Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 18/3-21 - miljø Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 2. marts 2021

________________________________________________________________

Samlenotat

Uformel videokonference for EU’s miljøministre

den 18. marts 2021

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedrørende bat-

terier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om ændring

Forordning (EU) nr. 2019/1020

Udveksling af synspunkter

KOM(2020) 798

side 2

2. Grønning af Det europæiske semester

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 14

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomi-

ske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-klimatilpasningsstrategi

Udveksling af synspunkter

KOM(2021) 82

side 17

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om et generelt EU-

miljøhandlingsprogram frem til 2030

- Udveksling af synspunkt under eventuelt

KOM(2020) 652

side 17

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomi-

ske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for

øje

–

På vej mod et giftfrit miljø

- Udveksling af synspunkt under eventuelt

KOM(2020) 667

side 23

6. Opdatering af OSPARs miljøstrategi for Nordøstatlanten og HELCOMs handlingsplan

for Østersøen

- Sagen er ikke på dagsordenen for

den uformelle videokonference for EU’s miljømini-

stre den 18. marts 2021, men forelægges til orientering.

KOM-dokument foreligger ikke

side 31

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Notat om uformel

videokonference for EU’s miljøministre

Den 18.marts 2021

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedrørende

batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om æn-

dring Forordning (EU) nr. 2019/1020

KOM(2020) 798

Revideret version af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. januar 2021

Resumé

Med baggrund i Kommissionens Handlingsplan for Batterier, den nye Handlingsplan for Cirkulær Øko-

nomi, den nye Industristrategi for Europa samt endelig Strategien for bæredygtig og smart mobilitet har

Kommissionen fremsat et forslag til forordning, som skal gælde for alle batterier i EU. Forordningen har

til formål at understøtte etablering af en europæisk værdikæde for batterier og på sigt opnå cirkularitet i

produktion, samt brug og affaldshåndtering af batterier. Forslaget omfatter alle batterier og stiller både

krav til batteriernes bæredygtighed og performance, herunder krav til nødvendig omhu (due diligence) ved

udvinding af råstoffer, opgørelse af CO2-fodaftryk, begrænsning af indhold af farlige stoffer, krav om kva-

litet, holdbarhed og sikkerhed samt krav om indhold af genanvendt materiale. Desuden stilles der på af-

faldssiden høje indsamlings- og genanvendelsesmål samt mulighed for at renovere og ændre anvendelse på

batterierne, når disse ikke længere kan anvendes til deres oprindelige formål. For at kunne fremme den

cirkulære økonomi er der desuden krav til omfattende dokumentation og information gennem værdikæden,

som skal samles i en informationsplatform oprettet af Kommissionen.

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning og vurderes

at have konsekvenser for lovgivning inden for erhvervs-, klima-, energi- og forsyningsområdet.

Forslaget forventes at have både administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervs-

livet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af disse konsekvenser.

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU alene begrundet i de skær-

pede bindende krav til indsamling og genanvendelse af udtjente batterier.

Baggrund

Som et element i udmøntningen af Kommissionens nye handlingsplan for cirkulær økonomi fra marts 2020

har Kommissionen den 10. december 2020 fremlagt ovennævnte Forslag til Europa Parlamentets og Rådets

Forordning vedrørende batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om æn-

dring Forordning (EU) nr. 2019/1020. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. december 2020 i en dansk

sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal

efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og Indhold

Kommissionens forslag til en ny batteriforordning har til formål at modernisere EU’s lovgivning om batterier

og er en integreret del af EU’s Grønne Pagt

om at opnå klimaneutralitet i 2050.

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b828d165-1c22-11ea-8c1f-01aa75ed71a1.0023.02/DOC_1&for-

mat=PDF

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b828d165-1c22-11ea-8c1f-01aa75ed71a1.0023.02/DOC_2&for-

mat=PDF

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Forslaget bygger på Kommissionens Handlingsplan for Batterier

, den nye Handlingsplan for Cirkulær Øko-

nomi

, den nye Industristrategi for Europa

samt endelig Strategien for bæredygtig og smart mobilitet

Forordningen samler al lovgivning om batterier i én retsakt og adresserer følgende tre problemområder om-

kring batterier:



Manglende rammebetingelser, der kan bidrage til at fremme investeringer i EU- produktionskapacitet

for bæredygtige batterier.



Et suboptimalt fungerende genanvendelsesmarked, som ikke sikrer et lukket materialekredsløb.



Sociale og miljømæssige risici forbundet med udvinding af råstoffer, anvendelse af farlige stoffer samt

uudnyttet potentiale for at modvirke miljøpåvirkninger i batteriets livscyklus.

Forslaget har således til formål at fremme etablering af en værdikæde for produktion af batterier i EU baseret

på en cirkulær økonomi. Desuden skal det sikres, at de virgine råstoffer, der skal tilføres det cirkulære kreds-

løb for at opnå tilstrækkelig kapacitet, sker på baggrund af sociale-, sikkerheds- og miljømæssige hensyn. For

at opnå dette er der opstillet krav til alle relevante trin af et batteris livscyklus.

Kommissionens forslag vil erstatte det eksisterende direktiv 2006/66/EC om batterier og udtjente batterier.

Forslaget omfatter alle batterier undtagen batterier anvendt ifm. et medlemslands forsvar, og batterier der er

designet til at blive sendt ud i rummet. De omfattede batterier opdeles i fire kategorier:

Bærbare batterier med en vægt under 5 kg (herunder også batterier til lette elektriske køretøjer, som

f.eks. elcykler)

Startbatterier til biler med konventionel forbrændingsmotor (også kaldet bilbatterier eller blyakku-

mulatorer)

Traktionsbatterier (batterier til elbiler og andre køretøjer på vejbane) og

Industrielle batterier (som også inkluderer batterier til arbejdskøretøjer samt vand og luftbåren

transport)

Forslagets krav kan opdeles i følgende emner:

Krav om bæredygtig produktion og sikkerhedskrav til batterier

Krav om mærkning og information

Overensstemmelsesprocedurer og -institutioner

Krav til erhvervsdrivende i værdikæden herunder krav om due diligence (nødvendig omhu)

Udvidet producentansvar for indsamling og genanvendelse af batterier

Elektronisk informationsudveksling og batteripas

Fælles markedsovervågning og kontrol af batterier fra ikke-EU-lande

Grønne indkøb.

Forslagets krav gælder for alle kategorier af batterier, medmindre andet er nævnt i beskrivelsen.

Krav om bæredygtig produktion og sikkerhedskrav til batterier

Forslaget fastsætter begrænsninger af batteriers indhold af farlige stoffer. Batterier må ifølge artikel 6 ikke

indeholde stoffer, der er begrænset i den europæiske kemikalielovgivning, REACH, og herudover stoffer, som

er på bilag 1 til forordningen. På nuværende tidspunkt indeholder bilag 1 kviksølv og cadmium. Fsva. bær-

https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/3rd-mobility-pack/com20180293-annex2_en.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0098&from=EN

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0102&from=EN

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0789&from=EN

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

bare batterier er begrænsningerne af henholdsvis kviksølv og cadmium enslydende med kravene i det gæl-

dende batteridirektiv

. Batterier til elektriske køretøjer, der er markedsført før december 2008, er dog undta-

get cadmium-begrænsningen i forordningens forslag.

Kommissionen tillægges desuden beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre be-

grænsningerne af farlige stoffer. Derved er det muligt at ændre og tilføje stoffer, som skal underlægges re-

striktioner. Dette kræver, at der foreligger en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet som

følge af stoffets anvendelse til produktion af batterier, eller at stoffet findes i batteriet ved markedsføring eller

efterfølgende i batteriets livscyklus. I den forbindelse skal Kommissionen tage hensyn til den socioøkonomi-

ske virkning og vurdere tilgængeligheden af alternativer til det farlige stof.

Fsva. klimabelastning stilles der krav til traktionsbatterier og industrielle batterier om dokumentation i form

af en ’Carbon Footprint declaration’. Carbon Footprint er en metodemæssig opgørelse af CO2-udledning

for

et givent produkt. Opgørelsen skal omfatte CO2-udledning ved råstofudvinding, produktion, distribution,

egen elektricitetsproduktion og end-of-life fasen, dvs. affaldshåndtering og genanvendelse. Opgørelse af Car-

bon Footprint skal på sigt danne basis for et klassificeringssystem for traktionsbatterier og industrielle batte-

rier, så disse kan rangeres i forskellige klasser efter deres klimapåvirkning.

Forslaget til forordning stiller krav om indhold af genanvendte råstoffer (sekundære råstoffer) ved produk-

tion af nye industrielle og traktionsbatterier batterier. Kravet stilles til fire af de mest anvendte råstoffer i bat-

terier; Cobolt (Co), bly (Pb), lithium (Li) og nikkel (Ni). Kravene skal gælde fra 2030 og strammes i 2035. De

foreslåede andele af genanvendt indhold er som følger:

2030

Cobolt

Bly

Lithium

Nikkel

12%

85%

2035

20%

85%

10%

12%

Yderligere stilles der krav til ydeevne og holdbarhed for henholdsvis almindelige bærbare batterier samt for

genopladelige industribatterier og traktionsbatterier.

Endelig stilles der krav om at bærbare batterier, der er indbygget/integreret i elektrisk eller elektronisk ud-

styr umiddelbart skal kunne udtages og udskiftes enten af slutbrugeren eller af en uafhængig operatør gen-

nem udstyrets levetid, hvis batteriets levetid er kortere end udstyrets.

2. Krav om mærkning og information

Forslaget stiller en række mærknings- og informationskrav. Ud over de krav som allerede gælder i det eksi-

sterende batteridirektiv, stilles der yderligere krav til information om kapacitet og holdbarhed af batteriet,

producenten, indholdsstoffer, batteriets type og batch-nr. samt produktions- og markedsføringsdato. Mæng-

den af data, der skal kunne aflæses af batteriet, afhænger af hvilken kategori der er tale om, således at der er

færrest krav til de bærbare batterier og flere til de industrielle og traktionsbatterierne.

Fra 2023 skal batterier mærkes med en QR-kode, som skal påtrykkes eller indgraveres i batteriet på en syn-

lig, læselig og uudslettelig måde. QR-koden skal indeholde de ovenfornævnte informationer og skal løbende

udbygges med informationer om overensstemmelse med gældende krav, informationer til slutbruger om

bortskaffelse, Carbon Footprint med tilhørende klasser samt due diligence rapporter. Informationerne vil

således være tilgængelige for batteriindehaveren ved aflæsning af QR-koden.

Art. 4, stk. 1, litra a) og b) i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/66/EF

af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af di-

rektiv 91/157/EØF

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Industrielle batterier og traktionsbatterier skal have et batterimanagement-system, som indeholder data om

de parametre, der har betydning for batteriets ’State of Health’, SoH

. Disse data, som kan aflæses af batteri-

management-systemet, skal være tilgængelige for den der ejer batteriet for at kunne fremme genbrug og re-

novering af batteriet.

3. Overensstemmelse, overensstemmelsesvurderingsprocedurer og -institutioner

En batterifabrikant eller dennes bemyndigede repræsentant skal inden markedsføring eller ibrugtagning af et

batteri sikre, at dette er i overensstemmelse med de krav, forordningen stiller til batteriets performance in-

den for bæredygtighed, sikkerhed samt mærkning og information.

Dokumentation for overensstemmelse skal foreligge i form af målinger og beregninger, som er gennemført

efter alment anerkendte metoder, og hvor det er muligt efter harmoniserede standarder. Kommissionen til-

lægges desuden beføjelser til at gennemføre implementeringsretsakter for fælles europæiske specifikationer

for afprøvning af performancekravene i de tilfælde, hvor der ikke findes harmoniserede standarder.

Forslaget stiller desuden en lang række krav til etablering af et system, som skal sikre kontrol af, at markeds-

førte batterier overholder performance-kravene.

Medlemslandene skal således udpege en myndighed, der kan bemyndige institutioner til at vurdere, om et

batteri overholder de stillede krav.

Myndigheden og institutionerne underlægges en række krav om uafhængighed, uvildighed og fortrolighed og

der stilles krav til de procedurer, som disse hver især skal efterleve. Det foreslåede system har lighed med

det, der er kendt fra akkrediterings- og certificeringssystemer ift. at sikre overholdelse af danske, europæiske

og internationale standarder.

4. Krav til erhvervsdrivende i værdikæden herunder krav om due diligence (nødvendig omhu)

Forordningen opstiller en række krav til kæden af erhvervsdrivende, der er involveret i værdikæden for pro-

duktion og markedsføring af batterier. Begrebet erhvervsdrivende omfatter således fabrikant, bemyndiget

repræsentant, importør, distributør samt udbydere af distributørtjenester i det omfang disse har forpligtelser

i forbindelse med produktionen af batterier, deres tilgængeliggørelse på markedet, deres markedsføring eller

deres ibrugtagning.

Primært pålægges fabrikanten af batterier at sikre sig, at produktet overholder forordningens performance-

krav om bæredygtighed og sikkerhed. Fabrikanten skal med teknisk dokumentation, en EU-deklaration og

CE-mærkning dokumentere, at kravene er opfyldt. Dokumentation skal være specifik for den enkelte batteri-

model og skal opbevares i 10 år.

Derudover pålægges de erhvervsdrivende, der markedsfører genopladelige industrielle batterier eller trakti-

onsbatterier (over 2kWh) på det indre marked, at udarbejde en due diligence-politik, dvs. en politik om soci-

ale, etiske og miljømæssige forhold ifm. udvinding af råstoffer til batteriproduktionen.

De erhvervsdrivende skal herefter varetage en række forpligtelser vedrørende due diligence i forsyningskæ-

den, herunder at opbevare dokumentation for overholdelse af disse forpligtelser, årlig offentliggørelse af op-

lysningerne samt krav om tredjepartsverifikation. Kravene tager udgangspunkt i OECD's retningslinjer for

Multinationale virksomheder. De erhvervsdrivende skal derfor blandt andet vedtage og klart meddele leve-

randører og offentligheden en virksomhedspolitik for så vidt angår sociale, etiske og miljømæssige forhold i

forsyningskæden for visse råstoffer, samt tildele ledelsen ansvar for at overvåge due diligence-processen i

forsyningskæden. Due diligence-systemet skal hermed sikre kontrol- og gennemsigtighed af forsyningskæden

og indeholde specifikke dokumentationskrav.

Et mål for hvor slidt batteriet er og dets evne til at levere den ydelse som det kunne fra nyt. SoH afhænger af batteriets

alder, samt hvor meget og hvordan det har været brugt.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Kommissionen har til hensigt at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af kravene til due diligence og til-

lægges derudover beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på bl.a. at ændre due diligence

forpligtelserne for erhvervsdrivende. Dette kan ske på baggrund af ændringer af forordning (EU) 2017/821

om konfliktmineraler og ændringer af due diligence-anbefalingerne i bilag I til OECD's

–retningslinjer.

Regeringer, industrisammenslutninger og grupperinger af interesserede organisationer, der har udviklet og

fører tilsyn med due diligence-ordninger, kan ansøge om at få en due diligence-ordning i batteriforsynings-

kæden anerkendt af Kommissionen.

En del af informationerne, som genereres ifm. due diligence, skal gøres tilgængelig i QR-koden i de tilfælde,

hvor batterier er mærket med et sådant, jf. afsnit 2.

Hvis en fabrikant ikke er etableret i en medlemsstat, må et batteri kun markedsføres i Unionen, hvis fabri-

kanten udpeger én bemyndiget repræsentant, som skal acceptere sin rolle som bemyndiget repræsentant for

at kunne fungere som sådan. Repræsentanten arbejder på mandat fra fabrikanten og skal som minimum

kunne verificere, at EU-deklarationen om overensstemmelse og den tekniske dokumentation er udarbejdet

og at fabrikanten har sikret en passende overensstemmelsesvurderingsprocedure for performance-kravene.

Repræsentanten skal opbevare dokumentationen i 10 år og stille denne til rådighed for og samarbejde med

de nationale myndigheder på baggrund af en begrundet anmodning herom.

Importører af batterier skal sikre sig, at batterierne er i overensstemmelse med forordningens performance-

og mærkningskrav. Desuden skal importøren kunne verificere, at fabrikanten har overholdt de relevante

overensstemmelsesvurderingsprocedurer, jf. afsnit 3. Importøren skal verificere, at fabrikanten har udarbej-

det den fornødne tekniske dokumentation, samt at batteriet er mærket korrekt. Om fornødent skal importø-

ren udføre stikprøvekontrol af batterierne. Importøren må ikke markedsføre batterierne, såfremt der er mis-

tanke om, at batterierne ikke overholder performance- og mærkningskravene. Importøren skal opbevare do-

kumentationen i 10 år, og stille den til rådighed for og samarbejde med de nationale myndigheder på bag-

grund af en begrundet anmodning herom.

Distributører skal, før de markedsfører batterier, verificere at fabrikanten, dennes bemyndigede repræsen-

tant eller importøren er registreret i det pågældende medlemsland. De skal desuden sikre sig, at batterierne

er mærket korrekt, og at den fornødne information foreligger. Distributøren skal sikre sig, at batterier i deres

varetægt under transport og lagring ikke udsættes for betingelser, der kan beskadige batteriernes perfor-

mance og mærkning.

Såfremt en importør eller distributør markedsfører et batteri under eget navn eller varemærke, eller hvis im-

portøren/distributøren ændrer på batteriet så dets overensstemmelse med performance-kravene ændres, be-

tragtes importøren/distributøren som fabrikant.

Erhvervsdrivende skal opbevare informationer i 10 år, om hvem de har modtaget og leveret batterier til, som

kan udleveres til myndigheder efter forespørgsel.

5. Udvidet producentansvar for batterier

Forordningens bestemmelser om udvidet producentansvar for batterier bygger på bestemmelser i det gæl-

dende batteridirektiv

samt de nye minimumsbestemmelser for producentansvar, som er fastlagt i det revi-

derede affaldsrammedirektiv fra 2018

. Forslagets bestemmelser om producentansvar adskiller sig overord-

net fra det gældende direktiv på en række punkter.

Først og fremmest beskrives roller og ansvar mellem producenter og affaldsaktører mere detaljeret end i det

nuværende direktiv. Ansvarsfordelingen mellem producenter og aktører, der indsamler bærbare batterier

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02006L0066-20180704&from=DA

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L0851&from=EN

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

fremgår dog ikke klart af forslaget. Som noget nyt skal producenterne have en autorisation af deres indsam-

lingssystem for de bærbare batterier af de kompetente myndigheder.

Der indføres desuden

–

i lighed med bestemmelserne om producentansvar i affaldsdirektivet

–

nye mini-

mumskrav om åbenhed om kollektive ordningers organisering og økonomi for disse, samt krav om at produ-

centernes bidrag til de kollektive ordninger miljøgradueres. Desuden indføres der et krav om, at medlems-

landene skal indføre en autorisationsordning for de kollektive ordninger.

Der er krav om, at producenterne skal indrapportere markedsførte og indsamlede mængder. Derudover skal

affaldsoperatører indberette de mængder af udtjente batterier, som de indsamler på egen hånd. Alle indbe-

retninger skal indberettes til de kompetente myndigheder og specificeres på kategori, type og kemi og indbe-

retningsdata skal kvalitetssikres. De kompetente myndigheder skal indberette disse data til Kommissionen.

Indsamlingsmålene for bærbare batterier skærpes. Det nuværende indsamlingsmål på 45 pct. gælder til og

med 2023. Derefter er målet 65 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030. Batterier til lette transportmidler, som eksem-

pelvis elcykler, henregnes med forslagets nye definition til kategorien bærbare batterier. I forhold til indsam-

lingsmålet skal denne type batterier dog ikke medregnes i indsamlingsprocenten. Kommissionen forpligtes i

stedet til i 2030 at overveje et selvstændigt indsamlingsmål for batterier til lette transportmidler.

Batterier må ikke deponeres eller forbrændes. De indsamlede batterier skal genvindes. Genvindingsprocen-

ten for hele batteriets indhold skærpes med forslaget ift. de eksisterende krav:

Nuværende

65 %

75 %

50 %

2025

75 %

Forventes udfaset

65 %

50 %

2030

80%

Forventes udfaset

70%

Blysyre-batterier

Nikkel-cadmium batterier

Lithium-ion batterier

Andre batterier

Derudover indeholder forslaget et nyt krav til genvinding af selve metallerne i batterierne; cobolt, kobber, bly

og nikkel på hhv. 90 pct. i 2025 og 95 pct. i 2030, mens tallene for genvinding af lithium er hhv. 35 pct. og 70

pct. Såfremt udtjente batterier eksporteres til genvinding i lande uden for EU, kan det kun medregnes til at

opfylde forpligtigelser ift. genvindingseffektiviteter og mål, såfremt det kan dokumenteres, at genvindingen

er sket under tilsvarende forhold som anført i forslaget.

Yderligere stilles der krav i forbindelse med ændret anvendelse og renovering af batterier til andre formål.

Her stilles som krav, at uafhængige operatører skal gives adgang til data i batterimanagementsystemet for

traktionsbatterier og industrielle batterier. Samtidig forpligtes sådanne operatører til at sikre, at der er til-

strækkelig kvalitetskontrol og sikkerhedsforanstaltninger omkring de genfremstillede batterier. Genfremstil-

lede batterier fritages desuden fra krav om bl.a. due diligence, Carbon Footprint opgørelse og indhold af gen-

anvendt materiale.

Endeligt stilles der krav om, at producenterne skal stille information til rådighed, som kan fremme repara-

tion og genfremstilling af batterier.

6. Elektronisk informationsudveksling og batteripas

Kommissionen skal inden 2026 etablere et elektronisk informationsudvekslingssystem (kaldet Systemet).

Systemet skal indeholde en række data om industrielle batterier og traktionsbatterier, som er sat på marke-

det i EU. Systemet skal skabe et overblik over den samlede mængde industrielle batterier og traktionsbatte-

rier, der er på det indre marked, herunder også mængde og art af kritiske ressourcer, samt informationer om

Carbon Footprint, ansvarlige indkøb, genanvendt materiale i batterierne etc.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Erhvervsdrivende, som markedsfører industrielle eller traktionsbatterier, skal indrapportere de ovenfor

nævnte data i et format fastlagt ved en gennemførelsesretsakt. Medlemslandene skal indrapportere indsam-

lede og behandlede mængder af alle typer af batterier, svarende til de krav, der stilles i det nuværende direk-

tiv.

Fra 2026 skal alle industrielle batterier og traktionsbatterier desuden have et ’batteripas’. Passet skal printes

eller graveres ind i batteriet. Passet kædes sammen med basale tekniske informationer om ydeevne og levetid

og skal være knyttet til de basiskarakteristika om batteriet, som ligger i Systemet. Batteripasset skal være til-

gængeligt online via elektroniske systemer, der er interoperable med Systemet. Batteripasset skal give ad-

gang til oplysninger om ydeevne og levetid, når batteriet markedsføres, og når dets status ændres. Hvis æn-

dringen i status skyldes reparation eller ændring af anvendelse, overdrages ansvaret for registreringen i bat-

teripasset til den erhvervsdrivende, der anses for at markedsføre det ændrede industribatteri eller traktions-

batteri.

Fællesmarkedsovervågning og kontrol af batterier fra ikke-EU-lande

Der foreslås krav om, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder skal igangsætte tiltag eller for-

anstaltninger, såfremt myndighederne har grund til at tro, at et batteri, der er omfattet af forordningen, ud-

gør en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed, for ejendom eller for miljøet. Opfylder batteriet ikke kra-

vene i forordningen, pålægger myndighederne den relevante erhvervsdrivende at sikre, at batteriet bringes i

overensstemmelse med forordningens krav. Kommissionen og andre medlemsstater orienteres, såfremt den

manglende overensstemmelse ikke er begrænset til medlemsstatens område. Der stilles tilsvarende krav til

batterier, som vurderes at være i overensstemmelse med forordningen, men som udgør en risiko, ligesom der

stilles krav ved andre former for manglende overensstemmelse med forordningen.

8. Grønne indkøb

Der forslås krav om, at offentlige indkøbere ved indkøb af batterier eller produkter der indeholder batterier

skal tage hensyn til de miljømæssige påvirkninger, som batterier har over deres livcyklus og sikre sig, at de

købte batterier har en minimal påvirkning. Det betyder, at kontraherende myndigheder er forpligtet til at in-

kludere tekniske specifikationer og tildele kriterier baseret på forordningens bæredygtighedskrav ved udvæl-

gelse af et produkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag omhandler en række centrale problemer i forbindelse med det indre marked,

herunder ulige vilkår for batterier der markedsføres, fordi de gældende bestemmelser er genstand for

fortolkning og hindringer for genvindingsmarkedernes funktion, og dermed behov for en stabil og fuldt

harmoniseret lovgivningsramme. Dertil kommer en række miljøproblemer i forbindelse med produktion,

anvendelse og bortskaffelse af udtjente batterier, herunder miljøskadelige virkninger af farlige stoffer i

batterier i tilfælde af, at de ikke bortskaffes korrekt.

Kommissionens forslag er baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), som skal anvendes i forbindelse med foranstaltninger, der har til formål at skabe eller sikre et vel-

fungerende indre marked. Dette er et skift fra det nuværende retsgrundlag, da batteridirektivet fra 2006 er

baseret på EF-traktatens artikel 175 (nu artikel 191 i TEUF) og på EF-traktatens artikel 95 (nu artikel 114 i

TEUF) for de produktrelaterede bestemmelser. Dette er sket ud fra en betragtning om, at forslagets indre

marked bestemmelser er dominerende, og at miljøbestemmelserne er supplerende.

Rådets juridiske tjeneste er på baggrund af ønske fra flere medlemsstater i øjeblikket ved at afklare, om det er

muligt også at give forslaget hjemmel under artikel 192 i TEUF. Det gælder særligt med henblik på regulering

af affaldsområdet som er afhængig af national infrastruktur.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau,

vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende regulering af batterier omfatter dels regler for overensstemmelse med sikkerhedskrav, bæredygtig-

hed (regulering af indholdsstoffer) og markedsovervågning, grønne indkøb samt regler for udvidet produ-

centansvar (affaldshåndtering) og transport af affald.

Fsva. overensstemmelse med sikkerhedskrav er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts

2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser og bekendtgørelse nr.

839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder,

som begge har hjemmel i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning. Det bemærkes, at

batteridrevne produkter i visse situationer skal overholde lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og

elektromagnetiske forhold samt bekendtgørelse nr. 1107 af 6. november 2019 om radioudstyr og elektromag-

netiske forhold.

Fsva. krav til bæredygtighed og markedsovervågning er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 870 af

08/07/2015 om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer med hjemmel i lov om kemikalier,

jf. lovbekendtgørelse nr 115 af 26/01/2017 med senere ændringer.

Fsva. grønne indkøb udgør Udbudsloven (Lov nr 1564 af 15/12/2015) den generelle ramme.

Fsva. udvidet producentansvar er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1453 af 07/12/2015 om batte-

rier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen) med hjemmel i Miljø-

beskyttelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr 1218 af 25/11/2019 med senere ændringer.

Fsva. transport af affald er

gældende regler og EU’s liste over affaldskoder reguleret i bekendtgørelse nr 224

af 08/03/2019 om affald, som har ophæng i Miljøbeskyttelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr 1218 af

25/11/2019 med senere ændringer.

Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes det, at der særligt på det økonomiske område stadig er tale

om foreløbige vurderinger, som udbygges i takt med, at forslagets bestemmelser bliver tydeliggjort under for-

handlingerne i Rådets arbejdsgruppe.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning og vurderes at

have konsekvenser for lovgivning inden for erhvervs-, klima-, energi- og forsyningsområdet. Dette er under

afklaring.

Den eksisterende danske miljøregulering om batterier fsva. affald og indhold af farlige stoffer er reguleret ved

lov og udmøntet i specifikke bekendtgørelser. Kommissionens forslag til forordning vil på affaldsområdet

medføre, at de dele af miljøbeskyttelsesloven, som indeholder hjemler til udvidet producentansvar for batte-

rier efter det gældende batteridirektiv, affaldsdirektivets minimumskrav til producentansvar samt specifikke

bestemmelser om batterier, skal ophæves. Ligeledes vil det betyde, at de eksisterende bekendtgørelser om

batterier enten skal ophæves eller justeres i forhold til forordningen. Idet der pt. pågår et arbejde med at ud-

mønte affaldsrammedirektivets minimumsbestemmelser for producentansvarsordninger på bekendtgørel-

sesniveau, skal det desuden analyseres, hvilken betydning det vil få, at producentansvaret for batterier frem-

over reguleres ved en forordning.

Ift. kemikalielovgivningen forventes der ikke at skulle ske lovændringer, men bekendtgørelse om import og

salg samt eksport af batterier og akkumulatorer skal ophæves, idet bestemmelserne vil blive erstattet af for-

ordningens tekst.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Konsekvenserne ift. eventuelle ændringer i overensstemmelsesvurderinger, markedsovervågning og grønne

indkøb er ved at blive undersøgt.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse

, er der gennemført en foreløbig vurdering af de en-

kelte initiativers forventede konsekvenser for Danmark, herunder staten, kommuner og erhvervsdrivende.

Forslaget forventes kun i mindre omfang at have statsfinansielle konsekvenser. Størrelsen heraf kan dog ikke

opgøres på nuværende tidspunkt. Det vurderes, at der kan være øget administration ifm. overensstemmelses-

vurderinger af batterier, samt i mindre omfang nye administrative opgaver i forbindelse med det udvidede

producentansvar for batterier. En stor del af de administrative opgaver ved overensstemmelsesvurdering og

udvidet producentansvar eksisterer dog allerede i dag.

Endelig vil der kunne forekomme øget administration i forbindelse med markedsovervågning og omkostnin-

ger i forbindelse med grønne offentlige indkøb. Dette skal undersøges nærmere.

Forslaget kan have økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med indsamling af bærbare bat-

terier. Forslaget er dog foreløbig uklart omkring ansvarsfordeling mellem producenter og offentlige myndig-

heder (kommuner) for så vidt angår indsamlingsforpligtelsen. Dette bør afklares under forhandlingerne.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Der foregår ikke produktion af battericeller i Danmark. Men der findes danske erhvervsdrivende, som enten

importerer battericeller, som sammensættes til batterier, eller som importerer batterier, der anvendes og

markedsføres i egne produkter eller under eget varemærke. Der kan være tale om batterier til mindre elektro-

niske produkter og robotteknologi eller batterier til anvendelse som traktionsbatterier i arbejdskøretøjer, el-

ler stationære batterier til eksempelvis back-up-strømforsyning eller energilagring ifm. solcelleanlæg. Så-

danne erhvervsdrivende vil i forslagets forstand blive betragtet som batteriproducenter. Det vurderes på den

baggrund, at der er færre end 10 af denne type batteriproducenter i Danmark, men dette er stadig under af-

klaring.

Der er desuden danske virksomheder og institutter, der tester og afprøver batterier ift. batteriernes perfor-

mance, som ligeledes kan vurdere brugte batterier ift. genbrugelighed og ændret anvendelse af batterierne (2.

life).

Endelig er der affaldsoperatører, som står for indsamling og sortering af bærbare såvel som startbatterier,

traktionsbatterier og industrielle batterier. Der findes ikke danske genvindingsvirksomheder, som genvinder

sekundære råstoffer fra udtjente batterier.

På baggrund af analysen af de enkelte initiativer i Kommissionens konsekvensvurdering vurderes det forelø-

bigt, at forslaget kan medføre økonomiske og administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv på følgende

områder:

Batteriproducenter skal sikre:

at CO2-fodaftrykket af traktionsbatterier og industribatterier med en kapacitet på mere end 2 kWh

ledsages af teknisk dokumentation, der for hver batterimodel og -batch for hver fabrik, indeholder en

erklæring vedrørende CO2-fodaftryk

at batterierne skal mærkes med en QR-kode, som giver adgang til en række oplysninger

dokumentation for, at produktet er overensstemmelse med performance- og mærkningskrav

at industribatterier og traktionsbatterier, der markedsføres eller tages i brug, og hvis kapacitet er på

over 2 kWh, har en elektronisk registrering (et ’batteripas’).

10 Commission Staff Working Document Impact Assessment Report, SWD(2020) 335 final, Brussels, 10.12.2020

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

De erhvervsdrivende i forsyningskæde, herunder batteriproducenter, importører og distributører, der mar-

kedsfører genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med en kapacitet på over 2 kWh, er forpligti-

gede til:

at udarbejde en due diligence politik, dvs. en politik omkring sociale, etiske og miljømæssige forhold

ifm. udvinding af råstoffer til batteriproduktionen samt opbevare dokumentation for sin overhol-

delse af forpligtelserne til due diligence i forsyningskæden samt resultaterne af den tredjepartsverifi-

kation, der er udført af bemyndigede organer

indlæse oplysninger i et maskinlæsbart format i det elektroniske informationsudvekslingssystem (Sy-

stemet), som Kommissionen inden den 1. januar 2026 skal etablere. Systemet skal indeholde oplys-

ninger og data om industribatterier og traktionsbatterier med en kapacitet over 2kWh. Kommissio-

nen fastsætter yderligere detaljer bl.a. vedrørende dataformater, samt regler for at få adgang til at

dele, håndtere, udforske, offentliggøre og genbruge oplysninger og data i systemet.

Det er Regeringens vurdering, at de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser ved ovenstående

ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt, idet antallet af erhvervsdrivende, der bliver omfattet, endnu

ikke er afklaret, herunder særligt fsva. due diligence-ordningen. Der er desuden brug for yderligere afklaring

af, hvordan specifikke krav i due diligence-ordningen og omkostningen ved performance- og overensstem-

melsestestene udmøntes.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser fsva. skatter, afgifter, subsidier m.v.

Andre samfundsøkonomiske konsekvenser herunder beskæftigelse, arbejdsmarkedet og ligestilling

Kommissionens konsekvensvurdering omfatter ikke privatøkonomiske konsekvenser for borgerne. Generelt

er det vanskeligt at vurdere, men det antages, at en eventuel meromkostning for eksempelvis en producent

eller en importør vil blive afspejlet i batterienes pris, mens lavere omkostninger vil betyde en prisreduktion.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet og ligestilling.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark alene begrundet i de skærpede bin-

dende krav til indsamling og genanvendelse af udtjente batterier. Derudover vil forslaget for flere af initiati-

verne have en positiv virkning for det globale beskyttelsesniveau i form af reducerede CO2-emissioner, færre

humantoksiske stoffer i batterierne og et lavere ressourcetryk på ikke-fornybare ressourcer. Disse effekter

kan dog ikke kvantificeres og omregnes til et dansk beskyttelsesniveau.

Særlig konsekvenser for Grønland og Færøerne

Forslagets bestemmelser om due diligence for udvinding af råstoffer til batteriproduktion kan have konse-

kvenser for Grønland. Eventuelle konsekvenser er endnu ikke afklaret.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Batteriforeningen kommenterer udelukkende på regler for de bærbare batterier og tilslutter sig kravene om

bæredygtighed og performance for disse, samt udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har anerkendt,

at engangsbatterier er det bedste valg til visse anvendelser. Derudover er Batteriforeningen bekymret for for-

slagets høje indsamlingsmål for bærbare batterier, som de mener kan være vanskelige at nå, særligt med den

nuværende opgørelsesmetode. Batteriforeningen er derfor tilhænger af Kommissionens forslag om en opgø-

relsesmetode

baseret på ’batterier tilgængelige for indsamling’. Batteriforeningen understreger, at de ønsker

en affaldshåndtering, som er administrativ ubureaukratisk og tager udgangspunkt i en kommunal indsam-

ling. Endelig fremfører Batteriforeningen, at de er modstandere af krav om modulerede bidrag til de kollek-

tive ordninger.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Dansk Affaldsforening (DAF) opfordrer til, at der iværksættes en proces med de danske aktører, hvor den nye

tilgang til reguleringen af et produktområde kan drøftes. DAF anser både bæredygtigheds- og performance-

krav samt krav til affaldshåndteringen som meget detaljerede og påpeger, at det kan være et problem ift. at få

det til at passe med den praktiske udførelse og det øvrige nationale affaldshåndteringssystem. DAF påpeger

desuden, at brandfare ifm. indsamling af bærbare batterier ikke er tilstrækkeligt adresseret i forslaget, og fo-

reslår det udbygges med regler om særskilt indsamling af lithium-ion batterier. Desuden gør DAF opmærk-

som på, at definitionen af batterier til lette køretøjer ikke omfatter batterier til segways og løbehjul m.m., og

påpeger at der ikke er affaldshåndteringsmål for disse. Yderligere konstaterer DAF, at afrapporteringen af

indsamlede batterier kan foregå uden om producentansvaret, og at der stadig er mulighed for at eksportere

brugte batterier til oparbejdning uden for EU. Endelig nævner DAF, at Kommissionen tillægges store beføjel-

ser ved de mange delegerede retsakter, der skal udarbejdes.

Dansk Autogenbrug opfordrer til, at der i forbindelse med reglerne for producentansvar indtænkes person-

og trafiksikkerhed ved omgang med traktionsbatterier (batterier til elkøretøjer), herunder skadede eller mu-

ligvis skadede traktionsbatterier. Det foreslås at gennemføre følgelovgivning, der tager højde for de farer,

traktionsbatterier udgør i henseende til transport, håndtering og opbevaring. Dansk Autogenbrug opfordrer

desuden til at samtænke en ny batteriforordning med direktivet for udtjente køretøjer i forhold til eksempel-

vis terminologi og sikker håndtering af traktionsbatterier.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 2. marts 2021.

Batteriforeningen bakker op om det øgede kædeansvar. Batteriforeningen finder det vigtigt, at det fortsat er

muligt at gøre brug af den kommunale indsamling samt at forslaget adresserer problemerne omkring impor-

ten af batterier udefra. Batteriforeningen ønsker mere åbenhed omkring processer m.v. i genanvendelses- og

oparbejdningsindustrierne og er bekymrede for om forslaget vil resultere i for bureaukratiske dokumentati-

onskrav for virksomhederne. Endelig præciserer batteriforeningen, at de ønsker at opgørelsen af indsam-

lingsprocenten skal ske,

efter den beregningsmetode der er baseret på ’batterier tilgængelig for indsamling’,

fremfor den nuværende, som er baseret på markedsførte mængder.

Dansk Industri henstiller til, at man tager højde for proportionaliteten i forhold til de administrative byrder

for virksomhederne og udtrykker desuden bekymring for, om Kommissionen med forslaget ønsker at undgå

almindelige standardiseringsarbejder og procedurer og i stedet overgå til tekniske specifikationer udarbejdet

af Kommissionen ved Joint Research Center.

Rådet for Grøn Omstilling mener, der skal være krav til, at batteriet altid skal kunne tages ud af udstyret, og

ikke kun hvis batteriets levetid er kortere end udstyrets. Dette skal ske af hensyn til genbrug og genanven-

delse og muligheden for adskillelse af produktet. Rådet for Grøn Omstilling mener, at der bør været et forbud

mod eksport af batteriaffald ud af EU. Alternativt bør forbuddet dække ikke-OECD-lande. Rådet for Grøn

Omstilling finder det ikke tilstrækkeligt med en restriktion om, at udtjente batterier, som eksporteres til gen-

vinding i lande uden for EU, kun kan medregnes til at opfylde forpligtigelser i forhold til genvindingseffekti-

viteter og mål, såfremt det kan dokumenteres, at genvindingen er sket under tilsvarende forhold som anført i

forslaget. Rådet for Grøn Omstilling mener endvidere, at det bør præciseres, at reparation og genbrug af bat-

terier er en vigtig strategi, som om muligt skal foretrækkes frem for genanvendelse. Endelige finder Rådet for

Grøn Omstilling, at kravene til grønne indkøb bør skærpes, så det reelt underbygger en bæredygtig omstilling

–

f.eks. krav til at batterier om muligt skal kunne: 1) genbruges/repareres; eller 2) genanvendes i prioriteret

rækkefølge.

Danmarks Naturfredningsforening bakker op om bemærkningerne fra Rådet for Grøn Omstilling, idet man

særligt betoner vigtigheden af grønne indkøb.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har på de indledende møder generelt udtrykt støtte til formål og indhold af forsla-

get. Dog har flere af de medlemslande, Danmark normalt sammenligner os med, udtrykt bekymring for at

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

forslaget er udformet som en forordning og udelukkende har ophæng i EU-traktatens art. 114 om totalhar-

monisering. Dette gælder særligt ift. regulering af affaldsområdet, hvor der i dag eksisterer regler for udvidet

producentansvar med ophæng i Traktatens art. 191, som giver medlemslandene bedre muligheder for at til-

passe forslagets affaldsregler til nationale forhold.

Ligeledes har flere medlemslande givet udtryk for, at det er væsentligt at have klart definerede kategorier af

batterier, særligt ift. dataindsamling og affaldshåndtering.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning om batterier og udtjente batterier velkomment som

grundlag for drøftelse af en mere omfattende reguleringen af batterier på EU-niveau. Forslaget kan bidrage

til både miljø- og klimagevinster samt til omstillingen til en cirkulær økonomi, øget vækst, jobskabelse og for-

syningssikkerhed i Europa, gennem øget genanvendelse, mindsket deponering og forøget ressourceeffektivi-

tet og mindre CO2-udledning. I den forbindelse finder regeringen det vigtigt, at batteriforordningen under-

støtter en omkostningseffektiv grøn omstilling, herunder gennem elektrificering. Det gælder blandt andet i

forbindelse med omstillingen af vejtransporten til nulemissionskøretøjer, hvor batterier spiller en vigtig rolle,

hvilket vil afstedkomme en stigende efterspørgsel efter batterier.

Regeringen støtter i udgangspunktet forslagets ambitioner vedrørende:



Krav om bæredygtig produktion og sikkerhedskrav til batterier

Krav om mærkning og information

Overensstemmelses procedurer og institutioner

Krav til erhvervsdrivende i værdikæden herunder krav om due diligence (rettidig omhu)

Udvidet producentansvar for batterier

Elektronisk informationsudveksling og batteripas

Fællesmarkedsovervågning og kontrol af batterier fra ikke-EU-lande

Offentlige grønne indkøb

Regeringen lægger vægt på, at udfordringerne med oprindelsen af råstofferne og de dermed forbundne miljø-

mæssige og sociale risici adresseres. Regeringen støtter, at der indføres due diligence-krav i forsyningskæder

for så vidt angår råstoffer til elbilbatterier og større industribatterier. De administrative omkostninger for

erhvervsdrivende skal også tages i betragtning ved udformningen af kravene med henblik på at opnå et afba-

lanceret system uden uforholdsmæssige administrative byrder. Regeringen finder det positivt, at kravene

bygger på internationalt anderkendte due diligence-retningslinjer,

herunder særligt OECD’s retningslinjer

for Multinationale Virksomheder samt ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksom-

heder og socialpolitik. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at kravene for så vidt muligt justeres, så de er

sammenfaldende med generelle krav om due diligence.

Regeringen finder det væsentligt, at forordningens detaljering af minimumskravene for det udvidede produ-

centansvar for batterier ikke hindrer, at det kan sammentænkes og koordineres med øvrige producentan-

svarsordninger, herunder særligt producentansvaret for elektronik, således at forpligtelserne kan opfyldes

miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Regeringen finder som udgangspunkt, at nogle dele af forslaget, som omhandler affaldsområdet, der er af-

hængig af den nationale infrastruktur med fordel kunne hjemles i TEUF art. 192. Regeringen afventer i den

forbindelse en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste.

Regeringen hilser genbrug, ændret anvendelse og reformering af større batterier velkommen, idet det kan

bidrage til at fremme den cirkulære økonomi. I den forbindelse finder Regeringen det væsentligt, at forord-

ningen sikrer, at data om batteriernes tilstand gøres tilgængelige for de personer, der enten skal erhverve el-

ler reparere batteriet.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Regeringen finder det væsentligt, at målene for indsamling, genanvendelse og indhold af genanvendt materi-

ale i nye batterier er ambitiøse, så de kan bidrage til lukkede ressourcekredsløb og fremme Europas uaf-

hængighed af ressourcer, som er udvundet under socialt, etisk og miljømæssigt uacceptable forhold.

Regeringen finder det yderligere væsentligt, at kategoriseringen af batterier er så simpel og konsistent, at det

ikke giver anledning til tvivl om kategorisering i henholdsvis markedsføring og affaldshåndtering, således at

fejlsortering i affaldsledet og dermed fejl i indberettede affaldsmængder minimeres. Dette har særligt betyd-

ning for, at producenterne

–

og dermed Danmark som helhed

–

kan dokumentere, at affaldsmålene opfyldes.

Regeringen finder, at der skal være en entydig definition af de aktører, som er involveret i batteriværdikæ-

den. Dermed sikres, at ansvarsfordelingen og informations- og dokumentationsforpligtigelser kan placeres

på de rette aktører.

Regeringen vurderer, at der specifikt i forhold til forordningens sikkerhedskrav udestår en nærmere præcise-

ring og afklaring af rækkevidden af de fysisk-mekaniske sikkerhedskrav. Disse krav er ikke beskrevet i kapit-

let netop omhandlende sikkerhedskrav (med undtagelse af stationære batterier), men alene refereret til i ud-

kastets artikel 4, stk. 2. Regeringen finder, at disse sikkerhedskrav, som bl.a. skal sikre, at der ikke opstår

brandfare eller lignende, ikke kun bør omfatte de stationære batterier, men også bør omfatte alle andre batte-

rier, dog med undtagelse af bærbare batterier til almindelig anvendelse.

Regeringen finder, at det er nødvendigt med en række informations- og dokumentationsforpligtelser for at

kunne etablere og vedligeholde en cirkulær økonomi for batterier, såvel som for andre produkttyper. For at

forpligtelserne ikke skal blive en uoverstigelig byrde for erhvervslivet og myndigheder, er det væsentligt at

etablere datasystemer, som underbygger disse forpligtelser. I den forbindelse hilser Regeringen forslaget om

mærkning med brug af digital teknologi som fx QR-koder på batterierne velkomment, da mærkning med

brug af digital teknologi vil kunne referere til en del af den information, der skal indsamles og deles om batte-

rierne. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at information og data gøres lettilgængelig, maskin-

læsbar og interoperabel gennem brug af åbne standarder. Der er dog samtidig vigtig at sikre, at kravene om

mærkning i batteriforordningen hænger sammen med mærkningskrav og øvrige krav til information om pro-

dukter, som findes i anden lovgivning. Det bør herunder sikres, at mærkningen hænger sammen med eventu-

elle øvrige digitale løsninger om informationsoplysning, som er under udvikling. Herunder vil regeringen ar-

bejde for, at en erhvervsdrivende så vidt muligt kun skal anvende én QR-kode eller anden digital løsning til at

oplyse alle krav, som gælder på tværs af lovgivning.

Regeringen støtter anvendelsen af ”ny metode” til udvikling af harmoniserede standarder for batterier i regi

af det europæiske standardiseringssystem og med tæt inddragelse af interessenter. Regeringen finder, at for-

slagets artikel 16, hvormed Kommissionen kan anvende gennemførelsesretsakter til at definere tekniske spe-

cifikationer for batterier som alternativ til ”ny metode” og harmoniserede standarder, kun bør tages i brug

som en absolut nødløsning.

På alle punkter gælder, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende kortlægning af

forslagenes konkrete implikationer. Dette forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af forslaget i

Rådets arbejdsgruppe.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 29. januar 2021.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Grønning af Det europæiske semester

KOM-dokument foreligger ikke

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Resumé

Grønningen af det europæiske semester er på

den uformelle videokonference for EU’s miljøministre

den 18.

marts 2021 til udveksling af synspunkter. Det europæiske semester indledes hvert år med offentliggørelsen

af Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (ASGS) året forinden. Genopretningsplanerne un-

der genopretningsfaciliteten vil i 2021 være landenes primære planer til EU om økonomisk-politiske tiltag.

Formandskabet ønsker en drøftelse af om

gennemførelsen af genopretningsplanerne er tilstrækkelig til at

sikre en grøn omstilling. Derudover ønsker formandskabet en drøftelse af, hvordan genopretningsplanerne

kunne styrkes og ses i sammenhæng med EU’s budget. Og

desuden ønskes en drøftelse af, hvordan man kan

styrke en yderligere integration af miljø- og klima i det europæiske semester.

Regeringen støtter Kommis-

sionens fokus på bæredygtig vækst i den årlige strategi for bæredygtig vækst, og at der i genopretningspla-

nerne sættes fokus på den grønne omstilling.

Regeringen støtter, at EU’s flerårige

finansielle ramme og

genopretningsinstrumentet skal understøtte indfrielsen af EU’s klimamål. Fra dansk side ses genopret-

ningsmidlerne som en unik mulighed for at understøtte en grøn genopretning i EU. Drøftelsen har isoleret

set ingen juridiske, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Formandskabet samler op på

drøftelserne og overbringer til Det europæiske råd ift. den videre proces.

Baggrund.

Det europæiske semester indledes hvert år med offentliggørelsen af Kommissionens årlige strategi for bære-

dygtig vækst (ASGS) året forinden. Offentliggørelsen af strategien for bæredygtig vækst den 17. september lå i

år tidligere end normalt (ASGS’en offentliggøres normalt i november), da Kommissionen med strategien for

2021 ønskede at præsentere sine overordnede prioriteter for den økonomiske politik i EU forud for EU-lande-

nes offentliggørelse af genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten (kan indsendes fra 15. oktober

2020 og frem til 30. april 2021). Genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten vil i 2021 være lande-

nes primære planer til EU om økonomisk-politiske tiltag.

Kommissionens vurderinger af genopretningsplanerne erstatter i 2021 Kommissionens

landerapporter.

Kom-

missionen vil fortsat offentliggøre dybdegående analyser for lande med risici for makroøkonomiske ubalancer.

De dybdegående analyser offentliggøres sammen med Kommissionens vurderinger af landenes Stabilitets- og

Konvergensprogrammer, som EU-landene skal offentliggøre inden udgangen af april. Kommissionen frem-

lægger ikke udkast til landespecifikke anbefalinger i 2021 for de lande, som vælger at indsende genopretnings-

planer, men vil fremlægge en form for anbefaling vedr. landenes finanspolitik.

Som et led i semesterprocessen er der på rådsmødet (miljø) i marts en årlig drøftelse af semesterets priorite-

ter ift. miljø- og klimapolitiske prioriteter.

Regeringen er i færd med at forberede sin fremsendelse af den danske genopretningsplan til Kommissionen.

Formål og indhold

I Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021, fastholdes prioriteterne fra 2020 for det øko-

nomiske samarbejde i 2021. Kommissionen fastlægger således følgende prioriteter for det økonomiske sam-

arbejde i 2021: bæredygtighed, produktivitet og digitalisering, social retfærdighed og makroøkonomisk stabi-

litet.

Med Kommissionens strategi for bæredygtig vækst er målet at fremme bæredygtig konkurrencedygtighed i

EU. Fsva. bæredygtighed fremhæver Kommissionen, at genopretningen efter COVID-19-krisen giver mulig-

hed for at accelerere overgangen til klimaneutralitet senest i 2050. EU-landenes genopretningsplaner skal

understøtte aftalerne om, at mindst 30 pct. fra den flerårige finansielle ramme og EU’s genopretningsinstru-

ment, herunder mindst 37 pct. fra EU’s genopretningsfacilitet, skal målrettes

klimamæssige tiltag, målet om

klimaneutralitet senest i 2050 og EU’s opjusterede klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktion af driv-

husgasudledninger i forhold til 1990-niveau. Alle udgifter skal være i overensstemmelse med Parisaftalen og

princippet

om ”do no

significant

harm”, så midlerne må ikke være i modstrid med klimamålsætningerne og

den grønne omstilling.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Genopretningsfaciliteten indebærer, at der kan gives finansiel assistance til landene i form af direkte støtte

(tilskud) og/eller udlån. Direkte støtte tildeles på basis af en fordelingsnøgle og skal ikke tilbagebetales af det

land, som modtager støtten. Lån skal tilbagebetales af det land, som modtager støtten. Den samlede finan-

sielle assistance fra genopretningsfaciliteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser), heraf 312,5 i

direkte støtte og 360 i lån.

Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten i form af direkte

støtte og/eller udlån. Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten, skal

udarbejde en genopretningsplan.

Genopretningsplanerne, som skal fremlægges af landene, skal bl.a. bidrage til grøn omstilling, hvor mindst

37% af midlerne til et lands plan skal anvendes.

Formandskabet ønsker på den uformelle videokonference for EU’s miljøministre en drøftelse af om

gennem-

førelsen af genopretningsplanerne er tilstrækkeligt til at sikre en grøn omstilling, hvordan genopretningspla-

nerne kan styrkes og ses i sammenhæng med EU’s budget, samt hvordan man kan styrke en yderligere inte-

gration af miljø- og klima i det europæiske semester.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser

Drøftelsen har ingen konkrete juridiske, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 2. marts 2021

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det vigtigt, at Danmark arbejder for, at semesteret og genop-

retningsplanerne både understøtter klimamål og miljømål. Det er en del af reguleringen og en del af den vej-

ledning, som Kommissionen er kommet med. Det er i den sammenhæng også vigtigt, at de danske genopret-

ningsplaner også understøtter biodiversitet. DN støtter endvidere 92-gruppens synspunkter.

92-gruppen finder det vigtigt, at integrationen af klima, miljø og biodiversitet sker i den europæiske politik.

Og det er meget positivt, at Danmark også har den linje både i forhold til

EU’s politik og

de konkrete genop-

retningsplaner. 92-gruppen udtrykker anerkendelse af, at det bevæger sig i den rigtige retning. Det er imid-

lertid også vigtigt, at de ikke-

grønne dele af genopretningsplanerne lever op til princippet om ’do no harm’.

Dvs., at man skal fremme det grønne, men også udfase ikke miljøvenlige subsidier. 92-gruppen mener, at der

skal være fokus på begge dele. Man støtter

endvidere DN’s synspunkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den 6. november 2020 vedtog Rådet konklusioner om strategien for bæredygtig vækst, der generelt støttede

prioriteterne og budskaberne i strategien

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens fokus på bæredygtig vækst i den årlige strategi for bæredygtig vækst.

Regeringen støtter, at EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrumentet

fokuseres på bl.a. den

grønne omstilling. Det er vigtigt, at den grønne omstilling tænkes ind som en tværgående prioritet, og at der

fsva. de midler, der allokeres til klimarelaterede tiltag, også er fokus på at sikre, at de har en faktisk klimaef-

fekt. Fra dansk side ses genopretningsmidlerne som en unik mulighed for at understøtte en grøn genopret-

ning i EU, hvilket vil bidrage til vækst og beskæftigelse.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-klimatilpasningsstrategi

KOM(2021) 82

Resumé

Kommissionen har den 24. februar 2021 offentliggjort en ny EU-klimatilpasningsstrategi. Strategien byg-

ger videre på den eksisterende EU klimatilpasningsstrategi fra 2013, som blev evalueret i 2018. Strategien

skal fortsætte med at hjælpe alle dele af samfundet både indenfor og uden for EU med at forbedre data og

viden om klimapåvirkninger, styrke planlægning og klimarisikostyring og fremskynde handling og finan-

siering ift. klimatilpasning. Den nye strategi sigter på at understøtte visionen om et klimarobust EU i 2050,

som er indskrevet i den

foreslåede klimaforordning (EU’s klimalov). Strategien beskriver, hvordan Kom-

missionen agter at understøtte medlemsstaterne i at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer med hen-

blik på, at EU samlet set skal være klimatilpasset og klimarobust i 2050. Dette indebærer, at EU i 2050 sig-

ter mod klimaneutralitet, samt at have styrket sin klimatilpasningskapacitet og minimeret sårbarheden

over for klimapåvirkninger i overensstemmelse med Parisaftalen og den foreslåede europæiske klimalov.

Strategien peger på medlemsstaterne som de implementeringsansvarlige og opregner en række initiativer

fra Kommissionens side med sigte på at understøtte medlemsstaternes klimatilpasning. Derudover sigter

strategien på at styrke EU’ og medlemsstaternes internationale multi-

og bilaterale samarbejde med lande

uden for EU. Strategien har fire hovedmål: 1. at forbedre og dele data og viden om klimapåvirkninger og

tilpasningsløsninger, 2. at understøtte en systemisk tilgang til klimatilpasning gennem forbedret integra-

tion af klimatilpasning i politikker, planer og finansielle instrumenter, 3. at accelerere og fremskynde im-

plementering af tilpasningsløsninger og indsatser i EU, og 4. at styrke internationalt samarbejde om kli-

matilpasning på globalt plan. EU's klimatilpasningsstrategi har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU's bud-

get. Strategien har ikke sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen byder

strategien velkommen som et oplæg til at støtte medlemsstaternes arbejde med at klimatilpasning. Rege-

ringen bifalder en samlet EU-strategi, som bidrag til en sammenhængende tilpasningsindsats i EU og til et

klimarobust EU.

Baggrund

Kommissionen har den 24. februar 2021 offentliggjort en ny EU-klimatilpasningsstrategi. Strategien blev an-

nonceret i forbindelse med Kommissionens grønne pagt (European Green Deal), og er del af bestræbelserne

på at øge EU's klimaambition om en emissionsreduktion på minimum 55 % i 2030 og klimaneutralitet og

klimarobusthed i 2050. Den kommende EU-klimaforordning (såkaldte klimalov) skal bidrage til sikre ram-

merne for fremskridt med at nå det globale klimatilpasningsmål, der er fastlagt i artikel 7 i Parisaftalen. Kli-

maforandringerne vil dog fortsat skabe betydelige problemer i og uden for Europa på trods af en omfattende

reduktion af udledning af drivhusgasser frem mod en klimaneutralitet. Klimatilpasningsstrategien er desig-

net til at understøtte opfyldelsen af målet for et klimarobust Europa i 2050.

Strategien bygger videre på den eksisterende EU tilpasningsstrategi fra 2013, som blev evalueret i 2018.

Formål og indhold

EU's klimatilpasningsstrategi sigter mod at hjælpe EU-institutioner, medlemsstater, virksomheder, organisa-

tioner, internationale partnere og borgere.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Den nye strategi har som mål at realisere 2050-visionen om et klimarobust EU ved at bidrage til at gøre kli-

matilpasning i medlemsstaterne: 1. smartere, 2. mere systemisk og 3. hurtigere samt at øge EU’s internatio-

nale indsats for klimatilpasning. Dette betyder, at EU i 2050, både sigter mod klimaneutralitet, og mod at

have styrket sin klimatilpasningskapacitet og minimeret sårbarheden over for klimapåvirkninger i overens-

stemmelse med Parisaftalen og den foreslåede europæiske klimalov.

Strategien understreger, at klimapåvirkningerne allerede kan mærkes i dag. Globale og europæiske tempera-

turer har gentagne gange slået rekorder i de seneste år. På trods af hvad EU og medlemsstaterne gør for at

afbøde klimaforandringerne, så vil de have konsekvenser i hele Europa de kommende årtier. Klimaændrin-

gerne øger forekomsten af ekstreme vejrhændelser betydeligt. Dette spænder fra hidtil usete skovbrande og

hedebølger, mere ødelæggende tørke i Middelhavsområdet, fremskyndet erosion ved Atlanterhavskysten, til

mere alvorlige oversvømmelser, decimerede skove og hyppigere alvorlige skader på Europas kyster og kyst-

samfund.

For EU som helhed er de nuværende økonomiske tab som følge af vejr og klimarelaterede hændelser (fx ved

skovbrande, oversvømmelser, tørke og skader på mennesker) opgjort til gennemsnitligt 12 mia. EUR om året.

Analyser viser, at hvis den globale opvarmning stiger med 1,5°C vil det føre til årlige tab på mindst 40 mia.

EUR om året (0,3% af BNP), mens en opvarmning på 3°C resultere i årlige tab på mindst 170 mia. EUR

(1,36% af BNP).

Strategien understreger, at klimatilpasning handler om at forstå klimaforandringerne og planlægge og

handle derudfra for at forhindre og minimere virkningerne og adressere deres konsekvenser. Fordelene ved

klimatilpasning handler både om undgå skader på mennesker, beskytte naturen og biodiversiteten og materi-

elle tab. Men klimaforandringerne forekommer også i andre dele af verden på flere måder, som påvirker Eu-

ropa, såsom gennem handel og forsyningskæder, spredning af infektioner, trusler mod international sikker-

hed eller migration.

EU har allerede handlet for at øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne med klimatilpas-

ningsstrategien fra 2013 og den gennemførte evaluering i 2018. Den nye strategi vil bygge på erfaringer her-

fra. Den øger ambitionerne og udvider strategien til at dække nye områder samt sætter mere fokus på at un-

derstøtte handling og implementering.

Strategien sigter mod at realisere visionen for et klimatilpasset EU i 2050 indenfor 4 områder som skal gøre

klimatilpasningen smartere, mere systemisk, hurtigere og intensivere den internationale indsats

Smartere klimatilpasning: forbedring af viden og styring af usikkerhed

På trods af fremskridt, så er der fortsat mangel på viden om klimatilpasning. Klimaforandringerne med-

fører en række farer bredt i samfundet. Derfor er det nødvendigt med en stor videnbase for at kunne

informere om konsekvenserne og hvad der kan gøres. Strategien skal således bidrage til mere forskning

og digitalisering, som skal kobles til beslutningsprocesser for både regeringer, borgere og virksomheder.

På trods af, at en stor og stigende mængde data om klima og klimatilpasning er frit tilgængeligt, er data

ofte ikke gode nok til at det fører til konkrete handlinger eller politisk beslutningstagning. Der er brug

for yderligere data og statistikker som er rettidige, nøjagtige, tilgængelige og brugervenlige. Myndighe-

der, borgere og virksomheder har brug for klimatilpasningsdata om risiko og tab for at træffe korrekt-

informerede beslutninger om investering i klimatilpasning.

Mangel på adgang til konkrete og brugbare løsninger er en af de største barrierer for klimatilpasning.

Den nye strategi skal mobilisere yderligere støtte til fx udvikling af bedre økonomiske modeller for virk-

ningerne af klimaforandringerne, sektorforbindelser og deres (økonomiske og ikke-økonomiske) om-

kostninger, en dybere forståelse af sundheds- og miljøpåvirkninger og fremme innovativ anvendelse af

klimadata. Der er en stigende efterspørgsel på at oversætte klimadata og information til konkrete værk-

tøjer og løsninger, som beslutningstagere kan benytte til at sikre handling og investering i klimatilpas-

ning.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

For at gøre klimatilpasningsindsatsen smartere vil Kommissionen ifølge strategien blandt andet:



Bidrage til forskning gennem Horizon Europe, Digital Europe, Copernicus og EMODnet



Forbedre og dele 'state of the art' om tilpasningsmodeller, risikovurdering og beslutningsstøt-

teværktøjer



Fremme og støtte brugen af Risk Data Hub til registrering og indsamling af klimarelaterede

data om risiko og tab.



Sammen med forsikringsbranchen udforske de bedste måder til indsamling af ensartede data

om skader, tab og forsikring ift. klimatilpasning.



Udvide anvendelsesområdet for offentlig adgang til miljøoplysninger i INSPIRE-direktivet til

også at omfatte data om klimarelaterede risici og tab.



Opdatere og udvide Climate-ADAPT som kilde til viden om klimapåvirkninger og tilpasning



Etablere et europæisk klima- og sundhedsobservatorium under Climate-ADAPT.

Mere systemisk klimatilpasning: Støtte politikudvikling på alle niveauer og sektorer:

Klimaændringerne har omfattende konsekvenser på tværs af sektorer og på alle niveauer (lokalt, regio-

nalt, nationalt), og klimatilpasningsindsatsen bør være systemisk.

Kommissionen vil fortsat aktivt integrere overvejelser om klimamodstandsdygtighed inden for relevante

politikområder, der gælder for både den offentlige og den private sektor. Dette vil strække sig ud over

flere sektorer, herunder landbrug, infrastruktur og forsikring. Den opdaterede klimatilpasningsstrategi

har i forhold til den systemiske tilgang tre tværgående prioriteter: 1) planlægning og lokal handling; 2)

indarbejde klimatilpasning og -risici i den finanspolitiske planlægning; 3) naturbaserede løsninger til

klimatilpasning.

Planlægning og lokal handling: Der ønskes at fremme lokale klimatilpasningsstrategier. Nationale, regi-

onale og lokale myndigheder bør videreudvikle eksisterende strategier, hvortil Kommissionen tilbyder

støtte til gennemførelse af EU's politikker for klimatilpasning gennem tekniske supportinstrumenter.

Hertil er overvågning, rapportering og evaluering afgørende for at fastlægge en robust baseline, som

fremskridt med hensyn til tilpasning måles med. Gennemførelsesforordningen om forvaltning af energi-

unionen og klimaindsatsen fastlægger allerede strukturen, formatet, indsendelsesprocesser og gennem-

gang af klimatilpasningsoplysninger rapporteret af medlemsstaterne.

Lokalområderne er grundlaget for klimatilpasning, som strategien og EU skal bidrage til gennem finan-

siel støtte blandt andet via de europæiske struktur- og investeringsfonde, den fælles landbrugspolitik,

LIFE-programmet og genopretningspakken som følge af COVID-19.

Strategien skal bidrage til at styrke EU's borgmesterpagt for klima & energi og den globale borgmester-

pagt i form af direkte assistance til at hjælpe med at udvikle og implementere klimatilpasningsstrategier

og planer.

Indarbejde klimatilpasning og -risici i den finanspolitiske planlægning: De nationale finanspolitiske

rammer i EU-landene inkluderer kun i begrænset omfang planlægning og risikostyring ift. klimaforan-

dringerne og naturkatastrofer. Afhjælpning og genopbygning efter ekstreme vejrhændelser vil øge de

offentlige udgifter, herunder kompensation for uforsikrede tab. Virkningerne på produktionskapacite-

ten kan have en negativ indvirkning på den økonomiske vækst.

Strategien opfordrer medlemsstater til at indarbejde katastrofestyring i budgetplanlægning og instituti-

onelle ordninger. Økonomisk og finanspolitisk modstandsdygtighed ift. klimaforandringerne og eks-

treme vejrhændelser kræver inddragelse af en række sandsynlige klimascenarier i den økonomiske poli-

tik. Sunde risikovurderinger bør vurdere virkningen og sandsynligheden for plausible klimaforandrings-

scenarier. Klimatilpasning og -modstandsdygtighed er også integreret i

EU’s genopretningsindsats som

følge af COVID-19, som blandt anden forventes at understøtte investeringer og planer for at forbedre

klimaresistens i hele EU.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Naturbaserede løsninger: Klimaforandringerne påvirker i høj grad levesteder for dyr og planter. Klima-

forandringer vil føre til direkte og indirekte forandringer af økosystemer i form af naturlige vegetation

og af habitater, herunder skovtyper og biodiversitet i hele Europa.

2013-strategien har ligeledes haft fokus på at fremme naturbaserede løsninger til klimatilpasning, som

har flere sidegevinster fx genopretning af naturområder, beskyttelse mod oversvømmelser, forhindring

af skovbrande og køling af byer. Økosystemer i god stand er mere modstandsdygtige over for klimaæn-

dringerne og giver naturen plads til at tilpasse sig, som ligeledes er til fordel for menneskers klimatil-

pasning.

En vigtig del af EU's klimatilpasningsstrategi er naturbaserede løsninger og tilgange til klimatilpasning,

også kaldt blå eller grønne infrastrukturer, som ofte er multifunktionelle og helhedsorienterede, som

leverer flere fordele for naturen mv. Som del af strategien skal naturbaserede løsninger og deres fordele

kvantificeres yderligere og kommunikeres ud til beslutningstagere og praktikere for at udbrede og for-

bedre deres anvendelse.

Naturen, vandressourcer, skove og landbrugsafgrøder udgør kritiske funktioner, som samfundet er af-

hængige af, såsom rent drikkevand, kulstofbinding, fødevarer, træ- og skovprodukter, friluftsmulighe-

der og levesteder. Sikring af at vand, skove og landbrug kan modstå et skiftende klima er afgørende for

klimatilpasningen af samfundet.

For at gøre klimatilpasningsindsatsen mere systemisk vil Kommissionen ifølge strategien blandt andet:



Stimulere mellem medlemsstater regionalt og på tværs af grænser.



Opgradere klimatilpasningsovervågning, rapportering og evaluering gennem udvikling af har-

moniserede rammer for standarder og indikatorer



Øge støtten til planlægning og implementering af lokal klimatilpasning og lancere en tilpas-

ningsstøttefacilitet under EU's borgmesterpagt



Udvikle metoder til at måle den potentielle indvirkning af klimarelaterede risici på de offentlige

finanser, udvikle værktøjer og modeller til klimastresstest og deltage i drøftelser med medlems-

staterne om bedre hensyntagen til klimaforandringer i national rapportering og finanspolitiske

rammer



Sammen med medlemsstaterne udforske og drøfte mulige handlinger til at dæmpe den finans-

politiske indvirkning af klimarelaterede begivenheder og reducere finanspolitiske bæredygtig-

hedsrisici



Fortsætte med at tilskynde og hjælpe medlemsstaterne med at implementere naturbaserede løs-

ninger gennem vurderinger, vejledning, kapacitetsopbygning og EU-finansiering.

Hurtigere klimatilpasning

For at fremskynde klimatilpasning er der behov for ressourcer. EU øgede udgiftsmålet til klimaindsat-

sen til 30% i budgettet for 2021-2027, hvor klimatilpasning indgår som en nøglekomponent. En yderli-

gere styrkelse under Den Europæiske Socialfond vil frigøre midler til at beskytte de mest sårbare områ-

der. Det vurderes dog fortsat, at der i EU er et yderligere finansieringsbehov for investeringer i klimatil-

pasning. Den Europæiske Investeringsbank meddelte i sin nye klimakøreplan fuld støtte til EU's nye

tilpasningsstrategi, som vil blive nærmere beskrevet inden udgangen af 2021. EIB vil sikre, at alle de

operationer, den understøtter, er klimasikre og aktivt forfølger investeringsmuligheder i udvikling og

implementering i klimatilpasning.

Fremskyndelse af handling og investeringer i klimatilpasningsløsninger: Mangel på adgang til konkrete

og brugbare løsninger er en af de største barrierer for klimatilpasning. Strategien vil have fokus på at

fortsætte med at indsamle viden, hvor der mangler viden i dag. Herunder gennem forsknings- og inno-

vationsaktiviteter bl.a. under Horizon 2020 og dens efterfølger Horizon Europe. Kommissionen vil

blandt andet bidrage med at udbrede viden og løsninger om modstandsdygtigere afgrøder, træsorter og

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

vegetationer i områder påvirket af klimaforandringerne. Strategien vil fortsætte med at fremme og til-

skynde til private investeringer i klimatilpasning ift. den fornyede strategi for bæredygtig finansiering

og EU's taksonomi.

Nedbringelse af klimarelaterede risici: Investering i modstandsdygtig og klimatilpasset infrastruktur

betaler sig. Infrastruktur varer ofte i mange årtier, men meget af den eksisterende infrastruktur er

endnu ikke tilpasset. For at minimere risikoen for katastrofer og sikre omkostningseffektiv infrastruktur

bør infrastrukturinvesteringer ligeledes være tilpasset og parat til klimaforandringerne.

Fremadrettet skal metoder til klimatilpasning forbedres yderligere og anvendes til at tackle den eksiste-

rende infrastrukturs klimamodstand. Kommissionen vil fortsætte med at udarbejde og opdatere vejled-

ninger til klimatilpasning af store infrastrukturprojekter og udvide til eksisterende infrastruktur samt

fremme brugen selv om infrastrukturen ikke er EU-finansieret.

Strategien opfordrer ligeledes til en klimatilpasning af Europas bygninger. Ekstremt vejr og klimaforan-

dringer kan beskadige bygninger og deres afbødningspotentiale, f.eks. solpaneler eller varmeisolering.

Bygninger kan dog også bidrage til klimatilpasning fx ved at forsinke vand fra skybrud og reducere den

urbane varmeø-effekt med grønne tage og vægge. Kommissionen vil undersøge mulighederne for bedre

at forudsige klimainduceret stress på bygninger og at integrere klimaresistensovervejelser i opførelse og

renovering af bygninger.

Nedbringe områder som ikke er forsikrede: En række områder og mennesker i EU er ikke tilstrækkelige

forsikrede i tilfælde af klimarelaterede katastrofer. Antallet af ikke-forsikrede vurderes at ville vokse og

ses ofte i områder som er de mest udsatte for klimapåvirkninger. Et groft skøn viser, at en stigning i for-

sikringsdækning på 1 pct. kan reducere de globale omkostninger ved klimarelaterede katastrofer for

skatteydere eller regeringer med 22 pct.

Sikring af tilgængelighed og bæredygtighed af ferskvand: Sikring af at ferskvand er tilgængeligt på en

bæredygtig måde, er grundlæggende for klimatilpasningsindsatsen. Vand understøtter mange sektorer

af økonomien, og adgang til drikkevand er et grundlæggende menneskeligt behov. Men voldsom regn og

oversvømmelser kan have ødelæggende virkninger på samfund og infrastruktur. Europa står i stigende

grad over for situationer med enten for meget eller for lidt vand. Smart og bæredygtig vandforbrug kræ-

ver tilpasninger i alle sektorer. Kommissionen vil prioritere dette gennem et øget engagement i den fæl-

les gennemførelsesstrategi for Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektiverne.

Naturbaserede løsninger er særligt velegnede til klimatilpasning og beskyttelse af ferskvand. Klimaæn-

dringer forværrer udfordringen med at dele vandressourcer og kræver tættere samarbejde mellem til-

pasningsindsatser og vandforvaltningsmyndigheder- og sektor.

Strategien har ligeledes fokus på at reducere vandforbruget kraftigt. Kommissionen vil bl.a. fremme en

bredere anvendelse af tørkeforvaltningsplaner, foranstaltninger til at øge jordens tilbageholdelseskapa-

citet og sikkert vandgenbrug. Kommissionen foreslår at tackle forbedring af vandeffektivitet og genbrug

ved at hæve kravene til produkter, der er underlagt miljøvenligt design og energimærkning, energipro-

duktion, boliger og bygninger og landbrug, og vil se på, hvordan man kan forbedre vandbesparelser i

industrianlæg. Med strategien skal Kommissionen og medlemsstaterne også fremme overgangen til

vandbesparende teknologier og fremgangsmåder ved at fastsætte en pris, der afspejler vandets værdi

korrekt.

Klimaændringer truer ligeledes vandkvaliteten. En stabil og sikker forsyning af drikkevand er af største

betydning og indgår i strategien. Klimaforandringerne vil øge risikoen for forurening af ferskvand. Der-

for bør klimaeffekterne indgå i risikoanalyserne af drikkevandforvaltningsplanerne og der bør ske vide-

reudvikling af vandovervågningsteknologier.

For at sikre en hurtigere klimatilpasningsindsats vil Kommissionen ifølge strategien blandt andet:



Gennemføre den planlagte Horizon Europe-mission om klimatilpasning.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21



Integrere klimatilpasning i opdateringen af Natura 2000 og vejledninger i klimaforandringer og

i den kommende skovstrategi.

Adressere skybrudshåndtering og håndtering af overfladevand i byområder i den kommende

revision af Byspildevandsdirektivet.

Videreudvikle EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter til klimatilpasning.

Udvikle en EU-dækkende klimarisikovurdering og styrke klimahensyn i EU's katastrofeforebyg-

gelse og

–styring.

Øge samarbejdet med standardiseringsorganisationer til klimasikre standarder og udvikle nye

til klimatilpasningsløsninger.

Støtte integrationen af klimaovervejelser i kriterierne for opførelse og renovering af bygninger

og kritisk infrastruktur.

Hjælpe med at reducere vandforbruget ved at hæve vandbesparelseskravene for produkter, til-

skynde til vandeffektivitet og besparelser, og ved at fremme en bredere anvendelse af tørkefor-

valtningsplaner samt bæredygtig jordforvaltning og arealanvendelse.

Hjælpe med at garantere en stabil og sikker forsyning af drikkevand ved at tilskynde til indar-

bejdelse af risikoen for klimaændringer i risikoanalyser af vandforvaltning.

Styrkelse af den globale indsats for modstandsdygtighed over for klimaet:

Klimaforandringer og klimatilpasning er en udfordring for alle regioner i verden, men det er de fattigste

og mest sårbare regioner, der er mindst i stand til at tilpasse sig på grund af fx begrænsede ressourcer

eller langvarige kriser. Hertil har EU og medlemsstater forpligtet sig til at opskalere deres finansielle

bistand i fremtiden. Andelen af EU's klimafinansiering der er målrettet mod klimatilpasning er stigende

med særlig fokus på de mest sårbare lande.

EU skal fremadrettet fortsætte med at støtte partnerlande til at tilpasse sig konsekvenserne af klimafor-

andringerne på flere niveauer Herunder ift. tilvejebringelse af ressourcer, bidrage til at øge effektivite-

ten af klimatilpasningsløsninger og støtte hertil. Kernen i EU’s internationale indsats for klimatilpas-

ning bør bestå i at integrere politik og indsatser fra Den Grønne Pagt og klimatilpasningsstrategien i

EU's og medlemsstaternes udviklingspolitik. EU bør stræbe efter at dele viden og værktøjer med part-

nerlande.

For at styrke den globale klimatilpasningsindsats vil Kommissionen ifølge strategien blandt andet:



Styrke støtten til udvikling og implementering af nationalt bestemte bidrag og nationale tilpas-

ningsplaner i EU-partnerlande og mainstreame konfliktfølsomme, foregribende og forebyggende

klimamodstandsdygtighed og beredskab i relevante EU-politikker og instrumenter til ekstern hand-

ling.



Intensivere og udvide tilpasningsstøtten til lokale myndigheder i EU-partnerlande og udvikle regio-

nale programmer, herunder for lande i EU's sydlige og østlige områder, og i kandidatlande og po-

tentielle kandidater



Støtte partnerlande i udformningen af politikker og incitamenter til at fremme klimaresistente inve-

steringer, herunder i naturbaserede løsninger



Uddybe politisk engagement i tilpasning til klimaændringer med internationale og regionale part-

nere og partnerlande



Øge puljen af viden og værktøjer om tilpasning, der er tilgængelige for lande uden for EU, og

fremme tilpasning i grønne alliancer og partnerskaber.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om strategien, men ventes at vedtage en resolution om strate-

gien.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

EU's klimatilpasningsstrategi har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget. Når Kommissionens forslag ud-

møntes i konkrete initiativer vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stil-

lingtagen hertil. Det bemærkes, at en den kommende nye EU-klimalov forventes at forpligte medlemssta-

terne til at gøre fremskridt i forhold til tilpasningsevnen og i kombination med opfyldelse af visionen om et

klimarobust EU i 2050 kan dette medføre konsekvenser.

EU's klimatilpasningsstrategi har ikke i sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

De enkelte forslag som Kommissionen vil fremsætte som følge af strategien forventes at kunne få en positiv

virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 2. marts 2021.

Dansk Miljøteknologi ser gerne, at regeringens holdning i højere grad understøtter de konkrete tiltag frem-

hævet i strategien, herunder i forhold til vandforvaltning og fremme af vandbesparende teknologier og frem-

gangsmåder.

Dansk Industri (DI) finder, at der i strategien er gode signaler, herunder i forhold til reduktion af vandfor-

brug, håndtering af overløb, link til taksonomi, brug af naturbaserede løsning samt vigtigheden af, at der op-

arbejdes mere viden bl.a. gennem Horizon Europe-programmet.

92-gruppen mener, at det er afgørende, at EU styrker sin globale klimatilpasningsindsats og herunder ikke

mindst styrker og øger sin støtte til de fattigste og mest sårbare lande. Det er disse lande, der rammes hårdest

af klimaændringerne, de ofte ikke har noget ansvar for, mens rige lande som EU har en stor del af det histori-

ske ansvar. Derfor mener 92-gruppen, at det er vigtigt, at EU i højere grad lever op til sine forpligtelser om at

yde tilstrækkelig, ny og additionel klimafinansiering fra offentlige kilder, herunder at det bliver som gavebi-

stand og ikke lån. Man finder, at den nye EU-klimatilpasningsstrategi er ukonkret og blødt formuleret om

disse forpligtelser og konkrete tiltag, og det bør Danmark arbejde for at forbedre.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger

Det forventes, at der i løbet af 2021 skal vedtages rådskonklusioner om klimatilpasningsstrategien.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder strategien velkommen som et oplæg til at støtte medlemsstaternes arbejde med klimatil-

pasning. Regeringen bifalder en samlet EU-strategi, som bidrag til en sammenhængende tilpasningsindsats i

EU og til et klimarobust EU.

Regeringen finder det vigtigt, at strategien implementeres igennem eksisterende instrumenter, direktiver og

forordninger, og at strategien og EU-indsatser for klimatilpasning er i overensstemmelse med de nationale

strategier og handlingsplaner.

Regeringen finder, at strategien er i overensstemmelse med- og komplementerer rammerne for arbejdet med

den nationale klimatilpasningsplan, som er under udarbejdelse.

Det er positivt, at strategien sætter fokus på helhedsorienterede løsninger og udvikling og bedre brug af data,

da der bl.a. er behov for socioøkonomiske beslutningsværktøjer til at finde optimale klimatilpasningsløsnin-

ger på lokalt og nationalt niveau. Det er ligeledes positivt, at en stigende andel af EU's budget anvendes til

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

klima, herunder klimatilpasning via EU's finansieringsmekanismer, ligesom strategien sætter fokus på græn-

seoverskridende udfordringer og løsninger på tværs af administrative og nationale grænser.

Regeringen er enig i de overordnede fokusområder i strategien, herunder at strategien lægger stor vægt på

naturbaserede løsninger, som kan bidrage med omkostningseffektive løsninger på klimatilpasning og skabe

mest mulig synergi til andre indsatsområder. I den forbindelse bifalder regeringen, at klimatilpasning vil

blive integreret i en opdatering af Natura 2000 og i en kommende skovstrategi.

Regeringen bakker op om strategiens fokus på at beskytte infrastrukturs klimamodstand. I den forbindelse er

det vigtigt, at implementering af strategien også fokuserer på infrastruktur som fx vandforsyning og spilde-

vandshåndtering.

Regeringen finder ligeledes, at medlemsstaternes mulighed for medfinansiering af indsatser via EU-fonde er

et vigtigt bidrag til øget implementering af klimatilpasningsindsatser.

Regeringen havde gerne set et fokusområde i strategien, der lagde op til en bredere anskuelse af klimatilpas-

ning, der f.eks. også omfatter sårbarheder og risici i samfundet generelt. Det vil sige ud over klimaændringer-

nes direkte påvirkning og konkrete fysiske tiltag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om et generelt

EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030

KOM(2020) 652

Revideret version af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til et miljøhandlingsprogram for EU frem til 2030. Det er fastlagt i

TEUF artikel 192, stk.3, at EU skal have et fælles miljøhandlingsprogram, og at det vedtages i den alminde-

lige lovgivningsprocedure af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens forslag til miljøhandlingspro-

gram supplerer den europæiske grønne pagt. Kommissionens forslag indeholder fem elementer. For det

første en godkendelse af den grønne pagt. For det andet et samlet mål for

EU’s miljøpolitik frem

mod 2050,

der fokuserer på, at

EU’s borgere skal leve et godt liv inden for de miljømæssige grænser.

For det tredje in-

deholder programmet seks tematiske miljøprioriteter. Disse er a) klimaneutralitet, b) klimatilpasning, c) en

regenerativ ressourcebegrænsende vækstmodel og cirkulær økonomi, d) et mål om nul forurening og et

giftfrit miljø, e) en beskyttelse af biodiversitet og naturkapital, samt f) en fremme af bæredygtig produk-

tion og forbrug. For det fjerde indeholder programmet en beskrivelse af de væsentligste virkemidler til

fremme af programmets mål. Disse er implementering af EU lovgivning, fremme en integreret tilgang til

politikudvikling, fremme af miljø og klima i det europæiske semester, fjerne miljøskadelige subsidier,

fremme bæredygtig finansiering, fremme at politik er baseret på den bedst tilgængelige viden. For det

femte indeholder programmet en rammerne for etablering af et monitoreringsrammeværk for den samlede

miljøpolitik, som skal benyttes i monitoreringen af fremdriften på de enkelte målsætninger under pro-

grammet. Programmet ændrer i sig selv ikke beskyttelsesniveauet, da det ikke ændrer den konkrete regule-

ring af miljøforhold. Programmet har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 652 af 14. oktober 2020 fremsendt forslag om afgørelse om et generelt

EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030. Forslaget er oversendt af Rådssekretariatet til Rådet den 16. okto-

ber 2020 i en dansk sprogudgave.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Den 17. marts 2021 forventes en generel indstilling til forslaget af blive vedtaget i COREPER. Formandskabet

vil orientere om forslaget på

den uformelle videokonference for EU’s miljøministre

den 18. marts 2021.

Formål og indhold

Miljøhandlingsprogrammer har fastlagt linjerne for EU's miljøpolitik

siden de tidlige 1970’ere. Det nuvæ-

rende 7. miljøhandlingsprogram udløb den 31. december 2020. Det er fastlagt i traktaten, TEUF artikel 192,

stk. 3, at EU skal have et miljøhandlingsprogram,

der fastlægger EU’s prioriterede målsætninger på miljøom-

rådet.

Det blev fastlagt i det 7. miljøhandlingsprogram artikel 4, stk. 3, at Kommissionen i god tid skal fremlægge et

udkast med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. Både Mini-

sterrådet og Europaparlamentet har anmodet om, at Kommissionen senest primo 2020 skulle fremlægge et

forslag til miljøhandlingsprogram.

Forslagets artikel 1 fastslår, at formålet med miljøprogrammet

er at definere de prioriterede mål for EU’s mil-

jøpolitik, de tematiske prioriteter, de virkemidler, der er centrale for at nå målene, samt at der skal fastlægges

en monitoreringsramme for at nå målene. Programmet skal accelerere opnåelsen af den grønne omstilling

ift. en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi og programmet endosserer målsætningerne

og initiativerne i den grønne pagt. Programmet skal endvidere være EU’s bidrag til at nå de miljømæssige

aspekter af FN’s verdensmål samt Parisaftalens målsætninger.

Forslaget til paragraf 1 indeholder en godken-

delse af den grønne pagt.

Forslagets artikel 2 fastlægger EU’s langsigtede prioriterede mål for 2050: At

borgerne lever godt inden for

planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor intet går til spilde, hvor der ingen nettoemissioner er af

drivhusgasser, og hvor den økonomisk vækst afkobles fra ressourceudnyttelse og miljøforringelse. Et sundt

miljø skal understøtte borgernes trivsel, at biodiversiteten trives, og at den naturlige kapital beskyttes, gen-

dannes og værdsættes på måder, der forbedrer modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre

miljømæssige risici. Unionen sætter tempoet for at sikre velstand for nuværende og fremtidige generationer

globalt.

Artikel 2 fastlægger endvidere programmets seks tematiske prioriterede mål frem til 2030, som overlapper

med de faglige temaer fra meddelelsen om den grønne pagt. Disse er følgende:

Reduktion af drivhusgasser i forhold til EU’s 2030-emissionsmål

og 2050-mål om klimaneutralitet.

b) Forbedret klimatilpasningskapacitet, styrket modstandsdygtighed og mindsket sårbarhed ift. klimafor-

andringer.

c) Fremskridt mod en regenerativ vækstmodel med hensyntagen til naturen, som er afkoblet fra ressource-

udnyttelse og miljøforringelse og fremmer overgangen til en cirkulær økonomi.

d) Fremme en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskytte bor-

geres helbred og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger.

e) Beskytte, bevare og genoprette biodiversitet og forbedre naturkapitel.

Fremme miljømæssig bæredygtighed og mindske presset på miljøet og klimaet i forbindelse med pro-

duktion og forbrug, især inden for energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og

fødevaresystemet.

Forslagets artikel 3 fastlægger de virkemidler, der er centrale for at nå de prioriterede mål, idet der er behov

for en række underliggende, men nødvendige betingelser for at opnå de seks tematiske mål. Opfyldelse af de

prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram vil kræve:

a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt at til-

stræbe topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan.

b) styrkelse af den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse, navnlig ved:

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

at integrere miljøhandlingsprogrammets seks tematiske prioriterede mål i alle relevante strate-

gier mv.

ii.

maksimere fordelene ved at gennemføre direktiverne om miljøvurderinger.

iii.

at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og

sociale mål så ingen lades i stikken

iv.

regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initia-

tiver, der er inkluderende og tager hensyn til indvirkningen på miljø og klima

effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for økono-

misk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner

mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder.

udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan.

sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden

og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf.

udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken og samtidig

minimere deres miljøfodaftryk.

fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation.

effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og

domstolsprøvelse i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)

sikring af, at data og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram

er offentligt tilgængelige og lettilgængelige.

understøtning af den globale udbredelse af de prioriterede mål og sikring af sammenhæng mellem in-

terne og eksterne tilgange og en koordineret indsats, navnlig for så vidt angår:

samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger.

ii.

styrkelse af samarbejdet med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljø-

beskyttelse og fremme miljøsamarbejde i G7 og G20

iii.

styrkelse af gennemførelse af Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og

andre multilaterale miljøaftaler.

iv.

styrkelse af den internationale forvaltning af miljøet ved at lukke de resterende huller og styrke

respekten for og anvendelsen af anerkendte internationale miljøprincipper

sikring af, at finansiel bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden.

Programmets artikel 4 fastlægger en overvågningsramme i miljøhandlingsprogrammet. Der skal sikres en

omfattende overvågning af alle EU's miljømål, hvor Miljøagenturet og Kemikalieagenturet skal hjælpe Kom-

missionen med indsamling af data og analyser. Denne overvågningsramme skal bidrage til eksisterende

miljø- og klimarapportering og til EU's rapportering på bæredygtighed og opfyldelse af verdensmål med

miljø- og klimarelevans. Overvågningsrammen skal også øge sammenhængen mellem emner som miljø,

klima og bæredygtighed i relevante EU rapporter som det europæiske semester, Eurostats verdensmålsrap-

porter mv.

Der skal i lighed med det syvende miljøhandlingsprogram udvælges en række indikatorer, der kan følge ud-

viklingen inden for de seks tematiske prioriterede mål. Her spiller særligt Miljøagenturet og det europæiske

statistiske system en særlig rolle. Udviklingen af disse indikatorer kan desuden understøtte det igangværende

arbejde omkring planetære grænser på emner som ferskvand, arealanvendelse og forsuring af havet og på

EU's forbrugsaftryk, herunder afskovning og skovforringelser i tredjelande. Kommissionen regner med i slut-

ningen af 2021 efter konsultationer at kunne præsentere et forslag til indikatorerne.

Endeligt foreslår Kommissionen, at der gennemføres en evaluering af miljøhandlingsprogrammet i 2029.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Miljøud-

valg, der er ledende udvalg.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Nærhedsprincippet

Forslaget til et nyt miljøhandlingsprogram er baseret på TEUF artikel 192, stk. 3. Kommissionen forklarer i

sit forslag, at miljøhandlingsprogrammets mål ikke kan opnås af medlemsstaterne alene. Et af programmets

formål er at skabe fælles ejerskab imellem EU's institutioner og medlemsstaterne for det prioriterede områ-

der, da der netop på miljø- og klimaområdet er delt kompetence mellem disse. Programmet skal desuden

også skabe en forudsigelig ramme og retning på de prioriterede områder for alle beslutningstagerne og andre

relevante interessenter inden for det miljø- og klimapolitiske område.

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau,

vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. En fuld gennemførelse af de målsætninger, der ligger i

programmet og i den grønne pagt, vil have omfattende økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har mindre konsekvenser for EU's budget, da det foreslås, at øge udgifterne til Miljøagenturet og

Kemikalieagenturet på grund af deres rolle i udviklingen af og opfølgning på indikatorer i den foreslåede mo-

nitoreringsramme.

En vedtagelse af forslaget påvirker i sig selv ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. En fuld gennemfø-

relse programmets målsætninger vil have betydelige positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Danmarks Naturfredningsforening hilser forslaget velkommen men er bekymret over, at det ikke peger på

konkrete forslag til handlinger ift. EU's miljøpolitik. Handlingsprogrammet skal præciseres og udbygges med

konkrete handlinger.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at Kommissionens grønne pagt er den siddende Kommissions

dokument uden retlig status for medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Danmarks Naturfredningsfor-

ening opfatter den grønne pagt som en god og vigtig ramme for unionens udvikling, men dens planlagte initi-

ativer rækker kun 2-3 år frem. EU's miljøhandlingsprogrammer har endvidere en retslig bindende karakter

med ophæng i traktaten og er forhandlet mellem Kommission, Rådet og Parlamentet, hvormed alle tre parter

forpligter sig til at arbejde aktivt for at gennemføre handlingsprogrammet inden for en bindende langsigtet

ramme om de næste ti års miljøpolitik.

EU’s miljøhandlingsprogrammer sigter mod at skabe en strategisk og

praktisk handleramme og et udspring for forbedring af EU’s miljøpolitik og indsatser i de sektorer og struk-

turer, der er drivere for natur- og miljøpåvirkning i EU. Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at udka-

stet ikke opstiller en selvstændig konkret ramme men snarere henviser til mål og indsatser i den grønne pagt,

uden dog at indskrive de konkrete mål fra pagtens mange initiativer. En mulig løsning kunne være løbende at

indskrive konkrete mål i miljøhandlingsprogrammet med efterfølgende vedtagelse.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at de miljøpolitiske principper som forsigtighedsprincippet og

forureneren betaler samt prioriteringen om absolutte afkobling mellem økonomisk vækst og miljøbelastning

i lighed med det 7. miljøhandlingsprogram skrives ind, så de er styrende principper for EU’s miljøpolitik.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at de er positive over for en række elementer i forslaget, her-

under den omfattende karakter af de seks tematiske mål, forpligtelsen til det nye mål om "regenerativ vækst"

- dvs. at give mere tilbage til planeten end vi tager, og forpligtelsen til at støtte modstandsdygtighed, at gøre

"gør ingen skade" til en juridisk forpligtelse og tilpasse retningslinjerne og værktøjerne til bedre regulering

for at afspejle denne, fokus for overvågningsforpligtelsen til at omfatte "opnåelse af en systemisk omstilling",

gentagelse af respekten for planetariske grænser både i visionen og overvågningen, integrationen af verdens-

målene, det øgede fokus på implementering og vægt på forbedret sammenhæng

–

og fokus på en integrerede

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

tilgang, mainstreaming, grøn finansiering, en reform af skadelige subsidier og videnskabsbaseret tilgang,

samt anmodningen om yderligere personale i Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemi-

kalieagentur (ECHA).

Dansk Industri bakker op om den grønne pagt og henviser til sine bemærkninger dertil. Dansk Industri ser

blandt de udpegede temaer især et stort potentiale i cirkulær økonomi, både med hensyn til det overordnede

mål om ”live well, within the planetary boundaries”, men også ved at levere til

de andre temaer, særligt kli-

maneutralitet og reduktion af miljømæssigt pres som følge af produktion og forbrug. Ligesom temaet om kli-

matilpasning af blandt andet infrastruktur er vigtigt.

Dansk Industri bakker op om, at tage udgangspunkt i videnskabelig viden og at udnytte eksisterende data og

digitale muligheder. Der skal opfordres til altid at gennemføre konsekvensanalyser for at sager som den om

SCIP-databasen undgås, da dens udgifter ikke står mål med dens minimal bidrag.

Dansk Industri ser store muligheder i Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi og peger særligt

på ecodesigndirektivet og tilgangen bag dette, der er til fordel for miljøet og virksomheder, og opfordrer til at

udbrede direktivets gyldighedsområdet. DI fremhæver desuden grønne offentlige indkøb og arbejdet med at

etablere standarder som to vigtige drivere for den cirkulære økonomi.

Dansk Industri er positiv over for den tydelige prioritering af indsatser for klimatilpasning, som hænger tæt

sammen med et revideret byspildevandsdirektiv. Der skal også være opmærksomhed på klimaændringer og

klimatilpasning ift. at indfri vandrammedirektivets målsætninger. Der er desuden behov for analyser af sam-

menhængen mellem ”nul forurening” og behovet for nye grænseværdier i spildevand, drikkevand

og for gen-

brug af vand for at kunne modernisere EU’s vandmiljøregulering.

Endeligt støtter Dansk Industri, at der sikres tilstrækkelige midler til Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for at understøtte monitorering, måling og rapportering. Desuden

bør håndhævelse af kemikalielovgivningen i EU styrkes for at sikre mere ensartet konkurrence imellem EU

og lande uden for EU.

Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og deler holdningen om, at alle medlemslandene skal bidrage til om-

stillingen til en bæredygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. Landbrug & Fødevarer støtter fokus

på positive synergieffekter ved at sammentænke regulering på tværs af politikområder, da det er vigtigt at

undgå dobbeltregulering. Landbrug & Fødevarer ønsker, at cirkulær bioøkonomi prioriteres højere i miljø-

handlingsprogrammet, da det spiller en afgørende rolle i arbejdet for fuld ressourceudnyttelse og for ned-

bringelsen af forurening.

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at det eneste selvstændige initiativ i modsætning til tidligere miljøhand-

lingsprogrammer omhandler et nyt monitoreringsværktøj. Landbrug & Fødevarer støtter fælles målemetoder

men understreger, at dobbeltrapportering og ekstra administrative byrder skal undgås. Endeligt henstiller

Landbrug & Fødevarer til, at programmet bakker op om og spiller sammen med initiativerne i den grønne

pagt.

Forbrugerrådet Tænk bakker op om programmets primære målsætninger, herunder målet om klimaneutrali-

tet i 2050, målet om omstilling til en cirkulær økonomi og ikke mindst målet om nul-forurening. De bemær-

ker, at udkastet ikke er præget af konkrete handlinger men i stedet henviser til forskellige handlingsplaner,

hvorfor Forbrugerrådet Tænk ser det nødvendigt at nærlæse disse handlingsplaner og give høring på dem.

Forbrugerrådet Tænk støtter op om, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalie-

agentur (ECHA) tilføres flere ressourcer og bemærker, at miljøområdet skal opprioriteres og tilføres flere res-

sourcer, hvis ambitionerne i udkastet skal realiseres. Dette ses tydeligt i de årlige rapporter fra Miljøagentu-

ret om miljøets tilstand i EU.

Dansk Affaldsforening bakker op om regeringens holdning i det udsendte rammenotat.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

3F understreger, at det skal være tydeligt, hvorvidt brugen af udtrykket bæredygtighed kun indebærer miljø

og klima eller også sociale hensyn som eksempelvis jobskabelse og arbejdsmiljøforhold. 3F opfordrer på den

baggrund til, at Danmark tydeliggør, at et bæredygtig miljøhandlingsprogram også omhandler sociale for-

hold.

Dansk Autogenbrug støtter generelt forslaget og særligt målet om en regenerativ, ressourcebegrænsende

vækstmodel. Dansk Autogenbrug foreslår en granskning for at sikre, at den nationale lovgivning i EU's med-

lemslande ikke udgør barrierer for miljøhandlingsprogrammet og overgangen til cirkulær økonomi.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 2. marts 2021.

Dansk Naturfredningsforening understreger, at den grønne pagt i modsætningen til miljøhandlingsprogram-

met ikke er retsligt bindende. Det er dermed ikke muligt at tvinge Kommissionen til at gennemføre de hand-

linger, den har lovet med den grønne pagt. Det er på den baggrund ærgerligt, at programmet ikke har hand-

linger, der løber over hele programmets tiårige periode. Det bør desuden i forbindelse med miljøhandlings-

programmet være muligt at udføre GAP-analyser for at identificere huller og mangler i den grønne pagt og på

den baggrund tilføje relevante handlinger. Endeligt understreger Dansk Naturfredningsforening, at der bør

tilføjes handlinger for miljøhandlingsprogrammets sidste fem år, hvor der vil være tiltrådt en ny Kommis-

sion, og hvor alle den grønne pagts initiativer formentligt er igangsat.

Rådet for Grøn Omstilling støtter Dansk Naturfredningsforenings bemærkninger og ønsker desuden, at krav

om principper om miljøstandarder i EU's handelsaftaler indgår i regeringens holdning. Rådet for Grøn Om-

stilling bemærker, at det er en udfordring, at miljøstandarder ikke får nok plads i disse aftaler, som det ek-

sempelvis ses i forhold til skovforringelser i EU's handelsaftale med Mercosur.

Forbrugerrådet Tænk understreger, at EU's Kemikalieagentur og

EU’s

Miljøagentur bør tilføres flere ressour-

cer for at kunne opfylde den tiltænkte rolle i miljøhandlingsprogrammets overvågningsprogram. Kemikalie-

agenturet har i øjeblikket svært ved at opfylde dets nuværende opgaver, og Miljøagenturet spiller en vigtig

rolle i forhold til at følge udviklingen i EU's natur.

92-gruppen støtter Dansk Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling og understreger, at det er

vigtigt, at EU's handelsaftaler lever op til EU's almindelige miljøkrav. Man finder, at det er en udfordring, at

EU's miljøkrav ikke honoreres i handelsaftaler, hvor der er en betydelig diskrepans.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner om et 8. miljøhandlingspro-

gram for 2021-2030. Rådet bad i konklusionerne Kommissionen om at fremlægge et ambitiøst miljøhand-

lingsprogram, der skal fungere som ramme for EU's implementering af de grønne verdensmål inden for både

klima og miljø. Rådet bad også om, at miljøhandlingsplanen sikrer synergi på tværs af politikområder, her-

under også i områder uden for den traditionelle miljøsøjle, samt at programmet udstikker en ambitiøs kurs

inden for de vigtigste faglige temaer. Rådet bad også om, at programmet fokuserer på implementering og

håndhævelse af EU's miljølovgivning og sørger for, at EU fremmer sine miljøstandarder uden for EU. Ende-

ligt blev der med rådskonklusionerne fremsat ønske om en midtvejsevaluering af programmet for at give mu-

lighed for at opdatere prioriteter mv.

Medlemsstaterne har generelt accepteret, at Kommissionen har fremlagt et meget overordnet program med

henvisning til eksistensen af den grønne pagt. Medlemsstaterne forventes imidlertid ikke at støtte en juridisk

godkendelse af den grønne pagt, som ligger i Kommissionens forslag. Der forventes generelt at være støtte

blandt medlemsstaterne til halvvejs gennem programmet i 2024, at vurdere fremskridt i forhold til de tema-

tisk prioriterede mål, og på den baggrund tilføje handlinger til programmets anden halvdel fra 2025 til 2030.

Medlemsstaterne har endvidere ønsket eksplicitte henvisninger til de forskellige miljøpolitiske principper,

herunder forureneren betaler princippet og forsigtighedsprincippet.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anerkender, at Danmark, Europa og resten af verden ikke alene står i en klimakrise, men også i

en biodiversitets- og naturkrise samt en miljøkrise. Regeringen hilser derfor forslaget til et nyt miljøhand-

lingsprogram velkomment, da det vurderes at ville være med til at understøtte den grønne pagts initiativer

inden for miljø og klima.

Regeringen lægger vægt på, at EU's miljø- og klimamæssige langsigtede prioriteter skal fastlægges af Rådet

og Europa-Parlamentet i henhold til traktaten. Regeringen hilser den grønne pagt velkommen, men påpeger

at den indgår som en del af den nuværende Kommissions arbejdsprogram og ikke har retslig bindende karak-

ter. Regeringen lægger derfor vægt på, at EU’s prioriterede målsætninger fastlægges igennem et retligt bin-

dende miljøhandlingsprogram. Det er vigtigt, at miljøhandlingsprogrammet selvstændigt kan angive de over-

ordnede prioriteringer for EU's miljø- og klimapolitik frem imod 2030.

Regeringen lægger vægt på, at programmet i lighed med det 7. miljøhandlingsprogram præciserer, at EU's

miljøpolitik navligt er baseret på forureneren betaler-princippet, forsigtighedsprincippet og princippet om

forebyggende indsats samt princippet om at gribe ind mod forurening ved kilden. Det er vigtigt, at EU's bi-

drag til det globale klima- og miljømæssige fodaftryk mindskes. Regeringen lægger vægt på, at programmet

skal understøtte EU’s bidrag til implementeringen af de miljømæssige aspekter af FN’s verdensmål og må-

lene under Parisaftalen.

Regeringen lægger vægt på, at programmet skal accelerere opnåelsen af den grønne omstilling inden for kli-

maneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi, og at man med programmet støtter målsætningerne

og initiativerne i den grønne pagt. Regeringen støtter, at programmet i forlængelse af den grønne pagt lægger

rammerne for en omfattende grøn omstilling af Europa. Regeringen støtter en styrkelse af den integrerede

tilgang til politikudvikling og -implementering, hvor der gives særlig opmærksomhed til synergier og potenti-

elle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål. Regeringen støtter ligeledes den overord-

nede vision, de konkrete prioriterede målsætninger og en tæt sammenhæng med den grønne pagts løfte om

”ikke at gøre skade”.

Regeringen lægger vægt på, at miljøhandlingssprogrammet skal evalueres halvvejs (i 2024), med henblik på

at tilføje handlinger til den resterende programperiode, idet hovedparten af de handlinger der fastlægges i

den grønne pagt vil være vedtaget inden 2024. Det er vigtigt, at der efter 2024 er en proces for lanceringen af

nye tiltag, såfremt de prioriterede målsætninger ikke nås med eksisterende handlinger.

Regeringen arbejder for, at Kommissionen skal inkludere lister over alle de initiativer, de har taget ift. hvert

prioriteret mål, når de afrapporterer om fremskridtet ift. at nå de prioriterede målsætninger, således at man

kan følge indsatsen for at nå målene.

Regeringen understreger vigtigheden af et øget fokus på, at miljø- og klimalovgivning implementeres, så der

skabes lige vilkår på tværs af medlemsstaterne, samt øget håndhævelse af denne lovgivning, for at øge om-

kostningerne ved ikke at implementere EU regler. Regeringen finder det desuden vigtigt med en stærk over-

vågningsramme, der kan vise frem- og tilbageskridt både på indikatorniveau og for den systematiske omstil-

ling og understrege både medlemsstaternes og EU's grønne udfordringer. Det er i den forbindelse vigtigt, at

potentialet omkring miljødata styrkes, og at rapporteringskrav tilpasses den øgede digitalisering. Da Miljø-

agenturet og Kemikalieagenturet er helt centrale for udviklingen og opfølgningen på denne overvågnings-

ramme, støtter regeringen en styrkelse af disse agenturer. Regeringen lægger samlet set vægt på, at program-

mets fokus på implementering, håndhævelse og overvågning ikke udvandes i forhandlingerne.

Regeringen støtter, at programmets prioriteter mainstreames i relevant EU-lovgivning, og at det europæiske

semester skal tage højde for miljø- og klimabæredygtighed. Regeringen støtter også et øget fokus på gover-

nance og offentlig adgang til miljøsager. Regeringen støtter ligeledes, at EU globalt set promoverer EU's am-

bitiøse miljøregler og -standarder og styrker det internationale samarbejde om miljømæssige udfordringer,

herunder med fokus på implementering af Paris-aftalen, biodiversitetskonventionen og andre multilaterale

miljøaftaler.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En kemikaliestrategi med bæredygtig-

hed for øje

–

På vej mod et giftfrit miljø

KOM(2020) 667

Revideret version af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november 2020

Resumé

Kommissionen har den 16. oktober 2020 lanceret en ambitiøs og langsigtet Kemikaliestrategi med bære-

dygtighed for øje og dertil hørende bilag. Strategien skal understøtte innovation mod produktion og anven-

delse af bæredygtige og sikre kemikalier i den europæiske kemikalieindustri, samtidig med at øge beskyt-

telsen af mennesker og miljøet. Kemikaliestrategiens vision skal gennemføres ved en række indsatser og

initiativer inden for fem søjler: 1) innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyt-

telsen af menneskers sundhed og miljøet, 3) forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) op-

bygge en omfattende vidensbase til støtte for evidensbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig

forvaltning af kemikalier. Inden for flere af de pågældende områder lægger meddelelsen op til, at der skal

gennemføres væsentlige ændringer i kemikalielovgivningen, blandt andet REACH- og CLP-forordnin-

gerne. Meddelelsen fra Kommissionen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser for staten eller danske virksomheder. Meddelelsen har i sig selv heller ikke konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet. Regeringen finder, at en ambitiøs og langsigtet kemikaliestrategi er påkrævet for at kunne

opnå visionen og målsætningen i Den Europæiske Grønne Pagt (’European Green Deal’) om,

at EU skal

være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit miljø og støtter initiati-

verne i strategien, da forsvarlig håndtering af skadelige kemikalier bidrager til at opnå Danmarks og EU's

ambitioner på miljø- og sundhedsområdet også på tværs af sektorer, for eksempel for overgangen til en

cirkulær økonomi og på klima- og biodiversitetsområdet. Rådet har udarbejdet rådskonklusioner, som et

politisk signal om støtte til strategien og det høje ambitionsniveau. Konklusionerne afspejler bredt set Re-

geringens holdninger til de centrale elementer i strategien.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 16. oktober 2020 en meddelelse om ”En kemikaliestrategi med bæredygtighed

for øje

– På vej mod et giftfrit miljø” med dertilhørende

bilag. Strategien var på dagsordenen for rådsmødet

(Miljø) den 17. december 2020, hvor der blev udvekslet synspunkter. Konklusionerne forventes besluttet på

COREPER den 10. marts med efterfølgende vedtagelse i skriftlig procedure. Formandskabet vil orientere om

de vedtagne konklusioner på

den uformelle videokonference for EU’s miljøministre

den 18. marts 2021.

Formål og indhold

Kemikaliestrategien er et initiativ under den europæiske grønne pagt (European Green Deal (EDG)). Den

europæiske grønne pagt har mål om, at EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i

2050, og indeholder også et mål om at skabe et giftfrit miljø. Kommissionens kemikaliestrategi er en ny,

langsigtet vision for EU’s kemikaliepolitik, der bidrager til EDG’ens

mål om at opnå et giftfrit miljø, idet ke-

mikalier findes overalt i vores hverdag og spiller en væsentlig rolle i de fleste af vores hverdagsaktiviteter.

Strategiens vision er både at understøtte innovation mod produktion og anvendelse af bæredygtige og sikre

kemikalier i den europæiske kemikalieindustri og samtidig øge beskyttelsen af mennesker og miljøet. Derved

fremmes EU's industris konkurrenceevne globalt, og planeten og de nuværende og fremtidige generationer

beskyttes, da skadelige kemikalier erstattes af bedre alternativer.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Kemikaliestrategiens vision skal gennemføres ved en række indsatser og initiativer indenfor 5 søjler: 1) inno-

vation inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet,

3) forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) opbygge en omfattende vidensbase til støtte for evi-

densbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig forvaltning af kemikalier. En vejledende tidsplan for

vigtige initiativer er fremlagt sammen med strategien. Timingen er i det følgende angivet i parenteser.

5. Innovation med sikre og bæredygtige EU-kemikalier for øje

Der er samfundsmæssigt behov for en omstilling til at producere og anvende sikre og mere bæredygtige ke-

mikalier, og i lyset af Covid-19-krisen

og EU’s genopretningsbestræbelser kan denne omstilling også være en

betydelig økonomisk mulighed for EU’s kemikalieindustri.

Indsatsen er inddelt i fire områder:

Fremme af sikre og bæredygtige kemikalier,

hvor initiativerne skal være medvirkende til at til-

skynde industrien til at opprioritere innovation ved for så vidt muligt at erstatte problematiske stof-

fer med sikre og bæredygtige alternativer. Kommissionen vil derfor udarbejde kriterier for kemika-

lier med indbygget bæredygtighed (de såkaldte

’Safe and Sustainable-by-design’-kriterier)

(2022), og

i den forbindelse oprette et EU-støttenetværk til udveksling af oplysninger (2023), samtidig med at

sikre finansiel støtte til industrien, især små og mellemstore virksomheder (SMV’er) (2021-).

Endvi-

dere skal manglende kompetencer kortlægges (2021), og indikatorer for industriens omstilling skal

opstilles (2021).

Opnåelse af sikre produkter og ikke-giftige materialekredsløb

er nødvendig for at opnå en cirkulær

økonomi. Kommissionen vil derfor indføre lovkrav, der skal minimere tilstedeværelsen af problema-

tiske stoffer i forbrugerprodukter med fokus på produkter, der påvirker sårbare befolkningsgrupper,

og produkter med størst potentiale for genanvendelse. Dette skal gøres via initiativet om bæredygtige

produkter (2021-2022). Derudover skal der sikres adgang til oplysninger om produkters kemikalie-

indhold, og hvordan de anvendes sikkert, samtidig med at der udvikles metoder til risikovurdering af

kemikalier, der omfatter hele livscyklus for stoffer, materialer og produkter.

Grøn omstilling og digitalisering af produktionen af kemikalier,

hvor nye og renere industrielle pro-

cesser og teknologier kan bidrage til at mindske produktionens miljøaftryk og øge industriens kon-

kurrenceevne. Kommissionen vil gennem sine finansielle muligheder og forsknings- og innovations-

programmer støtte forskning og udvikling i avancerede materialer, processer med lave emissioner og

lavt miljøaftryk (2021-), innovative forretningsmodeller og omskoling og opkvalificering af arbejds-

styrken (2020-).

Styrkelse af EU’s åbne strategiske autonomi

ved at sikre en større grad af selvforsyning af strategisk

vigtige kemikalier, og derved begrænse strategiske afhængighedsforhold. Dette gøres samtidig med,

at de vigtigste forsyningskæder identificeres, og det sikres, at der er tilstrækkeligt forskellige forsy-

ningskilder (2021-).

6. En styrket EU-retlig ramme for at imødegå presserende miljø- og sundhedsproblemer

EU’s kemikalielovgivning har været effektiv med hensyn til at nedbringe udsættelsen af mennesker og miljø

for visse problematiske stoffer, men nye sundheds- og miljømæssige hensyn kræver en styrkelse af lovgivnin-

gen, navnlig REACH

- og CLP

-forordningerne, for at kunne reagere hurtigere ved ny information og gøre

de lovgivningsmæssige rammer mere sammenhængende, enkle og forudsigelig.

Indsatsen er inddelt i tre områder:

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH).

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning

og emballering af stoffer og blandinger.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Beskytte forbrugere, sårbare grupper og arbejdstagere mod de mest skadelige kemikalier,

hvor det

skal sikres, at forbrugerprodukter ikke indeholder de mest skadelige kemikalier (2021-2022). Dette

vil gælde for hormonforstyrrende stoffer, svært nedbrydelige stoffer, stoffer, der kan ophobe sig i

mennesker og miljøet, stoffer, der påvirker immun-, nerve- og åndedrætssystemet, samt stoffer, der

skadelige for specifikke organer. Indtil dette er på plads, prioriteres begrænsningsforslag under

REACH-forordningen for grupper af de nævnte stoffer i stedet for at håndtere dem enkeltvis (2021).

I den forbindelse skal der fastlægges kriterier for væsentlige anvendelsesformål (’essential uses’), så-

ledes at kun samfundskritiske anvendelser, hvortil der ikke findes alternativer, tillades (2021-2022).

Specifikt for hormonforstyrrende stoffer vil Kommissionen endvidere indføre regler om identifika-

tion af disse i forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(CLP-forordningen) (2021), opdatere kravene til oplysninger om stofferne, så relevant og nødvendig

information er tilgængelig, samt hjælpe med til, at denne information fremskaffes (2021-2022).

Børn skal beskyttes bedre mod skadelige kemikalier (2021-2022), og beskyttelsen af erhvervsmæs-

sige brugere (2022) og arbejdstagere (2021-2022) skal øges.

Beskyttelse af mennesker og miljøet mod kombinationsvirkningerne af kemikalier,

idet både men-

nesker og miljøet udsættes for mange kemikalier fra forskellige kilder dagligt. Kommissionen vil se

nærmere på en eller flere blandingsvurderingsfaktorer til at tage højde for kombinationsvirkninger

ved sikkerhedsvurdering af kemikalier under REACH-forordningen, og om der kan indføres regler i

anden lovgivning, så som kosmetik, legetøj og fødevarekontaktmaterialer (2022).

På vej mod nulforurening af miljøet med kemikalier,

hvor langsigtede og betydelige miljømæssige

indvirkninger af kemikalier skal håndteres ved at indføre nye kategorier for fareidentifikation under

CLP-forordningen for stoffer, der er giftige for miljøet, svært nedbrydelige, mobile, og som kan op-

hobe sig i fødekæden (2021), tilføje hormonforstyrrende stoffer og miljøfarlige stoffer, der er svært

nedbrydelige, mobile og skadelige, som kategorier for særligt problematiske stoffer under REACH-

forordningen (2022), samt skærpe kravene for at sikre nødvendige oplysninger til miljørisikovurde-

ring af kemikalierne. Derudover er der særligt fokus på organiske fluorstoffer (PFAS) på grund af den

omfattende forurening af miljøet med disse. Anvendelser af PFAS, der ikke er væsentlige for samfun-

det, skal forbydes (2022-2024), og der skal ydes støtte til afhjælpning af forurening samt innovation

til udskiftning af brug af PFAS’er (2020-).

Forenkling og konsolidering af de retlige rammer

Selvom EU’s kemikalielovgivning virker efter hensigten, så forhindrer en række svagheder imidlertid lovgiv-

ningen i at leve op til sit fulde potentiale. Strategien indeholder en ambition om at sikre en forenkling af de

lovgivningsmæssige rammer samt konsolidere og gennemføre EU-lovgivningen fuldt ud.

Indsatsen er inddelt i to områder:

Ét stof, én vurdering,

hvor Kommissionen vil bestræbe sig på at forenkle og gøre vurderingsprocedu-

rer af kemikalier mere gennemskuelige, idet de nuværende procedurer for vurdering af kemikalier er

for komplekse. Konceptet ’ét stof, én vurdering’ betyder, at der kun skal foretages én samlet risiko-

vurdering af et kemikalie, som skal koordineres og anvendes på tværs af kemikalielovgivningen

(2021-). For at opnå dette skal der ses nærmere på ekspertisen og ressourcerne i de europæiske agen-

turer, som håndterer risikovurderinger, med hensyn til teknisk og videnskabeligt arbejde og en mulig

omfordeling af dette (2022), inklusiv en finansieringsmodel for Det Europæiske Kemikalieagentur

(ECHA) (2023). Specifikt for REACH-forordningen skal godkendelses- og begrænsningsprocedu-

rerne opdateres baseret på erfaringer fra implementeringen (2022). For at kunne gennemføre ”Ét

stof, én vurdering” skal information om kemikalier være

tilgængelig i form af såkaldt åbne data

(2023).

En tilgang med nultolerance over for manglende overholdelse,

hvor der er fokus på overholdelse af

EU-kravene til information, sikkerhed og miljø. Kemikalielovgivningen skal styrkes ved, at der skal

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

være reel mulighed for at tilbagekalde registreringsnumre for kemikalier under REACH-forordnin-

gen, såfremt kravene til oplysninger ikke er overholdt (2022). Ved at tilbagekalde registreringsnumre

kan de virksomheder, som har haft registreringerne, ikke lovligt producere, importere, markedsføre

eller bruge stofferne. Kontrol og håndhævelse skal integreres på tværs af lovgivninger, lande og insti-

tutioner, og brug af digitale værktøjer skal forbedres (2022-2023). Samtidig foreslås det at lade

Kommissionen udføre audit i medlemsstaterne, hvis det er relevant (2022). Af kontrolindsatser vil

der især være målrettet fokus på e-handel, importerede produkter, klassificering og mærkning af ke-

mikalier samt kemikalier, der er begrænsede under REACH.

8. En omfattende vidensbase om kemikalier

For at kunne udføre en forsvarlig forvaltning af kemikalier skal den nødvendige information om kemikalier

være tilgængelig, således at der kan tages beslutninger ud fra robust og relevant, ajourført viden. Det at opnå

viden udgør i lyset af antallet af kemikalier på markedet en enorm udfordring, og den forventede fremtidige

stigning i kemikalieproduktionen og anvendelsen risikerer yderligere at udvide manglen på viden med hen-

syn til kemikalierisici.

Indsatsen er inddelt i to områder:

Forbedret tilgængelighed af data om kemikalier,

hvilket vil understøtte korrekt forvaltning og mu-

lighed for bæredygtighedsvurdering. Kommissionen vil i den forbindelse foretage en række ændrin-

ger i REACH-forordningen, herunder udvide registreringspligten under REACH-forordningen til at

omfatte problematiske polymerer, lave en generel opdatering af kravene til information om kemika-

lier (herunder stoffer der skader immun- og nervesystemet) og gøre det muligt at udpege alle kræft-

kaldende stoffer fremstillet eller importeret til EU (2022). Derudover skal det vurderes, hvordan in-

formation om kemikaliers miljø- og klimaaftryk indføres som krav i REACH (2022).

En styrket grænseflade mellem videnskab og politik på kemikalieområdet,

hvor Kommissionen

blandt andet vil fremme brug af forskningsresultater i lovgivningen (2022). Der skal oprettes et EU-

system til tidlig varsling og indsats for kemikalier (2023), som sikrer, at risici ved kemikalier imøde-

gås i EU-politikken, så snart de identificeres, og indikatorer til at kunne vurdere kemikalielovgivnin-

gens effekt udvikles.

9. Et forbillede på en global, forsvarlig forvaltning af kemikalier

Fremstilling, anvendelse af og handel med kemikalier stiger i alle dele af verden. Forsvarlig håndtering af ke-

mikalier globalt går kun langsomt fremad, og kemikaliestrategien har en ambition om, at EU kan og skal

spille en førende rolle i at være fortaler for og fremme høje standarder i verden.

Indsatsen er inddelt i to områder:

Styrkelse af internationale standarder

ved at prioritere den internationale indsats blandt andet ved

at være medvirkende til, at der vedtages globale strategiske målsætninger og mål for en sikker hånd-

tering af kemikalier og affald efter 2020 (SAICM beyond 2020

). Derudover skal EU medvirke til, at

det globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier (UN GHS) udvides,

forbedres (2022-2024) og implementeres globalt (2020-), og globale standarder udvikles og udbre-

des globalt i samarbejde med især OECD.

Fremme af standarder for sikkerhed og bæredygtighed uden for EU,

hvor Kommissionen har til

hensigt at fremme forsvarlig forvaltning af kemikalier gennem internationalt samarbejde og partner-

skaber, især gennem finansiel støtte til tredjelande (2020-2022), og at sikre, at farlige kemikalier,

der er forbudt i EU, ikke fremstilles til eksport (2023).

EU-formandskabets udkast til rådskonklusioner

Strategic Approach to International Chemicals Management beyond 2020.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Det portugisiske formandskab har efter ønske fra flere medlemslande udarbejdet udkast til rådskonklusioner

på Kemikaliestrategien for at sende et politisk signal om støtte til strategiens ambitionsniveau samt for at

holde momentum i implementeringen af strategien og dens initiativer under overskriften ”Time to deliver”.

Rådskonklusionerne er inddelt under syv underoverskrifter, hvor der er fokus på 1) en ambitiøs vision for

kemikalier, 2) implementering mod bæredygtighed og et giftfrit miljø, 3) muliggøre grønne og digitale om-

stillinger, 4) bæredygtighed og konkurrenceevne, 5) informationsdeling og kommunikation, 6) EU og ambi-

tiøs global kemikaliedagsorden og 7) overvågning af fremskridt mod et giftfrit miljø.

Centrale elementer i rådskonklusionerne:

- Har fokus på et højt beskyttelsesniveau vedrørende menneskers sundhed og miljøet med et samtidigt

fokus på styrkelse af konkurrenceevnen af EU's industri gennem produktion og brug af sikre og bæ-

redygtige kemikalier.

Støtter tilgangen ’one substance, one assessment’, som har til formål at forenkle og forbedre gen-

nemsigtigheden af den lovgivningsmæssige ramme for fareidentificering og risikovurdering af kemi-

kalier.

- Fastslår behovet for udfasning af bekymrende stoffer i produkter, især forbrugerprodukter, og gen-

anvendte materialer, og støtter dermed tilgangen ’safe and sustainable-by-design’ i forhold til at have

en livscyklus-tilgang til kemikalier.

- Støtter en målrettet revision af kemikalielovgivningen (blandt andet REACH-forordningen og CLP-

forordningen) for at kunne opnå kemikaliestrategiens målsætninger.

- Understreger behovet for en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og biocider med fo-

kus på bestøveres og økosystemers roller.

- Støtter implementering af en generisk tilgang til risikohåndtering for de mest skadelige stoffer, hvil-

ket indebærer gruppevis vurdering af lignende stoffer i stedet for specifik vurdering af enkelte stof-

fer.

- Understreger behovet for definition og anvendelse af konceptet

”samfundskritiske

anvendelser” for

at gøre strategien operationel.

Fremhæver introduktion af en ’mixture assessment factor’ ved risikovurdering, som derved muliggør

håndtering af kemikaliers kombinationseffekter.

- Understreger nødvendigheden af at udfase anvendelsen af ikke-samfundskritiske fluor-forbindelser

(PFAS), samt hurtig identifikation af hormonforstyrrende stoffer, og udvikling af testmetoder, for at

minimere udsættelse af mennesker og miljø for disse.

- Fastslår

at nultolerance for manglende overholdelse af datakrav, hvor princippet ’no data, no market’

implementeres.

- Fastslår vigtigheden af at de europæiske agenturer (herunder det Europæiske Kemikalieagentur

ECHA) har den nødvendige finansiering for at kunne løfte strategiens målsætninger.

- Sætter fokus på industriens muligheder for at omstille til grøn og bæredygtig produktion, blandt an-

det ved finansiering af forskning og innovation.

Anerkender EU’s internationale lederrolle og EU’s forpligtelse til at være

frontløber i den globale

grønne omstilling og derved udbrede den høje beskyttelse af mennesker sundhed og miljøet i forbin-

delse med fremstilling og anvendelse af kemikalier.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens kemikaliestrategi.

Nærhedsprincippet

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke betydning

for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke betydning

for gældende dansk ret.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke lovgiv-

ningsmæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Konsekvenserne vil afhænge af den en-

delige udformning af tiltagene i strategien, som vil blive vurderet særskilt af Regeringen i takt med at de

fremlægges af Kommissionen. Det forventes, at en gennemførelse af strategiens initiativer vil bidrage til at

øge beskyttelsesniveauet for miljø og sundhed.

Høring

Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at strategien er meget ambitiøs og kan medvirke til at REACH kan leve op

til sit mål om at beskytte mennesker og miljø. Dette kræver, at ordlyden i strategien forbliver stærk, og at

indsatsområder, så som udfasning og udskiftning af bekymrende stoffer i forbrugerprodukter, kemikaliers

rolle for den cirkulære økonomi, mulighed for at følge kemikalieindhold gennem produkters livscyklus, hor-

monforstyrrende stoffer og fluorstoffer (PFAS), bibeholdes i endelig tekst/lovgivning.

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling kan strategien styrkes/præciseres på flere områder, blandt andet hvordan

bekymrende stoffer defineres, og hvad væsentlige anvendelsesformål er. Derudover fremhæves det, at kemisk

genanvendelse og støtte til investeringer til rensning af affald kan

medføre ”business as usual” og derfor ikke

vil være incitament til at undgå brug af skadelige stoffer.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger vigtigheden af, at der udarbejdes konkrete initiativer og indsatser fra

Kommissionens side hvad angår manglende overholdelse af kravene i kemikalielovgivningen, idet der er be-

hov for denne problemstilling håndteres.

Rådet for Grøn Omstilling finder, at der bør være klar opbakning til Kommissionens forslag om, at begræns-

ningsforslag under REACH-forordningen i højere grad bør ske for grupper af de nævnte stoffer, i stedet for at

stofferne håndteres enkeltvis, hvilket har resulteret i langsommelighed i EU´s regulering af problematiske

stoffer.

Dansk Affaldsforening bifalder Kemikaliestrategien og støtter op om målet om, at uønskede stoffer i produk-

ter og genanvendte materialer minimeres, hvor udgangspunktet er ens grænseværdier for indhold af uøn-

skede stoffer i genanvendt og nyt materiale. Strategien åbner op for muligheden for undtagelser ved ekstraor-

dinære omstændigheder, og definitionen af disse er vigtig.

Dansk Affaldsforening støtter endvidere Kommissionens tiltag om, at mængden af problematiske stoffer i

produkter skal mindskes, hvilket vil gøres gennem initiativet for bæredygtig produktpolitik.

Derudover støtter Dansk Affaldsforening tiltag om information om produkters kemiske indhold samt sporing

af problematiske stoffer gennem livscyklus. Det pointeres dog, at der også bør arbejdes med informationer på

materialestrømsniveau.

Dansk Industri støtter strategiens målsætninger og den meget ambitiøse tilgang fra EU-Kommissionen. Flere

elementer i strategien kræver dog særlig opmærksomhed, idet manglende detaljer i strategien skaber usik-

kerhed for virksomheder. De væsentligste elementer er indførslen af en altdækkende blandingsvurderings-

faktor ved risikovurdering af kombinationseffekter (’mixture assessment factor’), adgang til undtagelser for

samfundskritiske anvendelser af stoffer, at tage hensyn til forskel mellem industriel produktion, professionel

brug og privat forbrug af kemikalier, og at nultolerance skal gøre sig gældende for såvel europæiske produ-

center som producenter uden for EU.

Dansk Industri mener, at begrebet sikre kemikalier med indbygget bæredygtighed er et vigtigt og godt bi-

drag. Det påpeges dog, at der er behov for en klar definition, og at det er vigtigt at sondre mellem forbruger-

produkter og de industrikemikalier, der anvendes i tekniske løsninger under kontrollerede forhold.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Grupperestriktioner bør ifølge Dansk Industri kun benyttes i særligt kritiske tilfælde, hvor der er sikker viden

om, at stoffer på grund af deres skadelige effekter skal afløses af mere sikre alternativer. Samtidig støtter

Dansk Industri, at der fortsat tillades samfundskritiske anvendelser af stoffer i disse stofgrupper.

Ved indførsel af klassificering af hormonforstyrrende stoffer i CLP-forordningen skal definitionerne og krite-

rierne være præcise og anvendelige. En kategori som ”måske hormonforstyrrende” vil medføre forvirring og

reelt betyde ”er hormonforstyrrende” for kunder.

Det ønskes, at GHS ændres i samme ombæring som CLP.

Information om stoffer er afgørende for omstilling til det cirkulære og bæredygtige samfund. Dog mener

Dansk Industri, at det bør overvejes, hvilke informationsforpligtelser man pålægger virksomheder i EU set i

lyset af de forventede mange pligter, som følge af identifikation af farlige stoffer.

Forbrugerrådet TÆNK deler ambitionerne i Kemikaliestrategien og støtter især op om elementer angående

udfasning af problematiske kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer og fluorstoffer i forbrugerpro-

dukter, inddragelse af interessenter (High Level Round Table), ”empowering” forbrugere og forbrugerorgani-

sationer, fokus på hormonforstyrrende stoffer, forbud mod PFAS, fokus på cocktaileffekter, gruppering af

stofgrupper frem for et-stof-ad-gangen tilgangen, og fokus på e-handel.

Forbrugerrådet TÆNK ser, at der er mangler i forhold til hormonforstyrrende stoffer, hvor mistænkte stoffer

bør inkluderes, styrkelse af artikel 33 i REACH ift. information og styrkelse af forbrugerrettigheder, og ind-

holdsdeklaration på forbrugerprodukter, hvor man bør starte med at indføre det for de mest sårbare grupper.

WWF Verdensnaturfonden støtter generelt strategiens ambitionsniveau. Dog kræver det, at strategiens bud-

skaber

fører til konkret lovgivning og en opgradering af bl.a. EU’s kemikalielovgivning, REACH. Hovedbud-

skaberne om livscyklus, hvor produktet vurderes i alle led af værdikæden, øget fokus på hormonforstyrrende

stoffer og dets virkning på menneskers og dyrs sundhed, og vurdering af kemikalier i sekundære (genan-

vendte) råvarer ift. bl.a. den cirkulære omstilling og øget brug af sekundære råvarer i forbrugerprodukter

støttes.

WWF Verdensnaturfonden efterspørger et øget fokus på kemiske stoffer, der er mistænkt for at være hor-

monforstyrrende, da disse ikke nævnes i strategien. Et øget fokus og flere foranstaltninger ved brugen af na-

nomaterialer i forbrugerprodukter er også ønsket. Derudover pointerer WWF Verdensnaturfonden, at det er

misvisende at klassificere kemikalier

som bæredygtige, idet klassificering af ’bæredygtige kemikalier kan

medvirke til øget greenwashing.

Kosmetik- og Hygiejnebranchen ser positivt på en EU-kemikaliestrategi og dens forpligtelser ift. sikkerhed

og bæredygtighed og støtter en strategi for kemikalier, der prioriterer beskyttelsen af menneskers sundhed og

miljøet. Det understreges, at det er afgørende, at den kommende danske kemiindsats kommer til at under-

støtte initiativer i den europæiske kemikaliestrategi, således at der ikke opstår kontraproduktive strategier og

løsninger.

Dansk Erhverv bakker op om EU-kemikaliestrategien og betragter initiativerne som grundlæggende vigtige

for, at EU kan opnå øget bæredygtighed og sikkerhed for brug af kemikalier. Dansk Erhverv finder endvidere,

at strategien bør have et styrket fokus på den hastigt voksende private E-handel med henblik på at imødegå

salg af forbrugerprodukter på udenlandske web-platforme, der i udbredt grad indeholder ulovlige eller pro-

blematiske kemikalier. Dansk erhverv opfordrer også til i højere grad at satse på genanvendelse af kemikalier

igennem teknologiudvikling og udvikling af miljømærkekriterier for genanvendelse af kemi.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 2. marts 2021

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Rådet for Grøn Omstilling støtter i udpræget grad Kommissionens ønsker om en generisk tilgang til risiko-

vurdering, hvor vurderinger i højere grad foretages gruppevis fremfor i relation til enkeltstoffer. Man anbefa-

ler, at denne gruppetilgang fremadrettet også finder anvendelse på andre grupper af farlige kemikalier ud

over PFAS-stofferne.

Dansk Planteværn støtter strategien men understreger, at alle indsatser over for en bæredygtig håndtering af

kemikalier bør hvile på solid videnskabelig dokumentation, herunder ikke mindst i spørgsmålet om, hvorvidt

kemikalier, der ikke må anvendes i EU, skal kunne eksporteres ud af fællesskabet til 3. lande med andre be-

hov.

Forbrugerrådet Tænk roser miljøministeriets arbejde på kemikalieområdet gennem de sidste 10 år, og ser det

godt afspejlet i den strategi Kommissionen nu havde fremlagt. Forbrugerrådet Tænk efterlyser dog konkrete

tiltag til, hvordan forbrugerne kan blive styrket i deres mulighed for at efterspørge produkter, der kan med-

virke til at fremme og understøtte udviklingen af bæredygtig kemikaliepolitik i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Baseret på tidligere drøftelser forventes der generelt opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens

Kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje

velkommen. Strategien er

visionær og ambitiøs og vurderes som et nøgleelement til at forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø mod

skadelige effekter fra farlige kemikalier. Initiativerne i strategien er påkrævede for at kunne opnå visionen og

målsætningen i Den Europæiske Grønne Pagt (’European Green Deal’) om,

at EU skal være en bæredygtig,

klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit miljø. En af forudsætningerne for overgangen til

cirkulær økonomi og opnåelse af Danmarks klima- og biodiversitetsambitioner er en sikker og forsvarlig

håndtering af skadelige kemikalier på både europæisk og globalt plan. Regeringen er positiv over for elemen-

ter, der styrker udviklingen af grøn og bæredygtig kemi.

Regeringen er positiv over for strategiens fokus på at styrke og opdatere områder i kemikalielovgivningerne,

der vil medføre en øget beskyttelse af miljø og sundhed, herunder blandt andet bedre håndtering af hormon-

forstyrrende stoffer,

kombinationseffekter og de mest miljøskadelige stoffer og herunder de såkaldte PFAS’er

samtidig med, at rammerne for at identificere og håndtere fx kræftfremkaldende stoffer og stoffer, der skader

immun- og nervesystemet, forbedres. Regeringen ønsker dog også at fremme og tydeliggøre kravene til infor-

mation om kemiske stoffer i varer. Alle virksomheder skal overholde reglerne i kemikalielovgivningen, og

Regeringen støtter derfor princippet om, at mangler der data på skadelige kemikalier, så må kemikalierne

ikke markedsføres. Regeringen støtter derfor også en langsigtet finansiering af det Europæiske Kemikalie-

agentur. Samtidig finder Regeringen det positivt, at strategien indeholder elementer om, at e-handel og im-

port af produkter, der indeholder skadelige stoffer, som er forbudt i EU, skal håndteres, så der ikke skabes

unfair konkurrence fra lande uden for EU.

Regeringen støtter det overordnede fokus om bæredygtighed og initiativet om et bæredygtighedskoncept for

kemikalier, der som minimum skal omfatte, hvor farligt kemikaliet er, potentialet for genanvendelighed, og

hvor effektivt ressourcer anvendes ved produktion. Herunder også kriterier for kemikalier med indbygget

bæredygtighed (de såkaldte ’Safe and Sustainable-by-design’-kriterier)

Regeringen ser det som en styrke, at strategien ser på tværs af relevante sektorer for at opnå den bedst mu-

lige beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljø. Det er en prioritet for Regeringen, at sårbare grupper,

heriblandt børn, og arbejdstagere skal beskyttes bedre, og Regeringen støtter, at flere skadelige stoffer auto-

matisk skal forbydes i forbrugerprodukter.

Regeringen vil arbejde for, at strategiens initiativer fremsættes og forhandles i overensstemmelse med Kom-

missionens fremlagte tidsplan, og afspejler dansk holdning på områderne.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Regeringen hilser rådskonklusionerne på strategien velkommen, idet rådskonklusionerne sender et stærkt

politisk signal om støtte til strategien og dens høje ambitionsniveau. Rådskonklusionerne afspejler bredt set

Regeringens holdninger på de centrale elementer i strategien, og omfatter Regeringens prioriteter, så som

udfasning af problematiske stoffer i forbrugerprodukter, udfasning af PFAS med mulighed for undtagelser

for samfundskritiske anvendelser, minimering af udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, udvidelse af den

generiske tilgang til risikohåndtering og introduktion af en ’mixture assessment factor’ ved vurdering af kom-

binationseffekter. Ydermere er rådskonklusionerne nuanceret i forhold til strategiens formål om at under-

støtte innovation mod produktion og anvendelse af bæredygtige og sikre kemikalier i den europæiske kemi-

kalieindustri og samtidig øge beskyttelsen af mennesker og miljøet, hvilket Regeringen støtter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 13. november 2020.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 1. december forud for rådsmødet (miljø) den

17. december 2020.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Opdatering af OSPARs miljøstrategi for Nordøstatlanten og HELCOMs handlingsplan

for Østersøen

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Danmark er medlem af to regionale havkommissioner, hhv. OSPAR og HELCOM. Havkommissionerne er

nedsat i henhold til hhv. OSPAR-konventionen og Helsingforskonventionen. Konventionerne har som formål

at beskytte havmiljøet i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Der pågår pt arbejde i de to kommissioner mhp.,

at der 2021 vedtages hhv. en ny miljøstrategi i OSPAR samt en ny handlingsplan i HELCOM, som skal sætte

rammen for kommissionernes overordnede arbejde i de kommende 10 år. Såvel Danmark som EU har til-

trådt begge

konventioner. Konventionerne er såkaldte ”blandede aftaler”, hvorved forstås aftaler, som ved-

rører både

EU’s

og medlemsstaternes traktatkompetence, og hvor både EU og medlemsstaterne deltager i

aftalen. Det forhold at EU har tiltrådt konventionerne indebærer, at Danmark har en EU-retlig forpligtelse

til at gennemføre de dele af konventionerne, der vedrører EU's kompetence. For så vidt angår de øvrige dele

af konventionen har Danmark en almindelig folkeretlig forpligtelse til at gennemføre disse dele.

Sagen forelægges til orientering. Den kommende OSPAR-strategi samt handlingsplan for HELCOM forven-

tes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Strategien og handlingsplanen kan dog muligvis få

betydning for den fremadrettet udformning af Danmarks havstrategier. OSPAR-strategien og handlings-

planen for HELCOM kan, afhængigt af de endelige konkrete mål og tiltag, medføre statsfinansielle og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Da arbejdet pågår med udformningen af målene og tiltagene, er eventuelle

statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser endnu ikke afklaret. OSPAR-strategien og handlings-

planen for HELCOM vurderes at kunne få en positiv effekt for beskyttelsesniveauet i Danmark og i de øvrige

konventionslande, idet strategien og handlingsplanen vil understøtte konventionernes overordnede formål

om at beskytte og genoprette havmiljøet.

Baggrund

Danmark er medlem af to regionale havkommissioner, hhv. OSPAR og HELCOM. Havkommissionerne er ned-

sat i henhold til hhv. Oslo-Pariskonventionen (OSPAR) og Helsingforskonventionen (HELCOM). Konventio-

nerne har som formål at beskytte havmiljøet i hhv. Nordøsatlanten og Østersøen.

OSPAR, dækker det nordøstlige Atlanterhav, herunder de danske dele af Nordsøen og Skagerrak, samt Katte-

gat. Parterne til OSPAR-konventionen er forpligtet til at tage alle skridt mulige til at forebygge og bekæmpe

forurening i havet og træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte havmiljøet. Parterne til konventio-

nen er Danmark, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge,

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Portugal, Spanien, Sverige, Schweitz, Storbritannien og EU. Danmark repræsenterer også Grønland og Færø-

erne i OSPAR.

HELCOM dækker Østersøen, herunder farvandet omkring Bornholm, Bælthavet og Kattegat. Kattegat hører

således ind under begge konventioner. Parterne til konventionen er Danmark, Estland, Letland, Litauen, Fin-

land, Polen, Rusland, Sverige, Tyskland og EU. Ud over konventionens tekst fastsættes rammerne for HEL-

COM’s arbejde ved indgåelse af ministeraftaler.

Der pågår pt arbejde i de to kommissioner mhp., at der i 2021 vedtages hhv. ny strategi i OSPAR samt en ny

handlingsplan i HELCOM, som skal sætte rammen for kommissionernes overordnede arbejde i de kommende

10 år. Flere af målene i OSPAR-strategien samt indsatserne i handlingsplanen for HELOCM forventes at bi-

drage til opfyldelse af forpligtelser i medfør af EU’s havstrategidirektiv, FN’s verdensmål 14 om livet i havet,

EU’s biodiversitetsstrategi m.fl.

Den nye strategi i OSPAR forventes vedtaget på ministermøde i OSPAR i juni 2021, mens handlingsplanen for

HELCOM forventes vedtaget på ministermøde i oktober 2021. Det forventes, at EU-Kommissionen vil frem-

lægge forslag til en rådsbeslutning vedrørende tiltrædelse af opdateringerne.

Formål og indhold

OSPAR’s miljøstrategi

Den kommende strategi kaldes North East Atlantic Environmental Strategy (NEAES), og dens formål er at

sætte retning for OSPAR’s videre arbejde med at opnå og sikre et godt havmiljø i Nordøstatlanten. NEAES

forventes at bestå af overordnede

strategiske mål

og mere konkrete tiltag i form af

operationelle mål

inden for

fire temaer;

1. Rent hav: kemisk, fysisk og biologisk forurening

2. Biologisk diverse have og sunde have: Økosystemer og biodiversitet

3. Produktive og bæredygtigt udnyttede have: Menneskelige aktiviteter, inklusiv planlægning og forvaltning

4. Klimaforandringer og forsuring

OSPAR’s kommende strategi forventes at sætte retning for kommissionens arbejde frem til 2030, og skal bl.a.

bekræfte

forpligtelsen til at beskytte havmiljøet og sikre OSPAR’s vision om et rent, sundt og biologisk mang-

foldigt nordøstatlantisk hav, der udnyttes bæredygtigt.

Arbejdet med strategien pågår fortsat, hvorfor der endnu ikke er et endeligt udkast. Der er blandt andet tale

om mål for beskyttede områder, eutrofiering (udarbejdelse af tærskelværdier), marint affald og genopretning

af habitater. Det skal hertil bemærkes, at målene kan blive ændret frem mod vedtagelsen. Da der er tale om en

strategi med et 10-årigt sigte, er en stor del af indholdet udformet således, at der træffes en principbeslutning

om senere udarbejdelse af eksempelvis en anbefaling, handlingsplan eller et roadmap for et specifikt emne.

HELCOM’s handlingsplan

Den kommende handlingsplan kaldes Baltic Sea Action Plan (BSAP), og dens overordnede formål er at sætte

retning for HELCOM’s videre arbejde med at opnå og sikre et godt havmiljø i Østersøen. Arbejdet baseres på

ministererklæring fra 2018, der sætter rammerne for opdatering af HELCOM’s Baltic

Sea Action Plan. BSAP

forventes at bestå af overordnede mål og økologiske og forvaltningsmæssige mål samt en lang række tiltag

inden for fire hovedtemaer;

1. Biodiversitet

2. Eutrofiering (tilførsel af næringsstoffer)

3. Forurening (herunder fra miljøfarlige stoffer og marint affald)

4. Aktiviteter til søs (herunder undervandsstøj og bifangst m.v.)

Tiltagene består af eksisterende HELCOM tiltag, som ikke er fuldt implementerede og derfor videreføres i en

tilpasset og konkretiseret form til den opdaterede handlingsplan. Ydermere findes der forslag til nye regionale

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

tiltag, som er udarbejdet af de kontraherende parter og observatører af HELCOM, heriblandt interesseorgani-

sationer. Både konkretiserende tiltag og nye forslag bliver løbende bearbejdet og drøftet i HELCOM, hvorfor

der endnu ikke foreligger et endeligt overblik over de tiltag, der kommer til at udgøre handlingsplanen.

Da der er tale om en handlingsplan med et 10-årigt sigte, er flere af tiltagene udformet således, at der med

handlingsplanen træffes en principbeslutning om senere udarbejdelse af eksempelvis en anbefaling, hand-

lingsplan eller et roadmap for et specifikt emne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Såvel Danmark som EU har tiltrådt begge konventioner.

Konventionerne er såkaldte ”blandede aftaler”, hvor-

ved forstås aftaler, som vedrører både

EU’s

og medlemsstaternes traktatkompetence, og hvor både EU og med-

lemsstaterne deltager i aftalen. Det forhold, at EU har tiltrådt konventionerne, indebærer, at Danmark har en

EU-retlig forpligtelse til at gennemføre de dele af konventionerne, der vedrører EU's kompetence. For så vidt

angår de øvrige dele af konventionen har Danmark en almindelig folkeretlig forpligtelse til at gennemføre disse

dele.

Både OSPAR-strategien og handlingsplanen for HELCOM understøtter medlemslandenes forpligtigelser, der

følger af havstrategidirektivet. Havstrategidirektivet forpligter EU's medlemsstater til at udarbejde havstrate-

gier med det formål at opnå eller opretholde god miljøtilstand. I henhold til havstrategidirektivet, skal med-

lemsstater, der deler en havregion eller subregion, samarbejde bl.a. for at sikre, at de foranstaltninger, der er

nødvendige for at nå direktivets mål hænger sammen og koordineres inden for hver havregion eller subregion.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den kommende OSPAR-strategi samt handlingsplan for HELCOM forventes ikke at medføre lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Strategien og handlingsplanen kan dog muligvis få betydning for den fremadrettet udform-

ning af Danmarks havstrategier.

Økonomiske konsekvenser

OSPAR-strategien og handlingsplanen for HELCOM kan, afhængigt af de endelige konkrete mål og tiltag, med-

føre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da arbejdet pågår med udformningen af målene og

tiltagene, er eventuelle statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser endnu ikke afklaret.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

OSPAR-strategien og handlingsplanen for HELCOM vurderes at kunne få en positiv effekt for beskyttelsesni-

veauet i Danmark og i de øvrige konventionslande, idet strategien og handlingsplanen vil understøtte konven-

tionernes overordnede formål om at beskytte og genoprette havmiljøet.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 2. marts 2021.

Der er ikke indkommet bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

P.t. kendes de øvrige medlemslandes officielle positioner ikke, men det forventes, at den nye strategi i OSPAR

vedtages på ministermøde i OSPAR i juni 2021, mens handlingsplanen for HELCOM forventes vedtaget på

ministermøde i oktober 2021.

Videokonference (miljø) den 18. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s miljøministre 18/3-21

Regeringens foreløbige generelle holdning

For regeringen er det vigtigt, at opdateringen af OSPAR-strategien og HELCOM-handlingsplanen skal sætte

rammerne for et effektivt samarbejde i OSPAR og HELCOM om at opnå og sikre god miljøtilstand i Nordsøen

og Østersøen. Det betyder, at opdateringerne skal være ambitiøse og balancerede således, at de opstillede mål

leder til en effektiv og relevant beskyttelse af havmiljøet samlet set, hvor der dog samtidig tages hensyn til

omkostningerne derved. Det er desuden vigtigt for Danmark, at opdateringerne understøtter implementering

af EU’s havstrategidirektiv, da dette vil sikre sammenhæng mellem det regionale, internationale og nationale

arbejde med havmiljøet.

Samtidig er det centralt, at opdateringerne er nemme at kommunikere, med en simpel opbygning og en afba-

lanceret vægtning af emnerne med mest fokus på de emner, hvor der kan gøres den største forskel gennem

regionalt samarbejde.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget blev i 2018 orienteret om en HELCOM-ministererklæring, der sætter

rammerne for opdateringen af HELCOM-handlingsplanen.