Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 25/1-21 landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 13. januar 2021

FVM 004

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021

________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår i 2021

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

side 2

Internationale handelsaftaler og

–forhandlinger

på landbrugsområdet, og

opdatering af Kommissionens undersøgelse fra 2016 af fremtidige handelsaftalers

indvirkning på landbrugssektoren

–

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 4

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-far-

vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 668

side 11

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partner-skabsaftale

og tilhørende protokol om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på

den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden

side,

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske

Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskeri-

muligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-

talen mellem Den Europæiske Union på den ene side og den danske regering og det

grønlandske landsstyre på den anden side, og

Kommissionens forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i

medfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Union

på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden

side

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. ja-

nuar 2021, men ventes på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

side 28

10.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 25. januar 2021

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår i 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Blandt det portugisiske formandskabs hovedprioriteter er forhandlingerne om reformen af den fæl-

les landbrugspolitik, hvor formandsskabet vil arbejde for at nå en endelig aftale i maj 2021. Det por-

tugisiske formandskab ønsker på fødevareområdet at vedtage rådskonklusioner om EU's prioriteter

til FN's topmøde om bæredygtige fødevaresystemer. Herudover forventes formandsskabet at sætte

fokus på plantesundhed og nye planteforædlingsteknikker i lyset af en kommende rapport fra Kom-

missionen om emnet. Hertil kommer fokus på evalueringen af EU’s strategi for dyrevelfærd (2012-

2015). På fiskeriområdet ventes det portugisiske formandskab at fokusere på de videre forhandlin-

ger af fiskerimuligheder for 2021 i kølvandet af Brexit samt indlede drøftelserne om fiskerimulighe-

derne for 2022. Desuden arbejder formandskabet på at forberede en generel indstilling på

EU’s fi-

skerikontrolforordning. Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 25. januar 2021 med henblik på en præsentation fra formandskabet.

Baggrund

Portugal overtog den 1. januar 2021 formandskabet for Rådet. Portugal indgår i trio-formandskab med

Tyskland (andet halvår 2020) og Slovenien (andet halvår 2021).

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. ja-

nuar 2021 med henblik på en præsentation fra formandskabet.

Formål og indhold

Som hovedprioritet forventes det portugisiske formandskab at have fokus på reformen af den fælles

landbrugspolitik. Formandskabet arbejder ud fra en plan, hvor der skal opnås enighed i trilogen i maj

2021.

Desuden forventes det portugisiske formandskab at lægge op til en drøftelse af en kommende skovstra-

tegi i løbet af foråret. Derudover ventes det portugisiske formandskab at sætte fokus på en langsigtet

vision for landdistriktsudviklingen, hvor Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse i løbet af

formandskabet. Som vanligt forventes formandsskabet at afholde rådsmødedrøftelser om markedssi-

tuationen for landbrugsvarer samt om landbrugsrelaterede aspekter af international handel.

Det portugisiske formandskab forventes at have fokus på plantesundhed, og planlægger blandt andet

en rådsmødedrøftelse af plantesundhed med særlig fokus på Xylella Fastidiosa, der er en bakterie, der

særligt rammer visse typer af afgrøder som for eksempel oliven, citrus og vin. Derudover vil det portu-

gisiske formandskab sætte fokus på biologiske bekæmpelsesmidler, herunder eventuelt en rådsbeslut-

ning. På planteområdet vil formandskabet også have fokus på nye planteforædlingsteknikker og der

ventes en drøftelse heraf i lyset af en kommende rapport fra Kommissionen, som skal redegøre for om-

rådet i lyset af en dom fra EU-domstolen fra 2018.

På fødevareområdet vil det portugisiske formandskab arbejde for at vedtage rådskonklusioner om

EU’s prioriteter for

til FN's topmøde om bæredygtige fødevaresystemer. Endelig vil formandskabet på

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

det veterinære område sætte fokus på den ventede evaluering fra Kommissionen af EU’s dyrevelfærds-

strategi, der udløb i 2015.

Det forventes, at det portugisiske formandskab på fiskeriområdet vil prioritere på fiskerimulighederne

for 2021 i kølvandet på aftalen om Brexit. Formandskabet forventes endvidere at fortsætte arbejdet

med fiskerikontrolforordningen og ønsker at nå en generel indstilling til maj 2021. Endvidere vil det

portugisiske formandskab som vanligt indlede drøftelserne af fiskerimuligheder for 2022, hvis Kom-

missionen i slutningen af formandskabet har meddelelsen om det kommende års fiskerimuligheder

klar.

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. ja-

nuar 2021 med henblik på en præsentation fra formandskabet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr. Der er kommet følgende

høringssvar:

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) opfordrer Kommissionen og de enkelte

medlemsstater til, i betragtning af det seneste års kamp mod en covid-19-pandemi, hvis oprindelse

skyldes uhensigtsmæssig behandling af dyr bestemt til fødevarer, at betragte begrebet dyrevelfærd fra

endnu en vinkel: menneskers sikkerhed. Ligeledes, i betragtning af at forskeres vurdering af minkfar-

mes (produktion af pels) rolle som smittespredere af covid-19, der førte til slagtning af alle mink i Dan-

mark, samt forskeres udtalte formodninger om, at andre industrielle dyrehold kan føre til nye pande-

mier, samt i betragtning af

EU’s klimamål, husdyrindustriens klimaskadelige effekt og borgernes øn-

sker om etisk og bæredygtig fødevareproduktion, anmoder DOSO formandskabet om at tage initiativ

til udfasning af industrielt dyrehold i EU.

Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation tager EU-Formandskabets

arbejdsprogram til efterretning.

En vigtig prioritet er som anført at nå en generel indstilling i Rådet vedrørende forslag til revision af

den eksisterende kontrolpolitik. Det er dog et ambitiøst mål at forsøge at få behandlet de resterende

artikler i Kommissionens forslag til maj måned. Det er et vigtigt arbejde, og derfor skal der bruges den

nødvendige tid på at få revideret kontrolreglerne.

Formandskabets arbejdsprogram er formentligt formuleret inden man kendte udfaldet af forhandlin-

gerne om en fremtidig samarbejdsaftale med Storbritannien på fiskeriområdet.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Aftalerne med Storbritannien og Norge om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 er endnu ikke

afsluttet, og det er et arbejde, som man bør lægge vægt på og give prioritet i den kommende tid. De

midlertidige TAC’er, der blev vedtaget på rådsmødet i december 2020, udløber ved udgangen af marts

måned.

Det er derfor vigtigt, at man fra formandskabets side giver de opgaver, som mangler at blive løst fuld

prioritet i begyndelsen af året, så fiskeriet kan blive normaliseret så hurtigt som muligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Internationale handelsaftaler og

–forhandlinger

på landbrugsområdet, og

opdatering af Kommissionens undersøgelse fra 2016 af fremtidige handelsafta-

lers indvirkning på landbrugssektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. september 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen ventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 at orientere om status

for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og

-forhandlinger samt multilaterale forhandlinger

på landbrugsområdet. Derudover forventes Kommissionen at orientere om en opdatering af under-

søgelsen fra 2016 om handelsaftalers betydning for den europæiske landbrugssektor. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 med henblik på orientering og

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen ventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 at orientere om status

for EU’s

regionale og bilaterale handelsaftaler og

–forhandlinger

samt multilaterale forhandlinger på

landbrugsområdet. Formandskabet forventes desuden at anmode Kommissionen om på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 at orientere om en opdatering af en undersøgelsen fra 2016

af handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 med henblik på in-

formation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU’s og Storbritanniens

chefforhandlere blev den 24. december 2020 enige om en samlet aftale om det

fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Aftalen afventer de formelle godkendelsesprocedu-

rer, men vil være i midlertidig anvendelse frem til den 28. februar 2021. Aftalekomplekset består først

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

og fremmest af en bred aftale om økonomisk samarbejde, herunder blandt andet varehandel, fair kon-

kurrencevilkår og bæredygtighed. Aftalens kapitel om varehandel indeholder fuld told- og kvotefrihed

inden for alle sektorer, hvilket EU ikke har i frihandelsaftaler med andre tredjelande. Herudover inde-

holder aftalen en række regler, der alle har til formål at skabe en så gnidningsfri varehandel som mulig

–

det vil sige regler om tekniske handelsbarrierer, sanitære og fytosanitære foranstaltninger (dyre- og

plantesundhed, SPS-standarder), et bredt og frivilligt reguleringsmæssigt samarbejde samt et tæt told-

samarbejde. Aftalen lægger desuden op til gensidig anerkendelse af certificering i forhold til blandt an-

det økologiske produkter og vin.

Varehandlen mellem EU og Storbritannien vil dog blive mere omkostningsfyldt og mindre smidig som

følge af,

at Storbritannien ikke længere vil være en del af EU’s indre marked og toldunion. Det skyldes

blandt andet, at der vil blive behov for grænsekontrol af varer og eksportcertifikater for fødevarer, lige-

som krav til produkter kan ændre sig som følge af, at Storbritannien kan indføre andre love og regler

end de, der følger af de fælles EU-produktkrav.

Et centralt spørgsmål har igennem hele forhandlingsprocessen været, hvordan man sikrer fair konkur-

rence mellem europæiske og britiske virksomheder. Man er i den forbindelse blevet enige om forplig-

telser om fair konkurrence inden for blandt andet statsstøtte, konkurrence-området, arbejdstagerret-

tigheder og social beskyttelse, miljø og sundhed, klima og skat. I forhold til miljø og klima (inklusiv

energimål) indeholder

aftalen såkaldte ’non-regression klausuler’, som betyder, at parterne forpligter

sig til rammer, der modvirker en sænkning af nuværende standarder.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en poli-

tisk aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennem-

gang og oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-

Parlamentet til godkendelse. Det er endnu uvist, hvornår dette vil finde sted.

EU og Mexico påbegyndte i juni 2016 forhandlingerne om en modernisering af den eksisterende fri-

handelsaftale fra 2000. Parterne blev enige om de sidste detaljer i begyndelsen af 2020. Med moderni-

seringen af aftalen har man sikret yderligere liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser,

reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra

handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i Rådet

i foråret 2021.

EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen af den

eksisterende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlingerne er gået langsomt pga. uenigheder

om især

geografiske betegnelser (GI’s) og investeringsbeskyttelse. Chile har på det seneste udvist for-

nyet engagement, da man ønsker en aftale forud for præsidentvalget i november 2021. EU er indstillet

på at accelerere forhandlingerne, og der arbejdes på udveksling af toldtilbud primo 2021.

Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der

er nu afviklet 9 forhandlingsrunder med begge parter. I begge forhandlingsforløb er der udvekslet told-

tilbud og Kommissionen sigter på at nå til slutspillet i forhandlingerne med begge lande i 2021.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007,

men mangel på fremskridt gjorde, at man besluttede i første omgang at søge handelsliberalisering gen-

nem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler på sigt

kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.

I det bilaterale forhandlingsspor indledte EU og Filippinerne i 2017 forhandlinger om en frihandelsaf-

tale. Ambitionen er en ambitiøs og omfattende aftale. Filippinerne er blandt de største aftagere af

landbrugsprodukter fra EU, så en frihandelsaftale vil potentielt være til fordel for EU’s landbrugssek-

tor, men forhandlingerne har ligget stille siden 2017. EU indledte i 2016 desuden forhandlinger med

Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil indebære fordele for landbrugssektoren i

EU. Der er afholdt ni forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande

for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie. Tidligere ind-

ledte frihandelsforhandlinger med Malaysia blev sat i bero i 2012 efter malaysisk ønske. Efter valget i

Thailand i 2019 undersøges mulighederne for genoptagelse af frihandelsforhandlinger med Thailand,

der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014.

Et voldgiftspanel i WTO afgjorde den 2. oktober 2019, at USA retmæssigt kan indføre told for 7,5 mia.

USD på europæiske varer som kompensation for ulovlig europæisk statsstøtte til flyproducenten Air-

bus. I overensstemmelse med voldgiftsafgørelsen indførte USA den 18. oktober 2019 kompensations-

told på 10 % på fly og 25 % på landbrugsprodukter og andre varer. Størstedelen (87 %) af tolden ram-

mer de fire Airbus-lande (Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Spanien). Den resterende told er for-

delt mellem de øvrige medlemslande, herunder også bl.a. danske fødevarer som ost, smør, forarbejdet

svinekød og muslinger. Fra amerikansk side har man flere gange justeret kompensationstolden, senest

med virkning fra den 1. september 2020, hvilket imidlertid ikke har haft betydning for de omfattede

danske fødevarer. I den tilsvarende sag, som

EU har rejst i WTO mod USA’s statsstøtte

til flyproducen-

ten Boeing, offentliggjorde WTO den 13. oktober 2020, at EU har ret til at pålægge kompensationstold

på amerikanske varer for 3,99 mia. USD. EU har på den baggrund indført kompensationstold efter

samme model som USA, dvs. 15 % told på importen af flyprodukter og 25 % told på importen af andre

produkter, herunder landbrugsprodukter, fødevarer og fisk, med virkning fra den 10. november 2020.

I forlængelse heraf har USA varslet en yderligere justering af sin kompensationstold med virkning fra

12. januar 2021, som udelukkende omfatter produkter fra Frankrig og Tyskland. Hvordan sagens vi-

dere skæbne forløber i WTO-systemet er uvist, idet appelorganet ikke længere er funktionsdygtigt. Det

forventes dog, at muligheden for deeskalering og en forhandlet løsning mellem EU og USA øges efter

en ny Biden-administrations tiltrædelse.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv mar-

kedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra EU’s side været

fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrø-

rende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.

Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget

tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med Sydkorea.

Aftalen trådte endeligt i kraft i december 2015 efter at have været i foreløbig ikrafttræden siden juli

2011. Aftalen medførte afvikling af næsten alle toldsatser og har ført til en meget væsentlig stigning i

samhandelen med varer og tjenesteydelser samt investeringer.

EU og Singapore afsluttede i december 2012 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-

ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft i 2019, mens investeringsbeskyttelsesaftalen først kan

træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage flere år.

Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner

blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske

marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-

ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal

sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.

WTO-forhandlingerne

Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA og

Kina

lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler blandt andet om mang-

lende fremdrift i forhandlingssporet samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil kommer

spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO. Det mest akutte problem er dog krisen i

tvistbilæggelsessystemet, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge

af USA’s blokering for udnævnelse af nye medlemmer. EU lægger

afgørende vægt på en multilateral

model for tvistbilæggelse med appelmulighed, men har givet situationens alvor valgt at

deltage i en alternativ midlertidig voldgiftsmekanisme sammen med en række andre WTO-medlem-

mer, så længe appelorganet ikke er funktionsdygtigt. I 2021 vil EU række ud til den nye amerikanske

administration med henblik på at revitalisere reformprocessen i WTO.

WTO’s ministerkonference (MC12), som skulle være afholdt i Kasakhstan i juni 2020, blev aflyst som

følge af COVID-19. Det er forventningen, at den næste ministerkonference afvikles i Geneve til decem-

ber 2021. Der er begrænsede forventninger til, at ministerkonferencen kan levere konkrete

resultater i form af nye aftaler, heller ikke på landbrugsområdet. Størst opmærksomhed knytter sig til,

om der kan indgås en multilateral aftale om fiskerisubsidier, som knytter sig til verdensmål 14 (SDG)

om beskyttelse af havene. Danmark er med i en gruppe af lande, der arbejder for, at der i margen af

ministerkonferencen afholdes et grønt sideevent.

COVID-19 pandemiens handelspolitiske konsekvenser

Som følge af COVID-19 pandemien ses protektionistiske tendenser i mange lande, konkret gennem re-

gulering af handlen, herunder med fødevarer. Afhængigt af, om landene er nettoeksportører eller -im-

portører af landbrugsvarer, er der eksempler på henholdsvis eksportbegrænsninger eller regulering af

importen. Endvidere har en række lande gennem nationale hjælpepakker og lignende tiltag ydet støtte

til blandt andet landbrugs- og fødevareområdet, hvilket har konsekvenser for den internationale han-

del. På canadisk initiativ har EU sammen med flere andre lande, blandt andet USA, Kina, Japan, Au-

stralien og Brasilien, støttet en erklæring i WTO-regi, der understreger vigtigheden af åbne markeder

og at COVID-19 pandemien ikke må føre til eksportbegrænsninger eller andre former for handelsbarri-

erer.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Opdatering af undersøgelsen af fremtidige handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren

Det forventes, at formandskabet under drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) 25. januar 2021

vil give Kommissionen muligheden for at orientere om en opdatering af undersøgelsen af handelsafta-

lers indvirkning på landbrugssektoren. På gentagne opfordringer fra en række medlemsstater udarbej-

dede Kommissionen i 2016 en undersøgelse af konsekvenserne for europæisk landbrug af allerede ind-

gåede handelsaftaler og igangværende handelsforhandlinger.

Undersøgelsen omfattede de 12 vigtigste frihandelsaftaler, som på daværende tidspunkt enten var ind-

gået (Canada, Vietnam), under forhandling (bl.a. USA (TTIP), Mercosur, Japan), eller forventet (Au-

stralien, New Zealand). Derudover var ældre aftaler under modernisering inkluderet (blandt andet

Mexico). Undersøgelsen fokuserede udelukkende på virkningerne af en gensidig liberalisering af im-

porttold mellem EU og de relevante handelspartnere. Der blev således ikke taget hensyn til andre tiltag

med økonomiske virkninger (for eksempel begrænsning af ikke-toldmæssige foranstaltninger, især

sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger). Virkningerne af de foranstaltninger, EU gør brug af for

at beskytte sårbare sektorer i handelsaftaler, såsom systematisk brug af begrænsede toldkontingenter,

var heller ikke omfattet af denne undersøgelse.

Undersøgelsen var baseret på en simuleret situation i 2025 i henhold til to scenarier: Det ambitiøse

scenarie indebar fuld liberalisering på 98,5 % af toldpositionerne og en delvis toldnedsættelse på 50 %

i de resterende toldpositioner, mens det konservative scenarie indebar fuld liberalisering på 97 % af

toldpositionerne og delvis toldnedsættelse på 25 % på de resterende toldpositioner.

På grund af begrænsningerne ved de tilgængelige metoder var det ikke alle landbrugsprodukter, der

kunne analyseres mere tilbundsgående i undersøgelsen. For en række vigtige produkter med et betyde-

ligt eksportpotentiale

—

såsom frugt og grøntsager, vin, olivenolie og forarbejdede fødevarer generelt

(som tegner sig for ca. 70 % af værdien af EU's eksport af landbrugsfødevarer)

—

var det ikke muligt at

sætte nøjagtige tal på den mulige gevinst. Det samme gælder gevinsten ved en forbedret beskyttelse af

geografiske betegnelser.

Undersøgelsens overordnede resultat var, at der forventes betydelige gevinster for især EU's mælke- og

svinekødssektorer. På den anden side viste undersøgelsen en vis sårbarhed for blandt andet oksekød

og ris, både for så vidt angår de handelsmæssige virkninger og i form af et fald i producentpriserne.

Kommissionen konkluderede, at resultaterne af undersøgelsen bekræftede, at EU's nuværende tilgang,

som består i at begrænse liberaliseringen af importen af følsomme landbrugsprodukter i alle handels-

forhandlinger, er den rette fremgangsmåde.

Det forventes, at undersøgelsen er blevet opdateret i forhold til udviklingen siden 2016, dvs. indgåelse

og midlertidig anvendelse af frihandelsaftaler med Canada og Japan, konklusioner på indgåelse af af-

taler med Vietnam, Singapore og Mercosur og en revideret aftale med Mexico.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er

–

ifølge Landbrug & Fødevarer

–

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den netop indgåede

handelsaftale med Storbritannien i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt, det vil

sige, at de administrative procedurer og krav ved samhandlen strømlines, og at implementering af af-

talen sikres; at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det formål at skabe nye markedsmulighe-

der ved at forhandle nye ambitiøse handels aftaler som supplement til den netop indgåede aftale med

Storbritannien; at vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et stort potentiale og der-

for bør prioriteres i forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent implementering af

allerede indgåede handelsaftaler, og at aftalerne ikke misbruges; at aftalerne for så vidt angår mar-

kedsadgang til EU indeholde klare krav i forhold til centrale områder, som påfører produktionen i EU

særlige omkostninger, såsom blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO fortsat priorite-

res og om muligt moderniseres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige regler for sam-

handel, idet EU aktivt bør søge løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.

Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en

”single

pocket”-tilgang

i WTO-regi,

der sikrer, at EU’s handelsindrømmelser i form af nye eller større import-

tarifkvoter indgår med fuld og akkumuleret effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere libe-

ralisering af den globale handel.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den vedtagne CTPP-aftale mellem Japan, Canada, Australien,

Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA

–

foruden

den indgåede USA-Japan-aftale og den nyligt vedtagne RCEP-aftale

–

lægger pres på EU for at indgå

flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammenhæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af

fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del og en investeringsrelateret del, således at færdigfor-

handlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifikation og anvendelse.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-

terinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der

ved en eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svine-

kød. For eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæs-

sig situation.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU netop har ind-

gået en politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er til-

fredse med de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Omvendt har primært

EU’s

okse- og fjerkrækød betalt en høj pris for aftalen, idet Mercosur får en ek-

sportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produktvægt)

og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der samti-

dig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse med

Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes af Landbrug & Fødevarer ikke holdbart for sta-

biliteten på EU’s marked for

okse- og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede

okse- og fjer-

kræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af

markedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især

SMV’ers mulighed for at agere

på markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig imple-

mentering af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implemen-

tering i Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement

officer i Europa-Kommissionen.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for rammerne af

TTIP-forhandlingerne genoptages. Den senester indgåede miniaftale mellem parterne kan evt. fungere

som første skridt på vejen. Den fortsatte dialogen må ske på grundlag af videnskabelige standarder af

de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssek-

tors

side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme

sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO eller som er særligt økono-

misk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsmetoder.

Landbrug & Fødevarer ønsker en deeskalering af Airbus versus Boeing-sagen, hvilket de seneste juste-

ringer fra USA desværre ikke indikerer. Mulighederne for at bilægge striden må forventes at øges un-

der Bidens administration, men da sagen næppe er øverst på den amerikanske dagsorden, må sagen i

højere grad prioriteres af Kommissionen. Straftolden koster eksport og arbejdspladser i både EU og

USA, og blandt andre mindre fødevareproducenter betaler prisen for ulovlig statsstøtte til de store fly-

selskaber.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger

med Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt

andet dansk mejerieksport.

I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udelukk-

ende offensive interesser. I forhandlingerne med New Zealand er den europæiske mejerisektor dog be-

kymret over størrelsen på EU’s seneste toldtilbud vedr. valleprotein samt kvotens manglende opdeling.

Oksekødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Australien og New Zea-

land. EU28 importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000 tons fra New Zea-

land. Der eksporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjernelse af den nu-

værende told på 12,8 % + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse den europæiske

oksekødssektor, der i forvejen er under stort pres fra usikkerheden omkring Brexit og forhandlingerne

den mulige, endelige godkendelse af Mercosur-aftalen.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemssta-

ter) har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne reg-

ler for dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i sær-

deleshed transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En del medlemsstater har fokus på de mulige negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer

som følge af en øget global samhandel med fødevarer. Der er samtidig generelt bred enighed blandt

medlemsstaterne om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden. I relation til undersøgelsen

af fremtidige handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren har flere medlemsstater løbende efter-

spurgt opdateringer og udvidelser af undersøgelsen. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning

fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive indsats for at fremme og modernisere det multilaterale

handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og am-

bitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå for-

bedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i

Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere

priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Fra dansk side bakker man derfor op om en fri og

fair handelspolitik baseret på respekt for bæredygtig udvikling, miljø, klima og arbejdstagerrettighe-

der.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. septem-

ber 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fisker-

fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget om-

fatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome

bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2021 og fordele

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for

fiskeriet i 2021. Forslaget skønnes at have

en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestands-

situationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 25. januar 2021 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 668 af 27. oktober 2020 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 27. oktober 2020.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2021

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Både forslagets indhold og arbejdet med

forslaget i Rådet er i høj grad præget af, at man afventer en aftale om det fremtidige forhold mellem

EU og Storbritannien. Givet at mange bestande er delte med Storbritannien, er der inkluderet meget få

konkrete TAC-forslag.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2021

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2020) 248).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse

med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forval-

tet efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens

forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt

bæredygtigt udbytte (Fmsy

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse

bestande, hvor bestandene er over det biologiske referencepunkt, Btrigger. Det giver derfor, i visse til-

fælde, en grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyrdes afhængighed inden

for arter eller i blandede fiskerier, som fastsat i de flerårige planer. Der er en flerårig plan for de de-

mersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de

demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES.

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho-

vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes un-

der hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundfor-

ordningen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvalt-

ningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse.

Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landings-

forpligtelsen gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissio-

nen vil tage disse sidste mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I disse situationer vil Kommissionen, for

at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC´er til

bifangster. ICES rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020 ingen fangster. TAC for torsk i Kat-

tegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster, hvilket også forventes for 2021. Kom-

missionen har for 2021 foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for beskyttelse af torsk i

Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller projekt med fuldt do-

kumenteret fiskeri med kameramonitorering.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2021. Det skyldes dels,

at man afventer resultater af bilaterale og trilaterale forhandlinger med en række tredjelande og inter-

nationale forhandlinger, jf. nedenfor og sent fremlagt rådgivning. Omfanget af bestande uden forslag

til konkrete TAC’er er for 2021 langt større end tidligere som følge af, at Storbritannien fra 1. januar

2021 er blevet en selvstændig kyststat. Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale

om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, inklusiv på fiskeriområdet (’Handels-

Samarbejdsaftalen’). Aftalen fastlægger parternes respektive kvoteandele

for de fælles bestande. På

baggrund af denne aftale skal der nu i både bilaterale (både EU/Storbritannien og EU/Norge) og trila-

terale (EU, Norge og Storbritannien) konsultationer opnås enighed om fiskerimulighederne for 2021

for de fælles bestande. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere for-

handlinger/overvejelser fra Kommissionens side.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2021 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget forde-

ler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. (som følge af covid-19 træffes

nogle af beslutningerne f.eks. i skriftlige konsultationer) i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det

Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT

(Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den In-

ter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de

marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

EU-Storbritannien

Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien den 24. december 2020 sikrer en forde-

ling af fiskerimulighederne for de fælles bestande mellem de to parter og gensidig farvandsadgang i en

tilpasningsperiode frem til den 30. juni 2026. I tilpasningsperioden

på 5,5 år reduceres EU’s fiskeri i

britisk farvand med 25 % af værdien af fangsterne herfra, hvilket som hovedregel sker med en indfas-

ning, hvor der startes med en reduktion på 15 % i 2021. Reduktionen i EU's fiskerimuligheder er for

visse af de fælles bestande, og ikke alle. Niveauet af reduktionen på den enkelte bestand varierer.

Denne reduktion vil der således skulle tages højde for i fastsættelsen af EU’s endelige kvoter for 2021.

På grundlag af aftalen blev gensidig farvandsadgang etableret fra 1. januar 2021.

Det følger af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien, at der skal konsulteres om

fiskerimulighederne på baggrund af de fastsatte kvoteandele. De fælles bestande er derfor anført som

”pro memoria”.

Det vil sige uden angivelse af konkrete tal i afventning af resultatet af bilaterale kon-

sultationer. I konsultationerne mellem EU og Storbritannien er særligt fiskerimulighederne efter hav-

taske, kulmule, tunge, jomfruhummer samt andre fladfisk (blandt andet pighvar) af vigtighed for Dan-

mark. I aftalen kan parterne også forventes at udveksle fiskerimuligheder for en række bestande.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles for-

valtede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveksler

parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske,

jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal aftales adgang til

hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for både Skagerrak, samt den trilate-

rale aftale for Nordsøen. For januar 2021 er aftalt midlertidig gensidig farvandsadgang. Denne dækker

fartøjer, der har fisket i den anden parts farvande i januar 2020. Adgangen dækker derved ikke alle re-

levante danske fartøjer, der ønsker at fiske i norske farvande.

EU-Norge-Storbritannien

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af

de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange og ”andre arter” i norsk farvand

af Nordsøen, hvor Danmark

har hovedparten af EU’s kvote.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU,

Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbritannien om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-

skandisk) og makrel.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der

er andre parter

(Norge), som har andel af de pågældende bestande,

idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen.

ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2021 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 28-kvoten.

Den danske andel af fiskerimulighederne i EU27 vil blive ændret relativt set.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning

for 2021

Rådgivning 14.755 tons (+ 8 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet nedjusteret som følge af oplysninger fra de viden-

skabelige togter, hvor fangstraterne af ældre fisk var lavere

end forventet ud fra fangstdata. Samtidig er den estime-

rede fiskeridødelighed (F) opjusteret. Bestanden vurderes

at være under grænseværdien for bestanden (B

lim

). Fiskeri-

dødeligheden (F) vurderes at være over grænseværdien

Flim. Rekrutteringen har generelt været lille siden 2000.

Rekrutteringen i 2020 vurderes at være større end rekrut-

teringen i de to foregående år.

Rådgivning 69.280 tons (+66 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger lige under Fmsy.

TAC i 2020

14.718 tons i Nordsøen,

2.103 tons i Skagerrak og

858 tons i østlige engelske

kanal

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

35.653 tons i Nordsøen,

2.193 tons i Skagerrak og

3.973 tons i 5b og 6a

Dansk andel af

EU 28's kvote

20% i Nordsøen og

83% i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

7% i Nordsøen og

84% i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 65.687 tons (-25 % i forhold til rådgivning for

2020). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

over Fmsy.

79.813 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat og

8.280 tons i område 6 mv.

9% i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

Rådgivning 26.304 tons (+19% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt

over Fmsy.

Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130% i forhold til

sidste års rådgivning) Databegrænset bestand.

Rådgivning 162.607 tons (-2% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 13.237 og 32.920 tons. Fang-

ster på mere end 21.361 tons forudsætter opfyldelse af sær-

lige betingelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både 2020

og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

3.940 tons

58%

17.158 tons i Nordsøen

13%

1.660 tons

90%

146.852 tons i Nordsøen,

19.647 tons i Skagerrak

20% i Nordsøen og

79% i Skagerrak

17.545 tons

Lange

Nordsøen

4.237 tons i Nordsøen

10%

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Art

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande i

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak og

Norske

Rende

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

ICES’ rådgivning

for 2021

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes dog for hele området samlet.

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincip-

pet.

Rådgivning 4.552 tons for de to første kvartaler af 2021.

Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstra-

tegi. Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-

niveau (og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiske-

ridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 359.367 tons (-14% i forhold til rådgivning for

2019) /Bifangst: 6.425 tons (-48% i forhold til 2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-

der Fmsy.

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme råd-

givning som for 2020) og 359.367 tons for Nordsøbestan-

den (-14 %).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat. Baseret på den af EU og Norge aftalte model

beregnes konsum-TAC med en fast andel af hhv. NSAS og

WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.

Rådgivning 207.807 tons for perioden 1. juli 2020 til 30.

juni 2021 (+50% i forhold til sidste års rådgivning). MSY-

rådgivning.

TAC i 2020

23.002 tons

Dansk andel af

EU 28's kvote

6.115 tons i Skagerrak og

323 tons i Norske Rende.

65% i Skagerrak

385.008 tons (konsum),

8.954tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten og

96 % af bifangstkvo-

ten

48% af konsumkvo-

ten og 85% af bi-

fangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

24.528 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

Rådgivning 1446 tons (-4% i forhold til rådgivning for

2020).

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang om en reduk-

tion baseret på tendens i bestandsudvikling.

Rådgivning foreligger februar 2021

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse af den biolo-

giske rådgivning med henblik på start af fiskeri efter tobis

pr. 1 april 2021.

TAC fastsættes først i marts 2021 med udgangspunkt i råd-

givning fra februar.

Rådgivning 14.014 tons (rådgivningen dækker 2020 og

2021.).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

Rådgivning 81.376 tons (-3%).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 19.152 tons (rådgivningen gælder for 2020 og

2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

38.029 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2020

–

30. juni 2021).

169.778 tons i Nordsøen

(1. juli 2020

–

30. juni

2021).

1.506 tons

72% i Skagerrak

91% i Nordsøen

33%

228.837 tons

94%

13.763 tons

48%

70.617 tons

19.152 tons

25%

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet efter makrel i 2021 blev af-

hold i oktober-november 2020. Parterne i den nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU,

Norge og Færøerne blev enige om en TAC på baggrund af rådgivningen fra ICES på 852.284 tons, sva-

rende til en reduktion på 8 % i forhold til

ICES’ rådgivning for 2020.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021) af-

holdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for 2021.

Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 929.292 tons i henhold til forvaltningsstrategien, sva-

rende til en reduktion på 20 % i forhold til

ICES’ rådgivning for 2020.

Parterne indgik ikke aftale om

en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2021.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland, Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021)

og EU (som fiskeripart) afholdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for atlanto-skandisk sild

og fordelingen af denne for 2021. EU vil fra 2021 ikke længere være kyststat, da bestanden ikke befin-

der sig i EU27-farvand. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 651.033 tons baseret på for-

valtningsplanen, svarende til en øgning på 24 % i forhold til rådgivningen for 2020. Parterne indgik

ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote

for 2021.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s

autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2020 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2020 i

tons

130 tons

(Bifangst)

TAC i 2021

i tons

123 tons (-

5%)

Kun til bi-

fangst.

Dansk an-

del af EU´s

kvote

62%

Torsk

i Kattegat

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Kulmule

i Ska-

gerrak/Kattegat

Jomfruhummer

i Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2020). Data-

begrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ meto-

der for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen, der viser et fald i bestanden og en lille

rekruttering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtig-

hedsprincippet.

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

med en intervalrådgivning mellem 502 og 665 tons.

Fangster på mere end 596 tons forudsætter opfyldelse af

særlige betingelser (+11% i forhold til sidste års rådgiv-

ning). Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-

niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

med en intervalrådgivning mellem 12.465 og 17.585 tons

(-12% i forhold til rådgivning for 2020). Fiskeridødelig-

hed angives som fangstrater. Fangstrate under Fmsy.

Rådgivning 5.176 tons (-51% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

533 tons

596 tons

(+12%)

84%

3.403 tons

851 tons

(dækker kun

1. kvartal

2021)

12.360 tons

(-10%)

92%

13.733 tons

73%

1.141 tons

i Kattegat

414 tons

(-64%)

Reduktionen

er begrundet

i et fradrag

89%

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Art

Rådgivning

TAC i 2020 i

tons

TAC i 2021

i tons

for udsmid

under und-

tagelse for

høj overle-

velse.

Dansk an-

del af EU´s

kvote

over Fmsy. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(subdivision 22-23).

Lange

i Skager-

rak/

Kattegat

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både

2020 og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på

trends i gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en

række områder.

179 tons

44 tons,

heraf 3 tons

til Storbri-

tannien

(dækker kun

1. kvartal

2021)

56%

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder rødtunge/skær-

ising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare

arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder

blandt andet en række haj-arter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvil-

ket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvo-

ter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med

mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kom-

missionen har i forslaget

–

som i 2020 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde an-

vendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2020. Det anføres fortsat i forslaget, at bifang-

ster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i hen-

hold til ovenfor anførte 9 %’s artsfleksibilitet,

tilsammen ikke må overstige 9 % af kvoten.

Europæisk ål

Kommissionen foreslår en uændret videreførelse af foranstaltninger for ål svarende til foranstaltnin-

gerne for 2020. Det indebærer, at ethvert målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri af europæisk ål i EU-

farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen og i brakvande som flodmundinger, kystlaguner og

overgangsvande, er forbudt i en fortløbende tre-måneders lukkeperiode. Medlemsstaterne vælger selv

perioden mellem 1. august 2021 og 28. februar 2022.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Det fremgår af forslaget, at foranstaltningerne for europæisk havbars vil blive fastsat i overens-

stemmelse med den videnskabelige rådgivning fra ICES, efter at der er foretaget en fuldstændig

analyse af rådgivningen.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2021 blev der fastlagt midlertidige kvoter for

alle de bestande, der er delte eller på anden måde relateret til forhandlinger med Storbritannien og/el-

ler Norge. Dette skyldtes manglende aftaler med de to tredjelande som følge af forhandlingerne mel-

lem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold. De midlertidige kvoter blev fastlagt for det første

kvartal af 2021. De midlertidige kvoter blev fastlagt på grundlag af den eksisterende kvotefordeling, og

udgangspunktet var, at de blev fastsat til 25 % af kvoterne for 2020. Aftalen indeholdt dog to undtagel-

ser. Den ene gælder pelagiske bestande, som i høj grad er sæsonfiskeri, hvor en stor del af fiskeriet fin-

der sted i første kvartal. Det gælder eksempelvis for makrel. Her blev den midlertidige kvote fastsat på

65 % af kvoterne for 2020. Den anden undtagelse vedrører to bestande, hvor den biologiske rådgivning

er væsentlig lavere end kvoterne for 2020. Det gælder for en torskebestand vest for Skotland, som

Danmark ikke fisker på. Den anden er en bestand af rejer i Nordsøen (rejer på Fladen). Her har Dan-

mark en kvote, som hovedsageligt anvendes til bifangster i andre fiskerier. Samtidig fastholdt man

uændret de supplerende foranstaltninger for torsk i Nordsøen og Skagerrak, som var fastsat i 2020, i

første kvartal af 2020. Eksisterende foranstaltninger for havbars blev videreført for første kvartal af

2021. For ål blev det ligeledes besluttet at videreføre de eksisterende foranstaltninger.

For andre områder, hvor der ikke er en sammenhæng til forhandlingerne mellem EU og Storbritan-

nien, blev der på rådsmødet fastsat endelige kvoter. Der gælder eksempelvis for visse bestande i Ska-

gerrak og Kattegat, hvor der blev fastsat endelige kvoter for torsk, tunge, jomfruhummer og rødspætte.

For Kattegat blev de supplerende foranstaltninger med krav om særligt selektive redskaber og projekt

med elektronisk monitorering med kamera videreført.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 vil der være en udveksling af synspunkter om

status for vedtagelsen af de endelige fiskerimuligheder for 2021 på basis af Brexit-aftale samt konsulta-

tionerne med Storbritannien og Norge de fælles bestande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige

form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2021 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til

TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste

og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er så-

ledes afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil

derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herun-

der brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervs-

økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved supple-

rende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirkningen

på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag videreføres i 2021. Tilsvarende var der forudsat visse

statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i

2021. Kontrolomkostningerne holdes inden for rammerne af projektet og inden for egen ramme. Be-

skyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, da torskebestanden vil blive genopbygget.

Ændringerne i EU's andel af fiskerimulighederne, som følge af handels- og samarbejdsaftalen mellem

EU og Storbritannien, vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det af afgørende betydning, at der snarest muligt af-

tales adgang til norske farvande.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO har tiltro til, at de danske myndigheder på

sædvanlig kvalificeret vis, vil sikre, at kvoterne er på plads, så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2021,

selvom der på nuværende tidspunkt er mange ubekendte. DFPO finder det vigtigt, at forhandlingerne

om fiskerimulighederne i Skagerrak ikke bliver koblet sammen med situationen i Nordsøen.

Grundet den uafklarede situation med Brexit bemærker DFPO, at Kommissionen for mange bestande

ikke har fremsat forslag. Derfor er forslaget svært at forholde sig til. DFPO støtter generelt op om en

fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Det er dog nødvendigt at se på, hvordan MSY kan benyttes

uden, at det får store konsekvenser for fiskeriet fra år til år. Det er ikke hensigtsmæssigt for fisk og fi-

skere, at der skal rammes en bestemt MSY-værdi hvert år. Der burde kunne afviges fra reglerne, særlig

i situationer, hvor ICES har revideret opfattelsen af bestandenes udvikling.

Selvom ministeriet skønner at forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da der tages højde for bestandssituation, så deles dette ikke af DFPO. Det primære formål

burde ikke være at beskytte fiskebestandene. DFPO mener, at formålet med forvaltningen bør være at

sikre et bæredygtigt erhverv og en bæredygtig udnyttelse af den ressource, som erhvervet lever af.

DFPO mener, at den biologiske rådgivning for en lang række arter ikke tager højde for den konkrete

bestandssituation, der i nogle tilfælde (torsk i Nordsøen) er alt for negativ og i andre tilfælde (rødspæt-

ter i Nordsøen og jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat) er mere positiv, end observeret i fiskeriet.

DFPO finder, at arbejdet med bestandsvurderinger og rådgivning i år har været påvirket af COVID-19.

Der mangler resultater for flere arter, hvorfor DFPO mener, at grundlaget for ICES-rådgivningen for

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

fiskeriet næste år ikke er et udtryk for den aktuelle situation, men i stedet hvordan situationen har væ-

ret tidligere.

DFPO ønsker, at fiskeriet får så gode rammevilkår som muligt (ikke mindst på grund af Brexit) for at

kunne tilpasse sig nye og ukendte forhold. Derfor mener DFPO, at alle eksisterende regler om mulig-

hed for overførsel af kvoter opretholdes, at forhold der begrænser fleksibiliteten undgås og at reduce-

ringen af kvoter kun sker, hvis der foreligger konkret dokumentation for tilbagegang i bestanden. For

de få arter, hvor Kommissionen har fremsat konkrete forslag til kvote, har DFPO følgende bemærknin-

ger: DFPO er enige med forslaget om at sætte TAC til 596 tons for tunge i Skagerrak/Kattegat. DFPO

støtter ikke forslaget om en reduceret kvote på 349 tons for rødspætte i Kattegat. DFPO mener ikke, at

den estimerede discard bør fratrækkes kvoten, da undtagelsen fra discard forbuddet var begrundet

med en antagelse om høj overlevelse for rødspætten. Ligeledes har biologerne vurderet, at der kan fan-

ges i alt 5.156 tons fra bestanden, som er delt med dele af den vestlige Østersø. Derfor mener DFPO, at

kvoten bør fastsættes til 1.233 tons.

For torsk i Nordsøen og Skagerrak finder DFPO det naturligt, at dødeligheden må reduceres. Men

fordi biologerne forudsiger at bestanden vokser kan dette ifølge foreningen gøres, uden at kvoten redu-

ceres, ved at lægge forvaltningsplanens Fmsylower til grund. Herved reduceres dødeligheden med

mere end 30% fra de nuværende 0,29 til 0,198 og TAC fastsættes til 17.794 tons (14.814 til Nordsøen

og 2.117 til Skagerrak). En kvote af denne størrelse vil efterlade gydebiomassen over den sikkerheds-

grænse der fremgår af samme plan allerede ved starten af 2022. DFPO er indstillet på at den nationale

torskeplan, med enkelte tilpasninger, fortsættes i 2021. DFPO har i samarbejde med fiskeriorganisati-

oner fra Norge, UK, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Sverige udarbejdet en indstilling til, hvor-

dan kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak bør fastsættes. Forslaget er baseret på en fiskeridødelig-

hed der er mindre end den nogensinde har været før. For torsk i Kattegat vurderer ICES, at bestanden

er reduceret betydeligt og er mindre end nogensinde før. DFPO er enige med ICES vurdering af situati-

onen, men accepterer ikke et stop for alle fiskerier, som fanger torsk. DFPO foreslår derfor, at kvoten

sættes til nul, og at der samtidig indføres et midlertidigt forbud mod landing af torsk (altså at landings-

pligten midlertidigt fjernes).

For rødspætte i Nordsøen og Skagerrak er DFPO ikke overbevist om, at bestanden er i så god en til-

stand, som det fremgår af den biologiske rådgivning, hvorfor kvoterne bør reduceres med 15 %. Med

hensyn til sej er det DFPO’s opfattelse, at den biologiske rådgivning på ingen måde afspejler det, der

ses til søs. Dette er ifølge DFPO ikke usædvanligt for arten, som biologerne traditionelt har svært ved

at vurdere på grund af dens særlige biologi. I fiskeriet ses store mængder af små sej på vej ind i fiske-

riet og DFPO anbefaler derfor at kvoten fastholdes på samme niveau som i 2020. Det nævnes, at sej vil

kunne blive en choke-species.

DFPO deler ikke ICES vurdering af tilstanden for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. Derfor an-

befaler DFPO, at TAC reduceres til den laveste værdi i det interval som ICES foreslår, altså 12.465

tons. På baggrund af henvendelser fra flere medlemmer beskriver DFPO ålefiskeriet som godt med fo-

rekomst af ål i ”alle størrelser”. Derfor bakker DFPO op om Kommissionens forslag om ikke at ændre

den nuværende forvaltning. DFPO mener dog, at man bør overveje, at hvis den positive udvikling fort-

sætter, så burde begrænsningerne, som fiskeriet er underlagt fjernes. For loftet for bifangster af sild i

henholdsvis Nordsøen og Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO, at bifangstlofterne fastsættes på

samme niveau som for 2020. DFPO mener ikke at den nuværende forvaltningsplan for sild tager hen-

syn til industrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er stærkt begrænset i forhold til konsumfiske-

riet. Derfor mener DFPO, at forvaltningsplanen bør ændres, så bifangstlofterne ikke går mod 0.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at dansk fiskeri er betydeligt udfordret af

risikoen for et hårdt Brexit. Foreningen anfører, at det er helt afgørende, at man fra EU's side i forbin-

delse med Rådsmødet i december 2020 kan sikre de nødvendige ændringer af TAC kvoteforordningen

mht. fangstområder, således at danske fiskere kan udnytte de fulde fiskerimuligheder for alle bestande

i EU-farvande og i NEAFC-området, og at det må være den væsentligste prioritet for Danmark at mini-

mere konsekvenserne ved et hårdt Brexit.

DPPO anfører, at en af grundstenene i bæredygtig forvaltning af fiskebestande er de langsigtede for-

valtningsplaner. Forvaltningsplaner udviklet i samarbejde imellem forskere, forvaltere og de menne-

sker, der lever i og med fiskeriet. Foreningen anfører endvidere, at forvaltningsplaner må være udfor-

met således, at de effektivt og hurtigt kan reagere på ændringer i naturen og i den videnskabelige råd-

givning og samtidig - i tilfældet nordsøsild - beskriver hvordan balancen mellem sild til bifangst og sild

til konsum skal være.

DPPO mener endvidere, at det i relation til bæredygtighedscertificering blandt andet MSC, som er ble-

vet en afgørende parameter på markedet for fisk globalt, er helt afgørende, at der er langsigtede for-

valtningsplaner på plads. Foreningen anfører, at resultatet af manglende forvaltningsplaner nu er, at

dansk fiskeri risikerer at miste mulighederne for at certificere eller re-certificere MSC for disse fiske-

rier, og dermed risikerer at miste betydelige markedspositioner og værdi for dansk fiskeri.

I forhold til bifangst af juvenile nordsøsild anfører DPPO, at sildebifangstkvoterne over en længere pe-

riode er blevet reduceret, og er nu på et niveau, hvor risikoen for lukning af industrifiskerierne er reel.

DPPO appellerer til, at både stakeholders og forvaltere derfor bør overveje andre løsningsmuligheder

end de metoder, der i dag frygtes at være utilstrækkelige. DPPO anfører, at sildebifangstkvoten er

yderligere udfordret af, at ICES for 2021 rådgivningen har benyttet en anden beregningsmetode end

for 2019 rådgivningen. DPPO anbefaler i øvrigt, at man igangsætter en diskussion omkring sildebi-

fangsten for 3a, og hvordan man skal forholde sig til den, efter at brisling i Nordsøen og 3a er slået

sammen til en biologisk enhed, og at der i den forbindelse bør søges maksimal fleksibilitet imellem

områderne, for således at kunne understøtte fiskeriet i Nordsøen.

I forhold til landingsforpligtigelsen anfører DPPO, at det med indførelsen af landingsforpligtigelsen i

det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåe-

lige bifangster af bl.a. demersale arter. DPPO finder, at med anvendelse af den såkaldte fodnotemodel

–

det vil sige muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten - i en række fiskerier blandt andet

hestemakrel og tobis, har man hidtil kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at

man for 2021 udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifang-

ster af bl.a. makrel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet, og på den måde, balanceret løser

en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripo-

litik.

DPPO anfører, at det i forhandlingerne bør sikres, at der ikke reserveres mængder til discard/de mi-

nimis for bifangster af pelagiske arter i de demersale fiskerier, uden at pelagiske fiskere kompenseres

med en udlignende kvote ”top-up”.

I forhold til balancen med Norge/Færøerne og aftalen med Grønland er det DPPOs grundholdning, at

udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalerne med Norge og Færøerne må være både balan-

ceret og proportionel. EU's ”køb” af torsk i Barentshavet

bør ikke inddrage yderligere fangstmulighe-

der for pelagisk og industrifisk. I forhold til blåhvilling finder DPPO, at den sydlige komponent af EU's

kvote bør anvendes proportionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og

Færøerne.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

DPPO finder, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, bør det sikres at denne tildeling

afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. Det vil sige,

at ”betalingen”

til Norge skal fordeles proportionelt imellem Nordsøen og 3a.

DPPO anfører, at Fiskeriaftalen med Færøerne tidligere har været i balance. Foreningen finder, at der i

de seneste år er sket et skred i balancen. Foreningen anfører, at danske pelagiske fiskere i 2020 betalte

for at fiskere fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. Foreningen mener, at den oprindelige

balance bør genetableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO anfører, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og Færøerne udløb med udgangen af

2018, og at den siden er forlænget. DPPO anfører, at aftalen ikke indeholder bestemmelser vedr. ad-

gang for færøske fartøjer i EU- farvand, og at der ikke findes en skriftlig aftale om en sådan kobling

imellem adgang og kvotefordeling. DPPO mener derfor, at en revision af adgangsbestemmelserne for

makrel bør indgå i drøftelserne imellem Færøerne og EU.

I forhold til Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland anfører DPPO, at aftalen blandt andet indehol-

der muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grønlandsk farvand. DPPO finder, at grøn-

landsaftalen i de senere år været værdiløs for danske fiskere, idet Grønland ikke har tilbudt en reel og

fiskbar kvote i sommerhalvåret. DPPO anfører, at EU Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og

at det må være et krav, at Grønland leverer fiskebare ressourcer til EU's fiskere i bytte for det meget

betydelige faste økonomiske bidrag, som EU hvert år giver til Grønland.

DPPO anfører, at sildebestanden i Nordsøen igennem en årrække har været genstand for meget bety-

delige udsving i den videnskabelige rådgivning, og i den måde man fra ICES opfatter og vurderer be-

standsstørrelsen på, og at forvaltningen af sild i Nordsøen er udfordret af manglen på en aftalt forvalt-

ningsplan. DPPO anbefaler derfor, at man for 2021 sætter en konsumkvote for A-flåden på det niveau.

som ICES anbefaler. En anbefaling som flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC. For B- og D-flåden

(bifangst fiskeri af juvenile Nordsøsild) anbefaler DPPO, at man for 2021 anvender principperne i den

tidligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild, og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om,

at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. DPPO anfører, at denne anbefaling

flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de konkrete TAC-niveauer som DPPO anbefa-

ler for Nordsøsild.

For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2021 en roll over, indtil en forvaltningsplan er på

plads. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de

konkrete TAC-niveauer, som DPPO anbefaler for Nordsøsild. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO,

at man følger det gældende beregningsgrundlag. Derudover foreslår DPPO, at der indføres fleksibilitet

(100%) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen i overensstemmelse med ICES rådgivning for sild i

vestlig Østersø. DPPO finder, at det er helt afgørende at sikre beskyttelse af den vestlige sildebestand i

Østersøen som migrerer ind i 3a.

DPPO anbefaler en omfordeling af brisling i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen i overensstemmelse med

historiske fangster og ikke TAC niveau som i den nuværende midlertidige løsning fundet i 2020. DPPO

finder, at med henblik på at udnytte fiskerimulighederne og samtidig sikre beskyttelse af vestlig Øster-

søsild, er det afgørende, at man fra dansk side sikrer 100% fleksibilitet imellem 3a og Nordsøen, i over-

ensstemmelse med reguleringen for 2019/2020.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO at anvende ICES F

msy

approach, hvilket giver en TAC for 2021

på 81.376 tons, og at en genopretningsplan etableres. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med

anbefalingen fra Pelagisk AC.

For makrel anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med

anbefalingerne fra Pelagisk AC. For blåhvilling anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning

fra ICES. DPPO finder, at det er helt afgørende, at blåhvilling i balancen minimeres til et absolut mini-

mum. Det anføres, at blåhvilling er uafhængig af Brexit, og derfor har afgørende værdi for danske fi-

skere. DPPO anbefaler, at man i TAC/Kvotereguleringen for 2021 fjerner område 3 fra forvaltningen,

idet fangster i området er minimale og sporadiske. DPPO anfører i den sammenhæng, at der er betyde-

lig risiko for en ”choke situation” i industrifiskerierne i 3a.

For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at

følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med anbefalingerne fra Pelagisk AC.

For havgalt anbefaler DPPO en TAC i 2021 på 19.152 tons. DPPO anfører at denne anbefaling flugter

med anbefalingen fra Pelagisk AC. For hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en TAC for 2021 på

14.014 tons. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorgani-

sation (DPPO) har fremsendt supplerende bemærkninger om fastsættelse af fiskerimuligheder for

2021. DFPO og DPPO anerkender, at der har været et anderledes forhandlingsmønster grundet den

sene aftale med Storbritannien om det fremtidige samarbejde. Alligevel finder DFPO og DPPO det

uforståeligt, at EU ikke har sikret adgang for fiskeri i norske farvande fra 1. januar 2021. Særligt set i

lyset af, at der er fri adgang for norske fartøjer til at foretage landinger i danske havne uden restriktio-

ner. DFPO og DPPO opfordrer derfor regeringen til at lægge maksimalt pres på Kommissionen for at

få forhandlet en aftale på plads med Norge, så fiskeriet kan normaliseres hurtigst muligt. DFPO og

DPPO påpeger, at den manglende adgang til norske farvande koster danske fiskere dyrt i form af

manglende indtjening, som sammen med COVID-19 har gjort situationen for dansk fiskeri mere usik-

ker end nogensinde før. Derfor opfordrer DFPO og DPPO regeringen til at bede Kommissionen svare

på, hvordan man fremadrettet vil sikre at en lignende situation ikke opstår, særligt når der både skal

forhandles bilateralt med både Norge og Storbritannien og også trilateralt med Storbritannien og

Norge.

DFPO og DPPO finder endvidere, at der skal arbejdes for, at kvoterne ikke reduceres, hvis der kan fin-

des argumenter for en roll over. Dette er særligt for arter som torsk og sej, hvor en stor del er afgivet til

UK, samt for sildebifangstkvoterne. For sild finder DFPO og DPPO det vigtigt, at der afsættes en til-

strækkelig mængde til bifangst i fiskerierne efter brisling, sperling og tobis. Bifangstkvoten bør følge

samme udvikling som konsumkvoten. DFPO og DPPO påpeger, at videnskabelige undersøgelser har

vist, at fiskeriet på indkommende årgange kun har meget begrænset indflydelse på mængden af voksne

sild, så længe bestanden er på det nuværende niveau i Nordsøen. Ligeledes finder DFPO og DPPO det

vigtigt, at det fra dansk side fastholdes, at kvoten for sperling udgør en væsentlig del af det tilbagevæ-

rende fiskeri i EU. Derfor bør det ikke lykkes for Norge at tiltage sig større rettigheder på bekostning af

danske fiskeres muligheder. Dernæst har DFPO og DPPO et stort ønske om, at Danmark får del i den

kvote som EU har på torsk ved Svalbard.

Marine Ingredients Denmark finder det vigtigt, at der arbejdes for at sikre en højere bifangstkvote på

sild. Det er særligt med hensyn til de uundgåelige sildebifangster, der kommer i fiskerierne efter bris-

ling og sperling. En reduktion i sildebifangstkvoten kan medføre, at Danmark ikke kan udnytte sine

kvoter efter disse arter. Marine Ingredients Denmark mener, at bifangstkvoten bør fastsættes på bag-

grund af den hidtidige forvaltningsplan og en MSY-tilgang med en F på 0,05 i ICES-rådgivningen. Til-

gangen giver en bifangstkvote på 15.557 tons.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Yderligere mener Marine Ingredients Denmark, at Danmark bør arbejde for at få større mulighed for

kvotefleks mellem år og mellem områder for at sikre den bedst mulige kvoteudnyttelse af brisling i

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat. Marine Ingredients Denmark finder det problematisk for følgeindu-

strien, at blåhvilling mister sin MSC-certificering med årets udløb. Marine Ingredients Denmark op-

fordrer Danmark til at presse på for, at EU og kyststaterne når til enighed om fordeling af TAC, og at

den videnskabelige rådgivning fra ICES følges. Marine Ingredients Denmark påpeger, at de vigtigste og

økonomisk mest betydende bestande for dansk fiskeri og forarbejdning er afhængige af forhandlin-

gerne med UK og Norge. Derfor er forhandlingerne meget vigtige for at sikre en fremtidig bæredygtig

fælles forvaltning og et fortsat dansk fiskeri.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger overordnet, at det nordøstlige Atlanterhav er presset og i

en dårlig tilstand. Derfor er det vigtigt at stoppe overfiskning, så fiskepopulationer og marine økosyste-

mer kan genoprettes. Danmarks Naturfredningsforening hilser velkommen, at alle de foreslåede

fangstbegrænsninger for bestande, hvor der foreligger en fuld analytisk rådgivning, er i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES. Danmarks Naturfredningsforening mener modsat

ikke, at Kommissionen har lyttet til ICES rådgivningen for omkring halvdelen af bestandene, hvor der

ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning. Derfor bør Danmark være fortaler for, at også datafattige

bestande bør forvaltes ud fra et forsigtighedsprincip.

Hvad angår torsk i Kattegat, hilser Danmarks Naturfredningsforening det velkommen, at Kommissio-

nen foreslår en række tiltag for at beskytte den truede torskebestand i Kattegat

–

særligt i forhold til, at

der udelukkende er fastsat en bifangstkvote. Danmarks Naturfredningsforening er yderligere tilfredse

med, at Kommissionen har foreslået at reducere fangstmængden af jomfruhummer (reduktion på 21 %

i forhold til 2020 TAC) i Kattegat og Skagerrak for at beskytte torsken. Udover reduktionen foreslår

Kommissionen, at fiskere i det pågældende område skal bruge selektive redskaber eller elektronisk

monitorering, hvilket Danmark allerede er i gang med gennem et kameramonitoreringsprojekt. Dan-

marks Naturfredningsforening er meget kritiske over for Kommissionens svage forslag om fiskeri efter

ål. Det er særligt i forhold til, at de fleste lande (inklusiv Danmark) vælger at placere lukkeperioden i

vintermånederne, hvor fangsten af ål er lavest.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at ålebestanden kan blive genoprettet, når man vælger

de tre måneder, der berører fangsterne mindst. Grundlæggende mener Danmarks Naturfredningsfor-

ening, at fiskeri efter ål bør stoppes helt. På baggrund af ålebestandens kritiske status, mener Dan-

marks Naturfredningsforening, at ålen burde være total fredet og, at al fiskeri, både kommercielt og

rekreativt, dermed burde være fuldstændig forbudt. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer

Danmark til at lukke alt fritidsfiskeri efter ål i 2021 og afvikle kommercielt ålefiskeri hurtigst muligt,

indtil bestanden er fuldt genoprettet.

Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at COVID-19 ikke bliver brugt til at redegøre for, at

fiskekvoter overskrider den videnskabelige rådgivning om MSY. Videre anbefaler Danmarks Natur-

fredningsforening, at der ikke overføres fiskekvoter, som ikke blev fisket i dette år, til næste år, da

dette ville repræsentere dobbelt kompensation og udgøre en reel risiko for overfiskeri. I forhold til

Brexit tilføjer det endnu et lag af kompleksitet til årets fangstbegrænsningsforhandlinger, da største

delen af de tilladte fangster af fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav ikke længere er rent EU-an-

liggende, men skal forhandles mellem EU og Storbritannien. Derfor mener Danmarks Naturfrednings-

forening, at fiskekvoter, som forhandles med Storbritannien bør følge rådgivning om MSY. Ligeledes

bør Storbritannien og EU overholde gældende miljøstandarder, prioritere videnskabsbaseret forvalt-

ning og lovligt forpligte sig til at fiske på eller under det maksimale bæredygtige udbyttegrænser i en-

hver aftale.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Dansk Amatørfiskerforening er som tidligere i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål

enig i, at den påtænkte lukkeperiode fortsættes uanset, at den ifølge foreningen kun har ringe betyd-

ning for ophjælpning af ålebestanden. Samtidig henledes opmærksomheden dog på, at Kommissionen

i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer, at ambitionsniveauet for im-

plementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke-fiskerirelaterede tiltag. Det vil

sige bekæmpelse af spærringer, forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begræns-

ninger i den europæiske åls livscyklus. Dansk Amatørfiskerforening finder det hensigtsmæssigt at

minde om dette. Dansk Amatørfiskerforening afventer forslaget om havbars.

Dansk Sportsdykker Forbund anerkender, at der kan være behov for baglimit i det rekreative fiskeri

efter havbars i det nordøstlige Atlanterhav. Der henstilles dog til, at der afsættes en kvote til det rekre-

ative fiskeri, således at det bliver muligt at hjemtage minimum 2 styk havbars. Hvis den videnskabelige

rådgivning kan anbefale en større baglimit, ønsker foreningen naturligvis dette.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSKPO) påpeger problematikken med,

at der ingen kontrol er med om udenlandske bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak overholder lan-

dingsforpligtigelsen. FSKPO vil derfor opfordre til, at der gøres en indsats for at sandsynliggøre at

denne del af flåden lever op til landingsforpligtigelsen. FSKPO støtter at torsken skal genoprettes, men

anerkender ikke de grundlæggende præmisser i planen. Herunder særligt at planen omfatter krogfi-

skeri, som er et skånsomt fiskeri uden bifangst af fisk under mindstemålet. Derimod stiller FSKPO sig

uforstående overfor, at planen ikke omfatter bomtrawlfiskeriet. Derfor ønsker FSKPO, at Danmark un-

derstreger at bomtrawlere må omfattes af nordsøplanen samt at kontrollen med bomtrawlernes fiskeri

må opprioriteres. FSKPO genkender ikke den positive bestandsvurdering for rødspætter i Nord-

søen/Skagerrak, hvorfor FSKPO anbefaler at bestanden analyseres grundigere for at kortlægge, hvor-

for fiskerne har svært ved at fange den meget store kvote. I forhold til ål ønsker FSKPO, at Danmark

understreger, at der ser ud til at være fremgang for ålebestanden i Danmark. Derudover bør Danmark

understrege, at alle lande bør overholde de gældende aftaler om reduktion i fiskeridødeligheden. Ud

over gældende ålegenopretningsplaner bør der også i EU ses på andre ting, der kan påvirke ålebestan-

den. Herunder øgningen i antallet af skarver. FSKPO mener derfor, at Danmark bør understrege, at

der skal ses på en reduktion af skarver til bestandsniveauer, der gør det muligt at have både levedyg-

tige bestande af ål og skarver.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2021 fastsættes på grundlag af videnskabe-

lig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeri-

politik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er meget vigtigt, at der snarest fastsættes fiskerimuligheder for hele 2021, for de bestande, der er

fælles mellem EU og Norge samt Storbritannien. Det er vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk

zone snarest muligt i januar 2021, idet fiskeriet i norsk zone er af stor betydning for danske fiskere.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten, i det omfang det er muligt, og inden for ram-

merne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan fastlægges på et niveau, der sikrer, at det

blandede, demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri.

Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af

torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som er vedtaget for 2020.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau,

som indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at

det er vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med videreførelse af de supplerende

foranstaltninger som er vedtaget for 2020, inklusiv projekt med elektronisk monitorering med kamera

i Kattegat.

I forhold til rødspætte i Kattegat arbejder regeringen for en stigning i TAC i forhold til Kommissionens

forslag inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning, som tager højde for at fiskeri efter andre

arter kan fortsætte under landingsforpligtelsen.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande, sær-

ligt i lyset af den nye situation som følge af Brexit. Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne

sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk

farvand. Regeringen arbejder for under hensyntagen til den nye situation efter Brexit at optimere de

traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen støtter en videreførelse af de nuværende foranstaltninger for ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

I lyset af de ændrede afsætningsmuligheder for fiskevarer som følge af covid-19, arbejder regeringen

for i konkrete begrundede tilfælde at udvide muligheden for at overføre kvote fra i år til næste år i EU-

lovgivningen fra de gældende 10 % op til 25 % under hensyntagen til bestandssituationen og den biolo-

giske rådgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 10. december 2020, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2020.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2020.

Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen om en kommende EU/Storbritannien/Norge fiskeriaf-

tale samt til en opdatering af fiskeriaftalen mellem EU og Norge har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 12 november 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 4. november 2020.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaf-

tale og tilhørende protokol om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske

Union på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på

den anden side,

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæi-

ske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-

nerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og den danske

regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, og

Kommissionens forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i

medfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske

Union på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på

den anden side

KOM-dokumenter foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU og Grønland har forhandlet om indgåelse af en ny bæredygtig fiskeriaftale med en tilhørende

protokol. Den nye protokol blev paraferet den 11. januar 2021 og fastsætter fiskerimulighederne og

den finansielle modydelse vedrørende perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024 med mulighed

for forlængelse til 2026. Der er overordnet tale om en reduktion af EU’s fiskerimuligheder i forhold

til den nuværende protokol, hvilket

skyldes udvikling af den grønlandske fiskerikapacitet. EU’s finan-

sielle godtgørelse til Grønland

vil årligt beløbe sig til 16,5 mio. € (ca. 123 mio. kr.).

Samtidig er der

forudset en større betaling fra rederne. Forslaget har ikke betydning for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark og EU. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021,

men ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge forslag vedrørende indgåelse, undertegnelse og midlertidig an-

vendelse af den nye aftale mellem EU og Grønland om bæredygtigt fiskeri og den tilhørende fiskeripro-

tokol for perioden fra vedtagelsen og fire år frem med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Kom-

missionen forventes samtidig at fremlægge forslag om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af proto-

kollen.

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis artikel

218, stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a og stk. 7 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. For-

slaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende proto-

kol kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021, men ventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

EU og Grønland paraferede den 11. januar 2021 en ny fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende fiskeri-

protokol mellem EU og Grønland/Danmark. Den nye protokol løber fire år fra den foreløbige anven-

delse af protokollen, der sker ved underskrivning med mulighed for forlængelse yderligere to år.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Den nye fiskeripartnerskabsaftale er moderniseret i henhold til EU’s fælles fiskeripolitiks eksterne di-

mension, herunder generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, og er-

statter den tidligere fiskerpartnerskabsaftale fra 2007.

Ifølge den nye protokol får EU fra 2021 fortsat adgang til at fiske torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, lodde

og skolæst samt bifangst. I forhold til den nuværende protokol er der tale om en reduktion af fiskeri-

mulighederne. For lodde er Grønland dog forpligtet til at tilbyde EU højest 7,7 %

af TAC’en med re-

spekt for en forlods afsat mængde på 25.000 tons afsat til grønlandske fiskere. For rejer (vest) er der

tale om status quo 2.600 tons og for rejer (øst) en reduktion med 5% fra 5.100 tons til 4.850 tons.

Torsk er øget med 8%, mens kvoter for hellefisk og rødfisk er reduceret med 5-10%. De reducerede fi-

skerimuligheder skal ses i lyset af den videnskabelige rådgivning for en række af de omfattede be-

stande sammenholdt med Grønlands egen udnyttelse af fiskerimuligheder.

Danmark råder over 50 % af EU’s rejekvote ved Grønland, men i praksis har Danmark hele rejekvoten

til rådighed, da Frankrig

overfører sin kvote til Danmark. Danmark har 85 % af EU’s loddekvote. An-

dre medlemsstater med fiskeriinteresser i aftalen er blandt andet Tyskland, Sverige og Frankrig. Est-

land og Polen udviser ligeledes stor interesse i aftalen som følge af mulighederne for at fiske kvoter,

der ikke er fuldt udnyttede af de kvoteholdende medlemsstater. EU anvender traditionelt en del af kvo-

terne fra Grønland i sine bilaterale aftaler med Norge og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder.

EU’s årlige finansielle modydelse

til Grønland udgør

i den nye protokol i alt ca. 16,5 mio. € (ca. 123 mio.

kr.). Heraf ydes ca. 13,6 mio. € (ca. 101

mio. kr.) årligt for adgang til fiskerimulighederne og et årligt

finansielt

bidrag på 2,9 mio. € (ca. 22

mio. kr.) til sektorstøtte til implementering af den grønlandske

fiskeripolitik. Hertil kommer en øget betaling fra rederne for fiskerimuligheder, der vil stige løbende

over protokollens løbetid.

Til sammenligning indeholdt den hidtidige protokol en årlig finansiel modydelse fra EU til Grønland på

i alt ca. 16,1 mio. € (ca. 120 mio. kr.). Heraf ydes ca. 13,2 mio. € (ca. 98 mio. kr.) årligt for adgang til

fiskerimulighederne og et årligt finansielt bidrag på 2,9 mio. € (ca. 21,8 mio. kr.) til sektorstøtte til im-

plementering af den grønlandske fiskeripolitik. Desuden var afsat årligt en finansiel reserve på 1,7 mio.

€ (ca. 13 mio. kr.) til køb af yderligere fiskerimuligheder, der måtte blive aktuelle (dette har ikke været

udnyttet under protokollen). Hertil kom redernes betaling for fiskerimuligheder.

Øgningen af den fulde potentielle kompensation til Grønland er således udtryk for en øgning af refe-

rencepriserne pr. tons fiskerimuligheder og redernes betaling for fiskerimuligheder på trods af reduk-

tionen af fiskerimuligheder.

Ud over hovedelementerne i den nye fiskeriprotokol vedrørende fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, er der foretaget en række tekniske justeringer i den kommende fiskeripartnerskabsaftale

og protokol med henblik på modernisering i henhold til EU’s fælles

fiskeripolitik. Fiskeripartnerskabs-

aftalen og protokollen omfatter derudover bestemmelser om fortsat samarbejde og fremme af bære-

dygtigt fiskeri, herunder samarbejde i videnskabelig sammenhæng og via støttebidraget til gennemfø-

relse af grønlandsk fiskeripolitik.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Evaluering af fiskeriprotokollen 2016-2020

Der er udarbejdet en evalueringsrapport af den eksisterende protokol mellem EU og Grønland. Rap-

porten er udarbejdet for Kommissionen af uafhængige konsulenter.

Det fremgår af rapporten, at de indikative kvoter, der fremgår af den eksisterende protokol, under de

årlige forhandlinger om størrelsen på kvoterne generelt er blevet fulgt. For så vidt angår de danske fi-

skeriinteresser i protokollen er der dog løbende sket en reduktion af kvoten for rejer ved Østgrønland,

idet den biologiske rådgivning anbefalede en nedgang i fiskeriindsatsen. Bestanden ser dog ud til at

være i fremgang.

Dele af kvoterne inden for protokollen anvendes i kvoteudveksling med Norge og Færøerne, der sikrer

EU-fiskere andre fiskerimuligheder. I henhold til evalueringsrapporten er EU-medlemsstaternes kvo-

teudnyttelse efter udvekling med Norge og Færøerne på 96% til 98% i de tre år, der er evalueret.

For hver euro, der er investeret fra EU’s budget

for fiskerimuligheder er der en værdiøgning på 7,61

€,

heraf 5,5

€

til EU og 1,9

€

til Grønland samt 0,2

€

til andre parter. Protokollen medvirker til 172 an-

sættelser på fartøjerne, primært EU-besætningsmedlemmer. På det danske rejefartøj, der fisker ved

Grønland, er der ansat grønlandske besætningsmedlemmer og hovedparten af fangsterne landes i

Grønland.

I henhold til evalueringsrapporten er fiskeriprotokollen kun delvist effektiv i forhold til at bidrage til

bevaring af fiskeressourcer og miljømæssig bæredygtighed i og med, at Grønland sætter visse kvoter

højere end anbefalet i den videnskabelige rådgivning. EU’s andel af disse kvoter er dog lav, rapporte-

ring af fangster og videnskabeligt samarbejde bidrager til øget viden om fiskeriet, flåden er velkontrol-

leret og der er taget forvaltningstiltag for at begrænse bifangst. Det vurderes, at sektorstøtten er effek-

tiv og bidrager til Grønlands budget for fiskeriadministration, kontrol og videnskabelige undersøgel-

ser. Administrationen af EU’s fiskerimuligheder

er effektiv og sektorstøttes anvendes fuldt ud.

Evalueringsrapporten konkluderer, at fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende fiskeriprotokol er

relevant for EU, idet den giver adgang for EU-fartøjer og støtter videnskabeligt samarbejde og bære-

dygtig udnyttelse af ressourcerne. Ligeledes vurderes det, at fiskeriprotokollen er relevant for de grøn-

landske myndigheder i forhold til samarbejde med EU, men at den finansielle fordel i forhold til kom-

pensation for fiskerimuligheder, som kunne fiskes af grønlandske fartøjer, på sigt vil kunne løftes af

disse fartøjer.

Overordnet er vurderingen, at den øgede værdi af EU’s involvering er høj både for EU og Grønland,

særligt i forhold til bæredygtighed, transparens, lighed og national udvikling, hvis man sammenligner

med et alternativ med private adgangsaftaler til grønlandske farvande. I evalueringsrapporten anbefa-

les det at forhandle en ny fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende fiskeriprotokol og der gives en række

konkrete anbefalinger blandt andet vedrørende kvoter, prisfastsættelse, transparens vedr. sektorstøtte

og opdatering af fiskeripartnerskabsaftalen til en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale i henhold til

den fælles fiskeripolitik i lighed med øvrige fiskeripartnerskabsaftaler.

I december 2019 gav Rådet forhandlingsmandat til Kommissionen om at føre forhandlinger om en ny

fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol.

Fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol mellem EU på den ene side og Grønland/Dan-

mark på den anden side indgås i overensstemmelse med grundforordningen (1380/2013) om den fælles

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

fiskeripolitik og Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse af 13. juli 2011

om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene om tildeling af fiskerimuligheder og midlertidig

anvendelse.

Forslaget til endelig indgåelse af den nye fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol kan imidlertid

først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse. Europa-Parlamentets udtalelse forelig-

ger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Konsekvenser

Forslagene har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på

EU-budgettet.

Størrelsen af fiskeriprotokollens forventede samlede udgift på EU’s budget

i finansiel

modydelse er 99 mio. € (ca. 738 mio. kr.) for hele perioden på 6 år. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s

udgifter, hvilket svarer til en statslig udgift ved protokollen

på ca. 2 mio. € (ca. 15 mio. kr.).

Den årlige

finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for

aftalens ramme.

Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Der kan være tale om erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af reducerede fiskerimuligheder

for EU, herunder danske fiskere. Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for enkelte

danske fiskere afhængig af den årlige fastsættelse af kvoter ud fra de indikative kvoter fastsat i proto-

kollen. Danske fiskere vil desuden skulle betale en højere licensafgift for kvoterne.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri). Der er kommet følgende høringssvar:

Danmarks fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion (DPPO) er tilfredse med, at der er indgået en ny fiskeriaftale mellem EU og Grønland. Organisati-

onerne

noterer sig dog, at det er erhvervets opfattelse, at aftalen ikke peger i EU’s retning.

Organisatio-

nerne har forståelse for, at Grønland ønsker at udvikle fiskerierhvervet, men den bilaterale aftale

burde afspejle en fælles balance, som tager hensyn til begge parters behov. Organisationerne mener, at

denne aftale ensidigt tager hensyn til det grønlandske fiskerierhverv. Særligt er organisationerne skuf-

fede over, at det ikke lykkedes med en højere kvote på rejer i Østgrønland og Vestgrønland. Derfor me-

ner organisationerne, at man fra dansk side under de igangværende forhandlinger mellem EU og

Norge og de kommende forhandlinger mellem EU og Færøerne holder igen med at tilbyde rejer. Det vil

forværre situationen yderligere. Organisationerne er tilfredse med at lodde indgår i aftalen, men me-

ner dog man burde afsætte større mængder. Organisationerne finder det yderst kritisabelt, at aftalen

ikke implementeres straks. Organisationerne understreger behovet for, at aftalen implementeres så

hurtigt som muligt, så de danske rejefiskere ikke skal ligge stille unødigt længe. Derfor bør Danmark

lægge pres på Kommissionen for at få aftalen implementeret. Organisationerne finder det desuden

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

stærkt kritisabelt, at EU ikke tillader fartøjer at fiske på en midlertidig licens, mens detaljerne kommer

på plads.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Grønland og tilhørende protokol er en vigtig

aftale både i relation til de fiskerimuligheder,

den giver EU’s fiskere og i form af aftalens væsentlige

bidrag til EU’s fiskeriaftaler i Nordatlanten med Norge og Færøerne, hvor kvoter i grønlandske far-

vande stilles til rådighed af EU til gengæld for fiskerimuligheder i de pågældende tredjelandes far-

vande. Regeringen varetager rigsfællesskabets samlede interesser og lægger vægt på, at der opnås et

tilfredsstillende resultat for begge parter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag med udgangspunkt i, at de er baseret på følgende principper:



At der alene må fiskes på et overskud,



Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



At parterne for vandrende og stærkt vandrende arter skal følge den regionale videnskabelige råd-

givning og forvaltningstiltag vedtaget i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer,



Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne, og



Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalens indgåelse og evaluering.

Regeringen finder endvidere, at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter bør forvaltes og kontrolleres

efter samme standard som inden for EU-farvande,

herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal un-

derstøtte en social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Regeringen finder, at den nye fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol opfylder de generelle

principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens

eksterne dimension af 19. marts 2012 og er i overensstemmelse med de generelle principper om bære-

dygtige fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen).

Desuden er det vigtigt, at der fastsættes en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der

foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden

for rammerne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Regeringen arbejder for, at man ved tildelingen af fiskerimuligheder til medlemsstaterne i medfør af

fiskeriprotokollen fastholder den hidtidige kvotefordeling mellem medlemsstater, og at danske fiskeri-

interesser tilgodeses ved fordeling af tidligere britiske kvoteandele.

Endelig arbejder regeringen for, at forslagene vedtages hurtigst muligt af hensyn til fiskeriet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Henstilling til at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15.

oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2019.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 25. januar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25/1-21

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.