Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3787 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-694
Den 9. marts 2021
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021
SAMLENOTAT
1. EU’s Sydlige Naboskab
................................................................................................................2
2. Tyrkiet ...........................................................................................................................................4
1
 Rådsmøde nr. 3787 (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/3-21
2352846_0002.png
1.
EU’s Sydlige Naboskab
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s Sydlige Naboskab i kølvandet på udsendelsen af en fælles meddelelse
fra KOM og udenrigsrepræsentant Borrell om et fornyet partnerskab med landene i det Sydlige Naboskab.
Drøftelsen ventes bl.a. at omhandle operationalisering af elementerne i den fælles meddelelse, herunder en
opfordring til mere jævnlige ministermøder med landene i det Sydlige Naboskab. Der forventes vedtaget
rådskonklusioner i umiddelbar forlængelse af rådsmødet.
2. Baggrund
I løbet af det seneste år har der i EU været et ønske fra en række medlemslande og fra EU-
Kommissionen om en genlancering af EU’s forhold til de 10 lande i det Sydlige Naboskab
(Algeriet, Egypten Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien
1
og Tunesien) i
lyset af regionens centrale betydning for Europa og givet at EU’s eksisterende partnerskabsaftaler
med en række af de sydlige nabolande skal fornyes. De nye partnerskabsaftaler skal fungere som
ramme for udmøntningen af EU’s eksterne instrumenter, inklusiv udviklingsmidlerne, til
landene.
I genlanceringen af EU’s forhold til landene i det Sydlige Naboskab er der fokus på en række
områder af interesse for både EU og de sydlige partnerlande, herunder økonomisk genopretning
efter COVID-19 pandemien, klima/grøn omstilling, sikkerhed, regeringsførelse og handel.
Derudover spiller de sydlige nabolande en vigtig rolle i løsningen af migrationsudfordringen.
Som store oprindelses- og transitlande for migrationsstrømme mod Europa og Danmark er
særligt de nordafrikanske lande centrale partnere i forhold til at finde bæredygtige løsninger på
migrationsområdet, samt fremme regeringens ambition om et mere retfærdigt og humant
asylsystem.
Den 9. februar 2021 udsendte EU-Kommissionen
og EU’s Udenrigsrepræsentant Borrell en
fælles meddelelse, hvori konkrete forslag til en genlancering af det Sydlige Naboskab blev
præsenteret med fokus på fem nøgleområder for samarbejdet: 1) Menneskerettigheder og god
regeringsførelse; 2) Økonomisk vækst og digitalisering; 3) Fred og sikkerhed; 4) Migration og
mobilitet, 5) Klima og grøn omstilling.
Der har siden foråret 2020 været en række drøftelser om det Sydlige Naboskab i EU.
Udenrigsministeren deltog i november 2020 i et fælles virtuelt ministermøde mellem EU og de
sydlige naboskabslande, hvor han betonede vigtigheden af et transaktionelt samarbejde og
partnerskaber med fokus på migration og klima. Ligeledes har udenrigsministeren fremhævet
danske positioner på udenrigsrådsmøder i maj og september 2020 samt drøftet dagsordenen
bilateralt med europæiske kollegaer og under et ministerbesøg til Egypten.
Der ventes vedtaget rådskonklusioner om det Sydlige Naboskab på baggrund af drøftelsen på
rådsmødet.
1
EU suspenderede samarbejdet med den syriske regering i maj 2011.
2
 Rådsmøde nr. 3787 (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/3-21
3. Formål og indhold
Formålet er en drøftelse af EU’s Sydlige Naboskab med udgangspunkt i den fælles meddelelse
fra KOM/Borrell om det Sydlige Naboskab.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om behovet for et styrket EU-engagement i landene i det Sydlige
Naboskab, herunder på områder som klima, grøn omstilling, sikkerhed, unge og jobskabelse. På
migrationsområdet ventes en gruppe lande ligesom Danmark at arbejde for, at samarbejde på
dette område bliver en hovedkomponent, mens andre lande ventes at anse migrationsområdet
som én blandt flere prioriteter. Der forventes ligeledes at være divergerende opfattelser blandt
medlemsstaterne om behovet for at styrke samarbejde og dialog om lovlig migration med
landene i det Sydlige Naboskab.
10. Regeringens generelle holdning
Den strategiske drøftelse af EU’s Sydlige Naboskab flugter med regeringens
ambition om at
styrke samarbejdet med landene i Nordafrika som led i arbejdet med at fremme et retfærdigt og
humant asylsystem (ROHA). Danmark arbejder bl.a. for en mere
transaktionel tilgang, hvor EU’s
engagement øges svarende til ambitionerne og de opnåede resultater hos de enkelte partnerlande.
Herudover lægges der fra dansk side vægt på migration, klima og menneskerettigheder som
centrale emner for samarbejdet med landene i det Sydlige Naboskab.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2020.
3
 Rådsmøde nr. 3787 (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/3-21
2352846_0004.png
2. Tyrkiet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På Rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021 forventes en bred drøftelse om Tyrkiet, herunder
situationen i Det østlige Middelhav, Cypern-spørgsmålet, Tyrkiets udenrigspolitik samt den indenrigspolitiske
situation.
2. Baggrund
Forholdet mellem EU og Tyrkiet er fortsat præget af Tyrkiets bekymrende ageren, herunder
tyrkiske aktiviteter i det østlige Middelhav, i Libyen, Syrien og Kaukasus samt et fortsat
indenrigspolitisk pres på menneskerettigheder og kritiske røster i landet. Tyrkiet har over de
seneste måneder anlagt en mere dialogsøgende retorik over for EU, ligesom der fra tyrkisk side
udtrykkes fornyet vilje til at forhandle om forholdet til Grækenland og det uløste Cypern-
spørgsmål. Det er dog endnu uvist, i hvilket omfang Ankara reelt vil levere på denne mere
imødekommende kurs.
Det Europæiske Råd bekræftede i december 2020 et tilbud om en positiv dagsorden med Tyrkiet
forudsat, at Tyrkiet stoppede sine ulovlige aktiviteter over for Grækenland og Cypern. Det
Europæiske Råd opfordrede samtidig til yderligere sanktionslistninger mod Tyrkiet. Endeligt
opfordredes Borrell og Kommissionen til at udarbejde en rapport om EU’s forhold til Tyrkiet og
mulige instrumenter til yderligere restriktive foranstaltninger. Rådsmødets drøftelse af Tyrkiet
den 22. marts vil forberede diskussionen på Det Europæiske Råd den 25.-26. marts.
Tyrkiet har over de seneste måneder italesat et politisk ønske om at sikre et positivt forhold til
EU. I forlængelse heraf er der nu udsigter til genoptagelse af FN-ledede forhandlinger om
Cypern-spørgsmålet såvel som forhandlinger med Grækenland om landenes bilaterale forhold.
Hvad disse to forhandlinger vil føre til er uvist, men beslutningen om at mødes er positiv.
Ligeledes fortsætter samarbejdet om EU-Tyrkiet aftalen og migrationssamarbejdet.
Trods den øgede tyrkiske villighed til dialog med EU er der fortsat betydelige udfordringer i
forholdet. Tyrkiets manglende respekt for menneskerettigheder og retsstaten samt fortsatte
fængslinger af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og kurdiske folkevalgte politikere er
stærkt bekymrende. I 2021 er et større antal fredelige demonstranter fra landets universiteter
blevet tilbageholdt.
3. Formål og indhold
Rådets drøftelse af Tyrkiet forventes at fokusere på udviklingen i det Østlige Middelhav, Cypern-
spørgsmålet, Tyrkiets udenrigspolitiske ageren samt Tyrkiets indenrigspolitiske situation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
 Rådsmøde nr. 3787 (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/3-21
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred EU-solidaritet med Cypern og Grækenland ift. situationen i det Østlige Middelhav.
Nogle medlemsstater ønsker en endnu mere robust tilgang over for Tyrkiet, mens en bredere
kreds af medlemsstater betoner behovet for en mere balanceret tilgang, der også tager hensyn til
vigtigheden af samarbejdet med Tyrkiet som strategisk partner på områder som migration,
samhandel og sikkerhed (herunder i NATO).
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fuldt op om tidligere vedtagne konklusioner om Tyrkiet og er klar til at støtte
yderligere opførelser på listen over restriktive foranstaltninger. Tyrkiet skal respektere sine
folkeretlige forpligtelser og afstå fra krænkelser af Cyperns og Grækenlands nationale
suverænitet. Regeringen ser med bekymring på menneskerettighedssituationen i Tyrkiet og tager
klart afstand fra de voldelige reaktioner, der bl.a. har mødt fredelige demonstranter ved
universiteter i Tyrkiet. Der er fortsat behov for dialog og samarbejde med Tyrkiet på områder i
Danmarks og EU’s interesse, ikke mindst om håndtering af irregulær migration og samhandel.
Tyrkiet er en værdifuld allieret i NATO-alliancen, og regeringen ønsker ikke at stille
spørgsmålstegn ved den grundlæggende solidaritet mellem allierede, der udgør hjørnestenen i
NATO. Men regeringen er i lyset af den tyrkiske ageren indstillet på aktivt at arbejde for en
skærpet EU-kurs over for Tyrkiet, herunder støtte til eventuelle EU-sanktioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering hhv. den 9. juli 2020
(skriftlig forelæggelse), den 13. august 2020 (skriftlig forelæggelse) samt den 8. december 2020.
5