Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3788 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 10. marts 2021

FVM 029

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021

________________________________________________________________

Beredskab i forhold til plantesundhedsforanstaltninger til beskyttelse mod plante-

skadegørere, der truer landbruget

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en un-

dersøgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering, produktion

og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens område og

et forslag, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen

–

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 5

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om henstillinger til medlemsstaterne

med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 8

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 392

Side 14

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 393

Side 51

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-

skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-

del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 394

Side 65

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-far-

vand for EU fiskerifartøjer i visse andre farvande

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 668 og KOM (2021) 31

Side 76

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2021/92 for så vidt angår fiskerimuligheder for 2021 efter Tobis i EU- og ikke EU-

farvande

–

Politisk enighed

KOM (2021) 111

Side 93

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 22.-23. MARTS

2021

Beredskab i forhold til plantesundhedsforanstaltninger til beskyttelse mod

planteskadegørere, der truer landbruget

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet ønsker at sætte fokus på vigtigheden af plantesundheden i EU, herunder hvordan

der arbejdes med at understøtte beredskab og information til borgere og virksomheder. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på udveksling

af synspunkter. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en case om alvorlige udbrud i EU af bakte-

riesygdommen Xylella fastidiosa og vil være baseret på spørgsmål relateret til henholdsvis bered-

skab i kontekst af målene i EU’s

grønne pagt, samt nationale tiltag på baggrund af prioriterede ska-

degørere og mulige aktiviteter i forhold til Plantesundhedsåret 2020 i lyset af Covid-19 situationen.

Baggrund

Formandskabet har plantesundhed blandt sine hovedprioriteter på fødevare- og landbrugsområdet.

Med udgangspunkt i en case om bakteriesygdommen Xylella fastidiosa ønsker formandskabet en ud-

veksling af synspunkter vedrørende parathed, beredskab og information i EU’s medlemsstater i forbin-

delse med udbrud af alvorlige plantesygdomme i EU.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål

Formålet med drøftelsen er et øget politisk fokus på vigtigheden af plantesundheden i EU, herunder

hvordan der arbejdes med at understøtte parathed og information til borgere og virksomheder, og

hvordan forebyggelse og bekæmpelse bedst kan understøttes politisk såvel som praktisk.

Med introduktionen af plantesundhedsforordningen 2016/2031 har EU's plantesundhedsregulering

fået et mere forebyggende sigte og indeholder strammere regler for medlemsstaterne inddæmning og

udryddelse af nye karantæneskadegørerudbrud. Plantesundhedsforordningens formål er således at

styrke beskyttelsesniveauet i EU mod plantesundhedsrisici. Det gøres blandt andet via skærpet im-

portkontrol, udvidelse af krav om undersøgelser for planteskadegørerstatus på EU´s territorium, samt

en mere forebyggende og proaktiv tilgang til særligt listede planteskadegørere. Disse benævnes karan-

tæneskadegørere og må ikke findes på EU's territorium. Indføres disse alligevel via global handel, rej-

seaktivitet, ved naturlig spredning m.v., er det den kompetente plantesundhedsmyndigheds ansvar at

træffe foranstaltninger til inddæmning og bekæmpelse af den pågældende skadegører.

EU's karantæneliste over planteskadegørere rummer knap 200 forskellige sygdomme og skadedyr.

Heraf er 20 listet som ’prioriterede skadegørere’, som vil have de mest alvorlige økonomiske, sociale

eller miljømæssige konsekvenser for EU, hvis de

etableres på EU’s territorium. Der er særlige forebyg-

gende bestemmelser i plantesundhedsforordningen vedrørende de prioriterede skadegørere. For disse

skal der foretages årlige undersøgelser på medlemsstatens område, udarbejdes beredskabsplaner samt

afholdes simuleringsøvelser (beredskabsøvelser).

Xylella fastidiosa

er en af disse 20 EU-prioriterede

planteskadegørere.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Der er løbende fund og mindre udbrud af karantæneskadegørere på EU's territorium samt enkelte

større og langvarige udbrud. Udbrud af bakterien

Xylella fastidiosa

i særligt Sydeuropa er et eksempel

på det sidste. I Italien er udbruddet voldsomt og langvarigt og har primært ramt olivenproduktionen

med store økonomiske konsekvenser til følge. Sygdommen har også etableret sig i områder af Spanien

og Frankrig og er et stort problem for Sydeuropa. Bakterien kommer oprindeligt fra Nordamerika,

hvor særligt vinavlen har været angrebet. Bakterien har flere underarter, og den spredes med saft-

smitte og hjemmehørende arter af bladlopper. Den kan potentielt angribe et stort antal plantearter,

hvoraf 156 er listet i EU's hasteforanstaltninger for

Xylella fastidiosa.

Da der er tale om angreb af et omfang og en karakter, som truer EU’s fødevareproduktion alvorligt, har

Kommissionen dedikeret store summer til støtte af de nationale indsatser mod skadegøreren og har

derudover iværksat betydelige internationale forskningsprojekter og videndeling om emnet.

Kommissionen anslår, at

Xylella fastidiosa

vil kunne forårsage et årligt produktionstab på 5,5 milliar-

der euro i EU, hvis et angreb påvirker 70 pct. af EU's produktionsværdi af ældre oliventræer og 35 pct.

af de yngre, samt mindre dele af citrus og mandelproduktionen i et scenarie med fuld spredning over

hele EU. Dette vil kunne bringe næsten 300.000 arbejdspladser i hele Europa i fare. Ud over direkte

indvirkning på produktionen, har skadegørerangreb ifølge Kommissionen også betydelige indirekte

økonomiske konsekvenser for afledte sektorer.

Xylella fastidiosa

vil også kunne etablere sig i Danmark, dog højst sandsynligt kun i væksthusproduk-

tionen af prydplanter, da det er en varmekrævende bakterie. Et udbrud af

Xylella fastidiosa

vil ikke

skade dansk fødevareforsyning, men vil kunne have konsekvenser for dansk eksport, samt produktion

og omsætning af værtsplanter med økonomiske konsekvenser til følge for gartneribranchen.

Da de nordiske klimaforhold adskiller sig betydeligt fra de sydeuropæiske, er trusselsbillederne for-

skellige. Det er dog en fælles opgave at være klar til effektivt at kunne håndtere karantæneskadegører-

situationer og sikre et fælles løbende overblik over EU-skadegørersituationen, samt modvirke at der

sker spredning af karantæneskadegørere ved EU-samhandelen i det indre marked.

Danmark har udarbejdet beredskabsplan til brug i udbrudssituationer og afholder løbende øvelser.

Prioriterede skadegørere er indarbejdet i de årlige undersøgelsesprogrammer, så tidlige tiltag kan

igangsættes. Der er primo 2021 iværksat en informationskampagne med oplysning og råd om, hvad

borgere og professionelle kan gøre. Danmark er særligt bekymret for udbrud af skadegørere, som kan

skade hjemmehørende træer og buske, samt skadegørere, som kan skade planteavlen i jordbruget, ikke

mindst kartoffelproduktionen.

Drøftelsen på rådsmødet ventes at tage udgangspunkt i casen om de alvorlige udbrud i EU af Xylella

fastidiosa og vil være baseret på spørgsmål relateret til henholdsvis beredskab i kontekst af målene i

EU’s grønne pagt, samt nationale tiltag på baggrund

af prioriterede skadegørere og mulige aktiviteter i

forhold til Plantesundhedsåret 2020 i lyset af Covid-19 situationen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingsta-

gen til konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Gældende dansk ret

Lov om planter og plantesundhed m.v. er en bemyndigelseslov med henblik på at kunne fastsætte sup-

plerende bestemmelser til gennemførelse af forordningsgrundlaget på området vedrørende beskyttelse

mod planteskadegørere, herunder i nødvendigt omfang de gennemførelsesretsakter, der udstedes i

medfør af plantesundhedsforordningen.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, konsekvenser for EU's budget eller beskyttelsesniveauet. Hvis diskussionen

udmøntes i konkrete initiativer, vil efterfølgende eventuelle forslags konsekvenser blive vurderet i for-

bindelse med stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er ikke indkommet bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om sagen i andre medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens støtter fastholdelsen af plantesundhedsforordningens hovedsigte, da der er bred enighed

om, at forebyggelse er bedre end bekæmpelse. Det betyder blandt andet, at der er behov for fortsat ef-

terlevelse af EU’s importlovgivning og grundig risikoscreening af nye trusler i samarbejde med Den

Europæiske Plantebeskyttelsesorganisation (EPPO), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

(EFSA) og andre væsentlige EU-organer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en

undersøgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering, pro-

duktion og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens

område og et forslag, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet ønsker øget fokus på biologiske bekæmpelsesmidler (makroorganismer) og har gen-

nemført en spørgeskemaundersøgelse i medlemsstaterne om nationale regler og praksis for udsæt-

ning og anvendelse af nytteorganismer til biologisk bekæmpelse af planteskadegørere. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på udveksling

af synspunkter. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i spørgsmål relateret til øget anvendelse af

biologiske bekæmpelsesmidler og harmonisering på EU-niveau. Det er desuden forventningen, at

formandskabet vil redegøre for spørgeskemaundersøgelsen. I forbindelse med initiativet har for-

mandskabet fremlagt et udkast til Rådets afgørelse, der anmoder Kommissionen om at gennemføre

en undersøgelse af situationen i EU og muligheder i forhold til at fremme harmonisering af reglerne

i EU’s medlemsstater.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Baggrund

Formandskabet har øget anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler (makroorganismer) blandt sine

hovedprioriteter på fødevare-

og landbrugsområdet. Med udgangspunkt i en undersøgelse blandt EU’s

medlemsstater om nationale regler og anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler har formandska-

bet derfor fremlagt et udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en un-

dersøgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering, produktion og markedsføring

af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens område og et forslag, hvis det er relevant i lyset

af resultaterne af undersøgelsen.

Udkastet til Rådets afgørelse er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 241 og skal behandles efter pro-

ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og Indhold

I udkastet til Rådets afgørelse henvises til, at øget anvendelse af nytteorganismer til biologisk bekæm-

pelse af planteskadegørere kan bidrage væsentligt til opfyldelse af målsætningerne i EU’s grønne

pagt

og Kommissionens jord-til-bord strategi, for eksempel ved at reducere afhængigheden af kemiske pe-

sticider og øge biodiversiteten. Biologiske bekæmpelsesmidler fremhæves således som et relevant

værktøj til plantebeskyttelse, der muliggør en mere bæredygtig skadedyrsbekæmpelse end kemiske

produkter, men det er afgørende, at de biologiske midler bruges sikkert, og at effektiviteten, miljøbe-

skyttelsen og beskyttelsen af biodiversiteten kontrolleres nøje.

Det understreges, at biologiske bekæmpelsesmidler allerede er af stigende betydning i forbindelse med

især økologisk landbrug og integreret plantebeskyttelse (IPM), men der er stor forskel på medlemssta-

ternes tilgange og regulering i forhold til blandt andet import og anvendelse, og der er behov for bedre

og hurtigere markedsadgang. Formandskabet ser derfor behov for en mere harmoniseret tilgang, som

skal fokusere på muligheder, men også have fokus på sikkerhed og hygiejne. Ligeledes er der brug for

en EU-definition af biobeskyttelse, herunder biologiske bekæmpelsesmidler. Den europæiske plante-

beskyttelsesorganisation (EPPO) har udviklet vigtige retningslinjer i forhold til standarder for sikker-

hed mv.

Udkastet til Rådets afgørelse indeholder en anmodning om, at Kommissionen skal gennemføre en un-

dersøgelse af situationen i EU og mulighederne vedrørende import, produktion, evaluering og mar-

kedsføring med henblik på harmonisering af procedurer og regler samt fremme af markedsadgang, in-

vesteringer og sikker anvendelse. Såfremt undersøgelsen peger på et behov, skal Kommissionen efter-

følgende forelægge et forslag eller informere Rådet om alternative foranstaltninger, der kan følge op på

undersøgelsen.

Formandskabets spørgeskemaundersøgelse fra januar 2021 peger blandt andet på, at der i hovedpar-

ten af EU’s medlemsstater

findes national lovgivning vedrørende anvendelse, import, produktion og

udsætning af biologiske bekæmpelsesmidler, men at der i mindre grad findes lister over officielt auto-

riserede biologiske bekæmpelsesmidler, og at udveksling af oplysninger med nabolande sjældent frem-

mes af de kompetente myndigheder. Flertallet af medlemsstaterne anser det for vigtigt at have en har-

monisering på EU-plan af kriterier, der skal anvendes ved import og/eller frigivelse af biologiske be-

kæmpelsesmidler. Formandskabet forventes at redegøre for resultatet af spørgeskemaundersøgelsen

på rådsmødet.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Drøftelsen på rådsmødet ventes at tage udgangspunkt i spørgsmål relateret til øget anvendelse af bio-

logiske bekæmpelsesmidler som en måde at reducere brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler på,

og hvorvidt harmonisering på EU-niveau kan øge tilgængeligheden af sikre biologiske bekæmpelses-

midler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-

niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Naturbeskyttelseslovens § 31 fastsætter, at dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, ikke

må udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler,

der ikke er naturligt vildtlevende i Danmark, vil være omfattet af denne bestemmelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af afgørelsen vil, såfremt den pågældende undersøgelse dokumenterer, at der er et be-

hov for harmonisering i EU af bestemmelserne for import samt produktion og udsætning af nytte-

dyr/makroorganismer til brug for biologisk bekæmpelse af planteskadegørere, kunne medføre behov

for tilpasning af dansk lovgivning, da der i dag kun er regulering af selve udsætningen.

Økonomiske konsekvenser

Sagen

har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Ligeledes

har forslaget på nuværende tidspunkt ikke samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Såfremt sagen senere måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen, vil forslagets økono-

miske konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Såfremt der på baggrund af

undersøgelsen stilles forslag om øget harmonisering i EU af bestemmelserne for import samt produk-

tion og udsætning af nyttedyr/makroorganismer til brug for biologisk bekæmpelse af planteskadegø-

rere vil der i den forbindelse blive foretaget en vurdering af en eventuel berøring af beskyttelsesni-

veauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Dansk Gartneri støtter forslaget om at underøge tilgangen og reguleringen på EU plan.

Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes en undersøgelse af området. Landbrug & Fødevarer mener

desuden, at biologiske midler ikke på nuværende tidspunkt kan stå alene uden betydelige nedgange i

udbytte og kvalitet, da effektiviteten ikke er på højde med de kemiske midler. De biologiske midler skal

således i første omgang ses som en del af en IPM-strategi, hvor de kan supplere de kemiske midler, så

forbruget af disse kan reduceres, og resistensudvikling kan forsinkes.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om sagen i andre medlemsstater.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der iværksættes en undersøgelse af situation og muligheder vedrørende import,

produktion, evaluering og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler med henblik på at afklare

behovet for øget harmonisering af regler og fremme anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om henstillinger til med-

lemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles land-

brugspolitik

KOM (2020) 486

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har i december 2020 fremlagt en meddelelse med henstillinger til medlemsstaterne

med henblik på deres strategiske planer under den nye fælles landbrugspolitik. Ifølge forslaget til re-

form af landbrugspolitikken skal medlemsstaterne udarbejde strategiske planer for landbrugspoli-

tikken. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de interventioner, der

indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. I denne forbindelse har Kommissionen udarbejdet

henstillinger til alle medlemsstater for at sikre, at den nationale implementering af den fælles land-

brugspolitik opfylder målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og ambitionerne i Kommissio-

nens grønne pagt. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts

2021 med henblik på en politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 846 af den 18. december 2020 fremsendt meddelelse til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om henstillin-

ger til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Meddelelsen er oversendt til Rådet den 18. december 2020 i en dansk sprogudgave.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Med landbrugsreformen skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af land-

brugspolitikken. Den endelige strategiske plan skal fremsendes til godkendelse hos Kommissionen se-

nest den 1. januar 2022. Kommissionen vil herefter have et år til at evaluere og godkende de strategi-

ske planer inden reformens ikrafttrædelse, der forventes at være den 1. januar 2023.

På denne baggrund og som led i Kommissionens grønne pagt fra december 2019 offentliggjorde Kom-

missionen i december 2020 deres udarbejdede henstillinger til alle medlemsstater samt en tilhørende

meddelelse til medlemsstaterne om de ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens henstillinger til indfrielse af målsætninger i den grønne pagt gennem de strategiske

planer er ikke juridisk bindende. Henstillingerne skal ses som en vejledning, men det forventes, at

Kommissionen lægger vægt på henstillingerne i forbindelse med godkendelsen af den strategiske plan.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Kommissionen har udarbejdet henstillinger til alle medlemsstater om de ni specifikke målsætninger

for den fælles landbrugspolitik. Kommissionen annoncerede i forbindelse med jord-til-bord-strategien

fra maj 2020, at der ville blive udarbejdet henstillinger til alle medlemsstater for at sikre, at den natio-

nale implementering af den fælles landbrugspolitik opfylder målsætningerne for den fælles landbrugs-

politik og ambitionerne i den grønne pagt. Den grønne pagt sætter Kommissionens kurs for, hvordan

Europa senest i 2050 skal blive det første klimaneutrale kontinent. Det sker blandt andet via EU’s

jord-til-bord-strategi,

EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og EU’s klimalov.

Kommissionens meddelelse beskriver, hvorledes henstillingerne har til formål at sætte den linje, som

de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik skal følge. Det påpeges ligeledes, hvordan hen-

stillingerne har til formål at identificere de udfordringer, hvert medlemsstat står overfor, og henstillin-

gerne skal ses som vejledning til hvert medlemsstats strategiske plan. Kommissionen beskriver, at

henstillingerne har til formål at spille sammen med og lette den behovsvurdering, som medlemssta-

terne skal foretage med henblik på at udvælge de rette interventioner i deres strategiske planer.

Herudover anmoder Kommissionen medlemsstaterne om at fastsætte eksplicitte nationale værdier for

de forskellige mål i den grønne pagt. De nationale værdier skal omsætte fælles ambitioner for hvert

mål i den grønne pagt til specifikke ambitioner på nationalt plan. Hvor det er relevant, bør medlems-

staterne sikre overensstemmelse med allerede eksisterende nationale strategier eller mål, der stammer

fra andre planlægningsinstrumenter og retlige forpligtelser. Kommissionen fremhæver, at fastlæggel-

sen af de nationale værdier vil hjælpe medlemsstaterne med at vurdere behovene og fastsætte målene

for de strategiske planer på resultatindikatorniveau.

Kommissionen fremhæver desuden i meddelelsen, at Kommissionen på tidspunktet for godkendelse

og ændringer af den strategiske plan vil kontrollere den overordnede sammenhæng mellem medlems-

statens værdier og målene i den grønne pagt. Fremskridtene vil overvåges gennem den evaluerings-

ramme, der foreslås af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens rapport med henstillinger er inddelt i fire overskrifter, som dækker over Kommissio-

nens tre overordnede målsætninger samt den tværgående målsætning. De vigtigste henstillinger til

Danmarks strategiske plan belyses nedenfor.

1. Fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor

Kommissionen angiver, at gennemsnitsværdien af direkte støtte pr. hektar i kvægsektoren er 490 €.

Det er ikke klart, hvor dette tal kommer fra, da det reelle gennemsnit ligger på omkring 380-400

€.

Kommissionen anbefaler i sammenhæng med oplysningen om betalingsrettighedernes værdi og data

vedrørende gennemsnitlig bedriftstørrelse og mindre landbrugs indkomst, at man i Danmark indfører

omfordelingsstøtte med henblik på at omfordele støtte fra større til mindre jordbrug.

Kommissionen angiver ydermere, at der er behov for at iværksætte risikostyringsinstrumenter, selvom

der i Danmark ikke er tradition for direkte og kontinuerlig offentlig involvering i risikostyring, herun-

der at afbøde udsving i indtjeningen på grund af dårlig høst, sygdom i besætning eller store udsving i

afregningspriser. Det skyldes blandt andet, at Danmark normalt har rimeligt stabile klimatiske forhold

og dermed forholdsvis små udsving i høstudbyttet.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

2. Styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen

I Kommissionens henstillinger er det påpeget, at der er behov for yderligere tiltag i Danmark, der fo-

kuserer på biodiversitet, som ikke er i en gunstig situation. Blandt andet er det påpeget, at semi-natur-

lige habitater er mindsket betragteligt og er højt fragmenteret, og at et fokuspunkt er manglen på plads

for naturen i Danmark.

Kommissionen inviterer Danmark til at sætte specifikke nationale mål for blandt andet det økologiske

areal i den strategiske plan. I henstillingen om økologi fremgår, at Danmark skal bidrage til målsæt-

ningerne i den grønne pagt vedrørende økologi ved at afsætte midler til omlægning og opretholdelse af

økologisk produktion i tråd med udviklingen i den økologiske forbrugerefterspørgsel.

Kommissionen opfordrer desuden Danmark til at opfylde metan-strategien fra oktober 2020, som er

en del af den grønne pagt.

3. Styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne

Kommissionen påpeger, at der er ”ubalance i repræsentationen i erhvervet på køn” (meget få kvinder),

og opfordrer derfor Danmark til at have fokus på dette i den strategiske plan.

4. Modernisere sektoren ved at fremme og dele viden, innovation og digitalisering

Kommissionens anbefaling i relation til operationelle grupper lyder på, at Danmark fremadrettet bør

yde støtte til grupperne i den strategiske plan med henblik på at spille en mere aktiv rolle i det europæ-

iske innovationspartnerskab for landbrug og derved opnå en højere grad af tværgående samarbejde i

EU. En opfyldelse af Kommissions anbefaling forudsætter en ny støtteordning og allokering af midler

til dette i den strategiske plan.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens henstillinger til de strategiske planer forventes ikke at have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Det skal påpeges, at henstillingerne skal ses som vejledning i, hvorledes de kan håndteres i

de strategiske planer. Det er dog forventeligt, at Kommissionen lægger vægt på deres anbefalinger i

forbindelse med godkendelsen af den strategiske plan.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

Meddelelsen skønnes ydermere ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller

medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende høringssvar:

Økologisk Landsforening forventer, at Danmark vil indarbejde klimamålet for landbruget i den danske

strategiske CAP plan og sikre at den danske indretning af landbrugsstøtten bidrager til, at Danmark

når sit klimamål i 2030. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at eco-schemes ordningerne i Dan-

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

mark indrettes, så de betaler til opgjorte klimaresultater fremfor, at der laves traditionelle tiltags til-

sagn. Direkte teknologitilskud kapitaliserer sig i markedsprisen på teknologien og er dermed markeds-

forvridende. Direkte teknologitilskud favoriserer store bedrifter med store investeringer og skubber

dermed dansk landbrug over i en yderligere intensivering og specialisering. Ved at belønne klimaresul-

tater frem for specifikke teknologier kommer der fokus på effekten og forskellige bedriftstyper stilles

lige. Incitamentet til at tage teknologi i anvendelse, der nedbringer klimaaftrykket vil bestå i en model,

hvor eco-schemes tilskuddet følger klimaresultatet.

Økologisk Landsforening anser det for væsentligt, at Danmark ser på indretningen af EU’s landbrugs-

støtte i Danmark, som en mulighed for at introducere CO2 afgifter i landbruget med det mål at få den

danske pris frem på produkterne jf. anbefalinger fra Kommissionen, der siger at mindre belastende

produkter skal være billigere end mere belastende produkter.

Økologisk Landsforening fremhæver, at Kommissionen påpeger, at der er behov for, at Danmark foku-

serer på biodiversitet og semi-naturlige habitater. Økologisk Landsforening anser det for at være af

meget stor betydning, at Danmark sætter sig mål for den såkaldte agerlandsnatur/ naturen i det åbne

land. Det kan med fordel gøres ved at opstille et marknaturindeks. Marknatur-indeks er et udtryk for

udbuddet af plads til natur og kvaliteten af den plads, der er afsat til natur i agerlandet/ det åbne land.

Opsætning af et system til at bestemme mark-naturindekset giver Danmark en mulighed for at intro-

ducere en målrettet naturregulering i landbruget baseret på en incitamentsstruktur. Mark-naturindek-

set gør det også muligt at overvåge udviklingen i marknatur.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at instrumenterne i de strategiske CAP planer kombineres,

så det understøtter en helhedsorienteret løsning. Bæredygtige løsninger forudsætter, at der arbejdes

helhedsorienteret. Et klimaoptimeret landbrug løser ikke udfordringen med at sikre plads til natur.

Dette forhold skal afspejles i den konkrete indretning af landbrugsstøttemodellen.

Økologisk Landsforening noterer et direkte sammenfald mellem Kommissionens mål om økologisk

landbrugsareal og regeringens og støttepartiernes fordoblingsmål. Økologisk Landsforening lægger

vægt på, at den danske model for EU’s

landbrugsstøtte skal dokumentere at fremme omlægning til

økologi jf. arealmålet. Økologisk Landsforening ønsker dog at holde det åbent, hvordan det gøres, og

om der både skal være et økologiske arealtilskud og et omlægningstilskud. Omlægningstilskuddet kan

evt. være et søjle II tilskud mens opretholdelsestilskuddet kan være et eco-scheme til økologi eller på

sigt afløses af eco-schemes til klima, natur og dyrevelfærd med fokus på indeksordninger.

Økologisk Landsforening mener, at den danske strategiske CAP plan skal indeholde et mål om at ud-

brede skovlandbrug, som en dyrkningspraksis, der leverer på både klima, biodiversitet, og dyrevel-

færd.

Økologisk Landsforening mener, at den danske strategiske CAP plan skal indeholde et mål om at

fremme højere dyrevelfærd ved at understøtte systemer, hvor dyrene kommer på græs, er mindre ud-

satte for at skulle medicineres og evt. bidrager positivt til at fremme en større biodiversitet. Dette tiltag

vil føre til et samlet lavere husdyrhold i Danmark og dermed få en klimaeffekt samt potentielt føre til

at arealet med foderafgrøder reduceres til gavn for plads til natur.

Økologisk Landsforening forventer, at den danske CAP plan også skal medvirke til et reducere forbru-

get af pesticider og antibiotika hvilket også følger af mere økologi.

Økologisk Landsforening forventer, at den danske CAP plan indeholder mål om at fremme kulstoflag-

ring i jorden og derigennem gøre det til en grøn forretningsmodel gennem CAP betaling.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Økologisk Landsforening har noteret sig, at Kommissionen i sin jord-til-bord strategi nævner mulighe-

den for at introducere differentieret moms, så for eksempel økologisk frugt og grønt belægges med en

lavere moms. Det er en mulighed, som Økologisk Landsforening mener, at Danmark skal benytte, da

merprisen på økologi førere til et højere momsprovenue end på tilsvarende konventionelle produkter

på trods af, at miljøbelastningen er lavere. Merprisen på økologi er den største barriere for markeds-

vækst.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i meddelelsens bilag er første gang, at der laves en egentlig

samlet oversigt over, hvor de enkelte EU-lande står i forhold til de mål, der er opstillet i jord-til-bord

strategien, biodiversitetsstrategien om gødning, pesticider, antibiotika og natur, EU’s ambition om

klimaneutralitet samt en række generelle landdistriktsmål om for eksempel udrulning af bredbånd i

EU’s

landdistrikter. Ambitionerne er høje og dækker mange områder, hvorfor det indledningsvist er

afgørende med en forventningsafstemning i forhold til EU’s begrænsede landbrugsbudget: EU’s

land-

brugspolitik kan ikke finansiere alle tiltag og ambitioner, der opstilles for den europæiske fødevare- og

landbrugsproduktion.

Det giver også anledning til endnu en gang at understrege behovet for, at der udarbejdes en grundig

konsekvensanalyse

af EU’s Jord-til-bord-

og biodiversitetsstrategi som helhed ligesom det amerikan-

ske landbrugsministerium har fået udarbejdet en analyse, der peger på, at strategiernes implemente-

ring risikerer at koste både vækst, indtjening og eksport i Europa. Opgørelsen er også interessant, fordi

der i forhold til de ambitiøse mål i Jord-til-bord strategien endnu ikke er klarhed over eller enighed om

de konkrete indikatorer for de mål, som indgår i strategierne.

Landbrug & Fødevarer har følgende generelle pointer til meddelelsen.

EU’s fælles landbrugspolitik kan

ikke finansiere alle behov. Der er også behov for andre former for finansiering (nationale midler eller

andre EU-fonde i forhold til for eksempel bredbånd, natur, klima m.m.) Hver gang man fjerner midler

fra den direkte støtte, fjerner man midler fra danske landmænds bundlinje

–

og dermed landmænds

mulighed for at investere i den grønne omstilling.

Kommissionen har offentliggjort en række henstillinger, men det er afgørende for Landbrug & Fødeva-

rer, at man i Danmark nationalt har fleksibilitet og kan foretage den prioritering af indsatser, som

Kommissionens forslag til en revision af reglerne om den fælles landbrugspolitik, lægger op til. Det er

dog positivt, at det anerkendes i Kommissionens analyse, at Danmark er frontløber på en række områ-

der, som for eksempel lavt pesticidforbrug og antibiotikaforbrug ligesom der i en årrække er foretaget

væsentlige reduktioner i forhold til gødning. Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at denne posi-

tion og indsats også respekteres, når man skal udmønte politikken.

Det faglige grundlag kan udfordres på en række områder. Det gælder eksempelvis i forhold til ammo-

niak, hvor Landbrug & Fødevarer ikke er enig i Kommissionens analyse af Danmarks ammoniakudfor-

dring.

I forhold til fordeling af landbrugsstøtte, herunder indførelse af omfordelingsstøtte er Landbrug & Fø-

devarer generelt imod støttelofter, da man ser støtten som en betaling for de høje produktionsstandar-

der som danske og europæiske landmænd skal opfylde. Det er standarder for miljø, dyrevelfærd, føde-

varesikkerhed, sporbarhed og at holde landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, og

disse standarder skal opfyldes både på den første hektar på bedriften, såvel som på den sidste hektar

på bedriften.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Til gengæld anbefaler Landbrug & Fødevarer, at der indføres en omfordeling svarende til fem pct. af

grundbetalingen. Denne ekstra støtte gives til de første 60 hektar på en bedrift og vil således hjælpe til

at imødegå nogle af de engangsomkostninger, som både små og store bedrifter har.

For at skabe økonomisk kontinuitet og forudsigelighed for landmændene ser Landbrug & Fødevarer

det som vigtigt, at der ikke sker en omfordeling af landbrugsstøtten mellem landmænd. Hvis der skal

ske en yderligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi, er det derfor vigtigt, at det sikres, at de

sektorer, som vil blive ramt af en udjævning af værdierne, bliver kompenseret på anden vis. For ek-

sempel via grønne ordninger, som er specifikt målrettet disse sektorer, og som inkluderer en betydelig

incitamentsbetaling.

Kommissionen nævner i analysen af Danmark, at Danmark er et af de EU-lande, hvor gennemsnits-

størrelsen på bedrifterne er højest, og at der er særligt lave indkomster for bedrifter i størrelsesorde-

nen 20-75 hektar. Det skal bemærkes, at bedrifter i denne størrelsesorden ofte har andre indtægter ved

siden af landbrugsdriften, da det ofte ikke er fuldtidsbedrifter.

Angående risikostyringsinstrumenter støtter Landbrug & Fødevarer ikke en øremærkning af CAP-mid-

ler til risikostyring. Der udbydes i dag private afgrødeforsikringer med et begrænset optag, og man me-

ner udviklingen på dette område bør være markedsdrevet. Den stærke andelsorganisering i dansk

landbrug er med til at sikre landmændenes afsætning

–

også i tider med forstyrrelser på nære og fjerne

markeder. Man bemærker, at Kommissionen i notatet anerkender værdien af den stærke andelsorga-

nisering i Danmark.

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig behovet for at gøre en indsats for natur og biodiversitet

–

også i det

dyrkede land

–

og er enig i, at den fælles landbrugspolitik er et vigtigt redskab i den forbindelse, da

landbrugspolitikken i høj grad sætter rammerne for hvilke tiltag der er mulige på landbrugsarealer.

Landbrug & Fødevarer har derfor fokus på muligheden for en hensigtsmæssig gennemførelse af blandt

andet bruttoarealmodellen, da den netop vil kunne fremme andelen af diverse landskabselementer i

det dyrkede land ligesom frivillige eco schemes også vil kunne være hensigtsmæssige incitamenter.

Det er dog vigtigt at understrege, at en bredere indsats for natur- og biodiversitet og en realisering af

tiltagene i EU’s biodiversitets strategi vil kræve en langt bredere finansiering end gennem den fælles

landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer peger derfor på behov for en øget national finansiering af til-

tag vedrørende natur og biodiversitet.

Om økologi mener Landbrug & Fødevarer, at det er afgørende at udviklingen i det økologiske areal er

markedsdrevet og drives af en stigende og stabil efterspørgsel efter de økologiske produkter. Landbrug

& Fødevarer bakker op om at bruge EU's landbrugspolitik til økologitilskud

–

i søjle 1 eller søjle 2, som

EU-Kommissionen foreslår.

Kommissionen anbefaler, at der skal gøres en indsats for at reducere klimagasudledningen i land-

brugssektoren

–

særligt i forhold til metan og lattergas. Det er Landbrug & Fødevarers holdning at an-

vendelsen af landbrugsstøtten til finansiering af klimatiltag skal anvendes til aktive investeringer for

landmændene og i erhvervet, der sikrer udvikling, vækst og konkurrenceevne. Tiltag som udtagning af

lavbundsjorde bør finansieres af staten via finansloven.

Landbrug & Fødevarer er desuden enig i Kommissionens anbefaling om, at man skal fremme generati-

onsskifter i landbruget med fokus på en ulig kønsbalance ved at anvende CAP-instrumenter for unge

landbrugere.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Det fremgår, at Danmark fremadrettet bør yde støtte til grupperne i den strategiske plan med henblik

på at spille en mere aktiv rolle i det europæiske innovationspartnerskab for landbrug og derved opnå

en højere grad af tværgående samarbejde i EU. En opfyldelse af Kommissions anbefaling forudsætter

en ny støtteordning og allokering af midler til dette i den strategiske plan. Landbrug & Fødevarer vil

være villig til at afsætte en mindre pulje under fremtidens danske landdistriktsprogram til det europæ-

iske innovationspartnerskab. Landbrug & Fødevarer bemærker, at Kommissionen i henstillingerne an-

erkender det stærke innovationsarbejde i Danmark på landbrugsområdet.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at man også har stor interesse for at følge, hvordan de øvrige hen-

stillinger vil blive håndteret i Danmark og ser frem til en grundig inddragelse af erhvervet i forhold til

disse. Det bliver i øvrigt vigtigt, at landbrugsministrene har fokus på, at der fortsat er fuld gennemsig-

tighed om udarbejdelse og godkendelse af CAP-strategiske planer i alle europæiske lande, så det sikres,

at der er transparens, lige konkurrencevilkår samt at der er mulighed for at lade sig inspirere på tværs

af lande.

Plantebranchen opfordrer til, at behovet for yderligere tiltag i forhold til biodiversitet navnlig gennem-

føres ved en handlingsplan for den plantebaserede udvikling i Danmark indeholdende specifikke mål,

gerne indeholdende mål også for den økologiske andel heraf.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemsstater vil lægge vægt på, at Kommissionens henstillinger blot skal

ses som anbefalinger og er ikke juridisk bindende for medlemsstaterne. Det forventes desuden, at flere

medlemsstater vil hæfte sig ved, at Kommissionen på den baggrund ikke kan afvise strategiske planer i

henhold til indfrielse af målsætninger i den grønne pagt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Kommissionen bør vurdere medlemsstaternes strategiske planer ud fra kriterier,

der er juridisk begrundede, hvilket er i tråd med rådskonklusionerne om jord-til-bord strategien fra

oktober 2020. Endvidere finder regeringen det vigtigt, at henstillingerne ikke nødvendigvis kun bør

forfølges via de strategiske planer

–

enten fordi der allerede er tiltag målrettet hertil uden for land-

brugspolitikken, der tager hånd om henstillingerne, eller fordi der er behov for at prioritere andre ind-

satser eller områder i Danmarks strategiske plan.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-

ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under

den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1307/2013

KOM (2018) 392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-

ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-

mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de

interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et

obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra

større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-

føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og

miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.

Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts

2021 med henblik på en politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-

ternes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle

målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-

skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-

ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem

viden, innovation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-

kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-

nåelse af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-

tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-

onale forpligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla-

nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-

striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal

godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang

årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag

til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,

der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og

interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-

fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende

direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-

arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.

Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-

lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også

ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-

lene og årlige delmål.

Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-

samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-

menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer

svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet

der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-

bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-

ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.



Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.

Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-

sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske

plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel

vand, jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-

der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-

ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-

rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan

ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med

mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-

ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-

ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt

(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-

rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere

eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,

hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet

op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-

ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen

(aggregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesterin-

ger). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller util-

strækkelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vur-

deres utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refu-

sion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nær-

mere beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles land-

brugspolitik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-

og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil

dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger- ud over den direkte indkomststøtte - til interventioner, som går videre end kravene

omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført

under EU-retten

eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere

indsatser, der gennemfø-

res med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte un-

der søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over

konditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-

tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-

brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-

tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-

nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-

onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af

fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til

udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-

strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som

ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav

om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer og forbud mod

barjord i årets mest følsomme perioder. På dyresundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditio-

nalitetskravene om indberetning af dyresygdomsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klove-

syge og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse

af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer samt pløjeforbud af permanent

græs i Natura 2000.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal

sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til

denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-

sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,

som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-

dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte

innovation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-

cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne

betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af

søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes

per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af

medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder

støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser

grundbetalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-

gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år.

Der skal ske en reduk-

tion med mindst 25 pct.

for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.),

med mindst 50 pct.

for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med

mindst 75 pct. for beløb mellem 90.000

€ (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten

over 100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal

medlemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt af-

lønning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”

beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad

der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-

oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de

overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-

ves i medlemsstaternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-

værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 pct. af gen-

nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes

for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-

ning.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 pct. af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan

gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-

lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-

drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-,

klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-

indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,

proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,

fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,

cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-

des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal

ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte

på 10 pct. af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med

yderligere 2 pct., hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater

gives dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end

10+2 pct.

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-

retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-

blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed

på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller

årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første

indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-

tesatser er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-

rektiverne

eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-

og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-

ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der

går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betin-

gelser for opretholdelse af landbrugsarealer.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud

over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet

til vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden

ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der

skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-

ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter

samt vidensoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-

hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag

for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række

støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-

der ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

og det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 pct. af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere

ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugle-

beskyttelsesdirektivet).

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-

ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-

sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers

driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-

7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og

transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal

andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-

det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de

fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 pct. af udgifterne un-

der driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er

mindst 10 pct. Derudover foreslås det, at minimum 5 pct. af udgifterne under driftsprogrammerne skal

være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-

metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 pct. fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 pct. af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen om-

fatter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-

relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for

producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-

duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det

foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 pct. af sin kuvert til direkte betalinger til

sådan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 pct. af en producentorganisations samlede mar-

kedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 pct. af de faktiske afholdte udgif-

ter.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

pct. af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I

opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der

skal også fortsat anvendes minimum 5 pct. af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrup-

per (LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2

pct.

af midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsud-

viklingen i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I

eller søjle II eller fordeles på for-

skellige indsatser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 pct. for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 pct. national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 pct., som nu udgør 75 pct.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte

støtte i årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Til-

svarende vil der være mulighed for at overføre op til 15 pct. af midlerne fra landdistriktsudvikling til

direkte støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I.

Der kan endvidere overføres yderligere 15 pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis

midlerne anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 pct. fra den direkte

støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger.

Opgørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne

til direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre område-

specifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 pct., mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under

søjle I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 pct.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 pct. af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for

landbrugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan

blive frigivet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for

opnåelse af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen

vil blive endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-

missionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats- og regeringschefer til enighed om en aftale omkring EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af CO-

VID-19. Efter godkendelse af Europa-Parlamentet blev EU´s flerårige budget formelt vedtaget af Rådet

den 17. december 2020. I henhold til denne aftale afsættes i 2021-27

i alt 258,6 mia. € (2018 priser) til

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

søjle I (markedsforanstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end

239,9 mia. €.

Det bemærkes, at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mel-

lem medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor

værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet udlignes 50 pct. af for-

skellen mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 pct. af EU gennemsnittet i seks lige

store trin startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det frem-

går endvidere, at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater skal udgøre mindst 200 € per hek-

tar i 2022 og udgøre mindst 215 € per hektar i 2027. Det vurderes,

at denne mekanisme kun vil finde

anvendelse i enkelte medlemsstater.

I Det Europæiske Råds aftale afsættes der 85,4 mia. € (2018-priser)

til søjle II (landdistriktsudvikling),

hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument.

Det fremgår desuden

af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle II, mens øvrige midler i søjle

II, herunder midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens

forslag fra 2018.

Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle I og søjle II

udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 pct. af budget-

midlerne mellem søjle I og søjle II. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunktet

15 pct. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 pct. fra søjle II til søjle I for medlemsstater,

hvor værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet. Denne mulighed

er 25 pct. i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed

for at overføre yderligere 15 pct. fra søjle I til søjle II, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelate-

rede formål, samt 2 pct. hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmu-

ligheder udnyttes, vil det være muligt at overføre op til 42 pct. af midlerne fra søjle I til søjle II.

Hertil indgår det i aftalen, at støtteloftet for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger

100.000 €, bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping,

omfatter den kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte

som for eksempel eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrela-

terede udgifter.

Ifølge aftalen skal samlet set 30 pct.

af udgifterne fra EU’s flerårige finansielle ramme og genopret-

ningsinstrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 pct. af landbrugsbudgettet

forventes at bidrage til klimamålsætninger.

Den endelige aftale om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-27 blev indgået i december 2020.

Elementerne, der omfatter landbrugspolitikken, bliver først vedtaget endeligt

med den EU’s fælles

landbrugspolitik.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling i Rådet. Kommissionens forslag fra 2018 indeholdt som noget nyt et krav om, at medlems-

staterne skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger i søjle I

kendt som ”eco-schemes”. Kommissio-

nens forslag indeholdt dog ikke noget krav om, hvor stort et beløb medlemsstaterne skulle afsætte til

dette formål. I Rådets position indgår øremærkning på 20 pct. af midlerne til direkte støtte til eco-

schemes. I Rådets position er der varierende muligheder for at tælle grønne indsatser i søjle II med i

forhold til øremærkningen i søjle I i det omfang de grønne indsatser i søjle II ligger ud over den obliga-

toriske grønne øremærkning i søjle II. Rådet forudsætter, at mindst 10 pct. af søjle I anvendes til eco-

schemes, mens den resterende del kan opfyldes via grønne indsatser ud over det allerede krævede i

søjle II. I søjle II skal, ifølge Rådet, kræves en grøn øremærkning på 30 pct. Hvis der i landbrugsrefor-

mens første 2 år ikke kommer søgning på de krævede midler til eco-schemes, er der i Rådets position

mulighed for at overflytte midler til andre formål, herunder flytte midler til søjle II.

I forhold til indholdet af eco-schemes lægger Rådet op til, at medlemsstaterne kan fastsætte eco-sche-

mes, som bidrager til at opfylde en eller flere af målsætningerne om klima, miljø og biodiversitet, og

som kan bidrage til udvikling af landdistrikter og den samfundsmæssige efterspørgsel på fødevarer og

sundhed.

I Rådets position indgår det, at medlemsstaterne kan vælge at tillade landbrugerne at have grønne bio-

toper mv. på deres støtteberettigede areal, så længe disse ikke udgør den overvejende del af arealet.

Derudover fremgår det af Rådets generelle indstilling, at hvor der sker ændringer på landbrugsarea-

lerne som følge af natur- eller klimatiltag, kan arealerne forblive støtteberettigede i tillæg til eksiste-

rende muligheder i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000-direktiverne eller som følge af et

tilsagn under landdistriktsprogrammet.

I Rådets generelle indstilling fastholdes loftet for koblet støtte til specifikke sektorer på det nuværende

niveau, der som udgangspunkt er 13 + 2 pct. De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Rå-

det har desuden blandt andet tilføjet bordoliven som en sektor, der vil kunne modtage koblet støtte.

I Rådets position indgår, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af kravene om god landbrugs- og miljø-

mæssig stand blandt andet tager hensyn til, hvor det er relevant, bedrifternes størrelse og bedrifts-

strukturen. Endvidere indgår, at det skal være mindst en andel på 5 pct. af omdriftsarealet, som skal

forbeholdes ikke-produktive elementer, efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder. Hvis medlems-

staten beslutter, at kun ikke-produktive landskabselementer kan bidrage til opfyldelsen af kravet, re-

duceres det til mindst 3 pct. Derudover er kravene i forhold til identifikation og registrering af dyr

samt kravene i forhold til husdyrsygdomme foreslået udeladt.

I Rådets position indgår, at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at indføre krav om, at støtte

kun kan udbetales til ægte landbrugere. Det skal videre være frivilligt for medlemsstaterne at anvende

capping til reduktion i udbetalingen af landbrugsstøtte og frivilligt for medlemsstaterne at etablere en

ordning til omfordeling af landbrugsstøtte fra større landbrug til mindre landbrug.

I Rådets position indgår desuden om midlertidig national støtte, at medlemsstater, der har benyttet

det hidtil, kan fortsætte i næste periode, dog med faldende niveau for støtten fra 50 til 30 pct. i 2027.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til

forslaget. Generelt afspejler ændringsforslagene, at Europa-Parlamentet ønsker langt mere detaljere-

gulering af medlemsstaterne, overholdelse af regler (compliance) og øremærkning af midlerne, end

Kommissionen og Rådet har lagt op til. Nedenfor beskrives de vigtigste ændringsforslag.

Europa-Parlamentet har foreslået, at Kommissionen skal udarbejde en fuld effektvurdering af output-,

resultat- og effektindikatorer ved udgangen af programperiodens tredje år og på den baggrund have

mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at rette op på eventuelle uhensigtsmæs-

sigheder.

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om,

at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud-

betalt landbrugsstøtte. Endvidere foreslås, at andelen af ikke-produktive arealer mindst skal udgøre 5

pct. af omdriftsarealet.

Europa-Parlamentet mener ydermere, at medlemsstaterne skal definere aktiv landbruger, og at støtte

kun kan ydes til landbrugere, der opfylder denne definition.

Europa-Parlamentet forslår desuden, at det støtteberettigede areal i medlemsstaten kan defineres såle-

des, at landskabselementer kan indgå i det støtteberettigede areal forudsat, at disse landskabselemen-

ter højst udgør en tredjedel af markens areal. Derudover skal definitionen af det støtteberettigede areal

omfatte arealer, hvortil der har være ydet basisindkomststøtte, men som ikke længere opfylder de al-

mindelige krav til støtteberettiget hektar som direkte følge af ordninger, der bidrager til opfyldelse af

forordningens specifikke målsætninger om klima, miljø og biodiversitet.

Europa-Parlamentet lægger op til, at medlemsstaterne skal etablere en særlig forenklet ordning for ud-

betaling af støtte til små landbrug, og at medlemsstaten skal etablere en ordning, hvor direkte støtte

omfordeles fra større landbrug til mindre landbrug.

Europa-Parlamentet foreslår herudover, at medlemsstater, som vælger at anvende betalingsrettighe-

der med forskellig værdi per hektar, skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi tilpasses i løbet af re-

formperioden, så alle betalingsrettigheder senest i 2026 har samme værdi.

Europa-Parlamentet foreslår også, at der skal anvendes mindst 4 pct. af det national loft til direkte be-

talinger som støtte til supplerende indkomststøtte til unge landbrugere.

Angående koblet støtte fastholder Europa-Parlamentet Kommissionens forslag fra 2018 om 10 +2 pct.

De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Europa-Parlamentet har derimod fjernet Kom-

missionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder, som anvendes til pro-

duktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.

Europa-Parlamentet erklærer desuden, at øremærkningen af midler til eco-schemes under direkte be-

talinger (søjle I) skal udgøre mindst 30 pct. Denne procent reduceres med de midler, som overføres fra

søjle I til søjle II og anvendes til interventioner under miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser

(artikel 65). Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten skal udvælge eco-schemes blandt en liste

af emner, der skal indarbejdes i basisretsakten. Videre har Europa-Parlamentet foreslået, at Kommis-

sionen gives beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter om eco-schemes.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Vedrørende sektorinterventioner, foreslår Europa-Parlamentet, at det bliver muligt at yde støtte til

producentorganisationer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel i for-

ordningen. Derudover foreslår Europa-Parlamentet en række udvidelse af målsætninger og interventi-

onstyper i frugt og grøntsektoren. For biavl foreslås en række nye støtteberettigede interventionstyper,

samt at EU-andelen af støtten øges fra 50 til 75 pct. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at tilføje

bælgfrugter som en ny sektor under sektorinterventioner.

Derudover foreslår Europa-Parlamentet også, at der etableres et nyt Bilag IXaa til forordningen med

de maksimale støttesatser og beløb, der kan ydes til interventioner under landdistriktsudvikling. Der

er indsat henvisninger til dette bilag i de enkelte artikler vedrørende interventionstyper til landdi-

striktsudvikling.

Europa-Parlamentet har foreslået, at det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende risi-

kostyringsinstrumenter, under hensyntagen til deres behov og SWOT-analyser.

Europa-Parlamentet har fremført, at udgifter er støtteberettigede under landdistriktsfonden, hvis de er

afholdt og betalt senest den 31. december 2030. Det vil sige, at der gælder N+3, hvilket er et års udvi-

delse.

Europa-Parlamentet har foreslået, at øremærkningen af midler til miljø- og klimaformål, samt til land-

brug i ugunstigt stillede områder (hvor 40 pct. af støtten skal medtælle i øremærkningen) under søjle

II skal udgøre mindst 35 pct. Det er desuden foreslået, at mindst 30 pct. af de samlede midler under

søjle II skal anvendes til interventioner vedrørende investeringer, risikostyringsinstrumenter, samar-

bejde samt videndeling og information med fokus på fremme af udvikling af en intelligent, modstands-

dygtig og varieret landbrugssektor m.v. Endvidere foreslås, at mindst 60 pct. af midlerne i søjle I skal

anvendes til basisindkomststøtten, omfordelingsstøtte, koblet støtte og sektorinterventioner. Omfor-

delingsstøtten skal udgøre mindst 6 pct. af søjle I.

Europa-Parlamentet mener ydermere, at overførsel af midler fra søjle I til søjle II kan udgøre op til 12

pct. af medlemsstatens totale tildeling til direkte støtte for årene 2023-26, der overføres til søjle II i

årene 2024-27, forudsat at medlemsstaterne anvender de overførte midler til interventioner under

miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 65). Det er desuden foreslået, at der kan over-

føres op til 5 pct. af medlemsstatens tildeling til søjle II i årene 2024-27 til søjle I i kalenderårene

2023-2026, forudsat at de overførte midler anvendes til eco-schemes.

Europa-Parlamentet finder herudover, at medlemsstaterne skal revidere deres strategiske plan senest

den 31. december 2025 for at sikre, at planerne er i overensstemmelse med den gældende EU-lovgiv-

ning om klima og miljø, og fremsende forslag om ændring af den strategiske plan i overensstemmelse

hermed.

Europa-Parlamentet har fremført, at medlemsstaterne

–

med forbehold for de nationale regler om ad-

ministrativ og retlig gennemgang

–

skal udpege et funktionelt uafhængigt mæglingsorgan med ansvar

for at gennemgå de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder. Dette organ skal efter an-

modning fra støttemodtagerne bestræbe sig på at nå frem til løsninger, som de berørte parter kan enes

om.

Europa-Parlamentet opfordrer slutteligt Kommissionen til at oprette en klagemekanisme, hvor land-

brugere eller SMV’er kan indgive en klage direkte til Kommissionen i tilfælde af blandt andet alvorlige

fejl begået af nationale myndigheder, ulovlig eller delvis behandling i forbindelse med udbud eller for-

deling af støtte osv.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til

strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal

etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finansielle

ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I og II.

Der lægges med Det Europæiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på

ca. 343,9 mia. € for perioden

2021-27 (2018-priser),

hvor der reserveres godt 258 mia. € til markeds-

relaterede udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35 mia. € til landdistriktsudvikling, hvoraf 7,5

mia. € bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.

I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 pct.

i forhold til perioden 2014-2020 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke

formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet

fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca.

45,0 mia. kr. for perioden 2021-27, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr. for

perioden 2014-2020. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca. 4,5

mia. kr. i perioden 2021-27, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt mindre end

den danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.

Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-27:

Mio. € i løbende priser

2021

2022

2023

2024 2025

2026 2027

2021-27

Direkte støtte

862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 6.036,6

Landdistriktsstøtte inklusiv gen-

opretning

92,7 103,3 103,8 75,9 75,9 75,9 75,9 603,6

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin bag-

grund i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

ikke genberegnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske

konsekvenser vil også blive påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom ud-

formningen af konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsind-

komststøtten samt eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet

mellem søjlerne.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 pct. af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-

til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast

frem til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. €

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

722,2

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I ana-

lysen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen på-

virker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kom-

missionens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020

lægger op til, at capping af støttebeløb over 100.000 € per bedrift skal være frivilligt for medlemssta-

terne.

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-

rørte areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 pct. af det danske støtteberettigede land-

brugsareal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres

lønomkostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-

menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-

brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrette-

lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver

mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-

punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-

landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,

hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-

tivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-

nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-

isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget

vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede

konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles

for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-

nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en

mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale

krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at

have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 pct. i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-

riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere

krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det

heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-

mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant

lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-

rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-27.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-

der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal

begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-

mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender

deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-

tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en

mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-

delsesproces fra EU’s side så

rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-

mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-

rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at

medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-

sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-

betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den

forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-

brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske

planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-

årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke

tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen

bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet

støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som

en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte

afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-

vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug

& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for

”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer

anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-

dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-

delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-

devarer, at det skal sikres, at minimum 60 pct. af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-

tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-

gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-

implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at

krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-

dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i

lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at

få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er

færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter

en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-

redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-

tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete im-

plementering er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-

get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green

by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til

at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den

nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-

vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst

muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-

brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed

fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med

en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at

man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

hvilke rammer

der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-

mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal

det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske

områder. Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.

Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og

biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det

være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-

ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-

række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end

landmænd i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte

nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-

delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.

Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere

eco-schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling

blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,

hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteord-

ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.

Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en

bæ-

redygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af eco-

schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret anbefa-

ler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's land-

brugspolitik afsætter op til 30 pct. af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,

miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler in-

den for følgende områder: Klima: 11 pct., Biodiversitet: 3 pct., Målrettet miljøregulering: 5 pct., Dyre-

velfærd

–

svin 2 pct.

og ”Sektorbalance” 9

pct.

Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 pct. af budgettet til søjle 1

til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning

af, at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder

ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landman-

den en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for

alle landmænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed

ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.

Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis

størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger

under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-

løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,

kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end

der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er be-

rettigede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle land-

mænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udeluk-

kende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt

ud.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000

DKK (60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det

være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-

devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-

iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-

leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-

kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-

strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for

danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-

grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft

kunne vælge en begrænset degressivitet.

Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 pct.

støtteloft (”capping”). Den generelle

arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske

standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker-

hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.

Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder

blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har

en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige

stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de

første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).

Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 pct. på beløb over 1,1 mio. kr. fjer-

nes og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 pct., der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omfor-

delingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed

skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-

gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-

føres et støtteloft (”capping”)

eller degressivitet.

Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at

sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren og

sukkerroesektoren, også fremadrettet

tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for ønsket

om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for den en-

kelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende for-

udsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorbalance

respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet aftale

om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning

–

det vil sige

mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der svarer

til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsrettigheds-

værdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Fødevarer pe-

ger på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalancen. Det

er dog et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer generelt

stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt nettopro-

venu i form af en betydelig incitamentsbetaling.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-

tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-

formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der

er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-

lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-

sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i

kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-

rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der

ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive

kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-

vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet

præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-

sport af kalve.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til

markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have

brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-

get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 pct. dog med mulighed for ekstra 2 pct. til proteinaf-

grøder. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af

koblet støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at

der ikke bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det

er også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne

følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig

er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-

tige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-

værende fokus på ”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-

dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-

møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal

målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,

at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog

afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra

andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for

eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end

landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-

tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ

byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-

mænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,

og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,

der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at

der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-

ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-

risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene

at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.

Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)

under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der

–

som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-

striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud

til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.

Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80

pct. til den generelle sats på 43 pct.

På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt

i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-

sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes

midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)

at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-

getperiode på omkring 37 pct. svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion

må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under

landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer

miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin

medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.

I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under

landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-

riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under

omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.

Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-

virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-

brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under

det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt

acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 pct., svarende til det

nuværende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reser-

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

veres til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive priorite-

ret. Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af

de overflyttede midler fra disse bedrifter.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-

devarer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-

ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske

planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har

vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-

dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.

Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-

ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-

det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation

forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer

derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne un-

derstrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et eco-

scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige ord-

ninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige ord-

ninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-sche-

mes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op til et års for-

sinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den forbindelse vigtigt

for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og konsekvenser for

støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-

kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-

skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af

konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt

på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-

brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en

bevægelse væk fra en øget markedsorientering.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede

tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-

gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-

mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-

versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-

lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op

herom.

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne

kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje

med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til

ægte landbrugere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af

EU’s jord-til-

bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er

gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-

rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande.

Landbrug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gen-

nem henstillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at

kræve specifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.

Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne in-

citamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støtte-

lofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede

eco-schemes,

men savner en anerkendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de

grønne ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og un-

derstrege modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en beta-

ling for de meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet. De

meromkostninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft urime-

ligt og diskriminerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.

Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudget-

tet sammenlignet med det to år gamle forslag

–

men i forhold til det nuværende budget er der stadig

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

tale om en reduktion i størrelsesordenen 10 pct. i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til land-

bruget om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.

Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbru-

get, tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes,

at de ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe

landbrugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til stra-

tegier for biodiversitet og ”jord-til-bord”.

Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s fæl-

les landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der

fremover vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer

til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den

fælles landbrugspolitik.

Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-

arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er

væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Dan-

marks andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 pct.;

Danmarks andel af EU’s samlede pro-

duktionsværdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 pct.; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 pct.

Der skal sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken,

så miljø- og klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle

opnå samme reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling,

og samtidigt modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede

landbrugsproduktion.

Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-27 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er helt

overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en nød-

vendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspolitik.

Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretningsfond.

Dansk eksport

–

ikke mindst den danske fødevareeksport

–

har brug for et Europa med økonomisk

vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den europæiske

genopretningsfacilitet

–

blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet - konkret

bliver udmøntet i Danmark.

Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med

op mod 10 pct. sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene

forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be-

kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 pct. af grundbetalin-

gen til landdistriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer

man at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt

forskelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut-

ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip-

beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug &

Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af

aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra decem-

ber 2020.

Landbrug & Fødevarer lægger helt overordnet, som tidligere understreget vægt på, at EU’s landbrugs-

politik understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevarer. Der

er brug for fokus på en fortsat markedsorientering, så danske og europæiske landbrugs- og fødevarer,

der lever op til det europæiske samfunds høje krav til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed samt klima-

venlighed, kan imødekomme efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale

marked. Forudsætningen for den fortsatte gradvise omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, er,

at landmændene og fødevarevirksomhederne har en indtjening, der kan danne grundlag for investe-

ringer i mere klima- og miljøvenlige produktionsmetoder.

Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugspolitik skal sikre, at der ikke sker store omfordelinger i for-

hold til den nuværende situation. Det betyder først og fremmest, at det skal sikres, at der er ens vilkår

mellem de forskellige EU-lande

–

en såkaldt level playing field. Det gælder eksempelvis i forhold til de

klima- og miljøbetingelser, der stilles til landbrugsstøtten i de forskellige medlemsstater i EU. En me-

get ambitiøs dansk implementering i modsætning til en meget lempelig implementering i andre EU-

lande vil stille danske landmænd over for en urimelig konkurrenceforvridning.

Men det gælder også i forhold til den nationale fordeling af EU-støttemidlerne. Landbrug & Fødevarer

opfordrer til, at der vedtages regler, der sikrer, at ændringer i forskellige støtteordninger sker gradvist

og med udgangspunkt i den enkelte landmands nuværende situation. Landmændene har investeret

langsigtet til tillid til den gældende politik, og meget betydelige ændringer risikerer at underminere

økonomien for den enkelte landmand

–

og dermed muligheden for omstilling.

Det forlyder, at det tyske formandskab lægger op til en mere detaljeret stillingtagen til indholdet af det

foreslåede GLM-krav nr. 9, der omtales i bilag III til Kommissionens forslag om en CAP-strategisk

plan vedrørende udlægning af en procentdel af landbrugsarealet til ikke-produktive elementer. Det ty-

ske formandskab foreslår, at medlemsstaterne kan beslutte, at efterafgrøder og kvælstoffikserende af-

grøder skal kunne tælle med i denne procentdel til ikke-produktive elementer, dog således at der fast-

sættes en minimums-procent for ikke-produktive elementer, hvis en medlemsstat beslutter, at efteraf-

grøder og kvælstoffikserende afgrøder ikke kan tælle med. Hvis de tæller med, skal minimums-pro-

centsatsen være højere, end hvis de ikke tæller med. Konsekvensen af dette må blandt andet være, at

medlemsstater kan vælge udelukkende at anvende efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder til at

leve op til GLM-krav 9.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette vil give konkurrenceforvridning mellem medlems-

staterne. Det skyldes, at nogle medlemsstater kan vælge, at deres landmænd kan opfylde hele deres

GLM-krav 9 med efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder, mens landmænd i andre medlemssta-

ter er nødt til at tage betydelige arealer ud af produktion (for eksempel i form af braklægning) for at

opfylde kravet. Allerede i dag er det således, at danske landmænd ikke kan tælle kvælstoffikserende

afgrøder med som miljøfokusområde, selvom det er muligt i alle andre medlemsstater, hvilket set med

Landbrug & Fødevarers øjne udgør en urimelig konkurrenceforvridning for danske landmænd.

Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode om, at den danske regering arbejder for, at formuleringen af

disse bestemmelser ikke giver mulighed for konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Ande-

len af småbiotoper og elementer i landbrugslandet i videst muligt omfang fremmes via ordninger med

incitamentsbetalinger til landmændene frem for som grundlæggende krav i konditionaliteten.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Det fremgår, at kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat af-

snit om elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne. Land-

brug & Fødevarer mener dette er dybt bekymrende, da der er hårdt brug for forenkling af de i forvejen

meget komplekse regler, der er forbundet

med EU’s landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer vil derfor

på det kraftigste opfordre til, at dette afsnit at genindføres.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der fra det tyske formandskabs side lægges op til, at

både støttelofter og degressivitet er frivilligt for medlemsstaterne at indføre. Som nævnt flere gange

tidligere ønsker Landbrug & Fødevarer ikke, at der indføres støttelofter og degressivitet i Danmark.

Det bemærkes, at det tyske formandskab foreslår, at der laves en øremærkning af midler til grønne for-

mål. Det er uklart, om denne øremærkning alene vedrører eco-schemes, eller om der også er mulighed

for at opfylde øremærkningen ved en forøget grøn indsats i søjle II. Landbrug & Fødevarer skal som

nævnt indledningsvist bemærke, at det er helt essentielt, at der sikres ensartede konkurrencevilkår

blandt de europæiske landmænd. Som tidligere bemærket er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymrede

over, at der er åbnet for, at man nationalt kan beslutte at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen til

landdistriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis der oveni dette øremær-

kes en andel af støtten i søjle I til eco-schemes, kan det give alvorlige økonomiske konsekvenser for de

berørte landmænd og bidrage yderligere til konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Det er

derfor vigtigt, at det sikres, at udformningen af reglerne ikke kan medføre den form for konkurrence-

forvridning, og at den forøgede grønne ambition i Kommissionens forslag primært gennemføres ved at

give incitamentsbetalinger til landmændene via eco-schemes, frem for at overføre midler til landdi-

striktsprogrammet. Dermed vil den grønne øremærkning bidrage både til landmændenes bundlinje og

til den grønne omstilling i erhvervet.

Endvidere skal Landbrug & Fødevarer bemærke, at det bør være muligt at andelsselskaber kan mod-

tage støtte til ”andre sektorer” uden at de lader sig godkende som producentorganisationer efter en pe-

riode på 4 år.

Det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på sammenhængen med Kommissi-

onens strategier for jord-til-bord og biodiversitet. Det gælder blandt andet de henstillinger, som Kom-

missionen med udgangspunkt i strategierne vil komme med til de enkelte medlemslande i forhold ud-

formningen af de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer er meget forbeholdne over for den sam-

menhæng så længe de konkrete mål ikke er fastlagt og det faglige grundlag ikke er på plads. Det rejser

også spørgsmålet om Europa-Kommissionens mulighed for enten at godkende eller afvise en strategisk

plan uden et klart grundlag.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det fremgår, at Europa-Parlamentet i deres ændringsforslag ge-

nerelt ønsker mere detaljeregulering af medlemsstaterne, højere grad af øremærkning af midler samt

mere fokus på overholdelse af regler (compliance) frem for en mere resultatbaseret tilgang (perfor-

mance), hvilket ellers var en af hovedelementerne i Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer er

optaget af, at der sikres en frihed og fleksibilitet i de enkelte medlemslandes udmøntning, så den kan

være målrettet, fair og enkel i forhold til nationale og lokale behov.

Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fast-

sætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmarkedsregler. Landbrug & Fødeva-

rer bakker ikke op om indførelse af en social konditionalitet i landbrugspolitikken. Landbrug & Føde-

varer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af

og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i

landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under konditionaliteten til egentlige lovkrav, og

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Land-

brug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale betingelser for at opnå land-

brugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder på et område, der allerede er et stort og svært regelkom-

pleks.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på forslaget om oprettelse af en klageadgang, der vil give støtte-

modtagere direkte adgang til at klage til Kommissionen over afgørelser, der træffes af de nationale

myndigheder.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere

vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-

gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.

Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et

budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-

tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-

ening ser gerne, at 50 pct. af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 pct. af det samlede

landbrugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de

efterfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 pct. betragtes af Økologisk

Landsforening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn om-

stilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at

40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening

betragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 pct. uanset

handling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv ind-

komststøtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der

bruges på klimamålsætninger.

For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i

princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk

Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-

øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening

kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets

klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk

Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller

som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-

ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag

på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at

der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at

finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-

der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-

der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling

af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,

afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må

ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede

regler for klima og natur.

Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har

adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-

værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal

derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har

samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-

forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.

Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte

eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at

støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra

markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-

gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.

Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-

holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På

det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.

Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-

brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk

måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme

disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på

lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.

plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være

muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler

planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-

støtte.

Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme

søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i

begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte

skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan

også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-

ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den

sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-

mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på

ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har

været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning

på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en

eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af

midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-

landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-

rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes

med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og

biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere

fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø

–

og klimastøtte i

søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-

brugsdriften.

Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så

længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-

tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der

indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges

dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan

beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved

at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving.

Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et

højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til

materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 pct. af midlerne un-

der søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette

virksomhedsudviklin-

gen i landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det

er et forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV,

som skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i

landdistrikterne.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening

er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre

grønne tilskud.

Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om

en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk

Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-

brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-

dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-

finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.

Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om

landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis

medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-

ceår for opgørelsen.

Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt

forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-

dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere

plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at

der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det

er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne

skal

gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,

det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-

mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-

ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår

at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-

ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-

drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.

Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet

og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-

mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-

fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-

giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver

mere enkelt, som det ellers var hensigten.

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder

et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat

fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til

budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede

budget er faldet fra 40 pct. til 30 pct. af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende peri-

ode. Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som

landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-

gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i

jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske

Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-

radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,

der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er

uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,

som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd

mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-

reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-

ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-

drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark

en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-

form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.

Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-

alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-

gen af de mindre brug.

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket

er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-

pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-

lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og

vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det

Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-

hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra

EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-

gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke

stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-

rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-

gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 pct. af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med

et merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til un-

der produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmar-

kederne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-

des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-

ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme

en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-

nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den

multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-

færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-

overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love

for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan

styrkes.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning, tekno-

logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten

ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod

bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til

klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,

der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-

des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-

eningens forslag om mindst 50 pct. af budgettet for søjle I-midler.

Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-

vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede

staldsystemer.

Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.

Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-

tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det

derudover prioriteres at give mulighed for at tildele midler efter den såkaldte

”bruttoarealmodel”, så

incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.

Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider

under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på

landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-

ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at

produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-

rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal

tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.

Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-

chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-

vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I

forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden

om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og

der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-

torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst

bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-

kerne.

FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de

nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger

eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes

EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-

diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-

jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres

ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.

Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1

udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-

citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med Rådets generelle indstilling, der blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. ok-

tober 2020, blev medlemsstaternes enige om en fælles position til trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet og Kommissionen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-

dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,

ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes

af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under

konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk

i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange

medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-

tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte

med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens

mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre

former for sammenslutninger end producentorgani-

sationer for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-

menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til

at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.

Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-

rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-

ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-

sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens

nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forsla-

get om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene

skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.

I forhold til spørgsmålet om inkludering af sociale- og arbejdsmarkedsforhold under konditionaliteten,

som er foreslået af Europa-Parlamentet, så er der delte holdninger til spørgsmålet i Rådet. En lang

række medlemsstater finder, at det ikke bør indgå under konditionalitet, men eventuelt under obliga-

toriske emner under bedriftsrådgivningssystemet, ligesom nogle medlemsstater finder behov for at

overveje andre alternativer, som for eksempel at det kan indgå som et element i målsætningerne for

den fælles landbrugspolitik.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-

deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes

støtteniveau i begge søjler.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-

slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne

til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-

støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at

både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes

indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-

krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-udled-

ninger.

Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-

under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-

villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på

en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-

og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-

viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.

Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og

administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere

omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget

omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-

gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så land-

brugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres

marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal

kunne forblive støtteberettigede.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. oktober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 15. september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-

det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-

nuar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-

nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-

hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27. Forslaget afløser Europa-Parla-

mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-

ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt

regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Rådet opnåede enighed om en

generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen

er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på poli-

tisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede

forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles

landbrugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for

medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-

ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-

ning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de

tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-

støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-

ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-

testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-

delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige

overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som

medlemsstaten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter

den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-

rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i

overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-

ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af

den årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-

tes ikke at blive anvendt

hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000

kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-

tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget

nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i

det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.

Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye

landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-

brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske

struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke

overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-

krediteret betalingsorgan.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-

fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-

spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-

der.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

(50 pct.) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de plan-

lagte gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst

30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten op-

hæves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober

i året efter det pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorga-

nets udgifter fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen

skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter

for hver intervention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken

samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem

anmeldte udgifter og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-

årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,

hvis der er en afvigelse (> 25 pct.) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for

samme indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de fler-

årige resultatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en ef-

fektiv handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række for-

skellige resultatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet

bliver rettet op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågæl-

dende udgiftsområde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensi-

onen ophæves, når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også

nedenfor), hvis situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugs-

politikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv

handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen,

kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL)

proportionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mu-

lighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse ud-

løse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og

dette kan føre til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-

terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output

(for hektarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra

en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 pct. kan ligeledes gøres

til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og out-

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

put. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved perfor-

mancegennemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gen-

nemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan

der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-

vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i

stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-

stration af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-

vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-

modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-

gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse

forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet

at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for

landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-

trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-

res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-

vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-

monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i

overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-

met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan

for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til

Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-

ger.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater

og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal

kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-

brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende

strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-

stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,

der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå

effektiviteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemod-

tagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor kon-

ditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 pct. af støttemodtagerne inden for

den pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen

bliver valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af

tilfældig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten

støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen

i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 pct. af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats- og regeringschefer en aftale omkring EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-27.

I henhold til denne aftale oprettes der en landbrugsreserve på 450 mio. € (lø-

bende priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en re-

serve på mindst 400

mio. €.

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling til den horisontale forordning. I den generelle indstilling ønsker Rådet blandt andet at gen-

indføre bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer

under hensyn til deres forfatningsmæssige bestemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende

forordning. Rådet er desuden enige om, at senest 1. januar 2024 skal et arealmonitoreringssystem

være etableret.

Det foreslås, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overholdelse af konditionali-

tetskrav skal være enten 1, 3 eller 5 pct. afhængigt af alvorlighed, omfang og varighed. Støttenedsættel-

sen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning og skal øges i tilfælde af genta-

gelse. Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, kan

sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere fleksibilitet i forhold til Kommissi-

onens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 pct. som en generel regel, eller i gennemsnit.

Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i populationen udtaget til kontrol-

len af konditionalitet.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-

nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil

omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 pct. fysiske kontrol af kravene.

Rådet mener, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med forsætlig mislig-

holdelse skal slettes. I stedet ønsker Rådet, at støttenedsættelse for overtrædelser, som har omfattende

konsekvenser i forhold til kravets formål, skal kunne forhøjes. Rådet ønsker ydermere en højere baga-

telgrænse for støttenedsættelse (fra 100 € til 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.

Rådet ønsker, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af muligheden for

ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om overtræ-

delsen og mulige afhjælpende foranstaltninger.

Rådet giver medlemsstaterne længere tid til at udarbejde elementerne i de årlige kvalitetsrapporter af

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to måneder. Rådet præciserer

også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis Kommissionen ikke længere

mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorganet udfører.

Rådet foreslår

i forlængelse af aftalen i det Europæiske Råd om EU’s

flerårige budget 2021-27 fra den

21. juli 2020,

at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landbrugere omfattes af

finansiel disciplin. Det betyder, at kun landbrugere, der modtager mere end bundgrænsen skal bi-

drage, hvis finansiel disciplin bliver anvendt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til

forslaget. De væsentligste forslag afspejler, at Europa-Parlamentet i større omfang ønsker fokus på

overholdelse af de regler, der ligger til grund for at udbetale støtten korrekt end Kommissionen og Rå-

det, der ønsker mere fokus på, om medlemsstaternes støtteordninger opfylder de mål, som medlems-

staterne fastlægger i deres årlige strategiske planer.

Europa-Parlamentet er enig i, at medlemsstaterne hvert år skal rapportere om de mål, som medlems-

staterne har opsat i deres strategiske planer for landbrugspolitikken efter 2023. Den model for afrap-

portering, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ønsker Europa-Parlamentet dog ændret.

Europa-Parlamentet fjerner således Kommissionens mulighed for at suspendere betalinger til med-

lemsstaten, hvis den årlige performanceafstemning konstaterer, at forskellen mellem de udgifter med-

lemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er mere end 50 pct. I ste-

det får medlemsstaterne mulighed for at forklare, hvorfor målene i den strategiske plan ikke er opfyldt.

Det sker, hvis forskellen mellem de udgifter medlemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til

det rapporterede output, er over 35 pct. Europa-Parlamentet lægger således op til, at performanceaf-

stemning udgår, men at medlemsstaterne i mindre omfang fortsat stilles til ansvar for forholdet mel-

lem realiserede udgifter og output, selv om det ikke længere vil være styrende for hjemtagningen af

EU-midler.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere en ret detaljeret arbejdsgang for, hvad der skal til for, at med-

lemsstaterne kan blive afkrævet en handlingsplan. Hvis det bliver aktuelt, får medlemsstaten tre må-

neder til at fremlægge den. Hvis medlemsstaten ikke kommer med en handlingsplan, kan Kommissio-

nen efter 30 dage suspendere de månedlige betalinger. Hvis der ikke er rettet op på situationen ved

udgangen af den sjette måned efter suspensionen, kan Kommissionen suspendere beløbet endeligt. De

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

endeligt nedsatte beløb tildeles andre medlemsstater for at belønne dem, der har opnået tilfredsstil-

lende resultater. Tildelingen sker ved de strategiske planers udløb.

Europa-Parlamentet foreslår, at der som en tilføjelse til

landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. €

til krisereserven i 2021. Herefter skal der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige

budget. Hvis det er nødvendigt, kan der suppleres med ubrugte midler og formålsbestemte indtægter i

løbet af budgetåret. Der skal dog minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven

maksimalt udgøre

1,5 mia. €. Det understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mu-

lighed til at øge krisereserven. Europa-Parlamentet ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på

2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin

kun omfatter land-

mænd, som modtager mere end 2.000 € per år.

Yderligere ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsreserven bliver anvendt som indkomststabilise-

ringsinstrument, når der indtræffer markedskriser med større hyppighed end en forud fastsat sektor-

specifik tærskel. Kommissionen får via delegerede retsakter mulighed for at fastlægge tærsklerne. Slut-

telig er Europa-Parlamentet imod, at ubrugte midler fra landbrugsreserven i 2022 bliver overført til

2023. Midlerne skal i stedet føres tilbage til næste års støtteansøgere, som det er tilfældet i dag.

Europa-Parlamentet ønsker at forlænge den såkaldte n+2 / n+3 regel. Det er den frist medlemssta-

terne har til at få midler fra ELFUL (landdistriktsprogrammet) udbetalt. Hvis fristen bliver overskre-

det, mister medlemsstaterne muligheden for at få pengene refunderet fra EU.

Europa-Parlamentet mener desuden, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kon-

trol med medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvalt-

ningssystem. Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne

eksisterer. Europa-Parlamentet tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses

strategiske planer. Parlamentarikerne ønsker også at bibeholde en række specifikke regler om med-

lemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

I forhold til kontrol foreslår Europa-Parlamentet, at den ansvarlige myndighed udvælger en stikprøve

blandt samtlige ansøgere, indbefattende et tilfældigt udvalgt udsnit for at opnå en repræsentativ fejl-

rate, hvilket afspejler et ønske om at fastholde et kontrolsystem, som det er designet i dag. Europa-

Parlamentet foreslår desuden nogle ret specifikke tekniske krav i forhold til det integrerede forvalt-

nings- og kontrolsystem.

Videre lægger Europa-Parlamentet op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det

gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de

ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-

systemernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten i tilfælde af gentagelse reduceres med 10 pct. Hvis der har været tale om en be-

vidst handling bør støtten reduceres med mindst 15 pct.

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om,

at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud-

betalt landbrugsstøtte. Manglende overholdelse af forpligtelserne skal sanktioneres i overensstem-

melse med de almindelige regler for sanktionering af manglende overholdelse af krav fastsat under

konditionalitet.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Endelig lægger Europa-Parlamentet op til, at alle ansøgninger, der indgives af samme støttemodtager,

skal kunne identificeres, så det bliver muligt at identificere en gruppe af støttemodtagere, hvis de tilhø-

rer en koncern.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-

tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-

menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne

om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-

slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin

og reglerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven

kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-

keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet

tilkendegivelse

af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-

ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem

for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal

være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-

dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,

der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges

op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I

denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette

område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og

at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-

fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske

plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for

støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-

betalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 pct., og principperne

for varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt

langt fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der ge-

nerelt er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i

varslingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes

et maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give

støttereduktioner på mindre end 3 pct. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet

på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til

en støttereduktion på minimum 10 pct. ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen

måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af

mindre

–

og bagatelagtig karakter.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af

satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-

nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og

forenklinger

–

både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-

ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at

monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 pct. af bedrifterne øges til en større an-

del.

På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den

geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst

problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af

et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i

fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-

nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der

ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-

get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100

pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikker-

heds- og forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være

muligt for landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolre-

sultat, der er fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges

op af et fysisk kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører

øgede krav til, at landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget admini-

strativ byrde.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-

res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-

tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-

ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-

selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-

sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig ret-

ning i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrol-

len.

Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle

overtrædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den

normale 1 pct. fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt

indstillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af

konditionalitetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse

krav reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Land-

brug & Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal

også bemærke, at det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel

vurdering af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurde-

ring bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse

bekymret for, om formandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til au-

tomatiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.

Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare

bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,

udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider

og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overhol-

des, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal

der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller

straksudbetalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at

støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer

rettidig udbetaling af støtten.

Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, ønsker Europa-Parlamentet,

at EU’s landbrugspolitik i

den kommende periode skal kontrolleres via et dobbeltstrenget kontrolsystem, hvor der både kontrol-

leres på performance (at medlemslandet når en række målsætninger) og på compliance (korrekt regel-

implementering).

Landbrug & Fødevarer ser dette som en meget uheldig udvikling i retning af øget bureaukrati og regel-

kompleksitet, som i sidste ende vil give ekstra administrative omkostninger for landmændene og øge

risikoen for sanktioner og underkendelser. Dette ligger meget langt fra Landbrug & Fødevarers ønske

om, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenkling, som den enkelte landmand kan

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

mærke. Det betyder desuden, at principperne for kontrol bevæger sig væk fra et ensidigt fokus på over-

trædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, hvor kontrollen ikke hænger sig i baga-

telagtige overtrædelser.

I den forbindelse bemærkes det også, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i et kontrolsystem

over for landmanden, der er designet på samme måde som i dag, og er baseret på gennemførsel af fysi-

ske stikprøvekontroller. Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at regelsættet er designet på en

måde, så det er muligt at anvende moderne teknologi og andre datakilder til kontrol. Anvendelse af

disse muligheder er ønskelige under forudsætning af, at dette giver klare administrative lettelser; mere

vejledning og regelforenkling for landmanden; at kontrollen fokuserer på helheder frem for den meget

detailorienterede fysiske kontrol; at sanktionssystemerne kan tilpasses til denne nye kontrolform,

samt at der sikres den nødvendige retssikkerhed for landmanden.

Det bemærkes i forhold til krisereserven, at det er vigtigt sikre, at den fortrinsvis anvendes til pludse-

lige krisesituationer, og den ikke skal anvendes som et generelt indkomststabiliseringsinstrument.

Desuden er det Landbrug & Fødevarers holdning, at reserven ikke skal genetableres hvert år ved at re-

ducere landbrugsstøtten direkte hos landmændene og årligt tilbagebetale ubrugte midler direkte til

landmændene. Hvis reserven reelt skal finde anvendelse, skal den ikke finansieres ved årligt at redu-

cere landmændenes landbrugsstøtte, men ved at midlerne findes andre steder i budgettet. Derudover

skal det bemærkes at den nuværende bundgrænse på 2.000 euro virker forvridende, i forhold til hvilke

medlemslande, der bidrager til finansiel disciplin, da det vil afhænge af deres bedriftsstruktur. I stedet

bør alle medlemslande bidrage ligeligt til den finansielle disciplin

–

men bundgrænsen kan da anven-

des på nationalt niveau i stedet.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en

del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmar-

kedsregler. Landbrug & Fødevarer støtter ikke forslaget om indførelse af en social konditionalitet i

landbrugspolitikken. Landbrug & Fødevarer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark

bedst håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Land-

brug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under

konditionaliteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til

spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af

nye sociale betingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder for landmændene

på et område, der allerede er præget af et stort og svært regelkompleks.

Sidst, men ikke mindst, vil Landbrug & Fødevarer gerne sætte spørgsmålstegn ved Europa-Parlamen-

tets ønske om, at en gruppe af støttemodtagere fra samme koncern skal kunne identificeres. Det er

uklart, om dette reelt har en betydning for, hvordan en støttemodtager defineres, og derfor også om

det har betydning for, hvilke tilskud den pågældende støttemodtager kan søge.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at

afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-

forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der

ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er

den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at

midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-

fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at

miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ

og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-

scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan

betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,

som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,

end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.

Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk

Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til

rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.

Økologisk Landsforening er forbeholden over for prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-

ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der

er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til

krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og

over for tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening notere sig, at Rådet foreslår at opretholde den sanktionsmodel, der er udvik-

let for krydsoverensstemmelsessystemet. Økologisk Landsforening anbefaler, at Danmark og med-

lemslandene ser med nye øjne på denne tilgang on skaber plads til en model, hvor der er en proportio-

nal sammenhæng mellem træk i Basisindkomst støtteniveauet og den enkelte bedrifts bidrag til et na-

tionale klimamål og bidrag til marknatur. Økologisk Landsforenings model forfølger den generelle ud-

melding fra EU kommissionen om, at støtten skal drejes over til at være en betaling for klima og miljø

frem for betaling for at eje jord.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til den nye leverancemodel, hvor fokus er på, at med-

lemsstaterne skal leve op til de mål og resultater for de enkelte ordninger, som de har opstillet i deres

strategiske planer. En model hvor medlemsstaterne først og fremmest i den årlige performancegen-

nemgang redegør for, hvordan det er gået med at opfylde disse mål. Tilsvarende er der skepsis over for

Europa-Parlamentets ønsker om i stedet at fokusere på at kontrollere, om de specifikke regler for at

udbetale beløb under de enkelte ordninger korrekt er overholdt. Videre er de fleste medlemsstater be-

kymrende over, at Europa-Parlamentet ønsker den afrapporteringsmodel, som Kommissionen og Rå-

det er nået frem til, ændret.

Videre er flere medlemsstater skeptiske over for, at Europa-Parlamentet ønsker at fastholde mange af

de regler, der i dag eksisterer for, hvordan medlemsstaternes kontrolsystemer skal gennemføres. Dette

står i modsætning til Kommissionens forslag om, at det i fremtiden er overladt til medlemsstaterne

selv at udforme reglerne for, hvordan de vil udforme og gennemføre deres kontroller. Med den større

fleksibilitet vil medlemsstaterne nemmere kunne indføre regler og kontrol af disse, der passer til natio-

nale forhold i stedet for at være underlagt regler, der er udformet af Kommissionen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den

resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde

for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater.

Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-

lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven velkom-

men. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efterføl-

gende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finansie-

res af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere et

loft for reservens størrelse.

Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-

nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer

og en mere omkostningseffektiv kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. oktober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-

det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-

nuar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-

brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsproduk-

ter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,

mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinpro-

dukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOM (2018) 394

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-27, som foretager ændringer i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse

af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger

på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

Rådet opnåede enighed om en ge-

nerel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på en poli-

tisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse

af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-

ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og

forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-

råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-

anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles

landbrugspolitik for perioden 2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-

brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-

tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder

vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til

producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for

ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om

definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-

serede vinprodukter.

Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-

ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske

planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for

frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om

den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.

Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.

Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke

væsentligt ændrede.

Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således

en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.

Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-

stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne

og sukkerproducenterne

Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet

geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den

fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-

ordning.

Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for

særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som

indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre

ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale

forordning.

Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse

for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-

tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-

produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.

Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-

res på sorter af arten

Vitus vinifere,

ophæves.

Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholi-

seret vin. Yderligere foreslås Kommissionen bemyndiget til at etablere en databank med data fra prø-

ver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen

af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og rumænske formandskab efter opfordringer fra en række

delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og ingrediensliste.

Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede

oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i

forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-

nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)

for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-

strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.

Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til

bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter

uden for Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling til markedsforordningen. Der er forholdsvis få ændringer i forhold til Kommissions oprin-

delige forslag. På vinområdet genindføres blandt andet forbuddet mod anvendelse af seks sorter under

Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers havde foreslået ophævet. Det foreslås yder-

mere, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, hvor det dog er

muligt, at næringsindhold kun angives som energiindhold, og oplysninger om ingredienslisten kan gi-

ves ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at det i olivenoliesektoren vil være muligt for

et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnormer med henblik på at stabilisere markedet.

En sådan regel findes allerede for vin.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 med henblik på

en politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen dets holdning i form af en

række ændringsforslag til markedsforordningen.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Europa-Parlamentet foreslår udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere

sektorer, herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår in-

terventionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Europa-Parlamentet foreslår også, at ris og

spiseoliven bliver omfattet af støtte til privat oplagring.

Europa-Parlamentet vil have ordningen for plantningsrettigheder for vin forlænget til 2050 i stedet for

som nu til 2030.

Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød, ris og honning

samt for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav omfattet af han-

delsnormerne.

Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at producentorganisationer mv. kan regulere udbuddet af alle

produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke.

Det foreslås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste,

der kan være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår.

Endvidere er Europa-Parlamentet på linje med Rådets generelle indstilling imod at tillade anvendelse

af seks sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.

Europa-Parlamentet foreslår dog undtagelser fra dette forbud i visse tilfælde.

Desuden ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsvarer fra tredjelande kun må indføres, hvis de op-

fylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion.

Europa-Parlamentet foreslår også, at landbrugsprodukter ikke må sælges med tab, med mindre det er

for at forhindre madspild.

Det foreslås, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at

yde støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produk-

tionsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønsker

Europa-Parlamentet, at Kommissionen for perioden 2021-27 udarbejder en handlingsplan for håndte-

ring af kriser.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at den eksisterende beskyttelse af de forbeholdte navne på

mælk og mejeriprodukter udvides på linje med den beskyttelse, der gives inden for lovgivningen af be-

skyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (BOB/BGB). Dette omfatter

blandt andet beskyttelse af mejeribetegnelserne mod enhver direkte og indirekte kommerciel anven-

delse og enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv hvis produkternes virkelige

oprindelse er angivet.

Ændringsforslaget fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg om, at plantebaserede produkter ikke

må bære betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl.,

er ikke omfattet af Europa-Parlaments endelige

ændringsforslag.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016.

Konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

ud over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget

bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-

kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Statsfinansielle konsekvenser

Med Det Europæiske Råds aftale af 21. juli 2020 afsættes der i perioden 2021-27

ca. 9.466,9 mio. € i

løbende priser til markedsudgifter (frugt og grønt, skoleordninger og salgsfremme). Endvidere afsæt-

tes der i Kommissionens udmøntning af aftalen om EU’s budget i perioden

2021-27

ca. 4.554,4 mio. €

i løbende priser til særlig støtte til

landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske de-

partementer, Azorerne og Madeira) samt til de Ægæiske Øer.

Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og me-

jeriprodukter reduceres fra

250 mio. € i den gældende forordning med knap 12 pct. til 220,8 mio. €,

da budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til hen-

holdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 pct. til skolefrugt og 40 pct. til skolemælk. Medlems-

staterne har dog mulighed for at omfordele op til 20 pct. årligt mellem frugt, grønt og mælke- og me-

jeriprodukter. Danmark er pr. skoleår tildelt 1,46 mio. € til skolemælk og 1,80 mio. € til skolefrugt i

perioden 2014-2020. Danmarks budgettildeling forventes at være uændret i perioden 2021-27. Det be-

mærkes at den reelle tildeling til Danmark i mindre omfang kan ændres på baggrund af uudnyttede

midler i andre medlemsstater.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i

Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre

retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,

der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.

I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af

politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse

af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i

2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug & Fødevarer støtter denne globale afvik-

ling af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer til-

svarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.

I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Senest har Covid-19 krisen medført en

aktivering af ordningen for støtte til privat oplagring af mejeriprodukter og oksekød. Landbrug & Fø-

devarer støtter dette redskab til at stimulere markedet i Europa. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-

den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være

muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og

smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-

hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor

der ikke er brug for det.

Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-

ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til at finansiere frivillig reduktion af produktio-

nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadig-

hed selv bør være markedet, der regulerer. Fødevaremarkedet er globalt, hvorfor det ikke vil have den

ønskede effekt at regulere udbuddet i EU. Dette vil blot skubbe aktivitet til andre markeder, og det glo-

bale udbud vil således altid følge det frie markeds efterspørgsel. Således er Landbrug & Fødevarer me-

get uenige med Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.

Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til

intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af globale markedsforstyrrelser og truende husdyrsyg-

domme såsom afrikansk svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af betydelige handelshin-

dringer, eller et stort sygdomsudbrud, vil opkøb til intervention kunne lægge en bund i markedet for

henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det gælder for opkøb af mejeriprodukter, bør Kommissionen

have beføjelser til stramt at styre interventionsmekanismen, således der ikke skabes mulighed for spe-

kulation til produktion til interventionsopkøb.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan

omfatte

forebyggende indsatser ved for eksempel plante-

og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får

af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte

opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-

sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er

minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.

Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-

brugsvarer.

Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt blev fuldt udnyttet fra dansk side i 2019, og på

skolemælk var Danmark et af i alt 19 medlemslande, der ansøgte om en forøgelse af den nationale

ramme. Det er særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen er betydelige reduceret fra

2021 efter Storbritanniens udtræden af EU. Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen og Dansk

Gartneri ønsker som minimum budgettet fastholdt i den næste budgetperiode, da ordningen er til stor

gavn for børn og unges forbrug af sunde og næringsrige mælkeprodukter og for deres indtag af frugt og

grønt. Ordningerne sikrer, at børn og unge fra de er helt små får adgang til sunde produkter i skolerne

og som leder til vaner de kan føre med sig frem i livet.

Landbrug & Fødevarer støtter, at typiske betegnelser for kød som for eksempel ”pølse”, ”fars”, ”bøf”

m.v. alene forbeholdes produkter, der er baseret på kød. Dette af hensyn til at undgå forbrugermisin-

formation. Det samme gør sig gældende i forhold til beskyttelse af betegnelser for mejeriprodukter

som mælk, yoghurt, ost m.fl. Landbrug & Fødevarer støtter derfor også Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag 171 vedrørende udvidet beskyttelse af mejeribetegnelser.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-

brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-

kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 pct. af budgettet omstilles fra

passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på

dette, eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de

indrettes. Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra

passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo

mere svinder opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-

kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-

sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og

forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,

men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-

tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.

De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for

oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-

normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær

–

særligt hvis handelsnormerne eksem-

pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De

Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte

varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.

Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer

på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i

diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende

tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-

ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventu-

elle nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.

Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede

fødevarer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser

som for eksempel ”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede

forbrugeren til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse

betegnelser netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød"

er optaget i den danske ordbog. Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde,

spiselige del af visse frugter og grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.

Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevarepro-

ducenter

–

de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er under-

lagt fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om

fair oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod

vildledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på in-

gen måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvik-

ling og nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte

blive vedtaget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlem-

mer i forhold til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive

vedtaget, vil der derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde

som det gælder for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

fælles forordning nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok

understrege sin modstand imod dette forslag.

Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved

normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt

mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de

kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre

og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebase-

rede drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse

aktive tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst

den yngre generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælks-

ordning ikke imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage

til landbrugets omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke

til at øge unge menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.

Plantebranchen henviser om sin holdning til udvikling af landbrugspolitikken til papiret

”Fra

Foder Til

Føde”. Plantebranchen betragter lovgivningsmæssigt i relation til for eksempel regler for berigelse, no-

menklatur etc. de plantebaserede fødevarer som en ny selvstændig kategori, som har behov for ensar-

tede regler på tværs af EU til sikring af den fri bevægelighed. Plantebranchen støder på, at for eksem-

pel plantedrikke i nogle medlemslande betragtes som "juice", i andre medlemslande som "alternativer

til mælk" etc. Det samme gælder for plantebaserede varianter til kød- og kødprodukter som helt mang-

ler kategorier på EU niveau i forhold til definitioner mv. Der er behov for et taskforce, som kortlægger

området på tværs af EU og udarbejder nye kategorier for disse nye, spændende og klima-venlige føde-

varer, som også indgår som en forudsætning for opnåelse af målene i de nye statslige kostråd. Dan-

mark kan hjælpe den danske landbrugs- og fødevarebranche på vej ved at tage ledelse på området, på

samme måde som vi historisk har gjort for eksempel med økologi, transfedtsyrer, sundhedsanprisnin-

ger mv.

Forbrugerrådet Tænk er klare fortalere for, at det skal være obligatorisk at mærke vin med næringsind-

hold og ingrediensliste, ligesom det allerede er gældende for de fleste andre fødevaregrupper. Dette vil

hjælpe til at oplyse forbrugeren.

Som udgangspunkt støtter Forbrugerrådet Tænk, at betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” og ”fars”

også kan benyttes på plantebaserede produkter. Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at disse betegnelser

refererer til og af forbrugerne associeres med udelukkende animalske produkter, da disse termer har

en ren funktionel betydning (i forhold til fødevarens udformning) og da det er termer, der allerede er

velkendte i opskrifter (for eksempel

”selleribøf”) og etableret i sproget (for eksempel ”plantefars”). Det

er selvfølgelig vigtigt, at det tydeligt fremgår af produktets navn og fødevareemballage, at produktet er

plantebaseret. Ved at bruge betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” og ”fars” på

plantebaserede kødal-

ternativer, bliver det mere tydeligt for forbrugeren, hvordan kødprodukter kan erstattes i måltidet,

hvilket vil støtte forbrugeren i at vælge mere klimavenligt. Til gengæld er man meget opmærksomme

på, at termerne ikke må udnyttes til at markedsføre produkter af lavere kvalitet og derved vildlede for-

brugeren. Et eksempel herpå er ”pizzatopping”, der er lavet af vegetabilsk fedt i

stedet for mælkefedt,

og derfor

ikke må kaldes ”ost”, hvilket

man fortsat mener skal være gældende.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive. For så vidt angår de dele

af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle medlemsstater foreslå, at reglerne for in-

tervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til fast pris afskaffes. Andre medlemsstater

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for intervention) bliver opdateret, hvilket i prak-

sis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved højere markedspriser. Endelig er de berørte

medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er

disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række

medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-

duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-

valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-

lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-

ningerne er tilgængelige.

Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens

der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem

Vitis vinifera

og andre vitis-arter kan an-

vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-

flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,

og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb

til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.

Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-

tiv og enkel administration i medlemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater.

I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil

regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den

enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.

Regeringen er positiv over for forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på

vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke

sorter de ønsker at anvende.

Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-

skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.

2017/1001 om EU varemærker.

Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/3-21

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. oktober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 15. september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-

det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019