Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3781 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 2. december 2020

MFVM 187

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-far-

vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

–

Politisk enighed

KOM (2020) 668

side 3

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerifartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022

–

Politisk enighed

KOM (2020) 666

side 17

10.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-

lighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelha-

vet og Sortehavet

–

Politisk enighed

KOM (2020) 377

side 21

11.

12.

Rådskonklusioner om fælles ernæringsmærke, ernæringsprofiler og oprindelses-

mærkning

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side

13.

14.

Rådskonklusioner om et EU-dyrevelfærdsmærke

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side 29

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

15.

16.

Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af forord-

ning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og af for-

ordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16.

december 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2020) 208

side 32

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 15.-16. december 2020

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2020) 668

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fisker-

fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget om-

fatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome

bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2021 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2021.

Forslaget skønnes at have

en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestands-

situationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15.-16. december med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 668 af 27. oktober 2020 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 27. oktober 2020.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december med henblik på po-

litisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2021

og fordele EU’s rådighedsmængder

til medlemsstaterne. Både forslagets indhold og arbejdet med

forslaget i Rådet er i høj grad præget af, at man afventer en aftale om det fremtidige forhold mellem

EU og Storbritannien. Givet at mange bestande er delte med Storbritannien, er der inkluderet meget få

konkrete TAC-forslag.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2021

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2020) 248).

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse

med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forval-

tet efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens

forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt

bæredygtigt udbytte (Fmsy

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse

bestande, hvor bestandene er over det biologiske referencepunkt, Btrigger. Det giver derfor, i visse til-

fælde, en grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyrdes afhængighed inden

for arter eller i blandede fiskerier, som fastsat i de flerårige planer. Der er en flerårig plan for de de-

mersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de

demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho-

vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes un-

der hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundfor-

ordningen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvalt-

ningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse.

Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landings-

forpligtelsen gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissio-

nen vil tage disse sidste mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I disse situationer vil Kommissionen, for

at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC´er til

bifangster. ICES rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020 ingen fangster. Kommissionen har

endnu ikke foreslået en TAC for torsk i Kattegat. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække væ-

ret fastsat alene til bifangster, hvilket også forventes for 2021. Kommissionen har for 2021 foreslået at

videreføre de supplerende foranstaltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fi-

skeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kamera-

monitorering.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2021. Det skyldes dels,

at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale for-

handlinger, jf. nedenfor og sent fremlagt rådgivning. Omfanget af bestande uden forslag til konkrete

TAC’er er for 2021 langt større end tidligere som følge af de igangværende forhandlinger mellem EU og

Storbritannien om det fremtidige forhold. Hvor en bestand er delt i flere TAC-områder, og denne i

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

bare ét TAC-område er delt med Storbritannien, er der udeladt TAC-forslag for alle områderne. Ende-

lig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser fra

Kommissionens side.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2021 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de

kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. (som følge af covid-19 træffes nogle af beslutnin-

gerne f.eks. i skriftlige konsultationer) i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlan-

terhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internatio-

nale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske

Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende res-

sourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel,

atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Brexit

Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, udløber den

31. december 2020, idet Storbritannien har givet udtryk for ikke at have nogen interesse i en yderligere

forlængelse. De bestande, som Kommissionen skal rådføre sig med Storbritannien om med hensyn til

kvoteandele af fiskerimulighederne for 2021 og

–

hvor relevant - 2022, er

derfor anført som ”pro me-

moria”.

Det vil sige uden angivelse af konkrete tal i afventning af resultatet af de igangværende for-

handlinger om det fremtidige forhold på fiskeriområdet, herunder i forhold til arter, kvoteandele og

adgang til Storbritanniens farvande for EU's fiskere.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og

brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver

part efter en fast fordelingsnøgle. Såfremt der indgås en aftale med Storbritannien om det fremtidige

forhold på fiskeriområdet, forventes bestandene i Nordsøen, der i dag forvaltes mellem EU og Norge,

at skulle forvaltes fælles mellem EU, Norge og Storbritannien. Bestandene i Skagerrak forventes fort-

sat at være forvaltet fælles mellem EU og Norge alene.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har ho-

vedparten af EU’s kvote.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,

sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk,

arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Udvekslin-

gerne mellem EU og Norge forventes fra 2021 fortsat at være bilaterale udvekslinger. Der må dog for

2021 forudses ændringer i både niveauet og mønsteret af de årlige kvoteudvekslinger mellem EU og

Norge som følge af Brexit.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU,

Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbritannien om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-

skandisk) og makrel.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

ICES anvender ikke

EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter

(Norge), som har andel af de pågældende bestande,

idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen.

ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2021 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 28-kvoten.

Den danske andel af fiskerimulighederne i EU27 vil blive ændret relativt set.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning

Rådgivning 14.755 tons (+ 8 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet nedjusteret som følge af oplysninger fra de viden-

skabelige togter, hvor fangstraterne af ældre fisk var lavere

end forventet ud fra fangstdata. Samtidig er den estime-

rede fiskeridødelighed (F) opjusteret. Bestanden vurderes

at være under grænseværdien for bestanden (B

lim

). Fiskeri-

dødeligheden (F) vurderes at være over grænseværdien

Flim. Rekrutteringen har generelt været lille siden 2000.

Rekrutteringen i 2020 vurderes at være større end rekrut-

teringen i de to foregående år.

Rådgivning 69.280 tons (+66 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger lige under Fmsy.

TAC i 2020

14.718 tons i Nordsøen,

2.103 tons i Skagerrak og

858 tons i østlige engelske

kanal

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

35.653 tons i Nordsøen,

2.193 tons i Skagerrak og

3.973 tons i 5b og 6a

Dansk andel af

EU 28's kvote

20% i Nordsøen og

83% i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

7% i Nordsøen og

84% i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 65.687 tons (-25 % i forhold til rådgivning for

2020). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

over Fmsy.

79.813 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat og

8.280 tons i område 6 mv.

9% i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

Rådgivning 26.304 tons (+19% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt

over Fmsy.

Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130% i forhold til

sidste års rådgivning) Databegrænset bestand.

Rådgivning 162.607 tons (-2% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

3.940 tons

58%

17.158 tons i Nordsøen

13%

1.660 tons

90%

146.852 tons i Nordsøen,

19.647 tons i Skagerrak

20% i Nordsøen og

79% i Skagerrak

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Art

Tunge

Nordsøen

ICES’ rådgivning

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 13.237 og 32.920 tons. Fang-

ster på mere end 21.361 tons forudsætter opfyldelse af sær-

lige betingelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både 2020

og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes dog for hele området samlet.

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincip-

pet.

Rådgivning 4.552 tons for de to første kvartaler af 2021.

Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstra-

tegi. Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-

niveau (og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiske-

ridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 359.367 tons (-14% i forhold til rådgivning for

2019) /Bifangst: 6.425 tons (-48% i forhold til 2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-

der Fmsy.

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme råd-

givning som for 2020) og 359.367 tons for Nordsøbestan-

den (-14 %).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat. Baseret på den af EU og Norge aftalte model

beregnes konsum-TAC med en fast andel af hhv. NSAS og

WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.

Rådgivning 207.807 tons for perioden 1. juli 2020 til 30.

juni 2021 (+50% i forhold til sidste års rådgivning). MSY-

rådgivning.

TAC i 2020

17.545 tons

Dansk andel af

EU 28's kvote

Lange

Nordsøen

4.237 tons i Nordsøen

10%

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande i

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak og

Norske

Rende

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

23.002 tons

6.115 tons i Skagerrak og

323 tons i Norske Rende.

65% i Skagerrak

385.008 tons (konsum),

8.954tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten og

96 % af bifangstkvo-

ten

48% af konsumkvo-

ten og 85% af bi-

fangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

24.528 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Rådgivning 1446 tons (-4% i forhold til rådgivning for

2020).

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang om en reduk-

tion baseret på tendens i bestandsudvikling.

Rådgivning foreligger februar 2021

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse af den biolo-

giske rådgivning med henblik på start af fiskeri efter tobis

pr. 1 april 2021.

TAC fastsættes først i marts 2021 med udgangspunkt i råd-

givning fra februar.

Rådgivning 14.014 tons (rådgivningen dækker 2020 og

2021.).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

38.029 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2020

–

30. juni 2021).

169.778 tons i Nordsøen

(1. juli 2020

–

30. juni

2021).

1.506 tons

72% i Skagerrak

91% i Nordsøen

33%

228.837 tons

94%

13.763 tons

48%

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Art

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

ICES’ rådgivning

Rådgivning 81.376 tons (-3%).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 19.152 tons (rådgivningen gælder for 2020 og

2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

TAC i 2020

70.617 tons

Dansk andel af

EU 28's kvote

19.152 tons

25%

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet efter makrel i 2021 afholdes i

oktober-november 2020. Parterne i den nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU, Norge

og Færøerne forventes at blive enige om en TAC på baggrund af rådgivningen fra ICES på 852.284

tons, svarende til en reduktion på 8 % i

forhold til ICES’ rådgivning for 2020. Storbritannien bliver ny

kyststat for makrel i 2021, og henset til usikkerheden om kvotefordelingen mellem EU og Storbritan-

nien udestår endnu afklaring af, hvorvidt der kan opnås enighed om en fordelingsaftale mellem flere

parter.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021) af-

holdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for 2021.

Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 929.292 tons i henhold til forvaltningsstrategien, sva-

rende til en reduktion på 20 % i forhold til

ICES’ rådgivning for 2020.

Parterne indgik ikke aftale om

en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2021. EU for-

ventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en på 41,4%, dog under hensyntagen til en eventuel for-

delingsaftale mellem EU og Storbritannien.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland, Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021)

og EU (som fiskeripart) afholdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for atlanto-skandisk sild

og fordelingen af denne for 2021. EU vil fra 2021 ikke længere være kyststat, da bestanden ikke befin-

der sig i EU27-farvand. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 651.033 tons baseret på for-

valtningsplanen, svarende til en øgning på 24 % i forhold til rådgivningen for 2020. Parterne indgik

ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote

for 2021.

EU forventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en på 6,51 %

dog under hensyntagen til

en eventuel fordelingsaftale mellem EU og Storbritannien.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag

om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2020 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2020

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2021 i tons

Afventer yderli-

gere overvejelser.

Kun til bifangst.

Dansk

andel

af EU´s

kvote

62%

Torsk

i Katte-

gat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2020). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrutte-

ring i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtighedsprin-

cippet.

130 tons

(Bifangst)

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Art

Rådgivning

TAC i 2020

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2021 i tons

596 tons (+12%)

Tunge

i Ska-

gerrak/

Kattegat/

Østersøen

Kulmule

i Ska-

gerrak/Kattegat

Jomfruhum-

mer

i Skager-

rak/ Kattegat

Rødspætte

Kattegat, Sun-

det og Bæltha-

vet

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 502 og 665 tons. Fangster på

mere end 596 tons forudsætter opfyldelse af særlige betin-

gelser (+11% i forhold til sidste års rådgivning). Gydebio-

massen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeri-

dødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 12.465 og 17.585 tons (-12% i

forhold til rådgivning for 2020). Fiskeridødelighed angives

som fangstrater. Fangstrate under Fmsy.

Rådgivning 5.176 tons (-51% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne (subdivi-

sion 22-23).

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både 2020

og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

533 tons

Dansk

andel

af EU´s

kvote

84%

3.403 tons

92%

13.733 tons

10.826 tons (-21%)

73%

1.141 tons

i Kattegat

349 tons

(-69%)

Forslaget er be-

grundet i et fra-

drag for udsmid

under undtagelse

for høj overlevelse.

89%

Lange

i Ska-

gerrak/

Kattegat

179 tons

56%

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder rødtunge/skær-

ising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare

arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder

blandt andet en række haj-arter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvil-

ket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvo-

ter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med

mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kom-

missionen har i forslaget

–

som i 2020 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde an-

vendelse.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2020. Det anføres fortsat i forslaget, at bifang-

ster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i hen-

hold til ovenfor anførte 9 %’s artsfleksibilitet,

tilsammen ikke må overstige 9 % af kvoten.

Europæisk ål

Kommissionen foreslår en uændret videreførelse af foranstaltninger for ål svarende til foranstaltnin-

gerne for 2020. Det indebærer, at ethvert målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri af europæisk ål i EU-

farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen og i brakvande som flodmundinger, kystlaguner og

overgangsvande, er forbudt i en fortløbende tre-måneders lukkeperiode. Medlemsstaterne vælger selv

perioden mellem 1. august 2021 og 28. februar 2022.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Det fremgår af forslaget, at foranstaltningerne for europæisk havbars vil blive fastsat i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES, efter at der er foretaget en fuldstændig analyse af

rådgivningen. Forslaget fra Kommissionen afventer derfor stadig.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2021 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til

TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er så-

ledes afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil

derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herun-

der brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervs-

økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved supple-

rende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirkningen

på hvor og hvordan, der må fiskes. Dette vil også være tilfældet ved en forventet videreførelse i 2021.

Tilsvarende var der forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner.

Disse vurderes også at fortsætte i 2021. Beskyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebestanden vil blive genopbygget.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Væsentlige ændringer i EU's nuværende andel af fiskerimulighederne samt i den nuværende farvands-

adgang og betingelserne herfor vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet, idet

danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i både norske og britiske farvande. Da

der endnu ikke foreligger en aftale mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold på fiskeri-

området forventes betydningen af at kunne fiske i norsk zone, herunder på de fælles bestande, at stige i

lyset af, at Storbritannien nu er blevet et tredjeland.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO har tiltro til, at de danske myndigheder på

sædvanlig kvalificeret vis, vil sikre, at kvoterne er på plads, så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2021,

selvom der på nuværende tidspunkt er mange ubekendte. DFPO finder det vigtigt, at forhandlingerne

om fiskerimulighederne i Skagerrak ikke bliver koblet sammen med situationen i Nordsøen.

Grundet den uafklarede situation med Brexit bemærker DFPO, at Kommissionen for mange bestande

ikke har fremsat forslag. Derfor er forslaget svært at forholde sig til. DFPO støtter generelt op om en

fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Det er dog nødvendigt at se på, hvordan MSY kan benyttes

uden, at det får store konsekvenser for fiskeriet fra år til år. Det er ikke hensigtsmæssigt for fisk og fi-

skere, at der skal rammes en bestemt MSY-værdi hvert år. Der burde kunne afviges fra reglerne, særlig

i situationer, hvor ICES har revideret opfattelsen af bestandenes udvikling.

Selvom ministeriet skønner at forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da der tages højde for bestandssituation, så deles dette ikke af DFPO. Det primære formål

burde ikke være at beskytte fiskebestandene. DFPO mener, at formålet med forvaltningen bør være at

sikre et bæredygtigt erhverv og en bæredygtig udnyttelse af den ressource, som erhvervet lever af.

DFPO mener, at den biologiske rådgivning for en lang række arter ikke tager højde for den konkrete

bestandssituation, der i nogle tilfælde (torsk i Nordsøen) er alt for negativ og i andre tilfælde (rødspæt-

ter i Nordsøen og jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat) er mere positiv, end observeret i fiskeriet.

DFPO finder, at arbejdet med bestandsvurderinger og rådgivning i år har været påvirket af COVID-19.

Der mangler resultater for flere arter, hvorfor DFPO mener, at grundlaget for ICES-rådgivningen for

fiskeriet næste år ikke er et udtryk for den aktuelle situation, men i stedet hvordan situationen har væ-

ret tidligere.

DFPO ønsker, at fiskeriet får så gode rammevilkår som muligt (ikke mindst på grund af Brexit) for at

kunne tilpasse sig nye og ukendte forhold. Derfor mener DFPO, at alle eksisterende regler om mulig-

hed for overførsel af kvoter opretholdes, at forhold der begrænser fleksibiliteten undgås og at reduce-

ringen af kvoter kun sker, hvis der foreligger konkret dokumentation for tilbagegang i bestanden. For

de få arter, hvor Kommissionen har fremsat konkrete forslag til kvote, har DFPO følgende bemærknin-

ger: DFPO er enige med forslaget om at sætte TAC til 596 tons for tunge i Skagerrak/Kattegat. DFPO

støtter ikke forslaget om en reduceret kvote på 349 tons for rødspætte i Kattegat. DFPO mener ikke, at

den estimerede discard bør fratrækkes kvoten, da undtagelsen fra discard forbuddet var begrundet

med en antagelse om høj overlevelse for rødspætten. Ligeledes har biologerne vurderet, at der kan fan

ges i alt 5.156 tons fra bestanden, som er delt med dele af den vestlige Østersø. Derfor mener DFPO, at

kvoten bør fastsættes til 1.233 tons.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

For torsk i Nordsøen og Skagerrak finder DFPO det naturligt, at dødeligheden må reduceres. Men

fordi biologerne forudsiger at bestanden vokser kan dette ifølge foreningen gøres, uden at kvoten redu-

ceres, ved at lægge forvaltningsplanens Fmsylower til grund. Herved reduceres dødeligheden med

mere end 30% fra de nuværende 0,29 til 0,198 og TAC fastsættes til 17.794 tons (14.814 til Nordsøen

og 2.117 til Skagerrak). En kvote af denne størrelse vil efterlade gydebiomassen over den sikkerheds-

grænse der fremgår af samme plan allerede ved starten af 2022. DFPO er indstillet på at den nationale

torskeplan, med enkelte tilpasninger, fortsættes i 2021. DFPO har i samarbejde med fiskeriorganisati-

oner fra Norge, UK, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Sverige udarbejdet en indstilling til, hvor-

dan kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak bør fastsættes. Forslaget er baseret på en fiskeridødelig

hed der er mindre end den nogensinde har været før. For torsk i Kattegat vurderer ICES, at bestanden

er reduceret betydeligt og er mindre end nogensinde før. DFPO er enige med ICES vurdering af situati-

onen, men accepterer ikke et stop for alle fiskerier, som fanger torsk. DFPO foreslår derfor, at kvoten

sættes til nul, og at der samtidig indføres et midlertidigt forbud mod landing af torsk (altså at landings-

pligten midlertidigt fjernes).

For rødspætte i Nordsøen og Skagerrak er DFPO ikke overbevist om, at bestanden er i så god en til-

stand, som det fremgår af den biologiske rådgivning, hvorfor kvoterne bør reduceres med 15 %. Med

hensyn til sej er det DFPO’s opfattelse, at den biologiske rådgivning på ingen måde afspejler det, der

ses til søs. Dette er ifølge DFPO ikke usædvanligt for arten, som biologerne traditionelt har svært ved

at vurdere på grund af dens særlige biologi. I fiskeriet ses store mængder af små sej på vej ind i fiske-

riet og DFPO anbefaler derfor at kvoten fastholdes på samme niveau som i 2020. Det nævnes, at sej vil

kunne blive en choke-species.

DFPO deler ikke ICES vurdering af tilstanden for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. Derfor an-

befaler DFPO, at TAC reduceres til den laveste værdi i det interval som ICES foreslår, altså 12.465

tons. På baggrund af henvendelser fra flere medlemmer beskriver DFPO ålefiskeriet som godt med fo-

rekomst af ål i ”alle størrelser”. Derfor bakker DFPO op om Kommissionens forslag om ikke at ændre

den nuværende forvaltning. DFPO mener dog, at man bør overveje, at hvis den positive udvikling fort-

sætter, så burde begrænsningerne, som fiskeriet er underlagt fjernes. For loftet for bifangster af sild i

henholdsvis Nordsøen og Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO, at bifangstlofterne fastsættes på

samme niveau som for 2020. DFPO mener ikke at den nuværende forvaltningsplan for sild tager hen-

syn til industrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er stærkt begrænset i forhold til konsumfiske-

riet. Derfor mener DFPO, at forvaltningsplanen bør ændres, så bifangstlofterne ikke går mod 0.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at dansk fiskeri er betydeligt udfordret af

risikoen for et hårdt Brexit. Foreningen anfører, at det er helt afgørende, at man fra EU's side i forbin-

delse med Rådsmødet i december 2020 kan sikre de nødvendige ændringer af TAC kvoteforordningen

mht. fangstområder, således at danske fiskere kan udnytte de fulde fiskerimuligheder for alle bestande

i EU-farvande og i NEAFC-området, og at det må være den væsentligste prioritet for Danmark at mini-

mere konsekvenserne ved et hårdt Brexit.

DPPO anfører, at en af grundstenene i bæredygtig forvaltning af fiskebestande er de langsigtede for-

valtningsplaner. Forvaltningsplaner udviklet i samarbejde imellem forskere, forvaltere og de menne-

sker, der lever i og med fiskeriet. Foreningen anfører endvidere, at forvaltningsplaner må være udfor-

met således, at de effektivt og hurtigt kan reagere på ændringer i naturen og i den videnskabelige råd-

givning og samtidig - i tilfældet nordsøsild - beskriver hvordan balancen mellem sild til bifangst og sild

til konsum skal være.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

DPPO mener endvidere, at det i relation til bæredygtighedscertificering blandt andet MSC, som er ble-

vet en afgørende parameter på markedet for fisk globalt, er helt afgørende, at der er langsigtede for-

valtningsplaner på plads. Foreningen anfører, at resultatet af manglende forvaltningsplaner nu er, at

dansk fiskeri risikerer at miste mulighederne for at certificere eller re-certificere MSC for disse fiske-

rier, og dermed risikerer at miste betydelige markedspositioner og værdi for dansk fiskeri.

I forhold til bifangst af juvenile nordsøsild anfører DPPO, at sildebifangstkvoterne over en længere pe-

riode er blevet reduceret, og er nu på et niveau, hvor risikoen for lukning af industrifiskerierne er reel.

DPPO appellerer til, at både stakeholders og forvaltere derfor bør overveje andre løsningmulighederne

end de metoder, der i dag frygtes at være utilstrækkelige. DPPO anfører, at sildebifangstkvoten er

yderligere udfordret af, at ICES for 2021 rådgivningen har benyttet en anden beregningsmetode end

for 2019 rådgivningen. DPPO anbefaler i øvrigt, at man igangsætter en diskussion omkring sildebi-

fangsten for 3a, og hvordan man skal forholde sig til den, efter at brisling i Nordsøen og 3a er slået

sammen til en biologisk enhed, og at der i den forbindelse bør søges maksimal fleksibilitet imellem

områderne, for således at kunne understøtte fiskeriet i Nordsøen.

I forhold til landingsforpligtigelsen anfører DPPO, at det med indførelsen af landingsforpligtigelsen i

det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåe-

lige bifangster af bl.a. demersale arter. DPPO finder, at med anvendelse af den såkaldte fodnotemodel

–

det vil sige muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten - i en række fiskerier blandt andet

hestemakrel og tobis, har man hidtil kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at

man for 2021 udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifang-

ster af bl.a. makrel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet, og på den måde, balanceret løser

en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripo-

litik.

DPPO anfører, at det i forhandlingerne bør sikres, at der ikke reserveres mængder til discard/de mi-

nimis for bifangster af pelagiske arter i de demersale fiskerier, uden at pelagiske fiskere kompenseres

med en udlignende

kvote ”top-up”.

I forhold til balancen med Norge/Færøerne og aftalen med Grønland er det DPPOs grundholdning, at

udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalerne med Norge og Færøerne må være både balan-

ceret og proportionel. EU's ”køb” af torsk i Barentshavet

bør ikke inddrage yderligere fangstmulighe-

der for pelagisk og industrifisk. I forhold til blåhvilling finder DPPO, at den sydlige komponent af EU's

kvote bør anvendes proportionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og

Færøerne.

DPPO finder, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, bør det sikres at denne tildeling

afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. Det vil sige,

at ”betalingen”

til Norge skal fordeles proportionelt imellem Nordsøen og 3a.

DPPO anfører, at Fiskeriaftalen med Færøerne tidligere har været i balance. Foreningen finder, at der i

de seneste år er sket et skred i balancen. Foreningen anfører, at danske pelagiske fiskere i 2020 betalte

for at fiskere fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. Foreningen mener, at den oprindelige

balance bør genetableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO anfører, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og Færøerne udløb med udgangen af

2018, og at den siden er forlænget. DPPO anfører, at aftalen ikke indeholder bestemmelser vedr. ad-

gang for færøske fartøjer i EU- farvand, og at der ikke findes en skriftlig aftale om en sådan kobling

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

imellem adgang og kvotefordeling. DPPO mener derfor, at en revision af adgangsbestemmelserne for

makrel bør indgå i drøftelserne imellem Færøerne og EU.

I forhold til Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland anfører DPPO, at aftalen blandt andet indehol-

der muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grønlandsk farvand. DPPO finder, at grøn-

landsaftalen i de senere år været værdiløs for danske fiskere, idet Grønland ikke har tilbudt en reel og

fiskbar kvote i sommerhalvåret. DPPO anfører, at EU Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og

at det må være et krav, at Grønland leverer fiskebare ressourcer til EU's fiskere i bytte for det meget

betydelige faste økonomiske bidrag, som EU hvert år giver til Grønland.

DPPO anfører, at sildebestanden i Nordsøen igennem en årrække har været genstand for meget bety-

delige udsving i den videnskabelige rådgivning, og i den måde man fra ICES opfatter og vurderer be-

standsstørrelsen på, og at forvaltningen af sild i Nordsøen er udfordret af manglen på en aftalt forvalt-

ningsplan. DPPO anbefaler derfor, at man for 2021 sætter en konsumkvote for A-flåden på det niveau.

som ICES anbefaler. En anbefaling som flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC. For B- og D-flåden

(bifangst fiskeri af juvenile Nordsøsild) anbefaler DPPO, at man for 2021 anvender principperne i den

tidligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild, og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om,

at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. DPPO anfører, at denne anbefaling

flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de konkrete TAC-niveauer som DPPO anbefa-

ler for Nordsøsild.

For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2021 en roll over, indtil en forvaltningsplan er på

plads. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de

konkrete TAC-niveauer, som DPPO anbefaler for Nordsøsild. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO,

at man følger det gældende beregningsgrundlag. Derudover foreslår DPPO, at der indføres fleksibilitet

(100%) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen i overensstemmelse med ICES rådgivning for sild i

vestlig Østersø. DPPO finder, at det er helt afgørende at sikre beskyttelse af den vestlige sildebestand i

Østersøen som migrerer ind i 3a.

DPPO anbefaler en omfordeling af brisling i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen i overensstemmelse med

historiske fangster og ikke TAC niveau som i den nuværende midlertidige løsning fundet i 2020. DPPO

finder, at med henblik på at udnytte fiskerimulighederne og samtidig sikre beskyttelse af vestlig Øster-

søsild, er det afgørende, at man fra dansk side sikrer 100% fleksibilitet imellem 3a og Nordsøen, i over-

ensstemmelse med reguleringen for 2019/2020.

For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO at anvende ICES F

msy

approach, hvilket giver en TAC for 2021

på 81.376 tons, og at en genopretningsplan etableres. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med

anbefalingen fra Pelagisk AC.

For makrel anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med

anbefalingerne fra Pelagisk AC. For blåhvilling anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning

fra ICES. DPPO finder, at det er helt afgørende, at blåhvilling i balancen minimeres til et absolut mini-

mum. Det anføres, at blåhvilling er uafhængig af Brexit, og derfor har afgørende værdi for danske fi-

skere. DPPO anbefaler, at man i TAC/Kvotereguleringen for 2021 fjerner område 3 fra forvaltningen,

idet fangster i området er minimale og sporadiske. DPPO anfører i den sammenhæng, at der er betyde-

lig risiko for en ”choke situation” i industrifiskerierne i 3a.

For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at

følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med anbefalingerne fra Pelagisk AC.

For havgalt anbefaler DPPO en TAC i 2021 på 19.152 tons. DPPO anfører at denne anbefaling flugter

med anbefalingen fra Pelagisk AC. For hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en TAC for 2021 på

14.014 tons. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Marine Ingredients Denmark finder det vigtigt, at der arbejdes for at sikre en højere bifangstkvote på

sild. Det er særligt med hensyn til de uundgåelige sildebifangster, der kommer i fiskerierne efter bris-

ling og sperling. En reduktion i sildebifangstkvoten kan medføre, at Danmark ikke kan udnytte sine

kvoter efter disse arter. Marine Ingredients Denmark mener, at bifangstkvoten bør fastsættes på bag-

grund af den hidtidige forvaltningsplan og en MSY-tilgang med en F på 0,05 i ICES-rådgivningen. Til-

gangen giver en bifangstkvote på 15.557 tons.

Yderligere mener Marine Ingredients Denmark, at Danmark bør arbejde for at få større mulighed for

kvotefleks mellem år og mellem områder for at sikre den bedst mulige kvoteudnyttelse af brisling i

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat. Marine Ingredients Denmark finder det problematisk for følgeindu-

strien, at blåhvilling mister sin MSC-certificering med årets udløb. Marine Ingredients Denmark op-

fordrer Danmark til at presse på for, at EU og kyststaterne når til enighed om fordeling af TAC, og at

den videnskabelige rådgivning fra ICES følges. Marine Ingredients Denmark påpeger, at de vigtigste og

økonomisk mest betydende bestande for dansk fiskeri og forarbejdning er afhængige af forhandlin-

gerne med UK og Norge. Derfor er forhandlingerne meget vigtige for at sikre en fremtidig bæredygtig

fælles forvaltning og et fortsat dansk fiskeri.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger overordnet, at det nordøstlige Atlanterhav er presset og i

en dårlig tilstand. Derfor er det vigtigt at stoppe overfiskning, så fiskepopulationer og marine økosyste-

mer kan genoprettes. Danmarks Naturfredningsforening hilser velkommen, at alle de foreslåede

fangstbegrænsninger for bestande, hvor der foreligger en fuld analytisk rådgivning, er i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES. Danmarks Naturfredningsforening mener modsat

ikke, at Kommissionen har lyttet til ICES rådgivningen for omkring halvdelen af bestandene, hvor der

ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning. Derfor bør Danmark være fortaler for, at også datafattige

bestande bør forvaltes ud fra et forsigtighedsprincip.

Hvad angår torsk i Kattegat, hilser Danmarks Naturfredningsforening det velkommen, at Kommissio-

nen foreslår en række tiltag for at beskytte den truede torskebestand i Kattegat

–

særligt i forhold til, at

der udelukkende er fastsat en bifangstkvote. Danmarks Naturfredningsforening er yderligere tilfredse

med, at Kommissionen har foreslået at reducere fangstmængden af jomfruhummer (reduktion på 21 %

i forhold til 2020 TAC) i Kattegat og Skagerrak for at beskytte torsken. Udover reduktionen foreslår

Kommissionen, at fiskere i det pågældende område skal bruge selektive redskaber eller elektronisk

monitorering, hvilket Danmark allerede er i gang med gennem et kameramonitoreringsprojekt. Dan-

marks Naturfredningsforening er meget kritiske over for Kommissionens svage forslag om fiskeri efter

ål. Det er særligt i forhold til, at de fleste lande (inklusiv Danmark) vælger at placere lukkeperioden i

vintermånederne, hvor fangsten af ål er lavest.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at ålebestanden kan blive genoprettet, når man vælger

de tre måneder, der berører fangsterne mindst. Grundlæggende mener Danmarks Naturfredningsfor-

ening, at fiskeri efter ål bør stoppes helt. På baggrund af ålebestandens kritiske status, mener Dan-

marks Naturfredningsforening, at ålen burde være total fredet og, at al fiskeri, både kommercielt og

rekreativt, dermed burde være fuldstændig forbudt. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer

Danmark til at lukke alt fritidsfiskeri efter ål i 2021 og afvikle kommercielt ålefiskeri hurtigst muligt,

indtil bestanden er fuldt genoprettet.

Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at COVID-19 ikke bliver brugt til at redegøre for, at

fiskekvoter overskrider den videnskabelige rådgivning om MSY. Videre anbefaler Danmarks Natur-

fredningsforening, at der ikke overføres fiskekvoter, som ikke blev fisket i dette år, til næste år, da

dette ville repræsentere dobbelt kompensation og udgøre en reel risiko for overfiskeri. I forhold til

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Brexit tilføjer det endnu et lag af kompleksitet til årets fangstbegrænsningsforhandlinger, da største

delen af de tilladte fangster af fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav ikke længere er rent EU-an-

liggende, men skal forhandles mellem EU og Storbritannien. Derfor mener Danmarks Naturfrednings-

forening, at fiskekvoter, som forhandles med Storbritannien bør følge rådgivning om MSY. Ligeledes

bør Storbritannien og EU overholde gældende miljøstandarder, prioritere videnskabsbaseret forvalt-

ning og lovligt forpligte sig til at fiske på eller under det maksimale bæredygtige udbyttegrænser i en-

hver aftale.

Dansk Amatørfiskerforening er som tidligere i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål

enig i, at den påtænkte lukkeperiode fortsættes uanset, at den ifølge foreningen kun har ringe betyd-

ning for ophjælpning af ålebestanden. Samtidig henledes opmærksomheden dog på, at Kommissionen

i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer, at ambitionsniveauet for im-

plementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke-fiskerirelaterede tiltag. Det vil

sige bekæmpelse af spærringer, forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begræns-

ninger i den europæiske åls livscyklus. Dansk Amatørfiskerforening finder det hensigtsmæssigt at

minde om dette. Dansk Amatørfiskerforening afventer forslaget om havbars.

Dansk Sportsdykker Forbund anerkender, at der kan være behov for baglimit i det rekreative fiskeri

efter havbars i det nordøstlige Atlanterhav. Der henstilles dog til, at der afsættes en kvote til det rekre-

ative fiskeri, således at det bliver muligt at hjemtage minimum 2 styk havbars. Hvis den videnskabelige

rådgivning kan anbefale en større baglimit, ønsker foreningen naturligvis dette.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2021 fastsættes på grundlag af videnskabe-

lig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeri-

politik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Såfremt det er uvist, om fordelingsaftaler mellem EU og tredjelande vil nå at være på plads efter Stor-

britanniens udtræden af EU i tide til, at fiskerimulighederne kan være vedtaget, så fiskeriet kan starte

pr. 1. januar 2021, bør EU fastholde sine hidtidige andele af fiskerimulighederne, og fastsætte disse, på

baggrund af den videnskabelige rådgivning. Regeringen kan også støtte, at EU foreløbigt vedtager en

anden midlertidig ad hoc løsning for eksempel i form af en procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder

for 2020.

Det er vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2021, idet fiskeriet i norsk zone

er af stor betydning for danske fiskere. På den baggrund støtter regeringen, at såfremt der fortsat er

usikkerhed om indgåelsen af en aftale om det fremtidige forhold med Storbritannien i tide, bør EU og

Norge konsultere om de bilaterale elementer, inklusiv adgang til farvande, kvoteudvekslinger og fiske-

rimulighederne i Skagerrak for 2021.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten, i det omfang det er muligt, og inden for ram-

merne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan fastlægges på et niveau, der sikrer, at det

blandede, demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri.

Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af

torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som er vedtaget for 2020.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau,

som indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at

det er vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med videreførelse af de supplerende

foranstaltninger som er vedtaget for 2020, inklusiv projekt med elektronisk monitorering med kamera

i Kattegat.

I forhold til rødspætte i Kattegat arbejder regeringen for en stigning i TAC i forhold til Kommissionens

forslag inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning, som tager højde for at fiskeri efter andre

arter kan fortsætte under landingsforpligtelsen.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande, sær-

ligt i lyset af usikkerheden som følge af Brexit. Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sik-

rer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk far-

vand. Regeringen arbejder for under hensyntagen til den nye situation efter Brexit at optimere de tra-

ditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, lange og ”andre arter” i

norsk zone.

Regeringen støtter en videreførelse af de nuværende foranstaltninger for ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

I lyset af de ændrede afsætningsmuligheder for fiskevarer som følge af covid-19, arbejder regeringen

for i konkrete begrundede tilfælde at udvide muligheden for at overføre kvote fra i år til næste år i EU-

lovgivningen fra de gældende 10 % op til 25 % under hensyntagen til bestandssituationen og den biolo-

giske rådgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerifartø-

jers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022

KOM (2020) 666

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. november 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022.

På baggrund af den biologiske rådgivning foreslår Kommissionen en reduktion af den samlede til-

ladte fangstmængde (TAC) for 3 bestande i 2021, og derefter en fastholdelse af dette fangstniveau i

2022. Hertil kommer de bestande, som Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til. Forslaget

skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager

højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsorden for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik på politisk enighed.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 666 af 22. oktober 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022.

Forslaget er oversendt til Rådet den 22. oktober 2020 i dansk sprogudgave.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik på

politisk enighed.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022.

Dybhavsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på konti-

nentalsoklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe. Det gør dem særligt sårbare

over for fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne

nedfiskede, langsomt voksende bestande.

Kommissionens forslag bygger på videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelses-

råd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens

meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2021 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2020)

248). Kommissionen anfører, at der er taget hensyn til landingsforpligtelsen, hvor det er relevant.

For alle de bestande, der er omfattet af dette forslag, gælder det, at de foreliggende oplysninger ikke

har gjort det muligt at foretage en fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand,

hverken med hensyn til bestandenes størrelse eller fiskeridødeligheden. Der er flere grunde til dette:

De pågældende arter lever som nævnt ovenfor ofte meget længe og vokser langsomt, og det gør det

yderst vanskeligt at inddele bestanden i aldersklasser og at vurdere, hvilken virkning fiskeriet har på

bestanden ud fra ændringer i fiskenes længde eller aldersfordelingen i fangsterne. Rekrutteringsfre-

kvensen for unge fisk til bestandene kendes ikke. Bestandene er fordelt på et stort område og på

dybder, som af praktiske grunde er svære at undersøge. Ofte er der ingen data fra videnskabelige

undersøgelser, da bestandene ikke har den store kommercielle betydning, eller data dækker ikke hele

det område, hvor bestandene forekommer. Endvidere er fiskeriaktiviteterne sommetider kun delvis

rettet mod disse arter.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter. Når landingsforpligtelsen for

en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for

at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne, jf. grundforordningen 1380/2013.

Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, udløber ved

udgangen af 2020. De bestande, som Kommissionen skal konsultere Storbritannien om med hensyn til

kvoteandele af fiskerimulighederne for 2021 og 2022, som følge af at det er bestande, der som

udgangpunkt findes i begge parters farvande, er derfor anført som pro memoria (’pm’). De endelige

fiskerimuligheder afventer således resultatet af de igangværende forhandlinger om samarbejdet om

disse bestande, herunder fiskerimuligheder, kvoteandele og gensidig farvandsadgang.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

For andre bestande eller fiskerimuligheder, som deles med andre tredjelande, foreligger tallene endnu

ikke, da konsultationerne med disse lande endnu ikke er afsluttet. Når disse konsultationer er afsluttet,

suppleres forslaget med Kommissionens forslag til fiskerimuligheder via ’non-papers’.

Forslaget indeholder endvidere forbud mod at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande orange

savbug og dybvandshajer i en række i EU-farvande og internationale farvande.

Kommissionen foreslår tre TAC'er med nedsættelser for 2021 og en videreførelse ("roll-over") af disse

for 2022.

Tabel med Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande for 2021/2022:

Arter

TAC 2020

ICES zoner

tons

Kommissionens Kommissionens

TAC

forslag 2021

forslag 2022

tons

Videnskabelig rådgivning

2021-2022

ICES rådgiver, efter anvendelse af tilgang for

data-begrænsede bestande, om maksimale

fangster på 4.506 tons i 2021 og 2022. Rådgiv-

ningsområdet er større end forvaltningsområ-

det.

EU-farvande

og internatio-

Fastsat af

Sort sabelfisk

nale farvande

Skal fastsættes

Portugal

i CECAF

34.1.2

Sort sabelfisk

5, 6, 7, 12

8, 9, 10

2.470

2.832

2.113

(-25%)

Skal fastsættes

2.113

Berycider

3, 4, 5, 6, 7, 8,

9, 10, 12, 14

252

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

med anvendelse af tilgang for data-begræn-

sede bestande, om maksimale fangster på 224

(kun til bifangster) (kun til bifangster)

tons i 2021 og 2022.

ICES rådgiver om, at der fastsættes nulfangst.

Der er alene i området tale om en bifangst-

(-90%)

kvote. Den danske udnyttelse af kvoten er nor-

(kun til bifangst) (kun til bifangst) malt lav (under 2 tons årligt i perioden 2012 til

2020).

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

om maksimale fangster på 3.177 tons i 2021 og

2022. Rådgivningen dækker flere forvaltnings-

områder.

ICES rådgiver ikke for særskilt for forvalt-

ningsområdet. Rådgivningen dækker flere for-

valtningsområder.

Skolæst

5b, 6, 7

2.558

Skolæst

Spidstandet

blanksten

Spidstandet

blanksten

Spidstandet

blanksten

8, 9, 10, 12, 14

2.281

6, 7, 8

105

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

(kun til bifangst) (kun til bifangst) om, at der fastsættes nulfangst.

119

(-20%)

119

ICES rådgiver, efter anvendelse af tilgang for

data-begrænsede bestande, om maksimale

fangster på 119 tons i 2021 og 2022.

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

om maksimale fangster på 610 tons i 2021.

149

553

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder

anvendelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Danske fartøjer er

ikke involveret i direkte dybhavsfiskeri. Der er for danske fartøjer alene tale om meget begrænsede

fangster af dybhavsarter (skolæst) som bifangster i ICES underområde 3, der dækker Skagerrak/Katte-

gat og Østersøen.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at så længe man ikke må have

et direkte fiskeri på arterne (skolæst), så er der ingen grund til at have en TAC. En TAC på 5 tons sko-

læst er meget lidt, og foreningen finder, at der er behov for en højere TAC. Generelt er det DFPO’s

op-

fattelse, at det slet ikke giver mening at have kvoter for dybhavsarter i Skagerrak og Nordsøen, idet der

ikke er noget direkte fiskeri. DFPO opfordrer desuden til at finde en løsning hurtigt for sperling, hvor

erhvervet ellers vil miste en betydelig omsætning i manglende sperlingfiskeri.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) noterer, at 5 tons skolæst lyder faretruende lavt,

hvis det har konsekvenser for andet fiskeri. DPPO er yderligere tilfredse med, at der arbejdes for

20.000 tons ekstra sperling, men er bekymret for, at det endnu ikke er på plads.

Marine Ingredients Denmark (MID) udtrykker bekymring i forhold til sperling, hvor man ønsker en

snarlig løsning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for størrelsen af visse reduktioner af fi-

skerimulighederne, mens andre medlemsstater vil lægge vægt på en effektiv beskyttelse af sårbare dyb-

havsbestande.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet der lægges vægt på effektiv beskyttelse af sårbare

dybhavsbestande.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Regeringen støtter Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for skolæst i Skagerrak/Kattegat for

at beskytte bestanden, og det foreslåede niveau for fiskerimulighederne vurderes endvidere ikke at på-

virke muligheden for, at der fortsat kan finde et fiskeri sted efter andre arter i Skagerrak/Kattegat un-

der landingsforpligtelsen.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der fastsat foreløbige fiskerimulig-

heder for sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden den 1. november-31. december

2020. Kvoteåret for sperling er forskudt i forhold til kalenderåret, og er normalt fra 1. november til 31.

oktober. Grundet de igangværende konsultationer mellem EU og Storbritannien om det fremtidige for-

hold på fiskeriområdet støttede Kommissionen imidlertid kun, at fiskerimulighederne blev fastsat for

perioden november-december 2020. EU's fiskerimuligheder for perioden er fastsat til 30.000 tons.

Fra regeringens side har man imidlertid rejst, at dette niveau af fiskerimuligheder vil kunne være be-

grænsende for det danske fiskeri efter arten. På den baggrund arbejder man for, at fiskerimulighe-

derne efter sperling øges med 20.000 tons for den nævnte periode. Forøgelsen vil til fulde være inden

for rammerne af den videnskabelige rådgivning fra ICES.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020 forud for det uformelle

videomøde

for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 4. november 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Mid-

delhavet og Sortehavet

KOM (2020) 377

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget in-

debærer en reduktion i fiskeriindsatsen for trawlfartøjer, der fisker demersale bestande (som for ek-

sempel jomfruhummer, europæisk kulmule og rød kæmpereje) samt en række fiskeriforanstaltninger

for Sortehavet og Middelhavet, herunder en forbudsperiode for europæisk ål samt for Sortehavet en

autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar. Samlet set vurderes forslaget at have posi-

tive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat-

sen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 377 af den 17. august 2020 fremlagt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. august 2020 i en dansk

sprogudgave.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-

stande i Middelhavet og Sortehavet for 2021. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig,

økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordningen for

den fælles fiskeripolitik (1380/2013). Mere specifikt bygger forslaget på tre overordnede elementer:

For det første fastsætter forslaget i henhold til den flerårige plan af forordning 2019/1022 maksimale

fiskeriindsatser for trawlfartøjer, som fisker demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel

jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere

overfiskeri af demersale bestande i det vestlige middelhav, hvilket der i en længere årrække har være

massive problemer med. I 2020 blev den maksimale tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 % i for-

hold til referenceværdien. I selve forslaget fremgår der ikke et forslag til reduktion, men Kommissio-

nen har i forlængelse af forslaget fremlagt et non-paper, som foreslår en 15 % reduktion af fiskeriind-

satsen i forhold til 2020.

For det andet bygger forslaget på foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for

Fiskeri i Middelhavet (GFCM) i 2018 og 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter

blandt andet en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og fangst- og indsatsbegrænsnin-

ger for henholdsvis små pelagiske bestande og for demersale bestande i Adriaterhavet. Med hensyn til

ål omfatter foranstaltningerne en årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal

fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr.

1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlems-

staten.

For det tredje bygger forslaget på foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM og finder anvendelse i

Sortehavet. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt

11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på

150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 2020-niveauerne.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som fastholder Kommissionens forslag om en 15 %

reduktion af fiskeriindsatsen for demersale bestande i det vestlige Middelhav for 2021.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget.

Samlet set vurderes forslaget at

have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, i det der lægges op til en reduktion af fiskeri-

indsatsen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelha-

vet. Der er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt. Det gav ikke anledning til bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensig-

ten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser i den sammenhæng positivt på Kommissionens

forslag, som indebærer, at der for anden gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i

Middelhavet og i Sortehavet, som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for demersale bestande

i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt

fiskeri også i Middelhavet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om fælles ernæringsmærke, ernæringsprofiler og oprindel-

sesmærkning

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det fremgår af Kommissionens Jord til bord-strategi, at Kommissionen vil foreslå etableringen af et

fælles ernæringsmærke, og vil genoptage arbejde med etablering af ernæringsprofiler til støtte for

anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger. Formandskabet har på den baggrund fremlagt

et udkast til rådskonklusioner om et fælles ernæringsmærke, ernæringsprofiler samt udvidede krav

om obligatorisk oprindelsesmærkning, der skal sætte rammen for Kommissionens fremtidige ar-

bejde. Rådskonklusionerne støtter op om Kommissionens udmelding i Jord til bord-strategien, idet

Kommissionen samtidig opfordres til at prioritere konsekvensanalyser af disse kommende initiati-

ver. Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Rådskon-

klusionerne har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Sagen er på dagsor-

denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har med baggrund i Kommissionens Jord til bord-strategi fremlagt et udkast til råds-

konklusioner om et fælles ernæringsmærke, ernæringsprofiler samt udvidede krav om obligatorisk op-

rindelsesmærkning, der skal sætte rammen for Kommissionens fremtidige arbejde med disse tre sager.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Det fremgår af Jord til bord-strategien, at Kommissionen, for at styrke forbrugernes mulighederne for

at vælge sund kost, vil foreslå indførelsen af en harmoniseret obligatorisk ernæringsmærkning. Kom-

missionen vil endvidere udvikle ernæringsprofiler, som skal fastsætte EU-regler for, hvornår virksom-

hederne på frivillig basis må bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af fødeva-

rer. Derudover fremgår det af Jord til bord-strategien, at Kommissionen vil overveje at foreslå en udvi-

delse af kravene om obligatorisk oprindelsesmærkning.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15-16. december 2020 med henblik

på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

I Kommissionens Jord til bord-strategi fra maj 2020 fremgår det, at Kommissionen, for at styrke for-

brugernes mulighederne for at vælge sund kost, vil foreslå indførelsen af en harmoniseret obligatorisk

ernæringsmærkning. Kommissionen vil endvidere udvikle ernæringsprofiler, som skal fastsætte EU-

regler for, hvornår virksomhederne på frivillig basis må bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i

markedsføringen af fødevarer. Derudover fremgår det af Jord til bord-strategien, at Kommissionen vil

overveje at foreslå en udvidelse af kravene om obligatorisk oprindelsesmærkning

Formandskabet har på den baggrund fremlagt et udkast til rådskonklusioner.

Ernæringsmærke og ernæringsprofiler

I forslaget til rådskonklusioner udtrykker medlemsstaterne deres opbakning til Kommissionens ud-

melding i Jord til bord-strategien om, at den vil foreslå etableringen af et fælles ernæringsmærke, og

vil genoptage arbejde med etableringen af ernæringsprofiler til støtte for anvendelsen af ernærings- og

sundhedsanprisninger, idet Kommissionen samtidig opfordres til at prioritere en konsekvensanalyser

af disse kommende initiativer.

I Kommissionens Jord til bord-strategi er det angivet, at der ønskes en harmonisering af ernærings-

mærkning i EU for at forbedre forbrugernes muligheder for at træffe informerede og sundhedsbevidste

valg om fødevarer.

Kommissionen har samtidigt med offentliggørelsen af Jord til bord-strategien offentliggjort en rap-

port

om anvendelse af ernæringsmærkning i EU-landene (som for eksempel det nordiske Nøglehul og

det franske Nutri-Score). Rapporten beskriver disse mærkers indvirkning på det indre marked og for-

brugeres købsadfærd samt vurderer behovet for harmonisering på området. Konklusionen lyder, at der

bør introduceres en obligatorisk, harmoniseret ernæringsmærkning i EU. Et sådant mærke kan dels

hjælpe forbrugerne med at foretage sundhedsbevidste fødevarevalg, dels forventes at påvirke fødevare-

virksomhedernes motivation til at reformulere deres produkter positivt.

Et fælles ernæringsmærke skal ifølge udkastet til rådskonklusioner være baseret på et fagligt funderet

grundlag herunder en hensyntagen til nationale kostråd. Det skal nemt kunne opfattes af forbrugerne

og udvikles i samarbejde med interessenterne. Disse kriterier skal også indgå i Kommissionens konse-

kvensanalyse til brug for et fremtidigt forslag om et fælles ernæringsmærke.

KOM (2020) 207 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende anvendelse af supplerende udtryks-

og præsentationsformer for næringsdeklarationsoplysninger.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Kommissionen vil ifølge Jord til bord-strategiens tidsplan fremlægge et forslag om obligatorisk EU-

ernæringsmærkning i 4. kvartal 2022.

Kommissionen har også angivet i Jord til bord-strategien, at den vil undersøge mulighederne for at ud-

vikle såkaldte ernæringsprofiler. I REFIT-undersøgelsen fra 2015 er det blevet undersøgt, om der sta-

dig var behov for ernæringsprofiler. Evalueringen af Ernærings- og sundhedsanprisnings-forordnin-

gen

konkluderer, at etableringen af ernæringsprofiler stadig er relevant og nødvendigt for at opnå for-

målet i ernærings- og sundhedsanprisningsforordningen med at sikre forbrugerne beskyttelse mod

vildledning.

Ernæringsprofilerne skal ifølge Kommissionens rapport sikre, at fødevarer, der samlet set udgør et

usundt valg, eksempelvis ud fra indholdet af sukker, salt og fedt, ikke kan anprises med ernærings- og

sundhedsanprisninger. Ernæringsprofilerne er forudset i Ernærings- og sundhedsanprisningsforord-

ningen 1924/2006, og Kommissionen fremsatte i 2009 forslag om etablering af ernæringsprofiler.

Dengang mødte forslaget både modstand internt i Kommissionen og fra Europa-Parlamentet, og for-

slaget blev aldrig vedtaget. Rådet opfordrer i rådskonklusionerne Kommissionen til også at gennem-

føre en konsekvensanalyse for etableringen af ernæringsprofiler i henhold til ernærings- og sundheds-

anprisningsforordningen.

Oprindelsesmærkning

Det fremgår af Kommissionens Jord til bord-strategi, at Kommissionen vil overveje at introducere

yderligere obligatorisk oprindelsesmærkning for en række fødevarekategorier med den begrundelse, at

det skal fremme et bæredygtigt valg hos forbrugeren. Det er ikke givet, at der skal fremsættes forslag til

regler om yderligere obligatorisk oprindelsesmærkning. Denne beslutning vil blive truffet på baggrund

af en konsekvensanalyse.

I regi af handelsnormerne har medlemsstaterne bragt på bane, at reglerne for honning bør strammes

op, således at blandinger af honning skal mærkes med konkrete lande.

Et eventuelt forslag om udvidelse af reglerne forventes fremlagt af Kommissionen i 4. kvartal af 2022.

Det er forventningen, såfremt Kommissionen efter en konsekvensanalyse fremsætter forslag om yder-

ligere obligatorisk oprindelsesmærkning, at et sådan forslag vil vedrøre mælk samt mælk og kød som

ingrediens. I forhold til en forbedret oprindelsesmærkning af blandinger af honning, er det forventnin-

gen, at et forslag herom vil indgå i et forslag fremsat under handelsnormerne i 2021-2022.

Tidligere rapporter fra 2013 og 2015

udarbejdet af Kommissionen peger på, at yderligere obligatorisk

oprindelsesmærkning vil fordyre fødevarerne, idet hovedparten af meromkostninger ved produktionen

vil ende som en byrde hos forbrugerne. Selvom forbrugerne er interesseret i mere oprindelsesmærk-

ning, er de ikke villige til at betale for denne information. Derfor konkluderede Kommissionen på da-

værende tidspunkt, at der ikke var grundlag for at etablere yderligere regler om obligatorisk oprindel-

sesmærkning.

SWD (2020) 95 Resumé af evaluering af forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med

hensyn til ernæringsprofiler og sundhedsanprisninger af planter og deres tilberedninger og de generelle regler for deres anven-

delse i fødevarer

KOM(2013) 755, KOM(2015) 204, KOM(2015) 205.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

I udkastet til rådskonklusioner hilses Kommissionens initiativ om en bedre oprindelsesmærkning vel-

komment. Konklusionerne støtter særligt op om udarbejdelsen af en konksekvensanalyse på området.

Rådkonklusionerne specificerer i detaljer, hvad en kommende konsekvensanalyse bør afdække, herun-

der de økonomiske byrder, forbrugernes valg samt effekten på en bæredygtig produktion. Disse anbe-

falinger kan man fra dansk side være tilfredse med.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig

selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusio-

nerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark. Der vil blive foretaget konsekvensvurde-

ringen af forslag, når Kommissionen præsenterer dem.

Oprettelsen af et obligatorisk harmoniseret EU-ernæringsmærke og en eventuel udvidelse af krav om

obligatorisk oprindelsesmærkning for en række fødevarer, vil afhængig af udformningen kunne være

forbundet med økonomiske omkostninger. De økonomiske omkostninger vil skulle undersøges nær-

mere, hvis Kommissionen vælger at fremlægge et forslag til et obligatorisk harmoniseret EU-ernæ-

ringsmærke samt forslag til en udvidelse af krav om obligatorisk oprindelsesmærkning. Kommissions

forslag forventes fremlagt i 4. kvartal 2022.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Det gav anledning til følgende høringssvar:

DI Fødevarer er tilfredse med indholdet af konklusionerne. Konkret bakker DI Fødevarer op om etab-

leringen af et fælles ernæringsmærke, men det bør baseres på et fagligt funderet grundlag herunder en

hensyntagen til nationale kostråd. Det skal nemt kunne opfattes af forbrugerne og udvikles i samar-

bejde med interessenterne. DI Fødevarer håber, at et eventuelt fælles harmoniseret ernæringsmærke

ikke bliver indført på bekostning af Nøglehullet. DI Fødevarer er enige i, at der er behov for etablerin-

gen af ernæringsprofiler, og bakker op om disse.

I forhold til øget oprindelsesmærkning er DI Fødevarer stærkt imod at udvide denne mærkning. Yder-

ligere obligatorisk oprindelsesmærkning vil fordyre fødevarerne, idet hovedparten af meromkostnin-

ger ved produktionen vil ende som en byrde hos forbrugerne. Selvom forbrugerne er interesseret i

mere oprindelsesmærkning, er de ikke villige til at betale for denne information. Derfor mener DI Fø-

devarer, at det er en forudsætning, at der udarbejdes en konsekvens analyse på området. Rådskonklu-

sionerne specificerer i detaljer, hvad en kommende konsekvensanalyse bør afdække, herunder de øko-

nomiske byrder, forbrugernes valg samt effekten på en bæredygtig produktion. DI Fødevarer bakker

også op om, at en konsekvensanalyse skal tage højde for dette.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

De Samvirkende Købmænd finder det vigtigt, at der ikke introduceres flere handelsnormer med mærk-

ningsregler, og at man i Danmark kan holde fast i nøglehulsmærket, som fungerer godt.

De Samvirkende Købmænd bemærker, at i forhold til udvidelse af kravene om obligatorisk oprindel-

sesmærkning, at argumentet om, at forbrugerne kan foretage et bæredygtigt valg ikke holder. Selvom

man måtte vælge en vare fremstillet af en råvare med oprindelse ”tæt på”, er det ikke sikkert, den

i sin

helhed er mere bæredygtig end en tilsvarende vare fremstillet af en råvare med oprindelse længere

væk, idet produktionsmetoder, arbejdsmiljøforhold og mange andre aspekter også indgår i en mo-

derne opfattelse af bæredygtighed.

De Samvirkende Købmænd ser med stor bekymring på den evigt voksende mængde af informationer,

der skal indgå i den obligatoriske mærkning af fødevarer. Forordning 1169/2011 medførte allerede

mange nye krav, hvor især reglerne om særlig mærkning af allergener, obligatoriske næringsdeklara-

tion og senest den primære ingrediens har kostet, og fortsat vil koste, meget store administrative byr-

der og konkrete udgifter.

Hvis der fastsættes yderligere specifikke regler om oprindelsesmærkning, vil dette betyde mindre flek-

sibilitet, flere byrder og et stigende resurseforbrug. Det er på stående fod ikke muligt at sætte tal på,

hvad det økonomisk vil betyde. Men fleksibiliteten bliver mindre, da det kræver særlig adskillelse af

råvarer og emballager, som også vil fordyre produktet.

De Samvirkende Købmænd finder yderligere krav om oprindelsesmærkning af mælk samt mælk og

kød, som indgår som ingrediens, unødvendig, da man allerede har regler om oprindelsesmærkning af

den primære ingrediens, som jo også gælder mælk og kød, hvis aktuelt. Disse regler er netop trådt i

kraft, og vi opfordrer til, at vi ikke indfører yderligere krav, førend effekten ved indførslen af denne re-

gel er kendt. De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at lade leverandørerne bruge mere detaljeret

oprindelsesmærkning som en konkurrenceparameter, i stedet for at indføre flere regler. Der er mange

leverandører, der allerede bruger oprindelsesmærkning på varer, hvor det ikke er et lovkrav. De Sam-

virkende Købmænd opfordrer derfor til at, at der for dansk side arbejdes for, at der ikke fastsættes

flere regler om oprindelsesmærkning, end dem man allerede har.

I forhold til harmoniseret ernæringsmærkning er De Samvirkende Købmænds holdning, at lovgivning

bør indføres på EU-niveau. Det gør det lettere i forhold til samhandel og import af fødevarer. Samtidig

vil en harmoniseret ernæringsmærkning skabe en større genkendelighed for forbrugerne. Det er disse

forhold, der særligt kan tale for at harmonisere området. De Samvirkende Købmænd støtter ernæ-

ringsmærkning, hvor formålet er:

- At give forbrugere supplerende oplysninger, for at informere dem om sundere valg af fødevarer

- At give virksomhederne et incitament for at udvikle produkter i en sundere retning.

Det ovenfor nævnte formål støtter op om den positive ernæringsmærkning. Omvendt er De Samvir-

kende Købmænd som udgangspunkt skeptiske for en ordning, som virker som en form for advarsels-

mærkning. Dette er også baggrunden for, at De Samvirkende Købmænd i nu mere end 10 år har bakket

op om ernæringsmærket Nøglehullet. De Samvirkende Købmænd vil kraftigt anbefale, at området kun

harmoniseres, hvis vi kan opnå en ordning, der kan opfylde formålet i alle EU-medlemsstater, så vi re-

elt hjælper forbrugeren til at træffe et sundere valg. Det er vigtigt, at de varer/salgssituationer, der på

nuværende tidspunkt er undtaget kravet om næringsdeklaration fortsat er undtaget også ved ernæ-

ringsmærkning.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

De Samvirkende Købmænd støtter generelt en revision af handelsnormerne. Ud over mærkningsregler

er der også regler for eksempel vedrørende opbevaring af æg, der kan være vanskeligt at håndtere i

praksis.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er meget forskellige holdninger blandt medlemsstaterne til både ernæringsmærkning og oprindel-

sesmærkning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at der i EU og Danmark er behov for en styrket indsats mod overvægt og for

fremme af folkesundheden, og bedre oplysninger til forbrugerne på fødevarer er et vigtigt redskab i ar-

bejdet for at fremme et sundere valg af fødevarer. Regeringen støtter derfor et fælles og obligatorisk

ernæringsmærke baseret på et fagligt funderet grundlag og er enig i rådskonklusionernes oplæg til

Kommissionens videre arbejde hermed.

Regeringen ønsker samtidig, at nationale frivillige mærkningsordninger, som Nøglehullet, skal kunne

fortsætte parallelt.

Regeringen støtter endvidere, at Kommissionen genoptager arbejdet med etablering af ernæringsprofi-

ler, der i henhold til anprisningsforordningen skulle være gennemført i 2009.

Regeringen finder, at oprindelsesmærkning for andre fødevarer end dem, som der allerede kræves ob-

ligatorisk oprindelsesmærkning for, bør gives på frivillig basis, da dette vil være tilstrækkeligt til at til-

godese forbrugernes ønsker, og samtidig give producenter, der har en markedsinteresse i at oprindel-

sesmærke deres produkter, mulighed for aktivt vælge dette til.

Ved eventuelt etablering af yderligere obligatorisk oprindelsesmærkning ønsker man fra regeringens

side at afvente erfaringerne fra de nye regler om oprindelsesmærkning af den primære ingrediens, og

man lægger vægt på, at nuværende mærkningsregler først og fremmest bør overholdes, herunder at

der ikke indføres barrierer på det indre marked ved indførelse af nationale mærkningsregler/særreg-

ler.

Regeringen støtter endvidere, at Kommissionen udarbejder konsekvensanalyse af yderligere obligato-

risk oprindelsesmærkning, herunder at konsekvenserne for miljø og klima belyses.

Regeringen støtter endvidere at ændre reglerne for honning, således at blandinger af honning frem-

over skal mærkes med specifikke lande.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om Jord til bord-strategien har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. ok-

tober 2020 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Rådskonklusioner om et EU-dyrevelfærdsmærke

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det fremgår af Kommissionens Jord til bord-strategi, at Kommissionen vil overveje muligheden for

et EU-dyrevelfærdsmærke. Formandskabet har på den baggrund fremlagt udkast til rådskonklusio-

ner om dyrevelfærdsmærkning i EU. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15.

–

16. december 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne.

Baggrund

Formandskabet har med baggrund i Kommissionens Jord til bord-strategi fremlagt et udkast til råds-

konklusioner om dyrevelfærdsmærkning i EU.

Det fremgår af jord til bord-strategien, at Kommissionen vil overveje mulige tilgange til dyrevelfærds-

mærkning som et middel til bedre at overføre værdi ned igennem fødevarekæden. Strategien kommer

ikke nærmere ind på en tidshorisont for et EU-dyrevelfærdsmærke.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik

på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

I Kommissionens Jord til bord-strategi KOM(2020)381 fra maj 2020 sættes fokus på, hvordan dyre-

velfærden kan forbedres i EU. Kommissionen anfører i den forbindelse, at man vil overveje mulige til-

gange til dyrevelfærdsmærkning som et middel til bedre at overføre værdi ned igennem fødevarekæ-

den.

I formandskabets udkast til rådskonklusioner understreges det, at det overordnede formål med et EU-

dyrevelfærdsmærke bør være at forbedre dyrevelfærden for så mange fødevareproducerende dyr som

muligt. Endvidere fremhæves det, at en fælles EU-mærkningsordning for fødevarer produceret med

højere dyrevelfærdsstandarder end kravene fastsat i EU-lovgivningen kan hjælpe forbrugerne, der ef-

terspørger produkter med højere dyrevelfærd til at genkende sådanne produkter. Samtidig vil produ-

centerne få direkte andel i den højere pris, som forbrugerne betaler, hvilket bidrager til øget dyrevel-

færd i EU. Der henvises også til de allerede etablerede og succesfulde nationale dyrevelfærdsmærker i

nogle medlemsstater.

Endvidere opfordres Kommissionen til

–

i overensstemmelse med de netop vedtagne rådskonklusio-

ner om Jord til bord-strategien

–

at vurdere virkningen af en EU-regelramme med kriterier for en

mærkningsordning for dyrevelfærd, der kan bidrage til øget dyrevelfærd, større markedstransparens,

flere valgmuligheder for forbrugerne og en mere rimelig kompensation for husdyr med et højere dyre-

velfærdsniveau samt lige konkurrencevilkår. Desuden skal der tages hensyn til frivillige nationale erfa-

ringer med dyrevelfærdsmærkning, samtidig med at yderligere administrative byrder reduceres mest

muligt.

Særligt opfordres Kommissionen til, at

udvikle et mærkningssystem med flere niveauer, der giver producenter incitament til at forbedre

dyrevelfærden

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

udvikle et EU-harmoniseret mærke med relevante, målbare og verificerbare kriterier, der går ud

over EU-lovgivningen, og som mindst skal være opfyldt for at kunne bruge EU's dyrevelfærds-

mærke og de beskyttende termer, herunder skal der tages hensyn til medlemsstaternes særlige for-

hold for at undgå, at nogle af dem udelukkes fra mærkningen.

forbrugernes mulighed for at genkende fødevarer, der er produceret i henhold til kravene.

der sker en gradvis inddragelse af alle husdyrarter i ordningen, hvor de dyrearter, der i dag er om-

fattet af EU-lovgivning, prioriteres, og kriterierne dækker gennem hele dyrenes livstid, inkl. trans-

port og slagtning, og med behørig hensyntagen til alle deres leveforhold.

udvikle et standardiseret EU-logo og fastlægge let forståelig beskyttede termer.

de dyrevelfærdsbestemmelser, der er fastlagt i EU-lovgivningen om økologisk landbrug og kravene

i eksisterende EU-kvalitetsordninger, f.eks. oprindelsesmærkning, skal passende integreres i en

EU-dyrevelfærdsmærke.

Mærket ikke skal hindre medlemsstater, som i deres nationale lovgivning stiller højere krav til dy-

revelfærden end den gældende EU-regulering.

der skal være et samspil mellem de eksisterende nationale og EU-dækkende dyrevelfærdsmærker.

tage hensyn til mulige administrative byrde i forbindelse med det EU-dækkende dyrevelfærds-

mærke.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

De lovgivningsmæssige rammer for det danske dyrevelfærdsmærke er fastsat i bekendtgørelsen nr.

1441 af 4. december 2019 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig

selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusio-

nerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Oprettelsen af et EU-dyrevelfærdsmærke, som enten vil være frivilligt eller obligatorisk at anvende for

producenter, vil afhængig af udformningen heraf kunne være forbundet med økonomiske omkostnin-

ger. De økonomiske omkostninger vil skulle undersøges nærmere, hvis Kommissionen vælger at frem-

lægge et forslag om et EU-dyrevelfærdsmærke.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Det gav anledning til følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i de elementer, som Rådet anbefaler, at Kommissionen

tager i betragtning i deres vurdering af mulighederne for et EU-dyrevelfærdsmærke. Landbrug & Føde-

varer udtrykker dog bekymring for, at ordninger som for eksempel oprindelsesmærkning skal kunne

integreres i et dyrevelfærdsmærke. Oprindelsesmærkning har som udgangspunkt ikke noget med dyre-

velfærdsmærkning at gøre. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til at oprindelsesmærkning ikke

indgår som en del af et EU-dyrevelfærdsmærke.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Dyrerenes Beskyttelse mener, at det er afgørende, at en eventuel ny fælles europæisk mærkeordning

sikrer både troværdighed og gennemsigtighed, og at mærket giver et reelt incitament til at forbedre dy-

revelfærden for produktionsdyrene i EU. Dyrenes Beskyttelse finder derudover, at mærket ikke bør bi-

drage til øget forvirring i forhold til de velfungerende mærkningsordninger, som allerede eksisterer i

medlemsstaterne herunder eksempelvis

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i Danmark.

Dyrenes Be-

skyttelse peger på, at det vil være en fordel for forbrugerne, hvis mærket udformes, så det kan vejlede

forbrugerne om alle kød- og mejeriprodukters niveau for dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse bemærker, at rådskonklusionerne indeholder flere positive forslag og fremhæver

særligt, at det er beskrevet, at der skal ske en gradvis inddragelse af alle husdyrarter i ordningen, hvor

de dyrearter, der i dag er omfattet af EU-lovgivning, prioriteres, og kriterierne dækker gennem hele

dyrenes levetid, inklusiv slagtning og transport, og med behørig hensyn til alle deres leveforhold. Dyre-

nes Beskyttelse bemærker, at det er afgørende, at et eventuelt europæisk dyrevelfærdsmærke inklude-

rer alle produktionsled, så samtlige dyrevelfærdsmæssige aspekter belyses for forbrugerne. Ethvert dy-

revelfærdsmærke bør som minimum beskytte dyr mod eksempelvis lange transporter og aflivning

uden forudgående bedøvelse, udover bedre leveforhold under opvæksten, og det er afgørende for det

eventuelle europæiske dyrevelfærdsmærkes troværdighed, at dette krav fastholdes.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at et eventuelt europæisk dyrevelfærdsmærke bliver obligatorisk for

medlemsstaterne, samt at et eventuelt dyrevelfærdsmærke fokuserer på gennemsigtighed ved at belyse

produktionsmetoder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne er opbakning til rådskonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter ideen om et EU-dyrevelfærdsmærke for at øge niveauet af dyrevelfærd i EU og støt-

ter derfor generelt vedtagelsen af rådskonklusionerne om fælles dyrevelfærdsmærkning i EU.

Overordnet set lægger regeringen stor vægt på, at et EU-dyrevelfærdsmærke baseres på det danske dy-

revelfærdsmærke og de danske erfaringer hermed. Regeringen lægger stor vægt på at kunne opret-

holde det danske mærke, såfremt EU-mærket ikke vurderes at være ambitiøst nok.

Regeringens lægger vægt på, at der ligesom for det danske mærke udarbejdes kriterier for et EU-dyre-

velfærdsmærke, hvor der alene stilles krav til dyrevelfærden, og at der er tale om et niveaudelt system

med stigende krav til dyrevelfærden.

Det er regeringens holdning, at et fælles EU-dyrevelfærdsmærke skal have til formål at fremme dyre-

velfærden for flest mulige dyr i EU. Regeringen finder, at et markedsdrevet dyrevelfærdsmærke kan

bidrage til dyrevelfærden ved at lade forbrugerne fremme dyrevelfærden gennem deres indkøb. Et

mærke kan være med til at skabe større efterspørgsel efter produkter med højere dyrevelfærd, og det

vil betyde, at mærket bidrager til vækst i produktioner, hvor der er ekstra fokus på dyrevelfærd. Denne

vækst sikrer, at flere dyr får bedre dyrevelfærd, der igen giver forbrugerne et større udbud af dyrevel-

færdsmærkede, animalske produkter. Dette vil muligvis også kunne medvirke til at øge de danske ek-

sportmuligheder på det indre marked.

Endelig lægger regeringen vægt på, at det skal være frivilligt for producenter, om de vil tilslutte sig et

fælles EU-dyrevelfærdsmærke, ligesom det er frivilligt at tilslutte sig det danske dyrevelfærdsmærke,

men at det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at tilbyde ordningen til sine producenter.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om Jord til bord-strategien har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. ok-

tober 2020 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af for-

ordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og af

forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester

KOM (2020) 208

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde i maj 2020 en såkaldt RETIT

-rapport om evaluering af pesticidforordnin-

gen og forordningen om maksimalgrænseværdier (MRL) for pesticidrester i fødevarer. Formand-

skabet har på den baggrund fremlagt et udkast til rådskonklusionerne, der er Rådets reaktioner på

Kommissionens opmærksomhedspunkter i REFIT-rapporten. Rådskonklusionerne har ingen lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 15.-16. december 2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. maj 2020 en REFIT-rapport om funktion og effektivitet af pesticid-

forordningen og forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester. De to forordninger er

lovgrundlaget i EU og nationalt for henholdsvis vurdering og godkendelse af pestcider og vurdering af

og fastsættelse af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer.

REFIT-rapporten har ophæng i Kommissionens arbejdsprogram fra 2016, hvori det fremgår, at en eva-

luering af pesticidlovgivningen vil være omfattet af Kommissionens REFIT-program.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Kommissionen fremlagde i maj 2020 en REFIT-rapport om funktion og effektivitet af pesticidforord-

ningen og forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester. Kommissionen konkluderer i

Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) skal sikre, at EU-lovgivningen på en effektiv måde giver

resultater, der er gode for borgerne og virksomhederne med så få omkostninger som muligt. REFIT sigter mod at forenkle EU-

lovgivningen, fjerne unødvendige byrder og tilpasse de gældende love til den aktuelle virkelighed uden at gå på kompromis med

de politiske målsætninger.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

REFIT-rapporten, at der ikke er behov for fuld revision af pesticidforordningen, men derimod en styr-

ket implementering, hvorimod Kommissionen ikke er afvisende overfor at åbne forordningen om mak-

simalgrænseværdier og pesticidrester for egentlig revision, særligt med hensyn til at adressere proble-

matikken med importtolerancer for særligt problematiske stoffer, som falder for afskæringskriterierne.

Kommissionens rapport lister 16 tiltag til at forbedre gennemførelsen af forordningerne med henblik

på at forenkle eller styrke den nuværende lovgivningsmæssige ramme. De omfatter både igangværende

indsatser, påmindelse om forpligtelser samt forslag om nye tiltag adresseret til henholdsvis Kommissi-

onen, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og medlemsstaterne. Kommissionens 16

tiltag omhandler blandt andet nedbringelse af forsinkelser i godkendelsesansøgninger, bedre gennem-

førsel af afskæringskriterierne (kriterier hvis opfyldelse som hovedregel medfører, at stoffer ikke kan

godkendes til brug, eksempelvis kræftfremkaldende egenskaber) og øget tilsyn med dispensationer til

ikke-godkendte sprøjtemidler.

Pesticidforordningen

Rådskonklusionerne er kommentarer til Kommissionens opmærksomhedspunkter i REFIT-rapporten,

hvor især følgende forhold betones: 1) Forsinkelser i godkendelsesansøgninger: Det kan blandt andet

håndteres ved, at Kommission hurtigere end hidtil sender forslag til afstemning efter vurderinger er

tilgængelige fra blandt andet EFSA. 2) Afskæringskriterier: Der er støtte til Kommissions forslag om at

der kun skal foretages en fuld vurdering, hvis det er sikkert, at stoffet ikke vil falde for afskæringskrite-

rierne. 3) Beskyttelsesmål: Der er støtte til Kommissionens indsats i forhold til udvikling af en metode,

som vil gøre det muligt at sætte særlige beskyttelsesmål for bier og andre bestøvere. 4) Lavrisikostoffer

og basisstoffer: Adgangen til lavrisikostoffer og basisstoffer som alternativer til øvrige sprøjtemidler

bør fremmes. 5) Brug af grønt diplomati på EU-niveau i forhold til global udfasning af pesticidaktiv-

stoffer, der ikke er godkendt i EU. 6) Dispensationer: at EU vejledning om brug af dispensationer tyde-

liggøres.

Forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer

Der er i rådskonklusionerne generelt en støtte til Kommissionens synspunkter i REFIT-rapporten om

en række områder, hvor der er behov for præciseringer inden for de givne lovgivningsmæssige ram-

mer. Det drejer sig eksempelvis om grænseværdier for forarbejdede fødevarer samt om grænseværdier

for stoffer, der har flere typer anvendelser (eksempelvis både som plantebeskyttelsesmiddel og som

veterinært lægemiddel).

Det fremgår af forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer, at eventuelle

kombinationseffekter af flere stoffer, der samtidigt er til stede i fødevarer, skal inddrages i vurderingen

af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode. Kommission lægger i REFIT-rapporten

op til, at der skal udarbejdes en konkret handlingsplan for at færdiggøre arbejdet med en sådan me-

tode, og dette støttes i rådskonklusionerne.

Kommissionen har i REFIT-rapporten meddelt, at den overvejer, hvordan de miljømæssige aspekter

i tredjelande kan tages i betragtning ved vurderingen af ansøgninger om EU-grænseværdier for pesti-

cidrester i fødevarer på baggrund af brug af midlerne i tredjelande (såkaldte importtolerancer) for

stoffer, der ikke længere er godkendt i EU - samtidig med, at standarder og forpligtelser for internatio-

nal handel overholdes. Hvis det skønnes nødvendigt, vil Kommissionen overveje en revision af forord-

ningen for at styrke dens miljødimension og foretage relevante tilpasninger i forhold til godkendelses-

proceduren for pesticider. Rådet bakker i rådskonklusionerne Kommissionen op i dette samtidig med,

at nødvendigheden af at tage emnet op i de relevante internationale fora understreges.

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Kommissionen vurderer i REFIT-rapporten, at der ikke har vist sig en speciel risiko, der nødvendiggør

en hurtig prioritering af fastsættelse af særlige grænseværdier for pesticidrester i foderprodukter.

Denne vurdering anerkendes i rådskonklusionerne samtidig med en prioritering af vejledningsmateri-

ale om ensartet vurdering og opfølgning på fund af pesticidrester i foder.

I rådskonklusionerne bemærkes, at forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i føde-

varer, vurderes at være et passende regelsæt til også at inkludere grænseværdier for rester af biocider i

fødevarer, da rester af biocider, som for pesticider, stammer fra et bevidst brug.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, da der ikke er tale om stillingtagen til et konkret lovgiv-

ningsmæssigt forslag.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne giver ikke i sig selv anledning til lovgivningsmæssige initiativer.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig

selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusio-

nerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Gennemførelsen af Kommissionens 16 tiltag til at forbedre gennemførelsen af forordningerne, vil af-

hængig af udformningen kunne være forbundet med økonomiske omkostninger. De økonomiske om-

kostninger vil skulle undersøges nærmere, hvis Kommissionen vælger at gennemføre et eller flere af de

16 tiltag.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug), i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg

og i EU Miljøspecialudvalget. Det gav anledning til følgende bemærkninger:

Dansk Planteværn er enig i, at det ikke er nødvendigt med en revision af pesticidforordningen. Dansk

Planteværn er bekymret i forhold til azolresistens. Der peges på et godkendelsesproblem. Da man ikke

kender de godkendte midler i fremtiden, kan det være problematisk at undersøge aktivstoffer for

krydsresistens. Dansk Planteværn mener, at det er relevant, at maksimalgrænseværdier kan anvendes

på biocidmidler. Og endelig fremfører Dansk Planteværn, at det er hensigtsmæssigt, at EFSA først la-

ver sin risikovurdering, inden der skrides til anvendelse af afskæringskriterier.

Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at der skal arbejdes med kombinationseffekter i forhold til kemi-

ske stoffer i fødevare. Rådet for Grøn omstilling mener, at Kommissionens vejledning om risikovurde-

ring for at beskytte bier skal udvides til bestøvere samt en understregning af, at det også gælder vilde

bier og ikke kun honningbier. Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at det er i alle tilfælde, at der har

været sikker anvendelse ved dispensationer og henviser til neonicotinoider. Rådet for Grøn Omstilling

støtter endvidere, at der fastsættes grænseværdier for pesticidrester i foder, og finder at der bør gøres

en særlig indsats for at undersøge, om der er foder importeret

fra ikke-EU lande findes rester af pesti-

cider, som ikke er tilladt i EU

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at der skal arbejdes med kombinationseffekter i forhold til

kemiske stoffer i fødevare. Danmarks Naturfredningsforening mener endvidere, at det er vigtigt, at

bruge betegnelsen bestøvere, og ikke kun henvise til bier samt at udvide med vilde bier.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

I forhold til pesticidforordningen kan regeringen støtte, at Kommissionen snarest muligt ændrer data-

kravene og vejledning om risikovurderingen for at beskytte bier samt andre bestøvere og fremme af

udviklingen af lavrisikostoffer og godkendelsen af basisstoffer og lavrisikostoffer, hvilket også er af-

spejlet i Pesticidstrategi 2017-21. Regeringen støtter brug af grønt diplomati på EU-niveau i forhold til

global udfasning af pesticidaktivstoffer, der ikke er godkendt i EU. Regeringen vil arbejde for at ned-

rydningsprodukter fra pesticider også skal tages i betragtning i forbindelse med afskæringskriterierne i

pesticidforordningen og at det indføres i vejledningen om dispensationer, at der skal vises sikker an-

vendelse ved dispensationer, som det er tilfældet i Danmark. Regeringen vil desuden arbejde for en

nærmere undersøgelse af problematikken om azolresistens samt fremsætte et forslag om, at det skal

være et krav, at et aktivstof mod svamp (for eksempel azoler) undersøges for risikoen for udvikling af

krydsresistens, førend det kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medi-

cinsk øjemed.

Forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er et vigtigt element i beskyt-

telsen af de danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen støtter intensionen i forordningen om, at græn-

seværdier for tilladt indhold af pesticidrester i fødevarer skal fastsættes på et sundhedsmæssigt accep-

tabelt niveau, men derudover endnu lavere, hvis en effektiv bekæmpelse af skadevoldere herefter fort-

sat vil være mulig. Der bør ved fastsættelse af grænseværdier for pesticidrester tages højde for mulige

kombinationseffekter ved mange forskellige kemiske stoffer i fødevarer. Der arbejdes i EU målrettet

hen mod en harmoniseret metode til dette. Det bemærkes, at der - i fraværet af en harmoniseret me-

tode - ved den danske vurdering af hvert forslag til ændrede grænseværdier for pesticidrester i fødeva-

rer foretages en overslagsmæssig vurdering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde

for kombinationseffekter. Regeringen ønsker fortsat, at maksimalgrænseværdier for indhold af pesti-

cidrester i fødevarer nedsættes til detektionsgrænsen for de stoffer, som falder for afskæringskriteri-

erne

–

også i forhold til indhold i fødevarer importeret fra tredjelande. Det er dog muligt at ansøge om

en højere grænseværdi (en såkaldt importtolerance), hvis en konkret risikovurdering viser, at stoffet i

denne mængde ikke udgør en forbrugerrisiko. Kommissionen har meddelt, at den overvejer, hvordan

de miljømæssige aspekter i tredjelande kan tages i betragtning ved vurderingen af anmodninger om

importtolerancer for stoffer, der ikke længere er godkendt i EU, samtidig med at standarder og forplig-

telser for international handel overholdes. Regeringen vil støtte Kommissionen i dette arbejde. Rege-

ringen ønsker som udgangspunkt, at der - som for fødevarer - også fastsættes maksimalgrænseværdier

for særlige foderafgrøder og foderprodukter.

Med hensyn til biocidrester ønsker regeringen, at der arbejdes på, at grænseværdier kan fastsættes ud

fra et princip om, at biocidmidlerne

–

lige som plantebeskyttelsesmidler

–

anvendes bevidst, og at re-

ster derfor kan reguleres i sammenhæng med reguleringen af anvendelsen. Muligheden for at udvide

Rådsmøde nr. 3781 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. landbrug og fiskeri 15-16/12-20

forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer til også at omfatte grænsevær-

dier for biocidrester bør derfor undersøges.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.