Europaudvalget 2020-21
Videokonference 23/2-21 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-571
Den 2. februar 2021
Uformel videokonference for europaministre den 23. februar 2021
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 25. - 26. februar 2021
(udkast til konklusioner) ..................................................................................................................2
2. (Evt.) Konferencen om Europas fremtid ......................................................................................4
3. Handlingsplanen for europæisk demokrati .................................................................................6
4. (Evt.) Forholdet mellem EU og Storbritannien ...........................................................................8
1
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
2330032_0002.png
1. Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 25. - 26. februar
2021 (udkast til konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 forventes udkastet til konklusioner for det
ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 25. - 26. februar 2021 at blive drøftet. Udkastet til
konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt
forventes Det Europæiske Råd at fokusere på den europæiske Covid-19-koordination samt sundhed på et mere
generelt og langsigtet plan. Derudover er det forventningen, at Det Europæiske Råd skal drøfte forsvar og
sikkerhed, herunder samarbejde med NATO,
og EU’s
sydlige naboskab.
2. Baggrund
Der afholdes ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 25.
–
26. februar 2021. I henhold
til forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 er det forventningen, at udkastet til
konklusioner for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 25. - 26. februar 2021 vil
blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under
overvejelse. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd at fokusere på den
europæiske Covid-19-koordination samt sundhed på et mere generelt og langsigtet plan.
Derudover er det forventningen, at Det Europæiske Råd skal drøfte forsvar og sikkerhed,
herunder samarbejde med NATO, og
EU’s sydlige naboskab.
Covid-19-koordination har været genstand for en række drøftelser blandt stats- og
regeringscheferne i 2020 og blev senest drøftet på den uformelle videokonference den 21. januar
2021. Det står endnu ikke klart, hvilket fokus drøftelserne i februar vil have, men det er den
foreløbige forventning, at drøftelserne vil fokusere på produktion og udrulningen af vacciner
samt rejserestriktioner.
Stats- og regeringscheferne forventes i forlængelse heraf at drøfte sundhed på et mere generelt og
langsigtet plan i lyset af erfaringerne fra pandemien. Her er den foreløbige forventning, at
drøftelsen blandt andet vil tage afsæt i tidligere udspil fra Kommissionen om en sundhedsunion
og mulige næste skridt til at styrke beredskab- og krisehåndtering, brug af data på
sundhedsområdet, kritiske forsyninger samt internationalt sundhedssamarbejde.
For så vidt angår forsvar og sikkerhed forventes en strategisk drøftelse af europæisk sikkerhed og
forsvar herunder om EU-NATO samarbejdet og det strategiske kompas.
Det Europæiske Råd vil desuden drøfte
EU’s sydlige naboskab,
der senest blev berørt på Det
Europæiske Råd i december 2020.
Det kan forventes, at andre emner tilføjes frem mod mødet.
2
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 25. - 26.
februar 2021 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser
for EU’s budget, for samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det
er dog muligt, at det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete
retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser.
Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
2330032_0004.png
2. (Evt.) Konferencen om Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat
–
rettelser er markeret i marginen.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 ventes en drøftelse om Konferencen om Europas
Fremtid. Der er tegn på, at et muligt gennembrud kan være på vej i forhandlingerne mellem institutionerne om
fælles rammer for Konferencen om Europas Fremtid. Såfremt det er tilfældet, kan det betyde, at der på rådsmødet
vil være en drøftelse af en fælles erklæring om rammerne for Konferencen om Europas Fremtid. Det vides dog
endnu ikke med sikkerhed, hvad der konkret skal ske på rådsmødet.
2. Baggrund
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har givet løfte om afholdelse af en såkaldt
Konference om Europas Fremtid. Konferencen skulle have været lanceret i foråret 2020 men
blev udskudt som følge af COVID-19. Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen har
hver fremlagt deres mandater for Konferencen, og de tre institutioner har siden sommeren 2020
forhandlet en fælles erklæring om rammerne for Konferencen. Der synes at være et muligt
gennembrud på vej i forhandlingerne, som kan betyde, at der på rådsmødet (almindelige
anliggender) den 23. februar 2021 vil være en drøftelse af en fælles erklæring om rammerne for
Konferencen. Det er dog på nuværende tidspunkt knyttet med en vis usikkerhed, og det vides
endnu ikke konkret, hvad der skal ske på rådsmødet.
3. Formål og indhold
På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvad der konkret skal ske på rådsmødet. Såfremt der
sker et gennembrud i forhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen
inden rådsmødet, kan det betyde, at der på rådsmødet vil være en drøftelse af en fælles erklæring
om rammerne for Konferencen om Europas Fremtid.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog i henholdsvis januar og juli 2020 resolutioner om sine ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet ønsker, at Konferencen beskæftiger sig med en bred
vifte af emner, herunder også institutionelle spørgsmål, blandt andet i relation til emner som
transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og spidskandidater til posten som
kommissionsformand.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Tilrettelæggelsen af Konferencen om Europas Fremtid ventes ikke i sig selv at indebære
statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Konferencen kan munde
ud i målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser, såfremt de
4
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
2330032_0005.png
følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse vil først kunne
vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke konkret, hvad der skal ske på rådsmødet, eller hvordan medlemslandene vil
forholde sig til drøftelsen. Dertil kommer, at der endnu ikke er fremlagt et konkret forslag til
fælles erklæring om rammerne for Konferencen, hvorfor det er tidligt at sige noget om, hvordan
medlemslandene vil forholde sig til en sådan. Det er dog forventningen, at medlemslandene
generelt vil se positivt på at få Konferencen startet under portugisisk formandskab, såfremt
COVID-19 situationen tillader det.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at fokus for Konferencen bør rettes mest muligt mod politisk indhold
og mod behovet for at levere konkrete, politiske resultater gennem EU-samarbejdet, herunder
inden for de strategiske prioriteter, som tidligere er vedtaget af Det Europæiske Råd og inden for
eksisterende traktatmæssige rammer. Omvendt bør Konferencens fokus på institutionelle
spørgsmål begrænses. Derudover vil regeringen arbejde for at fremme horisontale målsætninger
så som en styrket rolle for nationale parlamenter
og øget åbenhed omkring EU’s
lovgivningsarbejde.
For regeringen er det samtidig en prioritet at sikre stærk inddragelse af borgerne og en stærk,
selvstændig rolle for de nationale parlamenter i Konferencen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 21. januar 2020,
den 8. juli 2020, den 9. oktober 2020 og den 21. januar 2021.
5
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
2330032_0006.png
3. Handlingsplanen for europæisk demokrati
KOM (2020) 0790
Nyt notat.
1. Resumé
På den uformelle videokonference
for EU’s europaministre den
23. februar 2021 forventes en drøftelse af
medlemsstaternes syn på mulige indsatsområder under Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati
(European Democracy Action Plan). Handlingsplanens tre kapitler indeholder en bred vifte af forslag og
initiativer, som samlet skal bidrage til at styrke modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier. Fra dansk
side byder man drøftelsen af handlingsplanen velkommen og støtter generelt initiativer, som kan styrke
modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier. Regeringen vil tage stilling til de konkrete forslag i takt med,
at de fremsættes.
2. Baggrund
Formandskabet har lagt op til en drøftelse af Kommissionens handlingsplan for europæisk
demokrati, som blev annonceret i Kommissionens arbejdsprogram for 2020 under overskriften
”Nyt skub i det europæiske demokrati” og offentliggjort i december 2020. Kommissionen har
udarbejdet handlingsplanen på baggrund af, at det europæiske demokrati står over for mange
udfordringer både udefra og indefra, navnlig som følge af den digitale udvikling. I forbindelse
med udarbejdelsen af handlingsplanen har Kommissionen gennemført en offentlig høring i
perioden 15. juli
–
18. september 2020.
Meddelelsen om handlingsplanens er inddelt i tre overordnede emner: 1) Beskyttelse af valgenes
integritet og fremme af demokratisk deltagelse, 2) styrkelse af mediefrihed og mediepluralisme og
3) bekæmpelse af desinformation. Under hvert emne lægger Kommissionen op til en række
initiativer
–
både af lovgivningsmæssig karakter og andre tiltag. Regeringen vil tage stilling til de
konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.
3. Formål og indhold
På den uformelle videokonference for EU’s europaministre (almindelige anliggender) den 23.
februar 2021 lægger formandskabet op til en drøftelse af medlemsstaternes syn på mulige
indsatsområder under Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. Konkrete
forslag, der fremsættes på grundlag af meddelelsen, vil, hvor relevant, blive genstand for en
selvstændig vurdering.
6
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har i EU-regi gennem længere tid været opmærksomhed på behovet for at styrke
modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier. Handlingsplanen fik en positiv modtagelse
fra medlemslandene på den
uformelle videokonference for EU’s europaministre
den 8. december
2020, og der forventes en drøftelse af medlemslandenes
syn på mulige indsatsområder under
demokratihandlingsplanens initiativer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser drøftelsen af Kommissionens handlingsplan velkommen og støtter generelt
initiativer, som kan styrke modstandsdygtigheden af de europæiske demokratier.
Regeringen vil lægge særlig vægt behovet for at beskytte integriteten af europæiske valg, sikre
pluralisme i en digital medievirkelighed og bekæmpe desinformation. Regeringen finder samtidig,
at det også er i dansk interesse, at EU bidrager aktivt til at styrke modstandsdygtigheden af de
europæiske demokratier.
Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag knyttet til meddelelsen i takt med, at de
fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for den
uformelle videokonference for EU’s europaministre
den 8. december 2020.
7
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
2330032_0008.png
4. (Evt.) Forholdet mellem EU og Storbritannien
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Efter et intensivt forhandlingsforløb blev der den 24. december 2020 opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold
mellem EU og Storbritannien, der trådte midlertidigt i kraft pr. 1. januar 2021. På rådsmødet forventes foreløbig
erfaringsopsamling samt status for implementeringen af aftalen og den videre proces.
2. Baggrund
Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og Storbritannien, som efterfølgende er blevet tiltrådt af EU’s medlemsstater og af den
britiske regering mhp. midlertidig ikrafttrædelse pr. 1. januar 2021 i afventning af Europa-
Parlamentets efterfølgende godkendelse af aftalen.
Aftalekomplekset består først og fremmest af en bred aftale om økonomisk samarbejde, herunder
bl.a. vare- og tjenesteydelseshandel, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed, investeringsbeskyttelse,
digital handel, kapitalbevægelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige indkøb, mobilitet af
personer, transport, energisamarbejde samt en fiskeriaftale. Herudover er der indgået en ambitiøs
samarbejdsaftale om intern sikkerhed, der bl.a. sikrer britisk tilknytning til Europol og Eurojust og
lægger op til samarbejde om fx hvidvask, udlevering af personer, retshjælp m.v. Endelig indeholder
aftalen et afsnit om britisk adgang til EU-programmer som fx forskningsprogrammet Horizon
Europe. Dette kombineres med en overordnet struktur for governance
–
dvs. hvordan den samlede
aftale implementeres og håndhæves i praksis. Der er herudover indgået separate aftaler om
informationssikkerhed og om nukleart samarbejde under EURATOM. Det bemærkes, at der ikke er
indgået en aftale om udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde, idet Storbritannien ikke har ønsket
dette.
Aftalen og håndteringen af Brexit inden for disse rammer er kommet rimelig godt fra start i det nye
år. Der har dog været udfordringer primært på britisk side bl.a. med grænsehåndteringen af varer,
ligesom både britiske og europæiske virksomheder mærker de nye barrierer i samhandlen, der følger
af den britiske udtræden af EU’s indre marked og Toldunionen. Hertil
kommer reducerede kvoter
også for danske fiskere.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en foreløbig erfaringsopsamling og status for implementeringen af
aftalen mellem EU og Storbritannien samt den videre proces.
Den midlertidige ikrafttrædelse af aftalen udløber med udgangen af februar, og forinden skal
Europa-Parlamentet godkende aftalen, eller alternativt skal den midlertidige ikrafttrædelse
forlænges et par måneder indtil endelig godkendelse. En beslutning herom kan træffes af EU og
Storbritannien i Partnerskabsrådet under aftalen.
Ud over den nationale håndtering af Brexit er fokus nu på gennemførelsen af aftalen, herunder
etablering af nævnte Partnerskabsråd og en række underliggende specialiserede sektorudvalg
såvel som aftalens mekanismer for overvågning, efterlevelse, tvistbilæggelse, sanktioner m.v.
8
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
Der udestår på nogle områder unilaterale EU-beslutninger om det fremtidige samarbejde, bl.a.
vedrørende databeskyttelse og adgang for finansielle tjenesteydelser. På andre områder skal
dialog mellem EU og Storbritannien igangsættes om samarbejdet inden for de nye rammer,
herunder vedrørende videre operationalisering af energisamarbejdet og muligt udenrigs-
/sikkerhedspolitisk samarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6 godkende aftalen
mellem EU og Storbritannien. Dette er endnu ikke sket, og aftalen er derfor alene trådt
midlertidigt i kraft. Europa-Parlamentet forventes at godkende aftalen i løbet af foråret 2021,
hvorefter aftalen kan træde formelt og endegyldigt i kraft.
Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution om det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne
inden for
rammerne af Ministerrådets forhandlingsmandat. Aftalen indgås som en ren EU-aftale
(’EU-
only’), og aftalen skal på EU-siden
derfor alene godkendes af Ministerrådet og Europa-
Parlamentet men ikke ratificeres i de enkelte medlemslande.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af aftalen mellem EU og Storbritannien bidrager til at afbøde nogle af de
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved Storbritanniens udtræden af
EU. Brexit vil dog fortsat have negative økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, da det
indebærer et kvotetab.
Herudover vil Brexit medføre en række statsfinansielle konsekvenser, herunder fx at
Storbritannien fremadrettet som tredjeland ikke længere vil medfinansiere nye, indgåede
forpligtelser
under EU’s budget. Dette vil alt andet lige føre til en større dansk finansieringsandel.
8. Høring
Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat blev sendt i høring den 6. februar 2020, og
høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget
til forhandlingsmandat, der blev oversendt til Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til at sikre en effektiv implementering af den indgående
aftale og samarbejde med Storbritannien inden for de nye rammevilkår efter Brexit, herunder
også mulige fremadrettet dialog med Storbritannien fx på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske
område, med fortsat balance mellem rettigheder og pligter.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side har man ønsket det tættest mulige fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien baseret på balance mellem rettigheder og pligter, så der sikres fair
konkurrencevilkår på det indre marked med opretholdelse af høje standarder. Hertil kommer
9
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
fortsat adgang til fiskeri i britisk farvand og et udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab med
Storbritannien.
Aftalen vurderes at udgøre et solidt fundament for det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien, også selvom man fra dansk side gerne havde set et endnu tættere samarbejde med
Storbritannien på en række områder, ikke mindst ift. udenrigs- og sikkerhedspolitik. Uanset aftalen vil
forholdet mellem EU og Storbritannien som tredjeland blive mindre tæt, herunder ift. samhandlen
der vil blive dyrere og mere besværlig. Det er en uundgåelig konsekvens af Storbritanniens valg om at
forlade EU og det indre marked. Aftalen begrænser omkostningerne, men kan ikke fjerne de
grundlæggende konsekvenser af Brexit.
Selvom aftalen således ikke kan videreføre status quo med indre markedsvilkår, sikrer aftalen et
fortsat tæt og balanceret økonomisk samarbejde. På den ene side, sikrer den en privilegeret
markedsadgang til Storbritannien ift. både varer og tjenesteydelser til gavn for dansk erhvervsliv,
herunder ikke mindst inden for danske styrkepositioner som bl.a. fødevarer, grøn energi, medicin og
søfart. Samtidig vurderes aftalen
–
jf. også Kommissionens vurdering
–
at indeholde en passende
balance mellem rettigheder og pligter. Det gælder særligt spørgsmålet om fair konkurrence, hvor
aftalens forpligtelser og sanktionsmekanismer kan være med til at sikre mod dumping af standarder
vedr. fx miljø, klima og arbejdstagerrettigheder samt urimelig statsstøtte og dermed udgøre et værn
mod udkonkurrering af danske virksomheder og tab/udflytning af danske arbejdspladser. Ift. fiskeri
vurderes aftalen at være et acceptabelt kompromis henset til den meget store afstand i
forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, og idet den giver stabilitet i hvert fald frem til
sommeren 2026.
Endelig vurderes hensynene til øvrige danske interesser også varetaget på tilfredsstillende vis,
herunder ift. et fortsat tæt samarbejde på energiområdet samt om intern sikkerhed og dermed
bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.
På baggrund af ovenstående er det sammenlagt vurderingen, at aftalen mellem EU og Storbritannien
er udtryk for et rimelig kompromis, der på den ene side sikrer et samarbejde, der er så tæt som muligt
i lyset af de stærke britiske ønsker om et brud med EU, og på den anden side ikke giver
Storbritannien urimelige fordele til skade for danske interesser
–
ikke mindst ift. fair konkurrence og
dermed dansk vækst og beskæftigelse.
I forlængelse heraf arbejdes fra dansk side for en effektiv gennemførelse af aftalen med fokus på
etablering af stærke mekanismer til at sikre fair konkurrencevilkår i praksis. Det er vigtigt inden for de
nye rammevilkår efter Brexit at etablere og videreudvikle et tæt og konstruktivt forhold til
Storbritannien og fremme markedsadgang og samhandel, med fortsat balance mellem rettigheder og
pligter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold blev senest forelagt
Folketingets Europaudvalget til orientering den 4. december 2020 i forbindelse med
forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anliggender) den 8. december 2020. Europaudvalget
modtog den 29. december 2020 et notat fra regeringen om aftalen mellem EU og Storbritannien.
Udenrigsministeren orienterede desuden under ”siden sidst” Folketingets Europaudvalg om
Brexit-aftalen den 15. januar 2021.
10
 Videokonference (almindelige anliggender) den 23. februar 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 23/2-21
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt
Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg
vedr. udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
Derudover har Europaudvalget modtaget i alt elleve uformelle og fortrolige tekniske briefinger
om Brexit, senest den 14. januar 2021.
11