Europaudvalget 2020-21
Videokonference 15-16/3-21 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
2345799_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2103059
Dok. nr.: 1620886
Dato: 03-03-2021
Samlenotat
vedrørende den uformelle videokonference for
sundhedsministre den 16. marts 2021
1.
COVID-19 - vejen fremad (KOM-dokument foreligger ikke)
-
Udveksling af synspunkter
Europæisk kræfthandlingsplan, KOM (2021) 0044 endelig
-
Udveksling af synspunkter
2.
Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0002.png
1. COVID-19
–
vejen fremad
Udveksling af synspunkter
NYT NOTAT
1. Resume
Drøftelsen kommer i forlængelse af drøftelser om COVID-håndtering
landt hhv. EU’s
stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd den 25. februar 2021 og den uformelle
videokonference for sundhedsministre den 1. marts 2021.
Formandskabets oplæg til drøftelsen foreligger endnu ikke, men det forventes, at der
lægges op til en drøftelse om den fremadrettede håndtering af COVID-19 med fokus på
ikke-lægemiddelbaserede indsatser i forbindelse med genåbning, herunder f.eks.
teststrategier, brug af mundbind og værnemidler mv. Endvidere forventes de seneste
initiativer på EU-plan ligeledes berørt under drøftelsen, herunder Kommissionens
meddelelse om den såkaldte HERA-inkubator.
Aktuelt er udviklingen af nye virusvarianter en central udfordring i Europa samtidig med,
at der er stort behov for at fremskynde produktion, levering og udrulning af vacciner.
I Danmark er restriktioner for forsamlinger, delvis nedlukning af samfundet og
anvendelsen af værnemidler (f.eks. mundbind) fortsat en central del af COVID-19
håndteringen. Samtidig er der fra 1. marts 2021 igangsat en forsigtig lempelse af
restriktionerne i kombination med en ny model for bred og hyppig brug af test, herunder
både hurtig- og PCR-test, som et centralt værktøj i genåbningen.
Regeringen finder det positivt, at der med mødet lægges op til erfaringsudveksling og
dialog om tiltag i forbindelse med en gradvis genåbning af samfundet. Overvågning af
udviklingen af nye varianter er afgørende i den forbindelse. Regeringen støtter samtidig
arbejdet med at styrke sundhedsberedskabet i EU. Det er en dansk prioritet, at der er fokus
på at fremskynde vaccinerne her og nu, ligesom forsyningssikkerheden på mellemlang og
lang sigt er central for pandemibekæmpelse og sundhedssikkerhed i EU fremover.
2. Baggrund
Drøftelsen kommer i forlængelse af drøftelser om COVID-hå
dteri g la dt hh . EU’s
stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd den 25. februar 2021 og den uformelle
videokonference for sundhedsministre den 1. marts 2021, hvor temaerne var nye
virusvarianter, nationale teststrategier og vaccineudrulning.
Aktuelt er udviklingen af nye virusvarianter en central udfordring i Europa samtidig med,
at der er stort behov for at fremskynde produktion, levering og udrulning af vacciner.
Mere viden om varianternes følsomhed over for vaccinerne og sikring af effektive vacciner
over for nye varianter er desuden et tema, der forventes at blive centralt i den kommende
tid.
I Danmark er restriktioner for forsamlinger, nedlukning af samfundet og anvendelsen af
værnemidler (f.eks. mundbind) fortsat en central del af COVID-håndteringen. Fra 1. marts
er igangsat en forsigtig lempelse af restriktionerne i kombination med en ny teststrategi.
Ny teststrategi og forsigtig lempelse af restriktioner
Danmark er aktuelt i gang med en forsigtig lempelse af restriktionerne i kombination med
en ny teststrategi.
Side 2
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
Danmark har opbygget et robust test-setup. Test er et centralt værktøj i
epidemihåndteringen, og der kan i dag testes op til 200.000 dagligt med PCR-test i
samfunds- og sundhedssporet samt 207.000 dagligt med antigentest. I Danmark vil den
gradvise genåbning af samfundet gå hånd i hånd med øget testning af befolkningen. I den
forbindelse vil antigentest spille en stor rolle.
Regeringen har lanceret en ny strategi for anvendelse af hurtige antigentest i forbindelse
med den gradvise genåbning af samfundet. Den nye strategi indebærer, at der nu rettes
fokus på etablering af et fintmasket net af hurtigteststeder, opbygning af lokal
hurtigtestkapacitet på skoler, uddannelsesinstitutioner mv. og en mere målrettet mobil
testkapacitet, som anvendes på steder og i situationer, hvor der er et helt særligt behov.
Man undersøger lige nu modeller for, hvordan antigentest kan bruges meget lokalt på
uddannelsesinstitutioner. Særligt i forbindelse med test på skoler og
uddannelsesinstitutioner er der fokus på at benytte den nye testtype, som kun skal 2-3
cm. op i næsen. Alt afhængig af erfaringerne med decentrale test vil regeringen se på, om
modellen kan udrulles til øvrige sektorer.
Lempelserne af restriktionerne sker på nogle områder med opfordring eller krav om én
eller to ugentlige test. I de tilfælde, hvor der er krav om test, vil de personer skulle kunne
fremvise en negativ test og tager desuden udgangspunkt i regionale forskelle i smitten.
Fra 1. marts indebærer lempelserne i restriktionerne en genåbning af skoler og
uddannelsesinstitutioner for afgangselever i nogle dele af landet, og at mindre butikker,
der ikke er placeret i centre kan åbne i hele landet. Endvidere kan udendørs
kulturinstitutioner og udendørs sportsaktiviteter åbne i hele landet på bestemte vilkår. For
Bornholm gælder en mere vidtgående genåbning, hvor f.eks. forsamlingsforbuddet
lempes til 10 personer og alle grundskoler og uddannelser genåbnes.
Foruden test indgår brugen af værnemidler, specifikt mundbind, fortsat som en del af
COVID-19 håndteringen og krav om mundbind er udbredt. Værnemidler og i særdeleshed
mundbind forventes ligeledes fortsat at indgå i de øvrige medlemslandes COVID-19
håndtering.
COVID-19 varianter og sekventering
I Danmark sås i februar generelt det laveste niveau af dagligt nye smittede siden efteråret
og et mindre pres på hospitalskapaciteten. Faldet i antallet af smittede ser ud til at være
nået et plateau. Kontakttallet er den 2. marts estimeret til 0,9. Udviklingen i smitten med
bekymrende varianter (såkaldt VOC, Variants of Concern) følges tæt, og B.1.1.7 er nu den
dominerende i Danmark. Foruden B.1.1.7 (opdaget i Storbritannien) følges også
udviklingen af smitte med B.1.351 (opdaget i Sydafrika) og den såkaldte E484K mutation.
E484K-mutationen følges tæt, da der er bekymring for, at den kan medføre nedsat
følsomhed over for antistoffer.
Danmark har en høj kapacitet til helgenomsekventering af positive COVID-19 test. Den
samlede kapacitet er på flere end 10.000 prøver om ugen. Det betyder, at der i de seneste
uger er helgenomsekventeret 90 procent af alle positive COVID-19 prøver. Formålet med
sekventeringen af de positive COVID-19 er dels at finde
alle
forandringer i virus, og dels at
vi hurtigt identificere de relevante kendte mutationer med henblik på hurtig
smitteopsporing.
Den danske strategi for sekventering er derfor todelt. For nuværende
helgenomsekventeres alle positive COVID-19 prøver fra PCR test i offentligt regi.
Derudover bliver alle positive COVID-19 prøver testet med en delta-PCR for hurtigt at
identificere, om der er tale om tre af de kendte mutationer, bl.a. den engelske variant. SSI
Side 3
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
arbejder på en opdateret og hurtigere Delta-PCR-test samt hurtigere at kunne
gennemføre helgenomsekventeringer.
Dansk vaccineudrulning
Den 3. marts 2021 har 466.430 borgere modtaget første vaccine og 187.020 borgere er
færdigvaccinerede. Ifølge det danske vaccinationsprogram har borgere i plejebolig,
borgere over 65, som får praktisk hjælp, borgere over 85 år og frontpersonale første
prioritet til en vaccine. I de forskellige vaccinationsgrupper er følgende fordeling:
-
85 procent af borgere i plejebolig er færdigvaccinerede.
-
52 procent af borgere som er 65 år eller ældre, og som får praktisk hjælp og
personligpleje er færdigvaccinerede.
-
80 procent af borgere over 85 år har fået første vaccination.
-
23 procent af frontpersonalet er færdigvaccinerede.
Der er først og fremmest fokus på at få vaccineret de ældste. Det vil sige personer over 85
år og de sidste borgere, som er 65 år eller ældre, og som modtager praktisk hjælp, som
stadig venter på at blive førstegangsvaccineret.
Samlet set har Danmark gennem EU indgået aftaler om indkøb af vacciner til vaccination
af ca. 24 mio. personer med levering frem til foråret 2022, heraf forpligtende købsaftaler
for godt 18 mio. personer.
Med forbehold for godkendelse af vaccinerne og de faktiske leveringsplaner, vil Danmark i
sommeren 2021 have modtaget vacciner nok til at færdigvaccinere hele den danske
befolkning, med leverancer på godt 6 mio. regimer. Ved udgang af 3. kvartal 2021 vil
Danmark have modtaget vacciner til færdig-vaccination af ca. 15 mio. personer og ultimo
2021 knap 20 mio. personer.
Der har generelt været reducerede og forsinkede vaccineleverancer i forhold til de
oprindelige leveranceplaner, hvilket har medført, at udrulningen er sket langsommere end
håbet.
Tiltag på EU-plan
Drøftelsen kommer i forlængelse af Kommissionens seneste initiativ, som har til formål at
imødegå truslen fra nye varianter og fremskyndelsen af vaccineproduktion i EU samt
initiativerne i Kommissionens sundhedsunionspakke fra november 2020.
Kommissionen udsendte den 17. februar 2021 en meddelelse
ed title
HERA Inkubator:
Fælles imødegåelse af truslen fra COVID-19-varianter
, so tager
afsæt i, at det er muligt,
at COVID-19 vil rodfæste sig mere permanent, herunder i form af nye varianter.
Meddelelsen peger frem mod etableringen af et nyt EU-agentur for sundhedsberedskab,
HERA (European Health Emergency Preparedness and Response Authority), som
Kommissionen forventes at fremsætte forslag om i løbet af 2021.
Meddelelsen opstiller en plan
for EU’s ioforsvarsberedskab,
som på kort og mellemlangt
sigt skal sikre effektiv håndtering af nye virusvarianter, primært ved at sikre effektive
vacciner hurtigt. Planen indebærer et offentligt-privat partnerskab kaldet HERA Inkubator,
der skal styrke koordination og samarbejde mellem myndigheder, forskningsverdenen og
industrien for at sikre bl.a. øget kapacitet til sekventering hos medlemslandene, indgåelse
af flere aftaler o forhå dsi dkø såkaldte Ad a e Pur hase Agree e ts
hp.
udvikling og tilpasning af vacciner, hurtigere godkendelse og produktion af vacciner samt
opskalering af produktionskapaciteten i EU.
Side 4
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
Indsatserne skal samtidig danne fortrop for den efterfølgende etablering af det nye
agentur for sundhedsberedskab, HERA. Partnerskabet vil blive drevet af Kommissionen
ed fi a sieri g fra l.a. Horizo
og EU’s ødhjælpsi stru e t ESI
.
Den 18. februar 2021 har Kommissionen endvidere udsendt en note om muligheden for at
modtage indkøbte vacciner, som endnu ikke har opnået endelig markedsføringstilladelse.
En helt central forudsætning er, at doserne skal distribueres til medlemslandene under
såkaldte karantæneforhold, og medlemslandene har ansvar ift. at sikre, at vaccinerne ikke
videredistribueres før godkendelsen foreligger samt, at doserne destrueres, hvis
godkendelse ikke opnås.
Kommissionen fremlagde den 11. november 2020 en pakke bestående af en meddelelse
og tre forordningsforslag
u der o erskrifte E Europæisk Su dhedsu io .
Forordningsforslagene vedrører en styrkelse af de to agenturer (EMA og ECDC) og en
opdatering af samarbejdet omkring alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og de
eksisterende rammer for koordination af den nationale indsats i regi af
Sundhedssikkerhedsudvalget (Health Security Committee, HSC). Samtidig lancerede
Kommissionen ideen om det nye agentur for sundhedsberedskab, HERA, jf. ovenfor. Et
konkret forslag om HERA forventes i løbet af 2021.
Endelig kan fremhæves, at der i EU-regi arbejdes på en fælles tilgang til
vaccinationscertifikater, hvor der i regi af eHealth-netværket er udarbejdet retningslinjer
for, hvordan medlemslandene kan udarbejde vaccinecertifikater der skal sikre
sammenhæng mellem de nationale løsninger i medlemslandene. Der er tale om en frivillig
og trinbaseret tilgang til deling af data om vaccinationsdokumentation, og der skal nu
arbejdes videre med at konkretisere rammerne. Arbejdet med udvikling af et dansk
coronapas baserer sig på disse retningslinjer, og det er et krav, at den danske løsning
matcher de internationale standarder, så den kan bruges både i og uden for Danmark.
3. Formål og indhold
Formandskabet har den 24. februar udsendt en foreløbig dagsorden for mødet, hvor det
første drøftelsespunkt er
COVID-19
–
vejen fremad.
En nærmere oplæg til drøftelsen foreligger endnu ikke, men det forventes, at der lægges
op til en drøftelse om den fremadrettede håndtering af COVID-19 med fokus på ikke-
lægemiddelbaserede indsatser i forbindelse med genåbning, herunder f.eks.
teststrategier, brug af mundbind og værnemidler mv. Endvidere forventes de seneste
initiativer på EU-plan ligeledes berørt under drøftelsen, herunder Kommissionens
meddelelse om den såkaldte HERA-inkubator.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i forbindelse med drøftelsen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Side 5
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil benytte anledningen til at dele overvejelser om den
fremadrettede håndtering af COVID-19-situationen med fokus på både nationale tiltag og
tiltag på EU-plan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at der med mødet lægges op til erfaringsudveksling og dialog
om tiltag i forbindelse med en gradvis genåbning af samfundet. Overvågning af udviklingen
af nye varianter er afgørende i den forbindelse. Regeringen støtter samtidig arbejdet med
at styrke sundhedsberedskabet i EU. Det er en dansk prioritet, at der er fokus på at
fremskynde vaccinerne her og nu, ligesom forsyningssikkerheden på mellemlang og lang
sigt er central for pandemibekæmpelse og sundhedssikkerhed i EU fremover.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0007.png
2. En Europæisk Kræfthandlingsplan, KOM (2021) 0044 endelig
Udveksling af synspunkter
NYT NOTAT
1. Resumé
Kommissionen har 3. februar 2021 offentliggjort den europæiske kræfthandlingsplan
”Europe’s Beating Can er Plan”.
Formålet med kræfthandlingsplanen er at sikre en holistisk tilgang til hele
sygdomsforløbet. Planen er struktureret omkring fire centrale indsatsområder, hvor EU
efter Kommissionens vurdering kan tilføre mest værdi: 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning,
3) diagnosticering og behandling og 4) livskvalitet for nuværende og tidligere
kræftpatienter.
De fire politiske mål understøttes af 10 flagskibsinitiativer og adskillige støttetiltag, som
Kommissionen planlægger at iværksætte i de kommende år.
Der vil gennem det nye EU4Health-program og andre EU-instrumenter blive ydet en
finansiel støtte på 4 mia. euro til gennemførelse af initiativerne i kræfthandlingsplanen.
Det forventes, at den europæiske kræfthandlingsplan understøtter og supplerer nationale
politikker og indsatser på kræftområdet, og at implementeringen af de enkelte tiltag i
strategien generelt kan bidrage til at øge sundhedsbeskyttelsesniveauet.
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil om en europæisk kræfthandlingsplan og
herunder at planen ser på hele patientforløbet fra forebyggelse og tidlig opsporing til ud-
redning, behandling og opfølgning. Regeringen stiller sig umiddelbart positivt til de foreslå-
ede indsatsområder og afventer nu de konkrete initiativer, som annonceres i planen og
som Kommissionen forventes at lægge frem i den kommende tid. Særlige prioriteter for re-
geringen omfatter ulighed i sundhed samt data og evidens.
2. Baggrund
Kommissionen har den 3. februar 2021 offentliggjort den europæiske kræfthandlingsplan
Europe’s Beati g Ca er Pla .
1
Den seneste europæiske kræfthandlingsplan blev udarbejdet i begyndelsen af 1990'erne. I
de mellemliggende år er der sket store fremskridt inden for forebyggelse, udredning og
behandling af kræft. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at der er behov for
et fornyet tilsagn om forebyggelse og behandling af kræft, som anerkender de voksende
udfordringer og metoderne til at overvinde dem, herunder udviklingen inden for
kræftbehandling. Målet er at udnytte eksisterende muligheder for at forbedre patienters
overlevelse og livskvalitet efter en kræftdiagnose.
3. Formål og indhold
Kommissionen betegner den europæiske kræfthandlingsplan som en hjørnesten i et
stærkere europæisk sundhedssamarbejde og et mere sikkert, bedre forberedt og mere
modstandsdygtigt EU.
1
KOM
(2021)044 endelig
Meddelelse
fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
For Den europæiske
kræftha dli gspla
Side 7
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0008.png
Planen bygger videre på de resultater, som EU-medlemslandene, deres
sundhedspersonale, industrien og patientorganisationerne allerede har opnået, og vil
udnytte det potentiale, der ligger i nye teknologier og videnskabelige fremskridt for bedre
at kunne bekæmpe kræft under hele sygdomsforløbet. Kræfthandlingsplanen vil gøre det
muligt at dele ekspertise og ressourcer i hele EU, og vil dermed yde støtte til lande,
regioner og byer med mindre viden og kapacitet.
Formålet med den europæiske kræfthandlingsplan er at sikre en holistisk tilgang til hele
sygdomsforløbet. Planen er struktureret omkring fire centrale indsatsområder, hvor EU
ifølge Kommissionen kan tilføre mest værdi: 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning, 3)
diagnosticering og behandling og 4) livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter.
I de kommende år vil handlingsplanen fokusere på forskning og innovation, gøre brug af
det potentiale, som ligger i digitaliseringen og de nye teknologier, og mobilisere finansielle
instrumenter til støtte for medlemslandene.
Kræfthandlingsplanens politiske mål understøttes af 10 flagskibsinitiativer og adskillige
støttetiltag, der skal hjælpe medlemslandene med at forbedre udviklingen på
kræftområdet. Initiativerne forventes igangsat inden for de kommende år. Alle initiativer
vil være igangsat og afsluttet inden 2030.
Der il ge e EU’s
nye sundhedsprogram EU4Health
2
og andre EU-instrumenter blive
ydet en finansiel støtte på 4 mia. euro til medlemslandenes indsats for at gøre deres
sundhedssystemer mere robuste til at forebygge, udrede, behandle og yde opfølgning
efter kræft.
Flagskibsinitiativer inden for forskning, innovation og digitalisering
1.
Oprettelse af et videncenter om kræft
for at lette koordineringen af videnskabelige og
tekniske kræftrelaterede initiativer på EU-plan (2021).
2.
Lancering af et europæisk kræftbilleddannelsesinitiativ
til fremme af udviklingen af
nye computerbaserede værktøjer, der skal forbedre personlige lægemidler og
innovative løsninger (2022).
Af andre foranstaltninger nævnes:
-
at give kræftpatienter mulighed for sikkert at få adgang til og dele elektroniske
patientjournaler med henblik på forebyggelse og behandling på tværs af græn-
serne gennem det europæiske sundhedsdataområde (2021-2025);
-
udbygning af det europæiske informationssystem på kræftområdet (2021 -2022);
-
samt lancering af Horisont Europa-partnerskaber for at omsætte videnskabelig
viden til innovation (2021).
Flagskibsinitiativer vedrørende forebyggelse
3.
Udrydde kræft forårsaget af HPV (human papillomavirus)
gennem EU-støtte til
medlemslandene til vaccination med et mål om at vaccinere mindst 90 % af EU's
målpopulation af piger og at øge dækningsgraden for vaccination af drenge betydeligt
senest i 2030 (2021-2030).
Af andre foranstaltninger nævnes
at forbedre sundhedskompetencen inden for
kræftrisici gennem:
-
en ajourføring af den europæiske kræftkodeks (2021-2025);
KOM (
e delig Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om etablering af et
progra for EU’s i dsats på su dhedso rådet
-2027 og om ophævelse af forordning nr.
8 /
2
Side 8
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0009.png
-
-
-
-
-
-
-
-
at skabe en "tobaksfri generation", bl.a. ved at revidere tobaksvaredirektivet,
direktivet om beskatning af tobak og rammebestemmelserne for privatpersoners
køb af tobak på tværs af grænserne samt opdatere Rådets henstilling om røgfri
miljøer og støtte gennemførelsen af rammekonvention om tobakskontrol (2021-
2025);
revidere EU-lovgivningen om beskatning af alkohol og køb af alkoholprodukter på
tværs af grænserne og foreslå en obligatorisk angivelse af ingredienser og
næringsindhold, sammen med sundhedsadvarsler på alkoholholdige drikkevarer
(2021 -2023);
reducere skadeligt alkoholforbrug gennem støtte til kapacitetsopbygning og
bedste praksis, reducere unges eksponering for onlinemarkedsføring af og
reklame for alkoholprodukter, indføre evidensbaserede korte interventioner
(2021-2025);
reducere eksponering for kræftfremkaldende stoffer i fødevarer, bekæmpe
usunde kostvaner, fedme og fysisk inaktivitet, fremme en mere plantebaseret
kost med mindre rødt og forarbejdet kød samt mere frugt og grønt, bekæmpe
fedme blandt børn og revidere EU's skolemælk- og frugtordning, yde støtte til
medlemslandene og interessenterne i deres bestræbelser på at omarbejde
politikker og gennemføre effektive politikker til begrænsning af markedsføring af
usunde fødevarer, foreslå en harmoniseret, obligatorisk næringsdeklaration på
forsiden af emballagen, kortlægge skattemæssige foranstaltninger og
prispolitikker for sukker, læskedrikke og alkoholiske drikkevarer samt undersøge
muligheden for at foreslå nye skatteforanstaltninger for sukker og læskedrikke,
iværksætte det politiske tilsagn "HealthyLifestyle4All" (2021 -2024);
i højere grad bringe EU's luftkvalitetsnormer på linje med WHO's retningslinjer og
fremme bæredygtig og intelligent mobilitet (2022-2023);
reducere eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer gennem ændringer i
direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (2021 -2025);
vedtage en ny strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at
reducere arbejdstagernes erhvervsmæssig eksponering for kemikalier (2021-
2027);
samt lancere Horisont Europas partnerskab om risikovurdering af kemikalier
(2021).
Flagskibsinitiativer vedrørende tidlig påvisning
4. Udvikle en
ny EU-ordning for kræftscreening
for at sikre, at 90 % af målpopulationen
tilbydes screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft
senest i 2025 (2021-2025).
Af andre foranstaltninger nævnes
-
at ajourføre og undersøge muligheden for en udvidelse af Rådets henstilling om
kræftscreening (2022);
-
udvikle nye retningslinjer og kvalitetssikringsordninger for screening,
diagnosticering, behandling, rehabilitering, opfølgning og palliativ pleje af
tyktarmskræft og livmoderhalskræft samtidig med en løbende ajourføring af de
eksisterende retningslinjer for brystkræft (2021-2025);
-
samt opdatere det europæiske informationssystem på kræftområdet med
henblik på at overvåge og vurdere kræftscreeningsprogrammer (2021-2022).
Flagskibsinitiativer vedrørende kræftbehandling
5.
Etablere et EU-netværk, der sætter anerkendte nationale holistiske kræftcentre i
forbindelse med hinanden
med henblik på at forbedre adgangen til diagnosticering og
behandling af høj kvalitet (2021-2025).
Side 9
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0010.png
6.
7.
Lancere initiativet "diagnosticering og behandling af kræft for alle"
med henblik på at
forbedre adgangen til innovativ diagnosticering og behandling af kræft (2021-2025).
Lancere UNCAN.eu
med henblik på at identificere personer med høj risiko for at
udvikle almindelige kræftformer (2021-2025).
Af andre foranstaltninger
nævnes
-
at lancere et "tværfagligt
uddannelsesprogram"
for at optimere diagnosticerin-
gen og behandlingen af kræftpatienter (2021-2025);
-
etablere en gruppe af nye referencenetværk for specifikke kræftformer (2022-
2025);
-
oprette en EU-platform til støtte for anvendelsen af eksisterende lægemidler til
nye formål (2021-2025);
-
vedtage forslaget til forordning om medicinsk teknologivurdering (2021);
-
fremlægge SAMIRA-handlingsplanen for at sikre kvaliteten og sikkerheden af strå-
lingsteknologi og leveringen af radioisotoper af medicinsk betydning for diagno-
sticering og behandling (2021-2025);
-
oprette et partnerskab om personlig medicin (2023);
-
udvikle en køreplan for individuel forebyggelse (2023-2025);
-
lancere projektet "genomforskning for folkesundheden" med henblik på at støtte
medlemslandene i at få mest muligt ud af den hurtige udvikling inden for genom-
forskning (2021-2025);
-
lancere et nyt projekt, der anvender højtydende databehandling til hurtig test af
eksisterende molekyler og nye lægemiddelkombinationer (2023- 2025);
-
assistere forskere, der arbejder med individualiseret kræftbehandling gennem
skræddersyet støtte og nye digitale platforme (2021-2027);
-
samt yde støtte til samarbejdsprojekter om diagnosticering og behandling af
kræft ved hjælp af højtydende databehandling og kunstig intelligens (2021-2027).
Flagskibsinitiativ til forbedring af livskvaliteten for nuværende og tidligere kræftpatienter
og omsorgspersoner
8.
Lancere initiativet "Et bedre liv for kræftpatienter",
bl.a. med et "smart-card for over-
levende kræftpatienter", og oprettelse af et virtuelt "digitalt center for europæiske
kræftpatienter" til støtte for udveksling af patientdata og overvågning af de overle-
vende kræftpatienters helbredstilstand (2021-2023).
Af andre foranstaltninger
nævnes
-
at sikre fuld gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privat-
liv for forældre og omsorgspersoner (2021-2022);
-
samt at sikre lige adgang for overlevende kræftpatienter til finansielle tjeneste-
ydelser (herunder forsikring) via en adfærdskodeks og overvejelser om langsig-
tede løsninger (2021-2023).
Flagskibsinitiativ vedrørende uligheder
9.
Oprette et register over forskellene i kræftbehandlingstilbud
for at kortlægge tenden-
ser inden for vigtige kræftdata, der identificerer uligheder mellem medlemslande og
regioner (2021-2022).
Af andre foranstaltninger
nævnes
-
at styrke og integrere telemedicin og fjernovervågning i sundheds- og plejesyste-
merne og fremme den virtuelle høringsmodel, der anvendes i det europæiske
netværk af referencecentre (2021-2023);
-
forbedre de europæiske sundhedssystemers generelle modstandsdygtighed, til-
gængelighed og effektivitet for at sikre udbuddet af kræftbehandling i fremtidige
sundhedskriser (2021-2025);
Side 10
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0011.png
-
samt integrere ligestillingstiltag på andre områder, der er omfattet af den euro-
pæiske kræfthandlingsplan, som f.eks. screening og kræftbehandling af høj kvali-
tet (2021-2025).
Flagskibsinitiativ vedrørende kræft hos børn
10.
Lancere "Initiativet om hjælp til kræftramte børn"
for at sikre, at børn har adgang til
hurtig og optimal påvisning, diagnosticering, behandling og pleje (2021).
Af andre foranstaltninger
nævnes
-
at oprette et EU-netværk af unge kræftoverlevende (2021-2022);
-
samt lancere initiativ om kræftformer hos børn, unge og unge voksne for at øge
forståelsen af kræft hos børn (2022-2025).
Gennemførelse af kræfthandlingsplanen
Kommissionen vil nedsætte en
EU-gruppe for gennemførelse af kræfthandlingsplanen.
Gruppen skal afstemme tiltag og politikker på tværs af Kommissionen og andre EU-
institutioner samt drøfte og gennemgå gennemførelsen af kræfthandlingsplanen og
Horisont Europas kræftmission.
3
Den vil arbejde tæt sammen med de udvalg i Europa-
Parlamentet, der beskæftiger sig med kræftrelaterede spørgsmål, medlemslandene,
kræftmissionsudvalget (en uafhængig ekspertgruppe i Kommissionen) samt en
kontaktgruppe for interessenter.
Implementeringen af kræfthandlingsplanen vil blive kontrolleret ved hjælp af en køreplan
for gennemførelsen og indikatorer for fremskridt, som vil blive vurderet regelmæssigt af
gennemførelsesgruppen. Kommissionen vil desuden indsamle og offentliggøre relevante
data for at overvåge tendenser og fremskridt samt give input til registeret over forskellene
i kræftbehandlingstilbud.
Kræfthandlingsplanen vil blive revideret inden udgangen af 2024. Med revisionen
vurderes det, om foranstaltningerne i handlingsplanen er tilstrækkelige til at nå målene,
eller om der er behov for yderligere foranstaltninger.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Den europæiske kræfthandlingsplan berører ikke gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kræfthandlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, men det
forventes, at flere af de initiativer, der indgår i handlingsplanen, vil få lovgivningsmæssige
konsekvenser på sigt. Det gælder planens initiativ vedr. forebyggelse, særligt i relation til
markedsføring, samt regulering og beskatning af tobak, alkohol og usunde fødevarer.
Økonomiske konsekvenser
Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser, men implementeringen af de enkelte initiativer i kræfthandlingsplanen kan
få økonomiske konsekvenser.
3
Https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/research_and_innovation/funding/documents/ec_rtd_mi
ssion-cancer-summary_en.pdf
Side 11
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0012.png
Kræfthandlingsplan vil blive gennemført og støttet ved hjælp af Kommissionens
finansieringsinstrumenter, hvor i alt 4 mia. euro er øremærket til foranstaltninger til
bekæmpelse af kræft. En betydelig del af det fremtidige EU4Health-program, der beløber
sig til i alt 1,25 mia. euro, vil blive anvendt til at støtte de foranstaltninger og initiativer,
der fremgår af kræfthandlingsplanen. Blandt de vigtigste initiativer, der vil modtage støtte
er "EU's mobilapp til forebyggelse af kræft", "EU-netværket af holistiske kræftcentre",
"hjælp til kræftramte børn", "et bedre liv for kræftpatienter", "videncenter om kræft" og
"EU's tværfaglige uddannelsesprogram".
Der vil herudover blive ydet finansiel støtte gennem andre EU-finansieringsinstrumenter,
hvilket afspejler tilgangen på tværs af ministerier og myndigheder og mangfoldigheden af
de foranstaltninger, der er omfattet af den europæiske kræfthandlingsplan.
4
Kræftrelaterede investeringer foretaget af medlemslandene og offentlige og private
enheder kan også mobiliseres gennem EU-budgetgarantier, f.eks. gennem InvestEU-
programmet. Kommissionen vil oprette en mekanisme til udveksling af viden, der skal
informere medlemslandene om de forskellige EU-finansieringsmekanismer og om,
hvordan de kan anvendes.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Overordnet forventes det, at den europæiske kræfthandlingsplan understøtter og
supplerer nationale politikker og indsatser på kræftområdet. De enkelte tiltag i strategien
forventes generelt at kunne bidrage til at øge sundhedsbeskyttelsesniveauet, når de
implementeres.
8. Høring
Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser, men implementeringen af de enkelte initiativer i kræfthandlingsplanen vil
have økonomiske konsekvenser, herunder via Danmarks finansiering af EU's budget.
Dansk Sygeplejeråd
finder overordnet, at kræfthandlingsplanen har fokus på de mest
centrale indsatser i kræftbehandlingen.
I forhold til emnet ulighed bemærker Dansk Sygeplejeråd, at det hovedsageligt omhandler
ulighed mellem EU landene samt mellem regioner i samme land, fx ift. kræftscreening.
Dansk Sygeplejeråd mener, at dette er vigtigt, men at det bør udvides til også at
omhandle, hvordan man vil nedbringe uligheden i kræftopsporing og -diagnostik på
individ- og gruppeniveau inden for samme land samt ved behandling, opfølgning og
rehabilitering og palliation af kræftsygdom.
Dansk Sygeplejeråd bemærker desuden, at man ved, at uligheden i forebyggelse, tidlig
opsporing, behandling og rehabilitering inden for kræftsygdomme er stor
–
også i
Danmark. Der er behov for differentierede indsatser til forskellige målgrupper i
befolkningen. Der bør derfor også være fokus på at have en plan for kvalitetsmonitorering
for hele kræftforløbet.
Fx kan rammeprogrammet for forskning og innovation under Horisont Europa yde op til 2 mia. euro i støtte til
den planlagte kræftmission og andre kræftrelaterede forskningsprojekter.
Programmet for et digitalt Europa vil yde finansiel støtte på op til 250 mio. euro til kræftrelaterede projekter og
støtte bredere digitale investeringer.
Fondene under samhørighedspolitikken (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og
Den Europæiske Socialfond Plus) vil yde støtte til medlemslandene og deres regioner med henblik på at forbedre
modstandsdygtigheden, tilgængeligheden og effektiviteten af deres sundhedssystemer.
Side 12
4
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
Kræftens Bekæmpelse
bemærker, at den europæiske kræfthandlingsplan både er ambitiøs
og konkret i forhold til de fire indsatsområder, og at dette er nødvendigt for, at indsatsen
mod kræft på internationalt plan styrkes. Kræftens Bekæmpelse understreger, at en
succesfuld implementering af kræfthandlingsplanens initiativer forudsætter en aktiv
national indsats, der supplerer og understøtter kræfthandlingsplanens mål og tiltag.
Kræftens Bekæmpelse fremhæver den centrale placering, som forebyggelse har i planen,
som særlig positivt. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det er stærkt signal, at der
arbejdes frem
od Et to aksfrit Europa , og at der lægges op til e re isio og styrkelse
af reglerne for salg, markedsføring, ingredienser og beskatning af tobaksvarer samt at
reglerne også skal gælde nye produkter. De finder det positivt, at planen har strukturelle
tiltag i fokus.
Kræftens Bekæmpelse finder det ligeledes positivt, at planen vil styrke EU-indsatsen i
forhold til grænseløs markedsføring af usunde produkter til børn/unge, beskatning,
indholds-/næringsdeklarationer og advarsler på alkoholetiketten. Kræftens Bekæmpelse
finder det positivt, at der sættes ind med konkret støtte til medlemsstaterne, så de når
målet om, at mindst 90 pct. af pigerne er vaccineret mod HPV, og at dækningsgraden for
vaccination af drenge øges.
Kræftens Bekæmpelse foreslår et særskilt og prioriteret fokus på overvægt, da overvægt
er den andenstørste risikofaktor for kræft og øger risikoen for mindst 13 forskellige former
for kræft. Overvægt er samtidig et socialt betinget fænomen, der fremmer ulighed i
sundhed. De bemærker, at indsatsen mod overvægt bør suppleres af konkrete mål.
Kræftens Bekæmpelse pointerer, at det desuden er relevant, at planen understreger, at
ulighed og sundhedskompetence har stor betydning for forskellige befolkningsgruppers
muligheder for at nedsætte deres kræftrisiko.
Kræftens Bekæmpelse finder det meget positivt, at der er indarbejdet konkrete initiativer i
forhold til den sociale ulighed i kræft. De vurderer, at det særligt vil styrke og inspirere det
enkelte medlemslands arbejde med kræftbehandlingstilbuddene, at der oprettes et
register over forskellene i kræftbehandlingstilbuddene på tværs af medlemslandene, hvor
de foreslår, at ulighed i sundhed bliver et selvstændigt og specifikt indsatsområde, der kan
være retningsgivende for investeringer og interventioner på EU-plan, nationalt og
regionalt.
Kræftens Bekæmpelse støtter kræfthandlingsplanens initiativer i forhold til etablering af
comprehensive cancer centers,
og foreslår at
EU-netværket af comprehensive cancer
centers
også forholder sig til de øvrige problemstillinger, der er forbundet med ulighed i
sundhed, som kræfthandlingsplanen adresserer. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at
man i Danmark arbejder frem mod at akkreditere et eller flere af de danske sygehuse, så
de opnår status af comprehensive cancer center.
Kræftens Bekæmpelse støtter kræfthandlingsplanens initiativer om bedre udnyttelse af
data og digitaliseri g i de for kræftfore yggelse og heru der sa
e hæ ge til EU’s
European Health Data Space og European Cancer Information initiativer.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at Danmark støtter fuldt op om arbejdet med
erfaringsudveksling og deling af ekspertise i de eksisterende fire europæiske netværk af
referencecentre og den nyoprettede gruppe af referencenetværk, hvad angår sjældne
kræftformer som selvstændigt fokusområde.
Side 13
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der kommer et eksplicit fokus på senfølger med
etableringen af nyt videnscenter om kræft i Det Fælles Forskningscenter.
Kræftens Bekæmpelse finder, at patientinddragelse kun berøres sporadisk, og at der
mangler fokus på, hvordan patienter reelt inddrages, for eksempel gennem fælles
beslutningstagen, brug af patientoplysninger (PRO) i klinisk praksis mv. i
kræfthandlingsplanen. De foreslår, at dette også bliver et eksplicit fokus for det nye
videnscenter om kræft.
Lægemiddelindustriforeningen
(LIF) bemærker, at man bør overveje at udvide screening
og tidlig diagnosticering inden for andre store kræftområder end bryst-, tyktarm- og
livmoderhalskræft, hvor omkostningerne er forholdsvis store for både patienter,
sundhedsvæsen og samfund. Lif pointerer, at der strategisk bør overvejes mere forskning,
hvor et tæt samarbejde mellem akademiske forskere og industrien vil kunne frembringe
vigtige nye diagnostiske og terapeutiske tilgange hurtigere.
LIF
e ærker desude , at data i dsa let i ’Real- orld e ide e’-setting
(RWE), som kan
hjælpe med at skabe ny forståelse for værdi for patienter, sundhedsvæsen og samfund og
dermed støtte beslutningstagere, bør tænkes strategisk ind i EU-Kommissionens
kræftplan.
LIF
fi der Ko
issio e s eskri else af ’e
oder e tilga g til kræft so et igtigt
udgangspunkt, hvor nye teknologier, forskning og innovation skal omsættes til konkrete
tiltag til ga for patie ter e i edle sstater e’ so et igtigt og godt udgangspunkt.
Det
efterspørges imidlertid, at planen i højere grad adresserer forhold af betydning for en
hurtig adgang til nye og innovative lægemidler og pointerer, at en forsat udvikling af nye
og bedre behandlingsmuligheder er et vigtigt bidrag til at styrke behandlingsresultaterne
på kræftområdet.
LIF bemærker, at den europæiske kræfthandlingsplan ikke italesætter og beskriver en
strategi i forhold til at sikre lighed i diagnostik og behandling af kræft. Det bemærkes, at
dette er essentielt på alle parametrene i et kræftforløb. Lif peger på, at man bør overveje
at implementere understøttende tiltag under et eller flere af de 10 flagskibsinitiativer,
som allerede er defineret, og dermed supportere medlemsstaterne i forhold til at sikre
lighed i hele kræftforløbet eksempelvis med udgangspunkt i køn og socioøkonomisk
status. Lif fremhæver, at der ligeledes bør tænkes i brede samarbejder og partnerskaber.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre landes
holdninger til selve kræfthandlingsplanen og de enkelte indsatsområder eller initiativer,
men medlemslandene har generelt forholdt sig positivt til Kommissionens udspil, der er en
markant styrkelse af de tidligere europæiske indsatser på kræftområdet.
Da medlemslandene har forskellige udfordringer, må det samtidig forventes, at landene vil
have forskellige prioriterer i forhold til de enkelte initiativer og implementeringen heraf.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter intentionen om en europæisk kræfthandlingsplan, og noterer sig med
tilfredshed, at handlingsplanen ser på hele patientforløbet fra forebyggelse og tidlig op-
sporing til udredning, behandling og opfølgning. Nærmere konkret stillingtagen til initiati-
verne vil ske i takt med, at Kommissionen lægger dem frem.
Særlige prioriteter for regeringen omfatter ulighed i sundhed samt data og evidens. Rege-
ringen ønsker, at kræfthandlingsplanen skal have et bredt fokus på ulighed i sundhed samt
Side 14
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0015.png
indeholde konkrete initiativer, som kan være med til at udligne den nuværende sociale
ulighed på kræftområdet.
Herudover støtter regeringen et partnerskab og samarbejde mellem EU-medlemslandene
om dataindsamling og vidensudveksling inden for kræftområdet. Regeringen er umiddel-
bart positiv over for oprettelsen af et videnscenter for kræft og en europæisk klinisk kvali-
tetsdatabase. Regeringen finder det vigtigt, at disse initiativer bidrager til øget erfarings-
udveksling på kræftområdet, idet der fortsat mangler viden og evidens - særligt i forhold
til forløbet før kræftdiagnosen er stillet samt i forhold til opfølgning og livet efter kræftsyg-
dom.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at det videre arbejde med planen respekterer med-
lemslandenes kompetence på sundhedsområdet, herunder at fastlæggelse af konkrete
sundhedstilbud, behandlingsforløb mv. er et nationalt anliggende.
I det nedenstående redegøres overordnet for regeringens holdning til de 4 indsatsområ-
der i handlingsplanen, henholdsvis 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning, 3) diagnosticering
og behandling og 4) livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter.
Forebyggelse
Regeringen støtter kommissionens fokus på forebyggelse og sundhedsfremmende indsat-
ser såsom vigtigheden af en sundere livsstil og et sundt arbejdsliv. I forhold til tobak har et
bredt flertal i Folketinget i december 2020 vedtaget en række nye initiativer, der effektivt
skal forebygge og bremse rygning blandt børn og unge. Initiativerne vedrører bl.a. skjult
tobak, røgfri skoletid og neutrale pakker. På alkoholområdet støtter regeringen indsatser
rettet mod børn og unges alkoholforbrug samt indsatser, som skal øge den generelle viden
i befolkning om, at alkoholforbrug øger risikoen for kræft. Regeringen støtter endvidere
indsatser, der skal fremme sundere kostvaner i befolkningen blandt andet gennem forbed-
ret fødevaremærkning. Regeringen støtter også indsatser for at reducere eksponeringen
for kræftfremkaldende stoffer, blandt andet ved indsats mod fødevareforurening samt
styrket risikovurdering af fødevarekontaktmaterialer. Regeringen støtter ligeledes indsat-
ser, der kan fremme fysisk aktivitet. Endelig er det regeringens prioritet at fremme sikker-
hed og sundhed på arbejdspladser, herunder at minimere arbejdsrelateret kræft i forbin-
delse med eksponering for fx farlige stoffer og materialer.
I forbindelse med kommende lovgivningsinitiativer vil det være vigtigt at sikre, at EU-lov-
givningen ikke hindrer, at et medlemsland kan indføre strengere nationale tiltag for at be-
skytte folkesundheden, gennem bl.a. tobakskontrol samt salg og markedsføring af alkohol
og usunde fødevarer.
På for rugero rådet støtter regeri ge op o a itio e i EU’s ke-
mikaliestrategi for bæredygtighed om at udfase brugen af kræftfremkaldende stoffer i for-
brugerprodukter, med mindre der er tale om anvendelser, der er kritisk nødvendige for
samfundet.
Tidlig påvisning
Tidlig påvisning er vigtig i forhold til mange kræftformers prognose. Regeringen støtter, at
indførelse af nye screeningsprogrammer skal ske på et evidensbaseret grundlag, hvor
gavnlige effekter vægtes mod skadevirkninger, og hvor sundhedsøkonomiske
betragtninger inddrages. Det er væsentligt med forskning og vidensopsamling i forbindelse
med eksisterende screeningsprogrammer, ligesom kvalitet i screeningsprogrammer bedst
højnes via datadrevet arbejde og erfaringsudveksling frem for kvalitetskontrol og
akkrediteringsprocesser. Regeringen støtter kræfthandlingsplanen fokus på at få
dækningsgraden op for (HPV) vaccination både hos piger og drenge.
Side 15
 Videokonference (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. marts 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference for sundhedsministre 16/3-21
2345799_0016.png
Diagnosticering og behandling
I forlængelse af indførelsen af kræftpakkeforløb i 2008, har regeringen en række
prioriteter i forhold til diagnostik og behandling, fx monitorering af forløbstider i
kræftpakkerne, øget fokus på rehabilitering og palliation samt implementering af
opfølgningsprogrammer efter kræft. Herudover støtter regeringen generelt initiativer,
som kan øge kvaliteten af kræftbehandlingen, herunder samarbejde om evidensbaserede
nationale retningslinjer for klinisk praksis samt samarbejde om behandling af sjældne
kræftsygdomme og eksperimentelle procedurer. Regeringen støtter oprettelse af et EU-
netværk, der forbinder nationale holistiske kræftcentre i alle medlemslandene.
Livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter
Regeringen støtter, at der i kræfthandlingsplanen anlægges en holistisk tilgang til patien-
ten. Det er væsentligt med fokus på alle faktorer, der har betydning for nuværende og tid-
ligere kræftpatienters sundhed og liv, herunder individuelle faktorer (fysisk og mental
sundhed), sociale relationer, leve- og arbejdsvilkår samt generelle socioøkonomiske, kultu-
relle og miljømæssige forhold. I Danmark understøttes patienternes livskvalitet via indfø-
relse af patientansvarlig læge og kontaktsygeplejersker, beslutningsstøtteværktøjer samt
individuelle opfølgningsplaner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Regeringens
positionspapir er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2021.
Side 16