Europaudvalget 2020-21
Videokonference 19/4-21 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-727
Den 7. april 2021
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 19. april 2021
SAMLENOTAT
1. Vestbalkan .....................................................................................................................................2
2. Ukraine .........................................................................................................................................4
3. Etiopien ........................................................................................................................................6
1
 Videokonference (udenrigsanliggender) den 19. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/4-21
2367888_0002.png
1. Vestbalkan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af udviklingerne på Vestbalkan, herunder
EU’s engagement til regionen,
udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, geopolitik, vacciner samt reformer.
2. Baggrund
EU har et massivt engagement på Vestbalkan og en naturlig interesse i at sikre en positiv
udvikling både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. De seneste år har regionen fyldt mere
på den europa- og udenrigspolitiske dagsorden og geopolitisk er der i EU stigende
opmærksomhed om den rolle som Kina, Rusland, Tyrkiet og Golflandene spiller i området,
herunder gennem infrastrukturinvesteringer, vaccine- og værnemiddeldiplomati såvel som andre
former for påvirkningsarbejde mhp. at søge politisk indflydelse. Samtidig har migrationskrisen i
2015 øget fokus på Vestbalkan som en central migrationsrute.
25 år efter Dayton-aftalen må det konstateres, at Bosnien-Hercegovina er langt fra at have
opnået politisk stabilitet som en samlet, selvstændig stat. Der kan forventes en drøftelse af hvad
EU kan gøre for at hjælpe landet med at igangsætte og implementere reformer, særligt ift. valg og
forfatningsrelaterede emner.
De senere år har Beograd-Pristina dialogen om en normalisering af forholdet mellem Serbien og
Kosovo ligget i dvale. På det seneste er der dog kommet fornyet momentum i forhandlingerne.
Der vil kunne forventes en drøftelse af udsigterne til fremskridt i dialogen efter det nylige
parlamentsvalg i Kosovo, der resulterede i en ny regeringsdannelse den 22. marts 2021.
EU gav i marts sidste år grønt lys for at indlede optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien
og Albanien. Forslag til forhandlingsrammer har imidlertid ikke kunne sendes til vedtagelse i
Rådet som følge af modstand fra et enkelt medlemsland. Det bemærkes, at
EU’s
udvidelsesproces hører under rådet for generelle anliggender.
Det vestlige Balkan er hårdt ramt af COVID-19 og der er fortsat et omfattende behov for
vacciner i landene. EU har ydet ca. 25 milliarder kroner i COVID-relateret støtte til det vestlige
Balkan og i marts-april blev de første vacciner sendt til alle seks Balkanlande via COVAX-
samarbejdet. EU er ved at etablere en mekanisme for vaccinedeling, som har til formål at
koordinere og håndtere EU-medlemslandenes donation og/eller gensalg af vacciner til
tredjelande. Mekanismen vil i første omgang have fokus på det vestlige Balkan, de sydlige og
østlige naboskabslande samt Afrika. Samtidig har kinesisk og russisk vaccinediplomati dog vist
sig særligt effektivt på Vestbalkan.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er bl.a. at give medlemsstaterne mulighed for at dele deres syn på
udviklingen på Vestbalkan. Der lægges op til en bredspektret strategisk drøftelse med fokus på
geopolitik, udenrigspolitik og sikkerhedssamarbejde med Vestbalkan. Derudover vil der være
fokus på, hvordan man kan skabe et mere aktivt bilateralt og regionalt engagement, herunder
med internationale partnere.
2
 Videokonference (udenrigsanliggender) den 19. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/4-21
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Der forventes en generel drøftelse
af EU’s engagement og udviklingen i regionen,
hvor der ikke
træffes beslutninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om EU’s vigtige indsats og engagement på Vestbalkan. Regionalt
samarbejde og gode naboskabsrelationer er væsentlige for sikkerhed og stabilitet i regionen.
Regeringen finder det afgørende, at EU’s udvidelsesspor med landene på Vestbalkan ikke
sammenblandes med EU’s relationer til Vestbalkan generelt. Drøftelser, der vedrører udvidelse,
bør således fastholdes i regi af rådet for almindelige anliggender. Regeringen lægger vægt på
deling af vacciner med bl.a. landene på det vestlige Balkan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Vestbalkan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. december
2018. Beograd-Pristina dialogen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 9. oktober 2020.
3
 Videokonference (udenrigsanliggender) den 19. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/4-21
2367888_0004.png
2. Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af udviklingen i Ukraine. Drøftelsen ventes at fokusere på konflikten i det østlige
Ukraine samt den interne reformproces og finder desuden sted i kølvandet på et EU-Ukraine
Associeringsrådsmøde d. 11. februar. I forlængelse af rådsmødet
mødes EU’s udenrigsministre til en uformel
drøftelse med den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba.
2. Baggrund
Ukraine udfordres af den fortsatte konflikt i Donbas og den systemiske modstand mod landets
interne reformprocesser. Ukraine har samtidig været forholdsvis hårdt ramt af COVID-19 med
34.000 registrerede dødsfald siden starten af epidemien. En igangværende tredje bølge med
rekordhøje smittetal forårsager yderligere pres på landets sundhedssystem, økonomi og regering.
Ukraines håndtering af pandemien udfordres af utilstrækkelige vacciner og udbredt
vaccineskepsis i befolkningen.
Efter forholdsmæssigt få angreb og dødsfald i andet halvår af 2020 ses nu et stigende antal
våbenhvileovertrædelser i Ukraines østlige Donbas-region. Skrøbeligheden af våbenhvilen
fornyer presset på Ukraines forsvar, og der rapporteres om usædvanlig russisk militær opbygning
langs grænserne til Ukraine.
EU’s udenrigsrepræsentant Josep
Borrell har udtrykt betydelig
bekymring for situationen, herunder i et telefonopkald den 4. april med den ukrainske
udenrigsminister. Der er ikke udsigt til en snarlig gennemførelse af Minsk-aftalen som politisk
løsning af konflikten til trods for ukrainske forsøg på at skabe fremskridt.
Ukraines suverænitet og territorielle integritet krænkes på det syvende år af Ruslands fortsatte
ulovlige annektering af Krim. Ukraine arbejder på at etablere en platform med formål om at
forene internationale indsatser omhandlende Krim, heriblandt ikke-anerkendelse, sanktioner
samt monitoreringsmekanismer for menneskerettigheder og miljø. Krimplatformen ventes
lanceret i Kyiv i august 2021.
På reformområdet er billedet ujævnt. Ukraines regering har vedtaget vigtige jord- og
bankreformer og landets nyligt etablerede anti-korruptionsdomstol er begyndt at levere
afgørelser. Samtidig udfordres nylige fremskridt af systemisk modstand fra landets oligarker.
Ukraine befinder sig i en forfatningskrise, udløst af en række kontroversielle afgørelser fra
landets forfatningsdomstol, der har medført tilbageslag for Ukraines anti-
korruptionsinstitutioner. Forfatningsdomstolen er ikke reformeret. Kampen mod korruption og
oligarkers fortsatte indflydelse i det politiske system står således som centrale udfordringer.
Fælles transatlantisk støtte til Ukraines reformer spiller en vigtig rolle i fastholdelsen af
fremskridt.
3. Formål og indhold
Der forventes en bred drøftelse af situationen i Ukraine med vægt på både konflikten med
Rusland, herunder i Donbas-regionen og ift. Krim, samt reformprocessen.
4
 Videokonference (udenrigsanliggender) den 19. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/4-21
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes udtrykt opbakning til behovet for implementering af Minsk-aftalen og støtte til
Ukraine, der oplever en eskalation af kamphandlinger i Donbas og stigende militært pres. Der
forventes bred opbakning til EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Krim og flere kan
ventes at udtrykke støtte til etableringen af en international Krimplatform. Der forventes
opbakning til fortsat støtte til Ukraines reformprocesser og brug af konditionalitet for at
fastholde reformmomentum.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fuldt ud op om Ukraines suverænitet og territoriale integritet og om en fuld
implementering af Minsk-aftalen,
herunder med fastholdelse af, at varigheden af EU’s
økonomiske sanktioner mod Rusland er bundet til den fulde implementering af Minsk-aftalen.
Regeringen støtter fuldt ud EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Ruslands illegale
annektering af Krim. Det er regeringens holdning, at et reformeret, stabilt og velstående Ukraine
er det bedste modsvar til russisk pres og aggression. EU bør fortsat yde betydelig støtte til
Ukraines reformproces og opfordre Ukraine til at fastholde reformtempo på centrale områder
trods modstand fra oligarksystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Ukraine har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 21. april
2020.
5
 Videokonference (udenrigsanliggender) den 19. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/4-21
2367888_0006.png
3. Etiopien
KOM dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Etiopien med fokus på konflikten i Tigray. Særligt forventes drøftelsen
at gå på vanskeligheder med humanitær adgang til regionen samt behovet for undersøgelser af potentielle
menneskerettighedskrænkelser.
2. Baggrund
4,5 millioner mennesker vurderes som følge af konflikten i Tigray at have behov for humanitær
nødhjælp, og mere end 75.000 mennesker er flygtet fra Tigray til Sudan. Konflikten har været
præget af store begrænsninger i den humanitære adgang til regionen.
Massivt internationalt pres, ikke mindst fra EU og USA, har skabt forbedringer i adgangen. Det
internationale pres har bl.a. fundet sted via besøg til Etiopien af den finske udenrigsminister
Haavisto på vegne af EU’s udenrigsrepræsentant Borrell, samt af senator Chris Coons på vegne
af præsident Biden. Pba. konflikten i Tigray har EU Kommissionen også sat udbetalingen af
udvalgte budgetstøtte-trancher til Etiopien i bero. Senest er et notifikationssystem for adgang til
Tigray blevet indført, som synes at have ledt til forbedret adgang for humanitære aktører.
Sikkerhedssituationen forventes dog under alle omstændigheder fortsat at udgøre en betydelig
barriere for adgangen. Tilstedeværelsen af eritreiske tropper, regionale tropper fra Amhara-
regionen, TPLF og fortsatte kampe udfordrer opskaleringen af den humanitære respons.
Udenrigsminister Haavisto gennemfører den 3.-9. april på vegne af EU’s
udenrigsrepræsentant
endnu en rejse til Etiopien for på ny at opfordre til bl.a. humanitær adgang, indstilling af
kamphandlingerne og til national dialog, på linje med rådskonklusionerne om Etiopien af 11.
marts 2021.
Flere menneskerettighedsorganisationer, herunder den etiopiske menneskerettighedskommission
(EHRC) har i rapporter peget på alvorlige menneskerettighedskrænkelser og drab på civile i
Tigray. Beskyldninger rettes mod alle militære aktører involveret i konflikten, herunder regionale
og føderale tropper, TPLF og Eritreas militær. Det internationale samfund har adskillige gange
opfordret til undersøgelser af potentielle brud på menneskerettighederne, herunder ifm. den
netop afsluttede samling i FN’s Menneskerettighedsråd.
Den etiopiske regering har åbnet op for, at internationale menneskerettighedseksperter kan
assistere de etiopiske instanser i undersøgelsen af menneskerettighedskrænkelser i regionen, og
har specifikt erklæret sig villig til at invitere den Afrikanske Union til at assistere med
undersøgelserne. Endvidere har den etiopiske regering bekræftet, at man har åbnet op for
internationale mediers adgang til regionen, om end flere journalister og deres lokale partnere
indledningsvist blev anholdt, men senere løsladt.
Situationen i Tigray har udbygget og forværret eksisterende dynamikker og spændinger på
Afrikas Horn. Konflikten har skubbet til en langvarig grænsedisputs mellem Sudan og Etiopien.
6
 Videokonference (udenrigsanliggender) den 19. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/4-21
Samtidigt udestår en løsning i forhandlingerne mellem Egypten, Sudan og Etiopien på
opfyldningen af dæmningen
’the Grand Ethiopian Renaissance Dam’.
Foruden konflikten i Tigray er der tillige uroligheder, etniske spændinger og
menneskerettighedskrænkelser i flere andre regioner af landet. Disse risikerer desuden at blive
forværret frem mod det forestående etiopiske parlamentsvalg d. 5. juni 2021.
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning for udenrigsministrene til at drøfte den seneste udvikling i
Etiopien. På rådsmødet forventes den finske udenrigsminister Haavisto desuden at afrapportere
fra sit besøg til regionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at
have statsfinansielle konsekvenser for EU’s budget, lovgivningsmæssige
konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være konsensus omkring behovet for fuld og uhindret humanitær adgang til
regionen, samt behovet for undersøgelser af potentielle menneskerettighedskrænkelser. Der
forventes ligeledes bred opbakning til Haavistos indsats på vegne af EU.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter den hidtidige europæiske linje ift. konflikten i Etiopien, herunder ved at støtte
Haavistos indsats på vegne af EU samt ved at støtte indstillingen af udvalgte dele af EU-
budgetstøtten til den etiopiske regering. Regeringen anerkender de seneste skridt fra den
etiopiske regering, men fastholder, at mere bør gøres ift. humanitær adgang og undersøgelser af
menneskerettighedskrænkelser. Regeringen arbejder for fortsat at støtte Etiopiens
demokratiseringsproces samtidigt med at adressere de øjeblikkelige udfordringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
7