Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3803 - økofin Bilag 1
Offentligt

8. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. juni 2021

1) Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for markeder baseret på en distribueret ho-

vedbog

KOM(2020) 593, KOM(2020) 594, KOM(2020) 596

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

KOM (2020) 595

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018) 20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Momsfritagelser af varer med almen interesse

KOM (2021) 181

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM (2021) 530

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2021)500-527, KOM(2021)529

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Aldringsrapporten for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 2 af 91

Dagsordenspunkt 1:

Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for

markeder baseret på en distribueret hovedbog

KOM(2020) 593, KOM(2020) 594, KOM(2020) 596

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en pakke på området for digital finansiering,

der bl.a. har til formål at etablere en EU-ramme for handlen med kryptoaktiver.

Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et aktiv (fx en aktie eller valuta) eller en rettighed

(fx en forkøbsret til en vare eller tjeneste). Kryptoaktiver er særligt kendetegnet ved, at de opbevares

og handles digitalt ved brug af en såkaldt distribueret hovedbog

(”Distributed

Ledger Technology”

–

DLT), fx en såkaldt Blockchain. DLT indebærer, at oplysninger om ejerskabet af og trans-

aktioner med kryptoaktiver lagres og dokumenteres på et spredt netværk af databaser, frem for at

være samlet i en enkelt central database, en såkaldt centraliseret hovedbog (fx en centralbank eller

en værdipapircentral).

Kryptoaktiver og anvendelsen af DLT kan antage mange former og formål. Kommissionen vurde-

rer, at kryptoaktiver som valuta og betalingsmiddel potentielt kan bidrage til billige og effektive

digitale betalinger, særligt på tværs af grænser og i lande med begrænset udbredelse af almindelige

digitale betalingsløsninger (fx betalingskort). Derudover kan kryptoaktiver bl.a. benyttes som in-

vesteringsobjekt og til at opbevare værdi som alternativ til fx indskudskonti.

Et element i Kommissionens pakke

er forslaget om en forordning om kryptoaktiver (”Markets in

Crypto Assets” –

MiCA), der har fire overordnede formål: i) at skabe ensartede regler for aktører

på det europæiske marked for kryptoaktiver og relaterede tjenesteydelser, ii) at understøtte innova-

tion og fair konkurrence, iii) at sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markeds-

integritet og iv) at sikre den finansielle stabilitet. MiCA-forordningen er den første EU-lovgivning,

der direkte regulerer udstedelsen af kryptoaktiver.

Forslaget indebærer blandt andet, at udstedelser af visse kryptoaktiver i EU kræver en forudgå-

ende tilladelse. Derudover indføres et tilsyn med udstedelser af kryptoaktiver og relaterede tjeneste-

ydelser, herunder et fælles EU-tilsyn med såkaldte signifikante udstedelser. Forordningen regulerer

bl.a. såkaldte E-Penge Tokens, der har til formål at holde en fast kurs over for en officiel national

valuta (fx dollars eller euro). Et eksempel kan være Facebooks planer om at introducere en kryp-

tovaluta.

Et andet element er forslag til en forordning om et pilotregime for DLT ifm. handel med såkaldte

DLT-værdipapirer, dvs. finansielle instrumenter (fx aktier), der handles vha. DLT. Pilotregimet

har til formål at give markedsdeltagere, bl.a. værdipapircentraler, mulighed for at teste brugen af

DLT under regulerede forhold, og på længere sigt høste de potentielle gevinster, som kan være

forbundet med DLT, fx innovation og styrket konkurrence.

DLT-forordningen gør det muligt at blive fritaget fra at overholde en række eksisterende regler i

EU-lovgivningen, der ellers ville forhindre pilotregimet. Fx skal det være muligt at blive fritaget

fra kravet om, at et værdipapir skal bogføres centralt i en værdipapircentral, idet bogføringen af

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 3 af 91

værdipapiret i stedet foregår decentralt i en distribueret hovedbog. Pilotregimet skal også give nati-

onale tilsynsmyndigheder erfaring med tilsyn af DLT-aktiviteter.

Formandskabet har på baggrund af forhandlingerne fremlagt kompromisforslag 19. og 26. maj

2021 og sigter på at opnå enighed i Rådet ifm. ECOFIN 18. juni 2021, hvor sagen er på

dagsordenen. Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter etableringen af en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer en ambitiøs tilgang til

regulering og tilsyn med kryptoaktiver i EU. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og

formålet om, at opnå et sikkert og velreguleret marked for kryptoaktiver, fx ift. betalinger. Rege-

ringen lægger vægt på en høj forbruger- og investorbeskyttelse, finansiel stabilitet og lige konkur-

rencevilkår på området for kryptoaktiver. Regeringen støtter, at tilsynet med signifikante udstedel-

ser af kryptoaktiver udføres af det fælleseuropæiske banktilsyn (EBA) mhp. at sikre et effektivt

tilsyn med store udstedelser af kryptoaktiver, der handles på tværs af grænser.

Regeringen finder, at kompromisforslagene generelt imødekommer danske prioriteter og forventer

at kunne støtte endelige kompromisløsninger på linje hermed.

Der henvises i øvrigt til samlenotat ifm. ECOFIN 6. oktober 2020 og grund- og nærhedsnotat

om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. januar 2021.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 24. september 2020 sit forslag til en EU-ramme for

handel med kryptoaktiver

(”Markets in Crypto Assets”

- MiCA).

Et kryptoaktiv er et digitalt aktiv eller en rettighed. Kryptoaktiver kan være digitale

valutaer, fx Facebooks muligt kommende digitale valuta DIEM, men kan også være

værdipapirer såsom aktier og obligationer. Som rettighed kan kryptoaktiver fx være

en forkøbsret til en vare eller en tjenesteydelse. Kryptoaktiver benævnes ofte

tokens

(”tegn”).

Det er allerede i dag almindeligt, at handle og overføre aktiver (fx værdipapirer og

valuta) digitalt gennem bl.a. børser og banker. Denne handel er mulig i kraft af, at

ejerskab og transaktioner verificeres samt dokumenteres i en pålidelig centraliseret

database, en såkaldt centraliseret hovedbog. Eksempler på en centraliseret hoved-

bog kan være en bank, der verificerer deres kunders indskud og indbyrdes overførs-

ler, eller et lands centralbank, der har en tilsvarende rolle for at afvikle og ajourfø-

rebetalinger mellem landets banker.

Til forskel fra almindelige digitale aktiver, handles kryptoaktiver imidlertid uden

brug af et centraliseret system. Det definerende for kryptoaktiver er, at en pålidelig

handel i stedet er mulig, fordi databasen over transaktioner og ejerskab er spredt ud

over et netværk af computere, der alle løbende ajourføres, en såkaldt distribueret

hovedbog (”Distributed Ledger Technology” –

DLT),

jf. figur 1 og bilag 1.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 4 af 91

Kryptoaktiver og anvendelsen af DLT kan antage mange former og formål. Kryp-

toaktiver kan bl.a. benyttes som betalingsmiddel og valuta, investeringsobjekt eller

til at opbevare værdi som alternativ til bl.a. indskudskonti og ædelmetaller, fx guld.

Kommissionen vurderer, at kryptoaktiver som betalingsmiddel og valuta potentielt

kan bidrage til billige og effektive digitale betalinger i detailhandlen samt på tværs

af grænser, herunder i lande, hvor digitale betalingsløsninger ikke allerede er ud-

bredte. Betalingsmidler i form af kryptoaktiver kan fx potentielt medvirke til lavere

gebyrer på betalinger.

Figur 1

Illustration af handel via en central- og en distribueret hovedbog (DLT)

Kilde: Egen tilvirkning

Kommissionens forslag til en EU-ramme for kryptoaktiver er en del af en større

pakke inden for digitaliseringen af finansielle tjenesteydelser, der bl.a. også indehol-

der en handlingsplan for detailbetalinger i EU samt et forslag til en forordning om

digital modstandsdygtighed i den finansielle sektor, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Forslaget til EU-rammen for kryptoaktiver er fremsat i lyset af, at stadigt flere typer

af aktiver og rettigheder, fx valutaer og finansielle instrumenter, bliver tilgængelige

i form af et kryptoaktiv og dermed uden om det eksisterende finansielle system samt

den eksisterende finansielle lovgivning på EU-niveau og nationalt i flere EU-lande,

herunder Danmark.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 5 af 91

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til en EU-ramme for kryptoaktiver har overordnet til for-

mål at sikre, at handlen med kryptoaktiver omfattes af EU-lovgivning, og at mar-

kedsaktører i en seksårig periode vil have mulighed for at etablere reguleret værdi-

papirhandel pba. DLT. Forslaget består af i alt tre elementer:



En forordning om markeder for kryptoaktiver,



En forordning om et pilotregime for DLT-markedsinfrastruktur,



Et ændringsdirektiv, der justerer en række eksisterende EU-regler i lyset af de

foreslåede forordninger.

3.1 MiCA-forordningen:

MiCA-forordningen har til formål at sikre en passende lovramme for kryptoaktiver

i EU. Forordningen skal sikre, at initiativer, såsom en mulig EU-lancering af Face-

books

kommende valuta ”DIEM”,

kan håndteres på en betryggende måde i EU, og

dels sikre at handlen med forskellige typer af kryptoaktiver og den fremtidige ud-

vikling af nye tjenester, baseret på kryptoaktiver, bliver omfattet af en passende re-

gulering.

Forordningen har fire overordnede formål:

i. At skabe ensartede regler for aktører på det europæiske marked for kryptoakti-

ver og relaterede tjenesteydelser,

ii. At understøtte innovation og fair konkurrence,

iii. At sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markedsintegritet

(bl.a. modvirke markedsmanipulation og insiderhandel),

iv. At sikre den finansielle stabilitet.

3.1.1 Anvendelsesområde

MiCA-forordningen skal regulere handlen og udstedelsen af en række kryptoakti-

ver, der ikke allerede er berørt af øvrig EU-lovgivning. Således vil fx handlen med

kryptoaktiver, der repræsenterer finansielle instrumenter (såsom værdipapirer), ikke

være reguleret

under MiCA, men i stedet under EU’s direktiv om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID II).

Forordningen fastsætter særligt regler for udstedelser af kryptoaktiver, der refererer

til et eller flere andre aktiver. Et kryptoaktiv, der referer til et eller flere andre aktiver,

har til formål at opretholde en stabilstabil værdi over for den eller de pågældende

aktiver, fx et kryptoaktiv med en én-til-én kurs over for fx euro eller dollar, eller et

ædelmetal såsom guld.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 6 af 91

Forordningen inddeler reguleringen af kryptoaktiver i tre forskellige kategorier:



E-penge

tokens (”E-Money Tokens” –

EMT) er kryptoaktiver, der refererer til

kun én officiel national valuta (såkaldte fiat valutaer, fx dollar eller euro).



Aktivbaserede tokens (”Asset-Referenced

Tokens” - ART) er kryptoaktiver, der

har til hensigt at opretholde en stabil værdi over for de aktiver, der refereres til:



to eller flere fiat valutaer,



en eller flere råvarer (fx kobber eller guld),



et eller flere andre kryptoaktiver (fx Bitcoin),



eller en kombination af disse.



Alle andre kryptoaktiver, der ikke falder under definitionen på ART eller EMT

(eller er dækket af øvrig EU-lovgivning, fx MiFID II), herunder såkaldte nytte-

tokens

(”Utility Tokens”), der giver indehaveren en rettighed til en vare eller en

tjenesteydelse (fx adgang til en delebil, hvor kun holdere af det specifikke token

har adgang).

De tre typer kryptoaktiver er nærmere beskrevet i

bilag 2.

For hver af de tre kategorier fastsætter forordningen krav til bl.a. udstederen af

kryptoaktivet, forbruger- og investorbeskyttelse samt organiseringen af tilsynet med

udstederen.

Kravene skærpes derudover ved såkaldte

signifikante

udstedelser af EMT og ART,

som vurderes at kunne påvirke den finansielle stabilitet og det monetære system.

En EMT eller ART vurderes at være signifikant, såfremt en række betingelser er

opfyldt, ift. bl.a. omfanget af kundebasen, den samlede værdi af de udstedte tokens

og den daglige omsætning,

jf. bilag 3.

Nogle aktører vil helt være undtaget fra bestemmelserne i MiCA-forordningen. Det

gælder bl.a. centralbanker, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), og inter-

nationale offentlige organisationer. Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber er

undtaget fra enkelte krav i forordningen, da disse aktører i forvejen er underlagt

lignende krav andre steder i den finansielle lovgivning.

Bilag 4

illustrerer, hvordan udstedelsen af de forskellige typer af kryptoaktiver regu-

leres under MiCA og øvrig EU-lovgivning.

Kryptoaktiver, der er hjemhørende i tredjelande, vil skulle underlægges reglerne i

MiCA, såfremt de bliver udbudt og markedsført i et EU-land eller købes og sælges

på en handelsplatform i EU. Et eksempel er Facebooks mulige digitale valuta

”DIEM”, der

oprindeligt var planlagt til lancering og udstedelse i Schweiz og EU,

men senest er blevet rykket til USA. Udstedelsen af DIEM vil skulle efterleve reg-

lerne i MiCA, såfremt den siden bliver udstedt og markedsført i EU eller handlet

vha. en EU-handelsplatform.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 7 af 91

Udstedelsen af en række typer af kryptoaktiver, såsom Bitcoin, vil ikke være direkte

reguleret under MiCA. Dette skyldes, at fx Bitcoin ikke udstedes af en juridisk per-

son (en virksomhed mv.), men i stedet udstedes pba. en på forhånd fastlagt algo-

ritme, som et led i driften af den underliggende DLT (Blockchain). Kryptoaktiver

som Bitcoin tildeles bl.a. medlemmer af DLT-netværket som belønning for at vali-

dere og ajourføre transaktioner mv (se bilag 1). Under MiCA vil handlen med denne

type kryptoaktiver, såsom Bitcoin, i stedet være reguleret gennem de tjenesteudby-

dere, der tilbyder bl.a. køb, salg og opbevaring af kryptoaktiver, såkaldte udbydere

af kryptoaktivtjenester,

jf. afsnit 3.1.2.

Tjenesteudbydere, der tilbyder opbevaring af

kryptoaktiver og/eller veksling mellem kryptoaktiver såsom Bitcoin og officielle va-

lutaer, er samtidig underlagt hvidvaskloven, der har til formål at forhindre, at kryp-

tovalutaer bliver brugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Kompromisforslaget fastholder substansen i Kommissionens forslag. Kompromis-

forslaget præciserer , at en ART pr. definition ikke også kan være en EMT, samt at

en ART har til hensigt at opretholde en stabil værdi ved at referere til enhver anden

værdi eller rettighed (fx et ædelmetal eller to eller flere fiat valutaer). Derudover

forhøjer kompromisforslaget også grænseværdierne for de betingelser, som en ud-

stedelse skal overstige for at være

signifikant

(se bilag 3).

3.1.2 Tilladelseskrævende aktiviteter og krav

Kommissionen foreslår, at det under forordningen skal kræve tilladelse at foretage

fire typer af aktiviteter:

Udstedelse af EMT til offentligheden.

Udstedelse af ART til offentligheden.

Udstedelse af andre kryptoaktiver til offentligheden.

Udbud af kryptoaktivtjenester (bl.a. håndtering og opbevaring af kryptoaktiver

for tredjepart, drift af en handelsplatform for kryptoaktiver eller rådgivning fsva.

kryptoaktiver).

Tilladelsen gives af den nationale kompetente myndighed (Finanstilsynet i Dan-

mark), men overdrages til det fælles europæiske banktilsyn, hvis udstedelsen bliver

signifikant eller udstederen frivilligt ønsker at blive klassificeret som signifikant.

Udstedelsen af kryptoaktiver, der er finansielle instrumenter, er ikke en af de akti-

viteter, der reguleres under MiCA, da dette er reguleret under MiFID II (se bilag 4).

For alle udstedelser af kryptoaktiver pålægges et krav om god skik, hvilket indebæ-

rer, at udstederne skal handle ærligt, redeligt og professionelt.

Udstedelser af ART eller EMT for over 5 mio. euro skal derudover leve op til en

række krav til kapital, organisation og en såkaldt reserve af aktiver (fx valuta), som

udstederen skal opretholde for at understøtte værdien af de udstedte kryptoaktiver.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 8 af 91

Reserven skal sikre at udstederen kan efterleve et krav fra holderen (dvs. køberen)

af en EMT eller ART om at indløse aktivet.

På nogle områder afhænger kravene generelt af, hvorvidt der udstedes en ART eller

en EMT, hvor kravene til udstedelse af en ART er mere fleksible, fx ift. hvilke ak-

tiver, der kan udgøre udstederens reserve. Hvis udstedelsen af en ART eller en EMT

er signifikant, pålægges udstederen en række supplerende krav. Disse krav er bl.a.

at udstederens aflønningspolitik skal fremme sund risikostyring samt krav til likvi-

diteten af reserven, dvs. at udstederen på kort tid er i stand til at sælge aktiverne i

den bagvedliggende reserve for at kunne imødekomme, at holderen (ejeren) af en

EMT eller ART ønsker at indløse denne.

Udbydere af kryptoaktivtjenester pålægges en lang række krav, bl.a. krav om kapital

og governance (ledelse, organisering, mv.). Kravene er afhængige af, hvilken type

aktivitet kryptoaktivtjenesten udfører.

Kompromisforslaget fastholder de tilladelseskrævende aktiviteter fra Kommissio-

nens forslag og tilføjer aktiviteten udbud af skønsmæssig porteføljepleje, dvs. for-

valtningen af kryptoaktiver ift. en på forhånd aftalt investeringsstrategi. Kompro-

misforslaget undtager dog såkaldte ”non-fungible

tokens”, som er en type krypto-

aktiv, der ikke har et finansielt sigte og typisk benyttes til at dokumentere ægtheden

af og ejerskab over digitale produktioner (fx digitale billeder, videoer, musik og

tekstfiler).

I kompromisforslaget stilles der krav om, at udstederen skal foretage en såkaldt

stresstest af sin reserve. Yderligere skal reserverne til ART og EMT som minimum

svare til værdien af udstedelser og må kun placeres i aktiver med lav risiko og høj

likviditet. Hvis en udsteder har kreditorer, der ikke holder hhv. en ART eller en

EMT, vil disse kreditorer ikke kunne gøre krav mod reserver til kryptoaktivet.

3.1.3 Forbruger- og investorbeskyttelse

MiCA-forordningen indeholder en række krav, der skal sikre en passende forbru-

ger- og investorbeskyttelse ifm. udstedelse af kryptoaktiver.

Alle udstedere af kryptoaktiver skal udarbejde et såkaldt white-paper, der bl.a. skal

indeholde oplysninger om udstederen, selve udstedelsen (fx typen af kryptoaktiv,

årsagen til udstedelsen og omfanget af den) samt hvilken teknologi, der benyttes

ifm. at registrere ejerskab af og transaktioner med kryptoaktiver (fx Blockchain).

Holderen af en ART eller EMT sikres visse rettigheder ift. at kunne indløse kryp-

toaktivet. For udstedere af ART skal det gennem white-paperet oplyses, hvilke ret-

tigheder holderen af kryptoaktivet har ifm. at indløse det. For EMT skal holderen

altid kunne indløse kryptoaktivet til kurs pari, dvs. én-til-én med den fiat valuta,

hvortil EMT’en refererer (fx euro). Dvs. at under EMT (modsat ART), skal en hol-

der ikke kunne opleve et værditab på kryptoaktivet.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 9 af 91

For udstedelse af andre kryptoaktiver end ART og EMT, indføres der også en 14-

dages fortrydelsesret, som erhverves direkte hos udstederen, ligesom det er kendt

ifm. onlinehandel (jf. fjernsalgsdirektivet). Fortrydelsesretten gælder dog ikke i de

tilfælde, hvor udstederen udbyder sin ART eller EMT gennem en handelsplads.

For udbydere af tjenesteydelser med kryptoaktiver afspejler kravene for forbruger-

og investorbeskyttelse kravene for lignende tjenesteydelser med finansielle instru-

menter. De specifikke krav afhænger også af, hvilke tjenesteydelser, der udbydes.

I kompromisforslaget er det muligt for EU-landene at hæve minimumsgrænsen for,

hvornår der kræves en tilladelse til udstedelse af andre kryptoaktiver end EMT og

ART fra 1.000.000 euro over 12 mdr., der var grænsen i Kommissionens forslag, til

8.000.000 euro over 12 mdr. (grænsen vedrører den samlede værdi af udstedelsen).

Endvidere opsættes der i kompromisforslaget flere krav til forbrugerbeskyttelse,

bl.a. skal der med hver udstedelse følge et white-paper om udstedelsen samt et re-

sumé af white-paperet på nationalsproget i hjemlandet.

Kompromisforslaget indfører en indløsningsret for holdere af ART, hvor alle hol-

dere til enhver tid kan indløse en ART og dermed få deres indskudte aktiver tilbage.

Indløsningen kan enten være i officielle valutaer, såsom danske kroner eller euro

eller i det oprindeligt indskudte aktiv, fx et andet kryptoaktiv. Udstederen skal som

minimum tilbyde, at indløsningen sker til markedskursen på indløsningstidspunktet,

som kan være højere eller lavere end kursen på købstidspunktet.

3.1.4 Tilsyn

Virksomheder, der foretager signifikante udstedelser af ART eller EMT, vil blive

underlagt et fælles europæisk tilsyn, som gennemføres af EBA i samarbejde med

nationale kompetente tilsynsmyndigheder (Finanstilsynet i Danmark). Disse udste-

delser skal opnå en tilladelse fra den nationale kompetente myndighed. I de til-

fælde hvor udstedelsen bliver signifikant eller hvor udstederen frivilligt ønsker at

blive klassificeret som signifikant, overdrages tilsynet herefter til EBA, som der-

med også vil kunne trække tilladelsen tilbage.

Tilsynet med virksomheder, der udsteder kryptoaktiver eller udbyder kryptoak-

tivtjenester, der ikke anses for signifikante, vil skulle varetages af de nationale kom-

petente myndigheder (Finanstilsynet i Danmark) i det EU-land, hvor virksomheden

er hjemmehørende, på linje med andre finansielle virksomheder,

jf. bilag 1.

Den na-

tionale kompetente myndighed skal ligeledes give tilladelse til de konkrete udstedel-

ser samt udbud af relaterede tjenesteydelser.

Det fælles europæiske tilsyn i regi af EBA indebærer derudover:



Oprettelsen af tilsynskollegier: EBA skal forestå tilsynet bl.a. gennem såkaldte

tilsynskollegier, hvor EBA og de relevante nationale tilsynsmyndigheder for den

givne udsteder deltager mhp. koordination og informationsudveksling som led

i det daglige tilsyn med udstederen.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 10 af 91



Delt tilsynskompetence for signifikante EMT og ART: EBA skal føre tilsyn med

overholdelsen af de yderligere krav for signifikante EMT og ART opstillet i

MiCA-forordningen (bl.a. at signifikante udstedere skal holde mere kapital samt

have en intern aflønningspolitik, der understøtter sund risikostyring). De rele-

vante nationale tilsynsmyndigheder indgår i et løbende samarbejde om rappor-

tering og en vurdering af, hvorvidt udstederen er signifikant.



Inspektioner hos udstedere af signifikante EMT og ART: EBA tildeles beføjel-

ser til at inspicere udstedere af signifikante EMT og ART.



Opkrævning af gebyrer: EBA kan opkræve gebyrer direkte hos udstedere af sig-

nifikante ART og EMT til at dække EBA’s omkostninger ved at føre tilsynet.

Kompromisforslaget fastholder med enkelte justeringer generelt Kommissionens

forslag.

Kompromisforslaget udvider EBA’s kompetencer

og giver EBA en vetoret

mod at give tilladelse til potentielt signifikante udstedelser. Kompromisforslaget gi-

ver desuden tilsynskompetencer til centralbanker (Nationalbanken i Danmark). Det

betyder, at centralbanker kan bede den kompetente myndighed om at begrænse en

udstedelse eller trække udstederens tilladelse tilbage, såfremt det vurderes, at en ud-

stedelse truer de pengepolitiske værktøjer, den monetære suverænitet eller udgør en

alvorlig hindring for en gnidningsfri drift af betalingssystemer i pågældende juris-

diktion, f.eks. euroområdet eller Danmark. Ved signifikante udstedelser af ART el-

ler EMT tilfalder denne tilsynskompetence EBA, som samtidigt skal modtage en

udtalelse fra den europæiske centralbank (ECB) og fra centralbanker i ikke-euro-

lande, såfremt udstedelsen er i anden europæisk valuta end euroen.

Tabel 1

MiCA

–

Tilsyn med tilladelseskrævende aktiviteter i Kommissionens forslag

og Formandsskabets kompromisforslag

Fordeling af tilsynskompetencer

Signifikante

EBA har i udgangspunktet tilsynskompetencen.

Hvis EMT’en er udstedt i en anden EU-valuta

end

euro og minimum 80 pct. af holderne og aktiviteter

finder sted i hjemlandet, har den nationale kompe-

tente myndighed tilsynskompetencen.

EMT

For hver udsteder samarbejder EBA med den nati-

onale kompetente myndighed i udstederens hjem-

land gennem et tilsynskollegie.

ECB og den nationale centralbank kan udtale sig

til EBA fsva. påvirkning af monetær suverænitet,

finansiel stabilitet og betalingssystemet.

EBA har tilsynskompetencen.

For hver udsteder samarbejder EBA med den nati-

onale kompetente myndighed i udstederen hjem-

land gennem et tilsynskollegie.

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark)

har tilsynskompetencen.

Ikke-signifikante

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark)

har tilsynskompetencen.

ART

Den nationale centralbank har visse ind-

ECB og den nationale centralbank har visse ind-

grebsmuligheder fsva. påvirkning af mo-

grebsmuligheder fsva. påvirkning af monetær suve- netær suverænitet, finansiel stabilitet og

rænitet, finansiel stabilitet og

betalingssystemet.

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark) har tilsynskompetencen.

Øvrige kryptoaktiver

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 11 af 91

Kryptoaktivtjenester

Den nationale kompetente myndighed

(Finanstilsynet i Danmark) har tilsynskompetencen.

Kilde: Kommissionens forslag og Formandsskabets kompromisforslag

Kompromisforslaget indfører et krav om, at udstederen af ART rapporterer kvar-

talvist herom til den nationale myndighed, som skal dele informationen med cen-

tralbanken i hjemlandet for ART’en.

Information om signifikante EMT skal desu-

den deles med EBA hvert år. Endvidere hæves grænseværdierne for, hvornår en

ART klassificeres som signifikant, og dermed falder under EBA’s tilsyn (se bilag 3).

Signifikante EMT’er,

udstedt i andre europæiske valutaer end euro, og hvor mini-

mum 80 pct. af holderne og aktiviteter finder sted i hjemlandet skal fortsat under

tilsyn af hjemlandsmyndigheden (Finanstilsynet i Danmark).

3.2 DLT-forordningen

DLT-forordningen har til formål at etablere et pilotregime, der gør det muligt at

handle værdipapirer (fx aktier) vha. en markedsinfrastruktur baseret på DLT. Et

pilotregime er en slags træningsbane, der gør det muligt, i et afgrænset omfang, at

teste nye idéer og teknologier, i dette tilfælde DLT.

En såkaldt DLT-markedsinfrastruktur er enten:

Et system, der understøtter afvikling af handler med værdipapirer (DLT-

værdipapirafviklingssystem), eller

En DLT-baseret multilateral handelsfacilitet (DLT-MHF). En multilateral

handelsfacilitet er et system eller en facilitet, hvor det er muligt at handle

finansielle instrumenter (fx aktier).

Værdipapirer, der udelukkende handles vha. en DLT-markedsinfrastruktur, kaldes

DLT-værdipapirer.

Kommissionen anfører, at en central fordel ved DLT er, at teknologien er baseret

på decentrale databaser, hvilket fjerner risikoen for, at et centralt systemnedbrud (fx

pga. et hackerangreb eller lokalt strømsvigt) medfører at transaktioner ikke kan ud-

føres eller at databaser over ejerskab bliver slettet. DLT kan som teknologi derud-

over potentielt føre til en mere effektiv, sikker og gennemsigtig handel med værdi-

papirer, bl.a. pga. lavere tidsforbrug ved afvikling af transaktioner og potentielt la-

vere driftsomkostninger.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 12 af 91

Pilotregimet er i Kommissionens forslag målrettet virksomheder, der allerede i dag

udbyder markedsinfrastruktur (værdipapircentraler, fondsmæglervirksomheder el-

ler operatører af regulerede markeder, fx børser), og som ønsker at udbyde afvikling

af DLT-værdipapirer, men i dag ikke benytter DLT-teknologien. Pilotregimet skal

løbe i seks år, hvorefter den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og mar-

keder (ESMA) skal udarbejde en rapport, ud fra hvilken Kommissionen skal tage

stilling til et forslag om en forlængelse af regimet.

Forordningen om pilotregimet har fire generelle formål:

Gøre det muligt for markedsaktører at afprøve handlen pba. DLT-markeds-

infrastruktur i et reguleret miljø, hvilket også kan afdække evt. problemer,

inden der i fremtiden evt. vedtages en permanent EU-lovramme for DLT-

markedsinfrastruktur,

Fjerne hindringer for innovation og brugen af DLT-baserede systemer.

Sikre beskyttelse af forbrugere og investorer samt markedsintegritet,

Understøtte finansiel stabilitet.

3.2.1 Anvendelsesområde og tilladelseskrav

Pilotregimet udgør et adskilt regime, der ikke har direkte forbindelse til det etable-

rede konventionelle finansielle system. Således må en DLT-markedsinfrastruktur

kun tilbyde køb og salg samt handelsafvikling af DLT-værdipapirer. Dermed er det

fx ikke muligt at købe et værdipapir på en konventionel børs og derefter sælge det

via en DLT-markedsinfrastruktur.

Derudover vil en DLT-markedsinfrastruktur under pilotregimet kun kunne benyt-

tes til handel med følgende DLT-værdipapirer:



Aktier, hvor udstederen af aktier har en aktuel eller potentiel markedskapi-

talisering på under 200 mio. euro, eller

Konvertible obligationer, dækkede obligationer, erhvervsobligationer og

andre offentlige og ikke-offentlige gældsinstrumenter, der har en udstedel-

sesstørrelse på mindre end 500 mio. euro.

Den samlede markedsværdi af DLT-værdipapirer, der handles på en given DLT-

markedsinfrastruktur, må ikke overstige 2,5 mia. euro. Under pilotregimet vil det

heller ikke være tilladt at handle statsobligationer vha. en DLT-markedsinfrastruk-

tur. Udstedere, der ønsker at blive handlet på en DLT-markedsinfrastruktur, fx

virksomheder, vil skulle søge om optagelse til handel på det pågældende marked.

For at opnå tilladelse til at udbyde enten en DLT-MHF eller DLT-værdipapircen-

tral, skal den relevante virksomhed ansøge om tilladelse hos den national kompe-

tente myndighed (Finanstilsynet i Danmark). Ansøgende virksomheder skal allerede

være godkendt som hhv. operatør af et reguleret marked (fx en børs) eller en vær-

dipapircentral. En ansøgning skal bl.a. indeholde en forretningsplan, en beskrivelse

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 13 af 91

af hvordan DLT-markedsinfrastrukturen skal fungere, virksomhedens it- og cyber-

miljø, samt en såkaldt transitionsstrategi, der beskriver hvordan virksomheden plan-

lægger at afvikle infrastrukturen ved pilotregimets udløb eller hvis den samlede mar-

kedsværdi overstiger 2,25 mia. euro. Pilotregimet gør det derudover muligt, at den

ansøgende virksomhed kan søge om fritagelse fra nogle af de eksisterende EU-lov-

krav til hhv. multilaterale markeder og værdipapircentraler. Fx skal det være muligt

at blive fritaget fra kravet om, at DLT-værdipapirerne skal bogføres centralt i en

værdipapircentral, såfremt bogføringen i stedet foregår decentralt vha. DLT.

Inden den nationale kompetente myndighed afgør, om en virksomhed kan godken-

des til at udbyde en DLT-markedsinfrastruktur samt evt. fritages fra nogle regler,

skal ESMA orienteres om ansøgningen samt hvilke regler, hvorfra der evt. ansøges

om fritagelse. ESMA skal inden for tre måneder give den nationale myndighed sin

vurdering af ansøgningen og anbefaling ift. fritagelse fra de eksisterende regler.

Virksomheder, der godkendes til at udbyde DLT-markedsinfrastruktur under pilot-

regimet, vil blive underlagt tilsyn af den nationale kompetente myndighed (Finans-

tilsynet i Danmark), der også kan trække tilladelsen tilbage, fx hvis der konstateres

mangler eller risici ved infrastrukturen.

Kompromisforslaget fastholder DLT-pilotregimet med en række ændringer til

Kommissionens forslag. De væsentligste ændringer er at 1) anvendelsesområdet ud-

vides, så også aktører uden forudgående relevante tilladelser kan søge om tilladelse

til at indgå i pilotregimet, 2) grænsen for den tilladte markedsværdi af en DLT-

markedsinfrastruktur hæves fra 2,5 mia. til 10 mia. euro (dog kan der ikke optages

nye DLT-værdipapirer til handel, hvis den samlede værdi af markedsinfrastrukturen

overstiger 5 mia. euro), 3) grænsen for den tilladte markedsværdi hæves fra 200 mio.

til 500 mio. euro for aktier, og hæves fra 500 mio. til 1 mia. euro for konvertible

obligationer, dækkede obligationer, erhvervsobligationer og andre offentlige og

ikke-offentlige gældsinstrumenter, 4) pilotregimet udvides til, udover aktier, at med-

tage handel for op til 1 mia. euro med investeringsbeviser for kollektive investe-

ringsfonde (UCITs) og alternative investeringsfonde (AIF) samt statsobligationer,

5) grænseværdien for, hvornår deltagere skal aktivere deres transitionsstrategi og

udtræde, hæves fra 2,25 mia. til 10 mia. euro, 6) tilladelsesprocessen omstruktureres,

så der laves fælles standarder samt at nationale myndigheder bliver primær tilladel-

sesgiver med mulighed for at få råd fra ESMA. Kompromisforslaget giver EU-lan-

dene mulighed fra sag til sag at fravige regler for grænseværdier og dermed fastsætte

lavere værdier for det maksimale omfang af et DLT-pilotregime, bl.a. ud fra et hen-

syn til størrelse på de finansielle markeder i det pågældende EU-land.

3.3 Ændringsdirektivet

Kommissionen har derudover fremsat et ændringsdirektiv, der har til formål at gøre

eksisterende EU-lovgivning konsistent med forslaget til den nye EU-ramme for

kryptoaktiver. Ændringsdirektivet skal bl.a. ændre definitionen af et finansiel instru-

ment i EU’s direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Defini-

tionen tilpasses således, at det eksplicit anerkendes, at et finansielt instrument kan

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 14 af 91

udstedes vha. en DLT-markedsinfrastruktur, som det bliver muligt under det fore-

slåede pilotregime. Dermed skal det sikres, at kryptoaktiver, der repræsenterer fi-

nansielle instrumenter, reguleres som sådan.

Derudover indebærer ændringsdirektivet en række andre ændringer i den finansielle

lovgivning, der har til formål juridisk at muliggøre oprettelsen af pilotregimet for

DLT-markedsinfrastrukturer.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget, men har endnu ikke fastlagt sin

holdning til forslaget. Europa-Parlamentet har dog tidligere støttet undersøgelser af

en lovgivningsramme for kryptoaktiver i EU, herunder i forbindelse med bekæm-

pelse af hvidvask og skatteunddragelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den lovgivningsmæssige fragmentering i EU på området

for kryptoaktiver, såvel som den grænseoverskridende karakter af samme aktiver,

udgør en trussel mod forbruger- og investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet.

Kommissionen angiver ligeledes, at kun lovgivning på EU-niveau vil kunne sikre

udviklingen af et stort og reguleret grænseoverskridende marked for kryptoaktiver,

som styrker forbruger- og investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet i EU,

samt vil kunne reducere kompleksiteten og de administrative såvel som økonomiske

byrder for alle interessenter.

Fsva. pilotregimet for DLT foreslås der fritagelser fra den finansielle regulering. Det

gælder regulering, der hovedsageligt er fastsat på EU-niveau. Kommissionen anfø-

rer derfor, at fritagelserne kun kan ske gennem ændringer af aktuel EU-regulering.

Regeringens vurdering er, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet henset til målet om at skabe et grænseoverskridende marked for kryptoakti-

ver og sikre forbruger- og investorbeskyttelsen på området, som ikke i tilstrækkelig

grad vil kunne opnås alene gennem nationale tiltag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret

En række tjenesteydelser med kryptoaktiver er i dag underlagt hvidvaskloven. Der-

udover er kryptoaktiver i sig selv ikke direkte reguleret under dansk ret. Det er mu-

ligt, at forslagene vil berøre kryptoaktiver, der udgør et reguleret instrument (fx fi-

nansielle instrumenter, såsom værdipapirer), og dermed allerede er reguleret under

dansk ret,

jf. bilag 5.

Eksempelvis vil udbydelsen af aktier som et kryptoaktiv være

reguleret af lov om finansiel virksomhed.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 15 af 91

Lovgivningsmæssige konsekvenser

MiCA-forordningen er som forordning direkte gældende i dansk ret. MiCA-forord-

ningen samt ændringsdirektivet til MiFID II forventes at have begrænsede konse-

kvenser for gældende dansk ret.

Forordningen for DLT-markedsinfrastrukturer forventes ikke at have indvirkning

på gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslagene kan have statsfinansielle konsekvenser. Forslagene medfører en række

nye forpligtelser for de nationale tilsynsmyndigheder, herunder også bidrag til tilsy-

net med signifikante udstedelser af ART og EMT. Desuden kan der opstå yderligere

udgifter, såfremt en virksomhed ønsker at starte et DLT-pilotregime i Danmark.

Umiddelbart vurderes antallet af potentielle pilotregimer i Danmark begrænset. De

øgede tilsynsopgaver i henhold til forslagene kan derfor påvirke ressourcebehovet i

Finanstilsynet. Finanstilsynet finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn.

Forslaget

har statsfinansielle konsekvenser fsva. finansieringen af ESA’erne via

EU’s budget, idet det bemærkes, at Danmark finansieringsandel af EU-budgettet

udgør ca. 2 pct.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslagene overordnet kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, som kan komme til udtryk på flere måder.

Forslagene muliggør og understøtter ifølge Kommissionen potentialet i digital fi-

nansiering med hensyn til innovation og konkurrence, herunder ved at fremme bru-

gen af kryptoaktiver og anvendelsen af DLT til værdipapirhandel, inden for regule-

rede og kontrollerede rammer. Forslagene kan ifølge Kommissionen bidrage til at

undgå, at handlen med kryptoaktiver fører til uro på de finansielle markeder eller

betalingsmarkedet, fx fordi det er muligt at begrænse eller tilbagerulle udstedelsen

af signifikante EMT og ART, der forstyrrer det eksisterende betalingssystem.

Kommissionen vurderer, at kryptoaktiver som valuta og betalingsmiddel potentielt

kan bidrage til sikre, gennemsigtige, billige og effektive digitale betalinger i detail-

handlen samt på tværs af grænser, særligt i lande med begrænset udbredelse af andre

digitale betalingsløsninger (såsom betalingskort). Gennem styrket innovation og

konkurrence kan udbredelsen af kryptoaktiver og DLT potentielt give virksomhe-

der og husholdninger adgang til fx finansiering samt køb og salg af varer og tjene-

steydelser internt i de enkelte EU-lande samt på tværs af grænser i og uden for EU

på bedre betingelser.

Såfremt et eller flere kryptoaktiver opnår stor udbredelse som betalingsmiddel (sær-

ligt EMT eller ART), er det muligt at et sådant kryptoaktiv kan begrænse den kon-

trol som et givent lands centralbanks har over pengemængden i landet, fx hvis for-

brugere vælger at benytte krypto-baserede betalingsløsninger, der referer en anden

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 16 af 91

valuta en hjemlandets. Dermed kan det reducere gennemslagskraften af centralban-

kens pengepolitik. Kompromisforslaget gør det dog muligt for centralbanker, i sær-

lige situationer, at bede den kompetente myndighed (fx Finanstilsynet) at begrænse

en udstedelse eller tilbagetrække en tilladelse.

Ift. DLT-pilotregimet vurderes forslaget tilstrækkeligt at afgrænse handlen med

DLT-værdipapirer fra det eksisterende finansielle system og dermed minimere risi-

koen for, at uro på en DLT-markedsinfrastruktur spreder sig til øvrige markeder og

den samlede økonomi. Idet kompromisforslaget gør det muligt nationalt at fastsætte

et lavere loft på størrelsen af DLT-pilotregimer, vurderes omfanget og størrelsen

på DLT-pilotregimer at være afgrænset tilstrækkeligt. Dog er fastsættelsen af det

egentlige loft en afvejning af plads til innovation og evt. negative påvirkninger fra

DLT-pilotregimer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I det omfang danske virksomheder skal have tilladelse under forordningerne, vil de

skulle betale et årligt gebyr til finansiering af tilsynsaktiviteterne på området. I nogle

tilfælde vil gebyret skulle betales til den nationale tilsynsmyndighed og i andre til-

fælde direkte til EBA.

Det vurderes, at MiCA-forordningen kan medføre administrative byrder for danske

virksomheder, som vil skulle søge om tilladelse til at kunne udstede eller udbyde

tjenesteydelser med kryptoaktiver. Det skyldes dels, at ansøgningsprocessen er om-

fattende og dels at hovedparten af danske virksomheder formodentlig ikke har er-

faring med lignende ansøgningsprocesser. Ligeledes vil samlede erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser også afhænge af hvor mange virksomheder, der vil blive omfattet

af reglerne i sidste ende.

Øvrige konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forordningerne og ændringsforslaget vil have en positiv

effekt på beskyttelsen af forbrugere, både ved at sikre harmoniserede regler på tværs

af EU, samt gennem øget investorinformation og beskyttelsesforanstaltninger for

kryptoaktiver, der i dag ikke er underlagt regulering.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-

tor. Der er modtaget høringssvar fra Nationalbanken, Finans Danmark, Forsikring

& Pension, VP Securities og DAFINA. Der henvises til grund- og nærhedsnotat

om forslaget, oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2020, for en

nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene har generelt fået en positiv modtagelse fra EU-landene, særligt i lyset af,

at digitalisering er et væsentligt fokusområde ifm. genrejsningen af europæisk øko-

nomi efter COVID-19-pandemien.

Landene ventes generelt at bakke op om formandskabets kompromisforslag.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 17 af 91

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer en ambitiøs tilgang til

regulering og tilsyn med kryptoaktiver i EU. Det vil kunne styrke forbruger- og

investorbeskyttelse, mindske risikoen for finansiel ustabilitet og generelt skabe klar-

hed om brugen af kryptoaktiver. Det er vigtigt for regeringen, at ny lovgivning på

EU-niveau tilfører reel merværdi for særligt forbrugere og investorer. Det er samti-

dig vigtigt, at der er sammenhæng mellem krav til virksomheder, der udsteder kryp-

toaktiver eller udbyder relaterede tjenester, samt risici for forbrugere, investorer og

den finansielle stabilitet.

Regeringen vurderer, at kompromisforslagene i væsentlig grad opfylder dens prio-

riteter, og forventer at kunne støtte endelige kompromisløsninger på linje hermed.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketinget Euro-

paudvalg 18. december 2020 for en nærmere beskrivelse af regeringens prioriteter

på en række mere tekniske problemstillinger.

MiCA-forordningen

Regeringen støtter grundlæggende Kommissionens forslag, der er et vigtigt skridt i

retningen af at regulere og føre tilsyn med en række kryptoaktiver, der i dag falder

uden for EU-lovgivningen. Regeringen lægger vægt på, at reguleringen af kryptoak-

tiver først og fremmest bør sikre en effektiv og høj beskyttelse af forbrugere og

investorer, hvilket i vid udstrækning er sikret med Kommissionens forslag. Rege-

ringen arbejder for yderligere at styrke beskyttelsen, herunder en harmoniseret ind-

løsningsret for hhv. ART og EMT. Regeringen arbejder også for at sikre, at regule-

ringen mindsker muligheden for svindel, sikrer markedernes integritet, samt under-

støtter innovation under hensyn til den finansiel stabilitet. Disse prioriteter er imø-

dekommet i kompromisforslaget.

Regeringen arbejder for en proportional lovgivning, hvor særligt små udbydere af

kryptoaktiver skal kunne underlægges enklere krav for at mindske de administrative

byrder samt udgifter. Mhp. at fremme innovation, arbejdes der derudover for, at

enkeltmandsvirksomheder skal kunne udstede kryptoaktiver, der ikke er EMT eller

ART. Dette er imødekommet i kompromisforslaget

Regeringen kan støtte, at kompromisforslaget hæver grænseværdierne for, hvornår

en udstedelse anses for værende signifikant. Dermed sikres det i højere grad, at

tilsynskompetencen tilfalder EBA, når det drejer sig om udstedelser med et reelt

grænseoverskridende omfang.

Regeringen finder, at kompromisforslaget i væsentlig grad opfylder dens prioriteter,

og forventer at kunne støtte et kompromis på linje hermed.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 18 af 91

DLT-forordningen

Regeringen støtter indførelsen af et pilotregime for DLT-markedsinfrastrukturer,

som Kommissionen vurderer kan modne udviklingen og markedet for DLT-værdi-

papirer og den finansielle infrastruktur for handel med og afvikling af disse.

På linje med Kommissionens forslag, støtter regeringen, at pilotregimet alene finder

anvendelse på finansielle virksomheder, der i forvejen har erfaring og en tilladelse

til at udføre enten investeringsservice eller tjenesteydelser forbundet med værdipa-

pirafvikling, da dette sikrer, at markedsdeltagere har den fornødne erfaring. Kom-

promisforslaget lægger dog op til at også nye markedsdeltagere, der lever op til de

relevante regler i MiFID og forordning om værdipapirafvikling (CSDR), kan opnå

tilladelse til at oprette et pilotregime. Regeringen foretrækker på dette punkt Kom-

missionens oprindelige forslag, men kan tilslutte sig kompromiset, der sikrer at alle

markedsdeltagere også skal efterleve de relevante regler i MiFID og CSDR, hvilket

bl.a. understøtter forbruger- og investorbeskyttelse og sikrer markedsintegritet

(modvirker svindel, insiderhandel, mv.).

Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget, der delvist imødekommer dens

prioriteter, og forventer at kunne støtte et kompromis på linje hermed.

Ændringsdirektiv

Regeringen kan støtte Kommissionens ændringsdirektiv, der bringer øvrig EU-lov-

givning på linje med de fremsatte forslag om MiCA og DLT-pilotregimet. Regerin-

gen kan støtte kompromisforslaget eller et kompromis tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke om digitalisering finansiering, herunder MiCA og DLT-pi-

lotregimet, har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

ECOFIN den 6. oktober 2020, hvor udvalget modtog et samlenotat herom. Der-

udover henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketinget Eu-

ropaudvalg den 18. december 2020.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 19 af 91

Bilag 1: Distribueret hovedbog (DLT)

DLT er et digitalt værktøj til at registrere ejerskab, fx ejerskab over valuta eller vær-

dipapirer, og fungerer i kraft af at alle transaktioner, som foretages på netværket, fx

overførsler af valuta, dokumenteres og verificeres af hele eller dele af netværket,

som derved skaber konsensus om oplysningerne. Et netværk udgøres og oprethol-

des af private, der, såfremt de lever op til de betingelser, som måtte være fastsat,

stiller digital lagringsplads og computerkraft til rådighed. Et netværk kan fx bestå af

finansielle institutioner, der vælger at udbyde handel med kryptoaktiver, men af-

hængigt af netværket kan også privatpersoner indgå.

For at gøre det muligt at udveksle fortrolige informationer på netværket, benytter

et DLT-netværk typisk kryptering til at garantere, at kun godkendte parter kan af-

kode de relevante oplysninger, fx kun hhv. afsenderen og modtageren af en beta-

lingsoverførsel.

Der findes mange typer af DLT, der bl.a. adskiller sig i kraft af, hvordan informati-

onerne lagres, krypteres og udveksles mellem netværkets medlemmer, samt hvilke

betingelser der kræves for at operere på netværket. Den mest udbredte type af DLT

er Blockchain, der indebærer, at alle transaktionerne løbende dokumenteres i en

kæde af såkaldte blokke med informationer, bl.a. om tidspunktet for og indholdet

af en transaktion. Blockchain benyttes bl.a. ifm. handel med Bitcoin, der således er

et eksempel på et kryptoaktiv.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 20 af 91

Bilag 2: Typer af kryptoaktiver reguleret under Kommissionens forslag

Tabel 2

Typer af kryptoaktiver reguleret under Kommissionens forslag

EMT

(E-penge token)

Beskrivelse

EMT er et kryptoaktiv, der

refererer til kun én fiat

valuta, dvs. et lovligt

betalingsmiddel, fx danske

kroner, euro eller

dollars.En EMT holder

dermed en fast kurs (én-til-

én) overfor den valuta, der

refereres.

ART

(Aktivbaserede token)

ART er et kryptoaktiv der har til

hensigt at opretholde en stabil

værdi ved at referere til:



to eller flere fiat valutaer,



en eller flere råvarer,



en eller flere kryptoaktiver,



en kombination heraf.

Kompromisforslaget

præciserer,

at en ART ikke er en EMT.

Øvrige kryptoaktiver

Kryptoaktiver, der ikke er en

EMT eller en ART, og som

ikke er dækket af øvrig EU-

lovgivning (fx MiFID II).

Et udbredt eksempel er

Nyttetokens (”Utility

tokens”), der kan give

holderen adgang til en

vare eller en

tjenesteydelse (fx en

biografbillet eller

forkøbsret til en vare

eller tjeneste)

Øvrige kryptoaktiver kan

have et vidt spænd af

anvendelses-muligheder og

det bagved-liggende

økonomiske rationale vil

afhænge af den konkrete

anvendelse.

Økonomisk

rationale

Reserver

Da EMT refererer til én fiat

valuta er denne type

kryptoaktiv særligt

velegnet som

betalingsmiddel. EMT kan

dermed gøre det muligt at

betale uden om det

eksisterende bank-

baserede betalingssystem

og kan potentielt bidrage til

sikre, billige og effektive

digitale betalinger i

detailhandlen samt på

tværs af grænser.

Udstederen skal

opretholde en reserve af

den nationale valuta (fx

euro) hvortil den udstedte

EMT referer og dermed

opretholder en fast værdi

(kurs én-til-én).

Udstederen kan investere

en del af reserven i andre

aktiver, der har lav risiko

og er tilstrækkeligt lette at

omsætte til valuta.

ART er et kryptoaktiv, der

hævdeshar til hensigt at

opretholde en stabil værdi ved

typisk at referere til flere aktiver.

Dermed kan ART fx potentielt

benyttes til at opbevare værdier

som alternativ til indskudskonti

eller investeringer i ædelmetaller,

såsom guld.

Udstederen skal holde en reserve,

der svarer udstedelsen af

kryptoaktivet, og kan bestå af:



to eller flere fiat valutaer,



en eller flere råvarer,



en eller flere kryptoaktiver.

Udstederen kan investere en del af

reserven i andre aktiver, der har

lav risiko og er tilstrækkeligt lette at

omsætte til valuta.

En udsteder, der udbyder to eller

flere ART, skal holde en separat

reserve for hver udstedelse.

Reserven skal også være adskildt

udstederen egne midler (kapital,

lån, mv.)

Holderen af en ART kan indløse

kryptoaktivet i henhold til de vilkår,

som udstederen har fastsat i det

tilhørende white paper.

Kompromisforslaget

fastsætter,

at holderen af en ART altid har ret

til at indløse aktivet, og

indløsningen som minimum skal

være til markedskursen på

indløsningstidspunktet (som kan

være højere eller lavere end

kursen på købstidspunktet)

Udstedere af kryptoaktiver,

der ikke er EMT eller ART,

eller er dækket af øvrig EU-

lovgivning skal ikke

opretholde en reserve som

grundlag for udstedelser.

Indløsning

Holderen af en EMT skal

altid kunne indløse

kryptoaktivet til kurs pari

(dvs. én-til-én) ift. den fiat

valuta, hvortil den på-

gældende EMT refererer.

Dermed kan holderen af

en EMT ikke opleve tab

relativt til den fiat valuta,

som kryptoaktivet

refererer.

Udstedere af kryptoaktiver,

der ikke er EMT eller ART

eller er dækket af øvrig EU-

lovgivning, kan fastsætte evt.

muligheder eller rettigheder

ifm. indløsning i det

tilhørende white paper.

Kilde: Kommissionens forslag, formandsskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 21 af 91

Bilag 3: Minimumsgrænser for signifikante udstedelser af EMT og ART

Tabel 3

Minimumsgrænser for signifikante udstedelser af EMT og ART

Kommissionens forslag

En EMT eller ART skal opfylde mindst tre af seks ne-

denstående kriterier for at være signifikant:

1) Have en kundebase på over 2 millioner holdere,

2) Have en markedskapitalisering eller udstedelses-

værdi på over 1 milliarder euro,

3) Have en daglig transaktionsværdi eller volumen på

over hhv. 500.000 euro eller 100 millioner euro,

Formandsskabets kompromisforslag

En EMT eller ART skal opfylde mindst tre af fem neden-

stående kriterier for at være signifikant:

1) Have en kundebase på over 10 millioner holdere,

2) Have en markedskapitalisering, udstedelsesværdi eller

en reserve på over 5 milliarder euro,

3) Have en daglig transaktionsværdi eller volumen på over

hhv. 2,5 eller 500 millioner euro,

4) Have en reserve på over 1 milliard euro. En reserve

4) Have en vis sammenknytning med det finansielle sy-

består af de midler, som investorer/holdere af et krypto-

stem,

aktiv betaler for aktivet eller en rettighed,

5) ART’en bliver anvendt i ikke mindre end 7 medlems

lande (inklusiv grænseoverskridende aktivititer).

6) Have en vis tilknytning til det finansielle system

5) Den samme udsteder har også udstedt en række andre

EMT, ART og udbyder kryptoaktivtjenester.

Hvis en signifikant

EMT

er udstedt i andre valutaer end

euro, og minimum 80 pct. af holderne og aktiviteter finder

sted i hjemlandet, vil en sådan EMT dog ikke falde under

De endelige minimumsgrænser vil dog skulle fastsættes

tilsyn af EBA, men udelukkende hjemlandets tilsyn.

gennem en delegeret retsakt fra Kommissionen.

Kilde: Kommissionens forslag og formandsskabets kompromisforslag af 19. maj 2021.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Bilag 4: EU-regulering af udstedelser af kryptoaktiver

Figur 2

EU-regulering af udstedelser af kryptoaktiver

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Bilag 5: Konsekvenser for dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret

Hvorvidt MiCA-forslaget vil få konsekvenser for ift. gældende dansk ret, vil i alle

tilfælde bero på en konkret vurdering af det givne kryptoaktiv og de tjenester, der

udbydes til offentligheden hermed. I praksis vil et kryptoaktiv kunne blive omfattet

af:



Lov om finansiel virksomhed

Lov om kapitalmarkeder

Lov om betalinger

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

Prospektforordningen

Ift. anvendelsen af DLT-pilotregimet, er der i dag ikke regler, der specifikt vedrører

anvendelsen af DLT blandt virksomheder, der udbyder finansiel infrastruktur, her-

under drift af en multilateral handelsfacilitet eller et værdipapirafviklingssystem.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringsforslaget sikrer, at kryptoaktiver, der kan karakteriseres som finansielle in-

strumenter, falder under MiFID II, som i dansk ret er implementeret i kapitalmar-

kedsloven

. Reguleringen heraf vil således blive harmoniseret på tværs af EU.

Derudover vil en række nye forretningsmodeller også blive underlagt den nye regu-

lering og tilsyn af Finanstilsynet.

LBK nr. 459 af 24/04/2019

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 24 af 91

Dagsordenspunkt 2:

Forordning

digital

operationel

modstandsdygtighed i den finansielle sektor

KOM (2020) 595

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en pakke på området for digital finansiering. Pak-

ken består bl.a. af et forslag til forordning om digital operationel robusthed

(”Digital Operational

Resilience Act” –

DORA). Baggrunden er et ønske om at imødegå de problemstillinger, som den

stadigt stigende digitalisering af den finansielle sektor i EU indebærer, herunder forøget teknisk af-

hængighed af store it-leverandører (i dag i vid udstrækning placeret uden for EU) samt cyberrisici.

Hensigten med forslaget er overordnet, gennem harmoniserede EU-krav og regler for finansielle virk-

somheder og deres it-leverandører, at bidrage til at skabe en mere sikker og effektiv digital finansiel

sektor. Tiltagene i forordningen falder inden for fire områder: 1) krav til finansielle virksomheders (fx

kreditinstitutter, betalingsinstitutter og investeringsselskaber) ledelse, risikostyring, rapportering og cy-

bersikkerhed; 2) krav til indholdet af kontrakter mellem finansielle virksomheder og deres it-leveran-

dører; 3) rammer for tilsyn på europæisk niveau med kritiske it-leverandører; og 4) rammer for tilsyn,

håndhævelse og samarbejde mellem kompetente myndigheder.

Siden forslagets fremsættelse er der pågået forhandlinger på teknisk niveau. Formandskabet har på

baggrund af forhandlingerne fremlagt et kompromisforslag. Sagen er ikke på dagsordenen for ECO-

FIN 18. juni 2021. Der ventes at kunne opnås enighed i Rådet på teknisk niveau om kompromis-

forslaget ultimo juni 2021, hvorefter forslaget vil skulle forhandles med Europa-Parlamentet. Der

forhandles fortsat om kompromisforslaget.

Regeringen støtter formålet og ser generelt positivt på forslaget. Det er vigtigt at sikre en robust, effektiv

og digitalt fremtidssikret finansiel sektor, som kan fortsætte med at levere de løsninger, som forbrugere

og virksomheder efterspørger.

Regeringen arbejder for, at reglerne for mindre finansielle virksomheder på området bliver mere propor-

tionale ift. deres risici. Regeringen arbejder for, at betalingsinfrastrukturer bliver omfattet af anvendel-

sesområdet, henset til deres væsentlige samfundsmæssige funktion.

Regeringen er overordnet positiv over for formandskabets kompromisforslag, som generelt imødekom-

mer regeringens prioriteter og vil bidrage til en mere effektiv og sikker digital finansiel sektor. Beta-

lingsinfrastruktur er imidlertid ikke omfattet af kompromisforslaget. Forslaget er dog samlet et væ-

sentligt fremskridt ift. at højne finansielle virksomheders it-robusthed sammenlignet med i dag.

Der henvises i øvrigt til samlenotat ifm. ECOFIN 6. oktober 2020 og grund- og nærhedsnotat

om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. januar 2021.

Den finansielle sektor undergår i disse år

–

som samfundet som helhed

–

en digital

omstilling, hvor løsninger i stigende grad er digitale. Sigtet er generelt løsninger,

som kan skabe værdi for forbrugere og virksomheder. EU-landene har forskellige

2. Baggrund

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 25 af 91

udgangspunkter og nogle lande, herunder Danmark, er relativt langt fremme med

digitaliseringen af den finansielle sektor.

Den digitale omstilling af den finansielle sektor har imidlertid medført en række

udfordringer, som bl.a. består af ændrede forretningsmodeller, en forøget indbyrdes

og grænseoverskridende afhængighed, koncentration på færre

–

og større

–

it-leve-

randører samt øgede risici ift. databeskyttelse. Dertil kommer generelt stigende cy-

berrisici i den finansielle sektor, herunder i Danmark.

Disse udfordringer falder i

væsentligt omfang uden for den eksisterende finansielle regulering og tilsyn i EU.

En særlig gruppe af leverandører af digitale tjenester (it-leverandører), som den fi-

nansielle sektor gør øget brug af, er leverandører af cloudtjenester (som udbydes

via internettet og som virksomheder fx benytter til at opbevare data og anden digital

infrastruktur), som har vundet væsentlige markedsandele i den finansielle sektor i

EU, på grund af disse tjenesters fleksibilitet, skalérbarhed og kvalitet.

Cloudtjenesternes størrelse, forretningsmodeller og kontrakttyper har medført en

række udfordringer ift. reguleringen og tilsynet med de finansielle virksomheders it-

risikostyring. Fremkomsten af store it-leverandører, herunder cloudtjenester, inde-

bærer, at store dele af it-driften og en væsentlig del af it-udviklingen, i dag bliver

varetaget af selskaber, som de finansielle virksomheder ikke har kontrol med og

indblik i, og som typisk kun giver virksomhederne valget mellem standardproduk-

ter. Det stiller væsentligt højere krav til virksomhedernes styring af kontrakterne

med leverandørerne, og omvendt færre krav til styring af konkret it-drift.

Det forhold, at cloudtjenesterne i vid udstrækning aktuelt er hjemmehørende uden

for EU er ligeledes problematisk i tilsynsøjemed, fordi tilsynet ikke kan håndhæves

direkte over for virksomheder uden for EU. Det stiller yderligere krav til virksom-

hedernes håndhævelse af kontrakterne og de kompetente myndigheders håndhæ-

velse af den finansielle lovgivning (der indeholder krav til finansielle virksomheders

it-sikkerhed). Cloudtjenesternes grænseoverskridende karakter og det forhold, at

reglerne om tilsyn ikke kan håndhæves direkte uden for EU, har skabt et behov for

en fundamental revision af EU-reglerne om it-tilsyn.

En styrkelse af den finansielle sektors digitale sikkerhed indgik i en handlingsplan

fra Kommissionen om ny finansiel teknologi (FinTech) fra marts 2018.

DORA er en del af en større pakke inden for digitaliseringen af finansielle tjeneste-

ydelser fremsat af Kommissionen i september 2020, der bl.a. også indeholder en

Forsvarets efterretningstjeneste, efterretningsmæssig risikovurdering, 2020, vurderer bl.a., at den fortsatte di-

gitalisering til gavn for det danske samfund potentielt giver hackere nye muligheder for at spionere, udøve

kriminalitet og i sidste ende udføre destruktive angreb mod Danmark. Det skyldes bl.a., at alt digitalt udstyr

indeholder sårbarheder.

FE udgiver Efterretningsmæssig Risikovurdering 2020 (fe-ddis.dk).

Cloudtjenester er services, som udbydes via internettet af en leverandør og som regel ikke kræver fx intern

infrastruktur eller hardware hos den købende part. Cloudtjenester er fx it-platforme, databaser, software og

lignende gennem internettet, fx til håndtering af kundedata. Store leverandører af cloudtjenester er i dag bl.a.

Microsoft, Amazon, Google, Apple, IBM og Alibaba.

Link til handlingsplan:

”FinTech

action plan: For a more competitive and innovative European financial sector

| European Commission (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 26 af 91

handlingsplan for detailbetalinger i EU samt et forslag til en EU-ramme for kryp-

toaktiver, jf. særskilt dagsordenspunkt.

DORA består af en forordning og et ændringsdirektiv, som gennemfører ændringer

i allerede eksisterende direktiver på det finansielle område ved at indsætte henvis-

ninger til DORA-forordningen i de relevante EU-retsakter.

Hjemlen til den foreslåede forordning og direktiv er Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TFEU) artikel 114, og både forordningen og direkti-

vet skal vedtages af både Rådet og Parlamentet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget om digital operationel robusthed (”Digital Operational

Re-

silience Act” –

DORA) er at modernisere og harmonisere EU-regler, der gælder for

finansielle virksomheders digitale operationelle risici, dvs. it-risici som følge af an-

vendelsen og forandringer i digitale løsninger i den finansielle sektor, herunder hen-

set til at it-leverandører i dag i vid udstrækning er hjemmehørende uden for EU.

Forslaget ventes at gøre efterlevelsen af reglerne nemmere i lyset af de forhindringer

og den fragmentering, som i dag eksisterer i EU ift. de finansielle virksomheders

anvendelse af nye digitale muligheder. Lovgivningsmæssigt er området allerede be-

rørt af EU’s net-

og informationsdirektiv (NIS-direktivet), der har til formål at

styrke cybersikkerheden bredt i EU-landene. Til sammenligning er et af formålene

med DORA specifikt at adressere cybersikkerhed i den finansielle sektor.

Et væsentligt princip, som Kommissionen følger i dette arbejde, er princippet om

”samme risici, samme regler, samme regulering”, som grundlæggende handler om

at sikre lige konkurrencevilkår og tilstrækkelig robusthed på tværs af EU.

Forordningen indeholder regler på følgende områder:

1) Finansielle virksomheder omfattet af forslaget (anvendelsesområde)

2) Krav til finansielle virksomheders ledelse, risikostyring, rapportering og cy-

bersikkerhed

3) Krav til udformning af kontrakter mellem finansielle virksomheder og it-

leverandører

4) Rammer for fælles europæisk tilsyn (overvågning) med kritiske tredjeparts

it-leverandører

5) Rammer for tilsyn, håndhævelse og samarbejde mellem kompetente myn-

digheder

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag på disse områder er

uddybet nedenfor og opsummeret i bilag 1.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 27 af 91

3.1 Finansielle virksomheder omfattet af forslaget (anvendelsesområde)

Kommissionens forslag omfatter størstedelen af den finansielle sektor. Den brede

dækning har til hensigt at fremme en homogen og sammenhængende anvendelse af

alle komponenter, der indgår i en digital risikostyring.

Forslaget bygger i al væsentlighed på anbefalinger fra de europæiske tilsynsmyndig-

heder (”European

Supervisory Authorities” – ESA’erne).

Anbefalingerne og for-

slaget omfatter stort set hele den finansielle sektor, dvs. kredit- og betalingsområdet,

forsikrings- og pensionsområdet og kapitalmarkedsområdet, og med delegation til

Kommissionen til at gennemføre mere sektorspecifikke delegerede retsakter og

gennemførselsbestemmelser.

Forslaget indebærer enkelte undtagelser, bl.a. betalingsinfrastrukturer. Der er end-

videre mulighed for proportionalitet, og meget små finansielle virksomheder (de

såkaldte mikrovirksomheder) er undtaget fra nogle af kravene.

Med betalingsinfrastrukturer menes i denne sammenhæng operatører af detailbeta-

lingssystemer, dvs. systemer til clearing (sumclearing, intradag clearing og straks-

clearing) af almindelige betalinger mellem forbrugere, virksomheder og offentlige

myndigheder mv. Nets, Mastercard Payment Services Denmark (som driver danske

sum-, intradag- og straksclearinger) og P27 Nordic Payments er eksempler på dan-

ske betalingsinfrastrukturer.

I kompromisforslaget fastholdes Kommissionens forslag i høj grad, dog udvides

undtagelserne til, udover mikrovirksomheder, også at omfatte små finansielle virk-

somheder.

Betalingsinfrastrukturer er, som i Kommissionens forslag, ikke omfattet

af kompromisforslaget.

Anvendelsesdatoen er udskudt fra 12 måneder fra forordningens ikrafttrædelse i

Kommissionens forslag til 24 måneder efter denne dato i kompromisforslaget.

3.2 Krav til finansielle virksomheders ledelse, risikostyring, rapportering og cybersikkerhed

Kommissionens forslag indeholder bl.a. en række krav til de finansielle virksomhe-

ders ledelse og risikostyring. Generelt for kravene er, at de har til formål at sikre en

konsistent og ensartet håndtering af cyberrisici i de finansielle virksomheder, således

at trusler mv. håndteres korrekt både før, under og efter en it-hændelse, fx et cybe-

rangreb. Kravene går bl.a. på retningslinjer for håndteringen af trusler, offentliggø-

relsesplan mv. For risikostyringsdelen vedrører kravene dialog med de kompetente

Forslaget omfatter specifikt følgende virksomhedstyper: kreditinstitutter, betalingsinstitutter, e-pengeinstitut-

ter, investeringsselskaber, kryptoaktivtjenester, udstedere af kryptoaktiver o.l., værdipapircentraler, centrale

modparter, regulerede markeder, transaktionsregistre, forvaltere af alternative investeringsfonde, investerings-

forvaltningsselskaber, udbydere af dataindberetningstjenester, forsikrings- og genforsikringsvirksomheder, for-

sikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, arbejdsmarkedspensions-

selskaber, kreditvurderingsbureauer, godkendte revisorer og revisionsselskaber, administratorer af kritiske

benchmarks, crowdfundingtjenesteudbydere, securitisation repositories, og it-leverandører.

ESA’erne består af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir-

og Mar-

kedsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Pensions- og Forsikringsmyndighed (EIOPA).

Mikrovirksomheder er virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning på mindre end 10 mio.

euro. Små finansielle virksomheder har under 50 ansatte og årlig en omsætning på mindre end 10 mio. euro.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 28 af 91

myndigheder om håndteringen af risici, løbende risikovurdering/overvågning, op-

følgning og afrapportering til ledelsen mv.

Der foreslås også krav om rapportering af it-hændelser til kompetente nationale

eller EU-myndigheder, der bl.a. handler om oprettelse af processer for detektering

samt håndtering af og notificering af tilsynsmyndighederne om sådanne hændelser.

De kompetente myndigheder kan pålægge finansielle virksomheder at gennemføre

tests af it-sikkerheden,

såkaldte trusselsbaserede penetrationstests (”Threat Led Pe-

netration Tests” –

TLPT), under hensyntagen til bl.a. virksomhedernes størrelse.

Forslaget om god styring af risici vedr. it-leverandører (tredjepartsrisici) indebærer

bl.a., at de finansielle virksomheder skal træffe passende foranstaltninger baseret på

afhængigheden af tredjeparter, fx it-leverandører.

Herudover er der bl.a. krav om

jævnlig rapportering til de kompetente myndigheder om brugen af tredjeparts it-

leverandører, herunder hvornår kritiske funktioner er involveret. Virksomhederne

skal også udarbejde en strategi for håndtering af risici forbundet med deres brug af

tredjeparts it-leverandører. Der stilles også krav til annullering af kontrakter, så-

fremt disse ikke overholdes af tredjeparterne.

I kompromisforslaget er der fastlagt en mere proportionel tilgang sammenlignet

med Kommissionens forslag, hvor nogle regler vedr. de finansielle virksomheders

ledelse og risikostyring kan håndhæves under hensyntagen til virksomhedernes stør-

relse og risikoprofil. Endvidere er rapporteringskravene i kompromisforslaget ud-

videt til også at gælde væsentlige trusler.

3.3 Krav til udformning af kontrakter mellem finansielle virksomheder og evt. it-leverandører

Kommissionens forslag indeholder bl.a. en række governancekrav og nogle gene-

relle minimumskrav til elementer i kontrakterne mellem finansielle virksomheder

og deres væsentlige tredjeparts it-leverandører, ligesom der kan være specifikke krav

afhængig af den ydelse, kontrakten angår.

Det kan og vil ofte være en fordel for finansielle virksomheder, at der er minimums-

krav til indholdet i kontrakter, da store it-leverandører på grund af det asymmetriske

styrkeforhold ellers kan gennemtvinge kontrakter med mere ubalancerede krav, li-

gesom at kontrakterne giver de finansielle virksomheder sikkerhed for, hvilken ser-

vices det er, at it-leverandørerne skal levere og hvordan. Kravene skal således styrke

de finansielle virksomheders muligheder for at styre de risici, der for dem er for-

bundet med afhængigheder af it-leverandører.

Kravene omfatter bl.a.:

Oplysning om alle funktioner og services som tredjeparts it-leverandøren

skal levere, herunder om outsourcing af disse

Oplysning om hvor databehandling finder sted

En kunde i en finansiel virksomhed, som i kraft af sit kundeforhold leverer data, betragtes som førsteparten,

den finansielle virksomhed, fx en bank, som er kunde hos en it-leverandør og efterspørger en it-service, fx

cloudtjenester, betragtes som andenparten, og it-leverandøren betragtes som tredjeparten.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 29 af 91

Oplysning om substantielle ændringer hos leverandøren, som kan have kon-

sekvenser for tilkøbte services

Krav om specifikke sikkerhedsforanstaltninger hos leverandøren

Krav om beredskabsplaner hos leverandøren

Krav om forpligtelse af leverandøren til at samarbejde med de kompetente

myndigheder

Krav om den finansielle virksomheds ret til at overvåge leverandørens op-

gaveløsning

Krav til leverandørens samarbejde om kundens eventuelle ophør af leve-

randørforholdet

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

3.4 Fælles europæisk tilsyn (overvågning) med kritiske tredjeparts it-leverandører

Kommissionens forslag indebærer etablering af et fælles europæisk tilsyn med

(overvågning af) tredjeparts it-leverandører, som anses for kritisk vigtige på euro-

pæisk niveau,

jf. bilag 2.

Forslaget indebærer et system for vurdering og udpegning

af sådanne kritiske tredjeparts it-leverandører på baggrund af en række kriterier.

Det fælles europæiske tilsyn etableres i regi af ESA’erne (ESMA, EBA og EIOPA)

og indebærer, at ESA’erne i regi af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyn-

digheder (”Joint

Committee of European Supervisory Authorities”,

som allerede er

nedsat med etableringen af ESA’erne i 2010) nedsætter et nyt

tilsynsforum, et så-

kaldt overvågningsforum (”Oversight Forum”). Forummet vil være et underudvalg

til det fælles udvalg og bestå af ESA’ernes formænd og repræsentanter fra alle EU-

landes nationale kompetente myndigheder (fra Danmark Finanstilsynet).

Forummet skal, med udgangspunkt i forordningens rammer, udpege dels kritiske

it-leverandører og dels for hver kritisk leverandør en hovedansvarlig tilsynsmyndig-

hed (”Lead Overseer”), som skal være

en af de tre ESA’er (EBA, ESMA eller EI-

OPA), afhængigt af specifikke forhold hos leverandøren.

Forummets udpegning af kritiske tredjeparts it-leverandører er i Kommissionens

forslag dels baseret på en række kriterier, herunder den systemiske konsekvens af et

større nedbrud hos leverandøren, omfanget og afhængigheden af finansielle virk-

somheder, som benytter sig af leverandøren, graden af alternative leverandører på

markedet af en given service, samt antallet af EU-lande i hvilke it-leverandørens

services bruges, dels på skønsbeføjelser til det nedsatte overvågningsforum. Der

skal årligt publiceres en liste over kritiske it-leverandører.

Med forslaget lægges der op til et såkaldt lokaliseringskrav, dvs. at en kritisk tredje-

parts it-leverandør skal være etableret inden for EU for at udbyde sine services i

EU. Brugen af kritiske it-leverandører, som ikke er etableret i EU, forbydes.

Det er ikke oplyst, hvilke it-leverandører der vil blive klassificerede som kritiske, men forventningen fra Kom-

mission er, at ca. 10-15 virksomheder vil være omfattede. Mulige kandidater er bl.a. Bloomberg, Amazon Web

Services, Refinitiv, Google, Microsoft, Alibaba, Huawei, Apple og Cisco.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 30 af 91

Det fælles europæiske tilsyn (den hovedansvarlige tilsynsmyndighed i samarbejde

med de øvrige ESA’er og nationale tilsynsmyndigheder) vil skulle føre tilsyn med

kritiske tredjeparts it-leverandører, som er etableret i EU.

Det fælles tilsyn indebærer overvågning af de kritiske it-leverandører, herunder vur-

dering af leverandørens ledelse, risikostyring og fysiske sikkerhedsforanstaltninger

(fx sikring mod uberettiget adgang til datacentrer). Det fælles tilsyn vil bl.a. have ret

til alle relevante data, udførelse af inspektioner, herunder på stedet (on-site), og ud-

stedelse af bødeforelæg, såfremt leverandørerne ikke samarbejder om tilsyn og do-

kumentation. Det fælles tilsyn kan ikke udstede påbud eller forbud mod bestemte

aktiviteter hos leverandørerne.

Det fælles tilsyn kan rette anbefalinger til de kritiske leverandører. Såfremt leveran-

dørerne ikke efterkommer anbefalinger fra det fælles tilsyn, kan de nationale kom-

petente tilsynsmyndigheder fx give påbud til de finansielle virksomheder om at af-

bryde samarbejdet med leverandøren.

Opfølgningen på inspektionsrapporterne fra det fælles tilsyn sker mellem de natio-

nale tilsynsmyndigheder og de finansielle virksomheder, der anvender de pågæl-

dende leverandører.

Der vil blive oprettet tilsynskollegier til at koordinere og dele information som led

i tilsynet med leverandørerne, som den hovedansvarlige tilsynsmyndighed sammen-

sætter med repræsentanter fra de ift. leverandøren relevante EU-lande.

Kompromisforslaget fastholder etableringen af et fælles tilsyn med visse ændringer

ift. Kommissionens forslag. Den hovedansvarlige tilsynsmyndighed er i kompro-

misforslaget fastlagt til at være EBA for alle kritiske it-leverandører, og der skal

derfor ikke som i Kommissionens forslag udpeges en af de tre ESA’er. Endvidere

er EBA’s kompetencer tilrettet, så EBA også skal have oplysninger

om kritiske tred-

jeparters underleverandører. Fsva. lokaliseringskrav præciserer kompromisforsla-

get, at leverandøren som minimum skal være etableret i EU i form et datterselskab

eller en filial i EU for at kunne udbyde services.

3.5 Rammer for tilsyn, håndhævelse og samarbejde mellem kompetente myndigheder

Kommissionens foreslår at oprette en fælles rapporteringsfunktion, hvortil rappor-

tering af større it-hændelser kan ske for dermed bl.a. at sikre et tæt samarbejde med

det fælles tilsyn og give nationale kompetente myndigheder mulighed for at ud-

veksle viden, erfaringer mv. på området med hinanden. Samarbejdet skal bl.a. bi-

drage til udviklingen af en koordineret tilgang og respons ved større it-nedbrud.

Det fælles tilsyn har lighed med den nuværende ordning i EU for tilsyn med kreditvurderingsbureauer, hvor

ESMA fører tilsyn med kreditvurderingsbureauer etableret i EU, dvs. ESMA

–

og ikke nationale tilsynsmyn-

digheder

–

er den kompetente tilsynsmyndighed for kreditvurderingsbureauer.

Tilsynskollegier er generelt et forum for koordination og informationsudveksling mellem relevante nationale

og EU-myndigheder vedr. tilsynet med en finansiel virksomhed, som har grænseoverskridende aktiviteter.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 31 af 91

I kompromisforslaget er der ift. Kommissionens forslag indsat yderligere forplig-

telser til rettidigt samarbejde og videndeling mellem myndigheder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Europa-Par-

lamentet er sammen med Rådet medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

tidligere opfordret Kommissionen til at fremsætte lovforslag på området for cyber-

modstandsdygtighed, herunder fsva. tilsyn med kritiske tredjepartsleverandører

samt modernisering og harmonisering af de nuværende regler på området

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den grænseoverskridende karakter og udbredte brug af

tredjepartsleverandørers digitale tjenester i den finansielle sektor koblet med mang-

len på harmoniseret regulering kun kan håndteres effektivt på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at regulering og tiltag i de enkelte

EU-lande ikke er tilstrækkeligt til at adressere de grænseoverskridende udfordringer

vedr. brugen af digitale tjenester i den finansielle sektor, og det er på den baggrund

regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Regelsættet i Danmark for forpligtelser til it-risikostyring og betryggende kontrol-

og sikringsforanstaltninger på it-området er meget forskellig i både indhold og de-

taljeringsgrad på de forskellige områder inden for den finansielle sektor.

Reglerne er bl.a. implementeret i:

Lov om finansiel virksomhed

Betalingsloven

Kapitalmarkedsloven

På flere områder har Kommissionen udstedt delegerede retsakter, som gælder di-

rekte, eller henstillinger og vejledninger, hvoraf flere er implementeret ved bekendt-

gørelser eller som udgør fortolkningsgrundlag ift. mere generelle danske regler.

Visse bekendtgørelser gælder for flere områder, herunder outsourcingbekendtgø-

relser og bilag 5 i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter.

Reglerne om outsourcing for kreditinstitutter mv. indebærer bl.a. at for hver enkelt

outsourcing skal outsourcingvirksomheden tage hensyn til 1) kompleksiteten af den

outsourcede proces, tjenesteydelse eller aktivitet, 2) risici forbundet med den pågæl-

dende outsourcing, 3) hvor kritisk eller vigtig den outsourcede proces, tjeneste-

ydelse eller aktivitet er, og 4) den potentielle indvirkning, som den pågældende out-

sourcing kan have på virksomhedens drift.

www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0265_DA.html

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 32 af 91

Den nationale lovgivning skal i relevant omfang ændres eller ophæves, da forord-

ningen og delegerede retsakter vil træde i stedet for.

Det bemærkes, at betalingsinfrastrukturer, uagtet at disse ikke er omfattet af anven-

delsesområdet i kompromisforslaget, fortsat vil være omfattet af visse EU-regler og

de nationale regler, som landene, herunder Danmark, hver især måtte have besluttet.

Ifølge EU-reglerne er alle EU-lande forpligtet til at have national regulering af be-

talingsinfrastruktur, i vid udstrækning ikke er fastlagt i EU-reglerne.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Med forordningen indføres nye krav til tilsyn, som også vil omfatte virksomhedsty-

per, som ikke i dag er under tilsyn. På samme vis vil deltagelsen i et fælles europæisk

tilsyn under ESA’erne også være forbundet med en række administrative omkost-

ninger og øget ressourceforbrug. Disse skal som udgangspunkt afholdes inden for

ESA’ernes nuværende ramme. ESA’erne er finansieret delvist nationalt af EU-lan-

dene og delvist via EU-budgettet. De kritiske it-leverandører vil blive pålagt gebyrer

mhp. at dække omkostninger ved driften af tilsynet.

Et øget it-tilsyn i henhold til forordningen kan påvirke ressourcebehovet i Finans-

tilsynet. Finanstilsynet finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn via

gebyropkrævninger.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser fsva. finansieringen af ESA’erne via

EU’s budget,

idet det bemærkes, at Danmark finansieringsandel af EU-budgettet

udgør ca. 2 pct.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, dels ved

at styrke cyberrobustheden i den finansielle sektor, dels ved at sikre større klarhed

og harmonisering i regelsættet på området på tværs af EU-landene.

Harmoniseringen af reglerne sikrer herudover mod, at virksomheder og aktiviteter

tilskyndes til at flytte til EU-lande, der i dag måtte have lempeligere regler på områ-

det end fx Danmark (såkaldt regulatorisk arbitrage).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For visse af de berørte virksomhedstyper i Danmark afspejler reglerne i Kommis-

sionens forslag i vidt omfang de krav, virksomhederne allerede er underlagt i dag.

Det er hovedsageligt finansielle virksomheder andre end kreditinstitutter, betalings-

institutter, finansielle infrastrukturer og datacentraler, som med forslaget vil skulle

leve op til nye eller skærpede krav.

De nye regler kan få betydning for måden, hvorpå de finansielle virksomheder or-

ganiserer deres it-styring, foretager risikostyring, indgår outsourcingkontrakter, rap-

porterer hændelser og tester systemer. Størstedelen af de indholdsmæssige krav til

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 33 af 91

dette stilles imidlertid allerede i dag i Danmark til nogle af de berørte virksomheder,

men får med forordningen et mere tydeligt og ensartet ophæng.

Tilsyn med tredjepartsleverandører, som er kritiske på europæisk niveau, vil poten-

tielt kunne lette både de finansielle virksomheder og deres fælles datacentraler for

en del af byrden ved at skulle redegøre for disse leverandørers risikostyring mv. Det

vil kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark i mange år har haft en national ordning for tilsyn med

kritiske it-leverandører i den finansielle sektor, som i en national kontekst er sam-

menlignelig med den foreslåede tilgang under DORA. Den nationale ordning inde-

bærer en væsentlig administrativ lettelse både for små og mellemstore danske finan-

sielle virksomheder og for Finanstilsynet, idet ordningen sparer begge parter for et

betydeligt ressourceforbrug, der ellers er forbundet med et detaljeret tilsyn med de

mindre finansielle virksomheders styring af deres større leverandører.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med

svarfrist den 8. oktober 2020. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark

(FIDA) og Forsikring & Pension (F&P). Der henvises i den forbindelse til grund-

og nærhedsnotat om forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget eller en løsning tæt

på dette forslag. Der er fortsat drøftelser på teknisk niveau. Landene støtter generelt

et fælles europæisk tilsyn med kritiske it-leverandører, idet der fortsat er drøftelser

om de præcise beføjelserne, struktur og kriterier m.v.

Flere lande har ytret ønske om inklusion af betalingsinfrastrukturer i forslagets an-

vendelsesområde, herunder på baggrund af forslag fra Danmark, hvilket dog ikke

er imødekommet i kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

It-risici får en stadigt større betydning for driften i finansielle virksomheder, og re-

geringen finder det derfor væsentligt, at lovgivningen følger med udviklingen i it-

anvendelsen i sektoren, og at overlap i gældende regler på tværs af den finansielle

sektor minimeres. Et andet vigtigt element er at sikre ensartede regler og samarbejde

på tværs af alle EU-landene, da it-risici er grænseoverskridende, herunder vedrø-

rende tredjelande. Regeringen støtter overordnet forslagets formål om at sikre en

mere effektiv og sikker digital finansiel sektor via en række harmoniserede krav og

regler. Samlet set vurderes forslaget at styrke cyberrobustheden i Danmark.

Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget eller en løsning tæt på dette for-

slag, da det vil bidrage til at sikre en mere effektiv og sikker finansiel sektor.

Regeringen støtter, at der kommer mere ensartede og tydeligere regler om ledelse

og risikostyring på it-området. Det anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 34 af 91

Regeringen lægger vægt på og har arbejdet for, at betalingsinfrastrukturer omfattes

af forordningens anvendelsesområde. Clearing og afvikling af betalinger er blevet

en væsentlig samfundsmæssig funktion i takt med, at næsten alle almindelige danske

betalinger sker digitalt. Et cyberangreb mod betalingsinfrastrukturen kan dermed

have væsentlige systemiske konsekvenser, hvorfor regeringen finder, at der er be-

hov for også at underlægge disse infrastrukturer krav ift. operationelle risici. Beta-

lingsinfrastrukturer er imidlertid ikke omfattet af kompromisforslaget.

Regeringen arbejder for, at forslaget indeholder klare og fremtidssikrede regler om

styring af tredjepartsrisici i sammenligning med nuværende danske regler om out-

sourcing. Det anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen støtter et fælles europæisk tilsyn med (overvågning af) kritiske it-leve-

randører, og lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden

om nationale forhold og markeder inddrages. Det er vigtigt med et stærkt og om-

kostningseffektivt tilsyn med infrastruktur, der drives af disse leverandører. Et fæl-

leseuropæisk tilsyn ventes bedre at kunne modvirke, at leverandørerne kan omgå

tilsyn ved at placere sig i EU-lande med mindre restriktive tilgange. Der skal etab-

leres et stærkt og effektivt tilsyn, hvor der er et klart rationale herfor, og alene tilde-

les direkte tilsynskompetencer på de områder, hvor der er tale om væsentlig græn-

seoverskridende aktiviteter, og hvor området ikke vurderes at kunne håndteres lige

så godt eller bedre på nationalt plan. Et fælles europæisk tilsyn må ikke rykke ved

ansvarsfordelingen. Det skal fortsat være de finansielle virksomheder, der er for-

pligtet til at styre risiciene ved outsourcing til tredjepartsudbydere. Disse prioriteter

anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen er åben for et krav om, at kritiske it-leverandører skal etablere sig inden

for EU (lokaliseringskrav). Dette tilgodeses i kompromisforslaget, som indebærer

et krav om etablering af i form af et datterselskab eller filial i EU.

Regeringen finder, at der bør tages hensyn til proportionalitet i forslaget. Regerin-

gen støtter, at ikke kun mikrovirksomheder skal kunne opnå undtagelser fra visse

krav til risikostyring, ledelse mv., men at der bør kigges bredere, således at andre

mindre virksomheder også kan undtages fra visse krav med en begrænset merværdi.

Det anses for imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen arbejder endvidere for, at centrale emner håndteres af lovgiverne i for-

ordningen og ikke uddelegeres til Kommissionen i delegerede retsakter, samt at

eventuelle bemyndigelser til delegerede retsakter er tilstrækkeligt afgrænsede og ind-

rammede. Det er i tilstrækkelig grad imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen arbejder endelig for, at sektoren har tilstrækkelig tid til omstilling til det

nye regelsæt. Det er i tilstrækkelig grad imødekommet i forslaget. Anvendelsesda-

toen for DORA er udskudt fra 12 måneder fra forordningens ikrafttrædelsesdato i

Kommissionens forslag til 24 måneder efter denne dato i kompromisforslaget.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 35 af 91

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke om digitalisering finansiering, herunder DORA, har tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 6. okto-

ber 2020, hvor udvalget modtog et samlenotat herom. Der henvises desuden til

grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt 5. januar 2021.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 36 af 91

Bilag 1: DORA

–

oversigt over Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Tabel 1

DORA

–

oversigt over Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Element

1) Finansielle

virksomheder

omfattet

(anvendelses-

område)

Kommissionens forslag

Hele den finansielle sektor, med enkelte undtagelser.

Betalingsinfrastrukturer er ikke omfattet

Små finansielle virksomheder (mikrovirksomheder) er

undtaget fra nogle krav vedr. ledelse, risikostyring mv.

Ikrafttrædelse: 12 måneder fra forordningens ikrafttræ-

delsesdato

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag fastholdes i

høj grad, herunder at

betalingsinfrastrukturer ikke er

omfattet

Små og mindre finansielle

virksomheder er undtaget fra nogle

krav vedr. ledelse, risikostyring mv.

Ikrafttrædelse: 24 måneder fra forord-

ningens ikrafttrædelsesdato

Kommissionens forslag fastholdes i

høj grad, dog en mere proportional

tilgang, hvor krav vedr. ledelse,

risikostyring mv. kan tage hensyn til

virksomhedernes størrelse og

risikoprofil. Rapporteringskrav udvides

til også at gælde væsentlige trusler

2) Krav til

finansielle

virksomheders

ledelse,

risikostyring,

rapportering og

cybersikkerhed

Krav indebærer bl.a. retningslinjer for håndtering og

offentliggørelse af trusler, dialog med og rapportering

til tilsynsmyndigheder vedr. risikostyring, herunder om

brug af tredjeparts it-leverandører, og løbende

risikovurdering

3) Krav til

kontrakter

mellem

finansielle

virksomheder

og it-

leverandører

4) Fælles tilsyn

(overvågning)

med kritiske

tredjeparts it-

leverandører

Kompetente myndigheder kan pålægge finansielle

virksomheder at gennemføre tests af it-sikkerheden

(”Threat Led Penetration Tests” –

TLPT)

Governancekrav, generelle minimumskrav til elementer Generel fastholdelse af

i kontrakter med væsentlige it-leverandører, specifikke Kommissionens forslag, dog kon-

krav afhængig af den ydelse, kontrakten angår

sekvensrettet således, at kontrakter

med tredjeparter også understøtter

Kravene omfatter bl.a.:

andre krav

Oplysning om alle funktioner og services,

som tredjeparts it-leverandør skal levere,

herunder om outsourcing

Oplysning om hvor databehandling finder

sted

Oplysning om substantielle ændringer hos

leverandøren, som kan have konsekvenser

for de tilkøbte services

Krav om sikkerhedsforanstaltninger hos

leverandøren

Krav om beredskabsplaner hos

leverandøren

Krav om at leverandøren samarbejder med

de kompetente myndigheder

Krav om den finansielle virksomheds ret til

at overvåge leverandørens opgaveløsning

Krav til leverandørens samarbejde om

kundens evt. ophør af leverandørforholdet

Etablering af et fælles europæisk tilsyn med

Etablering af et fælles europæisk tilsyn

(overvågning af) tredjeparts it-leverandører

fastholdes, men med visse ændringer

ift. Kommissionens forslag

Tilsyn etableres i regi af de europæiske

tilsynsmyndigheder (ESA’erne

–

ESMA, EBA og

Den hovedansvarlige

EIOPA)

og indebærer, at ESA’erne nedsætter et

tilsynsmyndighed vil være EBA for alle

tilsynsforum / overvågningsforum, som et underudvalg kritiske leverandører (og dermed ikke

bestående af ESA’ernes formænd og nationale

også ESMA og EIOPA)

kompetente myndigheder

EBA kan også bede kritiske

Dette forum skal, med udgangspunkt i forordningens

leverandører om oplysninger om deres

rammer (systemisk betydning, afhængighed,

underleverandører

alternativer, tilstedeværelse i EU-landene mv.), udpege

kritiske it-leverandører og for hver leverandør en

Fsva. lokaliseringskrav kan et forbud

hovedansvarlig tilsynsmyndighed, som skal være

mod services i EU fraviges, hvis

enten EBA, ESMA eller EIOPA, afhængigt af specifikke leverandøren har etableret et

forhold hos leverandøren

datterselskab eller en filial i EU.

Der oprettes tilsynskollegier til at koordinere det

daglige tilsyn, som den hovedansvarlige

tilsynsmyndighed sammensætter med nationale

tilsynsmyndigheder fra relevante EU-lande

Lokaliseringskrav, dvs. at en kritisk tredjeparts it-

leverandør skal være etableret inden for EU for at

udbyde sine services i EU

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 37 af 91

Tabel 1

DORA

–

oversigt over Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Det fælleseuropæiske tilsyn skal i sit tilsyn med kritiske

tredjeparts it-leverandører bl.a.:

Føre tilsyn med leverandørens risikostyring,

ledelse, sikkerhedsforanstaltninger

Vil have ret til alle relevante data, udføre

inspektioner, herunder også på stedet (on-

site), udstedelse af bødeforlæg mv. (kan

ikke give påbud eller forbud)

Kunne give anbefalinger til kritiske

leverandører. Såfremt leverandørerne ikke

efterkommer anbefalinger fra det fælles

tilsyn, kan de nationale kompetente

tilsynsmyndigheder fx give påbud til de

finansielle virksomheder om at afbryde

samarbejdet med leverandøren.

5) Rammer for

Der etableres en fælles rapporteringsfunktion, hvortil

tilsyn,

større it-hændelser kan rapporteres for dermed bl.a. at

håndhævelse

sikre et tæt samarbejde mellem det fælles tilsyn og

og samarbejde

nationale tilsynsmyndigheder

Generel fastholdelse af

Kommissionens forslag, dog

præcisering af krav om rettidigt

samarbejde og videndeling mellem

myndigheder

Kilde: Kommissionens forslag, formandskabets komprosmisforslag og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 38 af 91

Bilag 2: Det fælles europæiske tilsyn med kritiske tredjeparts it-leverandører

Tabel 2

Det fælles europæiske tilsyn med kritiske tredjeparts it-leverandører

Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder

(”Joint Committee of European Supervisory

Authorities”)

bestående af ESA’erne

(EBA, ESMA og EIOPA)

Underudvalg: Tilsynsforum / overvågningsforum

(”Oversight Forum”): ESA’ernes formænd

(EBA, ESMA og

EIOPA) og nationale kompetente myndigheder fra alle EU-lande

Hovedansvarlig tilsynsmyndighed

(”Lead Overseer”):

EBA

Udpeger og fører tilsyn med kritiske tredjeparts it-leverandører til finansielle virksomheder

Kritisk it- leverandør 1

Kritisk it- leverandør 2

Kritisk it- leverandør 3

Kritisk it- leverandør 4

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 1:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 2:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 3:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Daglige tilsyn:

Det fælles

tilsyn og nationale

tilsynsmyndigheder

gennemfører tilsyn med

deres respektive

kompetencer

Tilsynskollegie 4:

ESA’er

og relevante nationale

tilsynsmyndigheder

Koordinerer og deler

information vedr. det

daglige tilsyn

Anm.: Der nedsættes tilsynskollegier svarende til antallet af udpegede kritiske it-leverandører.

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 39 af 91

Dagsordenspunkt 3:

Enslydende regler for anvendelse af reducerede

momssatser i EU

KOM(2018)20

1. Resume

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der skal sikre, at EU-landene har ens mu-

ligheder for at anvende reducerede momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser, og at mu-

lighederne gøres mere fleksible.

Forslaget indebærer konkret, at EU-landene

–

ud over den eksisterende forpligtelse til at anvende

en normalsats for moms på minimum 15 pct. og en mulighed for at anvende to reducerede moms-

satser på minimum 5 pct.

–

kan indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én

nulsats. Den superreducerede sats og nulsatsen kan ligesom de reducerede satser alene anvendes på

udvalgte varer og ydelser.

Forslaget skal ses i lyset af, at Kommissionen ikke længere ser behov for øget harmonisering af

EU-landenes momssatser. Det skyldes den udvidede anvendelse af forbrugslandsmoms, som bl.a.

følger af Rådets beslutning af 5. december 2017 om nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg til

forbrugere i EU. Forbrugslandsmomsen indebærer, at der betales moms i det EU-land, hvor køber

befinder sig, og efter dette lands regler og satser. De nye regler for elektronisk salg, som træder i

kraft 1. juli 2021, udvider forbrugslandsprincippet og indebærer, at reglerne for elektronisk handel

i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der altid betales moms efter den sats og

de regler, som gælder i det EU-land, hvor butikken er beliggende. Reglerne indebærer bl.a., at fx

en tysk virksomhed, som sælger varer og ydelser online til en dansk forbruger, skal betale dansk

moms af salget, hvis virksomhedens samlede salg af varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Siden forslaget blev fremsat 18. januar 2018 har det alene været behandlet på teknisk niveau,

hvor der fortsat er udeståender. ECOFIN ventes 18. juni 2021 at have en politisk drøftelse af

forslaget pba. formandskabets seneste kompromis.

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige konkurrence og

indebærer færrest hhv. administrative omkostninger for myndighederne og erhvervsøkonomiske byr-

der. Regeringen er derfor generelt kritisk over for anvendelsen af reducerede satser, superreducerede

satser og nulsatser. Regeringen kan dog

–

givet den udvidede brug af forbrugslandsmoms

–

støtte

et forslag på linje med det aktuelle kompromis.

2. Baggrund

Oprindeligt indebar EU's fælles momsregler ikke nogen nedre grænse for

momssatsen. Med etableringen af det indre marked var det i udgangspunktet muligt

for virksomheder at etablere sig i et EU-land med lempelige momsregler og -satser

mhp. at udbyde konkurrencedygtige priser ifm. salg af varer og ydelser til købere i

andre EU-lande end hjemlandet. Derfor nødvendiggjorde etableringen af det indre

marked en overgangsordning for momsreglerne i EU.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 40 af 91

Overgangsordningen fastholdt, at momsen i udgangspunktet skulle betales efter

oprindelsesprincippet, dvs. i det EU-land, hvor den sælgende virksomhed er

etableret, og efter dette lands regler og satser. Overgangsordningen indebar som

noget nyt begrænsninger i EU-landenes muligheder for at anvende differentierede

momssatser, ligesom ordningen indebar generelle bestræbelser på at harmonisere

momsregler og -satser på tværs af EU-landene.

Bestræbelserne på harmonisering af momsområdet har dog i praksis givet anledning

til udfordringer. Derfor besluttede Rådet i 2012 at forlade oprindelsesprincippet og

i stedet arbejde for et momssystem, hvor momsen betales efter forbrugslandsprin-

cippet, dvs. i det EU-land, hvor forbrugeren befinder sig, og efter dette lands regler

og satser.

Forbrugslandsprincippet indebærer dermed, at to virksomheder etableret i to for-

skellige EU-lande (med forskellige momsregler) ved grænseoverskridende salg skal

efterleve de regler samt opkræve og afregne moms efter den sats, som gælder i for-

brugslandet.

Rådet vedtog 5. december 2017 pba. forslag fra Kommissionen nye fælles moms-

regler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU. Reglerne indebærer, at elektronisk

handel i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der altid betales

moms efter den sats og de regler, som gælder i det EU-land, hvor butikken er be-

liggende. Reglerne udvider således forbrugslandsprincippet og træder i kraft 1. juli

2021.

Med forslaget ændres bla. den såkaldte

fjernsalgsgrænse

for salg af varer til forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet. I dag skal en EU-virksomhed, der sælger

varer

til

en forbruger i et andet EU-land (fx Danmark), pålægges moms i forbrugslandet (fx

25 pct. dansk moms i Danmark), når virksomhedens salg til forbrugslandet ligger

over

forbrugslandets fjernsalgsgrænse

(fx 280.000 kr. i Danmark). Fjernsalgsgrænserne

fastsættes i dag nationalt, men skal ligge mellem 35.000 og 100.000 euro.

Med vedtagelsen af Kommissionens forslag om nye fælles momsregler ifm. elektro-

nisk varesalg til forbrugere i EU erstattes den nationale fjernsalgsgrænse med en

fælles EU-fjernsalgsgrænse

på 10.000 euro for salg til andre EU-lande end hjemlandet.

Således vil en EU-virksomhed, der sælger varer til en forbruger i et andet EU-land

(fx Danmark), betale moms i forbrugslandet (fx 25 pct. dansk moms i Danmark),

når virksomhedens samlede salg af varer og ydelser til forbrugere i andre EU-lande

end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Med forslaget ændres også regler ifm. salg af

ydelser,

således at de også vil være

omfattet af den nye fælles EU-fjersalgsgrænse. I dag skal en EU-virksomhed, der

sælger ydelser til en forbruger i et andet EU-land, pålægges moms i enten

forbrugslandet eller oprindelseslandet alt afhængig af, hvilke konkrete ydelser, der

er tale om. I dag pålægges salg af elektroniske ydelser, teleydelser samt restaurant-

og cateringydelser moms i forbrugslandet, mens øvrige ydelser i udgangspunktet

pålægges moms i oprindelseslandet.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 41 af 91

De nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU indebærer såle-

des, at en virksomhed, som har grænseoverskridende salg af varer

og/eller

ydelser til

forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet, i højere grad skal pålægge salget moms

efter regler og satser i det land, hvor den enkelte forbruger befinder sig.

Konkret betyder det, at en EU-virksomhed, der sælger varer og/eller ydelser til en

forbruger i et andet EU-land (fx Danmark), pålægges moms i forbrugslandet (fx 25

pct. dansk moms i Danmark), hvis det samlede salg af varer og/eller ydelser til for-

brugere i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Kommissionen har desuden i en handlingsplan af 2016 foreslået at indføre et så-

kaldt

endeligt momssystem

baseret på forbrugslandsprincippet. Forslaget indebærer, at

en virksomhed i ét EU-land, der sælger varer eller ydelser til en

virksomhed

i et andet

EU-land, skal opkræve moms efter de momsregler og -satser, som gælder i det EU-

land, hvor køber befinder sig. Forslaget om det endelige momssystem er ikke ved-

taget i Rådet.

Kommissionen vurderer, at udvidelsen af forbrugslandsprincippet mindsker beho-

vet for harmonisering af momssatserne i EU. På den baggrund har Kommissionen

18. januar 2018 fremsat forslag om fælles EU-regler til anvendelse af reducerede

momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser. Forslaget skal sikre, at EU-

landenes muligheder for at anvende reducerede satser ligestilles og gøres mere flek-

sible.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

I det nuværende momssystem er EU-landene i udgangspunktet forpligtede til at

anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. Momsdirektivet giver i sin

aktuelle form mulighed for, at EU-landene

kan

anvende op til to reducerede satser

på minimum 5 pct.

Anvendelsen af reducerede satser er begrænset til udvalgte varer og ydelser, som

fremgår af en såkaldt

positiv

liste, der optegner de varer og ydelser, hvor det er tilladt

at anvende reducerede satser. Af den positive liste fremgår bl.a. levnedsmidler,

vandforsyning og farmaceutiske produkter.

I tillæg til de reducerede satser har en række EU-lande fået særlig bemyndigelse til

–

ud over de fælles regler, som giver mulighed for op til 2 reducerede satser

–

have landespecifikke undtagelser. De landespecifikke undtagelser indebærer, at

nogle lande kan anvende mere end to reducerede satser (minimum 5 pct.) og/eller

superreducerede momssatser på 0-5 pct. eller nulsatser og derved således afvige fra

de regler, der gælder generelt.

I Danmark anvendes ud over en normalsats for moms på 25 pct. bl.a. en nulsats på

aviser.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 42 af 91

Kommissionens forslag

Kommissions forslag af 18. januar 2018 søger at indføre enslydende regler for an-

vendelse af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Kommissionens forslag fastholder, at EU-landene er forpligtede til at anvende en

normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har mulighed for at anvende op til

to reducerede momssatser på minimum 5 pct. Samtidig foreslår Kommissionen ens

regler blandt EU-landene mht. muligheden for yderligere afvigelser. Konkret inde-

bærer forslaget, at EU-landene i tillæg til normalsatsen og de reducerede satser

kan

indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats,

jf. tabel 1.

Anvendelsesområde

Kommissionen lægger i sit forslag op til, at den

positive liste,

der i dag optegner de

varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser, erstattes af en

såkaldt

negativ

liste, der optegner de varer og ydelser, hvor det

ikke

er tilladt at an-

vende reducerede satser, superreducerede satser eller nul-satser, og som derfor skal

pålægges normalsatsen på minimum 15 pct. Af den negative liste fremgår bl.a. al-

kohol, tobak og biler.

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

For at sikre, at anvendelsen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsat-

ser for moms ikke skaber utilsigtede konkurrenceforvridninger, foreslår Kommis-

sionen desuden som noget nyt at indføre en budgetklausul. Den indebærer, at den

gennemsnitlige vægtede momssats skal være mindst 12 pct. i hvert EU-land.

Løbende evaluering

Kommissionen forpligter sig med sit forslag til hvert femte år at forelægge Rådet

en gennemgang af den negative liste over varer og ydelser, som ikke er omfattet af

muligheden for reducerede momssatser, og som derfor skal pålægges normalsatsen

på minimum 15 pct. Revision af den negative liste skal ske ved et ændringsdirektiv.

Formandskabets kompromisforslag

Det portugisiske formandskab har senest 12. maj 2021 fremsendt et kompromis-

forslag om enslydende regler for anvendelsen af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Formandskabets kompromis fastholder Kommissionens forslag om, at EU-landene

er forpligtede til at anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har

mulighed for at anvende to reducerede momssatser på minimum 5 pct., én super-

reduceret sats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats.

Anvendelsesområde

Formandskabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag om at erstatte den

gældende positive liste med en negativ liste. Formandskabet foreslår i stedet at fast-

holde det i dag gældende princip om en positiv liste.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 43 af 91

Kompromisforslaget lægger op til en positiv liste, som er bredere end den, der gæl-

der i dag. Konkret udformes den positive liste, så varer og ydelser kan være omfattet

af muligheden for

reducerede momssatser,

hvis de fremmer klimamål eller social- og

sundhedspolitiske mål. Ligeledes kan varer og ydelser være omfattet af muligheden

for anvendelse af reducerede momssatser, hvis dette kan begrundes med geografi-

ske og territoriale hensyn, eller hvis det tjener mål af almen interesse og kommer

den almindelige forbruger til gode. Af den positive liste, formandskabet lægger op

til, fremgår dog også en række andre varer og ydelser, der ikke synes at falde under

disse kriterier. Det drejer sig om bl.a. import af kunst samt levering af heste og

ydelser ifm. hold af heste samt også visse varer, der belaster miljø og klima, herun-

der pesticider, gødning og brænde.

Formandskabets kompromis lægger op til en såkaldt solnedgangsklausul, der inde-

bærer, at muligheden for at anvende reducerede momssatser på visse varer og ydel-

ser skal udfases senest 1. januar 2035. Det gælder bl.a. varer, der belaster klima og

miljø, herunder pesticider, gødning og brænde.

Formandskabets kompromis lægger desuden op til, at

superreducerede satser og nulsatser

alene kan anvendes på en række udvalgte varer på positivlisten. Det drejer sig om

bl.a. levnedsmidler, vandforsyning, farmaceutiske produkter, aviser og magasiner

samt installation af solpaneler i private hjem.

For at sikre overblik over reglernes anvendelse, anfører kompromisforslaget, at EU-

landene senest 1. januar 2023 skal indberette de varer og ydelser, hvorpå de natio-

nalt vælger at anvende reducerede satser, superreducerede satser og nulsats.

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

Formandskabets kompromis forlader Kommissionens forslag om at indføre en

bud-

getklausul

for at begrænse graden af konkurrenceforvridning. I stedet foreslår for-

mandskabet at begrænse graden af konkurrenceforvridning ved, at

kun udvalgte varer

på positivlisten må pålægges superreducerede satser og nulsatser,

jf. ovenfor.

Løbende evaluering

Formandskabets kompromis fastholder, at Kommissionen forpligtes til hvert femte

år at forelægge Rådet en rapport med en gennemgang af den positive liste over varer

og ydelser, som er omfattet af muligheden for reducerede momssatser. Revision af

den positive liste skal ske ved et ændringsdirektiv.

Tabel 1

Regler for momssatser

–

gældende, iht. Kommissionens forslag og iht. formandskabets kompromis

Gældende regler

Satser

Normalsats,

min. 15 pct.

Første reducerede sats,

min 5 pct.

Anden reducerede sats,

min. 5 pct.

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromis

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 44 af 91

Superreduceret sats,

0-5 pct.

Nulsats,

0 pct.

Anvendelsesområde

Reducerede satser

Superreducerede /

nulsatser

varer og ydelser

på den

positive

liste

nationale

undtagelser*

varer og ydelser

ikke

på den

negative

liste

varer og ydelser

ikke

på den

negative

liste

varer og ydelser

på den

positive

liste

udvalgte varer og ydelser

på den

positive

liste

Sikkerhedsmekanisme

budgetklausul

udvalgte varer

på

den

positive

liste

Anm.: *Der findes i det gældende momsdirektiv mere end 250 landespecifikke undtagelser fra de generelle regler.

Kilde: Kommissionen

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113. Europa-Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag,

men har en række ønsker til ændringer.

5. Nærhedsprincippet

Regulering af EU-landenes muligheder for at anvende reducerede momssatser, su-

perreducerede satser og nulsatser kræver fælles EU-lovgivning. Regeringen vurde-

rer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark anvendes i udgangspunktet enhedsmoms, således at der ifm. levering af

alle varer og ydelser omfattet af momspligten anvendes en momssats på 25 pct.

Derudover anvender Danmark bl.a. nulsats på trykte og elektroniske aviser.

Den danske enhedsmoms fremmer det grundlæggende hensyn, at momsen er neu-

tral ift. virksomhedernes konkurrencesituation og ift. forbrugerens dispositioner.

Brugen af reducerede momssatser er i princippet et brud med neutraliteten i moms-

systemet.

Anvendelse af reducerede satser, en superreduceret sats eller udvidet omfang af

varer omfattet af nulsatsen vil det kræve en ændring af momsloven.

For en uddybende beskrivelse af dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 11. april 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

EU-lande, der vælger at gøre brug af øgede muligheder for reducerede momssatser

m.v. vil opleve negative statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark ikke vælger at

gøre brug af muligheden for at anvende reducerede momssatser, vurderes forslaget

alene at påvirke de offentlige finanser i det omfang anvendelsen af reducerede

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 45 af 91

momssatser i andre EU-lande fører til ændringer i grænsehandlen. Et konkret skøn

herfor vil afhænge af eventuelle fremtidige ændringer i momssatserne i andre EU-

lande.

Desuden vurderes forslaget at medføre øgede administrative omkostninger i de EU-

lande, der vælger at gøre brug af mulighederne for at anvende flere og/eller forskel-

lige satser ift. i dag, idet myndighederne i EU-landene er forpligtede til ajourføre et

kan forslaget medføre øgede administrative omkostninger for myndighederne i

Danmark, fordi danske virksomheder kan få større behov for Skatteforvaltningens

rådgivning, i det omfang de lande, virksomhederne opererer i, vil anvende flere for-

skellige satser end i dag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvis Danmark ikke vælger at gøre brug af muligheden for at anvende reducerede

momssatser, vurderes forslaget i sig selv ikke at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de er-

hverv, som er påvirket af grænsehandel, fordi grænsehandel med varer pålagt redu-

cerede satser, superreducerede satser eller nulsatser virker konkurrenceforvridende.

Det ventes desuden, at forslaget kan medføre øgede administrative byrder for er-

hvervslivet, i det omfang andre EU-lande vælger at gøre brug af mulighederne for

at anvende flere forskellige satser end i dag. I så fald vil danske virksomheder skulle

tage højde herfor ved salg til andre EU-lande.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat

af 11. april 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har traditionelt været uenighed blandt EU-landene om udformning af fælles-

regler for momssatser. Der er således fortsat en række substantielle udeståender i

forhandlingerne.

Nogle lande trækker i retning af færre muligheder for anvendelse af reducerede sat-

ser, superreducerede satser og nulsatser samt hurtig udfasning af muligheder for at

anvendes reducerede satser på visse varer og ydelser, mens andre lande argumente-

rer for behovet for øget national fleksibilitet, herunder særligt ift. nationale særinte-

resser.

Samtidig ønsker nogle lande at genindføre Kommissionens forslag om, at en mere

fleksibel anvendelse af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser skal

ledsages af en sikkerhedsmekanisme, om end denne kan udformes mere hensigts-

mæssigt, end Kommissionen oprindeligt har foreslået. Andre lande er skeptiske

over for en sikkerhedsmekanisme, som kan begrænse den nationale fleksibilitet.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 46 af 91

Derudover er der også uenighed om brugen af solnedgangsklausuler for udfasning

af reducerede satser på varer, der belaster klima og miljø. Nogle lande er skeptiske

over for anvendelsen af reducerede satser på disse varer, mens andre lande frem-

hæver, at varerne fortsat vigtige for deres økonomi, og at muligheden for at anvende

reducerede momssatser på disse varer derfor ikke skal udfases.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige

konkurrence samt indebærer færrest administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

Regeringen står derfor fast på, at Danmark, som forslaget også giver mulighed for,

fastholder den nuværende danske enhedsmoms.

For at begrænse brugen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser

mest muligt, har regeringen arbejdet aktivt for at fastholde princippet om en positiv

liste, der optegner varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser

frem for Kommissionens forslag om en negativ liste, der optegner de varer og ydel-

ser, hvor det

ikke

er tilladt at anvende reducerede satser, og som derfor skal pålæg-

ges normalsatsen på minimum 15 pct.

Regeringen vurderer ikke, at reducerede momssatser er et effektivt værktøj til at

regulere forbrug og adfærd, idet forbrugeren sjældent får fuld gavn af reducerede

momssatser, som medfører samfundsøkonomiske tab. Regeringen vurderer, at re-

ducerede momssatser til fremme af andre politiske mål ikke er et effektivt instru-

ment og indebærer væsentlige administrative omkostninger, og at klimapolitiske,

sundhedspolitiske og socialpolitiske mål bedst fremmes gennem andre initiativer.

Regeringen arbejder for at begrænse muligheden for anvendelse af reducerede sat-

ser på varer og ydelser, som hæmmer EU's klimamål eller er til skade for miljøet,

eller alternativt for hurtig udfasning af denne mulighed.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at indføre en budgetklausul, som

begrænser konkurrenceforvridninger som følge af forslaget, om end denne kan de-

fineres på anden vis end ud fra den vægtede gennemsnitlige momssats. Regeringen

støtter ligeledes, at muligheden for at anvende superreducerede satser og nulsatser

begrænses mest muligt og alene omfatter udvalgte varer på den positive liste.

Regeringen støtter generelt et momssystem, der baseres på forbrugslandsprincippet,

da forbrugslandsbeskatning medfører, at virksomheder kan konkurrere på mere lige

vilkår og derfor skaber mindre behov for harmonisering af momsregler. Regeringen

kan på baggrund af den øgede anvendelse af forbrugslandsmoms som følge af nye

fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU acceptere formandska-

bets kompromis, men bemærker, at reducerede momssatser uanset øget forbrugs-

landsbeskatning kan skabe forvridninger i den fysiske grænsehandel.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 47 af 91

Dagsordenspunkt 4:

Momsfritagelser af varer med almen interesse

KOM(2021)181

1. Resume

Kommissionen har 12. april 2021 fremsat et forslag om, at Kommissionen og andre EU-agenturer

i særlige krisesituationer skal have mulighed for momsfri import fra lande uden for EU og leve-

ringer fra EU-virksomheder af visse varer og ydelser, som er i offentlighedens interesse, og som

hovedsageligt doneres til EU-landene som led i en koordineret EU-indsats. Kommissionens forslag

indebærer, at muligheden for momsfri import og leveringer er tidsubegrænset, men i den enkelte

krisesituation kræver et EU-mandat. Kommissionen begrunder forslaget med, at COVID-19-

krisen har understreget behovet for, at man i krisesituationer hurtigt og effektivt kan aktivere

særlige muligheder for momsfri import og leveringer mhp. at afbøde negative effekter af sådanne

kriser.

Kommissionen foreslår desuden, at muligheden for momsfri import og leveringer ledsages af et elek-

tronisk certifikat, som skal erstatte det papircertifikat, der anvendes i dag. Kommissionen og EU-

agenturer skal ifm. momsfri import og leveringer således sørge for, at certifikatet attesteres og over-

leveres til den virksomhed, som leverer varerne. Det elektroniske certifikat skal iflg. Kommissionen

sikre, at ordningen om momsfri import og leveringer er fremtidssikret.

Kommissionen foreslår, at muligheden for momsfri import og leveringer af varer og ydelser skal

gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.

Regeringen er generelt enig i, at exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter,

herunder COVID-19-krisen, kræver, at man hurtigt og effektivt kan aktivere en ekstraordinær

indsats. I sådanne exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter, som det ikke

er muligt for de enkelte EU-lande at håndtere nationalt, kan håndteringen med fordel koordineres

mellem EU-landene. Regeringen vurderer dog, at Kommissionens forslag umiddelbart har et bre-

dere anvendelsesområde end sådanne exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karak-

ter. Regeringen arbejder derfor sammen med en række andre lande for en klar og mere snæver

definition af typen og omfanget af kriser, som er omfattet af forslaget.

Det portugisiske formandskab lægger op til, at ECOFIN 18. juni 2021 mhp. hurtig vedtagelse

skal drøfte muligheden for i første omgang at arbejde videre med en smal variant af forslaget, som

afgrænser muligheden for momsfri import og leveringer til COVID-19-krisen. Målet er dog fortsat

på sigt at udvide muligheden for momsfri import og leveringer til også at omfatte andre, fremtidige

kriser.

2. Baggrund

Til håndtering af COVID-19 har man i EU indført

midlertidige

tiltag, som sikrer, at

EU-landene har mulighed for at momsfritage levering af visse varer fra virksomhe-

der i EU og anvende reducerede momssatser, herunder også nulsatser, samt moms-

fritage import af visse varer fra lande uden for EU. Varer omfattet af muligheden

for momsfri levering og anvendelse af reducerede momssatser og nulsatser er fx

masker, testudstyr og respiratorer. Med virkning fra 1. januar 2021 er vacciner og

medicinsk udstyr til bekæmpelse af COVID-19 også omfattet af muligheden for

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 48 af 91

lempeligere momsregler. De midlertidige tiltag er indført mhp. at sikre, at EU-lan-

dene hurtigt og omkostningseffektivt kan håndtere COVID-19 og gælder frem til

31. december 2022.

Kommissionen og andre EU-agenturer har ifm. krisesituationer ikke tilsvarende

muligheder for at foretage momsfri indkøb af varer, som doneres til brug for be-

kæmpelse mv. af COVID-19 i EU-landene. Kommissionen og andre EU-agenturer

udgør offentlige myndigheder, hvorfor de i medfør af momsdirektivet anses som

endelige forbrugere, når de indkøber varer og ydelser. Kommissionen og andre EU-

agenturer har derfor efter gældende regler

ikke

fradragsret for købsmoms ifm. leve-

ring af varer og ydelser og er således omfattet af den momspligt, som gælder gene-

relt. Købsmomsen bliver således en direkte omkostning, som fordyrer indkøbene.

Momspligten betyder således i sidste ende, at Kommissionen og andre EU-agentu-

rer inden for samme budgetramme kan indkøbe færre og/eller billigere varer, end

det ville være tilfældet, hvis der havde været mulighed for at fradrage købsmomsen.

Kommissionen har derfor 12. april 2021 fremsat forslag, som indfører en

generel og

tidsubegrænset

mulighed for, at Kommissionen og andre EU-agenturer skal have mu-

lighed for momsfri leveringer fra virksomheder i EU og import fra lande uden for

EU ifm. indkøb af visse varer og ydelser i særlige krisesituationer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionen vurderer, at de lempelige momsregler har haft en positiv, om end

begrænset betydning for EU-landenes håndtering af COVID-19. Det skyldes dels,

at ikke alle EU-lande har gjort brug af mulighederne for momsfritagelse og anven-

delse af reducerede momssatser og dels, at tiltagene er midlertidige og efter planen

udfases med udgangen af 2022.

I det lys vurderer Kommissionen, at COVID-19 har understreget behovet for, at

man i krisesituationer hurtigt og omkostningseffektivt kan aktivere særlige mulig-

heder for momsfritagelser mhp. at afbøde negative effekter af sådanne kriser.

Kommissionen har derfor 12. april 2021 fremsat forslag om en

generel og tidsubegrænset

mulighed for, at Kommissionen og andre EU-agenturer i særlige krisesituationer (fx

naturkatastrofer, humanitære kriser og ekstraordinære situationer af tilsvarende om-

fang) får mulighed for momsfri levering af varer og ydelser fra virksomheder i EU

samt momsfri import af varer fra lande uden for EU, når leverancerne efterfølgende

hovedsageligt doneres til brug i kriseramte EU-lande. Kommissionen forslår, at mu-

ligheden for momsfri import og leveringer i udgangspunktet alene gælder, når Kom-

missionen og andre EU-agenturer på baggrund af et EU-mandat foretager indkøb

med henblik på efterfølgende donation til brug i kriseramte EU-lande.

Kommissionen foreslår konkret, at varer og ydelser, som er i offentlighedens inte-

resse, og som hovedsageligt doneres til EU-landene som led i en koordineret EU-

indsats ifm. krisesituationer, skal omfattes af muligheden for momsfri import og

leveringer. Varer og ydelser omfattet er bl.a.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 49 af 91

laboratorieudstyr, testudstyr, beskyttelsesudstyr og telte

fødevarer, tøj, sandsække og redningsudstyr

udvikling og produktion af nødvendige produkter

forskning

udveksling af ydelser fra lægevidenskabelige eksperter

administration af lagre, faciliteter for patienter, karantænefaciliteter og des-

infektion af områder og bygninger.

Kommissionen foreslår ligeledes, at muligheden for momsfri import og leveringer

ledsages af et elektronisk certifikat, som erstatter det papircertifikat, som anvendes

ifm. de momsfritagelser, som gælder i EU i dag. Kommissionen og andre EU-agen-

turer skal ifm. momsfri import og leveringer således sørge for, at certifikatet atte-

steres og overleveres til den virksomhed, som leverer varerne. Virksomheden har

pligt til herefter at opbevare certifikatet. Det elektroniske certifikat skal sikre, at

ordningen om momsfri import og leveringer er fremtidssikret.

Kommissionen foreslår, at forslaget skal gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. ja-

nuar 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

En ændring af mulighederne for momsfri import og leveringer for Kommissionen

og andre EU-agenturer kræver fælles EU-lovgivning.

Regeringen vurderer derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danske virksomheder skal som udgangspunkt opkræve og afregne moms, når de

leverer varer og ydelser til offentlige myndigheder, herunder Kommissionen og an-

dre EU-agenturer.

Kommissionens forslag kræver således ændring af den danske momslov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i form af dels et mindre momspro-

venu og dels et heraf afledt højere dansk BNI-bidrag til EU-budgettet.

Forslaget kan indebære et mindre dansk momsprovenu fra de varer og ydelser, som

danske virksomheder sælger til Kommissionen og EU's agenturer. Størrelsen af

mindre-provenuet vil afhænge af forslagets endelige udformning, herunder dets de-

finition af typen og omfanget af kriser, som er omfattet; hyppigheden af sådanne

fremtidige krisesituationer i EU, samt omfanget af varer og ydelser Kommissionen

og EU-agenturer vil købe fra danske virksomheder i en krisesituation.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 50 af 91

Fsva. EU-budgettet vil forslaget fjerne moms som en omkostningsfaktor for EU-

programmer. Med samme budget vil EU således kunne købe flere varer og ydelser.

Ved at indføre en ny momsfritagelse kan forslaget som nævnt mindske de moms-

indtægter, som EU-landene opkræver, og dermed de momsbaserede egne indtægter.

Dette vil ikke have negative virkninger for EU's budget, da EU-landenes BNI-bi-

drag kompenserer for udgifter, der ikke dækkes af de resterende indtægtskilder. Det

danske BNI-bidrag bliver til gengæld højere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vil først være muligt at foretage skøn af forslagets samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, når Kommissionen har foretaget en tilstrækkelig konsekvensanalyse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vil først være muligt at foretage skøn af forslagets erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, når Kommissionen har foretaget en tilstrækkelig konsekvensanalyse.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. maj 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt blandt EU-landende en forståelse for hensigten med forslaget, men

der er forud for ECOFIN 18. juni 2021 fortsat en række udeståender og ubesvarede

spørgsmål.

En række lande mener, at Kommissionens forslag umiddelbart er mere vidtræk-

kende end nødvendigt for at håndtere helt særligt krisesituationer, hvor det ikke er

muligt for de enkelte EU-lande at håndtere situationen nationalt. Disse lande har

derfor udtrykt ønske om en præcisering af definitionen af typen og omfanget af

kriser, som er omfattet af mulighed for momsfri import fra lande uden for EU og

leveringer fra virksomheder i EU.

Generelt er EU-landene skeptiske overfor Kommissionens forslag om, at moms-

fritagelsen skal gælde med tilbagevirkende kraft, hvilket både principielt og i praksis

skaber nationale udfordringer i EU-landene.

Endelig har nogle EU-lande stillet spørgsmål til det foreslåede elektroniske certifi-

kat, herunder systembehov og udviklingsomkostninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karak-

ter, herunder COVID-19-krisen, kræver, at man hurtigt og effektivt kan aktivere en

ekstraordinær indsats. I sådanne exceptionelle krisesituationer af særligt vidtræk-

kende karakter, som det ikke er muligt for de enkelte EU-lande at håndtere natio-

nalt, kan håndteringen med fordel koordineres mellem EU-landene. Regeringen

vurderer dog, at Kommissionens forslag umiddelbart er bredere end exceptionelle

krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter. Regeringen arbejder derfor for en

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 51 af 91

klar og mere snæver definition af typen og omfanget af kriser, som er omfattet af

forslaget, idet muligheden for momsfri import og leveringer bør begrænses til ex-

ceptionelle kriser af særligt vidtrækkende karakter.

Regeringen er umiddelbart skeptisk over for Kommissionens forslag om, at moms-

fritagelsen skal gælde med tilbagevirkende kraft og arbejder for, at udformningen af

den tilbagevirkende kraft ikke får nævneværdige negative administrative konsekven-

ser for virksomhederne. Samtidig er det væsentligt for regeringen, at EU-landene

tildeles en realistisk frist for gennemførelse af forslaget i national ret.

Regeringen støtter indførelsen af et elektronisk certifikat, men fremhæver behovet

for, at EU-landene tildeles tilstrækkelig implementeringstid og at der er et rimeligt

forhold mellem certifikatets merværdi og nationale it-omkostninger forbundet med

udarbejdelse heraf.

Endelig mener regeringen, at der fortsat udestår væsentlige vurderinger af forslagets

konsekvenser, herunder særligt Kommissionens skøn over forslagets økonomiske

effekter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 7. maj 2021.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 52 af 91

Dagsordenspunkt 5:

Fremskridtsrapport om styrkelse af

bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 18. juni 2021 ventes forelagt en halvårlig fremskridtsrapport fra formandskabet om

styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde). Fremskridtsrapporten til ECOFIN

redegør for status for arbejdet med at styrke bankunionen. Fra dansk side forventer man at kunne

tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Aktuelt pågår et arbejde blandt EU-landene med at styrke bankunionen, dels på teknisk niveau

og dels i den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande). EU-

landene drøfter bl.a. mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikrings-

ordning (EDIS) for landene i bankunionen, styrkelse af EU-rammerne for håndtering af nødli-

dende kreditinstitutter samt tiltag til at styrke kreditinstitutters robusthed og mindske risikoen for

finansielle kriser i EU-landene.

En højniveauarbejdsgruppe ventes at rapportere om drøftelserne i 1. halvår 2021 til udvidet euro-

gruppe forud for ECOFIN 18. juni 2021. Udvidet eurogruppe ventes at drøfte en arbejdsplan,

som fastlægger områder og overordnet retning for det videre arbejde med styrkelse af bankunionen,

men som ikke indebærer beslutninger om konkrete tiltag. Drøftelserne om styrkelse af bankunio-

nen ventes at fortsætte i 2. halvår 2021.

Evt. konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen i opfølgning på drøftelserne vil skulle fremsættes

og drøftes i de sædvanlige EU-lovgivningsprocesser, og vil i den forbindelse skulle behandles i

ECOFIN på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til tidligere samlenotater om styrkelse af bankunionen oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 1. december 2020.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism”

–

SSM) i

regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed

(”Single Resolution Mechanism/Board”

–

SRM/SRB), herunder en sektorfinansie-

ret afviklingsfond (”Single Resolution Fund”

–

SRF). Bankunionen (ECB/SSM og

SRM/SRB) er i funktion. Eurolandene deltager automatisk i bankunionen og ikke-

eurolande kan vælge at deltage. Siden juli 2020 har ikke-eurolandene Bulgarien og

Kroatien deltaget i bankunionen.

Kommissionen foreslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (”European Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) i bankunionen. ECOFIN

vedtog i juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion i kreditinstitutterne, dvs. tiltag til at

forbedre institutternes robusthed og reducere risikoen for kriser (risikoreduktions-

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 53 af 91

tiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktions-

tiltag o.l. er finansiel regulering, der vedrører det indre marked og som udgangs-

punkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i bankunionen.

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede EU-landene at nedsætte

en højniveauarbejdsgruppe

(”High Level Working Group” –

HLWG), som skal

skabe fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med andre tiltag til styrkelse

af bankunionen, herunder risikoreduktionstiltag. HLWG rapporterer løbende til

EU-landenes finansministre i udvidet eurogruppe.

Drøftelserne blandt EU-landene om at styrke bankunionen finder også sted i en

arbejdsgruppe i Rådet (”Ad

Hoc Working Party on the Strengthening of the Ban-

king Union”

– AHWP) samt i en arbejdsgruppe i Kommissionen (”Expert

Group

on Banking, Payments and Insurance”

–

EGBPI).

Rådets formandskab ventes i forbindelse med ECOFIN 18. juni 2021 at fremlægge

en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

EU-landenes drøftelser som led i styrkelsen af bankunionen handler bl.a. om krise-

håndtering af nødlidende kreditinstitutter i EU-landene, fælles indskyderforsik-

ringsordning (EDIS) for landene i bankunionen, tiltag til at styrke bankers grænse-

overskridende aktiviteter (”Cross Border Integration”) og EU-regulering

af institut-

ters beholdninger af statsobligationer (”Regulatory Treatment of Sovereign Expo-

sures” –

RTSE).

Udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 18. juni 2021 ventes at drøfte en arbejdsplan,

som fastlægger områder og overordnet retning for det videre arbejde med styrkelse

af bankunionen. Drøftelserne om bankunionen ventes at fortsætte i 2. halvår 2021.

Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

EU-landene drøfter, hvordan de fælles europæiske rammer for at håndtere nødli-

dende kreditinstitutter kan styrkes.

Disse rammer består i EU’s krisehåndteringsdi-

rektiv (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) for alle EU-lande og

forordningen om afviklingsmekanismen for bankunionens deltagerlande (SRM-for-

ordningen, ”Regulation on Single Resolution Mechanism”). Rammerne for krise-

håndtering og eventuelle ændringer heri omfatter i udgangspunktet alle EU-lande.

Drøftelserne omfatter en række sammenhængende emner, herunder:



Styrkelse af de fælles EU-rammer for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD/SRM-forordningen):

Det afgørende kriterie for,

om krisehåndtering af nødlidende institutter sker inden for rammerne af de

Det nuværende arbejde med bankunionen foregår på basis af en køreplan besluttet i ECOFIN i juni 2016:

Council Conclusions on a roadmap to complete the Banking Union - Consilium (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 54 af 91



fælles europæiske regler i BRRD/SRM-forordningen er, om afviklingsmyn-

digheden (SRB i bankunionen og nationale myndigheder i lande uden for

bankunionen) vurderer, at det er i

offentlighedens interesse

at afvikle et institut

(”Public Interest Assessment” –

PIA).

BRRD/SRM-forordningen indebærer bl.a., at aktionærer og kreditorer i nød-

lidende institutter bærer tab (bail-in). En sektorfinansieret afviklingsfond kan

anvendes til at dække tab og rekapitalisere instituttet, når der er gennemført

bail-in svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver. Alternativt, såfremt

instituttet ikke håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen,

håndteres instituttet iht. nationale regler og procedurer for insolvens o.l. i det

land, hvor instituttet er hjemmehørende.

Drøftelserne handler om, hvorvidt (fortolkningen af) kriteriet (offentlighe-

dens interesse) for at krisehåndtere nødlidende institutter inden for rammerne

af BRRD/SRM-forordningen skal ændres og evt. udvides, så flere nødlidende

institutter kan forventes håndteret inden for disse fælleseuropæiske rammer,

frem for nationale (insolvens)rammer.

Krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter,

som ikke

håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen:

Drøftelserne handler om, hvorvidt der skal indføres et nyt fælleseuropæisk

regime for krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter, som

ikke krisehåndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen, og

hvordan regimet i givet fald skal udformes, herunder ift. regler for at aktio-

nærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab (bail-in). Overordnet

skal det nye regime sikre, at nødlidende institutter likvideres og ophører (exit)

på ordentlig vis.

De videre drøftelser vil kunne omfatte en mulig yderligere harmonisering af

EU-landenes nationale regler for insolvensbehandling af nødlidende institut-

ter, herunder vedr. kreditorhierarki, dvs. rækkefølgen i hvilken kreditorer i

nødlidende institutter bærer tab.

Drøftelserne vedrører også rammerne for brug af indskydergarantifonde

(”Deposit Guarantee Schemes” –

DGS) til krisehåndtering, dvs. i hvilke situ-

ationer, der nærmere kan gøres brug af indskydergarantifonde til at under-

støtte krisehåndtering af et institut i problemer. Indskydergarantifonde kan

bruges til at udbetale penge til indskydere som led i indskydergarantien (ud-

betalingssituationer), men kan

–

på visse betingelser

–

også bruges til at for-

hindre, at der opstår behov herfor (forebyggende/alternative tiltag), hvis den

forebyggende/alternative anvendelse er billigere for indskydergarantifonden.

Rammerne for brug af offentlige midler til krisehåndtering.

EU’s stats-

støtteregler indeholder krav om byrdefordeling, dvs. at aktionærer og kredi-



Krisehåndtering iht. BRRD/SRM-forordningen er i offentlighedens interesse, hvis det er nødvendigt for at

opnå afviklingsmålene fastlagt i BRRD/SRM-forordningen, som er at

sikre videreførelsen af kritiske funk-

tioner,

undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet,

beskytte offentlige midler ved at mini-

mere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige,

beskytte indskydere omfattet af ind-

skydergaranti,

beskytte kundernes midler og aktiver.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 55 af 91



torer bærer tab, før der kan gives statsstøtte ifm. krisehåndtering af kreditin-

stitutter, men indeholder ikke som BRRD/SRM-forordningen et konkret

krav om bail-in på mindst 8 pct. af et nødlidende instituts passiver, førend

afviklingsfonden kan anvendes til at dække tab eller rekapitalisere instituttet.

Det drøftes bl.a., om Kommissionens meddelelse fra 2013 om EU-rammerne

for statsstøtte til kreditinstitutter (”Banking

Communication”) skal ændres og

i højere grad svare til reglerne i BRRD/SRM-forordningen, så reglerne for at

aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab, skal være mere

ensartede, uanset om institutterne krisehåndteres inden for BRRD/SRM-for-

ordningen eller inden for nationale insolvensrammer og statsstøttereglerne.

Kommissionen ventes ultimo 2021 at fremlægge forslag til revision af rammerne

for krisehåndtering (revision af BRRD/SRM-forordningen og direktiv om natio-

nale indskydergarantier (DGSD)). I sammenhæng med dette arbejde ventes Kom-

missionen at gennemføre en revision af rammerne for statsstøtte til kreditinstitutter

(revision af bankmeddelelsen).

Fælles indskyderforsikring, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskyderforsikringsordning i bank-

unionen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt

hvordan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Man drøfter bl.a., hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en

endelig løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etab-

leres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Derudover drøftes, hvilke finan-

sielle institutter EDIS nærmere skal omfatte, i hvilke situationer EDIS vil kunne

anvendes samt sammenhæng mellem EDIS og de øvrige krisehåndteringsrammer.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes likviditetsstøtte og ikke tabsdeling, dvs. at et deltagende lands nationale ind-

skydergarantifond kan opnå lån fra de øvrige landes fonde, hvor lånene skal tilba-

gebetales. Et spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandenes institutter, hvor der

etableres en egentlig fælles indskyderforsikring, som både kan dække likviditet og

tab. Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktiviteter

EU-landene drøfter tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktivi-

teter på tværs af det indre marked.

Drøftelserne handler bl.a. om, hvorvidt balancen mellem kompetencer til tilsyns-

og afviklingsmyndigheder i EU-landene skal ændres i retning af flere kompetencer

til hjemlande (”home”

–

det land hvor et institut er hjemmehørende) og færre kom-

petencer til værtslande (”host”

–

det land hvor et institut har et datterselskab). Det

kaldes home-host-balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn og regu-

lering af kreditinstitutters kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til ned-

skrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (NEP).

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 56 af 91

Det drøftes, om værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer

(”safeguards”), som kan værne dem mod utilsigtede konsekvenser af en ændret

home-host-balance og sikre finansiel stabilitet i værtslandene.

Regulering af statseksponeringer (RTSE) og

etablering af et sikkert aktiv (”safe asset”)

Kreditinstitutters statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag

en særbehandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til institutterne om kapital til at modstå tab på statsekspone-

ringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være.

EU-landene drøfter, om den nuværende regulering af institutternes statsekspone-

ringer skal ændres, fx i retning af kapitalkrav afhængig af statseksponeringernes

størrelse (’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer

(’kreditrisiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer (RTSE-reform) vil

i udgangspunktet gælde for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som

institutterne kan investere i som

et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på

et tidligt stadie.

Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden

Der arbejdes derudover på nationalt at ratificere en aftalt reform af eurolandenes

lånefacilitet,

ESM (”European Stability Mechanism”), og en aftalt tidlig indførelse

af en fælles offentlig bagstopper (fra 1. januar 2022 i stedet for 1. januar 2024), der

i sidste ende kan yde lån til bankunionens sektorfinansierede afviklingsfond, SRF,

efter at et nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer har båret tab (bail-in)

og midlerne i SRF er opbrugt. Lån skal altid tilbagebetales, således at bagstopperen

er finanspolitisk neutral på mellemlang sigt.

Reformen af ESM og en tidlig indførelse af bagstopperen for SRF blev besluttet i

udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 1. december 2020. Den tidlige indførelse af bag-

stopperen blev muliggjort af, at der vurderedes at være sket tilstrækkeligt fremskridt

med at styrke EU-landenes institutters robusthed (risikoreduktion).

Ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstop-

peren på ligeværdige vilkår med eurolande via bilaterale kreditlinjer, som også er

lån, der altid skal tilbagebetales af afviklingsfonden (SRF).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

Kun eurolande er omfattet af og ratificerer ændringen af ESM-traktaten. Den tidligere indførelse af bagstop-

peren sker med en ændring af en mellemstatslig aftale om SRF (”Intergovernmental Agreement on SRF), som

alle EU-lande (undtagen Sverige) har underskrevet. Danmark ratificerer først ændringen af IGA, hvis Danmark

måtte vælge at deltage i bankunionen.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 57 af 91

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke

i sig selv konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag vedr. finansiel regulering for alle EU-lande, som drøftes

i sammenhæng med styrkelsen af bankunionen, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af de enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i

sig selv samfunds- og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have så-

danne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning og støtte et videre

arbejde med muligheder for at styrke bankunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen.

Der arbejdes overordnet for at styrke bankunionen, det indre marked og EU-lan-

denes kreditinstitutters robusthed gennem passende og målrettede tiltag i den fi-

nansielle regulering omfattende alle EU-lande.

Det skal sikres, at ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen på ligeværdige

vilkår med eurolande, hvilket foreløbig generelt vurderes at været sikret.

De gældende rammer for krisehåndtering og indskudsgarantiordninger fungerer ge-

nerelt godt i Danmark. Regeringen er åben overfor målrettede justeringer af EU-

reglerne for at sikre øget ensartethed og effektivitet. Der skal dog fortsat sikres en

passende fleksibilitet, så det er muligt at bevare den danske tilgang til krisehåndte-

ring, hvor nødlidende institutter som udgangspunkt afvikles kontrolleret, og bank-

kunder dermed vil have uhindret adgang til deres konti og bankforretninger, samti-

dig med, at der undgås brug af skatteydernes penge ifm. bankkriser.

Det støttes, at statsstøttereglerne for finansielle institutter bringes i overensstem-

melse med BRRD, herunder i relation til tabsabsorbering, så det i endnu højere grad

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 58 af 91

end i dag sikres, at det er institutternes aktionærer og kreditorer, som betaler reg-

ningen for bankkriser

–

ikke skatteyderne.

En reform af reguleringen af statsobligationer mv. (RTSE-reform) støttes, således

at kapitalkrav afspejler risikoen for tab på disse obligationer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tidligere fremskridtrapporter om styrkelse af bankunionen har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 1. december 2020.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 59 af 91

Dagsordenspunkt 6: Økonomisk genopretning i EU: Implementering af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet

trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande har primo juni

afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen. Genopretningsplanerne skal herefter godken-

des af ECOFIN efter indstilling fra Kommissionen.

ECOFIN ventes 18. juni 2021 igen at gøre status for arbejdet med implementering af genopret-

ningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. ECOFIN drøftede også sagen 19. ja-

nuar 2021, 16. februar, 16. marts og 16. april 2021.

Kommissionen ventes også at orientere om den forventede proces for Kommissionens forslag til Rå-

dets godkendelse af landenes genopretningsplaner i løbet af sommeren 2021. Kommissionen ventes

også at orientere om, at samtlige EU-lande har ratificeret aftalen

om en ny ordning for EU’s egne

indtægter, således at Kommissionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten ved at foretage

obligationsudstedelser.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten

i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 16. april 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i

alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en

genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf di-

rekte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelings-

nøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for genopret-

ningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 60 af 91

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Genopretningsplaner

–

proces

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen og efter forslag

fra Kommissionen godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

Med EU-landenes ratificering af aftalen

om en ny ordning for EU’s egne indtægter

ultimo maj kan Kommissionen foretage obligationsudstedelser til at rejse finansie-

ring til af udbetalinger under genopretningsfaciliteten. Udbetalingerne vil blive be-

sluttet, når ECOFIN har godkendt genopretningsplanerne, og i takt med at landene

opnår milepæle og målsætninger i deres genopretningsplaner.

Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil generelt ske i takt med, at landene op-

når milepæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres

respektive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kom-

missionen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s øko-

nomiske og finansielle komité (EFC).

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Efter 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra

Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner

Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplaner. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed for

at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder mhp.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden

2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet

for den oprindelige plan.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 61 af 91

at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genop-

retningsfaciliteten.

Den danske genopretningsplan

Den danske genopretningsplan blev offentliggjort og afleveret til Kommissionen

30. april 2021.

Det blev i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og tilhørende delaftaler

om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport m.fl. be-

sluttet at tilvejebringe finansiering fra EU’s genopretningsfacilitet til aftalerne. Den

danske genopretningsplan er udarbejdet med afsæt i de tiltrådte initiativer.

Kommissionen offentliggør kvartalvist prognoser for EU-landenes økonomiske

nøgletal. På baggrund af Kommissionens seneste prognose skønnes den danske

økonomi at klare sig relativt bedre end øvrige EU-lande, hvilket har betydning for

skønnet for tildelingen af genopretningsmidler. Dansk tildeling afhænger af EU-

landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den endelige danske tildeling fra

EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren

2022 pba. den faktiske udvikling

i EU-landenes BNP.

3. Formål og indhold

På rådsmødet 18. juni 2021 ventes ECOFIN i forlængelse af drøftelserne 19. januar,

16. februar, 16. marts og 16. april 2021 at gøre status for implementering af genop-

retningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. De fle-

ste EU-lande har primo juni afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag.

Kommissionen ventes at give en overordnet status for udviklingen i arbejdet, her-

under status for Kommissionens arbejde med at vurdere de afleverede

genopretningsplaner, samt orientere om forventet proces for Kommissionens

forslag til Rådets godkendelse af landenes genopretningsplaner i form af

implementerende retsakter (Council

Implementing Decisions).

Det ventes, at ECOFIN

skal tage stilling til forslagene fra Kommissionen hen over sommeren 2021.

Kommissionen ventes også at orientere om, at alle EU-lande har ratificeret aftalen

om en ny ordning for EU’s egne indtægter, som ligger til grund for genopretnings-

instrumentet, der tilvejebringer finansiering til en række genopretningstiltag, særligt

genopretningsfaciliteten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på,

at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten

efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincipper, og at genopretningsplaner bidrager til

bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 62 af 91

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplanerne kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med faciliteten. Midler til Danmark som led i gen-

opretningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, ar-

bejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-

ningsfaciliteten til efterretning.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 63 af 91

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til

efterretning.

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-

res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at

opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-

lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. fe-

bruar, 16. marts og 16. april 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 64 af 91

Bilag

Tabel 1

Status for EU-landenes afleverede genopretningsplaner–primo juni 2021

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,1

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,7

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,4

1,8

2,2

0,1

12,7

122,6

17. maj

30. april

1,0

1,6

0,2

Plan afleveret

30. april

Direkte støtte

5,9

Lån

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 65 af 91

Dagsordenspunkt 7:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM (2021) 530

1. Resume

ECOFIN ventes pba. et forslag fra Kommissionen at tildele Rumænien en revideret henstilling

om at bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP med frist i 2024. Forslaget om en

revideret henstilling fremsættes, fordi Kommissionen vurderer, at Rumæniens nuværende henstilling

(der blev udarbejdet lige i begyndelsen af COVID-19-krisen) ikke længere udgør et relevant

grundlag for tilrettelæggelse af finanspolitikken i lyset af COVID-19-krisen. Der ventes generel

opbakning blandt EU-landene til Kommissionens forslag om en revideret henstilling.

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finanspolitik, så der

sikres en sund økonomisk udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU

som helhed, og så man forebygger nye gældskriser. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag

om en revideret EDP-henstilling til Rumænien.

2. Baggrund

Kommissionen vurderer løbende EU-landenes

offentlige finanser i relation til EU’s

finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen har 2. juni 2021

offentliggjort forslag til Rådet til håndtering af Rumæniens eksisterende henstilling

under Stabilitets- og Vækstpagten i form af tildeling af en revideret henstilling, som

vil erstatte den eksisterende henstilling.

Rumæniens eksisterende henstilling

Rådet tildelte 3. april 2020 Rumænien en henstilling om at nedbringe et uforholds-

mæssigt stort underskud (en EDP-henstilling), fordi Rumænien ikke efterlevede

reglerne om et faktisk underskud på makismalt 3 pct. af BNP. Rumæniens under-

skud blev dengang opgjort til 4,0 pct. af BNP i 2019, og det ventedes at stige til 6,9

pct. af BNP i 2020 og 7,7 pct. af BNP i 2021.

Henstillingen af 3. april 2020 indebar krav om at bringe det faktiske underskud un-

der 3 pct. af BNP i 2022 samt krav om strukturelle forbedringer (både angivet ved

mål for den strukturelle saldo og for nettoudgiftsvæksten

jf. tabel 1).

Tabel 1

Krav til de offentlige finanser i Rumæniens nuværende EDP-henstilling af 3. april 2020

Pct. af BNP

Krav til niveauet af den faktiske saldo

Krav til forbedring af den strukturelle saldo

Krav til nettoudgiftsvækst

2020

Mindst -3,6

Mindst 0,5

Højst 8,2

2021

Mindst -3,4

Mindst 0,8

Højst 5,5

2022

Mindst -2,8

Mindst 0,8

Højst 5,5

Kilde: Rådets EDP-henstilling til Rumænien, 3. april 2020 (2020/C 116/01)

Nettoudgiftskravet i EDP-henstillingen sætter et benchmark for væksten i et konkret mål for de offentlige

udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er kalibreret med hen-

stillingens krav til forbedring af den faktiske og den strukturelle saldo. Hvis et land gennemfører diskretionære

tiltag, som øger indtægterne (fx indførelse af eller stigning i konkrete skatter), kan udgifterne øges yderligere og

fortsat være forenelige med tilpasningen i struktursaldoen og den faktiske saldo.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 66 af 91

Rumæniens efterlevelse af henstillingen overvåges løbende af Kommissionen.

Kommissionen offentliggjorde således en meddelelse 18. november 2020, som

fulgte op på den oprindelige henstilling. Det blev i meddelelsen vurderet, at Rumæ-

nien ikke så ud til at være på sporet til at efterleve henstillingen. I lyset af den ex-

ceptionelle situation og store usikkerhed i forbindelse med COVID-19-krisen, kon-

kluderede Kommissionen dog, at der ikke skulle tages nye skridt i sagen på davæ-

rende tidspunkt. Kommissionen ville i stedet revurdere situationen i foråret 2021

på baggrund af konkrete regnskabstal for 2020.

Hjemmel

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

, herunder tildeling og

revidering af EDP-henstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslut-

ninger om uforholdsmæssigt store underskud og tildeling af (reviderede) henstillin-

ger under artikel 126 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal, hvor landene

ikke kan stemme om deres egne sager. Danmark har stemmeret i sager om andre

ikke-eurolande (herunder Rumænien), men ikke i sager om eurolande. Forordning

1467/97, som bl.a. udmønter TEUF artikel 126, giver mulighed for at revidere et

lands EDP-henstilling i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i EU, forudsat

at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt (denne

fleksibilitetsmulighed er en del af den fleksibilitet, som Kommissionen omtaler som

”den generelle undtagelsesklausul”),

jf. forordning 1467/97, artikel 3(5).

Der henvises

til separat dagsordenspunkt

i samlenotatet vedr. ”Det europæiske semester” for ud-

dybning vedr. den generelle undtagelsesklausul.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 2. juni 2021 fremsat forslag til Rådet om en revideret EDP-

henstilling til Rumænien med nye krav til Rumæniens finanspolitik i lyset af, at den

finanspolitiske og økonomiske situation har ændret sig betydeligt, siden Rumæniens

oprindelige EDP-henstilling blev vedtaget i april 2020. Kommission vurderer såle-

des, at Rumæniens nuværende henstilling ikke længere udgør et relevant grundlag

for tilrettelæggelse af finanspolitikken i den aktuelle situation. Kommissionen hen-

viser til, at forordning 1467/97, artikel 3(5), tillader, at Rumænien tildeles en revi-

deret henstilling, der er tilpasset situationen.

Den foreslåede reviderede henstilling indeholder et krav om at nedbringe

det fak-

tiske underskud

til 8,0 pct. af BNP i 2021, 6,2 pct. af BNP i 2022, 4,4 pct. af BNP

i 2023 og 2,9 pct. af BNP i 2024 samt forbedre

den strukturelle saldo

med 0,7

pct. af BNP i 2021, 1,8 pct. af BNP i 2022, 1,7 pct. af BNP i 2023 og 1,5 pct. af

BNP i 2024. Det fremgår, at kravet om forbedring af den strukturelle saldo inde-

bærer, at Rumænien skal sikre en

nettoudgiftsvækst

på højst 3,4 pct. i 2021, 1,3

pct. i 2022, 0,9 pct. i 2023 og 0,0 pct. af BNP i 2024.

Dvs. reglerne om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den

offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP eller skal falde i et passende tempo, hvis den alligevel

overstiger 60 pct. af BNP.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 67 af 91

Kravene indebærer, at Rumænien skal gennemføre sin allerede planlagte finanspo-

litik i 2021 og sikre yderligere tiltag i 2022 og frem for at bringe underskuddet under

3 pct. af BNP til fristen i 2024.

Rumænien skal 15. oktober 2021 rapportere om sine gennemførte tiltag mhp. at nå

målene i den reviderede henstilling.

Tabel 2

Udvalgte nøgletal for de offentlige finanser i Rumænien og krav i den foreslåede reviderede henstilling

Pct. af BNP

Faktisk saldo

- Krav i henstilling

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling

Nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling (pct.)

Bruttogæld

2019

-4,4

-4,7

-1,5

14,0

35,3

2020

-9,2

-7,5

-2,8

16,2

47,3

2021

-8,0

Mindst -8,0

-6,9

0,7

Mindst 0,7

3,4

Højst 3,4

49,7

2022

-7,1

Mindst -6,2

-6,4

0,5

Mindst 1,8

5,5

Højst 1,3

52,7

2023

-6,8

Mindst -4,4

-6,5

-0,1

Mindst 1,7

6,5

Højst 0,9

2024

-6,8

Mindst -2,9

-6,9

-0,4

Mindst 1,5

5,7

Højst 0,0

Anm.:

Ændringerne

i den strukturelle saldo kan afvige fra

år-til-år-forskellen

i niveauerne pga. afrundinger.

Kilde: Kommissionens forårsprognose (maj 2021) samt Kommissionens forslag til en revideret EDP-henstilling til

Rumænien (COM(2021) 530) og tilhørende

staff working document

(SWD(2021) 530).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse

af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil under-

støtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser kan således have

positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Dan-

mark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 68 af 91

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens forslag om en revideret

henstilling til Rumænien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger generel vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om

finanspolitik, således at der sikres en sund økonomisk udvikling til gavn for vækst

og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU som helhed. Det væsentligste overord-

nede hensyn hermed er at forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne heraf for

beskæftigelse og velfærd. Der skal i den aktuelle situation tages højde for COVID-

19-krisen på linje med de gældende regler.

Regeringen kan støtte Kommissionens vurderinger og forslag om en revideret hen-

stilling til Rumænien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tildeling af Rumæniens oprindelige henstilling i april 2020 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering forud for ECOFIN 17. marts

2020 (ECOFIN-mødet blev sidenhen aflyst). Der henvises til samlenotat oversendt

til udvalget 5. marts 2020.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 69 af 91

Dagsordenspunkt 8:

Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester mv.

KOM(2021)500-527, KOM(2021)529

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke vedr. det europæiske semester og det finans-

politiske samarbejde i EU.

Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger om finanspolitik. Kommis-

sionen lægger op til to enslydende anbefalinger til alle EU-landene med fokus på at sikre finans-

politisk holdbarhed på mellemlang sigt og forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige

finanser. Foruden de to enslydende anbefalinger modtager EU-landene en anbefaling om finanspo-

litikken i 2022, der tager højde for det pågældende lands gældsniveau.

Kommissionens pakke indeholder også dybdegående analyser for de 12 EU-lande, der i Kommis-

sionens varslingsrapport blev vurderet til at være i risiko for makroøkonomiske ubalancer. Kom-

missionen konkluderer pba. de dybdegående analyser, at alle 12 lande har makroøkonomiske

ubalancer, hvoraf tre lande (Grækenland, Italien og Cypern) har alvorlige makroøkonomiske

ubalancer.

I en horisontal meddelelse, der opsummerer Kommissionens pakke, meddeler Kommissionen, at

betingelserne er opfyldt for, at den generelle undtagelsesklausul også er aktiv i 2022. Kommissionen

oplyser, at der er tale om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. inddrager, at BNP-niveauet

i EU som helhed ventes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet

i euroområdet først ventes at nå 2019-niveauet i 1. kvartal 2022.

Kommissionens pakke indeholder også en rapport om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, hvori det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke bør træffes beslutninger om at

tildele henstillinger til EU-landene under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens

udkast til landeanbefalinger og konklusioner i de dybdegående analyser. Regeringen vil tage Kom-

missionens vurdering af betingelserne for den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul

samt Kommissionens beslutning om ikke at tildele henstillinger på nuværende tidspunkt til efter-

retning.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke vedr. det europæiske semester

og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens

udkast til landeanbefalinger om finanspolitik, dybdegående analyser vedr. makro-

økonomiske ubalancer samt en horisontal meddelelse om bl.a. den generelle undta-

gelsesklausul og rapporter om EU-landenes finanspolitik.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 70 af 91

Landeanbefalinger om finanspolitik

Som led i det europæiske semester fremlægger EU-landene hvert år senest i april

stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) og nationale reformprogrammer

(NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger normalt det enkelte lands mål og økonomisk-politi-

ske tiltag vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt

mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for lan-

denes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

efterlevelse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP. Ikke-eurolande redegør desuden for penge- og valutakurspolitikken.

De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes

opfølgning på EU’s lan-

deanbefalinger fra året før samt

for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

På baggrund af EU-landenes programmer offentliggør Kommissionen hvert år i

maj eller juni udkast til landeanbefalinger og udtalelser om landenes programmer.

Kommissionen har dog indført en række midlertidige tilpasninger af det europæiske

semester i 2021 mhp. at tilpasse semesteret til arbejdet med genopretningsplaner

mv. under genopretningsfaciliteten. De midlertidige tilpasninger af det europæiske

semester for 2021 medfører bl.a., at Kommissionen ikke fremlægger udkast til nor-

male landeanbefalinger i 2021 med fokus på bl.a. strukturpolitiske udfordringer,

men blot fremlægger anbefalinger vedr. landenes finanspolitik. Kommissionens ud-

kast til rådsudtalelse vil også primært vedrøre stabilitets- og konvergensprogram-

merne og således ikke de nationale reformprogrammer. Temaerne i de nationale

reformprogrammer, herunder strukturpolitik, reformer og investeringer, håndteres

i stedet ifm. landenes genopretningsplaner og Kommissionens vurderinger heraf.

Dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Tilpasningerne af det europæiske semester for 2021 har også medført, at Kommis-

sionen ikke offentliggør sine vanlige landerapporter i 2021 (offentliggøres normalt

i februar), der bl.a. indeholder dybdegående analyser for de EU-lande, der er blevet

vurderet til at have risici for ubalancer ifm. samarbejdet om makroøkonomiske uba-

lancer. De dybdegående analyser om ubalancer for 2021 er som følge af tilpasnin-

gerne af semesteret blevet offentliggjort sammen med Kommissionens udkast til

landeanbefalinger om finanspolitik og rådsudtalelser om EU-landenes stabilitets-

og konvergensprogrammer. Kommissionen offentligjorde således dybdegående

analyser for de 12 lande

, der i Kommissionens varslingsrapport af 18. november

2020 blev vurderet til at være i fare for at opleve makroøkonomiske ubalancer.

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 71 af 91

Horisontal meddelelse om den generelle undtagelsesklausul mv.

Parallelt med anbefalingerne vedr. landenes finanspolitik og de dybdegående analy-

ser har Kommissionen også offentliggjort en horisontal meddelelse, der blandt an-

det opsummerer anbefalingerne og de dybdegående analyser.

Meddelelsen gør også status for den overordnede håndtering af EU-landenes fi-

nanspolitik og de finanspolitiske regler i lyset af krisen, herunder Kommissionens

anvendelse af den såkaldte generelle undtagelsesklausul og betingelserne for dens

fortsatte anvendelse i

2022.

Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kom-

missionen

til fleksibilitet i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækst-

pagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske til-

bageslag i EU eller euroområdet

ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Kommissionen offentliggjorde oprindeligt 20. marts

2020

en meddelelse

(KOM(2020)123) om aktivering af den generelle undtagelsesklausul. I meddelelsen

henviste Kommissionen til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også ville være aktiv i

2021.

Kommissionen har senest i en meddelelse af 3. marts 2021 oplyst, at man i vurde-

ringen af, om undtagelsesklausulen fortsat vil finde anvendelse i

2022,

vil bero på

en helhedsvurdering af økonomien med et hovedkriterium om, hvornår BNP i EU

og euroområdet skønnes at nå et niveau omtrent som i 2019 inden COVID-19

krisen

Rapport om EU-landenes offentlige finanser

Som en del af pakken 2. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen også

rapporter

om EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler,

idet TEUF

artikel 126.3 fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-

land, hvis det pågældende land vurderes ikke at efterleve de fælles finanspolitiske

reglers kriterier vedrørende offentlig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP

eller skal reduceres tilstrækkeligt hurtigt, hvis den alligevel overskrider 60 pct. af

BNP) og faktiske underskud (det faktiske underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP)

i et givent år.

I rapporterne skal der foretages en helhedsvurdering mhp. at vurdere, om der fore-

ligger et uforholdsmæssigt stort underskud og bør tildeles en henstilling om at ned-

bringe underskuddet/gælden. Vurderingen omfatter bl.a., hvorvidt en overskridelse

af underskudsgrænsen er

lille, midlertidig

exceptionel,

samt hvorvidt gæld over 60

pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt. Dertil inddrages en række relevante

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-econo-

mic-governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-

growth-pact_en

KOM(2021)105

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 72 af 91

faktorer, bl.a. vedr. landenes finanspolitiske holdbarhed og den økonomiske situa-

tion.

Kommissionen offentliggjorde også sidste år (20. maj 2020) rapporter under artikel

126.3 om de offentlige finanser i alle EU-landene undtagen Rumænien (som havde

en eksisterende henstilling,

jf. separat punkt i samlenotatet om Implementering af Stabilitets-

og Vækstpagten).

Her konkluderede Kommissionen, at alle lande bortset fra Bulga-

rien overskred Stabilitets- og Vækstpagtens kriterium om offentlige underskud,

mens Frankrig, Spanien og Belgien ikke vurderedes at opfylde kriteriet om gældsni-

veauer under 60 pct. af BNP. Kommission vurderede i sine rapporter i maj 2020,

at der på tidspunktet ikke burde træffes beslutninger om at igangsætte proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud og tildele landene henstillinger i lyset af situ-

ationen med COVID-19 og den store usikkerhed om den økonomiske udvikling.

Videre proces og hjemmel

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske samar-

bejde i EU ventes drøftet på ECOFIN 18. juni. Anbefalingerne til landenes finans-

politik og Rådets udtalelser om landene stabilitets- og konvergensprogrammer ven-

tes godkendt i skriftlig procedure i løbet af juni.

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 2, og artikel

148, stk. 4. Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har

hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved

forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke med udkast til landeanbefa-

linger om finanspolitik og rådsudtalelser om EU-landenes konvergens- eller stabili-

tetsprogrammer samt dybdegående analyser om lande i risiko for at opleve ubalan-

cer. Som del af pakken offentliggjorde Kommissionen også en tilhørende horisontal

meddelelse om Kommissionens fokus i anbefalingerne og de dybdegående analyser

samt Kommissionens anvendelse af de finanspolitiske regler, herunder den gene-

relle undtagelsesklausul. Kommissionen offentliggjorde endvidere rapporter om

alle EU-landes efterlevelse af de finanspolitiske regler på nær Rumænien, der har en

henstilling om at nedbringe sit offentlige underskud. (Rumæniens sag behandles

separat i samlenotatet om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten).

Kommissionens udkast til anbefalinger om EU-landenes finanspolitik

For alle EU-lande på nær Rumænien (der har en henstilling) lægger Kommissionen

op til

tre finanspolitiske landeanbefalinger;

dels to enslydende anbefalinger til

alle lande og dels én anbefaling, der tager højde for det pågældende lands offentlige

gældsniveau.

Kommissionen lægger for alle EU-lande (på nær Rumænien) op til følgende ensly-

dende anbefalinger:

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 73 af 91

5. Når de økonomiske forhold tillader det, skal EU-landene føre finanspolitik

mhp. at sikre sunde offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på mellem-

lang sigt. Samtidig skal investeringerne styrkes mhp. at øge vækstpotentialet.

6. For at sikre en bæredygtig og inklusiv genopretning bør EU-landene være sær-

ligt opmærksomme på kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser

–

både på indtægts- og udgiftssiden. EU-landene skal prioritere bæredygtige og

vækstfremmende investeringer, herunder særligt investeringer der understøtter

den grønne og digitale omstilling. EU-landene skal endvidere prioritere finans-

politiske strukturreformer, der bidrager til at sikre finansiering til politiske prio-

riteringer og til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder ved at

styrke dækningsgraden, tilstrækkeligheden og holdbarheden af sundhedssyste-

merne samt sikre adgang til sociale sikkerhedsnet for alle.

Foruden de to enslydende anbefalinger lægger Kommissionen op til, at EU-lande,

som Kommissionen i denne sammenhæng vurderer til at have lav og moderat gæld

af Kommissionen (anbefalingen foreslås til lande, der i 2020 havde gæld op til ca.

90 pct. af BNP), modtager en anbefaling, der lægger vægt på følgende:

7. EU-landene (med lave og moderate offentlige gældsniveauer) anbefales at for-

sætte med at føre lempelig finanspolitik i 2022, herunder vha. genopretningsfa-

ciliteten, og samtidig fastholde investeringer, der finansieres nationalt.

Danmark, Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Sverige, Letland, Litauen,

Malta, Nederlandene, Polen, Slovakiet, Finland, Tyskland, Ungarn, Slovenien, Øst-

rig og Kroatien vurderes af Kommission at have lav eller moderat offentlig gæld,

og de modtager således et udkast til anbefaling med fokus på ovenstående indhold.

Der er mindre variationer i de enkelte landes anbefalinger, men Danmarks anbefa-

ling har ovenstående ordlyd.

Foruden de to enslydende anbefalinger lægger Kommissionen op til, at EU-lande,

som Kommissionen i denne sammenhæng vurderer til at have høj offentlig gæld

(anbefalingen foreslås til lande, der i 2020 havde en gæld over ca. 110 pct. af BNP),

modtager en anbefaling, der lægger vægt på følgende:

8. EU-landene (med høje offentlige gældsniveauer) anbefales at benytte genopret-

ningsfaciliteten til at finansiere investeringer, der understøtter genopretningen,

og samtidig føre sund finanspolitik. EU-landene anbefales at fastholde investe-

ringer, der finansieres nationalt, men samtidig begrænse væksten i nationalt fi-

nansierede løbende udgifter.

Belgien, Frankrig, Cypern, Spanien, Portugal, Italien og Grækenland vurderes af

Kommissionen at have høj offentlig gæld, og de modtager derfor et udkast til an-

befaling med fokus på ovenstående indhold. Der er dog mindre variationer i de

enkelte landes anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 74 af 91

Kommissionen lægger op til, at Rumænien tildeles en landeanbefaling, der afspejler

indholdet i Rådets henstilling til Rumænien om at nedbringe landets offentlige un-

derskud,

jf. separat punkt i samlenotatet om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionens udkast til rådsudtalelse om det danske konvergensprogram

Kommissionen lægger med sin pakke af anbefalinger og rådsudtaleser op til, at Rå-

det skal vedtage en udtalelse om det danske konvergensprogram, der bl.a. lægger

vægt på følgende:



Danmarks offentlige underskud var i 2020 på 1,1 pct. af BNP, mens den offent-

lige gæld steg til 42,2 pct. af BNP. Den primære saldo blev svækket med 5,1

pct.-point af BNP i 2020, hvilket bl.a. dækker over diskretionære finanspolitiske

tiltag mhp. at understøtte økonomien svarende til i alt 2,8 pct. af BNP og auto-

matiske stabilisatorer. Danmark har derudover gennemført en række tiltag mhp.

at sikre likviditet til virksomheder og husholdninger via. bl.a. udskudt skat og

garantier svarende til i alt 28 pct. af BNP.



Kommissionen offentliggjorde 20. maj en rapport om Danmarks offentlige fi-

nanser. I rapporten vurderes det overordnet set, at Danmark ikke vil opfylde

kriteriet om et offentligt underskud på maksimalt 3 pct. af BNP i 2021 ifølge

Danmarks konvergensprogram, mens Kommissionen i sin forårsprognose selv

skønner et dansk underskud på under 3 pct. af BNP i 2021.



De makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetfremskrivnin-

gerne i konvergensprogrammet vurderes at være forsigtige i 2021 og realistiske

i 2022. I konvergensprogrammet for 2021 skønnes en realvækst i BNP på 2,1

pct. i 2021 og 3,8 pct. i 2022. Til sammenligning skønner Kommissionen i sin

prognose af 12. maj 2021 en realvækst i Danmarks BNP på 2,9 pct. i 2021 og

3,5 pct. i 2022. Forskellene i skønnene i konvergensprogrammet og Kommissi-

onens prognose skyldes forskelle i antagelserne om udviklingen i pandeminen

og de relaterede restriktioner.



I konvergensprogrammet skønnes et faktisk offentligt underskud på 1,1 pct. af

BNP i 2020, som øges til 3,3 pct. af BNP i 2021, mens den offentlige gæld ventes

at falde fra 42,2 pct. af BNP i 2020 til 40,7 pct. af BNP i 2021. Konvergenspro-

grammet viser en ændring i den primære saldo i 2021 på -3,2 pct. af BNP sam-

menlignet med niveauet fra før krisen i 2019, hvilket bl.a. dækker over diskreti-

onære finanspolitiske tiltag på 1,2 pct. af BNP og automatiske stabilisatorer.

Kommissionens prognose af 12. maj skønner et lavere underskud end konver-

gensprogrammet på den primære saldo i 2021 som følge af mere optimistiske

bagvedliggende antagelser (i Kommissionens prognose skønnes et underskud

på 2,1 pct. af BNP i 2021).



Som reaktion på pandemien og den medfølgende økonomiske krise har Dan-

mark gennemført en række tiltag mhp. at øge kapaciteten i sundhedssystemet,

inddæmme pandemien og understøtte de sektorer og borgere, der har været

særligt udfordret af pandemien. Tiltagene har begrænset det økonomiske tilba-

geslag, hvilket på sigt også vil begrænse krisens effekt på offentlige underskud

og gæld. Finanspolitiske tiltag skal understøtte genopretningen uden at foregribe

den fremtidige finanspolitiske udvikling. Derfor skal tiltagene ikke medføre en

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 75 af 91



vedvarende byrde for de offentlige finanser. Hvis EU-landene gennemfører per-

manente tiltag, skal de finansieres, så effekten af tiltagene på de offentlige finan-

ser er neutral på mellemlang sigt. Tiltagene gennemført i Danmark i 2020 og

2021 har været på linje med Rådets landeanbefalinger fra 20. juli 2020. De dis-

kretionære finanspolitiske tiltag gennemført i 2020 og 2021 var midlertidige eller

blev modvirket af modgående tiltag.

I konvergensprogrammet antages investeringerne og reformerne finansieret af

genopretningsfaciliteten at udgøre 0,2 pct. af BNP i 2021, 0,2 pct. af BNP i

2022, 0,1 pct. af BNP i 2023, 0,1 pct. af BNP i 2024 og 0,03 pct. af BNP i 2025.

Kommissionen har inkluderet tilskuddene fra genopretningsfaciliteten i sine

skøn.

I konvergensprogrammet skønnes det faktiske offentlige underskud at falde til

0,9 pct. af BNP i 2022, herunder særligt som følge af en tilbagerulning af støt-

tetiltagene gennemført i 2020 og 2021. Den offentlige gæld skønnes at stige til

41,3 pct. af BNP i 2022. Disse skøn er i overensstemmelse med skønnene i

Kommissionens prognose fra 12. maj 2021 (i Kommissionens prognose skøn-

nes et faktisk underskud på 1,4 pct. af BNP i 2022 og en offentlig gæld på 38,8

pct. af BNP i 2022). Baseret på Kommissionens prognose, estimeres den sam-

lede finanspolitiske lempelse i Danmark i 2022 at udgøre 1,6 pct. af BNP. Bi-

dragene til lempelsen fra genopretningsfaciliteten ventes at forblive positive. De

nationalt finansierede investeringer vil have en neutral effekt, mens nationalt

finansierede primære løbende udgifter skønnes at have en negativ effekt.

Kvaliteten af budget- og udgiftstiltag er særligt vigtig. Finanspolitiske struktur-

reformer mhp. at forbedre sammensætningen af de nationale budgetter kan

styrke vækstpotentialet, øge råderummet og bidrage til den langsigtede finans-

politiske holdbarhed. Pandemien har øget behovet for reformer mhp. at sikre

mere efficiente og retfærdige skatte- og afgiftssystemer. Pandemien har samti-

digt øget behovet for at øge kvaliteten og niveauet af bærdygtige og vækstfrem-

mende investeringer, der fremme vækstpotentialet, økonomisk og social ro-

busthed samt den grønne og digitale omstilling. Genopretningsfaciliteten vil bi-

drage til at forbedre sammensætningen af de nationale offentlige finanser.

I konvergensprogrammet skønnes det faktiske offentlige underskud at falde fra

0,7 pct. af BNP i 2023 til 0,6 pct. af BNP i 2024 inden den faktiske saldo skønnes

i balance i 2025. Baseret på konvergensprogrammets skøn estimeres den over-

ordnede finanspolitiske lempelse er være på 0,2 pct. af BNP i hhv. 2023 og 2024.

Bidragene til lempelsen i 2023 og 2024 fra genopretningsfaciliteten ventes at

forblive positiv, men 0,1 pct.-point lavere end i 2022 målt som andel af BNP.

De nationalt finansierede investeringer skønnes at have negativ effekt, mens

nationalt finansierede primære løbende udgifter skønnes at have en neutral ef-

fekt. De gennemsnitlige potentielle årlige vækst over de kommende 10 år esti-

meres til 3,5 pct. Dette estimat tager dog ikke højde for reformer indeholdt i

Danmarks genopretningsplan, som kan fremme vækstpotentialet yderligere.

I konvergensprogrammet ventes den offentlige gæld at fælde fra 41,6 pct. af

BNP i 2023 til 41,3 pct. af BNP i 2024. Danmark vurderes til at have lave risici

relateret til den finanspolitiske holdbarhed.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 76 af 91

Kommissionens dybdegående analyser

Kommissionen bemærker i sin horisontale meddelelse, at der generelt er identifice-

ret de samme makroøkonomiske ubalancer som i 2020, men at der generelt er for-

øgede risici forbundet med ubalancerne. Kommissionen vurderer, at implemente-

ringen af genopretningsfaciliteten vil kunne bidrage til at reducere de makroøkono-

miske ubalancer.

I de 12 dybdegående analyser når Kommissionen frem til, at

12 lande oplever

makroøkonomiske ubalancer,

hvoraf tre lande vurderes at have alvorlige ubalan-

cer, jf.

tabel 1.

Det er de samme tre lande, som blev vurderes til at have alvorlige

makroøkonomiske ubalancer ifm. med samarbejdet om makroøkonomiske ubalan-

cer i 2020.

Kommissionen vurderer, at COVID-19-pandemien ikke har skabt nye ubalancer,

men har medført øgede risici forbundet med eksisterende ubalancer, herunder ift.

offentlig og privat gæld, der er steget betragteligt. Gældsstigningerne skyldes bl.a.

finansiering af støttetiltag under COVID-19. Kommissionen nævner desuden, at

andelen af misligholdte lån kan stige, når støttetiltagene udfases.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 77 af 91

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2021

Kategorisering

Lande

Cypern

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Højt niveau af

misligholdte lån. Stort betalingsbalanceunderskud.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og

vækstpotentialet. Udfordret banksektor og højt niveau af

misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav potentiel

vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav produk-

tivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel mislig-

holdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Overvurde-

rede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i den private og offentlige

sektor.

Stort betalingsbalanceunderskud som et resultat af lempelig

finanspolitik.

Beskrivelse af ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Kilde: Anneks 1 i Kommissionens meddelelse om økonomisk samarbejde 2021, KOM(2021)500,

Den generelle undtagelsesklausul

Kommissionen vurderer i sin pakke af 2. juni 2021 på basis af Kommissionens for-

årsprognose af 12. maj 2021,

at betingelserne er opfyldt for, at den generelle

undtagelsesklausul også er aktiv i 2022.

Kommissionen oplyser, at der er tale

om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. inddrager, at BNP-niveauet i EU

ventes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet i euro-

området i 2019 først nås i 1. kvartal 2022. Kommissionen peger også på, at

betin-

gelserne for at deaktivere klausulen i 2023 ventes opfyldt på baggrund af for-

årsprognosen,

dog uden at Kommissionen konkluderer endeligt på dette.

Den konkrete virkning af undtagelsesklausulen afhænger fortsat af Kommissionens

implementering, herunder eventuelle udspil til egentlige formelle beslutninger i Rå-

det om gennemførelse af de fælles finanspolitiske rammer og regler.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 78 af 91

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne

i form af tildeling af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af

BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle

budgetforbedringer.

Kommissionens rapport vedr. EU-landenes offentlige finanser

Kommissionen har 2. juni 2021 offentliggjort en rapport om de offentlige finanser

i 2020 og 2021 i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for alle EU-lande

undtagen Rumænien.

Ift.

underskudskriteriet,

oplyser Kommissionen, at alle lande har et underskud,

der overstiger 3 pct. af BNP i 2020 og/eller 2021. For Danmarks vedkommende er

underskuddet under 3 pct. af BNP i 2020 (både Danmarks konvergensprogram og

Kommissionens forårsprognose opgør underskuddet i 2020 til 1,1, pct. af BNP). I

2021 er det danske underskud opgjort til 3,3 pct. af BNP i Danmark konvergens-

program, mens Kommissionen forårsprognose skønner et underskud på 2,1 pct. af

BNP.

Kommissionens helhedsvurdering peger på, at overskridelserne af 3 pct.-grænsen i

Danmark, Sverige og Bulgarien er både

exceptionelle, små

midlertidige.

I det lys vur-

derer Kommissionen, at underskudskriteriet er overholdt i Danmark, Sverige og

Bulgarien. For de øvrige 23 lande i rapporten (alle andre EU-lande undtagen Ru-

mænien), finder Kommissionen derimod i sin helhedsvurdering, at underskudskri-

teriet

ikke

er overholdt.

Ift.

gældskriteriet,

oplyser Kommissionen, at Belgien, Tyskland, Grækenland, Spa-

nien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slo-

vakiet og Finland havde gæld på over 60 pct. af BNP i slutningen af 2020. Kom-

missionens helhedsvurdering peger på, at Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien,

Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien og Finland

ikke overholder gældskriteriet, fordi deres gæld ikke reduceres tilstrækkeligt hurtigt.

Omvendt overholder Slovakiet gældskriteriet, idet de ventes at bringe gælden under

60 pct. af BNP i 2021.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør

træffes beslutninger om at tildele henstillinger

og placere lande i proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud. Det skal ses i lyset af: 1) fortsat stor usik-

kerhed, 2) det aftalte finanspolitiske modsvar under COVID-19-krisen i EU og 3)

Rådets landespecifikke anbefalinger af 20. juli 2020.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 79 af 91

Figur 1

Faktisk saldo i EU-landene

Pct. af BNP

Danmark

Danmark(KP)

Sverige

Bulgarien

Luxembourg

Tyskland

Nederlandene

Letland

Estland

Irland

Finland

Cypern

Portugal

Tjekkiet

Slovakiet

Polen

Euroområdet

Kroatien

Litauen

Ungarn

Slovenien

Østrig

Frankrig

Rumænien

Belgien

Italien

Grækenland

Malta

Spanien

-2

-4

-6

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-8

-10

-12

-14

2020

2021

2022

3 pct.-grænse

Anm.: Danmark(KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2021. Øvrige tal stammer fra

Kommissionens forårsprognose 2021.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, april 2021, og Kommissionens forårsprognose, maj 2021.

Figur 2

Bruttogæld i EU-lande med gæld under 60 pct. af

BNP i 2019

Pct. af BNP

Figur 3

Bruttogæld i EU-lande med gæld over 60 pct.

af BNP i 2019

Pct. af BNP

250

200

Pct. af BNP

250

200

150

100

150

100

2019

2020

2021

2022

60 pct.-grænse

2019

2020

2021

2022

60 pct.-grænse

Anm.: Danmark(KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2021. Øvrige tal stammer fra

Kommissionens forårsprognose 2021.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, april 2021, og Kommissionens forårsprognose, maj 2021.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 80 af 91

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om finanspo-

litik ventes ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har foreløbigt været støtte til en finanspolitisk strategi med midlertidige og mål-

rettede finanspolitiske lempelser i lyset af krisen, og landene ventes generelt at støtte

Kommissionens konkrete landeanbefalinger om finanspolitik, der generelt lægger

op til fortsat finanspolitisk understøttelse af de europæiske økonomier samt fokus

på at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt.

EU-landene ventes samtidig at notere sig Kommissionens vurdering af, at betingel-

serne for, at den generelle undtagelsesklausul er aktiv i 2022, vil være opfyldt.

EU-landene ventes at notere sig Kommissionens rapporter om landenes finanspo-

litik og de dybdegående analyser. EU-landene ventes generelt tilfredse med, at ingen

lande (på nær Rumænien) tildeles EDP-henstillinger på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte landeanbefalinger om finanspolitik og rådsudtalelser

på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om det

danske konvergensprogram samt udkast til anbefalinger til Danmark, der generelt

vurderes at være på linje med regeringens prioriteter.

Regeringen noterer sig Kommissionens horisontale meddelelse om bl.a. den videre

implementering af EU’s finanspolitiske regler, herunder Kommissionens anven-

delse af den generelle undtagelsesklausul.

Regeringen noterer sig Kommissionens rapport om EU-landenes efterlevelse af de

finanspolitiske regler og beslutning om ikke at foreslå EDP-henstillinger til EU-

landene.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 81 af 91

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører målrettede og midlertidige

tiltag afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske situation. Samtidig bør

landene

–

i takt med at økonomierne kommer tilbage på sporet

–

gradvist rette mere

fokus på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, så det finanspolitiske råde-

rum i landene genopbygges over tid for at være forberedt på nye kriser.

Regeringen noterer sig Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomi-

ske ubalancer og støtter generelt konklusionerne heri. Regeringen støtter generelt

en effektiv implementering af makroubalanceproceduren mhp. at EU-lande med

ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag

i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 18. november 2020 med udpegning af 12 lande

til dybdegående analyser i 2021, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for ECOFIN 1. december 2020.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den såkaldte

generelle undtagelsesklausul

ifm. det uformelle videomøde i ECOFIN

23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den fortsatte brug af klausulen i

2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm. punktet ”Evalue-

ring af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en genopretningskontekst”

forud for ECOFIN 6. oktober 2020. Kommissionens meddelelse om finanspolitik

i lyset af COVID-19-krisen af 3. marts 2021 blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 82 af 91

Dagsordenspunkt 9: Aldringsrapporten for 2021

1. Resume

ECOFIN ventes 18. juni at drøfte aldringsrapporten for 2021 samt vedtage rådskonklusioner

vedr. rapporten og dens fremskrivninger og vurderinger af de aldringsrelaterede udgifter.

Aldringsrapporten viser, at de samlede aldringsrelaterede offentlige udgifters andel af BNP i EU

som helhed ventes at stige med 1,9 pct.-point fra 2019 til 2070, hvor de skønnes at udgøre 25,9

pct. af BNP. Størstedelen af udviklingen kan tilskrives øgede udgifter til sundheds- og ældrepleje.

Der er dog store variationer landene imellem.

Rådskonklusionerne ventes at fremhæve hovedbudskaberne fra aldringsrapporten og lægge vægt på

behovet for fortsatte reformer mhp. at imødegå de ventede aldringsrelaterede offentlige udgiftsstig-

ninger og styrke den finanspolitiske holdbarhed.

Man kan fra dansk side tilslutte sig rapporten og støtte rådskonklusionerne med det ventede ho-

vedindhold.

2. Baggrund

Den økonomisk-politiske komite (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en op-

dateret rapport om budgetmæssige udfordringer relateret til den aldrende befolk-

ning,

aldringsrapporten for 2021,

på baggrund af Eurostats opdaterede befolknings-

fremskrivning fra 2020 samt et sæt af fælles fremskrivningsmetoder og antagelser.

Aldringsrapporten blev senest udgivet i 2018.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 18. juni 2021 at drøfte og endossere aldringsrapporten for 2021

samt vedtage rådskonklusioner vedr. rapporten og dens fremskrivninger af aldrings-

relaterede offentlige udgifter.

Aldringsrapporten for 2021

Aldringsrapporten indeholder en fremskrivning af alle 27 EU-landes aldringsrelate-

rede offentlige udgifter

–

opdelt på fire hovedområder (pensioner, sundhed, ældre-

pleje og uddannelse)

–

frem til 2070.

Rapportens fremskrivninger peger på, at de samlede aldringsrelaterede offentlige

udgifters andel af BNP i EU som helhed stiger med 1,9 pct.-point fra 2019 til 2070

(hvor de ventes at udgøre 25,9 pct. af BNP). Det afspejler især en stigning i udgif-

terne til sundhed og ældrepleje på hhv. 1,1 pct.-point og 0,9 pct.-point. Offentlige

pensioner skønnes derimod kun at vokse med 0,1 pct.-point som andel af BNP

frem mod 2070, trods en stigning på 1,1 pct.-point i perioden frem til 2045. Udvik-

lingen varierer dog væsentligt mellem landene afhængigt af deres fremskridt med

pensionsreformer. Udgifter til uddannelse i EU som helhed skønnes at falde med

0,2 pct.-point som andel af BNP i perioden.

Ifølge rapporten skønnes de samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP at

falde frem mod 2070 i otte EU-lande: Grækenland, Estland, Portugal, Frankrig,

Letland, Spanien, Kroatien, Italien, Litauen og Spanien. I alle disse lande skønnes

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 83 af 91

pensionsomkostningernes andel af BNP desuden at falde (med over 3 pct.-point i

Grækenland og Portugal). De aldersrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at

stige moderat i fem lande: Danmark, Litauen, Cypern, Bulgarien og Sverige. Der

skønnes større stigninger (mere end 3 pct.-point) i de aldersrelaterede udgifters an-

del af BNP i de øvrige 14 EU-lande: Tyskland, Finland, Østrig, Polen, Nederlan-

dene, Belgien, Tjekkiet, Irland, Rumænien, Ungarn, Malta, Slovenien, Luxembourg

og Slovakiet.

De samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at stige 0,4 pct.-point

mere i perioden fra 2019 til 2070 end i rapporten fra 2018. Det skyldes især, at en

større andel af befolkningen skønnes at være ældre, samt at en række lande har

udskudt eller tilbagerullet tidligere pensionstiltag, hvilket skønnes at øge pensions-

udgifterne.

For Danmark skønnes en

stigning

i de samlede aldringsrelaterede offentlige udgifters

andel af BNP på i alt 1,5 pct.-point i perioden (fra 25,4 til 26,9 pct. af BNP). Stig-

ningen i Danmarks samlede aldringsrelaterede udgifter er således lidt lavere end den

gennemsnitlige stigning i EU i perioden, mens niveauet er lidt højere i Danmark.

Udviklingen i Danmark afspejler, at udgifter til sundhed og ældrepleje skønnes at

stige

med 4,3 pct.-point som andel af BNP, mens udgifter til pensioner og uddan-

nelse skønnes at

falde

over perioden (med hhv. 2,0 og 0,8 pct.-point som andel af

BNP), hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at pensionsalderen er levetidsindekseret. Ift.

aldringsrapporten fra 2018 er væksten i de aldringsrelaterede udgifter frem mod

2070 opjusteret med ca. 0,3 pct.-point. Det skyldes primært en teknisk justering i

opgørelsen af udgifter til ældrepleje.

Fremskrivningen bygger på en række antagelser vedrørende den demografiske og

makroøkonomiske udvikling. I rapporten antages, at den potentielle realvækst i

BNP forbliver forholdsvis stabil over fremskrivningsperioden, men lavere end tid-

ligere årtier. Den gennemsnitlige potentielle årlige realvækst forventes at være 1,2

pct. frem til 2030 for derefter at stige til 1,3 pct. i perioden 2030-2040 og 1,4 pct.

fra 2040 til 2070. Væksten skønnes at stige over perioden som følge af en antagelse

om øget arbejdsproduktivitetsvækst. Over fremskrivningsperioden som helhed

(2019-2070) ligger den ventede gennemsnitlige potentielle årlige realvækst i BNP i

EU på 1,3 pct. (mod 1,7 pct. i perioden 1996-2019).

I rapporten beskrives en række alternative scenarier, hvor der er ændret på centrale

bagvedliggende antagelser i fremskrivningerne, herunder bl.a. et scenarie hvor for-

ventningerne til væksten i totalfaktorproduktiviteten nedjusteres, hvilket medfører

lavere forventet realvækst i BNP og dermed større stigninger i aldringsudgifterne

som andel af BNP. Derudover medtager rapporten to scenarier med alternative an-

tagelser om udviklingen i COVID-19-pandemien og dens påvirkning på den demo-

grafiske og økonomiske udvikling. De alternative scenarier for pandemien viser

bl.a., at aldringsomkostningernes andel af BNP vil stige, hvis COVID-19-krisen

medfører negative strukturelle ændringer af de europæiske økonomier.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 84 af 91

Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten 2021

ECOFIN ventes på baggrund af aldringsrapporten 2021 at vedtage rådskonklusio-

ner med følgende hovedindhold:



Rådet understreger, at de aldrende befolkninger i EU medfører væsentlige

udfordringer ift. finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, særligt i lyset af

den øgede offentlige gæld sfa. COVID-19-krisen. Den offentlige gæld i EU

ventes generelt at forblive høj et stykke tid, omend der er stor usikkerhed

om den økonomiske situation. Rådet understreger, at det er særdeles vigtigt,

at finanspolitikkerne tager højde for risici relateret til finanspolitisk holdbar-

hed samt genopretningen. Rådet er enig i, at indtil sundhedskrisen er over-

stået, og genopretningen har fået tilstrækkeligt fat, er det nødvendigt at un-

derstøtte økonomien med finanspolitikken på passende vis. Rettidige, mid-

lertidige og målrettede tiltag mhp. at understøtte den økonomiske aktivitet

og reducere krisens langsigtede økonomiske konsekvenser er vigtige for den

langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og en for tidlig tilbagerulning af den

finanspolitiske støtte skal undgås. Rådet bekræfter vigtigheden af ambitiøse

reformer og produktive investeringer mhp. at fremme vækstpotentialet og

fuldt ud udnytte mulighederne fra genopretningsfaciliteten og de øvrige

genopretningstiltag i EU.



Rådet endosserer aldringsrapporten for 2021 og prognoserne for EU-lan-

dene og noterer, at prognoserne i rapporten dækker aldringsrelaterede of-

fentlige udgifter (pension, sundhed og ældrepleje og uddannelse).



Rådet fremhæver hovedkonklusionerne fra aldringsrapporten for 2021:

1. Andelen af ældre ift. personer i den erhvervsaktive alder i EU skønnes at

stige på lang sigt. Mens der i dag er tre personer i den erhvervsaktive alder

for hver person over 65 år, vil der i 2070 være mindre end to. Den fort-

satte forøgelse af levetiden vil bidrage til aldringen af befolkningen. Fertili-

tetsraten vil samtidig fortsat ligge under det niveau, der isoleret set vil op-

retholde befolkningstallet. Aldringen af befolkningen og den lave fertili-

tetsrate skønnes ikke opvejet af immigration til EU.

2. Det forventede fald i andelen af personer i den erhvervsaktive alder vil

hæmme væksten på lang sigt, og arbejdsproduktiviteten alene vil skulle

drive væksten. Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i EU ventes over-

ordnet stabil på 1,3 pct. på langt sigt under antagelse af en væsentlig stig-

ning i totalfaktorproduktiviteten. Under mere pessimistiske antagelser om

væksten i totalfaktorproduktiviteten skønnes den gennemsnitlige årlige

vækst at være 1,1 pct. Der er væsentlige forskelle i vækstpotentialet på

tværs af EU-landene.

3. De samlede aldringsrelaterede udgifters

andel af EU’s BNP skønnes

stige med 1,9 pct.-point mellem 2019 og 2070 og dermed nå 25,9 pct. af

BNP i 2070, omend der er store forskelle landene imellem. I et scenarie

med lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten ventes udgifternes andel af

BNP at stige med 2,4 pct.-point i perioden og dermed beløbe sig til 26,4

pct. af BNP i 2070. Medtages ikke-demografiske udgifter (fx udgifter til ny

medicin og teknologi) samt andre udgifter til sundheds- og ældreplejen

skønnes en stigning i udgifternes andel af BNP på op mod 4,9 procentpo-

int. I euroområdet skønnes de samlede aldringsrelaterede udgifter at stige

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 85 af 91

med 1,7 procentpoint i basisscenariet, mens udgifternes skønnes at stige

med 2,2 procentpoint i scenariet med lavere vækst i totalfaktorproduktivi-

teten og med 4,4 procentpoint i scenariet med ikke-demografiske udgifter.

4. De offentlige udgifter til pension forventes at stige med 1,1 pct.-point af

BNP i perioden frem til 2045 og efterfølgende at falde frem mod 2070 til

ca. samme niveau som i 2019 (11,6 pct. af BNP i EU). De skønnede pen-

sionsudgifters andel af BNP er dog højere under mindre positive makro-

økonomiske og demografiske antagelser. Fx vil der være tale om en stig-

ning på 1,3 procentpoint frem mod 2045, og de samlede udgifter vil ud-

gøre 12,2 pct. af BNP i 2070, i et scenarie med lavere vækst i totalfaktor-

produktiviteten. Også i dette scenarie er der signifikante forskelle landene

imellem, herunder som følge af forskelle i den demografiske udvikling,

pensionssystemerne og reformgennemførelsen.

5. De offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje ventes at stige med 2 pct.-

point af BNP i basisscenariet og udgøre 10,3 pct. af BNP i 2070, hvilket

primært tilskrives befolkningsudviklingen. Medtages ikke-demografiske

udgifter samt andre udgifter til sundheds- og ældreplejen skønnes en stig-

ning i udgifternes andel af BNP på op mod 4,9 procentpoint fra 2019 til

2070.

6. Den ekstraordinære usikkerhed om BNP-væksten sfa. COVID-19-krisen

er forsøgt reflekteret i to supplerende scenarier. Det første antager en

langsommere genopretning i fremskrivningsperiodens første år, mens det

andet antager en permanent lavere BNP-vækst som følge af en negativ

strukturel effekt af krisen, herunder især på arbejdsstyrken.



Rådet bekræfter, at håndteringen af udfordringerne, der fremhæves i ald-

ringsrapporten, vil kræve, at EU-landene adresserer deres landespecifikke

udfordringer. Rådet opfordrer til, at EU-landene adresserer de økonomiske

og budgetmæssige konsekvenser af aldringen ved at øge beskæftigelsen og

produktiviteten, herunder bl.a. ved at reducere kønsforskelle på arbejdsmar-

kedet og reformere pensionssystemerne samt sundheds- og plejesektoren.

Rådet opfordrer EU-landene til at implementere landespecifikke anbefalin-

ger under det europæiske semester vedr. de offentlige finansers holdbarhed,

herunder også i relation til genopretningsfaciliteten.

Rådet bifalder, at der inden for de sidste 10 år er gennemført pensionsrefor-

mer i mange lande, der styrker de offentlige finanser og øger tilbagetræk-

ningsalderen. Rådet understreget behovet for, at pensionssystemerne både

er tilstrækkelige og holdbare. Rådet noterer, at reformerne i flere lande ikke

står mål med behovet for at dæmpe stigningen i offentlige pensionsudgifter,

og at reformer i visse tilfælde er blevet rullet tilbage. Rådet noterer, at risici-

ene for tilbagerulning af reformer kan modgås ved at sikre nationalt ejerskab

til de konkrete reformer. Rådet understreger, at EU-landene fortsat skal

gennemføre tiltag mhp. at øge den effektive pensionsalder, fremme incita-

menter for ældre til at blive på arbejdsmarkedet samt i højere grad at koble

pensionsalderen til den forventede levetid. Samtidig skal tilbagerulning af al-

lerede gennemførte tiltag undgås.



Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 86 af 91



Rådet genbekræfter, at der bør sikres både finanspolitisk holdbarhed og ad-

gang til sundheds- og ældrepleje af høj kvalitet for alle ved at forbedre effek-

tiviteten af sundheds- og ældreplejen. I den forbindelse fremhæver Rådet, at

investeringer i forebyggelse og primær pleje er afgørende for at styrke sund-

hedssystemerne. Rådet understreger, at COVID-19-krisen har tydeliggjort

vigtigheden af reformer og investeringer i sundhedssektoren, herunder med

henblik på at øge krisehåndteringskapaciteten og forbedre kriseberedskaber.

Rådet opfordrer Kommissionen til at tage højde for resultaterne i aldrings-

rapporten i analyser og overvågning under det europæiske semester og ge-

nerelt tage højde for udfordringerne identificeret i rapporten i koordinerin-

gen af den økonomiske politik.

Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre den regelmæssige vurde-

ring af holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene frem mod be-

gyndelsen af 2022 ved hjælp af aldringsrapportens resultater og fremskriv-

ninger.

Rådet understreger vigtigheden af en transparent og aktiv informationsud-

veksling mellem Eurostat og de nationale statistiske institutioner. Rådet op-

fordrer Eurostat til generelt at prioritere befolkningsfremskrivningerne højt

og fortsat forbedre afrapporteringen til den økonomisk-politiske komité.

(EPC). Rådet opfordrer Kommissionen og den økonomisk-politiske komite

til at forberede den næste aldringsrapport i 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Rapporten er en del af det økonomiske samarbejde i EU, der skal fremme reformer

med positive effekter på vækst og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, herunder

gennem lavere udgiftsstigninger relateret til aldringen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tilslutte sig aldringsrapporten 2021 og vedtage rådskonklusi-

onerne med det ventede hovedindhold.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 87 af 91

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig aldringsrapporten 2021 og støtte rådskonklusionerne

med det ventede hovedindhold. Regeringen lægger generelt vægt på, at der sikres

holdbare offentlige finanser som grundlag for en sund økonomisk udvikling i de

enkelte lande og i EU som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Aldringsrapporten fra

2018 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 25. maj 2018.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 88 af 91

Dagsordenspunkt 10:

Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10.

juli 2021

1. Resume

ECOFIN skal drøfte en fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbank-

chefer 7.-10. juli 2021. Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet,

men EU-holdningerne til disse møder ventes generelt at afspejle de fælles EU-holdninger til de

seneste internationale møder, herunder G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 7. april

2021.

2. Baggrund

Italien overtog 1. december 2020 det roterende formandskab for G20 fra Saudi-

Arabien. Der afholdes G20-topmøde for stats- og regeringschefer 30.-31. oktober

2021 i Rom, Italien. De økonomiske og finansielle emner vil løbende blive forberedt

under G20-møderne for finansministre og centralbankschefer, hvor næste møde

afholdes 7.-10. juli 2021.

Senest blev der afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 7. april

2021. På mødet lagde EU blandt andet vægt på følgende:



Genopretningen efter COVID-19 pandemien ventes at tage til i anden halvdel

af 2021 som følge af lempelige økonomisk-politiske tiltag og udrulningen af

vacciner. Genopretningen ventes dog at være ulige på tværs af lande og sektorer,

og den vil være afhængig af tilgængeligheden af effektive vacciner.



EU ser fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og

midlertidig, og som løbende justeres i lyset af pandemiens udvikling og tilpasses

de enkelte landes situationer. Det er vigtigt, at støttetiltagene ikke trækkes tilbage

for tidligt. Når genopretningen er godt på sporet, bør fokus øges på tiltag, der

styrker holdbarheden af de offentlige finanser, samtidig med at investeringsni-

veauet understøttes, og sammensætningen af de offentlige finanser forbedres.



EU ser frem til en status og kommende opdateringer af G20's COVID-19-

handlingsplan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og

sundhedsmæssige tiltag under COVID-19-pandemien. Opdateringen bør spe-

cielt fokusere på passende økonomisk-politiske tiltag, der fremmer en stærk,

bæredygtig og retfærdig genopretning, der bl.a. udnytter de grønne og digitale

muligheder.



Håndteringen af klimaforandringerne bør være centralt placeret på G20-dags-

ordenen. Klimaforandringerne er forbundet med store økonomiske konsekven-

ser og kræver derfor en globalt koordineret indsats.



EU støtter, at bæredygtig finansiering igen er en del af G20's diskussioner og

støtter det videre arbejde med at analysere klimarisici i relation til det finansielle

system. EU ser også frem til evalueringer vedr. de foreløbige erfaringer med den

økonomiske håndtering af COVID-19, grænseoverskridende betalinger og mu-

ligheden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene finder, at

ingen såkaldte

globale "stablecoins"

(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes til vær-

dien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af centralbanker og med potentiale

for global udbredelse) bør benyttes, før alle lovgivningsmæssige og tilsynsmæs-

sige krav for disse er tilstrækkeligt behandlet.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 89 af 91



EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.

beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås

en global konsensusløsning senest medio 2021. EU støtter det italienske G20-

formandskabs prioriteter om at fremme implementering af BEPS-anbefalin-

gerne (Base

Erosion and Profit Shifting),

som bekæmper udhuling af selskabsskat-

tebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande. EU støtter også G20-

formandskabets prioriteter vedr. at sikre robuste skattesystemer og skattegen-

nemsigtighed samt fortsat at støtte udviklingslande i arbejdet med at styrke deres

nationale skattesystemer.



EU støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Parisklub

gælds-

henstandsinitiativ (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI),

der skal lette gældsbe-

talingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien. EU er åbne

for at forlænge DSSI frem til slutningen af 2021 under særlige betingelser, her-

under betinget af en detaljeret vurdering af IMF og Verdensbanken.



EU-landene opfordrer til, at G20/Parisklub-aftalen om en fælles ramme for be-

handling af uholdbare gældsudfordringer

implementeres hurtigt. EU er åben

for at se nærmere på, om den fælles ramme skal udvides for mellemindkomst-

lande med gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til gælds-

lettelser bør prioriteres til lavindkomstlande. EU er også åben for at drøfte øv-

rige muligheder for at håndtere lavindkomstlandes finansieringsudfordringer,

hvis der er behov.



EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer. Internationale finansielle institutioner som IMF skal fortsat undersøge

nye værktøjer, der kan bistå lande, i takt med at krisen udvikler sig. EU er her

villig til at støtte en ny generel tildeling af

IMF’s reserveaktiv

SDR

på basis af

IMF's vedtægter og et detaljeret IMF-forslag, der dokumenterer behov og ef-

fekter (en ny generel SDR-tildeling vil indebære, at IMF skaber nye SDR til alle

centralbanker i IMF-landene, hvorefter lavindkomstlande kan veksle de nye

SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier).

Skriftlig kommuniké fra G20-møde 7.- april 2021

Det italienske G20-formandskab har efter mødet 7. april 2021 offentliggjort et kom-

muniké, som angiver, at G20 nåede til enighed om bl.a. følgende:



De globale økonomiske udsigter er fortsat usikre, men forbedrede i lyset af

særligt vaccineudrulning og fortsatte støttetiltag.

G20 vil gøre brug af alle tilgængelige tiltag, så længe det er nødvendigt, for

at understøtte genopretningen

–

herunder ved at understøtte beskæftigel-

sen, bekæmpe den stigende ulighed og styrke den finansielle stabilitet

–

samtidig med, at der sikres finanspolitisk holdbarhed.

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene, og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF. SDR er værdisat ud fra en samling (”kurv”)

af de store valutaer, dvs. amerikanske dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske ren-minbi.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 90 af 91



G20 er enige om en sidste forlængelse af det fælles G20-Parisklub gælds-

henstandsinitiativ (DSSI), der giver lavindkomstlande mulighed for at su-

spendere gældbetalingsbyrden til udgangen af 2021. G20 tilskynder til, at

både offentlige og private kreditorer deltager i DSSI.

G20 vil fortsætte samarbejdet om et globalt fair, bæredygtigt og moderne

internationalt skattesystem mhp. at opnå en global konsensusløsning medio

2021. Man anerkender hidtidige fremskridt i OECD og opfordrer til, at ude-

ståender håndteres mhp. at opnå en aftale inden for den fastsatte frist.

G20 opfordrer IMF til at fremlægge et detaljeret forslag til en ny generel

tildeling af såkaldte SDR på ca. 650 mio. USD mhp. at øge den globale

likviditet og understøtte genopretningen. Man opfordrer også IMF til at un-

dersøge eventuelle muligheder for, at lande frivilligt kan omfordele deres

SDR til sårbare lande.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-10. juli

2021. ECOFIN ventes at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC)

mandat til at færdiggøre EU’s position

i forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer

ift. G20-møderne. Holdningerne ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 7. april 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang, det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-

10. juli 2021 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer.

Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/6-21

Side 91 af 91

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-10. juli i forlængelse

af hidtidige EU-prioriteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om G20-mødet 7.-10. juli 2021 er ikke tidligere forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.