftig EU, der står vagt om de grundlæggende værdier.

Sanktionsregimet er et markant nyt redskab, der gør det muligt for EU at reagere effektivt på

alvorlige menneskerettighedskrænkelser. EU vil med det nye regime kunne gribe ind over for

menneskerettighedskrænkelser med en hastighed, relevans og globalt omfang, der ikke har

været mulig før. Regeringen støtter derfor etableringen af et tematisk

menneskerettighedssanktionsregime,

som styrker EU’s muligheder for at

gribe effektivt ind

direkte over for de ansvarlige aktører.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Etableringen af et

menneskerettighedssanktionsregime blev omtalt i forbindelse med udenrigsministerens

forelæggelse i Europaudvalget den 6. december 2019 af punkt om fremme og beskyttelse af

menneskerettigheder i anledning af FN’s internationale dag for menneskerettigheder på

dagsordenen for Rådsmødet (udenrigsanliggender) den 9. december 2019.