Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3805 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2021-867

Den 4. juni 2021

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. juni 2021

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.

–

25. juni 2021 (udkast til konklusioner) .............2

2. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ...............................................................4

3. Konferencen om Europas fremtid ................................................................................................6

4. Retsstatsprincippet i Polen /TEU art. 7, stk. 1. ...........................................................................8

5. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/TEU art. 7, stk. 1. ............................................... 11

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.

–

25. juni 2021 (udkast til konklusioner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd den 24. - 25. juni 2021 at blive drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og

dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det

Europæiske Råd den 24. -25. juni vil være en drøftelse af COVID-19-situationen, økonomisk genopretning og

migration. Derudover forventes en drøftelse af eksterne relationer med fokus på EU’s relation til

Tyrkiet og

Rusland.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 24. - 25. juni 2021. I henhold til

forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige

anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 forventes udkastet til konklusioner for

mødet i Det Europæiske Råd den 24. - 25. juni 2021 at blive drøftet. Udkastet til konklusioner

foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende

tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 24. -25. juni vil være en

drøftelse af COVID-19-situationen, økonomisk genopretning og migration. Derudover

forventes en drøftelse af eksterne relationer med

fokus på EU’s relation til

Tyrkiet og Rusland.

COVID-19-koordination er fortsat et fast punkt på Det Europæiske Råds dagsorden og blev

senest drøftet på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 24.

–

25. maj. På Det

Europæiske Råd den 24.

–

25. juni forventes på nuværende tidspunkt en status på den generelle

COVID-19-håndtering, herunder vaccineproduktion og vaccineudrulning samt status på den

epidemiologiske situation i medlemslandene. Kommissionen forventes forud for mødet at

fremlægge en rapport om de erfaringer, der hidtil er gjort med COVID-19-pandemien i

opfølgning på den ekstraordinære videokonference for medlemmerne af det Europæiske Råd,

den 25.-26. februar i år. Der forventes endvidere en drøftelse af indsatsen med vaccinediplomati

og forventninger til udrulning af europæiske donationer.

Under drøftelsen af den økonomiske genopretning forventes fokus på status for

implementeringen af genopretningsinstrumentet Next Generation EU, herunder også status på

EU-landenes genopretningsplaner. Som led i det europæiske semester forventes Det Europæiske

Råd også at tage de årlige økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed til

efterretning.

Under drøftelsen af migration forventes en status på situationen langs migrationsruterne.

EU’s relation til Tyrkiet

og situationen i det østlige Middelhavsområde blev senest drøftet på

videokonferencen for medlemmer af Det Europæiske Råd den 25. marts 2021, hvor man bl.a.

var enige om, at EU

–

under forudsætning af bl.a. fortsat nedtrapning i det østlige Middelhav og

konstruktivt samarbejde fra tyrkisk side

–

ville være rede til indgå i dialog med Tyrkiet omkring

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

en styrkelse af samarbejdet og tage yderligere beslutninger på Det Europæiske Råd i juni. Der

forventes på den baggrund en bred drøftelse af status for relationen mellem EU og Tyrkiet med

fokus på både spørgsmålet om nedtrapning i det østlige Middelhav, migration,

menneskerettigheder m.v. samt på dette grundlag endvidere en drøftelse af evt. beslutninger fra

EU’s side via-à-vis

Tyrkiet.

EU’s relation til Rusland

blev senest drøftet på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd

den 24. - 25. maj 2021. Her bad Det Europæiske Råd Kommissionen og den fælles

Udenrigstjeneste

om at udarbejde en rapport om EU’s relation til Rusland med henblik på at

forelægge relevante policy optioner som grundlag for den videre drøftelse på Det Europæiske

Råd i juni.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 24.

–

25. juni 2021 ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det

Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,

der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når

der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som

finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske

synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

2. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

8771/21

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. juni forventes en bred drøftelse om status for

EU’s udvidelse

med

fokus på det vestlige Balkan.

2. Baggrund

På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020 blev der opnået enighed om

indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Rådskonklusionerne

udtrykte i den forbindelse opbakning til Kommissionens meddelelse om en ny metode for

udvidelsesforhandlinger med det vestlige Balkan. Rådskonklusionerne beskrev endvidere en

række krav, som de to kandidatlande hver især skal leve op til, inden optagelsesforhandlingerne

kan påbegyndes. Det gælder ikke mindst ift. Albanien.

Kommissionen har i en meddelelse den 12. maj 2021 fremlagt sin vurdering af Albaniens

fremskridt i EU-integrationsprocessen. Kommissionen vurderer, at Albanien i tilstrækkelig grad

har leveret på de betingelser, der blev fastlagt i rådskonklusionerne i marts 2020.

Før de første regeringskonferencer, der markerer den formelle start på

optagelsesforhandlingerne, kan afholdes, skal Rådet nå til enighed om de forhandlingsrammer,

der skal strukturere optagelsesforhandlingerne. Sagen er imidlertid strandet på grund af et

medlemslands veto mod forhandlingsrammen for Nordmakedonien. Selvom vetoet ikke

vedrører forhandlingsrammen for Albanien, kan den heller ikke godkendes, da en række lande

ikke har ønsket at opsplitte vedtagelsen af forhandlingsrammerne for de to lande.

Der planlægges afholdt regeringskonferencer med kandidatlandene Montenegro og Serbien

samme dag som rådsmødet. Begge lande forhandler pt. om optagelse i EU, og de har begge

erklæret, at de ønsker at forhandle videre under den nye metode for udvidelsen, som blev indført

i marts 2020. Der er fundet en model for, hvorledes de to landes eksisterende

forhandlingsrammer kan tilpasses den nye metode. Denne model vil blive formelt bekræftet på

de nævnte regeringskonferencer.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at give medlemsstaterne en mulighed for bredt at drøfte EU’s

udvidelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel drøftelse på rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om de udkast til forhandlingsrammer med Albanien og Nordmakedonien,

der blev forhandlet sidste år, men som ikke kunne vedtages grundet vetoet fra en enkelt

medlemsstat. Regeringen tager Kommissionens meddelelse om, at Albanien har opfyldt de krav,

der blev stillet af Rådet i marts 2020, til efterretning. Regeringen støtter på den baggrund

afholdelsen af regeringskonferencer med Albanien og Nordmakedonien, når der kan opnås

enighed om forhandlingsrammerne. Regeringen vil arbejde for, at såvel forhandlingsrammerne

med Albanien og Nordmakedonien som implementeringen af den ny metode for udvidelsen med

Montenegro og Serbien er i overensstemmelse med de principper, der blev knæsat i den nye

metode. Det gælder ikke mindst ift. følgende elementer: 1) udvidelsesprocessen skal være baseret

på en strengt meritbaseret tilgang, 2) det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis

udviklingen tilsiger det (reversibilitet), og 3) der skal større fokus på den reelle implementering og

håndhævelse af reformer, særligt inden for de væsentlige områder, der vedrører demokratiske

institutioner og retsstatsprincipper.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog den 3. juni 2021 et grund- og nærhedsnotat om

Kommissionens vurdering af Albaniens fremskridt i EU-integrationsprocessen. Punktet

udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen har senest været forelagt for Folketingets

Europaudvalg til orientering den 15. april 2021.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

3. Konferencen om Europas fremtid

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margin.

1. Resumé

Konferencen blev officielt åbnet den 9. maj 2021 og den første borgerbegivenhed er planlagt til den 17. juni i

Lissabon, mens den første plenarforsamling vil finde sted den 19. juni i Strasbourg. Bestyrelsen med ansvaret for

den daglige tilrettelæggelse af Konferencen har vedtaget Konferencens forretningsorden, herunder for

plenarforsamlingerne, borgerpanelerne og bestyrelsens interne arbejdsmetode. Det er endnu uvist, hvad fokus vil

være på rådsmødet, men den foreløbige forventning er, at formandskabet vil orientere om den seneste udvikling og

de næste skridt efter den første plenarforsamling.

2. Baggrund

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har givet løfte om afholdelse af en såkaldt

Konference om Europas Fremtid. Konferencen skulle have været lanceret i foråret 2020 men

blev udskudt som følge af COVID-19. Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen

fremlagde deres respektive mandater for Konferencen sidste år. Efter lang tids forhandlinger

blev de tre institutioner enige om en fælles erklæring om rammerne for Konferencen, som bl.a.

fastsætter tidsrammen og strukturen for styringen af Konferencen. Formanden for Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev erklæringen den 10. marts 2021, hvormed

vejen politisk var banet for, at den praktiske planlægning af Konferencen kunne begynde.

Konferencen blev officielt indledt den 9. maj 2021 med en delvis digital åbningsceremoni i

Strasbourg. Den nedsatte bestyrelse (”Executive Board”) med ansvaret for den daglige ledelse af

Konferencen har indtil videre afholdt en række møder, senest d. 26. maj 2021. Bestyrelsen har

bl.a. vedtaget forretningsordenen for Konferencen og dens organer, tiltrådt Kommissionens

centrale, digitale platform for borgerdialoger, som blev officielt lanceret den 19. april 2021, og

truffet beslutning om første plenarforsamling den 19. juni i Strasbourg. Det portugisiske

formandskab har inviteret til en borgerbegivenhed forud for plenarforsamlingen i Lissabon den

17. juni, hvor medlemslandenes borgerrepræsentanter er inviteret til at deltage.

Danmark er gået forrest i et fælles indspil til Konferencen i form af et non-papir sammen med 11

andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at Konferencen skal fokusere på at

fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn for borgerne. Non-

papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have til formål at øge EU’s demokratiske

legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde samt ved at overveje

muligheder for at styrke de nationale

parlamenters rolle i EU’s daglige arbejde.

3. Formål og indhold

På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, hvad der konkret vil være i fokus på rådsmødet

(almindelige anliggender) den 22. juni 2021. Den foreløbige forventning er, at formandskabet vil

orientere om den seneste udvikling og de næste skridt efter den første plenarforsamling den 19.

juni.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog i henholdsvis januar og juli 2020 resolutioner om sine ønsker og

forventninger til Konferencen. Parlamentet ønsker, at Konferencen beskæftiger sig med en bred

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

vifte af emner, herunder også institutionelle spørgsmål, blandt andet i relation til emner som

transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og spidskandidater til posten som

kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4. marts 2021 fælleserklæringen

om rammerne for Konferencen, som formanden for Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Tilrettelæggelsen af Konferencen om Europas Fremtid ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Konferencen kan munde

ud i målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser, såfremt de

følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse vil først kunne

vurderes, når der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke konkret, hvad der vil være i fokus på rådsmødet den 22. juni 2021.

Medlemslandene ventes dog at kunne tage formandskabets orientering om den seneste udvikling

til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at fokus for Konferencen bør rettes mest muligt mod politisk indhold

og mod behovet for at levere konkrete, politiske resultater gennem EU-samarbejdet, herunder

inden for de strategiske prioriteter, som tidligere er vedtaget af Det Europæiske Råd, og inden

for eksisterende traktatmæssige rammer. Omvendt bør Konferencens fokus på institutionelle

spørgsmål begrænses. Derudover vil regeringen arbejde for at fremme horisontale målsætninger

så som en styrket rolle for nationale

parlamenter og øget åbenhed omkring EU’s

lovgivningsarbejde.

For regeringen er det samtidig en prioritet at sikre stærk inddragelse af borgerne og en stærk,

selvstændig rolle for de nationale parlamenter i Konferencen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering hhv.: 21. januar 2020,

den 8. juli 2020, den 9. oktober 2020, den 21. januar 202, den 11. februar 2021, den 19. marts

2021, 15. april 2021 og 6. maj 2021.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

4. Retsstatsprincippet i Polen /TEU art. 7, stk. 1.

KOM (2017) 0835

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margin.

1. Resumé

I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter Lissabontraktatens artikel 7, stk. 1, over for

Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen

udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en af EU’s grundlæggende værdier. Sagen er under

løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender) og på rådsmødet den 22. juni 2021 forventes afholde en

fjerde høringssession af Polen.

2. Baggrund

Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den

Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført

en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det

grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret

over for et medlemsland.

Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen

–

som deles af et flertal af medlemslandene

–

vedrører særligt den politiske indflydelse på det polske retssystem. Den er konkret kommet til

udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og risiko for

øget politisk indflydelse på fremtidige udnævnelser af dommere i Polen. Kommissionen

vurderer, at reformerne samlet set risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens

uafhængighed. Et flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen og har løbende

tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.

Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høring af Polen i Rådet (almindelige

anliggender). Tre sessioner af denne høring har været afholdt i hhv. juni, september og december

2018. Rådet er desuden adskillige gange blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen,

herunder senest på rådsmødet (almindelige anliggender) i september 2020.

Polen har senest i begyndelsen af februar 2020

–

efter iværksættelsen af artikel 7-proceduren

–

vedtaget ny lovgivning, som bl.a. udvider mulighederne for at anvende disciplinærsanktioner

mod polske dommere, der f.eks. udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske retsvæsen,

eller som træffer beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten. Venedig-

Kommissionen under Europarådet vurderer i en hasteudtalelse fra juni 2020, at de seneste

reformer yderligere vil svække det polske retssystems uafhængighed. Derudover er der gennem

den seneste tid truffet en række kontroversielle afgørelser i disciplinærsager, som er med til at

stille spørgsmålstegn ved uafhængigheden af det polske retssystem.

Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union

Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer

(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-

Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,

der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme

fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af

medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet

–

og efter at

have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger

–

fastslå, at et

medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og

vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.

3. Formål og indhold

Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. juni

2021 som en høring.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på

rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere

tilbageholdende eller har

–

for ganske fås vedkommende

–

støttet Polen i sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i

Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har løbende udtrykt bekymring

i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske regering.

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet.

EU’s grundlæggende værdier er afgørende for

legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder eksempelvis også

troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre. Dertil

kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et velfungerende og

uafhængigt retsvæsen i Polen.

Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man gennemfører høringssessioner i Rådet efter

artikel 7, samt at sagen generelt holdes på dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske

pres.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. maj 2020.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

5. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/TEU art. 7, stk. 1.

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margin.

1. Resumé

Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i Lissabontraktatens

artikel 7, stk. 1, over for Ungarn. Sagen, som handler om Ungarns

efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier,

behandles derfor aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet den 22. juni 2021 forventes afholdt

den tredje høringssession af Ungarn.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om

den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For

beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland

imod hvilket, der er åbnet en procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.

Sagen handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier. Europa-Parlamentet

har

som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport

(”Sargentini-rapporten”; 2017/2131

(INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:

- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer

- Retsvæsenets uafhængighed

- Korruption og interessekonflikter

- Privatlivets fred og databeskyttelse

- Ytringsfrihed

- Akademisk frihed

- Religionsfrihed

- Foreningsfrihed

- Retten til ligebehandling

- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder

- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder

- Økonomiske og sociale rettigheder

I henhold til TEU artikel 7, stk. 1, kan Rådet ved afstemning beslutte, at der er en ”klar fare” for,

at Ungarn groft overtræder de grundlæggende værdier, der er nævnt i TEU artikel 2. I så fald er

Rådet forpligtet til først at høre Ungarn. Artikel 7 indeholder ikke tidskrav for disse dele af

proceduren.

Rådet (almindelige anliggender) begyndte på rådsmødet den 16. september 2019 en høring af

Ungarn i henhold til proceduren i TEU art. 7, stk. 1. Ved rådsmødet (almindelige anliggender)

den 10. december 2019 blev anden session af denne høring afholdt. Sagen har desuden været på

dagsordenen i Rådet (almindelige anliggender) i form af en status flere gange i 2018, 2019 og

2020.

Ungarn har senest vedtaget en ny lov den 27. april 2021, som overfører adskillige statsejede

universiteter til private fonde. Bestyrelserne i de private fonde er udpeget af regeringen, og

fremtidige bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af den siddende bestyrelse. Det sker efter

international kritik af den ungarske regeringens indgreb i den akademisk frihed, og efter at

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

Ungarn den 6. oktober 2020 blev dømt af EU-Domstolen for bl.a. at begrænse den akademiske

frihed i relation til sagen om Central European University. Derudover har Ungarn gennemført en

forfatningsændring den 15. december

2020, vedrørende definitionen på ”familien”, som vurderes

at forværre forholdene for LGBTI-personer i det ungarske samfund.

Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union

Proceduren i TEU artikel 7, stk. 1, indebærer, at Rådet på begrundet forslag af enten en tredjedel

af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire

femtedele af sine medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og

efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland

groft overtræder de værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte

medlemsland, og Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.

Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af

medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet

–

og efter at

have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger

–

fastslå, at et

medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og

vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.

3. Formål og indhold

Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. juni

2021 som en høring af Ungarn.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018

vedtog det begrundede forslag til Rådet. Der er redegjort nærmere for Europa-Parlamentets

vurdering under ”baggrund” ovenfor.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til

artikel 7-proceduren. Enkelte lande har været mere tilbageholdende eller har

–

for ganske fås

vedkommende

–

støttet Ungarn i sagen.

Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 22/6-21

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er på en række områder bekymret over situationen i Ungarn og bakker på den

baggrund op om at føre dialog med Ungarn under proceduren efter artikel 7, stk. 1, om

kritikken. Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i forbindelse med bilaterale møder

med repræsentanter for den ungarske regering.

Regeringen finder det generelt afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende

værdier, herunder retsstatsprincippet og demokrati. EU’s

grundlæggende værdier er afgørende

for legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater og for det praktiske samarbejde,

herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.

Regeringen lægger samtidigt vægt på, at forholdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og

velbelyst grundlag.

Fra dansk side har man i de seneste år jævnligt udtrykt bekymring over lovgivning i Ungarn på

eksempelvis medie-, NGO- og universitetsområdet som følge af kritik fra bl.a. Europa-

Kommissionen, Venedigkommissionen,

OSCE’s Kontor for Demokratisk Institutioner og

Menneskerettigheder (ODHIR), Helsinki-komitéen, UNHCR og Europarådets

menneskerettighedskommissær.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. maj 2020.