Europaudvalget 2020-21
Videokonference 20/4-21 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-731
Den 6. april 2021
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. april 2021
SAMLENOTAT
1. Forholdet mellem EU og Storbritannien ......................................................................................2
2. Konferencen om Europas fremtid ................................................................................................6
3. Den landespecifikke retsstatsdialog .............................................................................................8
4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ............................................................. 10
5. Covid-19 EU-koordination.......................................................................................................... 12
1
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
2367897_0002.png
1. Forholdet mellem EU og Storbritannien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en status for gennemførelsen af EU/UK-aftalen og den videre proces, herunder dialogen med
Storbritannien om udmøntning af Nordirlandsprotokollen
2. Baggrund
Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og Storbritannien i form af Handels- og samarbejdsaftalen (EU/UK-aftalen), som
efterfølgende er blevet tiltrådt af EU’s medlemsstater og af den britiske regering. Aftalen trådte
midlertidigt i kraft pr. 1. januar 2021, og den midlertidige ikrafttrædelse er blevet forlænget indtil
udgangen af april 2021 i afventning af Europa-Parlamentets godkendelse af aftalen forventet på
plenarsamlingen ultimo april.
På EU-siden er EU/UK-aftalen kommet rimelig godt fra start pga. myndighedernes og
virksomhedernes forberedelser. Det ændrer dog ikke på, at også danske virksomheder oplever de
uundgåelige negative konsekvenser af Brexit med Storbritanniens udtrædelse af det indre marked
og toldunionen, herunder forringede vilkår for tjenesteydere og nye oprindelsesregler for varer.
Hertil kommer de reducerede kvoter for danske fiskere.
I Storbritannien
er der fortsat store udfordringer efter udtrædelsen af EU’s indre marked og
toldunion, der indtil videre har medført betydelige fald i import og eksport ift. EU. De konkrete
udfordringer omfatter bl.a. eksportforsinkelser i Storbritannien pga. manglende britisk
forberedelse på og efterlevelse af EU’s levnedsmiddelkrav hos bl.a. britiske fødevareeksportører,
flytning af finansielle aktiviteter og værdipapirhandel fra London til EU-hovedstæder, højere
transportomkostninger, ændrede vare- og transportstrømme fra Irland uden om Storbritannien
direkte til kontinentet, behov for etablering af nye britiske filialer i EU-lande, udfordringer ift.
arbejdskraft i Storbritannien som følge af overgangen fra fri bevægelighed til et nyt
immigrationssystem m.v. Og der opleves løbende nye udfordringer. Fra britisk side har man
endnu engang måtte udskyde iværksættelse af importkontrolsystemer på de fleste områder til
udgangen af 2021 for at give myndigheder og virksomheder mere tid til forberedelserne på de
nye rammevilkår.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en foreløbig erfaringsopsamling og status for gennemførelsen af aftalen
mellem EU og Storbritannien samt den videre proces, herunder dialogen med Storbritannien om
udmøntning af Nordirlandsprotokollen.
Ud over den nationale håndtering af Brexit er fokus nu på gennemførelsen af aftalen, herunder
etablering af de indeholdte institutioner i form af Partnerskabsrådet og en række underliggende
specialiserede sektorudvalg såvel som aftalens mekanismer for overvågning, efterlevelse,
tvistbilæggelse, sanktioner m.v.
Forholdet mellem EU og Storbritannien efter Brexits fulde ikrafttrædelse ved nytår har været
præget af en række konflikter ift. håndteringen af de nye rammevilkår. Det omfatter bl.a.
2
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
Storbritanniens afvisning af at anerkende den derværende EU-ambassadørs egentlige
diplomatiske status og den britiske differentiering ift. visumgebyr for EU-lande med betydeligt
højere gebyr for østeuropæiske lande. I forhold til fiskeri er de bilaterale konsultationer mellem
EU og Storbritannien om fiskerimulighederne for 2021 for fælles bestande endnu ikke afsluttet.
Konsultationerne er yderst vanskelige med væsentlige udeståender. Hertil kommer konflikter
ifm. manglende reciprocitet i Covid19-vaccineeksport, der heller ikke har været befordrende for
forhandlingsklimaet ift. gennemførelsen EU/UK-aftalen.
Der er fortsat britisk pres på EU for at medvirke til at afbøde negative konsekvenser af Brexit
med særløsninger og overgangsordninger, herunder ikke mindst ift. grænsen i Nordirland, og den
største Brexit-relaterede konflikt og udfordring for den praktiske omsætning af Brexit vedrører
netop Nordirlandsprotokollen under Udtrædelsesaftalen. Den 3. marts udmeldte Storbritannien
unilateral forlængelse af overgangsordningen for kontrol med varehandel over den nordirske
grænse, hvortil Kommissionen medio marts har indledt en traktatkrænkelsessag. Samtidig
forsøger EU fortsat at engagere Storbritannien konstruktivt mhp. at finde en fælles løsning, og
Kommissionen er i dialog med Storbritannien
om en konkret arbejdsplan (såkaldt ”roadmap”)
for afvikling af den videre implementering af Nordirlandsprotokollen.
Der er på nogle områder mulighed for unilaterale beslutninger fra hhv. EU og UK om det
fremtidige samarbejde, bl.a. vedrørende databeskyttelse og adgang for finansielle tjenesteydelser.
Herudover har Kommissionen i slutningen af marts opnået principiel enighed med
Storbritannien om rammerne for et regulatorisk samarbejdsforum for finansielle tjenesteydelser,
som etableres uden for strukturen i selve EU/UK-aftalen. Samarbejdsforummet, som formelt
skal godkendes af Rådet, er inspireret og til dels modeleret over et lignende forum med USA,
hvor man samarbejder og udveksler information om finansiel regulering m.v. Rammerne for
samarbejdet
respekterer EU’s autonomi herunder ift. tilsynsmyndigheder,
ækvivalensbeslutninger, regulering og lovarbejde, ligesom det fortsat er op til parterne unilateralt
at vurdere såkaldt reguleringsmæssig ækvivalens og dermed øget adgang for finansielle
tjenesteydelser.
Også på andre områder skal dialog mellem EU og Storbritannien igangsættes og udvikles mhp.
samarbejde inden for de nye rammer, herunder vedrørende videre operationalisering af
energisamarbejdet og et muligt udenrigs-/sikkerhedspolitisk samarbejde på sigt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6 godkende aftalen
mellem EU og Storbritannien. Det forventes at ske ifm. plenarsamlingen ultimo april 2021,
hvorefter aftalen med Rådets formelle endelige vedtagelse kan træde endegyldigt i kraft.
Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution om det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne inden for
rammerne af Ministerrådets forhandlingsmandat. Aftalen indgås som en ren EU-aftale
(’EU-
only’), og aftalen skal på EU-siden
derfor alene godkendes af Ministerrådet og Europa-
Parlamentet men ikke ratificeres i de enkelte medlemslande.
3
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af aftalen mellem EU og Storbritannien bidrager til at afbøde nogle af de
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved Storbritanniens udtræden af
EU. Brexit vil dog fortsat have negative økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, da det
indebærer et kvotetab.
Herudover vil Brexit medføre en række statsfinansielle konsekvenser, herunder fx at
Storbritannien fremadrettet som tredjeland ikke længere vil medfinansiere nye, indgåede
forpligtelser under EU’s budget. Dette vil alt andet lige føre til en større dansk finansieringsandel.
8. Høring
Kommissionens forslag til
EU’s forhandlingsmandat blev sendt i høring den 6. februar 2020, og
høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget
til forhandlingsmandat, der blev oversendt til Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til at sikre en effektiv gennemførelse af EU/UK-aftalen
og det videre samarbejde med Storbritannien inden for de nye rammevilkår efter Brexit,
herunder med løsninger på udfordringerne med udmøntningen af Nordirlandsprotokollen, med
fuld respekt for EU-retten og de indgåede aftaler mellem EU og Storbritannien og med fortsat
balance mellem rettigheder og pligter.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side har man ønsket det tættest mulige fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien baseret på balance mellem rettigheder og pligter, så der sikres fair
konkurrencevilkår på det indre marked med opretholdelse af høje standarder. Hertil kommer
fortsat adgang til fiskeri i britisk farvand og et udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab med
Storbritannien.
Aftalen vurderes at udgøre et solidt fundament for det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien, også selvom man fra dansk side gerne havde set et endnu tættere samarbejde med
Storbritannien på en række områder, ikke mindst ift. udenrigs- og sikkerhedspolitik. Uanset aftalen vil
forholdet mellem EU og Storbritannien som tredjeland blive mindre tæt, herunder ift. samhandlen
der vil blive dyrere og mere besværlig. Det er en uundgåelig konsekvens af Storbritanniens valg om at
forlade EU og det indre marked. Aftalen begrænser omkostningerne, men kan ikke fjerne de
grundlæggende konsekvenser af Brexit.
Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalen med fokus på korrekt og rettidig
udmøntning af de indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke mekanismer til at sikre fair
konkurrencevilkår i praksis. Det er vigtigt inden for de nye rammevilkår efter Brexit at etablere og
videreudvikle et tæt og konstruktivt forhold til Storbritannien og fremme markedsadgang og
samhandel, med fortsat balance mellem rettigheder og pligter. I forlængelse heraf støttes bl.a. den
indgåede supplerende aftale om styrket regulatorisk samarbejde om finansielle tjenesteydelser.
4
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalget til
orientering den 11. februar 2021 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige
anliggender) den 23. februar 2021. Europaudvalget modtog den 29. december 2020 et notat fra
regeringen om aftalen mellem EU og Storbritannien. Udenrigsministeren orienterede desuden
under ”siden sidst” Folketingets Europaudvalg om Brexit-aftalen
den 15. januar 2021.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt
Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg
vedr. udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
Derudover har Europaudvalget modtaget i alt elleve uformelle og fortrolige tekniske briefinger
om Brexit, senest den 14. januar 2021.
5
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
2367897_0006.png
2. Konferencen om Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formanden for hhv. Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev en fælles erklæring om rammerne
for Konferencen om Europas Fremtid den 10. marts 2021. Dermed er vejen politisk banet for, at bestyrelsen med
ansvaret for den daglige tilrettelæggelse af Konferencen kan starte den praktiske planlægning. Det er endnu uvist,
hvad fokus vil være på rådsmødet, men den foreløbige forventning er, at formandskabet kort vil orientere om den
seneste udvikling efter, at bestyrelsen har afholdt to møder, og at arbejdet med planlægningen af Konferencen er
begyndt.
2. Baggrund
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har givet løfte om afholdelse af en såkaldt
Konference om Europas Fremtid. Konferencen skulle have været lanceret i foråret 2020 men
blev udskudt som følge af COVID-19. Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen
fremlagde deres respektive mandater for Konferencen sidste år. Efter lang tids forhandlinger er
de tre institutioner blevet enige om en fælles erklæring om rammerne for Konferencen, som bl.a.
fastsætter tidsrammen og strukturen for styringen af Konferencen. Formanden for Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev erklæringen den 10. marts 2021, hvormed
vejen politisk er banet for, at den praktiske planlægning af Konferencen kan begynde.
Der udestår dog stadig en række detaljer om Konferencens nærmere organisering og afvikling,
som den nedsatte bestyrelse (”Executive Board”) med ansvaret for den daglige ledelse af
Konferencen vil skulle træffe beslutninger om, inden Konferencen officielt kan indledes den 9.
maj 2021. Bestyrelsen har indtil videre afholdt to møder hhv. den 24. marts og den 7. april.
Kommissionens digitale platform for borgerdialog i forbindelse med Konferencen ventes
desuden lanceret allerede den 19. april.
Danmark er gået forrest i et fælles indspil til Konferencen i form af et non-papir sammen med 11
andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at Konferencen skal fokusere på at
fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn for borgerne. Non-
papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør
have til formål at øge EU’s demokratiske
legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde samt ved at overveje
muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige arbejde.
3. Formål og indhold
På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, hvad der konkret vil være fokus på rådsmødet
(almindelige anliggender) den 20. april 2021. Den foreløbige forventning er dog, at
formandskabet vil orientere om den seneste udvikling efter, at bestyrelsen har konstitueret sig og
indledt arbejdet med den konkrete planlægning af Konferencen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog i henholdsvis januar og juli 2020 resolutioner om sine ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet ønsker, at Konferencen beskæftiger sig med en bred
vifte af emner, herunder også institutionelle spørgsmål, blandt andet i relation til emner som
transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og spidskandidater til posten som
6
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4. marts 2021 fælleserklæringen
om rammerne for Konferencen, som formanden for Rådet, Europa-Parlamentet og
Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Tilrettelæggelsen af Konferencen om Europas Fremtid ventes ikke i sig selv at indebære
statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Konferencen kan munde
ud i målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser, såfremt de
følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse vil først kunne
vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke konkret, hvad der vil være fokus på rådsmødet den 20. april 2021.
Medlemslandene ventes dog at tage formandskabets orientering til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at fokus for Konferencen bør rettes mest muligt mod politisk indhold
og mod behovet for at levere konkrete, politiske resultater gennem EU-samarbejdet, herunder
inden for de strategiske prioriteter, som tidligere er vedtaget af Det Europæiske Råd, og inden
for eksisterende traktatmæssige rammer. Omvendt bør Konferencens fokus på institutionelle
spørgsmål begrænses. Derudover vil regeringen arbejde for at fremme horisontale målsætninger
så som en styrket rolle for nationale parlamenter og øget åbenhed omkring EU’s
lovgivningsarbejde.
For regeringen er det samtidig en prioritet at sikre stærk inddragelse af borgerne og en stærk,
selvstændig rolle for de nationale parlamenter i Konferencen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2020, den 8. juli
2020, den 9. oktober 2020, den 21. januar 202, den 11. februar 2021 og den 19. marts 2021.
7
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
2367897_0008.png
3. Den landespecifikke retsstatsdialog
KOM (2020) 0580, SWD (2020) 300-326
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. april 2021 forventes en drøftelse af fem landekapitler i
Kommissionens retsstatsrapport, som blev offentliggjort i september 2020. Det drejer sig om hhv. Tyskland,
Irland, Grækenland, Spanien og Frankrig. Kommissionen forventes indledningsvis at præsentere landekapitlerne.
Efterfølgende vil der være mulighed for, at medlemsstaterne kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som
de berørte medlemsstater vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge
monitoreringen af retsstatsforholdene i medlemsstaterne. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige
retsstatsdialog suppleres af landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sin første årlige retsstatsrapport i september 2020. Rapporten
redegør for retsstatsforholdene på tværs af EU samt i de enkelte medlemsstater. Formålet med
rapporten er
at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s medlemsstater
for
derved bedre at kunne identificere problematiske tendenser og forebygge, at de udvikler sig til
deciderede problemer.
Som led i den indsats har det portugisiske EU-formandskab valgt at videreføre det initiativ om at
styrke Rådets årlige retsstatsdialog på grundlag af Kommissionens rapport, som blev igangsat
under det forhenværende tyske formandskab. Initiativet består af 1) en årlig horisontal drøftelse
af retsstatssituationen på tværs af EU og 2) to årlige landespecifikke drøftelser med afsæt i de
landespecifikke kapitler i rapporten. Ligesom det tyske formandskab lægger det portugisiske
formandskab op til en landespecifik drøftelse af fem medlemsstater. Derved vil samtlige
medlemsstater ”komme under luppen” i løbet af de kommende år.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. april 2021 forventes en drøftelse af fem
landekapitler i Kommissionens retsstatsrapport. Kommissionen forventes indledningsvis at
præsentere landekapitlerne. Der vil efterfølgende være mulighed for, at medlemsstaterne kan
engagere sig dialogen om de enkelte landekapitler og stille spørgsmål til de berørte
medlemslande.
Landekapitlerne drøftes i protokollær rækkefølge (alfabetisk rækkefølge). På den uformelle
videokonference for EU’s europaministre den
17. november 2020 blev landekapitlerne for de
første fem lande drøftet (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark og Estland). Estland overtog
Tysklands plads i den protokollære rækkefølge, således at Tyskland ikke blev drøftet under sit
eget formandskab. På rådsmødet den 20. april 2021 forventes derfor en drøftelse af
landekapitlerne for Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien og Frankrig.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
8
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens
øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU. Ligeledes er der løbende udtrykt
støtte til initiativet om en styrket retsstatsdialog, der anses som et vigtigt element i arbejdet for at
styrke EU’s kapacitet til at adressere retsstatsproblemer.
Enkelte lande har modsat udtrykt skepsis over for Kommissionens øgede monitorering og over
for at afholde Rådets retsstatsdialog med udgangspunkt i Kommissionens retsstatsrapport,
herunder at udbygge dialogen med landespecifikke drøftelser.
Der forventes fortsat bred opbakning til den landespecifikke drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af
samarbejdet mellem EU’s medlemsstater,
inkl. det indre
marked.
Regeringen støtter derfor retsstatsdialogen på grundlag af retsstatsrapporten, der anses som et
vigtigt element i arbejdet for at styrke EU’s kapacitet til
løbende at identificere og adressere
retsstatsproblemer. Regeringen gik derfor med til, at det danske landekapitel var ét af de første,
som blev drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. november 2020. Regeringen vil
fortsat engagere sig i retsstatsdialogen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
2367897_0010.png
4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (generelle anliggender) den 20. april forventes formandskabet at informere om status ift.
EU’s
udvidelse.
2. Baggrund
På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020 blev der opnået enighed om
indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Rådskonklusionerne
udtrykte i den forbindelse opbakning til Kommissionens meddelelse om en ny metode for
udvidelsesforhandlinger med det vestlige Balkan. Rådskonklusionerne beskrev endvidere en
række krav, som de to kandidatlande hver især skal leve op til, inden optagelsesforhandlingerne
kan påbegyndes. Det gælder ikke mindst ift. Albanien.
Optagelsesforhandlingerne vil blive igangsat på to adskilte regeringskonferencer med deltagelse
af samtlige medlemsstater på den ene side og hvert af de to kandidatlande på den anden. Der vil
først blive indkaldt til regeringskonferencer, når det vurderes, at de to kandidatlande har leveret
på kravene beskrevet i rådskonklusionerne af den 24. marts 2020. Det indebærer, at der ikke
nødvendigvis vil være nogen samtidighed i, hvornår de to regeringskonferencer vil finde sted.
Før de første regeringskonferencer, der markerer den formelle start på
optagelsesforhandlingerne, kan afholdes, skal Rådet nå til enighed om de forhandlingsrammer,
der skal strukturere optagelsesforhandlingerne. Sagen er imidlertid strandet på grund af et
medlemslands veto mod forhandlingsrammen for Nordmakedonien. Selvom vetoet ikke
vedrører forhandlingsrammen for Albanien, kan den heller ikke godkendes, da en række lande
ikke har ønsket at opsplitte vedtagelsen af forhandlingsrammerne for de to lande.
Der planlægges afholdt regeringskonferencer med kandidatlandene Montenegro og Serbien til
juni 2021. Begge lande forhandler pt. om optagelse i EU, og de har begge erklæret, at de ønsker
at forhandle videre under de nye metode for udvidelsen, som blev indført i marts 2020. Der
arbejdes på at finde en model for, hvorledes de to landes eksisterende forhandlingsrammer kan
tilpasses den ny metode.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen forventes at være at give medlemsstaterne en mulighed for at dele deres
syn på EU’s udvidelse på baggrund af formandskabets statusorientering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
10
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse, hvor der ikke skal træffes beslutninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter som udgangspunkt op om de udkast til forhandlingsrammer med Albanien og
Nordmakedonien, der blev fremlagt sidste år. Regeringen vil arbejde for, at der ikke afholdes
regeringskonferencer med de to lande, før de har opfyldt de betingelser, der er beskrevet i
rådskonklusionerne af 24. marts 2020. Regeringen vil arbejde for, at såvel forhandlingsrammerne
med Albanien og Nordmakedonien som implementeringen af den ny metode for udvidelsen ift.
Montenegro og Serbien er i overensstemmelse med de principper, der blev knæsat i den nye
metode. Det gælder ikke mindst ift. følgende elementer: Udvidelsesprocessen skal være baseret
på en strengt meritbaseret tilgang, det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis
udviklingen tilsiger det (reversibilitet) og der skal større fokus på den reelle implementering og
håndhævelse af reformer, særligt inden for de væsentlige områder, der vedrører demokratiske
institutioner og retsstatsprincipper.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Punktet udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen har senest været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet den 6. november 2020.
11
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
2367897_0012.png
5. Covid-19 EU-koordination
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. april 2021 ventes en drøftelse om Covid-19 situationen i Europa.
Der er endnu ikke kommunikeret om konkret indhold for drøftelsen. Det ventes, at det portugisiske formandskab
og Europa-Kommissionen vil give en overordnet beskrivelse af Covid-19 situationen i EU med fokus på den
generelle sundhedssituation, vaccineproduktionskapacitet,
digitale grønne certifikater samt EU’s fælles
vaccinedelingsmekanisme.
Regeringen støtter koordination af indsatsen mod COVID-19 i medlemslandene. Det er vigtigt for regeringen, at
medlemslandene har råderum til at træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder at
fastsættelse af de konkrete indsatser mod COVID-19 fortsat sker i medlemslandene. Regeringen støtter arbejdet
med en fælles EU-tilgang til udvikling og anvendelse af de digitale grønne certifikater. Regeringen støtter arbejdet
med at etablere en fælles EU-vaccinedelingsmekanisme.
2. Baggrund
COVID-19-koordination i EU-regi har løbende været drøftet i 2020 og 2021 ved møder i Det
Europæiske Råd, de uformelle videokonferencer blandt EU’s stats-
og regeringschefer, i Rådet
for generelle anliggender såvel som blandt sundhedsministrene m.v.
3. Formål og indhold
Det ventes, at det portugisiske EU-formandskab og Europa-Kommissionen på rådsmødet
(almindelige anliggender) den 20 april 2021 vil give en status for Covid-19 situationen i EU,
herunder smittesituationen og udbredelsen af de nye virusvarianter, den aktuelle
vaccineleverancesituation og et opdateret scenario for den fremtidige leverancesituation med
fokus på medicinalfirmaernes overholdelse af aftaler samt status for eventuelle godkendelser fra
EMA af nye vacciner.
Drøftelserne ventes at tage udgangspunkt i status for den generelle sundhedssituation og
indsatsen for at øge produktionskapaciteten for vacciner i Europa, fri bevægelighed og digitale
grønne certifikater samt international solidaritet med tredjelande i form af donation af vacciner.
Der ventes en drøftelse om den generelle epidemiologiske situation iblandt medlemslande,
herunder udbredelsen af de nye virusvarianter, og de udfordringer, som de præsenterer i forhold
til smittesituationen generelt og vaccinationsindsatsen. I forlængelse heraf vil der være fokus på
at drøfte de indsatser, der er blevet igangsat med henblik på at fremskynde produktionen og
leveringen af vacciner, herunder Europa-Kommissionens nedsatte taskforce ledet af kommissær
Breton, samt hvordan dette arbejde kan blive intensiveret yderligere.
Endvidere ventes en drøftelse om arbejdet vedr. udformningen af de digitale grønne certifikater
på baggrund af Europa-Kommissionens forslag af 17. marts 2021 om en ramme for udstedelse,
kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution med
henblik på at fremme den frie bevægelighed under COVID-19-pandemien (digitalt grønt
certifikat).
12
 Videokonference (almindelige anliggender) den 20. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/4-21
Der ventes desuden drøftelser om arbejdet med oprettelse af en vaccinedelingsmekanisme, der
skal styrke EU’s globale indsats mod COVID-19-pandemien.
Vaccinedelingsmekanismen skal
konkret medvirke til at koordinere og håndtere EU-medlemslandenes donation og/eller gensalg
af vacciner til tredjelande. Mekanismen vil i første omgang have fokus på det vestlige Balkan, de
sydlige og østlige naboskabslande samt Afrika.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er generelt opbakning fra medlemslandene til en mere koordineret tilgang til COVID-19.
Samtidig er der et generelt ønske om fortsat autonomi for medlemslandene til at fastsætte egne
regler om indsatser. Der er
bred opbakning til arbejdet med EU’s vaccinedelingsmekanisme.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt en tættere koordination af COVID-19-indsatsen i medlemslandene,
herunder en koordineret tilgang til vaccinationsstrategier til bekæmpelse af COVID-19. Det er
vigtigt for regeringen, at medlemslandene har råderum og fleksibilitet til at træffe de nødvendige
politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder at fastsættelse af de konkrete indsatser mod
COVID-19 fortsat sker i medlemslandene. Regeringen støtter arbejdet med en fælles EU-tilgang
til udvikling og anvendelse af de digitale grønne certifikater
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
COVID-19 EU-koordination har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18.
september, 9. oktober 2020 og 15. januar 2021 til orientering.
13