Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 14/12-20 - RIA Bilag 2
Offentligt

Dato:

30. november 2020

Kontor:

Internationalt kontor

Sagsbeh: Victor Granslev Chri-

stoffersen

Sagsnr.: 2020-3051-0052

Dok.:

1727731

Samlenotet vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 14. december 2020

Side:

2-25

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om forebyggelse

af udbredelsen af terrorrelateret ind-

hold på nettet

Orientering fra formandskabet

Konklusioner om intern sikkerhed og

europæisk politipartnerskab / andre

forhold relateret til intern sikkerhed

Politisk drøftelse

26-30

Punkt 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorre-

lateret indhold på nettet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 640

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 forven-

tes formandskabet at orientere om status for trilogforhandlingerne om for-

slaget og om eventuelle foreløbige aftaler, der på tidspunktet for rådsmødet

måtte være indgået med Europa-Parlamentet. Forslaget er en del af en sam-

let sikkerhedspakke bestående af tre initiativer, der skal styrke de redskaber,

som EU giver de nationale retshåndhævende myndigheder for at bekæmpe

terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Forslaget har til formål at

skabe en klar og harmoniseret retlig ramme til at forebygge misbrug af ho-

stingtjenester, herunder online-platforme, hvor udbredelse af terrorrelate-

ret indhold på nettet finder sted, med henblik på at garantere et velfunge-

rende digitalt indre marked. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det

vurderes, at en vedtagelse af forslaget vil have visse økonomiske konsekven-

ser for Danmark. Det vurderes dog ikke umiddelbart, at forslaget vil have

statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man overord-

net set positiv over for forordningsforslaget. Det tillægges dog afgørende

vægt, at problemet i forhold til det såkaldte uskrevne grundlovsforbud bliver

løst forud for forordningens eventuelle vedtagelse. Fra dansk side arbejder

man i kontekst af de aktuelle trilogforhandlinger for at finde en løsning, der

sikrer, at Danmark vil kunne administrere ordningen i overensstemmelse

med grundloven.

2. Baggrund

Kommissionens formand præsenterede i sin State of the Union-tale den 12.

september

2018 en ”sikkerhedspakke” bestående af tre initiativer til at

styrke de redskaber, som EU giver de nationale retshåndhævende myndig-

heder for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af

terrorrelateret online-indhold er et af initiativerne.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 114 om sikring af et velfunge-

rende indre marked og er derfor ikke omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Forslaget skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Par-

lamentet som medlovgiver.

Arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret indhold online er

indtil nu sket ved hjælp af frivillige ordninger mellem Kommissionen, med-

lemsstaterne og en række hostingtjenesteydere, herunder bl.a. Facebook,

Google, Twitter og Microsoft, særligt i regi af

EU’s internetforum. EU’s

internetforum blev etableret af Kommissionen i december 2015 og har til

formål at fremme medlemsstaternes og hostingtjenesteydernes frivillige

samarbejde og tiltag for effektivt at reducere terrorrelateret onlineindhold

og styrke civilsamfundets aktører med henblik på at øge mængden af

effektive, alternative budskaber på nettet.

Kommissionen vedtog den 1. marts 2018 en henstilling om effektiv bekæm-

pelse af ulovligt indhold på internettet

, som bygger videre på Kommissio-

nens meddelelse om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet fra september

2017

. Baggrunden for henstillingen var, at der ifølge Kommissionen er be-

hov for en øget indsats fra EU’s side på området. Henstillingen indeholder

konkrete anbefalinger til, hvordan udbydere af onlineplatforme og med-

lemsstater kan intensivere arbejdet med bekæmpelse af ulovligt indhold på

nettet, herunder særligt terrorrelateret indhold. Kommissionen tilkendegav i

forbindelse med vedtagelsen af henstillingen, at man ville overveje behovet

for lovgivning på området.

Den 19. juni 2018 fremlagde Frankrig og Tyskland en erklæring om fremti-

dige tiltag i EU, hvor de to lande bl.a. opfordrede til indførelsen af lovgiv-

ning på EU-niveau for at bekæmpe terrorrelateret indhold på nettet. Erklæ-

ringen førte til, at medlemsstaternes stats- og regeringschefer på foranled-

ning af Frankrig i DER-konklusioner af 28. juni 2018 bød Kommissionens

planer om et lovgivningsforslag om fjernelse af indhold, som tilskynder til

had og til at begå terrorhandlinger, velkommen.

Henstilling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt ind-

hold på nettet (KOM (2018)1177 endelig).

Meddelelse af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet (KOM

(2017) 555 endelig).

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Dertil opfordrede Det Europæiske Råd allerede i juni 2017 industrien til at

udvikle nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske

påvisning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter.

Derudover har Europa-Parlamentet i sin beslutning om onlineplatforme og

det digitale indre marked af 15. juni 2017 opfordret de pågældende plat-

forme "til at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt

indhold" og opfordret Kommissionen til at fremlægge forslag til løsning af

disse problemer.

Forordningsforslaget supplerer de eksisterende frivillige ordninger i regi af

EU’s internetforum og bygger videre på Kommissionens henstilling om be-

kæmpelse af ulovligt indhold på nettet fra marts 2018. Derudover supplerer

forordningen de eksisterende regler på EU-niveau om bekæmpelse af ulov-

ligt indhold på nettet.

Forhandlingerne om forordningsforslaget blev indledt den 25. september

2018 på arbejdsgruppeniveau i Rådet.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 1. oktober 2018.

Forslagets bestemmelser om jurisdiktion til at udstede påbud og indberet-

ninger rejser spørgsmål i forhold til grundloven, da forslaget indebærer, at

en kompetent myndighed i en anden medlemsstat kan træffe en retligt

bindende afgørelse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret

indhold over for en hostingtjenesteyder i Danmark. Afgørelsen bliver

bindende for hostingtjenesteyderen umiddelbart og uden, at en dansk

myndighed bliver involveret først, hvilket ikke er muligt efter grundloven.

Det skyldes, at danske myndigheder efter dansk statsret anses for

enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske

territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud). Sådanne beføjelser kan

efter grundlovens § 20 overlades til mellemfolkelige myndigheder, f.eks.

EU, men ikke til andre stater.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 vedtog

Rådet sin generelle indstilling til forslaget.

På trods af den overordnede støtte til forslagets formål stemte Danmark

imod Rådets generelle indstilling til forslaget på rådsmødet. Danmark

fremsatte under rådsmødet en erklæring, der udtrykte støtte til forslagets

formål og intention og præsenterede samtidig en model for et forslag til

ændring af forordningsforslaget, som løser problemet i forhold til

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

grundloven, med henblik på, at ændringsforslaget indarbejdes i forbindelse

med trilogforhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Europa-

Parlamentet. Forslaget i erklæringen indebærer en tilføjelse til

forordningsforslagets bestemmelse om jurisdiktion, der tager højde for den

særlige danske situation, ved at et påbud mv., inden det får virkning, sendes

til en kompetent dansk myndighed, som herefter øjeblikkeligt videresender

det til hostingtjenesteudbyderen i Danmark. Herved kan det sikres, at en

dansk myndighed involveres, før et påbud mv. får virkning i Danmark.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt i oktober 2019. Der

har været en længere pause i forhandlingerne særligt grundet udbruddet af

COVID-19. Bl.a. som følge af de seneste terrorangreb i Frankrig og Østrig

i oktober og november 2020, er der igen kommet ny fremdrift i forhandlin-

gerne. Det er derfor ikke usandsynligt, at der vil kunne opnås en politisk

aftale inden udgangen af året.

Det er navnlig spørgsmålet om den grænseoverskridende virkning, der er i

fokus i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Herudover

er ordningen med indberetninger også genstand for forhandlinger. For en

nærmere beskrivelse af ordningen med indberetninger henvises til pkt. 3 ne-

denfor.

Fra dansk side arbejder man i kontekst af de aktuelle trilogforhandlinger for

at finde en løsning, der sikrer, at Danmark vil kunne administrere ordningen

i overensstemmelse med grundloven.

Der arbejdes således henimod, at Danmark i forbindelse med Rådets vedta-

gelse af forordningsforslaget vil afgive en erklæring om, hvordan forordnin-

gen vil blive administreret i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vurderes at kunne blive meget van-

skeligt at få ændret selve forordningsteksten tilstrækkeligt til i sig selv at

løse grundlovsproblematikken.

3. Formål og indhold

3.1. Forslaget generelt

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018. Det skal

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

i den forbindelse understreges, at forslaget aktuelt fortsat er under trilogfo-

rhandling, og at der løbende fremsættes kompromisforslag, der afviger fra

Rådets generelle indstilling, og som beskrives nedenfor. Det er navnlig den

grænseoverskridende virkning, der giver anledning til uenigheder i trilogfo-

rhandlingerne. Herudover er ordningen med indberetninger også genstand

for divergerende holdninger.

Formålet med forordningsforslaget er at skabe en klar og harmoniseret retlig

ramme til at forebygge misbrug af hostingtjenester til udbredelse af terror-

relateret indhold på internettet med henblik på at garantere et velfungerende

digitalt indre marked.

Forordningsforslaget omfatter alle hostingtjenesteydere, som udbyder tjene-

ster i EU, uanset om tjenesteyderen er etableret i eller uden for EU.

Baggrunden for også at omfatte hostingtjenesteydere, der er etableret uden

for Unionen, men som udbyder tjenester inden for Unionen, er, at en

betydelig del af de hostingtjenesteydere, der eksponeres for terrorindhold på

deres tjenester, er etableret i tredjelande.

3.2. Nærmere om forslagets centrale elementer

Terrorrelateret indhold

Begrebet ”terrorrelateret indhold” er i forslaget defineret som materiale, der

kan bidrage til at begå terrorhandlinger, som de er defineret i artikel 3, stk.

1, litra a-i, i direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, ved:

(1)

(2)

Trussel om at begå terrorhandlinger

opfordring til eller slåen til lyd for, som for eksempel

forherligelse

terrorhandlinger,

udførelse

terrorhandlinger, hvorved der forårsages fare for, at sådanne

handlinger begås

hvervning af

personer eller en gruppe af personer til at begå

eller bidrage til terrorhandlinger

promovering af en terrorgruppes aktiviteter, navnlig ved at

hverve

personer eller en gruppe af personer til deltagelse i

eller støtte til en terrorgruppes i den artikel 2, stk. 3, i direktiv

(EU) 2017/541 fastsatte betydning kriminelle aktiviteter

instruktioner i metoder eller teknikker til udførelse af

terrorhandlinger

(3)

(4)

(5)

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Udbredelse af terrorrelateret indhold er i forslaget defineret som

tilrådighedsstillelse af terrorrelateret indhold til tredjepart via

hostingtjenesteyderes tjenester.

Omfattede hostingtjenesteydere

Hostingtjenesteyder er i forslaget defineret som en udbyder af

informationssamfundstjenester, som består i oplagring af information fra en

tjenestemodtager på dennes anmodning og tilrådighedsstillelse af de lagrede

informationer til tredjeparter, uanset om denne aktivitet udelukkende er af

teknisk, automatisk eller passiv karakter. Sådanne udbydere af

informationssamfundstjenester

omfatter

eksempelvis

sociale

medieplatforme,

videostreamingtjenester,

video-,

billed-

lyddelingtjenester, fildeling og andre cloudtjenester, i det omfang de gør

informationerne tilgængelige for tredjepart, og websteder, hvor brugerne

kan kommentere og poste anmeldelser.

Forordningen gælder for alle hostingtjenesteydere, som udbyder tjenester i

EU, uanset om tjenesteyderen er etableret i eller uden for EU.

Det afgørende for, at der udbydes tjenester i EU, er, at

hostingstjenesteyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i

en eller flere medlemsstater at gøre brug af tjenester fra hostingtjenesteyde-

ren. Den blotte kendsgerning, at en tjenesteyders websted, e-mailadresse el-

ler andre kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater, er dog

isoleret set ikke tilstrækkeligt. Der stilles således krav om en ”væsentlig til-

knytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne

stilles til rådighed,

hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En sådan væ-

sentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis hostingtjenesteyderen er

etableret i EU. For hostingtjenesteydere uden for EU vil det være afgørende,

om der er et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater, eller om

tjenesteudbyderen målretter sine tjenester en eller flere medlemsstater,

f.eks. ved at markedsføre tjenesterne og varetage kundeservicen på den

pågældende medlemsstats sprog, eller ved at udbyde apps i nationale

appbutikker.

Hostingtjenesteydere er forpligtet til at etablere kontaktpunkter, enten

internt eller outsourcet, som gør det muligt at modtage og hurtigt behandle

påbud om fjernelse og indberetninger ad elektronisk vej.

Derudover er hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i EU, men som

udbyder sine tjenester i Unionen, forpligtet til skriftligt at udpege en juridisk

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

eller fysisk person som sin retlige repræsentant i Unionen med henblik på

modtagelse, overholdelse og håndhævelse af påbud om fjernelse,

indberetninger, anmodninger og afgørelser udstedt af de kompetente

myndigheder. Den retlige repræsentant skal være bosiddende eller etableret

i en af de medlemsstater, hvor hostingtjenesteyderen udbyder tjenester, og

repræsentanten kan drages til ansvar for manglende overholdelse af

forordningens bestemmelser, uden at det berører hostingtjenesteyderens

ansvar og de søgsmål, der vil kunne anlægges over for denne.

Kompetente nationale myndigheder

Hver medlemsstat skal udpege den eller de nationale myndigheder, der skal

varetage forpligtelserne i henhold til forordningen, herunder at:

a) udstede påbud om fjernelse

b) spore og identificere terrorindhold og indberette indholdet til

hostingtjenesteyderne

c) føre tilsyn med gennemførelsen af proaktive foranstaltninger

d) håndhæve forpligtelserne i henhold til denne forordning ved hjælp

af sanktioner

Medlemsstaterne kan ved udpegelsen af den eller de kompetente

myndigheder frit vælge den eller de administrative, retshåndhævende eller

retlige myndigheder, som de ønsker skal varetage ovenstående opgaver.

Rettidig omhu

For at skabe klarhed over det ansvar, der påhviler hostingtjenesteydere, har

alle hostingtjenesteydere pligt til at træffe passende, rimelige og

forholdsmæssige foranstaltninger under hensyntagen til ytrings- og

informationsfriheden med henblik på at sikre, at deres platforme ikke

misbruges til at udbrede terrorrelateret indhold. Denne omhu indebærer ikke

en generel forpligtelse til overvågning.

Den rettidige omhu indebærer dog, at hostingtjenesteyderne skal handle på

en omhyggelig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde i respekt for

det indhold, de lagrer, navnlig når de gennemfører deres egne vilkår og be-

tingelser, med henblik på at undgå fjernelse af indhold, som ikke er terror-

indhold.

Pålæg om fjernelse af terrorrelateret indhold

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

En kompetent national myndighed, der kan være både administrativ og

retlig, kan give hostingtjenesteydere påbud om at fjerne terrorrelateret

indhold på deres platforme eller deaktivere adgangen til sådant materiale.

Hostingtjenesteyderen skal i givet fald fjerne eller deaktivere adgangen til

det pågældende materiale inden for en time efter modtagelse af et påbud om

fjernelse. Et påbud skal udformes på en formular, der er indsat som bilag til

forslaget, og indeholde en række nærmere definerede oplysninger, herunder

bl.a. en vurdering af indholdet med henvisning til, hvilken type

terrorrelateret indhold der er tale om, og oplysninger om

hostingtjenesteyderens og den pågældende indholdsleverandørs

klagemuligheder.

På anmodning fra hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren skal

den kompetente myndighed give en supplerende forklaring på, hvorfor det

pågældende indhold betragtes som terrorrelateret. Hostingtjenesteyderen er

på trods af anmodningen stadig forpligtet til at fjerne indholdet inden for en

time efter modtagelse af påbuddet.

Hostingtjenesteyderen skal anerkende modtagelsen af et påbud uden unødig

forsinkelse. Ved hjælp af en formular, der er indsat som bilag til forslaget,

skal hostingtjenesteyderen underette om, at det terrorelaterede indhold er

blevet fjernet, eller at adgangen til indholdet er blevet deaktiveret samt

tidspunktet for dette.

Indberetninger

Den kompetente nationale myndighed eller det relevante EU-organ, f.eks.

Europol, kan sende en indberetning til en hostingtjenesteyder om

oplysninger, som efter den pågældende myndigheds vurdering kan betragtes

som terrorindhold, med henblik på, at hostingtjenesteyderen på frivillig

basis overvejer, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med

leverandørens egne vilkår og betingelser. Hostingtjenesteyderen skal uden

unødig forsinkelse underrette den nationale kompetente myndighed eller

det relevante EU-organ om resultatet af sine overvejelser, herunder

eventuelle foranstaltninger, der træffes som følge af indberetningen, og

tidsplanen herfor.

Proaktive foranstaltninger

Hostingstjenesteyderne skal, afhængig af risikoen og graden af eksponering

for terrorrelateret indhold, iværksætte passende proaktive foranstaltninger

for at beskytte deres tjenester mod udbredelsen af terrorrelateret indhold.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Har hostingtjenesteyderen ikke modtaget påbud om fjernelse og

indberetninger, vil det være tegn på lav eksponering for terrorindhold.

Kravet om proaktive foranstaltninger må ikke indebære en generel

forpligtelse til overvågning.

Hvis en kompetent national myndighed har modtaget underretning om, at

der over for en hostingtjenesteyder, som har hovedsæde eller en retlig re-

præsentant bosiddende eller etableret i medlemsstaten, er udstedt påbud om

fjernelse af terrorrelateret indhold, skal den anmode hostingtjenesteyderen

om inden for tre måneder og derefter mindst én gang årligt at fremlægge en

rapport om de specifikke proaktive foranstaltninger, som den pågældende

hostingtjenesteyder har iværksat for dels effektivt at forebygge, at terrorre-

lateret indhold, der er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deakti-

veret, bliver vist igen, dels at spore, identificere og hurtigt fjerne eller deak-

tivere adgangen til andet terrorrelateret indhold.

Mener den kompetente myndighed, at de proaktive foranstaltninger, som

hostingtjenesteyderen har iværksat, er utilstrækkelige, kan den anmode ud-

byderen om at træffe yderligere proaktive foranstaltninger. Hostingtjeneste-

yderen skal i den forbindelse samarbejde med den kompetente myndighed

om at indkredse, hvilke specifikke foranstaltninger som skal iværksættes.

Lykkes det ikke inden for en periode på 3 måneder for hostingtjenesteyderen

og den kompetente myndighed at nå til en aftale om, hvilke specifikke pro-

aktive foranstaltninger der skal iværksættes, kan den kompetente myndig-

hed udstede en afgørelse, som pålægger hostingtjeneyderen at træffe særlige

yderligere nødvendige og forholdsmæssige proaktive foranstaltninger. I en

sådan afgørelse tages der bl.a. højde for især hostingtjenesteyderens

økonomiske kapacitet, antallet af påbud om fjernelse og indberetninger og

virkningen af sådanne foranstaltninger for brugernes grundlæggende

rettigheder og den grundlæggende betydning af ytrings- og

informationsfriheden. Den kompetente myndighed har i den forbindelse

beføjelse til skønsmæssigt og i overensstemmelse med forordningens formål

at fastsætte arten og omfanget af de proaktive foranstaltninger, der skal

iværksættes.

Hostingtjenesteyderen kan til enhver tid anmode den kompetente

myndighed om at tage anmodninger eller afgørelser om foranstaltninger op

til revision og, hvis det er passende, tilbagekalde dem.

Sikkerhedsforanstaltninger og klagemekanismer

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Hostingtjenesteydere, som anvender automatiserede værktøjer, skal have ef-

fektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, som sikrer, at beslutninger

navnlig vedrørende fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, som

anses for ulovligt indhold, er korrekte og velfunderede.

Derudover har hostingtjenesteydere pligt til at indføre effektive og

tilgængelige

klagemekanismer,

som

gør

det

muligt

for

indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen til

indholdet er blevet deaktiviteret som følge af en indberetning eller proaktive

foranstaltninger, at indgive en klage mod hostingtjenesteyderens

handlinger.

Hostingtjenesteydere skal straks undersøge enhver klage, som modtages, og

genindsætte indholdet uden unødig forsinkelse, hvis det uberettiget er blevet

fjernet eller deaktiveret, og underrette klageren om udfaldet af

undersøgelsen.

Samarbejde og jurisdiktioner

Den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde befinder sig, har

jurisdiktion med henblik på anmodninger og afgørelser om proaktive foran-

staltninger, økonomiske sanktioner og overvågning. En hostingtjenesteyder,

hvis hovedsæde ikke befinder sig i en medlemsstat, anses for at høre under

den medlemsstats jurisdiktion, hvor den af hostingtjenesteyderen udpegede

retlige repræsentant er bosiddende eller etableret. Enhver medlemsstat har

jurisdiktion, for så vidt angår påbud om fjernelse og indberetninger, uanset

hvor den pågældende hostingtjenesteyder har sit hovedsæde eller har udpe-

get en retligt repræsentant.

Hvis en hostingtjenesteyder ikke udpeger en retlig repræsentant, har alle

medlemsstater kompetence. Hvis en medlemsstat beslutter at udøve sin ju-

risdiktion, skal medlemsstaten informere samtlige medlemsstater herom.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal informere, koordinere

og samarbejde med hinanden og om nødvendigt med relevante kompetente

EU-organer såsom Europol med hensyn til påbud om fjernelse og indberet-

ninger for at undgå dobbeltarbejde, øge koordineringen og undgå forstyrrel-

ser af efterforskninger i forskellige medlemsstater. Det indebærer bl.a., at

de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal informere, koordinere

og samarbejde med den kompetente myndighed, som har jurisdiktion til at

fastsætte proaktive foranstaltninger og sanktioner for en given hostingtjene-

steyder. Medlemsstaterne sikrer i den forbindelse, at den pågældende kom-

petente myndighed er i besiddelse af alle relevante oplysninger ved bl.a. at

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

tilvejebringe passende kommunikationskanaler eller -mekanismer, som sik-

rer rettidig deling af relevante oplysninger.

Hvis en hostingtjenesteyder bliver bekendt med beviser for terrorhandlin-

ger, skal den omgående informere de myndigheder, der er kompetente til at

efterforske og retsforfølge strafbare handlinger i den eller de berørte med-

lemsstater. Hvis det er umuligt at identificere den eller de pågældende med-

lemsstater, underretter hostingtjenesteyderen de relevante myndigheder i

den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller har ud-

peget en retlig repræsentant, og videregiver også oplysningerne til Europol.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte regler vedrørende økonomiske sanktioner i

tilfælde af en hostingtjenesteyders overtrædelse af forordningens

bestemmelser om hostingtjensteyders vilkår og betingelser, gennemførelse

af og feedback om påbud om fjernelse, vurdering af og fedback af

indberetninger, pligt til rapportering om proaktive foranstaltninger mv.,

opbevaring af data, pligt til gennemsigtighed, pligt til at træffe

sikkerhedsforanstaltninger vedrørende proaktive foranstaltninger og

klageprocedurer, oplysninger til indholdsleverandører, oplysninger om

beviser på terrorhandlinger, kravet om kontaktpunkter og udpegelse af en

retlig repræsentant.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. I den forbindelse skal medlemsstaterne sikre,

at de kompetente myndigheder ved fastsættelse af sanktionernes art og

størrelse tager hensyn til følgende relevante omstændigheder:

Overtrædelsens art, grovhed og varighed

hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

overtrædelser, som den juridiske eller fysiske person, der er

ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

(9) den ansvarlige juridiske eller fysiske persons finansielle

styrke

(10) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de

kompetente myndigheder

Derudover skal medlemstaterne sikre, at systematisk mangel på

overholdelse af forpligtelsen til at fjerne eller deaktivere terrorrelateret

indhold inden for en time efter at have modtaget påbuddet om fjernelse af

en kompetent national myndighed medfører økonomiske sanktioner på op

(6)

(7)

(8)

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

til 4 pct. af hostingtjenesteyderens samlede omsætning for det seneste

regnskabsår.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 forven-

tes formandskabet at orientere om status for trilogforhandlingerne om for-

slaget og om en eventuel foreløbige aftale, der på tidspunktet for rådsmødet

måtte være indgået med Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret

online-indhold behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE).

Europa-Parlamentet afsluttede førstelæsningen af forslaget den 17. april

2019 med vedtagelsen af en udvalgsbetænkning fra LIBE-udvalget med

stemmerne 308 for, 204 imod og 70 hverken for eller imod. I

udvalgsbetænkningen har LIBE-udvalget fremsat en række ændringsforslag

til forordningsforslaget.

Bl.a. foreslår udvalget, at forordningen ikke skal finde anvendelse for

indhold, der udbredes i undervisningsmæssig, kunstnerisk, journalistisk

eller forskningsmæssig øjemed eller med henblik på at skabe fokus på

terrorelaterede aktiviteter eller som repræsenterer kontroversielle

synspunkter som en del af en offentlig debat.

Herudover foreslår udvalget, at hvis den kompetente myndighed ikke

tidligere har sendt et påbud til en hostingtjenesteyder, skal den kompetente

myndighed kontakte hostingstjenesteyderen 12 timer før, at et påbud

udstedes. Det foreslås, at påbuddet skal indeholde en detaljeret redegørelse

for, hvorfor indholdet er terrorrelateret.

Endvidere foreslås det, at forordningsforslaget ikke skal indeholde en

adgang til at sende indberetninger til hostingstjenesteydere.

Udvalget foreslår bl.a. også, at hostingtjenesteydere ikke skal forpligtes til

at iværskætte proaktive foranstaltninger, men at en hostingtjenesteyder, der

har modtaget et betydeligt antal påbud, kan blive anmodet om at iværksætte

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

nødvendige, proportionale og effektive foranstaltninger af den kompetente

myndighed.

I forhold til jurisdiktion mener udvalget ikke, at enhver medlemsstat skal

have kompetence til at udstede et påbud om fjernelse til en

hostingtjenestyder. Udvalget foreslår, at den kompetente myndighed i den

medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, skal have

kompetencen til at udstede et påbud om, at hostingtjenesteyderen skal fjerne

eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold i alle medlemsstater.

I forhold til udvælgelse af en kompetent myndighed har udvalget foreslået,

at myndigheden skal være en retslig myndighed eller en funktionelt

uafhængig administrativ myndighed.

Det bemærkes, at forslaget som nævnt aktuelt fortsat er under trilogforhand-

ling, og at der løbende fremsættes kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at internettet i sagens natur er grænseoverskri-

dende, og at indhold, der hostes i en medlemsstat, normalt kan tilgås fra

enhver anden medlemsstat. Kommissionen anfører, at denne grænseover-

skridende dimension nødvendiggør tiltag på EU-niveau for at opnå de

fastsatte mål.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at forskellige nationale regler

til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold resulterer i en fragmenteret

ramme, som kan pålægge virksomhederne en byrde, fordi de skal overholde

forskellige regler, ligesom det skaber ulige vilkår for virksomhederne og

sikkerhedsmæssige smuthuller.

Kommissionen anfører derfor, at forslaget skal højne retssikkerheden og øge

effektiviteten af hostingtjenesteydernes indsats for at bekæmpe

terrorrelateret onlineindhold.

På baggrund af det grænseoverskridende element, de forskellige nationale

regler i medlemsstaterne til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold og

hensynet til de berørte virksomheders retssikkerhed,

vurderer

Kommissionen således, at det er berettiget med lovgivning på EU-niveau

for at kunne adressere de angivne problemer.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Kommissionens vurdering støttes ligeledes af DER-konklusioner af 28. juni

2018, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge et

lovgivningsforslag på området.

Forslaget vurderes

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Det følger af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og

tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, og at cen-

sur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde på ny kan indføres.

Grundloven beskytter den såkaldte formelle ytringsfrihed. Det vil sige, at

den beskytter retten til at udtale sig uden forudgående kontrol. Bestemmel-

sen omfatter egentlig censur, hvor en offentlig myndighed skal godkende en

ytring, før den offentliggøres. Den omfatter også censurlignende foranstalt-

ninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer.

Grundlovens § 77 er dog ikke til hinder for, at domstolene kan nedlægge

forbud mod, at ikke offentliggjorte ytringer bliver offentliggjort.

Efter dansk statsret anses danske myndigheder som udgangspunkt for at

være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske

territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud). Som en undtagelse

hertil følger det af grundlovens § 20, at de beføjelser, som efter grundloven

tilkommer rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan over-

lades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks. EU. Bestemmelsen giver

derimod ikke adgang til at overlade beføjelser til andre stater.

Danmark har i regi af den nationale handlingsplan om forebyggelse og be-

kæmpelse af ekstremisme og radikalisering fra oktober 2016 gennemført en

række tiltag, der har til formål at bekæmpe ekstremistisk propaganda og fo-

rebygge online-radikalisering, bl.a. ved at fjerne og blokere terrorrelateret

indhold på internettet.

Der blev således i sommeren 2017 på initiativ fra

den daværende

regering

indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, der giver hjemmel til at

blokere en hjemmeside, hvis der er rimelig grund til at antage, at der fra

hjemmesiden begås en overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 114-114 i om

terrorisme. Afgørelser om blokering af en hjemmeside træffes ved retsken-

delse efter begæring fra politiet.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Derudover har Danmark ligesom en række andre medlemsstater i regi af

EU’s Internetforum etableret en såkaldt internet referral unit (IRU-enhed),

der er forankret i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Enheden har til for-

mål at identificere voldeligt ekstremistisk indhold på nettet, herunder terror-

relateret indhold, og indberette indholdet til hostingtjenesteydere med hen-

blik på hurtig fjernelse. Enheden indgår ligeledes i et samarbejde med Eu-

ropol med henblik på at koordinere bortfjernelse af terrorrelateret materiale.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er umiddelbart bindende i alle enkeltheder og gælder umid-

delbart i hvert EU-medlemsland.

Forslaget forventes dog alligevel at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsætte regler om, hvilken national

myndighed der skal kunne udstede påbud til hostingtjenesteydere om fjer-

nelse af terrorrelateret indhold, og hvilken myndighed der skal kunne på-

lægge en hostingtjenesteyder at iværksætte proaktive foranstaltninger.

Økonomiske konsekvenser

Vurderingen af, hvorvidt forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser, er

endnu ikke afsluttet. Det vurderes dog ikke umiddelbart, at forslaget vil have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget kan medføre administrative byrder

under 4 mio. kr. årligt som følge af krav til hostingtjenesteyderne om

oplysninger til brugere samt om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret

onlineindhold. Ud over de administrative konsekvenser kan forslaget

medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af

forslagets bestemmelser om pligt for hostingtjenesteydere til efter påbud at

fjerne terrorrelateret indhold inden for en time, indberetning og proaktive

foranstaltninger. Den endelig vurdering heraf er dog endnu ikke afsluttet.

8. Høring

Der er foretaget høring af Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 2. og 21. november 2018 i sagen.

Kommissionens forslag har tidligere været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Medier, Datatilsynet, DK Hostma-

ster, Fiberby, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Justitia

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Rigsadvokaten, Teleindustrien, Telia

Danmark, Københavns Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

og Danmarks Tekniske Universitet.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen og Datatilsynet har afgivet

høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Institut for Menneskerettigheder og IT-Po-

litisk Forening har den 21. november 2018 afgivet høringssvar med be-

mærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv (DE)

udtrykker sig kritisk over for forslaget. DE anfører i

den forbindelse, at forslaget giver anledning til retssikkerhedsmæssige over-

vejelser. DE udtrykker samtidig bekymring for de byrder, som forslaget på-

lægger danske virksomheder. DE anerkender dog, at bekæmpelse af terror

er et politisk tema, som kræver internationale svar.

DE finder, at definitionen af hostingtjenesteydere er uklar og potentielt om-

fatter alt fra sociale medier, hobby og debatfora til udbydere af webhosting,

cloud-løsninger og datacentre. De to sidstnævnte udlejer kapacitet og har

ikke nødvendigvis adgang til de it-systemer og data, der afvikles eller lagres

på deres infrastruktur, og vil derfor ikke umiddelbart have adgang til at ned-

tage eventuelt terrorrelateret indhold.

DE bemærker endvidere, at definitionen af terrorrelateret indhold er bred og

kan omfatte en meget bred vifte af indholdstyper. DE finder det endvidere

betænkeligt, at der med forslaget åbnes op for administrative påbud. DE an-

befaler i den forbindelse, at påbud pålægges ved en retskendelse.

For så vidt angår den del af forslaget, der omhandler sanktioner, påpeger

DE, at forslaget indeholder en meget uklar definition af, hvornår der er tale

om systematisk mangel på overholdelse af forpligtelserne i artikel 4, stk. 2,

som medfører økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af omsætningen. DE

henstiller i den forbindelse til, at dette afklares.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Dansk Industri (DI)

støtter formålet med forordningsforslaget om at skabe

en klar og harmoniseret retlig europæisk ramme til at forebygge, at hosting-

tjenester misbruges til at få udbredt terrorrelateret indhold på internettet.

DI bemærker, at definitionen af hostingtjenesteydere er meget bred og uklar,

og at det er vigtigt at afklare sammenhængen med reglerne i e-handelsdirek-

tivet, så der ikke opstår tvivl om, hvilke regler der gælder. DI opfordrer des-

uden til, at det præciseres, at mails og cloud-tjenester mv. kun er omfattet af

forslaget i de tilfælde, hvor der er en reel konkret risiko for udbredelse af

terrorrelateret indhold.

Vedrørende definitionen af terrorrelateret indhold bemærker DI, at den er

bredt formuleret og kan omfatte mange former for indhold, hvilket kan gøre

det svært for virksomhederne. DI anbefaler derfor, at definitionen henviser

til den liste over personer, grupper og enheder, som EU og FN fører, så der

ikke opstår tvivl om, hvem der er omfattet.

DI anfører endvidere, at et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold bør

udstedes i henhold til en retskendelse. Samtidig bør myndighederne være

forpligtet til altid at fremsende en detaljeret begrundelse, så hostingtjeneste-

yderen kan foretage en konkret vurdering af et påbud, før indholdet fjernes

fra internettet. I modsat fald kan der være risiko for, at hostingtjenesteyderen

fjerner indholdet uden at foretage sig yderligere, hvilket kan give problemer

i forhold til ytringsfriheden.

For så vidt angår iværksættelse af proaktive foranstaltninger bemærker DI,

at forslaget potentielt ændrer ved e-handelsdirektivets grundlæggende me-

kanismer for ansvarsfritagelse. Forslaget tillader endda, at myndighederne

fastsætter krav til, hvilke tekniske tiltag en virksomhed bør gennemføre. DI

finder, at dette kan bremse virksomheders egen teknologiske udvikling og

holde dem fra at skabe nye smarte digitale løsninger, og at bestemmelsen

bør præciseres, så virksomhederne tilskyndes til selv at finde på nye effek-

tive og innovative løsninger til at takle udbredelse af terrorrelateret online-

indhold.

DI finder endelig, at den høje bødestraf på op til 4 pct. af omsætningen kun

bør gælde ved de mest alvorlige overtrædelser, hvor en hostingtjenesteyder

handler groft uagtsomt eller direkte i ond tro. DI anfører, at oprettelsen af

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

en central europæisk enhed eller agentur kan bidrage til at sikre større ens-

artethed for bødeniveauet på tværs af medlemsstater og understøtte god ud-

veksling af erfaringer, best practice mv.

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

bemærker, at forslaget regulerer

et væsentligt og legitimt formål om terrorbekæmpelse. Forslaget indebærer

dog, at der foretages indgreb i ytringsfriheden, som er beskyttet bl.a. i EU-

Chartrets artikel 11 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-

tikel 10.

IMR bemærker i den forbindelse, at adgangen til at meddele påbud om fjer-

nelse af terrorrelateret materiale efter

IMR’s vurdering som udgangspunkt

vil være omfattet af adgangen til at gøre indgreb i ytringsfriheden efter arti-

kel 10, stk. 2, hvis ikke indholdet er helt uden for beskyttelsesområdet, jf.

artikel 17.

IMR finder det imidlertid ikke godtgjort, at adgangen til at indgive indbe-

retning til hostingtjenesteydere er et proportionalt indgreb i ytringsfriheden.

IMR peger i den forbindelse på, at staten har en positiv forpligtelse til at

sikre ytringsfriheden, at indberetningerne foretages i de tilfælde, hvor myn-

digheden ikke selv har fundet/kan finde juridisk grundlag for at nedlægge

påbud om fjernelse af indholdet, at hostingtjenesteyderne ikke skal foretage

en vurdering af indholdet i forhold til forordningen, men derimod deres egne

vilkår og betingelser, at hostingtjenesteydernes stillingtagen til indberetnin-

gerne er sanktionsbelagt, og at indberetningerne kan medføre, at hostingtje-

nesteyderne og indholdsleverandøren ud fra et forsigtighedsprincip i højere

grad, end hvad der er nødvendigt, vil begrænse materiale og indhold. IMR

anbefaler derfor, at bestemmelserne om indberetning udgår af forslaget, el-

ler at bestemmelserne ændres, så hostingtjenesteydernes stillingtagen til

indberetningerne ikke er strafbelagt.

For så vidt angår de dele af forslaget, der vedrører hostingtjenesteyderens

pligt til at gennemføre passende foranstaltninger, bemærker IMR, at der er

visse retssikkerhedsmæssige bekymringer ved brugen af uploadfiltre. På

grund af risikoen for uproportionale indgreb i ytringsfriheden anbefaler IMR

derfor, at adgangen til brug af uploadfiltre udgår fra forordningen. Hvis ad-

gangen til brug af uploadfiltre ikke udgår af forslaget, anbefaler IMR, at der

i forslaget redegøres nøje for, hvordan man vil imødegå risikoen for mang-

lende proportionalitet og dermed risikoen for krænkelse af ytringsfriheden

ved anvendelsen af uploadfiltre.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Vedrørende adgangen for de kompetente myndigheder til at træffe afgørelse

om proaktive foranstaltninger bemærker IMR, at det bør fremgå af forslaget,

at en afgørelse om specifikke proaktive foranstaltninger ikke fører til en ge-

nerel forpligtelse til overvågning, idet en generel forpligtelse til overvågning

vil være et indgreb i retten til respekt for privatliv, som er beskyttet i bl.a.

Chartrets artikel 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-

tikel 8. I lyset af bl.a. praksis fra EU-Domstolen finder IMR, at adgangen til

generel overvågning ikke er tilstrækkeligt godtgjort som et proportionalt

indgreb i retten til respekt for privatlivet, navnlig fordi det ikke er sandsyn-

liggjort, at formålet ikke kan varetages med en mindre indgribende foran-

staltning end brugen af uploadfiltre.

IT-Politisk Forening (IPF)

finder forordningsforslaget meget problema-

tisk, fordi det åbner op for en ret vidtgående censur af borgernes ytringer på

internettet samt en automatiseret overvågning af disse ytringer.

Vedrørende definitionen af terrorrelateret indhold bemærker IPF, at den

rækker langt ud over indhold, som opfordrer til udførelse af terrorhandlin-

ger, og som kan udgøre en reel fare for den offentlige sikkerhed. IPF anbe-

faler derfor, at forslaget ændres, så det alene omfatter indhold, som direkte

opfordrer til udførelse af terrorhandlinger.

For så vidt angår definitionen af hostingtjenesteydere bemærker IPF, at der

er tale om en meget bred definition, som omfatter enhver informationssam-

fundstjeneste, der tillader brugerne at lagre indhold og stille det til rådighed

for tredjeparter. IPF anfører, at der er behov for en mere præcis og snæver

definition af hostingtjenesteydere i forslaget, hvori det bl.a. præciseres, at

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester ikke er omfattet. IPF be-

mærker i forlængelse heraf, at der ikke er proportionalitet mellem det, man

ønsker at opnå med forordningen, og de økonomiske og praktiske byrder,

som forslaget pålægger især små og mellemstore virksomheder. En forven-

telig konsekvens af forslaget vil være, at mange små informationssamfunds-

tjenester med brugergenereret indhold vil lukke eller vil outsource funktio-

naliteten med brugergenereret indhold til store virksomheder som f.eks. Fa-

cebook. IPF anbefaler derfor, at der i forordningsforslaget indføres en pas-

sende undtagelse for små hostingtjenesteydere.

IPF peger endvidere på, at det følger af forslaget, at en dansk hostingtjene-

steyder kan modtage påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra både

en dansk kompetent myndighed og fra kompetente myndigheder i andre EU-

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

lande. Det indebærer i praksis en gensidig anerkendelse mellem EU-med-

lemsstater af kompetente myndigheder, der kan udstede påbud om fjernelse

af indhold.

IPF anfører i forlængelse heraf, at hvis en hostingtjenesteyder eller ind-

holdsleverandør vil gøre indsigelse mod et påbud, skal denne indsigelse ske

til domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har udstedt

påbuddet. Adgangen til at gøre indsigelse vil være uforholdsmæssig vanske-

lig, hvis et påbud kan udstedes på tværs af landegrænser. IPF anbefaler der-

for, at forslaget ændres, så påbud om fjernelse alene kan udstedes af de kom-

petente myndigheder i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen er etab-

leret eller repræsenteret.

I den forbindelse bemærker IPF, at hvis påbud om fjernelse af indhold i

Danmark alene kan udstedes af en domstol, kan denne beskyttelse af rets-

sikkerheden i praksis blive undergravet af andre EU-medlemsstater, som til-

lader administrative myndigheder at udstede påbud, idet alle kompetente

myndigheder efter forslaget kan udstede påbud i alle EU-medlemsstater. IPF

anbefaler, at forslaget ændres, så der stilles krav til medlemsstaterne om, at

den kompetente myndighed skal være en domstol eller i det mindste en uaf-

hængig administrativ myndighed.

IPF finder det desuden uhensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed kan

vælge mellem at udstede et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold el-

ler sende en indberetninger til hostingtjenesteyderen, idet det herved kan

blive overladt til virksomhederne at tage stilling til de svære tilfælde, hvor

det pågældende indhold ligger i en gråzone.

IPF påpeger, at forslaget ikke indeholder en reel definition af, hvad der skal

forstås ved proaktive foranstaltninger, men at forslagets artikel 6, stk. 2, an-

tyder, at der kan være tale om automatiserede værktøjer (automatisk ind-

holdsfiltrering) med henblik på at forhindre gen-upload af allerede identifi-

ceret terrorrelateret indhold og spore, identificere og hurtigt fjerne terrorre-

lateret indhold, som ikke på forhånd er kendt.

IPF anfører i den forbindelse, at proaktive foranstaltninger, som har til for-

mål at identificere ukendt terrorrelateret indhold, vil indebærer en stor risiko

for overblokering, dvs. at lovligt indhold fejlagtigt identificeres som terror-

relateret og fjernes af automatiske algoritmer. Staten bør ikke kunne på-

lægge private virksomheder at indføre sådanne foranstaltninger, når staten

ikke kan garantere, at disse foranstaltninger ikke har negativ indvirkning på

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

borgernes grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfri-

heden samt retten til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger. Her-

til kommer, at generelle proaktive foranstaltninger rettet mod fremtidigt

ukendt terrorrelateret indhold vil kunne udgøre egentlig forhåndscensur i

forhold til grundlovens § 77.

Teleindustrien

tilslutter sig høringssvarene fra Dansk Erhverv og Dansk

Industri. Derudover fremhæver Teleindustrien, at det er vigtigt, at det er en

domstol, som tager stilling til, om konkret indhold på nettet skal fjernes.

Teleindustrien anfører desuden, at forslagets artikel 5 og 6 om indberetnin-

ger og fastsættelse af proaktive foranstaltninger vil indebære, at private ak-

tører bliver pålagt et ansvar for at identificere og vurdere specifikt indhold

på nettet og tage stilling til, om det skal fjernes. Teleindustrien finder, at en

sådan vurdering og beslutning alene bør foretages af domstolene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor, fremlagde Frankrig og Tyskland den

19. juni 2018 en erklæring om fremtidige tiltag i EU, hvori de to lande bl.a.

opfordrede til indførelse af lovgivning på EU-niveau for at bekæmpe terror-

relateret indhold på nettet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 vedtog

Rådet sin generelle indstilling til forslaget. Fire medlemslande, herunder

Danmark, stemte imod vedtagelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man overordnet set været positivt indstillet over for for-

ordningsforslaget, herunder formandskabets kompromisforslag, der har til

formål at styrke og supplere den fælles og frivillige indsats, der allerede er

iværksat på EU-niveau i forhold til at bekæmpe mængden af terrorrelateret

indhold på nettet. Forslaget kan samtidig styrke og supplere den indsats for

bekæmpelse af terrorrelateret indhold på nettet, som er iværksat på nationalt

plan.

Derved kan forordningsforslaget udgøre et effektivt redskab i kampen mod

terrorisme.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Det er imidlertid vurderingen, at bestemmelserne om jurisdiktion til at ud-

stede påbud og indberetninger, herunder artikel 15, i Rådets generelle ind-

stilling til forslaget rejser spørgsmål i forhold til grundloven (det såkaldte

uskrevne grundlovsforbud).

Bestemmelserne om jurisdiktion indebærer, at en kompetent myndighed i

en anden medlemsstat kan træffe en retligt bindende afgørelse i form af

f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold over for en hostingtje-

nesteyder i Danmark. Afgørelsen bliver bindende for hostingtjenesteyderen

umiddelbart og uden, at en dansk myndighed bliver involveret først.

Efter statsretten anses danske myndigheder som udgangspunkt for at være

enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske ter-

ritorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud). Som en undtagelse hertil

følger det af grundlovens § 20, at de beføjelser, som efter grundloven til-

kommer rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan over-

lades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks. EU. Bestemmelsen giver

derimod ikke adgang til at overlade beføjelser til andre stater.

Fra dansk side tillægges det afgørende vægt, at problemet i forhold til det

uskrevne grundlovsforbud bliver løst forud for forordningens eventuelle

vedtagelse. Der arbejdes i den forbindelse for, at der opnås en enighed om

en løsning, der tager højde for den særlige danske situation, ved at et påbud

mv., inden det får virkning i Danmark, sendes til en kompetent dansk myn-

dighed, som herefter øjeblikkeligt videresender det til hostingtjenesteudby-

deren i Danmark. Herved kan det sikres, at en dansk myndighed involveres,

før et påbud mv. får virkning i Danmark.

Herudover har man fra dansk side haft fokus på, at ordningen vedrørende

pålæg om proaktive foranstaltninger kan gennemføres inden for rammerne

af grundlovens § 77. Det vurderes at være tilfældet for så vidt angår den nu

foreslåede ordning i Rådets generelle indstilling.

I forbindelse med de igangværende forhandlinger vil der fra dansk side fort-

sat være fokus på, at forordningen respekterer grundlovens § 77.

Om de proaktive foranstaltninger, som hostingtjenesteyderne af egen drift

skal iværksætte, er det på nuværende tidspunkt uklart, hvad der nærmere

skal forstås ved sådanne foranstaltninger. Det fremgår dog af Rådets gene-

relle indstilling, at det er hostingtjenesteyderne, som skal beslutte, hvilke

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

hensigtsmæssige, effektive og proportionale foranstaltninger der skal iværk-

sættes.

Fra dansk side vil man arbejde for, at der kommer klarhed over, at disse

proaktive foranstaltninger ikke indebærer en pligt for hostingtjenesteyderne

til at hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer.

Man har fra dansk side endvidere haft fokus på at sikre, at forslaget ikke

skaber urimelige eller uproportionale byrder for erhvervslivet, herunder

navnlig små og mellemstore virksomheder, eller opstiller unødige barrierer

for innovation og vækst i det digitale indre marked, ligesom at der skal tages

højde for eksisterende krav i de gældende regler, så der sikres en klar, enkel

og sammenhængende ramme for virksomhederne.

Det er i Rådets generelle indstilling blevet præciseret, at en hostingtjeneste-

yder kan outsource sit operationelle kontaktpunkt til en tredjemand, således

at påbud om fjernelse og indberetninger nemmere og mere effektivt kan

håndteres. Derudover har Kommissionen tilkendegivet, at Europol i forhold

til iværksættelsen af proaktive foranstaltninger vil stille tekniske startpakker

til rådighed for hostingtjenesteyderne med henblik på at styrke deres tjene-

sters modstandsdygtighed over for terrorrelateret indhold.

Det vurderes derfor fra dansk side, at Rådets generelle indstilling indebærer

en fornuftig balance mellem på den ene side hensynet til hurtigt og effektivt

at få fjernet terrorrelateret indhold på nettet og modvirke såkaldte ”safe ha-

vens” på mindre platforme og på den anden side hensynet til byrderne for

virksomhederne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 5.

november 2018.

Forordningsforslaget har været drøftet i Folketingets Europaudvalg den 9.

november 2018 i forbindelse med justitsministerens besvarelse af samråds-

spørgsmål B.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 med henblik på for-

handlingsoplæg.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2019 til orientering.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for det ekstraor-

dinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. november 2020 til

orientering.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Dagsordenspunkt 2: Konklusioner om intern sikkerhed og

europæisk politipartnerskab/ andre forhold relateret til in-

tern sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

14. december 2020 med henblik på en politisk drøftelse. Med udgangspunkt

i tidligere drøftelser under foregående formandskaber og Kommissionens

offentliggørelse af strategien for EU’s interne sikkerhed lægger det

tyske

formandskab op til lancering af et europæisk politipartnerskab. Der lægges

med drøftelsen op til at udpege udvalgte milepæle, som suppleres af en

række fokuspunkter, herunder styrkelse af EU-politisamarbejdet, anven-

delse af teknologiske fremskridt, internationalt samarbejde, bekæmpelse af

grænseoverskridende, organiseret kriminalitet og bekæmpelse af terror og

politisk motiveret ekstremestisk vold. Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan fra dansk side

tage drøftelsen til efterretning.

2. Baggrund

Det daværende rumænske formandskab indledte i maj 2019 en debat om

fremtiden for EU’s interne sikkerhed. Under både det finske og det kroatiske

formandskab blev der fulgt op på emnet, hvor man mere detaljeret søgte at

beskrive fremtiden for EU’s interne sikkerhed. Det tyske formandskab øn-

sker bl.a. i lyset heraf og med afsæt i lanceringen af strategien for EU’s sik-

kerhedsunion i juli 2020 at bygge videre på dette arbejde og at lancere et

europæisk politipartnerskab som ramme for perioden 2021-2025.

Det tyske formandskab fremhæver, at EU’s område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed kræver et tæt samarbejde mellem alle retshåndhævende

myndigheder, herunder særligt politimyndigheder. For yderligere at effekti-

visere EU’s sikkerhedsarkitektur udpeges nogle overordnede milepæle, her-

under at alle politibetjente på alle tidspunkter skal have adgang til den in-

formation, der er nødvendig for, at de kan gøre deres arbejde, og at med-

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

lemsstaterne og EU skal implementere tekniske løsninger for de retshånd-

hævende myndigheder, så de kan kommunikere sikkert og fortroligt i alle

situationer. Milepælene suppleres af følgende fokuspunkter, som skal un-

derstøtte de udpegede milepæle for politisamarbejdet i perioden 2021-2015.

Styrkelse af det europæiske politisamarbejde

gennem forbedring af samar-

bejdet mellem politimyndigheder på tværs af grænser. Europol, Frontex og

eu-LISA fremhæves som hjørnesten i den europæiske sikkerhedsarkitektur,

og der opfordres til at sikre passende midler og personale til disse agenturer.

Udnyttelse af de teknologiske fremskridt,

herunder de retshåndhævende

myndigheders brug af kunstig intelligens fremhæves også som fokuspunkt.

Der er lagt op til, at brugen af kunstig intelligens potentielt kan facilitere og

forbedre sikkerheden samt forebyggelsen, efterforskningen og retsforfølgel-

sen af kriminalitet i EU. Brugen af kunstig intelligens fremhæves som særlig

relevant i forbindelse med cyberkriminalitet, seksuel udnyttelse af børn, nar-

kotikakriminalitet og økonomisk kriminalitet. Det understreges, at anven-

delsen af kunstig intelligens skal overholde grundlæggende rettigheder og

databeskyttelsesregler.

Yderligere fremhæves det, at hybride trusler påvirker alle policy-sektorer,

og at koordination mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne derfor er

nødvendig. Kommissionen opfordres til at vurdere udfordringer og risici for

kriminelles anvendelse af kunstig intelligens i denne sammenhæng for der-

ved at bistå EU og medlemslandene i at styrke de nationale modforanstalt-

ninger. Om hybride trusler kan det fremhæves, at truslerne er mangeartede,

kan komme fra såvel statslige og ikke-statslige aktører og vedrører både den

eksterne og indre sikkerhed. Som eksempler på hybride trusler i relation til

den indre sikkerhed kan nævnes bl.a. påvirkningskampagner og systematisk

chikane af myndighedspersoner for at skabe mistillid til offentlige autorite-

ter. Hybride trusler er således flerdimensionelle og kombinerer tvangsfor-

anstaltninger og undergravende foranstaltninger ved hjælp af både konven-

tionelle og ukonventionelle værktøjer og taktikker (diplomatiske, militære,

økonomiske og teknologiske) til at destabilisere modparten.

Endelig understreges det, at kryptering skal fremmes for at understøtte til-

troen til digitalisering, for at beskytte privatlivets fred mv., men at det sam-

tidig er afgørende at beskytte retshåndhævende og retlige myndigheders

mulighed for at løse deres opgaver. Ethvert tiltag skal således balancere

disse hensyn nøje og foregå i tæt dialog med tech-industrien.

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

Fokuspunktet

”Globale udfordringer og internationalt samarbejde på sik-

kerhedsområdet”

lægger op til, at der skal være et samarbejde med strate-

giske tredjelande.

Bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

fremhæves

også som fokuspunkt, hvor der lægges op til, at særligt narkotikakriminali-

tet, seksuel udnyttelse af børn, handel med skydevåben og menneskehandel

skal være i fokus.

For så vidt angår fokuspunktet ”Forebyggelse

og bekæmpelse af terrorisme

og politisk motiveret ekstremistisk vold”

bemærkes det, at terrortruslen mod

medlemsstaterne fortsat er høj, og der udtrykkes bekymringer for, at visse

ekstremistiske grupper udnytter COVID-19-pandemien til at rekruttere on-

line og offline. Der lægges derfor op til, at medlemslandene styrker fore-

byggelsesindsatser mod radikalisering og understreger, at der fortsat bør fo-

kuseres på fremmedkrigere og på radikaliserede indsatte i fængsler, når de

løslades. Det understreges endvidere, at medlemslandene løbende bør regi-

strere personer, som vurderes at udgøre en terrortrussel eller en trussel for

politisk motiveret ekstremistisk vold, i relevante EU-databaser og informa-

tionssystemer. I den forbindelse opfordres der til, at medlemslandene opnår

en fælles forståelse for farlighedsvurderinger, der ligger til grund for så-

danne registreringer.

Drøftelsen forventes at munde ud i en efterfølgende vedtagelse af rådskon-

klusioner, som forventes at favne et partnerskab, der berører hele retshån-

dhævelses- og sikkerhedsområdet. Drøftelsen har derfor også forgreninger

til en række øvrige emner under RIA-dagsordenen, og således blev etable-

ringen af et europæisk politipartnerskab drøftet på de uformelle videokon-

ferencer for justits- og indenrigsministre den 6.-7. juli 2020. Det tyske for-

mandskab konkluderede her, at der blandt medlemsstaterne var enighed om

at styrke politisamarbejdet, og at der skal fokus på finansieringen heraf.

Endvidere blev der den 21. oktober 2020 afholdt et virtuelt møde mellem

justitsministrene om Europols fremtid. Drøftelsen tog udgangspunkt i et ud-

kast til en rådserklæring om Europols fremtid, der var udarbejdet af det ty-

ske formandskab. Det fremgik heraf bl.a., at Europol skal være partner i det

europæiske politipartnerskab, og at Europol fortsat skal understøtte med-

lemsstaterne med informationsdeling, analyser og ekspertise.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at etablere et strategisk set-up, hvor man kan

sikre et mere effektivt samarbejde medlemsstaterne imellem og herved

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

højne sikkerheden. Der er på mødet lagt op til en drøftelse af udkastet til

rådskonklusionerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

interne sikkerhed. Man kan fra dansk side derfor overordnet støtte udkastet.

I udkastet til rådskonklusionerne er der bl.a. lagt op til, at der skal være et

tæt samarbejde med Europol. Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke

en del af Europol, men Danmark har en samarbejdsaftale med Europol om

operativt og strategisk samarbejde.

Danmark støtter indsatser relateret til forebyggelse og bekæmpelse terro-

risme og politisk motiveret ekstremistisk vold. Danmark støtter således ini-

tiativet om en styrket informationsudveksling mellem medlemsstaternes

myndigheder, herunder at personer, der udgør en terrortrussel eller en trussel

Videokonference retlige og indre anliggender (indenrigsdelen) den 14. december 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. videokonference RIA 14/12-20 - indenrigsdelen

for politisk motiveret ekstremistisk vold, registreres i relevante EU-databa-

ser og informationssystemer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

de uformelle videokonferencer mellem justits- og indenrigsministre den 8.-

9. oktober 2020. Her var det dog andre fokuspunkter om et europæisk poli-

tipartnerskab, der blev drøftet, og ikke de nye fokuspunkter, der fremgår af

udkastet til rådskonklusionerne.