Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 16/3-21 - økofin Bilag 1
Offentligt

3. marts 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 16. marts 2021

1) Beskatning af den digitale økonomi

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2a) Økonomisk genopretning i EU: Økonomisk situation og Kommissionens meddelelse om

retningslinjer for den videre finanspolitiske håndtering af COVID-19-krisen

KOM (2021) 105

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med detailbetalinger i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 26. februar 2021, samt forberedelse af

IMF- og G20-møder 7.-10. april 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-

ninger (SURE)

KOM (2021) 104

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 2 af 38

Dagsordenspunkt 1: Beskatning af den digitale økonomi

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 16. marts 2021 ventes EU-landene at drøfte status på arbejdet med beskatning

af den digitale økonomi, hvor målet er at opnå enighed om en løsning i OECD medio 2021.

OECD-arbejdet med beskatning af den digitale økonomi har to søjler, som begge vedrører sel-

skabsbeskatning generelt og således rækker videre end beskatning af digitale virksomheder. Søjle

1 vedrører delvis omfordeling af beskatningsret fra virksomhedernes hjemland til markedslandet

(dvs. det land, hvor virksomhederne har deres forbrugere). Søjle 2 vedrører en global standard for

effektiv minimumsbeskatning. Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra begge søjler.

EU-landene ventes fortsat at have forskellige synspunkter ift. OECD-arbejdet og de to søjler.

Regeringen har et højt ambitionsniveau i det internationale arbejde for fair beskatning og arbejder

generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som ikke-digitale, betaler deres skat og

bidrager til fællesskabet. Regeringen støtter en løsning i OECD og arbejder for, at forslaget i søjle

1 begrænses til så vidt muligt alene at omfatte digitale virksomheder og under alle omstændigheder

mindsker risiko for tab af dansk selskabsskatteprovenu, og at forslaget i søjle 2 baseres på en

robust skattebase og en ambitiøs minimumssats. Regeringen støtter, at der findes en EU-løsning,

såfremt der ikke opnås enighed i OECD.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække ved brug af fx skattely

mv. har været muligt for særligt nogle store amerikanske digitale virksomheder at

betale ingen eller meget lav skat af den indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i

EU. Der har desuden været en diskussion af, i hvilket omfang de digitale forret-

ningsmodeller i særlig grad bygger på brugernes data, og hvorvidt disse aktiviteter

bør beskattes i det land, hvor brugerne er hjemmehørende.

På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-

missionen i marts 2018 to direktivforslag om hhv. en langsigtet, permanent løsning,

hhv. en kortsigtet, midlertidig løsning til beskatning af den digitale økonomi. Da

der på ECOFIN i marts 2019 fortsat ikke var enighed om en midlertidig løsning i

form af en digital omsætningsskat, blev EU-landene enige om i stedet at fokusere

på at finde globale løsninger i OECD inden udgangen af 2020.

OECD’s tidsfrist er

efterfølgende blevet udskudt til medio 2021 pga. Covid-19 og de amerikanske præ-

sident- og kongresvalg.

OECD-arbejdet om beskatning af den digitale økonomi sigter på en endelig afrap-

portering og konsensusløsning inden den nye tidsfrist. ECOFIN vedtog rådskon-

klusioner i december 2020, der bekræfter støtten til OECD-arbejdet og den nye

deadline.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 3 af 38

Kommissionen ventes i 2021 at fremsætte forslag vedrørende egenindtægter for

EU’s budget, hvor eventuelle afgifter som grundlag for egenindtægter opkræves af

EU-landene og provenuet

herefter helt eller delvist tilgår EU’s budget. Det fremgår

af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-27 (Multiannual Financial

Framework

–

MFF). Der ventes bl.a. fremsat et forslag om en digital afgift som

egenindtægt.

Et sådant forslag om en egenindtægt i form af en digital afgift kan være baseret på

en eventuel OECD-løsning eller alternativt en EU-løsning til beskatning af den di-

gitale økonomi, hvis der ikke opnås enighed i OECD.

Kommissionen har således tilkendegivet at ville fremsætte forslag om en EU-løs-

ning til beskatning af den digitale økonomi, såfremt der ikke er enighed om en løs-

ning i OECD.

3. Formål og indhold

Arbejdet i OECD er organiseret i to søjler. Begge søjler vedrører selskabsbeskatning

generelt og rækker således videre end beskatning af digitale virksomheder.

Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra både søjle 1 (omfordeling af

beskatningsret) og søjle 2 (effektiv minimumsbeskatning).

Forslaget i søjle 1 medfører en delvis omfordeling af beskatningsretten til selskabers

overskud fra selskabets hjemland til markedslandet, dvs. landet hvor selskabet har

sit salg. Forslaget omfatter virksomheder, der udbyder såkaldte automatiserede di-

gitale services og forbrugerrettede virksomheder, hvor sidstnævnte omfatter mere

traditionelle virksomheder og ikke kun digitale virksomheder. Forslaget vil alene

skulle finde anvendelse for store højtprofitable multinationale koncerner.

Forslaget vil ændre det grundlæggende princip for international beskatning om, at

selskaber beskattes af deres overskud dér, hvor selskabets centrale funktioner som

ledelse, innovation og forskning mv. udføres. Det nuværende princip indebærer så-

ledes typisk beskatning, hvor selskabet er hjemmehørende. Forslaget i søjle 1 inde-

bærer således som noget nyt, at en del af et selskabs overskud beskattes i det land,

hvor selskabet har sin omsætning.

Forslaget i søjle 2 indebærer en global standard for effektiv minimumsbeskatning

og er baseret på styrkede værnsregler mod skatteundgåelse. Forslaget vil sikre et

globalt minimumsniveau for beskatning af alle store multinationale koncerner, og

vil i praksis betyde, at der lægges en bund under selskabsskatten. Minimumsbeskat-

ningen skal beregnes pba. en fælles skattebase på tværs af lande, der tager udgangs-

punkt i koncernens finansielle regnskab samt en fælles minimumsskattesats.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 4 af 38

Minimumsbeskatningen skal fortrinsvis gennemføres i en koncerns moderselskabs

hjemland, hvilket indebærer, at man i Danmark anvender reglerne over for danske

koncerner. Minimumsbeskatningen kan dog også medføre øget beskatning af uden-

landske koncerners aktiviteter i Danmark, hvis fx koncernens moderselskab ikke

beskattes svarende til minimumsbeskatningen i dets hjemland.

Minimumsbeskatningen har et bredt anvendelsesområde og er således ikke afgræn-

set til udvalgte forretningsmodeller. Forslaget vil således sikre, at alle selskaber be-

taler en effektiv skat mindst svarende til minimumsbeskatningen. Forslaget vurde-

res at kunne bidrage til at adressere udfordringen med selskaber med væsentlige

immaterielle aktiver, herunder også digitale selskaber, der har særlig gode forudsæt-

ninger for at flytte aktiver til lavskattelande for at undgå beskatning.

OECD-arbejdet videreføres mhp. at finde en global konsensusløsning medio 2021.

Spørgsmålet om beskatning af den digitale økonomi drøftes sideløbende i G20.

4. Europa-Parlamentets holdning

Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Implementering af en eventuel OECD-løsning forventes at have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Forslaget i søjle 1 om omfordeling af beskatningsret ventes at

medføre behov for vedtagelse af ny lovgivning samt enten genforhandling af dob-

beltbeskatningsoverenskomster eller alternativt tilslutning til en eventuel ny multi-

lateral konvention. Forslaget i søjle 2 ventes at medføre behov for vedtagelse af nye

regler i selskabsskattelovgivningen.

7. Økonomiske konsekvenser

ECOFIN-drøftelsen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

En senere implementering af en eventuel OECD-løsning forventes at have væsent-

lige økonomiske konsekvenser. Forslaget i søjle 1, som omfordeler beskatningsret,

kan alt efter udformning medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af

mindreprovenu for Danmark. Derimod kan forslaget i søjle 2 have væsentlige po-

sitive statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Et samlet skøn for disse konsekvenser afventer nærmere præcisering af og klarhed

om en endelig OECD-løsning.

8. Høring

Sagen sendes ikke i ekstern høring.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 5 af 38

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer glo-

bale udfordringer, som bedst adresseres af globale løsninger i regi af OECD. Men

der er ikke konsensus om løsningerne.

En række EU-lande støtter forslaget i søjle 1, mens flere

–

især mindre, eksportori-

enterede lande

–

er bekymrede, fordi søjle 1 indebærer risiko for potentielt store

negative statsfinansielle konsekvenser. Disse mere skeptiske lande ventes fortsat at

arbejde for, at forslag i søjle 1 så vidt muligt begrænses til alene at omfatte den

digitale økonomi, eller at en mere generel omfordeling af beskatningsret, også ud-

over digitale selskaber, begrænses mest muligt. Globalt ventes en række store lande

at støtte variationer af søjle 1-løsninger, og det vurderes på den baggrund vanskeligt

at blive enige om en løsning, der ikke indebærer en mere generel omfordeling af

beskatningsret.

Forslaget i søjle 2 møder opbakning fra en række lande, herunder de større EU-

lande, mens særligt lavskattelande er skeptiske over for forslaget, som i højere grad

vil kunne ramme virksomheder i sådanne lande.

10. Generel dansk holdning

Regeringen vil tage statusdrøftelsen til efterretning.

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet. Regeringen har styrket

den danske deltagelse og øget ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod

skattely og skattespekulation

–

både i EU og OECD.

Regeringen støtter en global løsning om effektiv minimumsbeskatning og arbejder

for, at en eventuel løsning i OECD, som måtte indebære omfordeling af beskat-

ningsretten, i videst mulig udstrækning alene er målrettet digitale virksomheder og

under alle omstændigheder mindsker risiko for tab af dansk selskabsskatteprovenu.

Regeringen støtter Kommissionens plan om at fremlægge et forslag til en EU-løs-

ning, såfremt der ikke kan opnås enighed i OECD.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 6 af 38

Dagsordenspunkt 2a:

Økonomisk genopretning i EU: Økonomisk

situation og Kommissionens meddelelse om

retningslinjer for den videre finanspolitiske

håndtering af COVID-19-krisen

KOM (2021) 105

1. Resume

ECOFIN skal drøfte økonomisk genopretning i EU. Drøftelserne ventes at vedrøre den økono-

miske situation og finanspolitik under COVID-19-krisen. Dagsordenspunktet om genopretning

omfatter også

implementeringen af EU’s genopretningsfacilitet

(se særskilt punkt i samlenotatet).

Kommissionen har den 3. marts 2021 offentliggjort en meddelelse om finanspolitik i lyset af CO-

VID-19-krisen. Meddelelsen indeholder information og grundlæggende principper for Kommissi-

onens tilgang vedr. kommende vurderinger og anbefalinger om EU-landenes finanspolitikker, som

ventes offentliggjort i maj 2021. Kommissionen lægger ikke op til beslutninger nu, men oplyser

bl.a., at Kommissionens stillingstagen til den videre brug af den såkaldte generelle undtagelsesklau-

sul og implementeringen af

EU’s finanspolitiske regler vil bygge på en helhedsvurdering

af økono-

mien. Hovedkriteriet ventes at være, hvornår BNP i EU og euroområdet skønnes at nå et niveau

omtrent som i 2019 inden COVID-19 krisen. Kommissionen venter på det forelæggende grund-

lag, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville skulle være aktiv i 2022, men ikke i 2023.

Kommissionen vil dog afvente den videre udvikling og vurdere sagen i lyset af sin forårsprognose i

maj, før der tages konkret stilling.

EU-landene ventes generelt at dele Kommissionens overordnede vurderinger af de økonomiske ud-

sigter og den store usikkerhed. Det er uklart, hvordan landene konkret vil stille sig ift. Kommis-

sionens meddelelse om finanspolitik.

Regeringen tager Kommissionens meddelelse om finanspolitik i lyset af COVID-19-krisen til

efterretning og støtter, at den videre implementering

af EU’s finanspolitiske regler, herunder Kom-

missionens anvendelse af den generelle undtagelsesklausul, bygges på en helhedsvurdering af økono-

mien og genopretningen i EU og euroområdet, som inddrager Kommissionens kommende prognose.

Regeringen er enig i, at den økonomiske usikkerhed stadig er betydelig.

2. Baggrund

ECOFIN skal drøfte økonomisk genopretning i EU. Drøftelserne ventes at vedrøre

den økonomiske situation og finanspolitik under COVID-19-krisen. Dagsordens-

punktet om genopretning omfatter også

implementeringen af EU’s genopretnings-

facilitet, som behandles særskilt i samlenotatet.

Den økonomiske situation

Drøftelsen af den økonomiske situation ventes at tage udgangspunkt i bl.a. vækst-

og inflationsforventningerne i Kommissionens vinterprognose, som blev præsen-

teret på ECOFIN 16. februar 2021, og eventuelle efterfølgende udviklinger.

Kommissionens næste prognose for udviklingen i EU-landenes økonomier (forårs-

prognosen) forventes offentliggjort i maj 2021.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 7 af 38

Retningslinjer for den videre finanspolitiske håndtering af COVID-19-krisen

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen af 3.

marts 2020 om den finanspolitiske reaktion på COVID-19-krisen.

Meddelelsen skal ses i relation til tidligere meddelelser fra Kommissionen om fi-

nanspolitikken i EU i lyset af COVID-19, jf. nedenfor.

Kommissionen har konkret tidligere offentliggjort en meddeleles af 20. marts 2020

(KOM(2020)123)

om aktivering af den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul”,

hvor

Kommissionen henviste til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag.

Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen

til fleksibilitet i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer,

at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet

ifm.

vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

EU’s finansministre blev den 23. marts 2020 enige om en erklæring, der fastslog, at

finansministrene delte Kommissionens vurdering vedr. det alvorlige økonomiske

tilbageslag. Erklæringen var en principiel hensigtserklæring om støtte til brug af

fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten.

Den konkrete virkning af undtagelsesklausulen afhænger af Kommissionens imple-

mentering, herunder eventuelle udspil til egentlige formelle beslutninger i Rådet om

gennemførelse af de fælles finanspolitiske rammer og regler.

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbigt valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne

i form af henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om

efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedrin-

ger. Kommissionen konkluderede fx i rapporter i foråret 2020, at der ikke burde

træffes beslutninger om at igangsætte proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud og tildele landene henstillinger i lyset af situationen med den store usikker-

hed om den økonomiske udvikling. Kommissionen har samtidig oplyst, at man vil

revurdere brugen af reglerne løbende.

Kommissionen meddelte ifm. Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også vil være aktiv i 2021. Den årlige strategi for bæredygtig

vækst blev drøftet på ECOFIN 6. oktober 2020.

3. Formål og indhold

Den økonomiske situation

Kommissionen opjusterer i vinterprognosen af 11. februar 2021 skønnet for real-

væksten i EU med 1,1 pct.-point i 2020 ift. efterårsprognosen af 5. november 2020,

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-

governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-growth-

pact_en

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 8 af 38

så faldet i BNP nu skønnes at have udgjort 6,3 pct. Opjusteringen skyldes bl.a. et

højere privatforbrug i 3. kvartal end forventet. Kommissionen nedjusterer sit vækst-

skøn for EU i 2021 fra 4,1 til 3,7 pct. grundet fortsatte nedlukninger og nye virus-

mutationer. I 2022 skønnes væksten at lande på ca. 3,9 pct., hvilket er en opjustering

på 0,9 pct.-point. Prognosen viser, at Danmark foreløbigt har klaret sig relativt godt

igennem krisen sammenlignet med andre EU-lande,

jf. tabel 1.

Tabel 1

BNP-skøn for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020 og vinterprognose 2021

Kommissionens vinterprognose, feb. 2021 Kommissionens efterårsprognose, nov. 2020

Realvækst, pct.

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Danmark (ØR)

Sverige

2020

-6,3

-6,8

-5,0

-8,3

-8,8

-11,0

-4,1

-3,5

-3,8

-2,9

2021

3,7

3,8

3,2

5,5

3,4

5,6

1,8

2,9

2,8

2,7

2022

3,9

3,8

3,1

4,4

3,5

5,3

3,0

3,6

3,1

4,0

2020

-7,4

-7,8

-5,6

-9,4

-9,9

-12,4

-5,3

-3,9

-3,4

2021

4,1

4,2

3,5

5,8

4,1

5,4

2,2

3,5

3,3

2022

3,0

2,6

3,1

2,8

4,8

1,9

2,4

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020, Kommissionens vinterprognose 2021, 11. februar

2021 og Økonomisk Redegørelse (ØR), december 2020.

Inflationen i EU ventes i prognosen at stige gradvist fra et meget lavt niveau på 0,5

pct. i 2020 til et niveau på 1,5 pct. i 2021 og 2022.

Risici: Den økonomiske situation er fortsat meget usikker. Hurtigere vaccinationer,

et tiltagende globalt opsving og Biden-administrationens omfattende stimuluspakke

er faktorer, der kan fremme genopretningen. Omvendt kan forsinkede vaccineud-

rulninger, nye virusmutationer og forlængede restriktioner hæmme opsvinget.

Kommissionen peger også på, at en for hurtig tilbagetrækning af den økonomiske

støtte vil forsinke genopretningen. En for langsom tilbagerulning af støtten er dog

også forbundet med risici, dels fordi et stigende gældsniveau øger sårbarheden over

for bl.a. rentestigninger, og dels fordi hjælpepakkerne kan understøtte

’zombievirk-

somheder’ (dvs. urentable virksomheder, der ikke er selvstændigt levedygtige).

For yderligere om den økonomiske situation henvises til samlenotatet forud for

ECOFIN 16. februar 2021.

EU-landenes finanspolitikker under COVID-19-krisen

Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 om finanspolitik i lyset af COVID-

19-krisen indeholder information og grundlæggende principper for Kommissio-

nens tilgang vedr. kommende vurderinger og anbefalinger om EU-landenes finans-

politikker, som Kommissionen planlægger at fremlægge sammen med sin næste

prognose i Kommissionens forårspakke under det europæiske semester, som ventes

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 9 af 38

offentliggjort i maj 2021. Kommissionen lægger ikke op til konkrete beslutninger

nu.

Meddelelsen omhandler særligt følgende:



Meddelelsen omfatter

generelle principper for landenes finanspolitikker,

som samler op på tidligere retningslinjer, herunder at landenes tiltag bør være

rettidige, midlertidige og målrettede og tilpasset de landespecifikke situationer.

Finanspolitikkerne bør justeres i takt med, at smitten nedbringes, og genopret-

ningen skrider frem, således at økonomien og arbejdsmarkedet kan omstilles

gradvist, og så der tages skridt i retning af sundere og mere holdbare offentlige

finanser. Landene bør generelt prioritere offentlige og private investeringer, her-

under med et grønt og digitalt fokus.



Kommissionen har fortsat ikke afgjort, om den såkaldte

generelle undtagel-

sesklausul

også vil være aktiv efter 2021. Denne beslutning ventes truffet se-

nere ifm. Kommissionens forårspakke. Kommissionen oplyser dog, at Kom-

missionens stillingstagen vil bygge på en helhedsvurdering af økonomiens til-

stand, som inddrager kvantitative kriterier. Hovedkriteriet vil være, hvornår

BNP i EU og euroområdet skønnes at nå et niveau omtrent som i 2019, inden

COVID-19-krisen brød ud. Det bemærkes, at det Europæiske Finanspolitiske

Råd (EFB) tidligere har peget på dette kriterium som en rettesnor for, hvornår

det alvorlige økonomiske tilbageslag (som udløste Kommissionens aktivering af

den generelle undtagelsesklausul) kan siges at være afsluttet.

Kommissionen oplyser, at en foreløbig vurdering pba. Kommissionens vinter-

prognose 2021 indikerer, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville skulle

være aktiv i 2022, men ikke i 2023. Kommissionen vil dog afvente den videre

udvikling og vurdere sagen i lyset af sin forårsprognose, der blandt andet vil

indeholde endelige tal for 2020, før der tages konkret stilling.



Kommissionen vil i foråret lave nye

rapporter med vurderinger af landenes

offentlige finanser

ift. Stabilitets- og Vækstpagten (rapporter under EU-trak-

tatens artikel 126.3 om landenes offentlige finanser ift. reglerne om et faktisk

underskud, der er under 3 pct. af BNP, og en ØMU-gæld, der er under 60 pct.

af BNP eller tilstrækkeligt faldende). Kommissionen vil her tage højde for bl.a.

den store usikkerhed om økonomien og anbefalingerne til finanspolitikken i

2021. Kommissionen offentliggjorde også sådanne rapporter i foråret 2020 (20.

maj 2020), hvor Kommissionen konkluderede, at der på daværende tidspunkt

ikke burde træffes beslutninger om at igangsætte proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud og tildele landene henstillinger i lyset af situationen med

den store usikkerhed om den økonomiske udvikling.



Rådet vedtog i juli 2020 anbefalinger vedr. EU-landenes finanspolitik i 2021

som led i de årlige landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

De finanspolitiske anbefalinger var i lyset af krisen og den store usikkerhed re-

lativt enslydende og fokuserede især på behovet for at understøtte økonomierne

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 10 af 38

og indeholdt ikke nogen kvantitative anbefalinger til EU-landenes finanspolitik-

ker. I den nye meddelelse fremgår det, at Kommissionen i sine

kommende

forslag til anbefalinger vedr. de enkelte landes finanspolitikker i 2022

vil

anlægge en mere differentieret tilgang på tværs af landene og vil inkludere en

form for kvantitative retningslinjer samt et mellemfristet element (forventes

fremsat i maj 2021).



Den

normale fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten vil fortsat gælde,

når den generelle undtagelsesklausul ikke længere finder anvendelse. Det vil så-

ledes være muligt at tage højde for usædvanlige begivenheder, de finanspolitiske

krav vil fortsat være gradueret efter de enkelte landes økonomiske situation, de

normale fleksibilitetsklausuler for investeringer og reformer anvendes fortsat

mv.



Kommissionens evaluering af EU’s finanspolitiske rammer og procedu-

ren for makroøkonomiske ubalancer

er fortsat sat på pause som følge CO-

VID-19. Kommissionen oplyser, at de forventer at genstarte evalueringen, når

den økonomiske genopretning er kommet godt på sporet.

I det første år af COVID-19-krisen, har EU-landene taget en lang række finanspo-

litiske instrumenter og tiltag i brug for at håndtere de økonomiske konsekvenser

forårsaget af COVID-19-pandemien.

EU-landene har bl.a. gennemført en række diskretionære finanspolitiske tiltag mhp.

at understøtte virksomheder og lønmodtagere. De finanspolitiske tiltag tæller bl.a.

kompensationsordninger til virksomheder omfattet af restriktioner, støtte til opret-

holdelse af beskæftigelsen i virksomheder i form af bl.a. lønkompensation samt ge-

nerel understøttelse af arbejdstagere ved at sikre bedre adgang til fx dagpenge. For-

uden finanspolitiske tiltag har landene også gennemført tiltag mhp. at understøtte

virksomhedernes likviditet, herunder vha. af udskudt skat, lån og garantier.

Kommissionens seneste skøn for de offentlige finanser i EU-landene blev offent-

liggjort 5. november 2020 i Kommissionens efterårsprognose (vinterprognosen in-

deholder kun skøn for vækst og inflation),

jf. tabel 2.

Kommissionen bemærkede i

efterårsprognosen, at finanspolitikken er blevet lempet markant i 2020 som følge af

støttetiltag for at afbøde konsekvenserne af COVID-19-pandemien. Det har været

med til at begrænse tilbageslaget og de negative konsekvenser heraf. Kommissionen

har antaget, at støttetiltagene gradvist vil blive udfaset i 2021. Tilbageslaget og de

finanspolitiske lempelser indebærer, at de offentlige finanser generelt svækkes kraf-

tigt. Der har desuden været en tendens til, at de lande, der allerede inden krisen

havde høj gæld og strukturelle underskud (særligt i Sydeuropa), også er de lande,

der har oplevet den største gældsstigning under COVID-19-krisen. De meget høje

gældsniveauer i nogle lande kan øge sårbarheden over for eventuelle rentestigninger

og udsving i markedernes tillid.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 11 af 38

Tabel 2

Skøn for offentlige finanser for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020

Pct. af BNP

2019

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

-0,5

-0,6

1,5

-3,0

-1,6

-2,9

1,7

3,8

0,5

-2,3

Offentlig saldo

2020

-8,4

-8,8

-6,0

-10,5

-10,8

-12,2

-7,2

-4,2

-3,9

-13,4

2021

-6,1

-6,4

-4,0

-8,3

-7,8

-9,6

-5,7

-2,5

-9,0

2022

-4,5

-4,7

-2,5

-6,1

-6,0

-8,6

-3,8

-1,9

-1,4

-7,6

2019

-1,3

0,9

-3,3

-1,9

-4,0

0,3

3,5

0,4

-3,5

Strukturel saldo

2020

-4,8

-3,4

-5,1

-5,8

-6,0

-4,6

-0,4

-1,4

-8,7

2021

-4,2

-4,3

-2,7

-5,7

-5,0

-6,0

-3,9

-0,4

-0,9

-5,9

2022

-3,5

-3,7

-1,9

-4,8

2019

79,2

Offentlig gæld

2020

93,9

2021

94,6

2022

94,9

85,9 101,7 102,3 102,6

59,6

71,2 701,1

69,0

98,1 115,9 117,8 119,4

-4,3 134,7 159,6 159,5 159,1

-7,2

-2,7

0,0

-0,2

-5,4

95,5 120,3 122,0 123,9

48,7

33,3

35,1

60,0

45,0

39,9

63,5

41,1

40,5

65,9

40,9

40,3

85,4 104,4 111,0 113,7

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens nye meddelelse om fi-

nanspolitikkerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens vinterprognose, Kommissionens meddelelse om finanspolitik og

drøftelsen på ECOFIN ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at dele Kommissionen overordnede vurderinger af de

økonomiske udsigter og den store usikkerhed. Der har foreløbigt været bred støtte

til den finanspolitiske strategi vedr. betydelige, midlertidige og målrettede finanspo-

litiske lempelser i lyset af det økonomiske tilbageslag. Det er uklart, hvordan lan-

dene konkret vil stille sig ift. Kommissionens meddelelse om finanspolitik.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 12 af 38

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager Kommissionens meddelelse om finanspolitik i lyset af COVID-

19-krisen til efterretning og støtter, at den videre implementering

af EU’s finanspo-

litiske regler, herunder Kommissionens anvendelse af den generelle undtagelses-

klausul, bygges på en helhedsvurdering af økonomien og genopretningen i EU og

euroområdet, som inddrager Kommissionens kommende prognose. Regeringen er

enig i, at den økonomiske usikkerhed stadig er betydelig.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører målrettede og midlertidige

tiltag afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske situation. Regeringen støt-

ter, at genopretningsarbejdet i EU har et stærkt fokus på bæredygtighed og grøn

omstilling.

Der skal findes en løbende balance. Det er vigtigt at sikre en robust genopretning

af de europæiske økonomier, samtidig med at landene

–

i takt med at økonomierne

kommer tilbage på sporet

–

gradvist retter mere fokus på at sikre sunde og holdbare

offentlige finanser, så det finanspolitiske råderum i landene genopbygges over tid

for at være forberedt på nye kriser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om den økonomiske situation

forud for ECOFIN 16. februar 2021.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul”

og ECOFIN’s erklæring ifm. det ufor-

melle videomøde i ECOFIN 23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den

fortsatte brug af klausulen i 2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering ifm. punktet ”Evaluering af det europæiske semester 2020

og vejen frem i en

genopretningskontekst” forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

Sagerne om de landespecifikke anbefalinger for 2021 under det europæiske seme-

ster og Kommissionens rapporter med vurderinger af landenes offentlige finanser

ift. Stabilitets- og Vækstpagten (artikel 126.3-rapporter) af 20. maj 2020 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020. Folketingets Euro-

paudvalg og Finansudvalg fik desuden en skriftlig orientering om de landespecifikke

anbefalinger 19. juni 2020, der efter aftale med udvalgene trådte i stedet for det

vanlige samråd i juni om de landespecifikke anbefalinger, der følger af beretningen

om Folketingets behandling af det europæiske semester af 21. juni 2013.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 13 af 38

Dagsordenspunkt 2b:

Økonomisk

genopretning

Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

EU:

KOM (2020) 408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet

er formelt trådt i kraft 19. februar 2021, og EU-landene kan derfor

nu og senest 30. april 2021 formelt aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen, som

herefter vil skulle godkendes af ECOFIN efter indstilling fra Kommissionen. Udbetalinger under

genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande har ratificeret en aftale om en ny

ordning for EU’s egne indtægter,

således at Kommissionen kan rejse finansiering til genopretnings-

faciliteten ved at foretage obligationsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt de enkelte landes

genopretningsplaner. Udbetalinger vil blive besluttet i takt med, at landene opnår milepæle og

målsætninger i deres genopretningsplaner.

ECOFIN ventes 16. marts 2021 at gøre status for arbejdet med implementering af genopret-

ningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. ECOFIN drøfter løbende drøfte status

for genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner. ECOFIN havde den

første drøftelse 19. januar 2021 og den seneste drøftelse 16. februar 2021.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten

i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 16. februar 2021.

EU har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next Ge-

neration EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750

mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-

ningsfacilitet

(”Recovery and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte

støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og

udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Genopretningsfaciliteten og

–instrumentet

omfatter alle EU-lande. Genopretnings-

midlerne kan udbetales og anvendes i perioden 2021-26.

Genopretningsfaciliteten har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og ter-

ritoriale samhørighed, økonomisk og social konvergens, forbedre landenes ro-

busthed, tilpasningsevne, imødegå sociale og økonomiske konsekvenser af CO-

VID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økonomisk

vækst og arbejdspladser.

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft

19. februar 2021. For beskrivelse af aftalen henvises til samlenotat forud for ECO-

FIN 19. januar 2021.

2. Baggrund

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 14 af 38

3. Formål og indhold

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de

tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretnings-

faciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (europæiske semester), grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed. Rammerne for landenes genopret-

ningsplaner er generelt fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten og i sup-

plerende retningslinjer udarbejdet af Kommissionen.

Genopretningsplaner

–

proces

Idet genopretningsfaciliteten er trådt i kraft, kan EU-landene nu og senest 30. april

2021 formelt aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen. Når genopret-

ningsplanerne er afleveret, skal de vurderes af Kommissionen og efter forslag fra

Kommissionen godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande

har ratificeret en aftale

om en ny ordning for EU’s egne indtægter,

således at Kom-

missionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten ved at foretage obliga-

tionsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt genopretningsplanerne. Udbeta-

linger fra genopretningsfaciliteten vil generelt ske i takt med, at landene opnår mi-

lepæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respek-

tive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kommissio-

nen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger

efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle komité (EFC).

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Fra 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 15 af 38

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra

Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Der er løbende mulighed for en uformel bilateral dialog mellem det enkelte land og

Kommissionen om landets genopretningsplan, evt. på basis af udkast til genopret-

ningsplan. Formålet med den uformelle dialog er, at landene kan styrke deres gen-

opretningsplaner, forud for at landene formelt afleverer planerne, herunder sikre at

planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaci-

liteten.

Den danske genopretningsplan

Der udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfaciliteten mhp. at

opnå adgang til de midler, som Danmark er tilkendt i form af direkte støtte.

Det skønnes foreløbigt, at Danmark vil kunne modtage samlet set op mod 11,4 mia.

kr. i direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Hertil bemærkes, at 30 pct. af den

direkte støtte tildeles på baggrund af EU-landenes økonomiske udvikling i 2019-21,

hvorfor der er usikkerhed forbundet med dette skøn.

Det er i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler

om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet

at tilvejebringe finansiering

fra EU’s genopretningsfacilitet

til aftalerne. Den danske

genopretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

ECOFIN 16. marts 2021

ECOFIN ventes i forlængelse af drøftelserne 19. januar 2021 og 16. februar 2021

at gøre status for implementering af genopretningsfaciliteten og arbejdet med lan-

denes nationale genopretningsplaner. Kommissionen ventes som opfølgning på de

hidtidige drøftelser at give en overordnet status for udviklingen i arbejdet, herunder

muligvis også for balancen mellem reformer og investeringer, fastlæggelsen af kon-

krete milepæle og målsætninger, sammenhængen med landespecifikke anbefalinger

mv.

Der er således lagt op til tværgående drøftelser om arbejdet med genopret-

ningsplanerne.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden

2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet

for den oprindelige plan. EU-landene ventes generelt at aflevere deres genopretningsplaner inden 30. april 2021.

Kommissionen har til gennemførelsen af genopretningsfaciliteten etableret en intern arbejdsgruppe (RECO-

VER), som, i koordination med Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender

(DG ECFIN) rapporterer til kommissionsformanden.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 16 af 38

Det ventes fremhævet, at genopretningsfacilitetens implementering i praksis afven-

ter EU-landenes ratificering af aftalen om en

ny ordning for EU’s egne indtægter,

som ligger til grund for genopretningsinstrumentet, der tilvejebringer finansiering

til en række genopretningstiltag, særligt genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte arbejdet med landenes genopretningsplaner

frem mod fristen ultimo april. ECOFIN skal senere i 1. halvår 2021 og evt. i starten

af 2. halvår stilling til vurdering og forslag fra Kommissionen om godkendelse af

landenes genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten.

Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering

fra genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstats-

principper, og at genopretningsplaner bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,

samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Der blev 18. december 2020 opnået enighed om genopretningsfaciliteten med Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 17 af 38

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling, samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten. Midler til Danmark som led i genopret-

ningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejds-

pladser og grøn omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-

ningsfaciliteten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til

efterretning.

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-

res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at

opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-

lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020, forud for ECOFIN

19. januar 2021 og forud for ECOFIN 16. februar 2021.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 18 af 38

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 19 af 38

Dagsordenspunkt 3:

Rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde

med detailbetalinger i EU

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 16. marts 2021 at beslutte rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med

detailbetalinger i EU. Konklusionerne skitserer de politiske prioriteter i arbejdet, herunder tiltag

som fx ny lovgivning, som Kommissionen opfordres til at arbejde med i de kommende år.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en strategi fra Kommissionen for detailbetalinger, der

indeholder en række tiltag som har til formål at bidrage til, at borgere og virksomheder i EU

opnår fordelene ved et konkurrencedygtigt betalingsmarked understøttet af nye og innovative beta-

lingsløsninger samt en sikker, effektiv og tilgængelig infrastruktur. Strategien for detailbetalinger

blev offentliggjort 24. september 2020 som en del af Kommissionens digitaliseringspakke på det

finansielle område, der blev præsenteret på ECOFIN 6. oktober 2020.

Der ventes på ECOFIN 16. marts 2021 generel opbakning fra landene til rådskonklusionerne

og det videre arbejde med detailbetalinger i EU.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at sikre bedre detailbetalinger i EU og kan støtte udkastet

til rådskonklusioner. I arbejdet med detailbetalinger lægger regeringen generelt vægt på, at der

sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og at der tages højde for velfungerende eksisterende

løsninger. Regeringen vil tage stilling til konkrete tiltag, når de bliver fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en strategi for detailbetalinger

for EU. Strategien for detailbetalinger blev offentliggjort som en del af Kommissi-

onens digitaliseringspakke på det finansielle område, der også indeholder en over-

ordnet strategi for digital finans samt forslag til ny EU-lovgivning, herunder en for-

ordning

for handel med kryptoaktiver (”Markets in Crypto Assets” –

MICA) samt

en forordning

for digital operationel robusthed i den finansielle sektor (”Digital

Operational Resilience for the Financial Sector” –

DORA). Forslagene forhandles

aktuelt på teknisk niveau i Rådet og skal efterfølgende forhandles med Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige beslutningsprocedure.

Strategien for detailbetalinger skal ses i lyset af generelt stigende digitalisering og

det forhold, at ændrede forbrugerpræferencer på betalingsområdet påvirker måden,

hvorpå betalinger foretages, herunder gennem en øget andel af kontantløse betalin-

ger i EU. COVID-19-pandemien har yderligere styrket overgangen til digitale beta-

lingstjenester. I EU som helhed er kontanter dog fortsat det mest anvendte beta-

lingsmiddel i detailhandlen.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 20 af 38

Formålet med Kommissionens strategi er at sikre, at borgere og virksomheder i EU,

uanset hvilken valuta de benytter, opnår de fulde fordele af et konkurrencedygtigt

betalingsmarked, der er understøttet af de nyeste og mest innovative betalingsløs-

ninger samt er baseret på en sikker, effektiv og tilgængelig infrastruktur. Strategien

skal sikre, at der udvikles konkurrencedygtige paneuropæiske betalingsløsninger,

dvs. løsninger der fungerer internt i EU-landene såvel som på tværs af grænserne i

EU. Udviklingen af paneuropæiske betalingsløsninger skal derudover understøtte

EU’s økonomiske og finansielle suverænitet samt styrke euroens internationale

rolle.

Strategien omfatter i alt fire fokusområder, hver især indeholdende en række tiltag,

herunder mulig ny lovgivning samt revision af eksisterende lovgivning:

1. Større udbredelse af digitale løsninger og straksbetalingsløsninger

med

paneuropæisk tilgængelighed.

Kommissionen vil bl.a. undersøge mulighe-

den for at

fremme brugen af elekroniske identiteter (”e-identification” –

eID)

til autentifikation af betalinger, herunder oprettelsen af et egentligt fælleseuro-

pæisk eID. Kommissionen vil også undersøge om banker skal pålægges at ud-

byde straksbetalinger inden for rammen af det eksisterende fælles eurobetalings-

område (”Single Euro Payments Area” –

SEPA), hvilket har til formål at skabe

ensartede vilkår for grænseoverskridende såvel som indenlandske betalinger i

euro.

Derudover vil Kommissionen sammen med den europæiske centralbank (ECB)

undersøge konsekvenserne ved at udstede en digital euro i form af en såkaldt

digital centralbanksvaluta (”Central Bank Digital Currency” –

CBDC). CBDC

er målrettet detailbetalinger og er et digitalt alternativ til almindelige kontanter,

dvs. CBDC giver privatpersoner mulighed for at have en digital fordring på

centralbanken, fremfor at have en digital fordring på de almindelige banker.

Innovative og konkurrencedygtige detailbetalingsmarkeder.

Kommission

vil bl.a. lave en gennemgang af det andet betalingstjenestedirektiv

(”Payment

Services Directive 2”

- PSD2) fra 2015. PSD2 vedrører primært rammerne for

udbuddet af betalingstjenester i EU (såsom netbank, betalingskort som fx Dan-

kort, samt tjenester som MobilePay). Derudover har PSD2 bl.a. gjort det muligt

for forbrugere automatisk at dele betalings- og transaktionsoplysninger med

tredjepartsvirksomheder, som er en anden virksomhed end forbrugerens egen

bank. Kommissionen vil undersøge, om forbrugere også skal have mulighed for

at give tredjepartsvirksomheder lov til automatisk at hente forbrugerens øvrige

Straksbetalingsløsninger

gør det muligt at gennemføre betalinger inden for få sekunder. Dette er i modsæt-

ning til eksempelvis kortbetalinger, der først endeligt gennemføres efter en eller flere dage.

Et elektronisk identifikationsmiddel (eID) er en materiel og/eller immateriel enhed, der indeholder person-

identifikationsdata, og som bruges til autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste. Et eID kan benyttes

af enten en fysisk eller juridisk person eller en fysisk person, der repræsenterer en juridisk person. Den danske

løsning NemID/MitID er et eksempel på et eID.

Det

andet betalingsdirektiv

(PSD2) indeholder bl.a. også regler om forbrugerbeskyttelse, sikkerhed ved

godkendelse af betalinger, herunder stærk kundeautentifikation, og tilladelseskrav for betalingstjenesteudby-

dere.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 21 af 38

finansielle oplysninger ud over betalings- og transaktionsoplysninger, fx oplys-

ninger om opsparing og investeringer, såkaldt ”open banking”, bl.a. mhp. at

opnå rådgivning fra tredjepart.

3. Effektive og indbyrdes kompatible detailbetalingssystemer og anden

støtteinfrastruktur.

Kommissionen ønsker at sikre bred tilslutning blandt be-

talingsudbydere, herunder primært banker, til de eksisterende fælles eurobeta-

lingsløsninger,

særligt løsningen for straksbetalinger (”SEPA Instant Credit

Transfer” –

SCT Inst.). Kommissionen ønsker herunder at undersøge om lov-

givning bør sikre fair, rimelige og ikke-diskriminerende adgang til teknisk infra-

struktur (fx brugen af QR-koder, dvs. en stregkode til brug ifm. betalinger).

Kommissionen ønsker derudover bl.a. en ændring af direktivet om endelig af-

regning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

(”Settlement Fi-

nality-Directive”

–

SFD), der bl.a. regulerer hvilke typer virksomheder, der har

adgang til at deltage i centralbankernes betalingssystemer, aktuelt primært ban-

ker. Ændringen skal sikre, at flere typer af virksomheder, herunder udbydere af

e-penge

, får adgang til betalingsinfrastrukturen.

Effektive internationale betalingstjenester, herunder pengeoverførsler.

Kommissionen vil arbejde for, at grænseoverskridende betalinger i euro, der in-

volverer tredjelande (remitter), skal være billigere, hurtigere og mere tilgængelige

samt gennemsigtige og praktiske. Dette skal også medvirke til at styrke euroens

position som global valuta.

Strategien vil danne grundlag for Kommissionens arbejde på detailbetalingsområdet

i de kommende år, herunder i forbindelse med en forventet revision af andet beta-

lingstjenestedirektiv (PSD2) i løbet 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. marts 2021 at beslutte rådskonklusioner for det fremadrettede

arbejde med detailbetalinger i EU, herunder kommende lovforslag og revisioner af

eksisterende lov.

Udkastet til rådskonklusioner udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):

Generelt

Udkastet indeholder en række generelle konklusioner om strategien og arbejdet med

detailbetalinger:



Udfordringer for aktuelt system:

Rådet vurderer, at nye betalingsløsnin-

ger indebærer en række udfordringer for aktuel lovgivning og tilsyn, særligt

ift. sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, konkurrencevilkår, databeskyttelse samt

E-penge

(elektroniske penge) er en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav

mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalings-transaktio-

ner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge. Fx penge indbetalt på et fysisk kort, der

kan benyttes ved alle virksomheder, som er en del af en given bys handelstandsforening.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 22 af 38

anti-hvidvask og -terrorfinansiering (fx betalingsløsninger baseret på straks-

betalinger). Rådet udtrykker endvidere bekymring over, at udbydere af tek-

niske tjenester kan hindre adgangen til dele af betalingsinfrastrukturen til

skade for konkurrencen.



Forbrugerbeskyttelse og priser:

Rådet anerkender, at et højt niveau af

forbrugerbeskyttelse og brugervenlige løsninger med en passende prissæt-

ning er afgørende for at udbrede betalingsløsninger blandt forbrugere. Rå-

det fremhæver i den forbindelse, at behovet for et højt niveau af forbruger-

beskyttelse er afgørende for at nå de strategiske målsætninger på betalings-

området i EU.

Konsekvenser af COVID-19:

Rådet bemærker, at COVID-19 pandemien

har tydeliggjort behovet for sikre bekvemme og bredt tilgængelige digitale

betalingsløsninger. Rådet anerkender dog, at kontanter fortsat er et vigtigt

betalingsmiddel, især for bestemte dele af befolkningen.

Fælles lovramme:

Rådet støtter behovet for en klar vision på betalingsom-

rådet, og det er yderst vigtigt, at fremtidige tiltag indgår i en fælles og sam-

menhængende lovramme. Rådet anerkender samtidig, at EU er et fælles-

marked med flere forskellige valutaer og at forbrugere på tværs af EU-lan-

dene har forskellige præferencer.

Støtte til Kommissionens strategi:

Rådet takker for Kommissionens stra-

tegi for detailbetalinger i EU og støtter Kommissionens forslag til fire ho-

vedområder som de strategiske tiltag skal adressere: 1) sikre stigende udbre-

delse af digitale og paneuropæiske løsninger for straksbetalinger; 2) pro-

blemstillinger ift. innovation og konkurrencevilkår; 3) hensyn til tilgænge-

lighed, effektivitet og indbyrdes kompatibilitet af betalingssystemer og -in-

frastruktur, samt 4) internationale aspekter.

Straksbetalinger og øvrige prioriteter:

Rådet fremhæver derudover sin

støtte til Kommissionens målsætning om, at digitale straksbetalinger skal

være den nye standardløsning for betalinger. Derudover skal der sikres til-

strækkelige lovgivningsmæssige værktøjer til at håndtere digitalisering samt

innovative, åbne, modstandsdygtige, sikre og inkluderende økosystemer på

betalingsområdet.



Udkastet til rådskonklusioner berører derudover hver af de fire hovedområder, der

er nævnt i Kommissionens strategi:

Større udbredelse af digitale løsninger samt straksbetalingsløsninger



Det fælles eurobetalingsområde:

Rådet vurderer, at det kan blive nød-

vendigt at bruge lovtiltag for at fremme betalingsudbyderes tilslutning til

den eksisterende fælles straksbetalingsløsning for banker mv. i eurobeta-

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 23 af 38

lingsområdet (SCT Inst.). Derudover skal det undersøges om der skal lov-

gives om tekniske initiativer og funktioner (fx brugen af QR-koder), der kan

fremme brugen af straksbetalingsløsningen (SCT Inst.). Alternative tiltag

for at fremme tilslutningen bør også afsøges, herunder brug af eksisterende

infrastruktur, navnlig ECB’s system for straksbetalinger

for betalingsudby-

dere, TARGET Instant Payment Settlement (TIPS). Rådet opfordrer derfor

Kommissionen til på baggrund af en konsekvensanalyse at iværksætte nød-

vendige tiltag med udgangspunkt i en tilgang, der er faseopdelt og propor-

tional samt sikrer et hensigtsmæssigt omfang og relevante undtagelser.



Paneuropæiske løsninger:

Rådet støtter Kommissionens arbejde med at

understøtte udviklingen af paneuropæiske betalingsløsninger, særligt mhp.

at håndtere udfordringer for aktører, der ønsker at udbyde paneuropæiske

løsninger. Rådet ønsker derudover at fjerne hindringer for, at nye løsninger

for straksbetalinger og andre digitale løsninger tages i brug af forhandlere

samt forbrugere, dog under forudsætning af, at det er til fordel for slutbru-

geren.

Elektroniske identiteter:

Rådet støtter, at en forbedring af EU’s indbyrdes

kompatible rammer for eID, som fastsat i eIDAS-forordningen, kan sikre

en passende harmonisering mellem ”kend din kunde”-procedurer

(”Know

Your Customer” –

KYC) samt registrering, identifikation og autentifikation

af brugere

ifm. betalinger, særligt på tværs af grænser. Rådet anerkender

derudover vigtigheden af kontinuerligt at være opmærksom på udviklingen

samt nye teknologier på dette område.

Digital centralbanksvaluta:

Rådet anerkender, at en digital centralbanks-

valuta (CBDC) kan have potentielle fordele mhp. at håndtere digitaliserin-

gen af økonomien samt sikre EU’s suverænitet. Rådet understreger dog, at

CBDC er et komplekst emne og at det er afgørende nøje at undersøge de

potentielle risici og negative effekter, særligt ift. forretningsmodellerne

blandt finansielle institutioner, finansiel stabilitet, pengepolitik og hensynet

til EU-borgernes ret til privatliv.



”Kend

din kunde”

(KYC) omhandler processen hvormed banker og andre finansielle institutioner identifi-

cerer og verificerer en kundes identitet.

”Kend din kunde”-procedurer

skal bl.a. sikre, at finansielle institutioner

ikke har kunder, der er involveret i terrorisme, korruption eller hvidvask. I EU er procedurerne reguleret gen-

nem det femte anti-hvidvask direktiv.

Registrering:

Proces for at bevise og registrere hvem man er uden (elektroniske) identifikationsmidler, hvil-

ket er nødvendigt for oprettelsen af et eID med et givent sikringsniveau. Fx vha. kørekort eller pas.

Identifikation:

Et begreb med flere mulige betydninger. Kan bruges som samlebetegnelse for registrering og

indrullering, hvor indrullering er tilknytningen af identifikationsmidler til et eID, eller blot som betegnelse for

at bruge personidentifikationsdata i elektronisk form til at identificere sig selv. Fx godkendelse via NemID-

nøglekort eller -app.

Autentifikation:

Processen for at gyldigheden af et identifikationsmiddel bevises. Ved brug af et eID er det

selve den elektroniske proces, der muliggør bekræftelse af den elektroniske identifikation af en fysisk eller juri-

disk person eller oprindelsen og integriteten af data i elektronisk form. Dvs. den proces der fx forløber efter en

bruger har indgivet sine loginoplysninger og godkendt via Nem-ID-nøglekort eller -app.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 24 af 38



Rådet støtter i denne henseende, at Kommissionen og ECB foretager for-

beredende undersøgelser af CBDC og vedkender sig den vigtige rolle, som

eurogruppen har ifm. at understøtte udviklingen af CBDC, samtidigt med

der sikres fuld gennemsigtighed overfor ikke-eurolandene i EU.

Problemstillinger ift. innovation og konkurrencevilkår



Revision af PSD2:

Rådet ser frem til en gennemgående revision af det 2. beta-

lingsdirektiv (PSD2), der tager højde for erfaringerne med implementering af

direktivet. Rådet ønsker, at revisionen skal berøre:

om omfanget af PSD2’s anvendelsesområde er hensigtsmæssigt, herun-

der om virksomheder, der leverer tekniske tjenester, som understøtter

udbuddet af betalingstjenester, skal omfattes;

ii) samspillet med anden sektorlovgivning, særligt e-pengedirektivet

, anti-

hvidvaskdirektiver, databeskyttelsesforordningen (”General Data Pro-

tection Regulation” –

GDPR)

samt lovgivning under udarbejdelse;

iii) udviklingen

af ”open banking”

og håndteringen af privatlivs-relaterede

risici;

iv) betydningen af PSD2 for konkurrencevilkår, herunder den stigende be-

tydning af store teknologivirksomheder (Big Tech-virksomheder);

v) hvor effektiv PSD2 er mht. at modvirke svindel og fremme forbruger-

beskyttelse, herunder stærk kundeautentifikation (”Strong Customer

Authentification” –

SCA).



Open banking:

Rådet bemærker, at open banking kan bidrage til øget innova-

tion og konkurrence. Rådet støtter, at det evalueres, om yderligere standardise-

ring kan sikre, at open banking opnår sit fulde potentiale. Rådet fremhæver, at

det er vigtigt at gøre det let for brugerne af løsningen at kontrollere udnyttelsen

af deres data.



Misbrug af betalingstjenester:

Rådet bemærker, at det er vigtigt løbende at

efterstræbe den rette balance mellem bekæmpelse af misbrug af betalingstjene-

ster og brugervenligheden af tjenesterne. Rådet støtter i den forbindelse en eva-

luering af de nuværende beløbsgrænser for kontaktløse betalinger, særligt i lyset

af erfaringerne med COVID-19.

E-pengedirektivet

fastsætter rammerne for og tilsynet med private virksomheder, der udstedet elektroniske

penge, fx penge der er ”lagret” på et fysisk kort eller en mobiltelefon.

Databeskyttelsesforordningen

(GDPR) sætter rammerne for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med håndtering af personoplysninger, herunder på betalingsområdet fx en persons transaktioner med beta-

lingskort.

”Open

banking”

indebærer, at private personer kan give tredjepart, (en anden virksomhed end dennes

bank), adgang til automatisk at indhente finansielle oplysninger fra personens egen bank, fx om deres opsparing,

lån og investeringer. Dette med henblik på at understøtte innovative løsninger, øge konkurrencens og give

bedre muligheder for finansiel rådgivning .

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 25 af 38



Teknologineutrale tiltag:

Rådet støtter, at det er nødvendigt med tiltag, der

kan sikre en mere konsistent og teknologineutral

tilgang i lovgivningen på be-

talingsområdet mhp. at sikre ensartede konkurrencevilkår i EU ift. udbud af og

tilsyn med betalingstjenester.

Tilgængelighed og aspekter ift. indbyrdes kompatibilitet



Udvidelse af SFD:

Rådet støtter, at anvendelsesområdet for direktivet for en-

delig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (”Settle-

ment Finality-Directive”

–

SFD) udvides til også at dække e-penge- og beta-

lingsinstitutioner, såfremt det sikres, at der tages højde for mulige risici ved at

inkludere disse.



Adgang til teknisk infrastruktur:

Rådet støtter endvidere lovtiltag, der under

fair, rimelige og ikke-diskriminerende forhold sikrer adgang til teknisk infra-

struktur, som vurderes nødvendig for at understøtte udbuddet af visse beta-

lingsløsninger, fx kontaktløse betalinger.

Internationale aspekter



Global sammenhæng:

Rådet vurderer, at yderligere tiltag til at understøtte

sammenhængen mellem straksbetalinger og andre digitale betalingssystemer på

globalt niveau er relevant ift. at sænke omkostninger samt øge hastigheden og

bekvemmeligheden ved at overføre penge på tværs af grænser, samtidig med at

man sikrer, at rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering over-

holdes.



ISO20022:

Rådet opfordrer til, at den globale standard ISO 20022

efterleves

mhp. at understøtte, at meddelelserne, der ledsager pengeoverførsler, kan inde-

holde mere data. Rådet anerkender dog, at ultimo 2022 er en krævende deadline

for at sikre efterlevelse af ISO 20022 fsva. internationale betalinger.



Understøttende initiativer:

Rådet støtter udviklingen af offentlige og private

initiativer i de enkelte lande, der kan medvirke til hurtigere, billigere og mere

brugervenlige internationale pengeoverførsler, der sikrer forbrugerbeskyttelse,

modvirker svindel samt hvidvask og terrorfinansiering og efterlever GDPR.

Teknologineutral

lovgivning indebærer at det er den underliggende aktivitet, der reguleres, og ikke den

anvendte teknologi. Teknologineutral lovgivning kan fx indebære at der ifm. virksomheders investeringsrådgiv-

ning til private sikres en generel regulering af rådgivningen, der ikke er specifikt møntet på hvorvidt rådgivnin-

gen er givet af en fysisk person eller leveret af en computer pga. en automatiseret analyse.

Ændringen forventes at indebære, at betalings- og e-pengeinstitutter vil kunne deltage i registrerede betalings-

systemer, såsom Nationalbankens afviklingssystem, Kronos2. Dette skal fremme konkurrencen på markedet

ved, at e-penge- og betalings-institutioner dermed kan udbyde deres tjenester uden at skulle bruge en konto i

en bank til at gennemføre betalingstransaktionerne.

ISO 20022

er en global standard for udvekslingen af elektroniske data i transaktioner mellem finansielle

institutioner, fx meddelelser fra afsenderen til modtageren af en pengetransaktion.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 26 af 38

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet besluttede 8. oktober 2020 en række foreløbige anbefalinger

om Kommissionens samlede digitaliseringspakke på det finansielle område, herun-

der strategien for detailbetalinger. Europa-Parlamentet bemærker bl.a. at en evt.

indførelse af digital centralbanksvaluta (CBDC) skal bero på grundig analyse og at

en løsning skal sikre fortsat økonomisk og finansiel stabilitet samt at udbredelsen

af digitale betalingsløsninger ikke må føre til at brugen af kontanter i detailhandlen

afskaffes eller pålægges begrænsninger.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Kon-

sekvenserne af forslag, der måtte blive fremsat som led i strategien, vil skulle vur-

deres selvstændigt, når sådanne forslag fremsættes.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Vedtagelse af rådskonklusionerne har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser.

Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som opfølgning på konklu-

sionerne, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusionerne har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som opfølgning på

konklusionerne, vil skulle vurderes selvstændigt.

I det omfang arbejdet med detailbetalinger er medvirkende til at skabe et mere in-

novativt og konkurrencedygtigt betalingsmarked i EU, må det forventes at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle konsekvenser for natio-

nale løsninger, såsom Dankortet og MobilePay, vil afhænge af, hvilke konkrete for-

slag der fremsættes som led i strategien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusionerne har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som opfølgning på

konklusionerne, vil skulle vurderes selvstændigt.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne har ikke været i ekstern høring.

Kommissionens strategi for detailbetalinger offentliggjort 24. september 2020 har

dog været i ekstern høring. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om strategien

oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. november 2020 for en nærmere gen-

nemgang af høringssvarene.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 27 af 38

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte udkastet til rådskonklusioner samt arbejdet med at sikre

forbrugere og virksomheder adgang til innovative og konkurrencedygtige betalings-

løsninger.

En række lande ventes at have fokus på aktivt at understøtte nye pan-europæiske

betalingsløsninger, herunder gennem fastsættelse af standarder, der aktivt promo-

verer konkrete løsninger. En række lande ventes at have fokus på at skabe gode

rammevilkår for, at betalingstjenesteudbydere kan udvikle nye løsninger efterspurgt

af forbrugerne.

Endvidere ventes lande inden for euro-zonen at have fokus på at understøtte ud-

bredelsen af straksbetalinger i euro, mens lande uden for euro-zonen generelt ven-

tes at have fokus på, at der tages højde for velfungerende straksbetalingssystemer i

deres valutaer i forbindelse med udviklingen af straksbetalingssystemer for euro.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som afspejler regeringens priori-

teter på detailbetalingsområdet. Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og

fremtidssikret udvikling på betalingsområdet i EU, herunder i forhold til forbruger-

beskyttelse. Fra dansk side lægges der vægt på at sikre en lige så høj forbrugerbe-

skyttelse, som vi i dag kender fra etablerede betalingsløsninger, såsom betalingskort,

når der skal udvikles nye betalingsløsninger fremover.

Regeringen vil tage stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes. Re-

geringen lægger vægt på, at nye initiativer har merværdi, er udviklet på baggrund af

reel efterspørgsel fra EU-borgere og -virksomheder og er baseret på fyldestgørende

konsekvensanalyser. Regeringen lægger endvidere vægt på, at det videre arbejde og

kommende forslag baserer sig på og kan rumme velfungerende, nationale systemer

og modeller.

Regeringen har fokus på at sikre, at arbejdet med straksbetalinger i euro tager hen-

syn til eksisterende, veludviklede og bredt udbredte danske systemer for straksbe-

talinger. En udbredelse af straksbetalinger i euro kan medvirke til billigere og mere

effektive betalinger på det indre marked, ligesom det har været tilfældet med straks-

betalinger i danske kroner, som Danmark har haft siden 2014. Regeringen vil ar-

bejde for, at de danske erfaringer inddrages i det videre arbejde i EU.

Regeringen støtter de foreslåede revisioner af både det andet betalingsdirektiv

(PSD2) og direktivet for endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafvik-

lingssystemer (SFD) med henblik på at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er tilstrække-

lig, og at der er passende muligheder for fremtidig innovation. Regeringen støtter,

at det i forbindelse med en revision af SFD bør undersøges, om betalings- og e-

pengeinstitutter, som er underlagt passende tilsyn og regulering, kan gives adgang

til betalingsinfrastrukturen.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 28 af 38

Regeringen støtter ligeledes arbejdet med at videreudvikle eID’er. Det vil kunne

styrke det indre marked, hvis nationale eID'er kan bruges grænseoverskridende. Re-

geringen vil have fokus på at sikre, at arbejdet med et fælleseuropæisk eID sker

under hensyntagen til velfungerende eksisterende nationale eID som NemID/

MitID i Danmark.

Regeringen støtter formålet med strategien om at sikre et konkurrencedygtigt beta-

lingsmarked til gavn for alle EU-lande, uanset hvilken valuta de anvender. Det be-

mærkes, at elementer i strategien har særligt fokus på forhold, der vedrører euroen

og euro-landene. Fra dansk side vil der derfor være opmærksomhed på at sikre, at

udmøntningen af strategien omfatter alle EU-lande og også tager hensyn til andre

EU-valutaer, og til lande, der allerede har straksbetalingsløsninger, eller andre vel-

fungerende nationale løsninger, såsom MobilePay og Dankortet.

Regeringen støtter generelt, at borgere i EU stadig bør have mulighed for at betale

med kontanter. Regeringen vil arbejde for, at arbejdet tager højde for, at der er store

forskelle i, hvordan borgerne i de enkelte EU-lande ønsker at betale, med en høj

udbredelse af elektroniske betalinger i Danmark.

Regeringen har noteret sig, at Kommissionen og ECB vil arbejde videre med at

undersøge mulighederne for en digital centralbankvaluta (CBDC). Regeringen me-

ner, at der i forbindelse med dette arbejde bør foretages grundige analyser af kon-

sekvenserne for finansiel stabilitet, betalinger og gennemslagskraften af ECB’s pen-

gepolitik.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om vedtagelse af rådskonklusioner for arbejdet med detailbetalinger i EU har

ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens samlede pakke for

digital finans forud for ECOFIN 6. oktober 2020, herunder Kommissionens stra-

tegi for detailbetalinger. Folketingets Europaudvalg har derudover modtaget grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens strategi for detailbetalinger oversendt 5. no-

vember 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 29 af 38

Dagsordenspunkt 4:

Internationale møder: Opfølgning på G20-møde

26. februar 2021, samt forberedelse af IMF- og

G20-møder 7.-10. april 2021

1. Resume

ECOFIN ventes 16. marts 2021 at drøfte internationale møder.

EU-formandskabet og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 26. februar 2021.

Fra EU’s side

lagde man på møderne vægt på det fortsatte

behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og midlertidig, og som samtidig værner

om den mellemfristede holdbarhed af de offentlige finanser. EU lagde også vægt på, at G20 fortsat

bør samarbejde om at understøtte den globale økonomi og de sundhedsmæssige tiltag samt fremme

en grøn og digital genopretning. EU støtter de multilaterale initiativer ift. gæld i udviklingslande,

og støtter at

bæredygtig finansiering og klimarisici skal være en del af G20’s dagsorden. Der skal

også sikres fremskridt i det internationale skattesamarbejde, hvor det bør have den højeste prioritet

at finde globale løsninger vedr. beskatningen af den digitale økonomi.

ECOFIN ventes ydermere at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre

centralbankchefer og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

der

afholdes i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

virtuelle forårsmøder 7.-10. april 2021.

Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet

eller EU’s fælles skriftlige

erklæring til mødet i IMFC, men EU-holdningerne til disse møder ventes generelt at afspejle den

fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 26. februar 2021.

2. Baggrund

Italien overtog 1. december 2020 det roterende formandskab for G20 fra Saudi-

Arabien. Hovedprioriteterne for det italienske G20-formandskab er delt op i tre

overskrifter:



Mennesker:

Bekæmpe ulighed, herunder mellem køn, og med særligt fokus på de

mest udsatte lavindkomstlande, særligt i Afrika.



Jorden:

Opprioritere FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) og den

grønne dagsorden. Sidstnævnte vil være tæt koblet til FN's klimakonference i

november 2021 (COP26), hvor UK er vært i partnerskab med Italien.



Velstand:

Promovere vækstskabende initiativer ved at fremme retfærdig og digi-

tal omstilling samt prioritere multilateralt samarbejde, særligt på handelsområ-

det.

Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 26. februar

2021, som blev forberedt på ECOFIN 16. februar 2021.

EU’s overordnede positi-

oner ift. G20-mødet var blandt andet følgende:



Der ventes en gradvis genopretning af den globale økonomi. Genopretningen

ventes dog ulige på tværs af lande og sektorer, og den vil være afhængig af til-

gængeligheden af effektive vacciner.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 30 af 38



EU ser fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og

midlertidig, og som samtidig værner om den mellemfristede holdbarhed af de

offentlige finanser. Finanspolitikkerne bør løbende justeres i lyset af pandemi-

ens udvikling.



EU støtter stærkt det italienske G20-formandskabs prioriteter. Håndtering af

klimaforandringerne bør igen placeres centralt på G20-dagsordenen. G20 bør

fortsat samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og sundhedsmæs-

sige tiltag, samt udnyttelse af de grønne og digitale muligheder ifm. genopret-

ningen. Investeringer og reformtiltag bør styrkes for at fremme en global øko-

nomisk vækst, der er stærkere, mere bæredygtig og retfærdig.



EU støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Parisklub

initi-

ativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pan-

demien (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI).

EU-landene opfordrer til, at G20-

Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling af uholdbare gældsudfor-

dringer

implementeres hurtigt. EU er åben for at se nærmere på, om den fælles

ramme skal udvides for mellemindkomstlande med gældsudfordringer, mens at

det anerkendes, at ressourcer til gældslettelser bør prioriteres til lavindkomst-

lande. EU er også åben for at drøfte muligheder for at håndtere lavindkomst-

landes finansieringsudfordringer, hvis der er behov, og ser frem til IMF og Ver-

densbankens kommende analyse om det eksterne finansieringsbehov i lavind-

komstlande de kommende år.



EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer. Internationale finansielle institutioner som IMF skal fortsat udforske

nye værktøjer, der kan bistå lande, efterhånden som krisen udvikler sig. EU er

her villige til at støtte en ny generel tildeling af SDR (dvs. IMF skaber nye SDR

til alle centralbanker i IMF-landene, hvorefter lavindkomstlande kan veksle de

nye SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier

) på

basis af IMF's vedtægter og et detaljeret IMF-forslag, der dokumenterer behov

og effekter.

EU støtter IMF’s øgede fokus på makro-kritiske

klimaudfordringer

(dvs. bredere økonomiske risici forbundet med klimaændringer).



EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.

beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås

en global konsensusløsning senest medio 2021. EU støtter det italienske G20-

formandskabs prioriteter om at fremme implementering af BEPS-anbefalin-

gerne (Base

Erosion and Profit Shifting),

som bekæmper udhuling af selskabsskat-

tebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande, sikre robuste skatte-

systemer og skattegennemsigtighed samt fortsat støtte udviklingslande i arbejdet

med at styrke deres nationale skattesystemer.

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.

For uddybning se bilag.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 31 af 38



EU støtter, at bæredygtig finansiering igen bliver en del af G20's diskussioner

og støtter videre arbejde med at analysere klimarisici i relation til det finansielle

system. EU ser også frem til evalueringer vedr. de foreløbige erfaringer med den

økonomiske håndtering af COVID-19, grænseoverskridende betalinger og mu-

ligheden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene finder, at

ingen såkaldte

globale "stablecoins"

(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes til vær-

dien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af centralbanker og med potentiale

for global udbredelse) bør benyttes før alle lovgivningsmæssige og tilsynsmæs-

sige krav for disse er tilstrækkeligt behandlet.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at blive orienteret af EU-formandskabet og Kommissionen ved-

rørende G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 26. februar 2021.

Det italienske G20-formandskab har efter mødet offentliggjort en pressemedde-

lelse, som angiver, at G20 støtter en styrkelse af det internationale samarbejde for

at håndtere globale udfordringer. G20 bakker op om det igangværende OECD-

arbejde med beskatning af den digitale økonomi, hvor målet er at opnå enighed om

en løsning medio 2021. G20 gentog også støtten til de mest sårbare lande og anmo-

der internationale finansielle institutioner om fortsat at udforske nye værktøjer, der

kan bidrage til at håndtere de globale langsigtede finansieringsbehov. G20 opfordrer

desuden til, at IMF fremlægger et forslag til en ny generel SDR-tildeling.

ECOFIN ventes ydermere at drøfte de kommende IMF- og G20-møder for finans-

ministre og centralbankchefer i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens virtuelle

forårsmøder 7.-10. april 2021, herunder mhp. forberedelse af

en fælles EU-hold-

ning (Terms

of Reference)

til G20-mødet 7.-8. april 2021 samt

EU’s fælles skriftlige

erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

8.-9. april 2021.

Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet

eller EU’s

fælles skriftlige erklæring til mødet i IMFC. ECOFIN ventes på basis af drøftelsen

af de kommende IMF- og G20-møder at give Rådets Økonomiske og Finansielle

Udvalg (EFC) mandat til at færdiggøre EU’s position til møderne. Holdningerne

ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer 26. februar 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 32 af 38

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og

centralbankchefer 26. februar 2021 til efterretning, samt generelt at kunne støtte

den fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-8. april 2021 og den fælles EU-erklæring

til IMFC-mødet 8.-9. april 2021.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og cen-

tralbankchefer 26. februar 2021 til efterretning.

Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-8. april 2021 og fæl-

les EU-erklæring til IMFC-mødet 8.-9. april 2021 i forlængelse af hidtidige EU-pri-

oriteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

For sagen vedr. forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

26. februar 2021 henvises til samlenotatet vedr. ECOFIN 16. februar 2021 over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 3. februar 2021.

Sagen om IMF- og G20-møder 7.-10. april 2021 er ikke tidligere forelagt Folketin-

gets Europaudvalg.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 33 af 38

Bilag: SDR og generel tildeling af SDR

SDR (Special Drawing Rights).

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene,

og er et aktiv, der kan bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for

IMF. SDR skabes af IMF og tildeles IMF-lande proportionalt i forhold til deres

IMF-kvoter (IMF-kvoter er blandt andet baseret på et lands økonomiske størrelse).

SDR er værdisat ud fra en samling (”kurv”) af de store valutaer, dvs. amerikanske

dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi. Aktuel kurs pr. 26.

marts 2021 er 8,8343 kr. pr. SDR. SDR er ikke en egentlig valuta, men en potentiel

fordring på brugbar valuta hos andre centralbanker i IMF-lande med en stærk be-

talingsbalance og god valutastilling, f.eks. Danmarks Nationalbank. Lande med en

stærk betalingsbalance er således forpligtet til at veksle SDR til rigtig valuta op til

det punkt, hvor en centralbanks SDR-beholdning udgør tre gange landets oprinde-

lige tildeling. I praksis har systemet dog fungeret ved frivillighed.

Hvis et land holder

færre

SDR end tildelt af IMF, betaler landet en rente af forskel-

len. Tilsvarende vil et land modtage renter for sin SDR-beholdning, der ligger

over

den oprindelige tildeling. Renten er den såkaldte SDR-rente, der er baseret på et

vægtet gennemsnit af pengemarkedsrenter i de valutaer, som SDR bygger på.

Ny generel SDR-tildeling

Ved en såkaldt generel SDR-tildeling skaber IMF nye SDR. IMF tildeler herefter

alle centralbanker i IMF-landene de nye SDR til deres valutareserver proportionalt

ift. blandt andet økonomisk størrelse. Formålet er, at f.eks. lavindkomstlande kan

veksle deres nye SDR til hård valuta hos andre centralbanker.

En generel SDR-tildeling blev senest foretaget i 2009 efter anmodning fra et G20-

møde for stats- og regeringschefer i London i april 2009. Her blev IMF-landenes

centralbanker tildelt SDR for ca. 291 mia. dollar. Den samlede mængde af tildelt

SDR steg dermed fra 21,4 til 204,1 mia. SDR.

Der foreligger ikke et forslag fra IMF til en evt. ny SDR-tildeling.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 34 af 38

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af EU-instrument til

understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM (2021) 104

1. Resume

Kommissionen har 26. februar 2021 fremsat forslag til implementerende retsakt om lån til Est-

land under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger mv.

(SURE). Lånene til Estland udgør 230 mio. euro, og vil medføre, at det samlede udlån under

instrumentet i alt udgør ca. 90,6 mia. euro af en samlet pulje på 100 mia. euro.

Forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes at støtte forslaget. Fra

dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslaget. Der ventes

rådsgodkendelse i løbet af marts 2021.

Der henvises i øvrigt til samlenotater om SURE forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder

samlenotat vedr. forhandlingsoplæg i Europaudvalget 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april

2020 og samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020. Desuden henvises til samlenotater om im-

plementerende retsakter om lån til konkrete EU-lande under SURE samt skriftlige orienteringer

oversendt 17. september 2020, 22. oktober 2020 og 23. november 2020.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 16. marts 2021, men ventes snart vedtaget på

teknisk niveau.

2. Baggrund

EU-landene vedtog 19. maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansie-

ringsinstrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk ud-

fordret i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod

ledighed såsom

lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unem-

ployment Risks in an Emergency” –

SURE).

Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-

fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,

der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-

timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.

Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske

og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020

som en

direkte

følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til

at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19. Hidtil er vedtaget

Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020:

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 35 af 38

støtte gennem instrumentet til 18 EU-lande,

jf. bilag 1.

Der henvises i øvrigt til sam-

lenotater om implementerende retsakter under SURE og skriftlige orienteringer

herom oversendt hhv. 17. september 2020, 22. oktober 2020 og 23. november 2020.

Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-

landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår

og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.

(udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i

nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør

tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3

pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).

I SURE-forordningen er der fastlagt regler for fordelingen af den finansielle assi-

stance på EU-landene. Det indebærer, at de tre modtagerlande med den største

andel af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som

overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 100 mia. euro. Det

skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle få

og store lande.

Af forordningen fremgår derudover, at det lægges til grund, at EU-lande, som mod-

tager finansiel assistance under SURE, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder.

Det omfatter også enhver form for diskrimination. Kommissionen skal gennemgå

de tiltag, som lånene finansierer mhp. at sikre, at disse ikke er i strid med EU's

grundlæggende rettigheder.

Det bemærkes, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af midler, hvis

modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 26. februar 2021 under SURE-instrumentet fremsat forslag til

implementerende retsakt om lån til Estland på 230 mio. euro.

Modtagerlande ven-

tes generelt at kunne opnå finansiering via SURE-lånene på mere attraktive vilkår,

end de vil kunne på egen hånd.

Forslaget indebærer, at Estland kan anvende SURE-lån finansiering af nationale

midlertidige lønkompensationsordninger etableret i lyset af COVID-19.

Den implementerende retsakt fastlægger rammerne for finansiel assistance. SURE-

lånet til Estland har en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år og vil blive udbetalt i

rater. Lånet er til rådighed for udbetaling i en periode på 18 måneder fra vedtagelsen

af den implementerende retsakt, og renten for lånene svarer til renten, som Kom-

missionen skal betale for at fremskaffe lånene. Derudover betaler Estland gebyrer

og andre omkostninger forbundet med finansieringen.

Link til forslag om midlertidig støtte til Estland under SURE fremsat 26. februar 2021: https://eur-lex.eu-

ropa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM%3A2021%3A104%3AFIN&qid=1614339568323

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 36 af 38

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-

plementerende retsakter.

Rådet skal orientere Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel

assistance til EU-lande.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-

ser. SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en

forventning om aktivering af garantien og tab heraf, og har ikke i sig selv direkte

statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres lån un-

der SURE, og garantien aktiveres og statslige midler ikke tilbagebetales, vil garanti-

stillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. SURE-forordningen kan have positive sam-

fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i andre EU-lande og

styrke det indre marked i sin helhed, hvilket kan have positive afsmittende effekter

i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der ventes at være opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tilslutte sig den enighed om SURE-lån til Estland, der kan opnås på

grundlag af Kommissionens forslag.

Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande

kommer bedst muligt ud af krisen. Lånene ventes overordnet at bidrage til stabilitet

og til at mindske de økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise i Estland.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 37 af 38

Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-

teresser iht. Europaudvalgets mandat af 6. april 2020. I den forbindelse har regerin-

gen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finansielle assi-

stance, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter enhver

form for diskrimination.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.

maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Derudover er tidligere forslag til implementerende retsakter under SURE forelagt

Folketingets Europaudvalg skriftligt 17. september 2020, 22. oktober 2020 og 23.

november 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/3-21

Side 38 af 38

Bilag 1

–

EU-lande tildelt lån under SURE

Tabel 1

EU-lande tildelt lån under SURE

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Grækenland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn

Irland

Estland

I alt

Beløb (mia. euro)

7,80

0,51

0,48

2,73

27,44

1,02

0,19

0,60

0,24

11,24

5,93

4,10

0,63

1,11

21,32

2,00

0,50

2,47

0,23

90,57

Kommissionens forslag

24. august 2020

7. oktober 2020

16. november 2020

26. februar 2021

Rådets godkendelse

25. september 2020

23. oktober 2020

4. december 2020

Udestår

Kilde: Kommissionen og Rådet.