Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 19/1-21 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. januar 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 19. januar 2021

1) Præsentation af portugisisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-

riet

2) Det europæiske semester 2021: Rådskonklusioner om varslingsrapporten for 2021 samt

euroanbefalingerne for 2021

KOM(2020)745 og KOM(2020)746

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Genopretningsfacilitet

–

forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Ny strategi for håndtering af misligholdte lån (NPL) i kreditinstitutter i EU-landene

KOM(2020)822

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 2 af 47

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af portugisisk formandskabsprogram

1. Resume

Portugal varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2021. Det portugisiske formandskab ventes

på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. EU-landene ventes generelt at

kunne tilslutte sig formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte

sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Portugal har EU-formandskabet i 1. halvår af 2021. Det portugisiske formandskab

ventes på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter

på ECOFIN-området. Portugal ventes overordnet at prioritere genopretningen af

de europæiske økonomier samt en række igangværende økonomiske og finansielle

sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over cen-

trale igangværende ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes det portugisiske formandskab især at

prioritere genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der skal således arbejdes med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og

styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal

blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Under genopretningsfaciliteten skal EU-landene udarbejde genopretningsplaner

med reformer og investeringer, som den finansielle assistance skal finansiere. EU-

landene skal aflevere genopretningsplanerne til Kommissionen inden udgangen af

april 2021.

ECOFIN skal efter EU-landenes aflevering af genopretningsplaner tage stilling til

forslag fra Kommissionen om godkendelse af landenes genopretningsplaner. ECO-

FIN ventes løbende at have horisontale drøftelser om prioriteter og tiltag i EU-

landenes genopretningsplaner.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester,

der i 2021 er midlertidigt tilpasset arbejdet ifm. genopretningsfaciliteten. Tilpasnin-

gen af det europæiske semester medfører bl.a., at EU-landenes genopretningsplaner

vil udgøre landenes primære dokument vedr. økonomisk politik til EU i 2021.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 3 af 47

Kommissionens vurderinger af planerne erstatter Kommissionens normale årlige

landerapporter.

Kommissionen planlægger ikke at offentliggøre udkast til de normale

årlige

landespecifikke anbefalinger

for de lande, der indsender genopretningsplaner.

Kommissionen vil dog offentliggøre en form for anbefaling vedr. EU-landenes fi-

nanspolitik, ligesom Kommissionen fortsat vil fremlægge blandt andet udkast til

rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og konklusioner

om dybdegående analyser af lande med makroøkonomiske ubalancer.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten

og dens im-

plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-

lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i foråret 2021. Der er fort-

sat usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvikling, og Kom-

missionen har meddelt, at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” også vil være

aktiv i 2021 i lyset af COVID-19-krisen. Med den generelle undtagelsesklausul hen-

viser Kommissionen til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for alvorlige øko-

nomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finans-

politik. Det er op til Kommissionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet

i praksis. Kommissionen har efter aktiveringen af klausulen i marts 2020 valgt en

implementering, som indebærer, at der foreløbigt ikke er taget initiativ til henstillin-

ger om nedbringelse af underskud under COVID-19-krisen.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med

styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risici

for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag), fx drøftelser om EU-ram-

merne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver

nødlidende. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande. Risikoreduktions-

tiltag omfatter generelt alle EU-lande uanset deltagelse i bankunionen.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet. Kommissionen ventes i 1. kvartal 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på

hvidvaskområdet, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og

yderligere harmonisering af EU-reglerne på hvidvaskområdet, i opfølgning på

Kommissionens handlingsplan fra maj 2020 og rådskonklusioner fra november

2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at have fokus på arbejdet som led i forskellige hand-

lingsplaner fra Kommissionen, herunder en ny strategi for bæredygtig finansiering,

som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European Green Deal). Der ventes

også et fokus på de allerede fremsatte handlingsplaner for digital finansiering, vide-

reudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån (NPL).

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 4 af 47

Der ventes således blandt andet drøftelser om de fremsatte forslag til forordning

om regulering af kryptoaktiver og forordning om operationel robusthed og ro-

busthed over for cyberrisici ifm. finansielle tjenester, samt forslaget til direktiv om

udvikling af markeder for handel med NPL og forslaget til direktiv om etablering

af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU's implementering af de seneste

anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter, som har stor

betydning for rammevilkårene for danske kreditinstitutter, evt. i løbet af første

halvår af 2021.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at drøfte OECD-arbejdet med beskat-

ning af den digitale økonomi, herunder evt. implementeringen af en mulig OECD-

løsning medio 2021. Derudover ventes ECOFIN at drøfte mulige EU-modeller for

beskatningen af den digitale økonomi, afhængigt af forhandlingerne om en global

aftale i OECD. ECOFIN ventes i den forbindelse at drøfte Kommissionens forslag

til en digital afgift ('digital levy'), som ventes fremsat i 1. halvår 2021.

Herudover ventes formandskabet at fortsætte drøftelserne af forslaget fra 2016 om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

Kommissionen ventes under det portugisiske for-

mandskab at offentliggøre en meddelelse om selskabsbeskatning i det 21. århund-

rede. Det ventes, at formandskabet vil følge op på meddelelsen.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat (FTT),

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde

Der skal arbejdes videre med

EU's fælles sortliste over skattely,

som opdateres halvårligt

og næste gang ifm. ECOFIN 16. februar 2021. Der ventes også et videre arbejde

med sortlisten mhp. mulige styrkelser, herunder ift. udviklingen af et nyt kriterium

for informationsudveksling om reelle ejere af virksomheder mv. og muligvis en ud-

videlse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.

Herudover ventes det, at der vil blive arbejdet videre med en opdatering af

mandatet

for Adfærdskodeksgruppen,

der har ansvaret for at kontrollere EU-landenes overhol-

delse

af EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og for at opdatere sortlisten

over skattely i lyset af de vedtagne kriterier.

På momsområdet ventes ECOFIN at drøfte forslaget om det såkaldt

endelige moms-

system

samt forslag om revision af systemet for momssatser.

På afgiftsområdet er det er muligt, at ECOFIN vil drøfte, hvorledes energibeskat-

ningen kan anvendes til bekæmpelse af klimaforandringer, herunder mhp. indspil

Et såkaldt forstærket samarbejde gør det muligt for mindst ni EU-lande inden for rammerne af EU at gå

videre med et samarbejde, uden at det kræver samtlige EU-landes deltagelse. Det forstærkede samarbejde vedr.

en finansiel transaktionsskat består af Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovenien, Slovakiet,

Spanien, Tyskland og Østrig.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 5 af 47

til Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet, som ventes

fremsat medio 2021.

På toldområdet ventes ECOFIN blandt andet at gøre status for implementeringen

af en ny handlingsplan for toldunionen fra Kommissionen, samt evt. gøre status på

indvirkningen af Brexit på EU's toldbehandling af varehandel.

Den europæiske Grønne Pagt (European Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (European Green Deal) ventes at være en central

prioritet for det portugisiske formandskab, og ECOFIN ventes at skulle arbejde

med de relevante dele af den Grønne Pagt. Det gælder blandt andet strategien for

bæredygtig finansiering samt en mulig EU-standard for grønne obligationer. Kom-

missionen ventes i sommeren 2021 at præsentere en større pakke med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning,

der skal udmønte EU’s øgede 2030-

klimamål, samt forslag til EU’s kvotehandelssystem og CO

-grænsetilpasningsme-

kanismen som nye egenindtægter for EU. Det er en mulighed, at pakken vil blive

genstand for drøftelse på ECOFIN.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes bl.a. en rådshenstilling om decharge på baggrund af revi-

sionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2019.

ECOFIN ventes også at skulle drøfte EU’s institutionelle arkitektur for udviklings-

finansiering, samt forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-møder, her-

under ifm. IMF’s

årsmøde

8.-10. oktober 2021.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De konkrete sager på ECOFIN’s dagsordener i 1. halvår 2021 vil imidlertid kunne

have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 6 af 47

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det portugisiske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2021.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte det portugisiske formandskabs ventede prioriteter i

ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-

beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 7 af 47

Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen og den finansielle regulering for

alle EU-lande ventes fortsat at være en central del af

ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet ventes fremover også

at vedrøre bl.a. styrkelse af euroens internationale rolle.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag

til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen og

godkendes af Rådet efter forslag fra Kommissionen. Ud-

betaling af den finansielle assistance sker i takt med, at

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 8 af 47

landet opnår målsætninger og milepæle i overensstem-

melse med planen.

I 1. halvår 2021 planlægges et arbejde med at operationa-

lisere genopretningsfaciliteten. ECOFIN vil, afhængig af

landenes aflevering af genopretningsplaner til Kommissi-

onen, kunne skulle tage stilling til forslag fra Kommissi-

onen om godkendelse af landenes genopretningsplaner.

ECOFIN ventes derudover at have horisontale drøftelser

om landenes genopretningsplaner.

InvestEU-programmet

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet om et kompromis til oprettelse af et InvestEU-

program 7. december 2020.

Kompromiset er baseret på Kommissionens forslag om

InvestEU af 29. maj 2020 og aftalen om MFF og genop-

retning på DER 17.-21. juli 2020. Forslaget ventes for-

melt vedtaget under det portugisiske formandskab.

InvestEU-programmet har til overordnet formål at

fremme investeringer og virksomheders adgang til finan-

siering i EU. Støtten er efterspørgselsdrevet og markeds-

baseret, dvs. projekter ansøger om støtte på lige markeds-

vilkår.

Kompromis til et InvestEU-program lægger fortsat op til

at oprette et investeringsprogram bestående af tre dele:

InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis

af en garanti fra EU’s budget,

InvestEU-rådgivnings-

organet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling,

InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig da-

tabase til promovering af projekter, der har brug for fi-

nansiering.

InvestEU-fonden skal fortsat erstatte forskellige eksiste-

rende finansieringsinstrumenter under MFF 2014-2020

(f.eks. den Europæiske Fond for Strategisk Investering,

EFSI) for at gøre investeringsstøtten i EU mere effektiv.

InvestEU baseres på en garanti fra EU-budgettet på ca.

26 mia. euro (løbende priser) til finansielle partnere som

fx Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Garantien

understøttes af en hensættelse på 10,5 mia. euro (løbende

priser) fra EU-budgettet.

Kompromiset omfatter mulighed for investeringer i stra-

tegisk vigtige teknologier eller forsyninger, der kan styrke

EU's uafhængighed af tredjelande.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 9 af 47

Instrument til teknisk

støtte til reformgennem-

førelse (’Technical

Sup-

port Instrument’, TSI)

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet om et kompromisforslag til oprettelse af et instru-

ment til teknisk støtte til

reformgennemførelse (’Techni-

cal Support Instrument’, TSI).

Forslaget er baseret på Kommissionen forslag af 28. maj

2020 og aftalen om MFF og genoopretning på DER 17.-

21. juli 2020. Forslaget ventes formelt vedtaget under det

portugisiske formandskab.

Kompromiset lægger op til, at Kommissionen med TSI

kan yde teknisk støtte til reformer igangsat på EU-lande-

nes eget initiativ eller ifm. økonomiske tilpasningspro-

grammer

samt reformer relateret til EU’s

økonomiske

samarbejde, fx de landespecifikke anbefalinger eller gen-

opretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Der vil

i TSI være et særligt fokus på reformer mhp. at fremme

den grønne og digitale omstilling. Støtten fra instrumen-

tet er efterspørgselsdrevet.

Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil

træde i kraft fra 2021. Den samlede finansieringsramme

for gennemførelsen af instrumentet til teknisk støtte til

reformgennemførelse udgør i perioden fra 2021 til 2027

864 mio. EUR (løbende priser).

Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

og Vækstpagten

ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

ringen omhandler overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de

finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et

afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om

ændring af praksis for implementering af reglerne eller

ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-

lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og

behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.

COVID-19. Den nærmere timing ift. det videre forløb er

uklar.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 10 af 47

Forslag til lånefacilitet til

den offentlige sektor som

en del af Mekanismen for

en Retfærdig Omstilling

Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om

etablering af en lånefacilitet i bl.a. Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB) til den offentlige sektor som en del af

en såkaldt Mekanisme for en Retfærdig Omstilling.

Formålet med Mekanismen for Retfærdig Omstilling er

at støtte de regioner og sektorer, der er mest berørt af

omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050. Hensigten

med lånefaciliteten er at støtte offentlige investeringer i

de berørte regioner og sektorer gennem udlån til offent-

lige enheder på lempelige vilkår.

Lånefaciliteten etableres gennem hensættelser for 1,525

mia. euro (2018-priser) og 10 mia. euro i lånekapacitet fra

EIBs egen ramme.

Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i oktober

2020. Forhandlinger med Europa-Parlamentet ventes

igangsat under det portugisiske formandskab.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Det portugisiske formandskab ventes at forsøge at nå

enighed med Europa-Parlamentet om begge dele af for-

slaget.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 11 af 47

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes på teknisk niveau på fremskridt med EDIS

i sammenhæng med fremskridt med tiltag til at reducere

risikoen for nye kriser i den finansielle sektor (risikore-

duktionstiltag).

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-

III (”Basel

IV”)

falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III

–

også omtalt som

”Basel

IV”-anbefalinger).

Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra en ek-

spertgruppe viser, at de nye anbefalinger fra Basel-komi-

téen vil forhøje kapitalkravene i de danske institutter med

ca. en tredjedel i forhold til de gældende kapitalkrav.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-

befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 12 af 47

Et forslag er endnu ikke fremsat. Et forslag vil omfatte

alle EU-lande og vil skulle vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure. Det

ventes, at Kommissionen vil fremsætte et forslag i 1.

halvår 2021.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes i 1. kvartal 2021 at fremsætte for-

kæmpelse

slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-

slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere

harmoniserede regler. Forslagene bygger bl.a. på råds-

konklusionerne fra november 2020 og en handlingsplan

fra Kommissionen fra maj 2020.

Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i december 2019 opnået enighed om forslag i

Rådet. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet

er igangsat. Det portugisiske formandskab ventes at fort-

sætte forhandlingerne.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes i foråret 2021 at fremlægge en ny

tig finansiering

strategi for bæredygtig finansiering. Strategien er en del

af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal).

Indholdet af strategien er fortsat ukendt. Strategien byg-

ger videre på Kommissionens handlingsplan for bære-

dygtig finansiering fra maj 2018.

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 13 af 47

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Der pågår aktuelt forhandlinger om forslaget i Rådet. Det

portugisiske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-

gerne mhp. enighed. Efter rådsenighed skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Der pågår aktuelt forhandlinger om forslaget i Rådet. Det

portugisiske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-

gerne mhp. enighed. Efter rådsenighed skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til be-

økonomi

skatning af den digitale økonomi.

Som en kortsigtet, midlertidig løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om omsætningsskat på visse digitale

tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget indebæ-

rer en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale

ydelser som salg af målrettet reklameplads på internettet,

salg fra visse flersidede platforme (online markedsplad-

ser) og salg af brugergenereret data. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over 750

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 14 af 47

mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU

på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.

Som en langsigtet, permanent løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om indførelse af et såkaldt digitalt fast

driftssted. Forslaget indebærer, at et selskab, uagtet om

det er fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet

efter nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital

tilstedeværelse i et land. Forslaget har indtil videre kun

være genstand for en indledende drøftelse på teknisk ni-

veau. Forhandlingerne blev i første omgang sat i bero for

at afvente afklaring om skatten på digitale tjenester

(DST).

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse

bedst håndteres. På ECOFIN 12. marts 2019 kunne der

ikke opnås enighed om hverken Kommissionens DST-

forslag eller en indskrænket model, der alene omfattede

internetreklamer. Der var derfor enighed om at fokusere

på arbejdet med at finde globale løsninger i OECD-regi.

Kommissionen har ikke trukket forslagene tilbage.

De videre drøftelser af eventuelle EU-forslag til beskat-

ning af den digitale økonomi ventes at afhænge af for-

handlingerne om globale løsninger i regi af OECD, hvor

der arbejdes på enighed senest medio af 2021.

Digital afgift ('digital le- Kommissionen ventes i første halvår af 2021 at fremsætte

vy')

et forslag til en digital afgift.

Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete

udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne

om en global aftale i OECD senest medio 2021. Kom-

missionens forslag ventes drøftet i ECOFIN.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 15 af 47

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Forslaget om konsolidering (CCCTB) betyder, at en virk-

somhed eller koncern med aktivitet i flere lande kun vil

skulle opgøre én samlet indkomst for hele virksomheden

eller koncernen, og ikke længere en indkomst for de for-

skellige enheder i hvert enkelt land.

CCCTB-forslaget indeholder endvidere en fordelings-

nøgle til fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skat-

tepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncer-

nen har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil af-

hænge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskat-

tes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet

på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der

fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets

overordnede formål og hensigt, men også om de mange

teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-

elle landes nationale regler og præferencer er meget for-

skellige.

CCTB-forslaget forventes viderebehandlet under det

portugisiske formandskab.

Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

transaktioner (FTT)

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 16 af 47

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke

omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-

dipapirer (der dog begrænses af anden ny regulering).

Det er muligt, at ECOFIN under det portugisiske for-

mandskab vil gøre status for drøftelserne om det forstær-

kede samarbejde.

Komitologi i Momsko- Kommissionen forventes primo 2021 at fremsætte for-

mitéen

slag om indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i

dag alene er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens

retningslinjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag

ikke bindende.

Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet

vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.

Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-

valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om

fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-

ret flertal i Momskomitéen.

Forslaget om indførelse af komitologi i Momskomitéen

ventes behandlet under det portugisiske formandskab.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 17 af 47

Forslaget forventes viderebehandlet under det portugisi-

ske formandskab.

Reform af systemet for Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

momssatser

dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor

landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at

alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-

værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig

kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-

rer og ydelser.

Forslaget forventes viderebehandlet under det portugisi-

ske formandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering ifm. ECOFIN 6. oktober 2020

er 12 lande på sortlisten, mens 10 lande er på observati-

onslisten.

Under det portugisiske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret ifm. februar-ECOFIN. Der-

udover ventes det portugisiske formandskab at arbejde

videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-

dat og et nyt kriterium 1.4. om informationsudveksling

om reelle ejere samt muligvis en udvidelse af sortlistens

geografiske anvendelsesområde.

Energibeskatning

Kommissionen ventes medio 2021 at fremsætte forslag

til en revision af energibeskatningsdirektivet medio 2021

som en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal

udmønte EU’s øgede 2030-klimamål

(jf. nedenfor).

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 18 af 47

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling til EU’s

kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-

nens forslag til en revision af direktivet.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2022

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2022-

budget på ECOFIN 16. februar 2021.

Kommissionen ventes herefter at fremsætte forslag til

EU’s budget for 2022, hvorefter Rådet fastlægger sin po-

sition til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i juli

2021 under slovensk formandsskab

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i december 2020 sin årsrap-

gettet 2019

port om implementeringen af EU-budgettet i 2019. Rap-

porten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor

Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, medde-

ler Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2019-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2021.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge en

udmøntning af EU’s

større pakke med forslag til revision af EU's klima- og

øgede 2030-klimamål

energiregulering. Dette gælder forslag om energibeskat-

ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-

sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO

-krav til biler og

direktiverne for vedvarende energi og energieffektivitet

mm.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 19 af 47

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til de kommende

forslag i pakken. Enkelte forslag ventes forankret i ECO-

FIN (jf.

nedenfor).

Ændringsforslag til

EU’s

-kvotehandelssystem

(ETS), herunder som ny

egenindtægt for EU

Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag

til revision af EU’s

-kvotehandelsdirektiv (Emissions

Trading System,

ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-

tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-

sion ventede grønne lovpakke "Fit

for 55”

med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-

torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.

Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,

mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret

under ECOFIN.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-

nens kommende forslag.

Forslag til CO

-grænsetil-

pasningsmekanismen

(CBAM), herunder som

ny egenindtægt for EU

Kommissionen ventes i sommeren 2021 at fremlægge et

forslag til en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Adjustment Mechanism,

CBAM), samt forslag til

CBAM som en ny egenindtægt for EU. Forslaget ventes

at være en del af Kommission ventede grønne lovpakke

"Fit

for 55”

med forslag til revision af EU’s energi-

og kli-

malovgivning, der skal udmønte EU’s øgede

2030-kli-

mamål.

Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive

sektorer og skal sikre, at prisen på importerede varer re-

flekterer de heraf forårsagede CO

-udledninger samt fo-

rebygge, at produktion flyttes ud af EU som følge af kli-

marettede initiativer inden for EU.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-

nens kommende forslag.

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 8.-10.

oktober 2021.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 20 af 47

EU’s arkitektur for ud-

ECOFIN nedsatte i april 2019 en Højniveaugruppe, der

i oktober 2019 offentliggjorde en rapport om EU’s nu-

viklingsfinansiering

værende arkitektur for udviklingsfinansiering.

Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger om at reformere

den nuværende indretning af EU’s arkitektur for udvik-

lingsfinansiering, herunder en anbefaling om at oprette

en Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling

mhp. bedst muligt at adressere klima- og udviklingsmæs-

sige udfordringer i lande uden for EU. Resultaterne af

grundige studier af forskellige optioner for at oprette en

Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ven-

tes offentliggjort i foråret 2021.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis drøfte resultaterne af studierne.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 21 af 47

Dagsordenspunkt 2:

Det europæiske semester: Rådskonklusioner

om varslingsrapporten for 2021 samt

euroanbefalingerne for 2021

KOM(2020)745 og KOM(2020)746

1. Resume

ECOFIN ventes 19. januar 2021 at behandle rådskonklusioner om Kommissionens varslings-

rapport 2021 under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens

kommende dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ven-

tes generelt at dele Kommissionens analyse og vurderinger i varslingsrapporten, herunder at EU-

landene inden COVID-19-krisen generelt gjorde fremskridt med at håndtere deres ubalancer,

men at risikoen for ubalancer nu igen er stigende. Konklusionerne ventes desuden at notere sig

Kommissionens beslutning om at udføre dybdegående analyser af de samme 12 lande, som blev

vurderet til at have makroøkonomiske ubalancer i 2020.

Ligeledes ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2021. Anbefalingerne ventes bl.a. at lægge vægt på fortsat at gennemføre midlertidige og

målrettede tiltag for at mindske konsekvenserne af COVID-19-krisen, samt at sikre en genop-

retning, der bidrager til en retfærdig, grøn og digital omstilling. Dertil anbefales eurolandene blandt

andet at styrke ØMU'en.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens varslingsrapport med det

ventede hovedindhold og noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed.

2. Baggrund

Kommissionens pakke af 18. november 2020 med varslingsrapporten under proce-

duren for makroøkonomiske ubalancer og udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021

markerer sammen med Kom-

missionens årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021

starten på det europæiske

semester for 2021.

Kommissionens varslingsrapport 2021 og udkast til anbefalingerne til euroområdet

som helhed i 2021 blev præsenteret på ECOFIN 1. december 2020, jf. samlenotat

oversendt 18. november 2020.

varslingsrapporten

for 2021 konkluderer Kommissionen overordnet, at EU-landene

generelt gjorde fremskridt med at adressere makroøkonomiske ubalancer inden

COVID-19-krisen, men at risikoen for ubalancer nu igen er stigende.

Pakken indeholder også en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som behandles i EPSCO.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst blev offentliggjort 17. september og præsenteret på ECOFIN

6. oktober 2020, hvorefter Rådet vedtog rådskonklusioner om strategien i skriftlig procedure 6. november 2020

ifm. ECOFIN 4. november 2020, jf. samlenotater oversendt hhv. 23. september og 22. oktober 2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 22 af 47

Kommissionen vurderer, at det særligt er risici relateret til offentlig og privat gæld i

EU-landene, der er steget i lyset af krisen, mens risici relateret til betalingsbalance-

overskud og lønkonkurrenceevne generelt er reduceret.

Kommissionen lægger pba. sine vurderinger i varslingsrapporten op til dybdegå-

ende analyser af i alt 12 lande

. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres

en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af

disses karakter og risici. De dybdegående analyser ventes offentliggjort i maj eller

juni 2021 samtidig med Kommissionens vurderinger af landenes konvergens- og

stabilitetsprogrammer. Danmark udpeges igen i år ikke til en dybdegående analyse.

I sit udkast til

anbefalinger til eurolandene som helhed

lægger Kommissionen bl.a. op til,

at eurolandene fortsat skal understøtte økonomien og mindske konsekvenserne af

COVID-19-krisen samt sikre en genopretning, der bidrager til en grøn og digital

omstilling.

Eurolandene skal tage højde for anbefalingerne til euroområdet som helhed i deres

nationale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i

april 2020. Eurolandene forventes ligeledes at tage højde for anbefalingerne i udar-

bejdelsen af genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed ventes efter godkendelsen ifm. ECO-

FIN 19. januar 2021 tiltrådt af DER, før de formelt ventes vedtaget af Rådet. An-

befalingerne til euroområdet godkendes og vedtages alene af eurolandene (og gæl-

der kun eurolandene).

3. Formål og indhold

Rådet ventes ifm. ECOFIN 19. januar 2021 at vedtage konklusioner om Kommis-

sionens varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2021. Eurolandene

skal desuden godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed.

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2021

Rådets konklusioner om varslingsrapporten vil være input til Kommissionens kom-

mende dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Råds-

konklusionerne om varslingsrapporten ventes at lægge vægt på følgende:

1. Rådet noterer sig, at EU-landenes inddæmningstiltag mhp. at mindske spred-

ningen af COVID-19 har forårsaget et hidtil uset og asymmetrisk fald i den

økonomiske aktivitet. Rådet understreger, at de økonomiske støttetiltag er af-

gørende for at afbøde krisens socioøkonomiske konsekvenser.

Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige

og Tyskland.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 23 af 47

2. Rådet anerkender, at stigende smitterater i efteråret 2020, og de efterfølgende

genindførsler af inddæmningstiltag, har reduceret den økonomiske aktivitet

yderligere. Rådet anerkender også den ekstraordinært store usikkerhed om den

økonomiske udvikling i de kommende måneder, og opfordrer til at gennemføre

yderligere målrettede og midlertidige tiltag til at understøtte genopretningen

hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til nuværende og fremtidige risici

for den makroøkonomiske stabilitet.

3. Rådet bifalder den fortsatte implementering af proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer trods krisen samt Kommissionens varslingsrapport for 2021. Rå-

det understreger vigtigheden af at opdage, forebygge og korrigere ubalancer,

som hindrer velfungerende økonomier i EU-landene og EU som helhed samt

en velfungerende ØMU.

4. Rådet er generelt enige i varslingsrapportens vurderinger af risici og udviklingen

i makroøkonomiske ubalancer i EU og euroområdet. Rådet noterer, at EU-lan-

dene havde gjort fremskridt med at adressere makroøkonomiske ubalancer in-

den COVID-19-krisen. Det gælder fx reduktion af ekstraordinært store beta-

lingsbalanceunderskud eller tiltagende kreditvækst, samt faldende privat og of-

fentlig gæld. Fremskridtene har dog været ulige på tværs af EU-lande. De gun-

stige økonomiske forhold op til krisen samt visse strukturelle tilpasninger un-

derstøttede disse korrektioner.

5. Rådet anerkender, at en række eksisterende ubalancer nu forværres pga. krisen,

samt at nye risici kan opstå, særligt relateret til stigende privat og offentlig gæld.

Dertil noterer Rådet, at offentlig gæld og privat gæld, herunder særligt virksom-

hedernes gæld, er steget i alle EU-lande. Gælden er særligt steget i visse lande,

hvor der allerede var identificeret ubalancer eller alvorlige ubalancer relateret til

gæld, som følge af dybe recessioner og behovet for afbøde af COVID-19 krisen

via støttetiltag.

6. Rådet bemærker, at udviklingen i betalingsbalancer ikke er blevet markant på-

virket af COVID-19 krisen endnu. Store betalingsbalanceoverskud i nogle EU-

lande består fortsat, omend de er faldende, mens betalingsbalanceunderskuddet

fortsat er stigende i nogle EU-lande med stor udlandsgæld. Rådet anerkender

mulige risici for bankernes balancer som følge af en potentiel stigning i mislig-

holdte lån, svag profitabilitet i banker samt mulige fald i boligpriser. Dertil no-

terer Rådet sig, at arbejdsløsheden står til at stige, samt at faldet i arbejdspro-

duktiviteten ventes at medføre stigende enhedslønomkostninger i 2020, på trods

af en markant opbremsning i lønvæksten.

7. Rådet bifalder varslingsrapportens fremadskudende tilgang i sin vurdering af ri-

sici vedr. makroøkonomisk stabilitet samt makroøkonomiske ubalancer. Rådet

sætter også pris på den større anvendelse af fremskrivninger og højfrekvensdata

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 24 af 47

som tillæg til den økonomiske fortolkning af "scoreboardet"

under proceduren

for makroøkonomiske ubalancer. Rådet minder om den høje usikkerhed, der vil

være knyttet til enhver prognose under de nuværende hurtigt skiftende omstæn-

digheder, hvilket gør fremadskuende vurderinger af ubalancer udfordrende. Rå-

det opfordrer til at skelne mellem cykliske og strukturelle ændringer i sine vur-

deringer af udviklingen i ubalancer, samt at overveje de aktuelle økonomisk-

politiske tiltags rolle i reduktionen af makroøkonomiske risici på visse områder.

8. Rådet noterer sig Kommissionens intention om at udføre dybdegående analyser

af 12 EU-lande mhp. at vurdere om landenes eksisterende ubalancer er under

afvikling, vedvarende eller tiltagende, og mhp. at gøre status over gennemførte

korrigerende tiltag i de pågældende lande. Rådet opfordrer til, at man også over-

våger udviklingen i risici i de EU-lande, som ikke er udpeget til en dybdegående

analyse. Dette gælder bl.a. mulige risici relateret til stor udlandsgæld samt relativt

høje og stigende, offentlige og private gældskvoter. Rådet anerkender behovet

for at overvåge risici, der potentielt kan opstå som følge af mulig øget økono-

miske divergens, særligt sfa. pandemiens konsekvenser.

9. Rådet er enig i, at genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU), her-

under særligt implementeringen af genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resili-

ence Facility,

RRF), bør benyttes til at gennemføre reformer og investeringer, som

er på linje med de landespecifikke anbefalinger fra 2019 og 2020, og som adres-

serer langvarige, strukturelle makroøkonomiske ubalancer og svag produktivi-

tetsvækst. Rådet opfordrer til, at EU-landene gennemfører passende politiske

tiltag mhp. at adressere ubalancer og for at øge produktiviteten og vækstpoten-

tialet, herunder ifm. implementeringen af genopretningsplanerne. Rådet under-

streger derfor behovet for en hurtig implementering af genopretningsfaciliteten,

herunder genopretningsplanerne.

10. Rådet vil drøfte lovgivningen vedrørende proceduren for makroøkonomiske

ubalancer som del af en evaluering af EU’s rammer for koordination af økono-

misk politik.

Anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021

Eurolandene ventes ifm. ECOFIN 19. januar 2021 at godkende økonomiske-poli-

tiske anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med Kommissionens udkast

af 18. november 2020 og ventes at lægge vægt på følgende:

1. Understøttelse af genopretningen



I lyset af sundhedskrisen bør finanspolitikken i eurolandene fortsat understøtte

økonomien i alle eurolande i 2021.

Et sæt økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer i EU-landene.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 25 af 47



Eurolandenes politiske tiltag og timingen af disse bør være tilpasset landespeci-

fikke forhold og være midlertidige og målrettede. Eurolandene bør fortsat ko-

ordinere tiltag mhp. effektivt at adressere pandemien samt understøtte økono-

mien og en holdbar genopretning.



Når epidemien og den økonomiske situation tillader det, bør eurolandene ud-

fase krisetiltagene og samtidigt arbejde for at minimere krisens sociale og ar-

bejdsmarkedsrelaterede konsekvenser. Eurolandene bør føre finanspolitik mhp.

at sikre en sund mellemfristet offentlig saldo og holdbar offentlig gæld og sam-

tidig fremme investeringer.



Eurolandene bør gennemføre reformer, der styrker dækningsgraden, tilstrække-

ligheden og holdbarheden af sundhedssektoren og det sociale sikkerhedsnet for

alle.



Eurolandene bør generelt være opmærksomme på kvaliteten af budgetrelate-

rede tiltag og styrke rammerne for offentlige indkøb og den offentlige økono-

miske forvaltning, herunder særligt ift. rammer for investeringer og brug af grøn

budgetpraksis. Eurolandene bør anvende budgetanalyser mhp. bedre priorite-

ring af de offentlige udgifter til at fremme genopretningen og styrke økonomi-

ernes robusthed.

2. Fremme af konvergens, økonomiernes robusthed, bæredygtig og inklusiv vækst



Eurolandene bør mindske risikoen for yderligere divergens mellem landene og

styrke økonomisk og social robusthed i euroområdet, herunder ved fortsat at

håndtere strukturelle udfordringer og ved implementering af reformer der styr-

ker produktivitet og beskæftigelse, velfungerende ressourcefordeling og marke-

der, effektiv offentlig administration samt ved at øge offentlige investeringer og

fremme private investeringer mhp. at understøtte en grøn, inklusiv og bæredyg-

tig genopretning.



Eurolandene skal fortsætte integrationen af det indre marked for varer og tje-

nesteydelser, herunder for digitale produkter og ydelser, herunder ved at fjerne

unødvendige restriktioner samt forbedre markedsovervågning og administrativ

kapacitet.



Eurolandene skal sikre en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik og understøtte

jobmobilitet, især mhp. at fremme beskæftigelse i den grønne og digitale øko-

nomi. Eurolandene bør sikre retfærdige arbejdsforhold, håndtere arbejdsmar-

kedssegmentering og styrke inklusion. Eurolandene bør endvidere sikre effektiv

involvering af arbejdsmarkedets parter i beslutningstagningen generelt samt

styrke den sociale dialog og rammerne for overenskomstforhandlinger. Euro-

lande bør derudover styrke uddannelses- og træningssystemerne, så de er mere

inklusive, samt investere i uddannelse og kompetenceudvikling mhp. at mini-

mere manglen på kvalificeret arbejdskraft.



Man bør inden for rammerne af Rådet og i regi af OECD-samarbejdet fortsætte

arbejdet med en global konsensus-baseret løsning på de skatterelaterede udfor-

dringer ift. den øgede digitalisering af økonomien, ud fra den forventning at der

opnås en aftale om en global løsning senest medio-2021, og forberede sig på

vejen frem, herunder i et evt. fravær af en global løsning senest medio 2021.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 26 af 47

Man bør desuden gøre yderligere fremskridt med bekæmpelse af aggressiv skat-

teplanlægning samt med at reducere skattekilen og understøtte prissætning af

og miljøbeskatning.

3. Styrke nationale institutionelle rammer



Eurolandene bør fremrykke og gennemføre reformer, der forbedrer rammerne

for investeringer samt sikrer efficient anvendelse af EU-midler, herunder fra

genopretningsfaciliteten. Eurolandene bør forbedre den offentlige forvaltning

og øge digitaliseringen af denne, herunder fsva. rets- og sundhedssystemerne og

den offentlige arbejdsformidling. Eurolandene bør reducere virksomhedernes

administrative byrder og sikre velfungerende rammer for erhvervslivet. Euro-

landene bør fortsætte med at styrke rammerne for bekæmpelse af svindel, kor-

ruption, hvidvask og terrorfinansiering.



Eurolandene bør gennemføre konkrete forbedringer og fremme effektiviteten

af insolvensreglerne fsva. håndteringen af misligholdte lån og for at sikre en

effektiv allokering af kapital.

4. Sikre makro-finansiel stabilitet



Eurolandene bør sikre fortsat likviditet til økonomien og understøtte konkur-

rencedygtige virksomheder, så længe dette fortsat er nødvendigt pba. krisesitu-

ationen.



Eurolandene bør sikre en sund og solvent finansiel sektor, herunder ved fortsat

at håndtere misligholdte lån ved bl.a. at udvikle sekundære markeder herfor.

5. Færdiggørelse af den Økonomise og Monetøre Union og styrkelse af euroens internationale

rolle



Eurolandene anbefales at gøre fremskridt med at færdiggøre Den Økonomiske

og Monetære Union (ØMU’en) mhp. at forbedre euroområdets robusthed. Her-

under anbefales det at færdiggøre arbejdet med bankunionen uden forsinkelser

og med samme ambitionsniveau for alle delelementer af bankunionen. Det an-

befales også at styrke kapitalmarkedsunionen samt at fremme tiltag inden for

digital finansiering, detailfinansiering og bæredygtig finansiering. Derudover

skal der arbejdes videre på løsninger, som kan sikre likviditet (finansiering) til

de situationer hvor et kreditinstitut (banker mv.) er under afvikling, samt styr-

kelse af de europæiske rammer for tilsyn og regulering, herunder ved at sikre et

konsekvent og effektivt tilsyn af finansielle virksomheder samt håndhævelse af

hvidvaskregler.



Yderligere fremskridt ift. færdiggørelsen af ØMU'en skal tage højde for erfarin-

gerne med de omfattende europæiske økonomiske-politiske tiltag mhp. at hånd-

tere COVID-19-pandemien. Fremskridt, der skal ske under hensynstagen til det

indre marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande, vil bidrage

til at styrke euroens internationale rolle og fremme Europas økonomiske inte-

resser globalt.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 27 af 47

Rådskonklusionerne om varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet

som helhed forberedes på teknisk niveau frem til ECOFIN, og vil kunne blive ju-

steret ift. ovenstående forventede hovedindhold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet

som helhed vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens vars-

lingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at reducere økonomiske

risici og ubalancer og dermed bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne om varslingsrap-

porten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast af 18. november 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen noterer sig Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller risikerer at

få makroøkonomiske ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implemen-

tering af makroubalanceproceduren mhp. at EU-lande med ubalancer kan få redu-

ceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke

medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske bor-

gere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 28 af 47

Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

generelt Kommissionens vurdering af Danmark.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed. Regeringen er tilfreds med, at det understreges, at arbejdet med

ØMU’en

skal ske under hensynstagen til det indre marked og på en åben og transparent måde

ift. ikke-eurolande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til samlenotat om Kommissionens varslingsrapport og udkast til an-

befalinger for euroområdet som helhed for 2021 oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 18. november 2020 forud for ECOFIN 1. december 2020.

Varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed blev endvidere

forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med

samrådet 10. december 2020 som led i de to udvalgs proces for det nationale seme-

ster.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 29 af 47

Dagsordenspunkt 3:

Genopretningsfacilitet

–

forberedelse af EU-

landenes genopretningsplaner

KOM (2020)408

1. Resume

EU-landene nåede 18. december 2020 i trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kom-

missionen til endelig enighed om en genopretningsfacilitet på 672,5 mia. euro, som har til hensigt

at bidrage til økonomisk genopretning i særligt de hårdest ramte EU-lande i lyset af COVID-

19-krisen. Genopretningsfaciliteten skal nu operationaliseres. Det indebærer, at de enkelte EU-

lande skal udarbejde nationale genopretningsplaner om deres planlagte tiltag, som skal finansieres

af midler fra genopretningsfaciliteten. ECOFIN ventes 19. januar 2021 at drøfte landenes forbe-

redelse af deres respektive genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Kommissionen ventes

at give en status for arbejdet på basis af dialoger med landene.

Landene vil formelt kunne aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen, når genopretnings-

faciliteten træder i kraft og som hovedregel senest 30. april 2021. Det ventes, at ECOFIN i 1.

halvår 2021 løbende vil drøfte status for landenes forberedelse af deres genopretningsplaner.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten

i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

Det Europæiske Råd (DER) nåede 17.-21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale om den

flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om en aftale vedr. økono-

misk genopretning i lyset af COVID-19-krisen. Aftalen suppleres af DER-konklu-

sionerne af 10.-11. december 2020 vedr. MFF og genopretning.

Aftalen indebærer et genopretningsinstrument

(”Next Generation EU”),

der tilve-

jebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750 mia. euro, som udmøntes

gennem en række EU-programmer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte for op til 312,5 mia.

euro og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Genopretningsfaciliteten

–instrumentet

omfatter alle EU-lande.

Genopretningsfaciliteten har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og ter-

ritoriale samhørighed, økonomisk og social konvergens, forbedre landenes ro-

busthed, tilpasningsevne, imødegå sociale og økonomiske konsekvenser af CO-

VID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økonomisk

vækst og arbejdspladser.

2. Baggrund

Link til DER-konklusioner af 10.-11.december 2020:

file:///C:/Users/B017902/Desktop/1011-12-20-euco-

conclusions-da.pdf.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 30 af 47

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, hvor Kommis-

sionen fremsatte sit forslag 28. maj 2020. Rådet vedtog 9. oktober 2020 en generel

indstilling om forslaget, som udmønter DER-aftalen af 21. juli 2020.

Europa-Par-

lamentet fastlagde sin holdning til forslaget 9. november 2020.

Der blev 18. december 2020 opnået enighed om forslaget i trilogforhandlinger mel-

lem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. I bilag 1 er en oversigt med

resultatet af trilogforhandlingerne. Aftalen fastholder grundlæggende DER-aftalen

og Rådets generelle indstilling af 9. oktober 2020 om genopretningsfaciliteten, idet

der dog bl.a. vil være en styrket dialog mellem Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet om gennemførelsen af landenes genopretningsplaner, ligesom mulig-

heden for forudbetaling af finansiel assistance (dvs. efter et land har afleveret sin

genopretningsplan og anmodet om forudbetaling, planen er godkendt af Rådet efter

forslag fra Kommissionen, men inden reformer og investeringer er gennemført)

øges fra 10 pct. i Rådets generelle indstilling til 13 pct. i aftalen med Europa-Parla-

mentet. Aftalen indeholder en reference til den generelle retsstatsmekanisme, som

vil finde anvendelse for MFF’en og den økonomiske genopretning,

samt reference

til ligestilling og lige muligheder for alle.

3. Formål og indhold

Genopretningsplaner

Genopretningsfaciliteten skal nu operationaliseres,

jf. tabel 1.

For at modtage midler

fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale genop-

retningsplaner

(”Recovery and Resilience Plans”),

hvor landene angiver deres pla-

ner for de tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra gen-

opretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land, fx på baggrund af udkastet til

genopretningsplan

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Tidsperspektiv

Fra 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Link til Rådets generelle indstilling om genopretningsfaciliteten af 9. oktober 2020:

https://www.consi-

lium.europa.eu/en/press/press-releases/2020/10/09/covid-19-council-agrees-its-position-on-the-recovery-

and-resilience-facility/?utm_source=dsms-auto&utm_medium=email&utm_campaign=COVID-

19%3a+Council+agrees+its+position+on+the+Recovery+and+Resilience+Facility.

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden

2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet

for den oprindelige plan. EU-landene ventes generelt at aflevere deres genopretningsplaner inden 30. april 2021.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 31 af 47

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra

Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (europæiske semester), grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed,

jf. bilag 2.

Rammerne for landenes

genopretningsplaner er generelt fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten

og i supplerende retningslinjer udarbejdet af Kommissionen.

Genopretningsplaner kan formelt afleveres til Kommissionen, når forordningen er

trådt i kraft og som hovedregel senest 30. april 2021. Der har fra 15. oktober 2020

været mulighed for at aflevere et udkast til genopretningsplaner til Kommissionen,

ligesom der løbende er mulighed for bilateral dialog med Kommissionen, uanset

om et land har afleveret udkast til genopretningsplan. Når genopretningsplanerne

formelt er afleveret, vil de efterfølgende skulle vurderes af Kommissionen og efter

forslag fra Kommissionen godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil ske i takt med, at landene opnår mile-

pæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respek-

tive genopretningsplaner. Kommissionen træffer beslutning om de enkelte udbeta-

linger efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle komité (EFC).

Den direkte støtte fra genopretningsfaciliteten som hver af landene kan modtage

følger en fastlagt fordelingsnøgle, hvor 70 pct. af den mulige direkte støtte tilkendes

til EU-landene i 2021-22 efter befolkningsstørrelse i 2019, BNP pr. indbygger i 2019

og ledighed i perioden 2015-19. De resterende 30 pct. af den direkte støtte tilkendes

i 2023 efter en fordelingsnøgle, hvor landenes reale BNP-fald i perioden 2019-21

erstatter ledighedskriteriet. Derved sikres det, at den direkte støtte særligt målrettes

EU-lande, der er økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Genopretnings-

midlerne kan udbetales og anvendes i perioden 2021-26.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer af 17. september 2020:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/reco-

very-and-resilience-facility_en.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 32 af 47

13 pct. af den direkte støtte til et land kan forudbetales, dvs. efter et land har afle-

veret sin genopretningsplan og anmodet om forudbetaling, og planen er godkendt

af Rådet efter forslag fra Kommissionen, men inden reformer og investeringer er

gennemført.

Den danske genopretningsplan

Der udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfaciliteten mhp. at

opnå adgang til de midler, som Danmark er tilkendt i form af direkte støtte.

Det skønnes foreløbigt, at Danmark vil kunne modtage samlet set op mod 11,4 mia.

kr. i direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Hertil bemærkes, at 30 pct. af den

direkte støtte tildeles som beskrevet ovenfor på baggrund af EU-landenes økono-

miske udvikling i 2019-21, hvorfor der er usikkerhed forbundet med dette skøn.

Der er i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler

om stimuli og grøn genopretning besluttet at tilvejebringe finansiering

fra EU’s gen-

opretningsfacilitet til aftalerne. Den danske genopretningsplan udarbejdes med af-

sæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

ECOFIN 19. januar 2021

ECOFIN ventes at drøfte landenes forberedelse af deres respektive nationale gen-

opretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Kommissionen ventes, bl.a. på

baggrund af bilateral dialog med landene, at give en overordnet status for arbejdet

med planerne, herunder muligvis prioriterede tiltag, milepæle og målsætninger for

tiltag, sammenhæng med landespecifikke anbefalinger, balancen mellem reformer

og investeringer, omkostningseffektivitet og merværdi, generelle udfordringer og

iagttagelser i forberedelsen mv.

Der er således lagt op til tværgående drøftelser om

landenes genopretningsplaner og ikke drøftelse af hvert enkelt lands plan for sig.

Det ventes, at ECOFIN i 1. halvår 2021 løbende vil drøfte landenes forberedelse

af deres planer. ECOFIN ventes senere i 1. halvår 2021, afhængig af landenes afle-

vering af genopretningsplaner til Kommissionen, at skulle tage stilling til vurdering

og forslag fra Kommissionen om godkendelse af landenes genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om forbere-

delse af landenes genopretningsplaner.

Kommissionen har til gennemførelsen af genopretningsfaciliteten etableret en intern arbejdsgruppe (RECO-

VER), som, i koordination med Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender

(DG ECFIN) rapporterer til kommissionsformanden.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 33 af 47

Europa-Parlamentet fastlagde 9. november 2020 sin holdning til forordningen om

genopretningsfaciliteten.

Europa-Parlamentet støttede generelt genopretningsfa-

ciliteten til økonomisk genopretning i lyset af COVID-19-krisen, herunder baseret

på landenes nationale genopretningsplaner.

Europa-Parlamentet lagde generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra

genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprin-

cipper, og at genopretningsplaner bl.a. bidrager til grøn og digital omstilling, til sam-

hørighed samt til en styrket krisehåndtering.

Der blev 18. december 2020 opnået enighed om genopretningsfaciliteten med Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af Genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling, samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Link til Europa-Parlamentets holdning af 9. november 2020:

https://www.europarl.eu-

ropa.eu/news/en/press-room/20201105IPR90912/covid-19-first-go-ahead-given-to-the-new-recovery-and-

resilience-facility.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 34 af 47

Genopretningsplaner kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse af arbejdet med forberedelse af

landenes genopretningsplaner til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse af arbejdet med forberedelse af landenes genopret-

ningsplaner til efterretning.

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-

res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at

opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og senest forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-

lingsoplæg 16. juni 2020 og forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 35 af 47

Bilag 1: EU-institutionernes positioner og endeligt resultat

Tabel 2

Genopretningsfaciliteten

–

EU-institutionernes positioner og endeligt resultat

Kommissionens

forslag

Europa-Parlamentet

(EP)

[Endelig udformning

(resultat i

trilogforhandlinger)]

Emne

Rådet

Formål

Understøtte økonomisk

genopretning i lyset af

COVID-19 og reformer

og investeringer, der

fremmer samhørighed,

grøn og digital omstilling,

sundhed,

konkurrenceevne,

robusthed, produktivitet,

uddannelse, forskning,

vækst, arbejdspladser,

investeringer og finansiel

stabilitet

Direkte støtte:

310

Størrelse

(mia. euro, Lån:

250

2018-priser)

I alt:

560

Generel fastholdelse af

KOM-forslag, idet

formålet dog

struktureres i seks

overordnede områder

(”Six Pillars”): 1) grøn

Generel fastholdelse af

omstilling, 2) digital

KOM-forslag, idet dog

omstilling, 3) vækst,

styrket fokus på indre

arbejdspladser,

marked og mindre på

produktivitet,

finansiel stabilitet

konkurrenceevne,

forskning, indre

marked, 4)

samhørighed, 5)

sundhed og robusthed,

6) børn og unge

Direkte støtte:

312,5

Direkte støtte:

312,5

Lån:

360

Lån:

360

I alt:

672,5

Forpligtigelser:

2021-

22 (60 pct.) og 2023-

24 (40 pct.)

Udbetalinger:

2021-

Direkte støtte:

2021-

22:

KOM-forslag

2023-24:

BNP-

udvikling i 2019-21

erstatter ledighed

2015-19 (ellers KOM-

forslag)

Udlån:

6,8 pct. af BNI

Lande kan benytte op

til 5 pct. af egen

direkte støtte og lån fra

faciliteten under

InvestEU og teknisk

reformstøtteinstrument

20 pct.

Reformer og

investeringer

påbegyndt efter 1.

februar 2020

Planer afleveres 15.

oktober

–

30. april

Planer vurderes og

godkendes af

Kommissionen inden

for 2 måneder fra

aflevering

Løbende rapportering

fra lande og

Kommissionen og

dialog mellem

Kommissionen, Rådet

Generel fastholdelse

af KOM-forslag, idet

formålet dog

struktureres i seks

overordnede områder,

jf. EP’s forslag.

Direkte støtte:

312,5

Lån:

360

I alt:

672,5

Forpligtigelser:

2021-

22 (70 pct.) og 2023

(30 pct.)

Udbetalinger:

2021-

Direkte støtte:

2021-

22:

KOM-forslag

2023:

BNP-udvikling i

2019-20 og 2019-21

erstatter ledighed

2015-19 (ellers KOM-

forslag)

Udlån:

6,8 pct. af BNI

Lande kan benytte op

til 4 pct. af egen

direkte støtte og lån

fra faciliteten under

InvestEU og teknisk

reformstøtteinstrument

13 pct.

Reformer og

investeringer

påbegyndt efter 1.

februar 2020

Planer afleveres 15.

oktober

–

30. april

Planer vurderes af

Kommissionen inden

for 2 måneder fra

aflevering. Godkendes

af Rådet inden for 4

uger fra forslag

Løbende rapportering

fra lande og

Kommissionen samt

dialog mellem

Kommissionen, Rådet

Periode

I alt:

672,5

Forpligtigelser:

2021-

Forpligtigelser:

2021-22

22 (70 pct.) og 2023

(60 pct.) og 2023-24 (40

(30 pct.)

pct.)

Udbetalinger:

2021-27

Udbetalinger:

2021-

Direkte støtte:

2021-

22:

KOM-forslag

Fordelings

nøgle

Direkte støtte:

2021-24:

Befolkning i 2019, BNP

pr. indbygger i 2019 og

ledighed 2015-19

Udlån:

4,7 pct. af BNI

2023:

BNP-udvikling i

2019-20 og 2019-21

erstatter ledighed

2015-19 (ellers KOM-

forslag)

Udlån:

6,8 pct. af BNI

Forudbetali

(pct. af Ingen forudbetaling

midler)

10 pct.

Reformer og

investeringer

påbegyndt efter 1.

februar 2020

Planer afleveres 15.

oktober

–

30. april

Planer vurderes af

Kommissionen inden

for 2 måneder fra

aflevering. Godkendes

af Rådet inden for 4

uger fra forslag

Løbende rapportering

fra lande og

Kommissionen om

gennemførelse

Reformer og

investeringer (ingen

startdato)

Planer afleveres 15.

oktober

–

30. april

Genopret-

Planer vurderes og

ningsplaner

godkendes af

Kommissionen. Skal ske

inden for 4 måneder fra

aflevering

Løbende rapportering fra

lande og Kommissionen

om gennemførelse

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 36 af 47

Tabel 2

Genopretningsfaciliteten

–

EU-institutionernes positioner og endeligt resultat

og EP om

gennemførelse

og EP om

gennemførelse

Etablering af

resultattavle

(”Scoreboard”) til at

overvåge

gennemførelse

Klimamål

(pct.

midler)

Digitalt mål

(pct.

midler)

Intet konkret mål (dog

foreslået mindst 37 pct.

efterfølgende)

Intet konkret mål (dog

foreslået mindst 20 pct.

efterfølgende)

Mindst 37 pct.

Mindst 40 pct. (til klima Mindst 37 pct. (til

og biodiversitet)

klima og biodiversitet)

Mindst 20 pct.

Finansiel assistance

fra facilitet linkes til

efterlevelse af

retsstatsprincipper

samt fundamentale

rettigheder

Generel

retsstatsmekanisme vil

finde anvendelse

Mindst 20 pct.

Retsstats-

principper

fundamen-

tale

rettigheder

Reference til

retsstatsmekanisme

Generel

retsstatsmekanisme vil

finde anvendelse

Reference til

retsstatsmekanisme

samt ligestilling og lige

muligheder for alle

Generel

retsstatsmekanisme vil

finde anvendelse

Reference til

retsstatsmekanisme

samt ligestilling og lige

muligheder for alle

Generel

retsstatsmekanisme vil

finde anvendelse

Eksplicitte værnsregler

mhp. imødegåelse af

svindel, korruption,

interessekonflikter,

skatteunddragelse mv.

Kommissionen skal

hertil etablere et

overvågningssystem

(database)

EU’s generelle

budgetregler finder

anvendelse, herunder

en konditionalitet hvor

midler kan

suspenderes, såfremt

EU’s budgetregler ikke

efterleves

Afhængig af milepæle

og målsætninger

Besluttes af

Kommissionen efter

høring af EFC

Andre ting

EU’s generelle

budgetregler finder

anvendelse mhp.

imødegåelse af svindel,

korruption,

interessekonflikter mv.

ifm. finansiel assistance

for faciliteten

Eksplicitte værnsregler

mhp. imødegåelse af

svindel, korruption,

interessekonflikter mv.

EU’s generelle

budgetregler finder

anvendelse

Eksplicitte værnsregler

mhp. imødegåelse af

svindel, korruption,

interessekonflikter,

skatteunddragelse mv.

EU’s generelle

budgetregler finder

anvendelse

Afhængig af milepæle

og målsætninger

Afhængig af milepæle og

målsætninger

Udbetaling

Besluttes af

Kommissionen

Besluttes af

Kommissionen efter

høring af den

økonomiske og

finansielle komité

(EFC)

3 år efter etablering og

igen 3 år efter 2026

Afhængig af milepæle

og målsætninger

Besluttes af

Kommissionen

Synlig mærkning af

modtagelse af støtte

4 år efter etablering og

igen 1 år efter 2027

Mulighed for

forlængelse med nyt

forslag

4 år efter etablering og

igen 3 år efter 2027

Evaluering

Mulighed for forlængelse

med nyt forslag

3 år efter etablering og

2 år efter 2026

Kilde: Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og egen tilvirkning.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 37 af 47

Bilag 2: Kriterier for hjemtag af midler fra genopretningsfaciliteten

Et EU-lands genopretningsplan skal særligt indeholde tiltag og Kommissionen skal

i sin vurdering tage hensyn til, om:

Relevans:



Økonomiske og sociale situation:

Genopretningsplanen udgør et omfat-

tende og balanceret svar på et lands økonomiske og sociale situation, og der-

igennem bidrager til genopretningsfacilitetens overordnede formål, idet der ta-

ges hensyn til landets specifikke udfordringer og midler tildelt fra faciliteten.



Landespecifikke anbefalinger mv.:

Genopretningsplanen bidrager effektivt

til at adressere landets udfordringer som identificeret i anbefalingerne til landet

som led i det europæiske semester, herunder fiskale aspekter herved, samt

makroøkonomiske ubalancer.



Økonomisk genopretning:

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske og so-

ciale robusthed, imødegå økonomiske og sociale konsekvenser af krisen, øko-

nomisk, social og territorial samhørighed samt konvergens. Det skal bl.a. inde-

bære tiltag rettet mod børn og unge.



“Do-no-significant-harm”-princip:

Reformer og investeringer inkluderet i

genopretningsplaner må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål

(“do-no-significant-harm”-princip).



Grøn omstilling:

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive

bidrag til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klima-

tiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen.



Digital omstilling:

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som er effektive

bidrag til den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitali-

seringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen.

Effektivitet:



Varig virkning:

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning

for det pågældende land.



Gennemførelse:

Genopretningsplanen indeholder tiltag, der er tilstrækkelige til

at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretningsplanen, her-

under gennem fastsættelse af milepæle, målsætninger og relaterede indikatorer.

Efficiens:



Finansieringsbehov:

Genopretningsplanen indeholder begrundelse for, at

størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er ri-

meligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og

står mål med den forventede effekt på økonomien og beskæftigelsen.



Imødegå misbrug til kriminelle formål:

Genopretningsplanen indeholder til-

tag, der kan forventes at forhindre, identificere og korrigere korruption, svindel,

interessekonflikter, herunder undgå dobbeltfinansiering, i brugen af midler.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 38 af 47

Samhørighed:



Samhørighed:

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre refor-

mer og investeringer, der repræsenterer samhørighedsfremmende tiltag.

Kommissionen har i sine retningslinjer offentliggjort 17. september 2020 opfordret

til, at landene i deres genopretningsplaner adresserer EU’s flagskibsprojekter:



Rene teknologier og genanvendelse

(”Power Up”)

Energieffektivitet i bygninger (”Renovate”)

Bæredygtig transport og ladestationer (”Recharge and refuel”)

Udrulning af hurtig bredbånd (”Connect”)

Digitalisering af offentlig administration (”Modernise”)

Dataopbevaring og bæredygtige processorer

(”Scale up”)

Styrke digitale færdigheder (”Reskill and upskill”)

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 39 af 47

Dagsordenspunkt 4:

Ny strategi for håndtering af misligholdte lån

(NPL) i kreditinstitutter i EU-landene

KOM(2020) 822

1. Resume

ECOFIN skal 19. januar 2021 drøfte Kommissionens nye strategi for håndtering af misligholdte

lån (NPL) fremsat 16. december 2020. Strategien har til formål at håndtere den stigning i NPL

i EU-landenes kreditinstitutter, der ventes at blive en konsekvens af den økonomiske krise som

følge af COVID-19-pandemien.

Formålet med Kommissionens strategi er at understøtte håndtering af NPL, hvilket underbygges

af en række tiltag fordelt på fire delmål 1) Udvikling af markeder for handel med NPL efter den

oprindelige långivning (sekundære markeder); 2) Etablering af særlige virksomheder til håndtering

af dårlige bankaktiver, dvs. virksomheder, der har til formål at opkøbe NPL af bankerne under

visse betingelser, evt. finansieret med offentlige midler; 3) Benchmarking (sammenligning) af EU-

landenes rammer for håndtering af virksomheders insolvens og andre værdiforringede aktiver; og 4)

At EU-landene, hvis nødvendigt, under visse betingelser i henhold til direktivet om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) bruger egne offentlige midler til at tilføre egenkapital til

en levedygtig bank, når dette er nødvendigt for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse og fastholde fi-

nansiel stabilitet, såkaldt forebyggende rekapitaliseringer.

Tiltag vil skulle efterleve EU’s

regler

om statsstøtte til finansielle virksomheder, som gennemføres af Kommissionen og er fastlagt i

BRRD og Kommissionens bankmeddelelse fra 2013 om statsstøtte til finansielle virksomheder.

Tidligere har Rådet på ECOFIN 11. juli 2017 vedtaget en strategi for at nedbringe NPL i

EU-landenes banker. Siden er der i EU iværksat en række initiativer som opfølgning herpå, og

Kommissionen har på ECOFIN løbende givet en status på arbejdet med strategien, senest på

ECOFIN 4. november 2020.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at nedbringe NPL i EU-landenes banker, og er åben for

at drøfte nye tiltag, der kan bidrage til at håndtere den ventede stigning i NPL som følge af den

aktuelle økonomiske krise forårsaget af COVID-19-pandemien. Regeringen støtter, at der i til-

tagene sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder ift. låntagere, i håndteringen af NPL.

Regeringen lægger vægt på, at EU-reglernes mulighed for at håndtere NPL ved en forebyggende

offentlig rekapitalisering af levedygtige banker begrænses og i givet fald benyttes i overensstemmelse

med rammerne fastlagt i BRRD, herunder at forebyggende rekapitaliseringer kun besluttes til reelt

levedygtige banker, er midlertidig og er baseret på en retvisende stresstest. Muligheden bør i givet

fald benyttes målrettet og som en undtagelse i en ekstraordinær situation, henset til at EU-landene

allerede har de nødvendige værktøjer til at håndtere banker, som er i problemer og skal krisehånd-

teres, og dermed til at sikre den finansielle stabilitet.

2. Baggrund

Siden den finansielle krise 2008-12 har banker og andre kreditinstitutter i flere EU-

lande haft et højt niveau af misligholdte lån (”Non-Performing Loans” –

NPL).

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 40 af 47

Et lån er misligholdt, når låntager ikke har vedligeholdt sin låneaftale i mindst 90

dage (fx betaling af renter og afdrag) eller når det vurderes usandsynligt, at låntager

vil tilbagebetale lånet.

NPL indebærer alt andet lige et tab for en bank, fordi lånet, enten helt eller delvist

ikke betales tilbage. Tabet reducerer alt andet lige bankens indtjening og evt. kapi-

talgrundlag, såfremt tabet er tilstrækkeligt stort. En høj mængde NPL kan således i

betydelig grad presse bankers kapitalgrundlag og begrænse muligheden for nye

sunde udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt)

samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finan-

sielle stabilitet. Høje andele af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov for

intervention i banksektoren, fx afvikling af nødlidende banker.

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en strategi for at nedbringe NPL. Strategien

har haft til formål at sikre redskaber til at nedbringe NPL, der voksede markant

efter finanskrisen. Som opfølgning på strategien er der i EU iværksat en række ini-

tiativer. Der henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 4. november 2020 for en status

på strategien.

NPL i EU-landenes banker er generelt blevet væsentligt nedbragt de senere år, dog

er der set en mindre stigning i andelen af NPL siden COVID-19-krisen. Bankerne

i enkelte EU-lande er dog fortsat tynget af en høj andel af NPL,

jf. figur 1.

Figur 1

Misligholdte lån og kreditter (NPL) i EU-landes banker (

pct. af samlede udlån og kreditter)

Anm.: *For Slovakiet er tallet for 4. kvartal 2015 og ikke for 1. kvartal 2016. Figuren omfatter indlanske samt

udenlandske banker i det pågældende land.

Kilde: Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og egen tilvirkning.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere en ny strategi for

håndtering af NPL offentliggjort 16. december 2020. ECOFIN ventes på denne

baggrund at have en indledende drøftelse af tiltagene i strategien.

2020K2

2016K1

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 41 af 47

Formålet med strategien er at håndtere en ventet stigning i NPL som følge af CO-

VID-19-pandemien, samt den tilhørende tilbagerulning af de COVID-19-relaterede

nationale statslige hjælpepakker. De foreslåede initiativer har til formål at sikre, at

EU-landene nationalt kan håndtere en stigning i NPL, således at bankerne ikke bli-

ver tynget af et for højt niveau af NPL som under finanskrisen, og dermed bliver

begrænset i at yde nye udlån, hvilket kan hæmme den økonomiske genopretning.

Tiltagene i Kommissionens strategi har som forudsætning, at der skal sikres et højt

niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder for låntagere, ifm. nye tiltag. Forbrugerbe-

skyttelse kan bl.a. indebære, at udstederen af lånet og låntageren aftaler at omstruk-

turere betalingerne i det misligholdte lån, fx mhp. at undgå en tvangsauktion. Kom-

missionen vil derudover nedsætte et panel af rådgivere bestående af forbrugerorga-

nisationer og interessenter fra den finansielle sektor, der skal bistå Kommissionen i

at udmønte NPL-strategien og implementere de konkrete tiltag.

Kommissionens strategi har i alt fire delmål

der understøttes af en række tiltag,

jf.

bilag 1:



Udvikling af sekundære markeder for nødlidende aktiver

(jf.

bilag 1,

A.0-

A.5): En række tiltag har til mål at udvikle sekundære markeder for NPL og

andre aktiver (fx finansielle instrumenter), hvor låntager ikke har opfyldt sine

økonomiske forpligtelser. Dvs. at bankerne efter den oprindelige långivning skal

have bedre adgang til at sælge NPL til investorer (fx andre banker, pensionskas-

ser eller virksomheder specialiseret i køb og inddrivelse af NPL) mhp. at sæl-

gerbanken kan frigøre kapital til nye udlån (Det skyldes, at banker skal efterleve

kapitalkrav for at dække eventuelle tab på deres udlån. Når et lån sælges, fx

NPL, skal banken ikke længere efterleve kapitalkravet og der frigøres kapital til

nye udlån). Målet om at udvikle sekundære markeder understøttes af en række

tiltag, som bl.a. skal bidrage til bedre informationsdeling mellem købere og sæl-

gere af NPL, så der opnås gennemsigtighed fsva. kvaliteten af de solgte lån samt

en retvisende pris. Kommissionen opfordrer i den forbindelse bl.a. til at færdig-

gøre aktuelle lovgivningsforslag vedr. bankers håndtering af NPL.



Derudover ønsker Kommissionen i samarbejde med EBA at justere kapitalkrav

(risikovægte), der gælder for bankers beholdning af NPL, dvs. krav til hvor me-

get kapital bankerne skal have til at modsvare risikoen for tab på disse udlån.

Justeringen skal sikre, at banker, som køber NPL af andre banker, skal have

mulighed for i et vist om fang at reducere sit kapitalkrav, såfremt sælgerbanken

har indregnet et tab på lånene. Banken, der oprindeligt udstedte lånene, som

siden er blevet misligholdt, har allerede i dag mulighed for nedjustere sit kapi-

talkrav, såfremt banken har indregnet et tab på lånene. Justeringen skal dermed

sikre, at kapitalkravene for banker, der køber NPL, svarer til kapitalkravene for

banker, der sælger NPL.



Nationale virksomheder til aktivforvaltning

(jf.

bilag 1, B.1):

Kommissionen

peger på, at EU-landene, herunder på baggrund af retningslinjer fra Kommissi-

onen, kan vælge at etablere særlige virksomheder med det specifikke formål at

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 42 af 47

håndtere

dårlige aktiver i banker, herunder NPL (”Asset Management Compa-

nies” – AMC). AMC’er har til formål at købe NPL fra banker under visse be-

tingelser og effektivt håndtere samt inddrive den resterende gæld mhp. at ban-

kerne skal kunne formidle nye udlån.

Kommissionen peger på, at AMC’er kan

udformes og finansieres på forskellige måder, herunder som rent nationale fo-

retagender. Kommissionen peger også på, at sådanne virksomheder kan være

enten private eller offentlige virksomheder, herunder understøttet af offentlige

midler (offentlige garantier, kapital mv.).



Kommissionen peger på, at man vil undersøge værdien af at etablere et tværeu-

ropæisk netværk af nationale AMC’er. Netværket skal på frivillig basis sikre ud-

veksling af erfaringer samt understøtte mere transparente standarder for opkøb

af NPL, og, hvor nødvendigt, skal netværket muliggøre samarbejde mellem

myndigheder på tværs af de i netværket deltagende EU-lande.



Rammer for insolvens og håndtering af mislighold gæld

(jf.

bilag 1, C.1):

Kommissionen vil vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt løbende at foretage

benchmarkanalyser af EU-landenes rammer for håndtering af virksomheders

insolvens. Analyserne har til formål at afdække, hvor effektive landene er til at

håndtere insolvens hos virksomheder og misligholdt gæld, herunder hvor lang

tid insolvenshåndteringen tager samt de resulterende omkostninger og tab.



Håndtering af NPL ved brug af forebyggende offentlige rekapitaliserin-

ger

(jf.

bilag 1, D.1-D2):

Kommissionen peger på muligheden for i den nuvæ-

rende særlige situation at benytte en mulighed i direktivet om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter (BRRD), der tillader EU-landene at benytte egne

offentlige midler til såkaldte forebyggende rekapitaliseringer

(”Precautionary

Recapitalization”) af levedygtige banker hjemmehørende i deres respektive

lande. Forebyggende rekapitaliseringer kan fx antage form af offentlige garantier

for bankers aktiver, køb af NPL eller indskud af kapital i banken. Brugen af

forebyggende rekapitaliseringer sker på baggrund af en række betingelser, fastsat

i BRRD, herunder at forebyggende rekapitaliseringer besluttes til reelt levedyg-

tige banker, er midlertidig og er baseret på en retvisende stresstest af en bank.

Stresstesten må som udgangspunkt ikke være ældre end et år, hvis den skal be-

nyttes som grundlag for at beslutte forebyggende rekapitaliseringer. Muligheden

for brug af forebyggende rekapitaliseringer skal ifølge Kommissionen bidrage

til, at EU-landene kan opretholde finansiel stabilitet og understøtte økonomisk

genopretning. Kommissionen understreger dog, at håndtering af NPL så vidt

muligt skal foregå på markedsvilkår og uden brug af forebyggende rekapitalise-

ringer.



Kommissionen vil derudover vurdere, om det er muligt at benytte en ny metode

til at fastsætte den pris, som en AMC må betale ved opkøb af NPL, en såkaldt

reel økonomisk værdi (”Real Economic Value” –

REV).

Aktuelt

fastsættes REV på baggrund af en vurdering (estimation) af en portefølje af udlån, og uafhængige

eksperter skal herefter godkende estimatet af REV. En evt. forsimpling af vurderingsmetoden skal have til

formål at sænke de administrative byrder og -omkostninger ved at fastsætte REV.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 43 af 47

Kommissionen forventer at iværksætte tiltagene i løbet af 2021,

jf. bilag 1.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med at håndtere NPL, herunder med

vægt på et højt niveau af forbrugerbeskyttelse (låntagere). Europa-Parlamentet er

medlovgiver på aktuelle lovforslag til håndtering af NPL.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens strategi til håndtering af NPL har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. Afhængig af udformningen af nye tiltag, kan disse have statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens strategi har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

En udmøntning af tiltagene i strategien kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang tiltagene kan bidrage til, at bankerne ikke ophober høje

niveauer af NPL som følge af COVID-19-pandemien. Dermed kan tiltagene bi-

drage til at bankerne kan yde nye udlån til at understøtte virksomheder samt hus-

holdninger og derigennem den økonomiske genopretning.

Tiltag, der har til formål at styrke sekundære markeder for NPL samt insolvensbe-

handling, kan medvirke til en hurtigere økonomisk genopretning, såfremt det med-

fører en mere effektiv håndtering af NPL. Herunder vurderes det generelt gavnligt,

hvis NPL kan håndteres hurtigere i EU-landene, fx gennem insolvensbehandling,

således at der opnås afklaring om evt. tilgodehavende for långivere og investorer,

som dermed vil kunne understøtte andre investeringer i produktive virksomheder.

Forebyggende rekapitalisering af levedygtige banker vurderes i særlige situationer at

kunne bidrage til at sikre finansiel stabilitet og at bankerne fortsat kan yde udlån til

realøkonomien. Forebyggende rekapitalisering kan omvendt have negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, såfremt tiltaget understøtter banker, der ikke er

levedygtige, og bidrager til en forvridning af konkurrencevilkårene i EU samt en

yderligere sammenkobling af EU-landenes banker og offentlige finanser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens strategi har i sig selv ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det kan generelt have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser at reducere

mængden af NPL, da det kan medvirke til at sikre, at banker er mere robuste overfor

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 44 af 47

økonomiske kriser samt at bankerne kan sikre uhindret adgang til kredit bl.a. til

sunde virksomheder. Tiltagene ventes primært at gavne i de EU-lande som er hår-

dest ramt af NPL-problemer, men også i nogen grad i andre lande.

I det omfang, at Kommissionens foreslåede tiltag om at sikre bedre adgang til in-

formationer om NPL indebærer en øget indberetningspligt for banker, kan det

medføre øgede driftsomkostninger for de omfattede finansielle virksomheder.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt arbejdet med nedbringelse af NPL, og landene ventes

generelt at kunne støtte Kommissionens strategi. Dog ventes der at være delte syns-

punkter fsva. mulig brug af statsstøtte, herunder forebyggende rekapitaliseringer, til

håndtering af NPL. Nogle lande ventes at støtte muligheden herfor, mens andre

ønsker at begrænse muligheden samt at lægge vægt på løsninger mellem private

aktører og lige konkurrencevilkår. Derudover ventes nogle lande at ønske, at det

alene er Covid-19-relaterede NPL som tiltagene skal adressere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt EU-arbejdet med at nedbringe NPL hos bankerne i EU,

da et højt niveau af NPL kan hæmme bankernes mulighed for at yde nye udlån og

dermed understøtte den økonomiske genopretning. Et højt niveau af NPL kan der-

udover bidrage til øget risiko for finansiel ustabilitet i banksektoren.

Regeringen støtter generelt hensigten med Kommissionens strategi, der vurderes at

kunne bidrage til håndteringen af en stigning i NPL og dermed understøtte den

økonomiske genopretning i lyset af COVID-19. Regeringen støtter bl.a. tiltagene i

strategien, der skal bidrage til at styrke sekundære markeder for nødlidende aktiver

(bl.a. NPL), herunder at kapitalkravene til banker, der køber NPL, svarer til kapi-

talkravene for banker, der sælger NPL. Regeringen støtter derudover, at Kommis-

sionen understøtter muligheden for at vælge at oprette nationale selskaber til hånd-

tering af dårlige aktiver og opkøb af NPL (AMC’er). Regeringen lægger i den for-

bindelse vægt på, at opkøb af NPL sker på markedsvilkår.

Regeringen lægger vægt på, at der ifm. tiltagene til håndtering af NPL sikres et højt

niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder for låntagerne. Derudover skal der så vidt

muligt sikres brug af private løsninger og at der opretholdes lige konkurrencevilkår

mellem EU-landenes banker.

Regeringen lægger vægt på, at EU-landenes mulighed for at håndtere NPL ved en

forebyggende offentlig rekapitalisering af levedygtige banker begrænses og i givet

fald benyttes i overensstemmelse med rammerne fastlagt i BRRD, herunder at fo-

rebyggende rekapitaliseringer besluttes til reelt levedygtige banker, er midlertidig og

er baseret på en retvisende stresstest. Muligheden bør generelt benyttes målrettet til

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 45 af 47

levedygtige banker og som en undtagelse i en ekstraordinær situation, henset til at

EU-landene allerede har de nødvendige værktøjer til at håndtere banker, som er

nødlidende og skal krisehåndteres, og dermed til at sikre den finansielle stabilitet.

Regeringen lægger generelt vægt på, at nødlidende banker håndteres iht. de normale

procedurer i BRRD, herunder at en nødlidende banks aktionærer og kreditorer skal

tage tab ifm. afvikling banken (bail-in).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om arbejdet med at

nedbringe NPL i banker i EU, herunder i forbindelse med ECOFIN 11. juli 2017,

hvor Rådet vedtog konklusioner om Kommissionens strategi for at nedbringe

mængden af NPL.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om arbejdet med at ned-

bringe NPL i forbindelse med ECOFIN 4. november 2020, hvor Kommissionen

gav en statusopdatering om arbejdet med at udføre strategien fra 2017.

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 46 af 47

Bilag 1: Kommissionens strategi

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens strategi offentliggjort 16. december 2020.

Nr. Tiltag

(tidsplan)

A.0 Vedtagelse af lovforslag

aktuelt under behandling

Beskrivelse

Udvikling af sekundære markeder for nødlidende aktiver

Kommissionen opfordrer til, at to aktuelle lovforslag, der skal understøtte

håndtering af NPL, færdigbehandles og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Det ene er forslaget til et direktiv om kreditservicevirksomheder,

kreditkøbere samt realisering af sikkerhedsstillelse (AECE) og udvikling af

sekundære markeder for NPL, der handler om at skabe bedre vilkår for, at

banker kan sælge NPL til tredjeparter.

Rådet har tiltrådt forslaget. Forslaget afventer fortsat godkendelse i Europa-

Parlamentet, inden trilogforhandlinger kan indledes.

Det andet er en foreslået revision af EU’s ramme for securitiseringer,

der

indgår i en genopretningspakke for EU’s kapitalmarkeder. Forslaget har

bl.a. til formål at gøre det muligt at lade NPL indgå i såkaldte

securitiseringer. Forslaget blev tiltrådt af Rådet i oktober 2020 og forhandles

aktuelt med Europa-Parlamentet.

Vurdering og evt. revision af de oplysningerskemaer fra det

fælleseuropæiske banktilsyn (EBA), som markedsakører (fx banker) frivilligt

kan benytte ifm. køb og salg af NPL. EBA skal forestå revisionen.

Vurdering af hvorvidt de evt. reviderede oplysningsskemaer skal gøres

lovpligtige ifm. med køb og salg af NPL, i første omgang hvor det oprindelige

lån er udstedt ifm. COVID-19-pandemien.

Oprettelse af en fælleseuropæisk datacentral, der skal give markedsaktører

en samlet adgang med anonymiserede informationer om NPL, der hhv. er

blevet købt og solgt, mhp. at skabe gennemsigtighed fsva. priser og

omsætteligheden af NPL.

Ydermere er det muligt at datacentralen skal indeholde opfølgende

informationer om de handlede NPL-aktiver, fx i hvilket omfang de

underliggende misligholdte lån har genereret et afkast.

Undersøgelse af hvordan bankernes eksisterende afrapportering af data

kan benyttes til at give markedsaktørerne adgang til mere data om NPL på

aggregeret niveau (fx om kreditrisiko).

Kommissionen vil lave en gennemgang af kapitalkravsforordningen (CRR)

mhp. at evaluere hvilke oplysninger, banker skal offentliggøre.

Gennemgangen baseres på en høring af relevante interessenter.

Udvikling af en vejledning til sælgere af NPL (fx banker) indeholdende

anbefalinger for bedste praksis ift. salgsprocessen. Markedsaktører skal

ikke pålægges at følge vejledningen.

Kommissionen vil sammen med EBA udvikle en ny anbefaling ift. hvilke

kapitalkrav (risikovægte) som banker, der køber NPL-aktiver, skal benytte.

Dvs. hvor meget kapital, som banken skal sætte til side for at kunne tage

højde for et evt. tab på NPL-aktiver. Anbefalingen skal sikre, at der er

ensartede krav til hhv. sælger og køber af NPL-aktiver. Aktuelt kan den

oprindelige sælger af NPL reducere risikovægte på NPL fra 150 til 100 pct.,

såfremt der erkendes et tab på mindst 20 pct. af de misligholdte låns værdi.

En evt. køber af NPL vil dog skulle benytte en riskovægt på 150 pct., uanset

om der er lavet en afskrivning.

Undersøgelse af værdien ved at etablere et frivillgt tværeuropæisk netværk

af nationalt ejede virksomheder til aktivhåndtering (AMC). Netværket skal

sikre udveksling af erfaringer samt understøtte mere transperante

standarder og hvor nødvendigt muliggøre samarbejde mellem myndigheder

på tværs af EU-lande.

Netværket af nationale AMC’er skal derudover bidrage med data til den

foreslåede fælleseuropæiske datacentral (jf.

A.2).

Kommissionen vil derudover aktivt arbejde for, at nye europæiske AMC’er

oprettes i henhold til EU’s perspektivplan (blueprint) for AMC’er, samt bistå

EU-landene

med hjælp ift. oprettelsen af AMC’er.

Vurdering af om det vil være passende løbende at foretage

benchmarkanalyser for håndtering af virksomheders insolvens på tværs af

EU-landene. Benchmarkanalyserne har til formål at afdække, hvor effektive

de nationale regimer er til at håndtere insolvens hos virksomheder,

herunder hvor lang tid insolvenshåndteringen tager samt de resulterende

omkostninger og tab.

A.1 Forbedring af datakvalitet

og -sammenlignelighed

(2021)

A.2 Datainfrastruktur

(2021)

A.3 Udnyttelse af eksiste-

rende datakilder

(primo/medio 2021)

A.4 Udvikling af vejledning til

salgsprocessen for NPL

(3. kvartal 2021)

A.5 Adressering af de lov-

mæssige hindringer for

bankers køb af NPL

(primo 2021)

Nationalt ejede virksomheder til aktivhåndtering (”Asset Management Companies” –

AMC)

B.1 Etablering af et tvær-

europæisk netværk af

nationale AMC

(ikke oplyst)

Rammer for insolvens og gældshåndtering

C.1 Vurdering af behovet for

løbende benchmarkana-

lyse for insolvens

(ikke oplyst)

Videokonference økonomi- og finansministre den 19. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/1-20

Side 47 af 47

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens strategi offentliggjort 16. december 2020.

Nr. Tiltag

(tidsplan)

D.1 Brug af forebyggende re-

kapitaliseringer i kontek-

sten af COVID-19

Beskrivelse

Håndtering af NPL iht. EU’s ramme for

statsstøtte samt krisehåndtering af nødlidende banker

Kommissionen peger på, at de nationale myndigheder kan have brug for at

bruge forebyggende tiltag, for at undgå at COIVD-19-pandemien medfører

bankkriser og finansiel ustabilitet. Dog understreges behovet for fortrinsvis

markedsbaserede løsninger til håndtering af NPL.

Mhp. at understøtte udlån, kan EU-landene som forebyggende tiltag gøre

brug af forebyggende offentlige rekapitaliseringer eller brug af nationale

AMC’er til opkøb af NPL, herunder finansieret af nationale offentlige midler.

Kommissionen peger i lyset af COVID-19-krisen på muligheden for at

benytte en undtagelse i BRRD, der tillader nationale myndigheder i EU at

gøre brug af forebyggende offentlige rekapitaliseringer til levedygtige

banker (dvs. indskudt offentlig kapital), uden krav om at banken, som

modtager rekapitaliseringen, derefter skal anses for nødlidende og

krisehåndteres (afvikles). Undtagelsen vurderes mulig, fordi COVID-19-

krisen har ramt hele EU samt den samlede finansielle sektor ensartet.

Brugen af statstøtte skal give berørte banker en midlertidig kapitalbuffer til

håndtering af store tab (fx NPL) og mhp. at sikre tillid til den samlede

banksektor samt styrke finansiel stabilitet.

Mængden af ny kapital, en bank kan modtage, skal fastsættes på baggrund

af en stresstest afspejlende konsekvenserne af COVID-19-krisen eller en

lignende vurdering. Det er den nationale kompetente myndihed (i Danmark

Finanstilsynet), der skal beslutte hvilken metode, som skal benyttes til at

vurdere mængden af statstøtte, der kan bevilliges til en given bank.

I de konkrete tilfælde, hvor en bank modtager kapital, skal de nationale

kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilynset) verificere at banken er

solvent og ikke ikke har skjulte aktiver (herunder udlån), der allerede før

COVID-19 krisen har udfordret bankens levedygtighed.

Forebyggende offentlige rekapitaliseringer vil skulle efterleve EU’s regler og

procedurer for statsstøtte til finansielle virksomheder.

Ifm. brug af statsstøtte til opkøb af NPL fra banker, må købsprisen for NPL

ikke overstige den såkaldte reelle økonomiske værdi (”Real Economic

Value” –

REV), der afspejler det afkast de pågældende NPL eller andre

forringede aktiver reelt forventes at indbringe på langt sigt, og dermed ikke

blot den bogførte værdi af aktiverne.

Kommissionen vil vurdere, om det er muligt at benytte en simpel metode til

at fastsætte REV for NPL.

D.2 Forebyggende tiltag i hen-

hold til BRRD og EU-ram-

men for statsstøtte

Kilde: Kommissionens strategi for håndtering af misligholdte lån og egen tilvirkning.