Europaudvalget 2020-21
Videokonference 8/12-20 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-12983
Den 24. november 2020
Uformel videokonference for
EU’s europaministre
den 8. december 2020
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10. - 11. december 2020 (udkast til konklusioner) ..................... 2
2. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien............................................................................................. 5
3. Den europæiske handlingsplan for demokrati
–
information fra Kommissionen ......................................... 8
4. Lovgivningsmæssig programmering ............................................................................................................ 10
1
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
2290910_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10. - 11. december 2020 (udkast til
konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På
den uformelle videokonference for EU’s europaministre den 8. december 2020 forventes
udkastet til
konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 10. - 11. december 2020 at blive drøftet. Udkastet til
konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt
forventes Det Europæiske Råd at fokusere på klima, COVID-19-koordination,
sikkerhed og EU’s relationer
til Tyrkiet. Derudover er det forventningen, at Det Europæiske Råd skal drøfte eksterne relationer med fokus
på EU’s Sydlige Naboskab.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 10. - 11 december 2020. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På
den uformelle videokonference for EU’s europaministre
den 8. december 2020 forventes
udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 10. - 11. december 2019 at blive
drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen er fortsat under
overvejelse. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd at fokusere på klima,
COVID-19-koordination, sikkerhed og
EU’s relationer til
Tyrkiet. Derudover skal Det
Europæiske Råd drøfte
eksterne relationer med fokus på EU’s Sydlige Naboskab.
For så vidt angår Klima blev emnet senest drøftet på Det Europæiske Råd i oktober 2020 med
fokus på Kommissionens plan for et opjusteret EU 2030-klimamål. Dengang støttede 15
medlemslande op om et opjusteret mål på mindst 55 pct. Det Europæiske Råd konkluderede, at
man ville vende tilbage til emnet ved det kommende topmøde i december med henblik på at
opnå enighed om 2030-målet
og forelæggelse af EU’s opdaterede
klimabidrag (NDC) til FN
inden udgangen af 2020. Det er forventningen, at drøftelserne i december vil fokusere på,
hvorvidt der nu kan nås til enighed om en opjustering af målet, og hvilke retningslinjer Det
Europæiske Råd evt. skal give for, hvordan målet bør indfries.
COVID-19-koordination har været genstand for to uformelle videokonferencer for stats- og
regeringscheferne i hhv. oktober og november. Det står endnu ikke klart, hvilket fokus
drøftelsen i december vil have, men det er den foreløbige forventning, at drøftelsen vil fokusere
på følgende: 1) test, herunder gensidig anerkendelse af test og hurtigtest, 2) vaccine samt 3)
tiltag til at begrænse spredningen, herunder for at imødegå en tredje smittebølge.
Sikkerhed, herunder kampen mod terror og ekstremisme, er på dagsordenen i lyset af de
terrorangreb, der ramte både Frankrig og Østrig i oktober 2020. Sikkerhed blev drøftet på den
uformelle videokonference om retlige og indre anliggender den 13. november, hvor EU’s
2
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
2290910_0003.png
indenrigsministre vedtog en fælles erklæring om en række eksisterende og kommende tiltag til
styrkelse af sikkerheden i EU. Kommissionen forventes den 9. december at præsentere et
forslag til en fælles europæisk dagsorden om terrorbekæmpelse, som skal danne grundlag for
drøftelsen på mødet i Det Europæisk Råd den 10.-11. december.
Det Europæiske Råd vil desuden drøfte
EU’s relationer til
Tyrkiet i opfølgning på
konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. - 2. og møde i Det
Europæiske Råd den 15. - 16. oktober. Her besluttede man at give de daværende
mæglingsbestræbelser mere tid i håbet om, at den anspændte situation ville blive deeskaleret.
DER-konklusionerne fastslog, at EU er rede til at iværksætte en positiv politisk dagsorden med
Tyrkiet forudsat, at konstruktive bestræbelser på at stoppe ulovlige aktiviteter over for
Grækenland og Cypern fastholdes. Samtidig slog man fast, at Det Europæiske Råd ville
overvåge udviklingen nøje og om nødvendigt træffe beslutninger senest på mødet i december.
Tyrkiet har imidlertid fortsat seismiske undersøgelser i Det Østlige Middelhav. Dertil lægges
Tyrkiets uacceptable udfald mod Frankrig som er yderligere et skridt i den forkerte retning. På
den baggrund er det forventningen, at drøftelserne i december vil fokusere på spørgsmålet om
en skærpelse af den fælles EU-kurs over for Tyrkiet, herunder evt. gennem udvidelse af det
eksisterende rammesanktionsregime.
Under eksterne relationer forventes Det Europæiske Råd at have en strategisk drøftelse af
EU’s
Sydlige Naboskab. Drøftelsen er på dagsordenen i lyset af 25-året for Barcelona-processen og
henset til, at
EU’s partnerskabsaftaler med landene i det Sydlige Naboskab står til at udløbe i år.
EU’s fremtidige forhold til Det Sydlige Naboskab blev senest drøftet
på udenrigsrådet den 21.
september i år og blev kort berørt på Det Europæiske Råd i oktober. Drøftelsen på Det
Europæiske Råd forventes at fokusere på EU’s prioriteter i det fremtidige forhold til de sydlige
naboskabslande. Drøftelsen udgør en vigtig trædesten
i relanceringen af EU’s engagement i det
Sydlige Naboskab, der forbliver et centralt geografisk område for EU i forhold til f.eks. klima,
sikkerhed og migration.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 10. - 11. december 2020 ventes ikke i sig
selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
3
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner kendes andre landes holdninger
generelt ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
2290910_0005.png
2. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På den uformelle videokonference forventes en status for Brexit-forhandlingerne. Forhandlingerne er nu i den
sidste afgørende fase mhp. at opnå et aftaleresultat, der kan træde i kraft, når overgangsperioden udløber ved
årsskiftet. Forhandlingerne vil dog kunne trække yderligere ud eller ende i et klippekantsscenarie uden aftale.
Fra dansk side støtter man EU’s forhandlingstilgang mhp. at sikre
en ambitiøs aftale med balance mellem
rettigheder og forpligtelser.
2. Baggrund
Forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien blev igangsat i
starten af marts 2020
efter vedtagelsen af EU’s forhandlingsmandat og fremlæggelsen
af
Storbritanniens regeringstilgang. I juni 2020 blev der på et topmøde mellem EU og
Storbritannien gjort status for forhandlingerne, og det stod klart, at Storbritannien på trods af
begrænsede fremskridt i forhandlingerne ikke ønskede at gøre brug af muligheden for en
forlængelse af overgangsperioden.
Der er efter et intensiveret forhandlingsforløb over sommeren og i det tidlige efterår relativ god
fremdrift i forhandlingerne på en række områder, herunder i de centrale spor om gensidig
markedsadgang for varer og tjenesteydelser. Men der er fortsat stor afstand mellem parterne på
andre centrale spørgsmål, specielt ift. fair konkurrencevilkår, herunder statsstøtte og tilhørende
håndhævelsesmekanismer, samt fiskeri. Storbritannien ser fortsat ikke behov for aftale om
udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab. EU fastholder en samlet tilgang til
forhandlingerne, så man opretholder det høje ambitionsniveau for det fremtidige forhold og
sikrer en parallelitet og balance mellem de forskellige forhandlingsspor
–
herunder mellem
markedsadgang og fair konkurrencevilkår og mellem en fiskeriaftale og handelsforholdet.
På Det Europæiske Råd den 15.- 16. oktober 2020 var der fuld opbakning til chefforhandler
Michel Barnier og EU’s forhandlingstilgang, herunder behovet for substantiel bevægelse fra
britisk side på de centrale forhandlingsspørgsmål. Forhandlingerne er nu i den sidste afgørende
fase mhp. at opnå et aftaleresultat, der kan træde i kraft, når overgangsordningen udløber med
udgangen af året. Forhandlingerne vil dog kunne trække yderligere ud eller ende i et
klippekantsscenarie uden aftale.
3. Formål og indhold
På den uformelle videokonference forventes en drøftelse af forhandlingssituationen i den
afgørende fase og perspektivet for en snarlig aftale. Drøftelsens indhold og karakter vil i høj
grad at afhænge af det videre forløb i forhandlingerne frem mod videokonferencen, herunder
om der er britisk bevægelse på de centrale spørgsmål og mulige forhandlingsgennembrud på
disse områder. Såfremt der fortsat ikke foreligger en aftale, ventes drøftelserne også at vedrøre
EU’s forberedelser til et klippekantsscenarie.
5
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men vil i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6
skulle godkende en associeringsaftale mellem EU og Storbritannien.
Europaparlamentet har vedtaget en resolution om det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for nuværende, da medslemslandene har
autoriseret Kommissionen til at forhandle på EU’s vegne.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Storbritanniens udtræden af EU vil få negative samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser for Danmark, afledt af et mindre tæt handelssamkvem med Storbritannien.
Indgåelse af en ambitiøs og vidtgående frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien vil kunne
bidrage til at afbøde nogle af disse konsekvenser. Ligeledes vil det have negative økonomiske
konsekvenser for dansk fiskeri, hvis Brexit reducerer adgangen til britiske farvande for danske
fiskere. I perioden 2016-2018 landede danske fiskere fangster fra britiske farvande svarende til
en værdi af ca. 1 mia. kr. årligt.
Brexit kan medføre statsfinansielle konsekvenser, hvilket dog vil afhænge af, hvordan en evt.
aftale med Storbritannien om det fremtidige forhold ser ud.
8. Høring
Kommissionens forslag til
EU’s
forhandlingsmandat blev sendt i høring den 6. februar 2020, og
høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget
til forhandlingsmandat, der blev oversendt til Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være fortsat bred opbakning til EU’s overordnede forhandlingstilgang og
chefforhandler Barnier med vægt på behovet for parallelle fremskridt på tværs af de forskellige
forhandlingsspor og en fair balance mellem rettigheder og pligter i en aftale med Storbritannien
om det fremtidige forhold.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ønskes det tættest mulige fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien
baseret på balance mellem rettigheder og pligter, så der sikres fair konkurrencevilkår på det
indre marked med opretholdelse af høje standarder. Hertil kommer fortsat adgang til fiskeri i
britisk farvand og udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab med Storbritannien.
Fra dansk side støtter man EU’s overordnede forhandlingstilgang,
herunder en fastholdelse af
paralleliteten mellem de forskellige forhandlingsspor. Det er centralt for at sikre en ambitiøs og
6
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
bæredygtig aftale med balance mellem rettigheder og forpligtelser, ikke mindst hvad angår
niveauet af markedsadgang og forpligtelser på fair konkurrence og opretholdelse af høje
standarder såvel som fortsat adgang til fiskeri i britisk farvand.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold blev senest forelagt
Folketingets Europaudvalget til orientering den 9. oktober 2020 i forbindelse med
forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020. Den overordnede
danske tilgang til forhandlingerne blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6.
februar 2020. Udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver har løbende været forelagt
Europaudvalget, senest den 15. oktober 2019 i forbindelse med forelæggelsen af Rådsmødet
(almindelige anliggender)
–
artikel 50. Der blev forelagt forhandlingsoplæg vedr.
udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
Udenrigsministeren orienterede desuden under ”siden sidst” Folketingets Europaudvalg om
forhandlingssituationen for lukkede døre den 5. november 2020. Derudover har
Europaudvalget modtaget i alt ni uformelle og fortrolige tekniske briefinger om Brexit, senest
den 1. oktober 2020.
7
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
2290910_0008.png
3. Den europæiske handlingsplan for demokrati
–
information fra Kommissionen
Nyt notat.
KOM-dokument forefindes ikke
1. Resumé
På den uformelle videokonference
for EU’s europaministre den
8. december forventes Kommissionen at orientere
om sin kommende handlingsplan for europæisk demokrati (European Democracy Action Plan).
Handlingsplanen forventes at indeholde en bred vifte af forslag og initiativer, som samlet skal bidrage til at
styrke modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til en
drøftelse på videokonferencen. Fra dansk side byder man overordnet formålet med Kommissionens handlingsplan
velkommen og støtter generelt initiativer, som kan styrke modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier.
Regeringen vil tage stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.
2. Baggrund
Kommissionen forventes at orientere om den kommende handlingsplan for europæisk
demokrati, som blev annonceret i Kommissionens arbejdsprogram for 2020 under overskriften
”Nyt skub i det europæiske demokrati”. Kommissionen udarbejder handlingsplanen på
baggrund af, at det europæiske demokrati står over for mange udfordringer både udefra og
indefra, navnlig som følge af den digitale udvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af
handlingsplanen har Kommissionen gennemført en offentlig høring i perioden 15. juli
–
18.
september 2020.
Handlingsplanens indhold er ikke kendt endnu, men planen forventes at beskæftige sig med tre
overordnede emner: 1) Beskyttelse af valgintegriteten og fremme af aktivt medborgerskab og
deltagelse i demokratiet, 2) styrkelse af mediefrihed og
–pluralisme
og 3) imødegåelse af
desinformation. Under hvert emne forventes Kommissionen i den kommende tid at foreslå en
række initiativer
–
både af lovgivningsmæssig karakter og andre tiltag. Regeringen vil tage
stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.
3. Formål og indhold
På
den uformelle videokonference for EU’s europaministre (almindelige anliggender)
den 8.
december 2020 forventes Kommissionen at orientere om sin europæiske handlingsplan for
demokrati. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til en drøftelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
8
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller
beskyttelsesniveauet. Konkrete forslag, der efterfølgende måtte blive fremsat på grundlag af
meddelelsen, vil, hvor relevant, blive genstand for en selvstændig vurdering.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Handlingsplanen forventes generelt at få en positiv modtagelse fra medlemslandene. Der har i
EU-regi gennem længere tid været opmærksomhed på behovet for at styrke
modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser formålet med Kommissionens handlingsplan velkommen og støtter generelt
initiativer, som kan styrke modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier.
Regeringen deler opfattelsen af, at der er behov for at beskytte integriteten af europæiske valg,
sikre pluralisme i en digital medievirkelighed og modvirke desinformation. Regeringen finder
samtidig, at det også er i dansk interesse, at EU bidrager aktivt til at styrke
modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier.
Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag knyttet til meddelelsen i takt med, at de
fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
2290910_0010.png
4. Lovgivningsmæssig programmering
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resumé
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2020 sit arbejdsprogram for 2021. På den uformelle
videokonference for EU’s europaministre
ventes formandskabet at præsentere udkast til fælles erklæring om
Kommissionens arbejdsprogram for 2021 og udkast til fælles konklusioner om den flerårige programmering med
henblik på godkendelse.
2. Baggrund
Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Europa-
Kommissionen og Europa-Parlamentet fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke
EU’s årlige og flerårige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram.
Formålet er på årlig basis at identificere de sager, som bør have særlig prioritet i
lovgivningsarbejdet på tværs af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning
af tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet. For så vidt
angår den flerårlige programmering er formålet at sikre en bedre planlægning af
lovgivningsarbejdet på længere sigt.
Europa-Kommissionen
offentliggjorde den 19. oktober 2020 sit arbejdsprogram for 2021 ”En
Union med ny vitalitet i en skrøbelig verden”.
Med afsæt i Kommissionens arbejdsprogram vil
formandskabet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen udarbejde et udkast til en
fælles erklæring om den lovgivningsmæssige programmering for 2021. Derudover vil
formandskabet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen udarbejde et udkast til fælles
konklusioner om den flerårige programmering for perioden 2020-2024. Hverken udkast til
erklæring om den flerårige programmering eller udkast til fælles konklusioner om den flerårige
programmering er endnu modtaget.
3. Formål og indhold
På mødet ventes en præsentation af både den ventede fælles erklæring fra Europa-Parlamentet,
Rådet og Europa-Kommissionen om den lovgivningsmæssige programmering for 2021 og af
udkast til fælles konklusioner om den flerårige programmering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal på lige fod med Rådet og Europa-Kommissionen godkende såvel
erklæringen som de fælles konklusioner fra de tre institutioner
–
Europa-Parlamentet, Rådet og
Europa-Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
10
 Videokonference (almindelig anliggender) den 8. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender 8/12-20
7. Konsekvenser
Hverken fælleserklæringen om den lovgivningsmæssige programmering for 2021 eller de fælles
konklusioner om den flerårige programmering for perioden 2020-2024 ventes i sig selv at have
konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse
med behandlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, når de fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til både udkastet til fælleserklæring om
den lovgivningsmæssige programmering og udkastet til fælles konklusioner om den flerårige
programmering.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om formålet med den lovgivningsmæssige programmering, som
følger op på Kommissionens tidligere udstukne overordnede ambitioner, der samtidig afspejler
prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019
–
2024.
Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om
det løbende lovgivningsarbejde for at sikre de bedst mulige rammer for at levere konkrete
resultater.
Regeringen vil vurdere de konkrete lovgivningsmæssige forslag, når disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11