Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 22/2-21 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 2. februar 2021

FVM 010

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Uformelt videomøde for EU’s fiskeriministre

den 22. februar 2021

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-far-

vande og for EU-fiskerifartøjer i visse andre farvande.

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 668 og KOM (2021) 31

side 2

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

NOTAT OM

UFORMELT VIDEOMØDE FOR EU’S FISKERIMINISTRE

Den 22. februar 2021

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

KOM (2020) 668 og KOM (2021) 31

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. januar 2021.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fisker-

fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget om-

fatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome

bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2021 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2021.

Forslaget skønnes at have

en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for

bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen forventes på dagsordenen for et uformelt video-

møde for EU’s fiskeriministre

den 22. februar 2021 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 668 af 27. oktober 2020 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 27. oktober 2020.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen forventes på dagsordenen for et

uformelt videomøde for EU’s fiskeriministre

den 22. februar

2021 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2021

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Både forslagets indhold og arbejdet med

forslaget i Rådet er i høj grad præget af, at man afventer en aftale om det fremtidige forhold mellem

EU og Storbritannien. Givet at mange bestande er delte med Storbritannien, er der inkluderet meget få

konkrete TAC-forslag.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2021

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2020) 248).

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse

med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forval-

tet efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens

forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt

bæredygtigt udbytte (Fmsy

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse

bestande, hvor bestandene er over det biologiske referencepunkt, Btrigger. Det giver derfor, i visse til-

fælde, en grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyrdes afhængighed inden

for arter eller i blandede fiskerier, som fastsat i de flerårige planer. Der er en flerårig plan for de de-

mersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de

demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho-

vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes un-

der hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundfor-

ordningen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvalt-

ningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse.

Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landings-

forpligtelsen gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissio-

nen vil tage disse sidste mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I disse situationer vil Kommissionen, for

at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til

bifangster. ICES rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020 ingen fangster. TAC for torsk i Kat-

tegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster, hvilket også forventes for 2021. Kom-

missionen har for 2021 foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for beskyttelse af torsk i

Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller projekt med fuldt do-

kumenteret fiskeri med kameramonitorering.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2021. Det skyldes,

at man afventer resultater af bilaterale og trilaterale forhandlinger. Omfanget af bestande uden forslag

til konkrete TAC’er er for 2021

langt større end tidligere som følge af, at Storbritannien fra 1. januar

2021 er blevet en selvstændig kyststat. Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale

om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, inklusiv på fiskeriområdet (’Handels- og

Samarbejdsaftalen’). Aftalen fastlægger parternes respektive kvoteandele for de fælles bestande. På

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

baggrund af denne aftale skal der nu i både bilaterale (både EU/Storbritannien og EU/Norge) og trila-

terale (EU, Norge og Storbritannien) konsultationer opnås enighed om fiskerimulighederne for 2021

for de fælles bestande.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2021 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget forde-

ler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. (som følge af covid-19 træffes

nogle af beslutningerne f.eks. i skriftlige konsultationer) i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det

Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT

(Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den In-

ter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de

marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Storbritannien

Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien fra den 24. december 2020 sikrer en

fordeling af fiskerimulighederne for de fælles bestande mellem de to parter og gensidig farvandsad-

gang i en tilpasningsperiode frem til den 30. juni 2026. I tilpasningsperioden på 5,5 år reduceres EU’s

fiskeri i britisk farvand med 25 % af værdien af fangsterne herfra, hvilket som hovedregel sker med en

indfasning, hvor der startes med en reduktion på 15 % i 2021. Reduktionen i EU's fiskerimuligheder er

for visse af de fælles bestande, og ikke alle. Niveauet af reduktionen på den enkelte bestand varierer.

Denne reduktion vil der således skulle tages højde for i fastsættelsen af EU’s endelige kvoter for 2021.

På grundlag af aftalen blev gensidig farvandsadgang etableret fra 1. januar 2021.

Det følger af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien, at der skal konsulteres om

fiskerimulighederne på baggrund af de fastsatte kvoteandele. De fælles bestande er derfor anført som

”pro memoria”.

Det vil sige uden angivelse af konkrete tal i afventning af resultatet af bilaterale kon-

sultationer. I konsultationerne mellem EU og Storbritannien er særligt fiskerimulighederne efter hav-

taske, kulmule, tunge, jomfruhummer samt andre fladfisk (blandt andet pighvar) af vigtighed for Dan-

mark. I aftalen kan parterne også forventes at udveksle fiskerimuligheder for en række bestande.

Kommissionen ventes forud for formelle konsultationer mellem EU og Storbritannien at fremlægge et

forslag for Rådet til mandat for konsultationerne i overensstemmelse med TEUF artikel 218, stk. 9.

Mandatet forventes at fastlægge de generelle principper for EU's holdning i konsultationerne, der føl-

ger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles for-

valtede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveksler

parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske,

jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal aftales adgang til

hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for både Skagerrak, samt den trilate-

rale aftale for Nordsøen. For januar 2021 er aftalt midlertidig gensidig farvandsadgang. Denne dækker

fartøjer, der har fisket i den anden parts farvande i januar 2020. Adgangen dækker derved ikke alle re-

levante danske fartøjer, der ønsker at fiske i norske farvande.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

EU-Norge-Storbritannien

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af

de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange og ”andre arter” i norsk farvand

af Nordsøen, hvor Danmark

har hovedparten af EU’s kvote.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU,

Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbritannien om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-

skandisk) og makrel.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for

bestande, hvor der er andre parter

(Norge), som har andel af de pågældende bestande,

idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen.

ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2021 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 28-kvoten.

Den danske andel af fiskerimulighederne i EU27 vil blive ændret relativt set.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’

rådgivning for 2021

Rådgivning 14.755 tons (+ 8 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet nedjusteret som følge af oplysninger fra de viden-

skabelige togter, hvor fangstraterne af ældre fisk var lavere

end forventet ud fra fangstdata. Samtidig er den estime-

rede fiskeridødelighed (F) opjusteret. Bestanden vurderes

at være under grænseværdien for bestanden (B

lim

). Fiskeri-

dødeligheden (F) vurderes at være over grænseværdien

Flim. Rekrutteringen har generelt været lille siden 2000.

Rekrutteringen i 2020 vurderes at være større end rekrut-

teringen i de to foregående år.

Rådgivning 69.280 tons (+66 % i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger lige under Fmsy.

TAC i 2020

14.718 tons i Nordsøen,

2.103 tons i Skagerrak og

858 tons i østlige engelske

kanal

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

35.653 tons i Nordsøen,

2.193 tons i Skagerrak og

3.973 tons i 5b og 6a

Dansk andel af

EU 28's kvote

20% i Nordsøen og

83% i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

7% i Nordsøen og

84% i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 65.687 tons (-25 % i forhold til rådgivning for

2020). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

over Fmsy.

79.813 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat og

8.280 tons i område 6 mv.

9% i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

3.940 tons

58%

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Art

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

ICES’

rådgivning for 2021

Rådgivning 26.304 tons (+19% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt

over Fmsy.

Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130% i forhold til

sidste års rådgivning) Databegrænset bestand.

Rådgivning 162.607 tons (-2% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 13.237 og 32.920 tons. Fang-

ster på mere end 21.361 tons forudsætter opfyldelse af sær-

lige betingelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både 2020

og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes dog for hele området samlet.

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincip-

pet.

Rådgivning 4.552 tons for de to første kvartaler af 2021.

Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstra-

tegi. Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-

niveau (og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiske-

ridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 359.367 tons (-14% i forhold til rådgivning for

2019) /Bifangst: 6.425 tons (-48% i forhold til 2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-

der Fmsy.

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme råd-

givning som for 2020) og 359.367 tons for Nordsøbestan-

den (-14 %).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat. Baseret på den af EU og Norge aftalte model

beregnes konsum-TAC med en fast andel af hhv. NSAS og

WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.

Rådgivning 207.807 tons for perioden 1. juli 2020 til 30.

juni 2021 (+50% i forhold til sidste års rådgivning). MSY-

rådgivning.

TAC i 2020

17.158 tons i Nordsøen

Dansk andel af

EU 28's kvote

13%

1.660 tons

90%

146.852 tons i Nordsøen,

19.647 tons i Skagerrak

20% i Nordsøen og

79% i Skagerrak

17.545 tons

Lange

Nordsøen

4.237 tons i Nordsøen

10%

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande i

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak og

Norske

Rende

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

23.002 tons

6.115 tons i Skagerrak og

323 tons i Norske Rende.

65% i Skagerrak

385.008 tons (konsum),

8.954tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten og

96 % af bifangstkvo-

ten

48% af konsumkvo-

ten og 85% af bi-

fangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

24.528 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

38.029 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2020

–

30. juni 2021).

169.778 tons i Nordsøen

(1. juli 2020

–

30. juni

2021).

72% i Skagerrak

91% i Nordsøen

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Art

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

ICES’

rådgivning for 2021

Rådgivning 1446 tons (-4% i forhold til rådgivning for

2020).

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang om en reduk-

tion baseret på tendens i bestandsudvikling.

Rådgivning foreligger februar 2021

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse af den biolo-

giske rådgivning med henblik på start af fiskeri efter tobis

pr. 1 april 2021.

TAC fastsættes først i marts 2021 med udgangspunkt i råd-

givning fra februar.

Rådgivning 14.014 tons (rådgivningen dækker 2020 og

2021.).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

Rådgivning 81.376 tons (-3%).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 19.152 tons (rådgivningen gælder for 2020 og

2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

TAC i 2020

1.506 tons

Dansk andel af

EU 28's kvote

33%

228.837 tons

94%

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

13.763 tons

48%

70.617 tons

19.152 tons

25%

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet efter makrel i 2021 blev af-

hold i oktober-november 2020. Parterne i den nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU,

Norge og Færøerne blev enige om en TAC på baggrund af rådgivningen fra ICES på 852.284 tons, sva-

rende til en reduktion på 8 % i forhold til ICES’ rådgivning

for 2020.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021) af-

holdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for 2021.

Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 929.292 tons i henhold til forvaltningsstrategien, sva-

rende til en reduktion på 20 % i forhold til

ICES’ rådgivning for 2020.

Parterne indgik ikke aftale om

en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2021.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland, Storbritannien (sidstnævnte som ny kyststat i 2021)

og EU (som fiskeripart) afholdt i oktober 2020 forhandlingsmøde om en TAC for atlanto-skandisk sild

og fordelingen af denne for 2021. EU vil fra 2021 ikke længere være kyststat, da bestanden ikke befin-

der sig i EU27-farvand. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 651.033 tons baseret på for-

valtningsplanen, svarende til en øgning på 24 % i forhold til rådgivningen for 2020. Parterne indgik

ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote

for 2021.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2020 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Art

Rådgivning

TAC i 2020 i

tons

130 tons

(Bifangst)

TAC i 2021

i tons

123 tons (-

5%)

Kun til bi-

fangst.

Torsk

i Kattegat

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Kulmule

i Ska-

gerrak/Kattegat

Jomfruhummer

i Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2020). Data-

begrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ meto-

der for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen, der viser et fald i bestanden og en lille

rekruttering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtig-

hedsprincippet.

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

med en intervalrådgivning mellem 502 og 665 tons.

Fangster på mere end 596 tons forudsætter opfyldelse af

særlige betingelser (+11% i forhold til sidste års rådgiv-

ning). Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-

niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Rådgivning 98.657 tons (-6% i forhold til rådgivning for

2020) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt under

Fmsy.

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

med en intervalrådgivning mellem 12.465 og 17.585 tons

(-12% i forhold til rådgivning for 2020). Fiskeridødelig-

hed angives som fangstrater. Fangstrate under Fmsy.

Rådgivning 5.176 tons (-51% i forhold til rådgivning for

2020).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

over Fmsy. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(subdivision 22-23).

Dansk an-

del af EU´s

kvote

62%

533 tons

596 tons

(+12%)

84%

3.403 tons

851 tons

(dækker kun

1. kvartal

2021)

12.360 tons

(-10%)

92%

13.733 tons

73%

1.141 tons

i Kattegat

414 tons

(-64%)

Reduktionen

er begrundet

i et fradrag

for udsmid

under und-

tagelse for

høj overle-

velse.

89%

Lange

i Skager-

rak/

Kattegat

Rådgivning 18.516 tons (rådgivning gælder for både

2020 og 2021).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på

trends i gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en

række områder.

179 tons

44 tons,

heraf 3 tons

til Storbri-

tannien

(dækker kun

1. kvartal

2021)

56%

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare

arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder

blandt andet en række haj-arter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvil-

ket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvo-

ter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med

mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kom-

missionen har i forslaget

–

som i 2020 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde an-

vendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2020. Det anføres fortsat i forslaget, at bifang-

ster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i hen-

hold til ovenfor anførte 9 %’s artsfleksibilitet, tilsammen ikke

må overstige 9 % af kvoten.

Europæisk ål

Kommissionen foreslår en uændret videreførelse af foranstaltninger for ål svarende til foranstaltnin-

gerne for 2020. Det indebærer, at ethvert målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri af europæisk ål i EU-

farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen og i brakvande som flodmundinger, kystlaguner og

overgangsvande, er forbudt i en fortløbende tre-måneders lukkeperiode. Medlemsstaterne vælger selv

perioden mellem 1. august 2021 og 28. februar 2022.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Det fremgår af forslaget, at foranstaltningerne for europæisk havbars vil blive fastsat i overens-

stemmelse med den videnskabelige rådgivning fra ICES, efter at der er foretaget en fuldstændig

analyse af rådgivningen.

Status

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 blev der fastlagt midlertidige kvoter for

alle de bestande, der er delte eller på anden måde relateret til forhandlinger med Storbritannien og/el-

ler Norge. Dette skyldtes manglende aftaler med de to tredjelande som følge af forhandlingerne mel-

lem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold. De midlertidige kvoter blev fastlagt for det første

kvartal af 2021. De midlertidige kvoter blev fastlagt på grundlag af den eksisterende kvotefordeling, og

udgangspunktet var, at de blev fastsat til 25 % af kvoterne for 2020. Aftalen indeholdt dog to undtagel-

ser. Den ene gælder pelagiske bestande, som i høj grad er sæsonfiskeri, hvor en stor del af fiskeriet fin-

der sted i første kvartal. Det gælder eksempelvis for makrel. Her blev den midlertidige kvote fastsat på

65 % af kvoterne for 2020. Den anden undtagelse vedrører to bestande, hvor den biologiske rådgivning

er væsentlig lavere end kvoterne for 2020. Det gælder for en torskebestand vest for Skotland, som

Danmark ikke fisker på. Den anden er en bestand af rejer i Nordsøen (rejer på Fladen). Her har Dan-

mark en kvote, som hovedsageligt anvendes til bifangster i andre fiskerier. Samtidig fastholdt man

uændret de supplerende foranstaltninger for torsk i Nordsøen og Skagerrak, som var fastsat i 2020, i

første kvartal af 2020. Eksisterende foranstaltninger for havbars blev videreført for første kvartal af

2021. For ål blev det ligeledes besluttet at videreføre de eksisterende foranstaltninger.

For andre områder, hvor der ikke er en sammenhæng til forhandlingerne mellem EU og Storbritan-

nien, blev der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 fastsat endelige kvoter.

Der gælder eksempelvis for visse bestande i Skagerrak og Kattegat, hvor der blev fastsat endelige kvo-

ter for torsk, tunge, jomfruhummer og rødspætte. For Kattegat blev de supplerende foranstaltninger

med krav om særligt selektive redskaber og projekt med elektronisk monitorering med kamera videre-

ført.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

På det uformelle videomøde

for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 25. januar 2021 var der en ud-

veksling af synspunkter om status for vedtagelsen af de endelige fiskerimuligheder for 2021 på basis af

Brexit-aftalen samt konsultationerne med Storbritannien og Norge om de fælles bestande.

På det uformelle

videomøde for EU’s fiskeriministre

den 22. februar 2021 forventes endnu en udveks-

ling af synspunkter om status for vedtagelsen af de endelige fiskerimuligheder på basis af konsultatio-

ner med Storbritannien og Norge om de fælles bestande.

Med relevans for disse drøftelser har Kommissionen den 25. januar 2021 fremsat forslag (KOM

(2021)31), der justerer de midlertidige fiskerimuligheder for 1. kvartal af 2021 i forlængelse af den af-

tale, som blev indgået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020. Kommissionen

lægger

–

på baggrund af fangstdata og i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning - op til en

forøgelse af fiskerimulighederne for visse af de fælles bestande for 1. kvartal 2021, hvor der vurderes at

være et sæsonfiskeri, der foregår i 1. kvartal 2021. Af dansk interesse foreslås fiskerimulighederne for

blåhvilling øget fra 65 % til 70 % af fiskerimulighederne i 2020, mens fiskerimulighederne for atlanto-

skandisk sild øges fra 25 % til 85 % af fiskerimulighederne i 2020.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk

fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2021 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til

TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er så-

ledes afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil

derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herun-

der brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervs-

økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved supple-

rende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirkningen

på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag videreføres i 2021. Tilsvarende var der forudsat visse

statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i

2021. Kontrolomkostningerne holdes inden for rammerne af projektet og inden for egen ramme. Be-

skyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, da torskebestanden vil blive genopbygget.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Ændringerne i EU's andel af fiskerimulighederne, som følge af handels- og samarbejdsaftalen mellem

EU og Storbritannien, vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det af afgørende betydning, at der snarest muligt af-

tales adgang til norske farvande.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO har tiltro til, at de danske myndigheder på

sædvanlig kvalificeret vis, vil sikre, at kvoterne er på plads, så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2021,

selvom der på nuværende tidspunkt er mange ubekendte. DFPO finder det vigtigt, at forhandlingerne

om fiskerimulighederne i Skagerrak ikke bliver koblet sammen med situationen i Nordsøen.

Grundet den uafklarede situation med Brexit bemærker DFPO, at Kommissionen for mange bestande

ikke har fremsat forslag. Derfor er forslaget svært at forholde sig til. DFPO støtter generelt op om en

fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Det er dog nødvendigt at se på, hvordan MSY kan benyttes

uden, at det får store konsekvenser for fiskeriet fra år til år. Det er ikke hensigtsmæssigt for fisk og fi-

skere, at der skal rammes en bestemt MSY-værdi hvert år. Der burde kunne afviges fra reglerne, særlig

i situationer, hvor ICES har revideret opfattelsen af bestandenes udvikling.

Selvom ministeriet skønner at forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da der tages højde for bestandssituation, så deles dette ikke af DFPO. Det primære formål

burde ikke være at beskytte fiskebestandene. DFPO mener, at formålet med forvaltningen bør være at

sikre et bæredygtigt erhverv og en bæredygtig udnyttelse af den ressource, som erhvervet lever af.

DFPO mener, at den biologiske rådgivning for en lang række arter ikke tager højde for den konkrete

bestandssituation, der i nogle tilfælde (torsk i Nordsøen) er alt for negativ og i andre tilfælde (rødspæt-

ter i Nordsøen og jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat) er mere positiv, end observeret i fiskeriet.

DFPO finder, at arbejdet med bestandsvurderinger og rådgivning i år har været påvirket af COVID-19.

Der mangler resultater for flere arter, hvorfor DFPO mener, at grundlaget for ICES-rådgivningen for

fiskeriet næste år ikke er et udtryk for den aktuelle situation, men i stedet hvordan situationen har væ-

ret tidligere.

DFPO ønsker, at fiskeriet får så gode rammevilkår som muligt (ikke mindst på grund af Brexit) for at

kunne tilpasse sig nye og ukendte forhold. Derfor mener DFPO, at alle eksisterende regler om mulig-

hed for overførsel af kvoter opretholdes, at forhold der begrænser fleksibiliteten undgås og at reduce-

ringen af kvoter kun sker, hvis der foreligger konkret dokumentation for tilbagegang i bestanden. For

de få arter, hvor Kommissionen har fremsat konkrete forslag til kvote, har DFPO følgende bemærknin-

ger: DFPO er enige med forslaget om at sætte TAC til 596 tons for tunge i Skagerrak/Kattegat. DFPO

støtter ikke forslaget om en reduceret kvote på 349 tons for rødspætte i Kattegat. DFPO mener ikke, at

den estimerede discard bør fratrækkes kvoten, da undtagelsen fra discard forbuddet var begrundet

med en antagelse om høj overlevelse for rødspætten. Ligeledes har biologerne vurderet, at der kan fan-

ges i alt 5.156 tons fra bestanden, som er delt med dele af den vestlige Østersø. Derfor mener DFPO, at

kvoten bør fastsættes til 1.233 tons.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

For torsk i Nordsøen og Skagerrak finder DFPO det naturligt, at dødeligheden må reduceres. Men

fordi biologerne forudsiger at bestanden vokser kan dette ifølge foreningen gøres, uden at kvoten redu-

ceres, ved at lægge forvaltningsplanens Fmsylower til grund. Herved reduceres dødeligheden med

mere end 30% fra de nuværende 0,29 til 0,198 og TAC fastsættes til 17.794 tons (14.814 til Nordsøen

og 2.117 til Skagerrak). En kvote af denne størrelse vil efterlade gydebiomassen over den sikkerheds-

grænse der fremgår af samme plan allerede ved starten af 2022. DFPO er indstillet på at den nationale

torskeplan, med enkelte tilpasninger, fortsættes i 2021. DFPO har i samarbejde med fiskeriorganisati-

oner fra Norge, UK, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Sverige udarbejdet en indstilling til, hvor-

dan kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak bør fastsættes. Forslaget er baseret på en fiskeridødelig-

hed der er mindre end den nogensinde har været før. For torsk i Kattegat vurderer ICES, at bestanden

er reduceret betydeligt og er mindre end nogensinde før. DFPO er enige med ICES vurdering af situati-

onen, men accepterer ikke et stop for alle fiskerier, som fanger torsk. DFPO foreslår derfor, at kvoten

sættes til nul, og at der samtidig indføres et midlertidigt forbud mod landing af torsk (altså at landings-

pligten midlertidigt fjernes).

For rødspætte i Nordsøen og Skagerrak er DFPO ikke overbevist om, at bestanden er i så god en til-

stand, som det fremgår af den biologiske rådgivning, hvorfor kvoterne bør reduceres med 15 %. Med

hensyn til sej er det DFPO’s opfattelse, at den biologiske rådgivning på ingen måde afspejler det, der

ses til søs. Dette er ifølge DFPO ikke usædvanligt for arten, som biologerne traditionelt har svært ved

at vurdere på grund af dens særlige biologi. I fiskeriet ses store mængder af små sej på vej ind i fiske-

riet og DFPO anbefaler derfor at kvoten fastholdes på samme niveau som i 2020. Det nævnes, at sej vil

kunne blive en choke-species.

DFPO deler ikke ICES vurdering af tilstanden for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. Derfor an-

befaler DFPO, at TAC reduceres til den laveste værdi i det interval som ICES foreslår, altså 12.465

tons. På baggrund af henvendelser fra flere medlemmer beskriver DFPO ålefiskeriet som godt med fo-

rekomst af ål i ”alle størrelser”. Derfor bakker DFPO op om Kommissionens forslag om ikke at ændre

den nuværende forvaltning. DFPO mener dog, at man bør overveje, at hvis den positive udvikling fort-

sætter, så burde begrænsningerne, som fiskeriet er underlagt fjernes. For loftet for bifangster af sild i

henholdsvis Nordsøen og Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO, at bifangstlofterne fastsættes på

samme niveau som for 2020. DFPO mener ikke at den nuværende forvaltningsplan for sild tager hen-

syn til industrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er stærkt begrænset i forhold til konsumfiske-

riet. Derfor mener DFPO, at forvaltningsplanen bør ændres, så bifangstlofterne ikke går mod 0.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at dansk fiskeri er betydeligt udfordret af

risikoen for et hårdt Brexit. Foreningen anfører, at det er helt afgørende, at man fra EU's side i forbin-

delse med Rådsmødet i december 2020 kan sikre de nødvendige ændringer af TAC kvoteforordningen

mht. fangstområder, således at danske fiskere kan udnytte de fulde fiskerimuligheder for alle bestande

i EU-farvande og i NEAFC-området, og at det må være den væsentligste prioritet for Danmark at mini-

mere konsekvenserne ved et hårdt Brexit.

DPPO anfører, at en af grundstenene i bæredygtig forvaltning af fiskebestande er de langsigtede for-

valtningsplaner. Forvaltningsplaner udviklet i samarbejde imellem forskere, forvaltere og de menne-

sker, der lever i og med fiskeriet. Foreningen anfører endvidere, at forvaltningsplaner må være udfor-

met således, at de effektivt og hurtigt kan reagere på ændringer i naturen og i den videnskabelige råd-

givning og samtidig - i tilfældet nordsøsild - beskriver hvordan balancen mellem sild til bifangst og sild

til konsum skal være.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

DPPO mener endvidere, at det i relation til bæredygtighedscertificering blandt andet MSC, som er ble-

vet en afgørende parameter på markedet for fisk globalt, er helt afgørende, at der er langsigtede for-

valtningsplaner på plads. Foreningen anfører, at resultatet af manglende forvaltningsplaner nu er, at

dansk fiskeri risikerer at miste mulighederne for at certificere eller re-certificere MSC for disse fiske-

rier, og dermed risikerer at miste betydelige markedspositioner og værdi for dansk fiskeri.

I forhold til bifangst af juvenile nordsøsild anfører DPPO, at sildebifangstkvoterne over en længere pe-

riode er blevet reduceret, og er nu på et niveau, hvor risikoen for lukning af industrifiskerierne er reel.

DPPO appellerer til, at både stakeholders og forvaltere derfor bør overveje andre løsningsmuligheder

end de metoder, der i dag frygtes at være utilstrækkelige. DPPO anfører, at sildebifangstkvoten er

yderligere udfordret af, at ICES for 2021 rådgivningen har benyttet en anden beregningsmetode end

for 2019 rådgivningen. DPPO anbefaler i øvrigt, at man igangsætter en diskussion omkring sildebi-

fangsten for 3a, og hvordan man skal forholde sig til den, efter at brisling i Nordsøen og 3a er slået

sammen til en biologisk enhed, og at der i den forbindelse bør søges maksimal fleksibilitet imellem

områderne, for således at kunne understøtte fiskeriet i Nordsøen.

I forhold til landingsforpligtigelsen anfører DPPO, at det med indførelsen af landingsforpligtigelsen i

det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåe-

lige bifangster af bl.a. demersale arter. DPPO finder, at med anvendelse af den såkaldte fodnotemodel

–

det vil sige muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten - i en række fiskerier blandt andet

hestemakrel og tobis, har man hidtil kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at

man for 2021 udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifang-

ster af bl.a. makrel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet, og på den måde, balanceret løser

en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripo-

litik.

DPPO anfører, at det i forhandlingerne bør sikres, at der ikke reserveres mængder til discard/de mi-

nimis for bifangster af pelagiske arter i de demersale fiskerier, uden at pelagiske fiskere kompenseres

med en udlignende kvote ”top-up”.

I forhold til balancen med Norge/Færøerne og aftalen med Grønland er det DPPOs grundholdning, at

udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalerne med Norge og Færøerne må være både balan-

ceret og proportionel. EU's ”køb” af torsk i Barentshavet

bør ikke inddrage yderligere fangstmulighe-

der for pelagisk og industrifisk. I forhold til blåhvilling finder DPPO, at den sydlige komponent af EU's

kvote bør anvendes proportionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og

Færøerne.

DPPO finder, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, bør det sikres at denne tildeling

afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. Det vil sige,

at ”betalingen”

til Norge skal fordeles proportionelt imellem Nordsøen og 3a.

DPPO anfører, at Fiskeriaftalen med Færøerne tidligere har været i balance. Foreningen finder, at der i

de seneste år er sket et skred i balancen. Foreningen anfører, at danske pelagiske fiskere i 2020 betalte

for at fiskere fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. Foreningen mener, at den oprindelige

balance bør genetableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO anfører, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og Færøerne udløb med udgangen af

2018, og at den siden er forlænget. DPPO anfører, at aftalen ikke indeholder bestemmelser vedr. ad-

gang for færøske fartøjer i EU- farvand, og at der ikke findes en skriftlig aftale om en sådan kobling

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

imellem adgang og kvotefordeling. DPPO mener derfor, at en revision af adgangsbestemmelserne for

makrel bør indgå i drøftelserne imellem Færøerne og EU.

I forhold til Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland anfører DPPO, at aftalen blandt andet indehol-

der muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grønlandsk farvand. DPPO finder, at grøn-

landsaftalen i de senere år været værdiløs for danske fiskere, idet Grønland ikke har tilbudt en reel og

fiskbar kvote i sommerhalvåret. DPPO anfører, at EU Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og

at det må være et krav, at Grønland leverer fiskebare ressourcer til EU's fiskere i bytte for det meget

betydelige faste økonomiske bidrag, som EU hvert år giver til Grønland.

DPPO anfører, at sildebestanden i Nordsøen igennem en årrække har været genstand for meget bety-

delige udsving i den videnskabelige rådgivning, og i den måde man fra ICES opfatter og vurderer be-

standsstørrelsen på, og at forvaltningen af sild i Nordsøen er udfordret af manglen på en aftalt forvalt-

ningsplan. DPPO anbefaler derfor, at man for 2021 sætter en konsumkvote for A-flåden på det niveau.

som ICES anbefaler. En anbefaling som flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC. For B- og D-flåden

(bifangst fiskeri af juvenile Nordsøsild) anbefaler DPPO, at man for 2021 anvender principperne i den

tidligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild, og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om,

at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. DPPO anfører, at denne anbefaling

flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de konkrete TAC-niveauer som DPPO anbefa-

ler for Nordsøsild.

For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2021 en roll over, indtil en forvaltningsplan er på

plads. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC, men anvender de

konkrete TAC-niveauer, som DPPO anbefaler for Nordsøsild. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO,

at man følger det gældende beregningsgrundlag. Derudover foreslår DPPO, at der indføres fleksibilitet

(100%) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen i overensstemmelse med ICES rådgivning for sild i

vestlig Østersø. DPPO finder, at det er helt afgørende at sikre beskyttelse af den vestlige sildebestand i

Østersøen som migrerer ind i 3a.

DPPO anbefaler en omfordeling af brisling i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen i overensstemmelse med

historiske fangster og ikke TAC niveau som i den nuværende midlertidige løsning fundet i 2020. DPPO

finder, at med henblik på at udnytte fiskerimulighederne og samtidig sikre beskyttelse af vestlig Øster-

søsild, er det afgørende, at man fra dansk side sikrer 100% fleksibilitet imellem 3a og Nordsøen, i over-

ensstemmelse med reguleringen for 2019/2020.

For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO at anvende ICES F

msy

approach, hvilket giver en TAC for 2021

på 81.376 tons, og at en genopretningsplan etableres. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med

anbefalingen fra Pelagisk AC.

For makrel anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med

anbefalingerne fra Pelagisk AC. For blåhvilling anbefaler DPPO at følge den videnskabelige rådgivning

fra ICES. DPPO finder, at det er helt afgørende, at blåhvilling i balancen minimeres til et absolut mini-

mum. Det anføres, at blåhvilling er uafhængig af Brexit, og derfor har afgørende værdi for danske fi-

skere. DPPO anbefaler, at man i TAC/Kvotereguleringen for 2021 fjerner område 3 fra forvaltningen,

idet fangster i området er minimale og sporadiske. DPPO anfører i den sammenhæng, at der er betyde-

lig risiko for en ”choke situation” i industrifiskerierne i 3a.

For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at

følge den videnskabelige rådgivning fra ICES i overensstemmelse med anbefalingerne fra Pelagisk AC.

For havgalt anbefaler DPPO en TAC i 2021 på 19.152 tons. DPPO anfører at denne anbefaling flugter

med anbefalingen fra Pelagisk AC. For hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en TAC for 2021 på

14.014 tons. DPPO anfører, at denne anbefaling flugter med anbefalingen fra Pelagisk AC.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorgani-

sation (DPPO) har fremsendt supplerende bemærkninger om fastsættelse af fiskerimuligheder for

2021. DFPO og DPPO anerkender, at der har været et anderledes forhandlingsmønster grundet den

sene aftale med Storbritannien om det fremtidige samarbejde. Alligevel finder DFPO og DPPO det

uforståeligt, at EU ikke har sikret adgang for fiskeri i norske farvande fra 1. januar 2021. Særligt set i

lyset af, at der er fri adgang for norske fartøjer til at foretage landinger i danske havne uden restriktio-

ner. DFPO og DPPO opfordrer derfor regeringen til at lægge maksimalt pres på Kommissionen for at

få forhandlet en aftale på plads med Norge, så fiskeriet kan normaliseres hurtigst muligt. DFPO og

DPPO påpeger, at den manglende adgang til norske farvande koster danske fiskere dyrt i form af

manglende indtjening, som sammen med COVID-19 har gjort situationen for dansk fiskeri mere usik-

ker end nogensinde før. Derfor opfordrer DFPO og DPPO regeringen til at bede Kommissionen svare

på, hvordan man fremadrettet vil sikre at en lignende situation ikke opstår, særligt når der både skal

forhandles bilateralt med både Norge og Storbritannien og også trilateralt med Storbritannien og

Norge.

DFPO og DPPO finder endvidere, at der skal arbejdes for, at kvoterne ikke reduceres, hvis der kan fin-

des argumenter for en roll over. Dette er særligt for arter som torsk og sej, hvor en stor del er afgivet til

UK, samt for sildebifangstkvoterne. For sild finder DFPO og DPPO det vigtigt, at der afsættes en til-

strækkelig mængde til bifangst i fiskerierne efter brisling, sperling og tobis. Bifangstkvoten bør følge

samme udvikling som konsumkvoten. DFPO og DPPO påpeger, at videnskabelige undersøgelser har

vist, at fiskeriet på indkommende årgange kun har meget begrænset indflydelse på mængden af voksne

sild, så længe bestanden er på det nuværende niveau i Nordsøen. Ligeledes finder DFPO og DPPO det

vigtigt, at det fra dansk side fastholdes, at kvoten for sperling udgør en væsentlig del af det tilbagevæ-

rende fiskeri i EU. Derfor bør det ikke lykkes for Norge at tiltage sig større rettigheder på bekostning af

danske fiskeres muligheder. Dernæst har DFPO og DPPO et stort ønske om, at Danmark får del i den

kvote som EU har på torsk ved Svalbard.

DFPO gør opmærksom på problemstillingen med de aktuelle kvoter for havgalt og hestemakrel i de

vestlige farvande. Selvom det er tilladt at fange 65 % af kvoten for 2020 for vestlig hestemakrel, så er

det ifølge DFPO næsten brugt op. Det er nødvendigt, at den bliver forøget. Også kvoten for havgalt bør

ifølge DFPO forøges til 65 % af kvoten for 2020. DPPO

støtter DFPO’s bemærkninger om hestemakrel

i de vestlige farvande. DFPO ser gerne, at man kunne bruge artsfleksibilitet på sild.

Marine Ingredients Denmark finder det vigtigt, at der arbejdes for at sikre en højere bifangstkvote på

sild. Det er særligt med hensyn til de uundgåelige sildebifangster, der kommer i fiskerierne efter bris-

ling og sperling. En reduktion i sildebifangstkvoten kan medføre, at Danmark ikke kan udnytte sine

kvoter efter disse arter. Marine Ingredients Denmark mener, at bifangstkvoten bør fastsættes på bag-

grund af den hidtidige forvaltningsplan og en MSY-tilgang med en F på 0,05 i ICES-rådgivningen. Til-

gangen giver en bifangstkvote på 15.557 tons.

Yderligere mener Marine Ingredients Denmark, at Danmark bør arbejde for at få større mulighed for

kvotefleks mellem år og mellem områder for at sikre den bedst mulige kvoteudnyttelse af brisling i

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat. Marine Ingredients Denmark finder det problematisk for følgeindu-

strien, at blåhvilling mister sin MSC-certificering med årets udløb. Marine Ingredients Denmark op-

fordrer Danmark til at presse på for, at EU og kyststaterne når til enighed om fordeling af TAC, og at

den videnskabelige rådgivning fra ICES følges. Marine Ingredients Denmark påpeger, at de vigtigste og

økonomisk mest betydende bestande for dansk fiskeri og forarbejdning er afhængige af forhandlin-

gerne med UK og Norge. Derfor er forhandlingerne meget vigtige for at sikre en fremtidig bæredygtig

fælles forvaltning og et fortsat dansk fiskeri.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Danmarks Naturfredningsforening påpeger overordnet, at det nordøstlige Atlanterhav er presset og i

en dårlig tilstand. Derfor er det vigtigt at stoppe overfiskning, så fiskepopulationer og marine økosyste-

mer kan genoprettes. Danmarks Naturfredningsforening hilser velkommen, at alle de foreslåede

fangstbegrænsninger for bestande, hvor der foreligger en fuld analytisk rådgivning, er i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES. Danmarks Naturfredningsforening mener modsat

ikke, at Kommissionen har lyttet til ICES rådgivningen for omkring halvdelen af bestandene, hvor der

ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning. Derfor bør Danmark være fortaler for, at også datafattige

bestande bør forvaltes ud fra et forsigtighedsprincip.

Hvad angår torsk i Kattegat, hilser Danmarks Naturfredningsforening det velkommen, at Kommissio-

nen foreslår en række tiltag for at beskytte den truede torskebestand i Kattegat

–

særligt i forhold til, at

der udelukkende er fastsat en bifangstkvote. Danmarks Naturfredningsforening er yderligere tilfredse

med, at Kommissionen har foreslået at reducere fangstmængden af jomfruhummer (reduktion på 21 %

i forhold til 2020 TAC) i Kattegat og Skagerrak for at beskytte torsken. Udover reduktionen foreslår

Kommissionen, at fiskere i det pågældende område skal bruge selektive redskaber eller elektronisk

monitorering, hvilket Danmark allerede er i gang med gennem et kameramonitoreringsprojekt. Dan-

marks Naturfredningsforening er meget kritiske over for Kommissionens svage forslag om fiskeri efter

ål. Det er særligt i forhold til, at de fleste lande (inklusiv Danmark) vælger at placere lukkeperioden i

vintermånederne, hvor fangsten af ål er lavest.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at ålebestanden kan blive genoprettet, når man vælger

de tre måneder, der berører fangsterne mindst. Grundlæggende mener Danmarks Naturfredningsfor-

ening, at fiskeri efter ål bør stoppes helt. På baggrund af ålebestandens kritiske status, mener Dan-

marks Naturfredningsforening, at ålen burde være total fredet og, at al fiskeri, både kommercielt og

rekreativt, dermed burde være fuldstændig forbudt. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer

Danmark til at lukke alt fritidsfiskeri efter ål i 2021 og afvikle kommercielt ålefiskeri hurtigst muligt,

indtil bestanden er fuldt genoprettet.

Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at COVID-19 ikke bliver brugt til at redegøre for, at

fiskekvoter overskrider den videnskabelige rådgivning om MSY. Videre anbefaler Danmarks Natur-

fredningsforening, at der ikke overføres fiskekvoter, som ikke blev fisket i dette år, til næste år, da

dette ville repræsentere dobbelt kompensation og udgøre en reel risiko for overfiskeri. I forhold til

Brexit tilføjer det endnu et lag af kompleksitet til årets fangstbegrænsningsforhandlinger, da største

delen af de tilladte fangster af fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav ikke længere er rent EU-an-

liggende, men skal forhandles mellem EU og Storbritannien. Derfor mener Danmarks Naturfrednings-

forening, at fiskekvoter, som forhandles med Storbritannien bør følge rådgivning om MSY. Ligeledes

bør Storbritannien og EU overholde gældende miljøstandarder, prioritere videnskabsbaseret forvalt-

ning og lovligt forpligte sig til at fiske på eller under det maksimale bæredygtige udbyttegrænser i en-

hver aftale.

Dansk Amatørfiskerforening er som tidligere i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål

enig i, at den påtænkte lukkeperiode fortsættes uanset, at den ifølge foreningen kun har ringe betyd-

ning for ophjælpning af ålebestanden. Samtidig henledes opmærksomheden dog på, at Kommissionen

i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer, at ambitionsniveauet for im-

plementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke-fiskerirelaterede tiltag. Det vil

sige bekæmpelse af spærringer, forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begræns-

ninger i den europæiske åls livscyklus. Dansk Amatørfiskerforening finder det hensigtsmæssigt at

minde om dette. Dansk Amatørfiskerforening afventer forslaget om havbars.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

Dansk Sportsdykker Forbund anerkender, at der kan være behov for baglimit i det rekreative fiskeri

efter havbars i det nordøstlige Atlanterhav. Der henstilles dog til, at der afsættes en kvote til det rekre-

ative fiskeri, således at det bliver muligt at hjemtage minimum 2 styk havbars. Hvis den videnskabelige

rådgivning kan anbefale en større baglimit, ønsker foreningen naturligvis dette.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSKPO) påpeger problematikken med,

at der ingen kontrol er med om udenlandske bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak overholder lan-

dingsforpligtigelsen. FSKPO vil derfor opfordre til, at der gøres en indsats for at sandsynliggøre at

denne del af flåden lever op til landingsforpligtigelsen. FSKPO støtter at torsken skal genoprettes, men

anerkender ikke de grundlæggende præmisser i planen. Herunder særligt at planen omfatter krogfi-

skeri, som er et skånsomt fiskeri uden bifangst af fisk under mindstemålet. Derimod stiller FSKPO sig

uforstående overfor, at planen ikke omfatter bomtrawlfiskeriet. Derfor ønsker FSKPO, at Danmark un-

derstreger at bomtrawlere må omfattes af nordsøplanen samt at kontrollen med bomtrawlernes fiskeri

må opprioriteres. FSKPO genkender ikke den positive bestandsvurdering for rødspætter i Nord-

søen/Skagerrak, hvorfor FSKPO anbefaler at bestanden analyseres grundigere for at kortlægge, hvor-

for fiskerne har svært ved at fange den meget store kvote. I forhold til ål ønsker FSKPO, at Danmark

understreger, at der ser ud til at være fremgang for ålebestanden i Danmark. Derudover bør Danmark

understrege, at alle lande bør overholde de gældende aftaler om reduktion i fiskeridødeligheden. Ud

over gældende ålegenopretningsplaner bør der også i EU ses på andre ting, der kan påvirke ålebestan-

den. Herunder øgningen i antallet af skarver. FSKPO mener derfor, at Danmark bør understrege, at

der skal ses på en reduktion af skarver til bestandsniveauer, der gør det muligt at have både levedyg-

tige bestande af ål og skarver.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2021 fastsættes på grundlag af videnskabe-

lig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeri-

politik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er meget vigtigt, at der snarest fastsættes fiskerimuligheder for hele 2021, for de bestande, der er

fælles mellem EU og Norge samt Storbritannien. Det er vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk

zone snarest muligt i 2021, idet fiskeriet i norsk zone er af stor betydning for danske fiskere.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten, i det omfang det er muligt, og inden for ram-

merne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan fastlægges på et niveau, der sikrer, at det

blandede, demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri.

Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af

torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som er vedtaget for 2020.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau,

som indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at

det er vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med videreførelse af de supplerende

foranstaltninger som er vedtaget for 2020, inklusiv projekt med elektronisk monitorering med kamera

i Kattegat.

Videokonference (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s fiskeriministre 22/2-21

I forhold til rødspætte i Kattegat arbejder regeringen for en stigning i TAC i forhold til Kommissionens

forslag inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning, som tager højde for at fiskeri efter andre

arter kan fortsætte under landingsforpligtelsen.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande, sær-

ligt i lyset af den nye situation som følge af Brexit. Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne

sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk

farvand. Regeringen arbejder for under hensyntagen til den nye situation efter Brexit at optimere de

traditionelle fiskerimuligheder efter blandt

andet havtaske, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen støtter en videreførelse af de nuværende foranstaltninger for ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

I lyset af de ændrede afsætningsmuligheder for fiskevarer som følge af covid-19, arbejder regeringen

for i konkrete begrundede tilfælde at udvide muligheden for at overføre kvote fra i år til næste år i EU-

lovgivningen fra de gældende 10 % op til 25 % under hensyntagen til bestandssituationen og den biolo-

giske rådgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 21. januar 2021 forud for det

uformelle

videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 25. januar 2021, jf. samlenotat over-

sendt til Folketinget den 13. januar 2021.

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 10. december

2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 2. december 2020.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2020.

Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen om en kommende EU/Storbritannien/Norge fiskeriaf-

tale samt til en opdatering af fiskeriaftalen mellem EU og Norge har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 12 november 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 4. november 2020.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.