Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3808 - økofin Bilag 1
Offentligt

30. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)321, KOM(2021)322, KOM(2021)326, KOM(2021)328,

KOM(2021)332, KOM(2021)338, KOM(2021)339, KOM(2021)340, KOM(2021)341,

KOM(2021)344, KOM(2021)349, KOM(2021)351

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Pakke vedr. bæredygtig finansiering

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Præsentation af det slovenske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministe-

riet

5) Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20-finansministermøderne 9.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 2 af 70

Dagsordenspunkt 1:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)321, KOM(2021)322, KOM(2021)326,

KOM(2021)328, KOM(2021)332, KOM(2021)338, KOM(2021)339,

KOM(2021)340, KOM(2021)341, KOM(2021)344, KOM(2021)349,

KOM(2021)351

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de

fleste EU-lande har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. Ultimo juni foreligger Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. genopretningsplanerne for 12 lande. Yderligere forslag ventes fremlagt i løbet af sommeren

2021 og nogle forslag først senere. Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutning vedr.

den danske genopretningsplan blev offentliggjort 17. juni.

ECOFIN ventes 13. juli 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og blive orienteret af Kommissi-

onen og EU-formandskabet om den videre proces for godkendelse af planerne.

ECOFIN ventes 13. juli derudover at godkende Kommissionens forslag til rådsimplementerende

beslutninger for sandsynligvis 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxem-

bourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig).

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. alle EU-

landes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 13. juli og kommende møder på baggrund af Kommis-

sionens forslag og på basis af følgende principper: 1) At Kommissionen har tildelt en samlet positiv

vurdering af genopretningsplanerne, herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forord-

ningen, 2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og investeringer

i grøn og digital omstilling mv., 3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af kli-

matiltag med en andel på minimum 37 pct. er opfyldt, 4) At Kommissionen vurderer, at kravet

om prioritering af digitalisering med en andel på minimum 20 pct. er opfyldt, 5) At Kommissionen

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 3 af 70

vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske

semester i 2019 og 2020, 6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at

tiltagene

ikke må være i strid med EU’s miljø- og klimamål (“do-no-significant-harm)

samt 7)

At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre effektive kontrol- og revisionssystemer er opfyldt.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede også status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og

forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketin-

gets Europaudvalg, senest 16. juni 2021 forud for ECOFIN 18. juni 2021. Folketingets Eu-

ropaudvalg og Finansudvalg blev orienteret om forventningerne til indholdet af Kommissionens

vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et

fælles samråd 16. juni 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Genopretningsplaner

–

proces

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, hvorefter

Kommissionen fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsim-

plementerende beslutning vedr. planernes indhold,

jf. næste afsnit.

Kommissionens

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 4 af 70

forslag til rådsimplementerede beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med

kvalificeret flertal,

jf. tabel

Udbetalingerne vil generelt ske i takt med, at landene opnår milepæle og målsætnin-

ger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive genopretnings-

planer og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kommissionen træffer beslut-

ning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle

komité (EFC).

Et land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling, inden reformer og investe-

ringer er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån,

når

en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale

mellem Kommissionen og det pågældende land er indgået.

Det bemærkes i forordningen om genopretningsfaciliteten, at horisontale EU-regler

fastlagt i finansforordningen og baseret på Artikel 322 TEUF også finder anven-

delse for forordningen om genopretningsfaciliteten. Artikel 322 TEUF omfatter

også EU-landenes efterlevelse af retsstatsprincipper, idet dette er en afgørende for-

udsætning for sund økonomisk styring og effektiv EU-finansiering.

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Efter 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af rådsimplementerede beslutning vedr.

genopretningsplan efter forslag fra Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i rådsimplementerede

beslutning

Kilde: Kommissionen, forordningen om genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Genopretningsplaner - Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023 og afhænger af den faktiske udvikling i EU-landenes BNP 2020-2021. Et land kan vælge at aflevere en

genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden 2021-23. Et land kan i perioden også

vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet for den oprindelige plan.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 5 af 70

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen har bl.a. stillet spørgsmål samt fremsat forslag og krav om justerin-

ger af landenes genopretningsplaner, herunder for at sikre at

alle

initiativer overhol-

der ”do

no significant harm”-princippet,

at der foreligger en korrekt vurdering fsva.

opgørelsen af planernes klimatiltag, samt for at sikre at landene har tilstrækkelige

kontrol- og revisionsmekanismer på plads mv.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse.

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning, der

bl.a. skal redegøre for følgende:

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 6 af 70



Den samlede direkte støtte og beløbene til udbetaling i rater,

i takt

med at landet gennemfører milepæle og målsætninger vedr. reformer og in-

vesteringer som fastlagt i landets genopretningsplan.

Direkte støtte og udlån som

forudbetales

(højst 13 pct.).

Beskrivelse af reformer og investeringer

og de skønnede omkostninger

forbundet med genopretningsplanen.

Perioden

for gennemførelsen af disse (ikke senere end 31. august 2026).

Tiltag og tidslinje for at sikre en

effektiv overvågning og implementering

af genopretningsplanen.

Relevante

indikatorer

til at vurdere opfyldelsen af milepæle og mål.

Rammerne for Kommissionens

adgang til informationer og data,

som

ligger til grund for genopretningsplanen.

Såfremt et land anmoder om

lån,

vil afgørelsen også fastlægge lånebeløbet

samt de reformer og investeringer, som lånet skal finansiere.

Den rådsimplementerende beslutning operationaliseres via en bilateral finansie-

rings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land.

Størrelsen af den samlede direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets

genopretningsplan og dens skøn for samlede omkostninger ifm. gennemførelse af

planen:



Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de af landet skønnede om-

kostninger forbundet med genopretningsplanen svarer til eller er større end

landets nominelle øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte

støtte svarende til den øvre grænse for støtte til dette land.



Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de skønnede omkostnin-

ger forbundet med genopretningsplanen er mindre end landets nominelle

øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte støtte svarende til de

skønnede omkostninger.



Såfremt en genopretningsplan

ikke

godkendes, idet den ikke lever op til kri-

terierne herfor, tildeles et land

ingen direkte støtte.

Såfremt Kommissionen ikke tildeler et lands genopretningsplan en positiv vurde-

ring, skal Kommissionen begrunde sin afgørelse.

Afleverede genopretningsplaner

De fleste EU-lande har på nuværende tidspunkt afleveret deres genopretningspla-

ner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Den danske genopretningsplan blev offentliggjort og afleveret til Kommissionen

30. april 2021. Det blev i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og til-

hørende delaftaler om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn

vejtransport m.fl. besluttet at tilvejebringe finansiering fra EU’s genopretningsfaci-

litet til aftalerne. Den danske genopretningsplan er udarbejdet med afsæt i de til-

trådte initiativer.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 7 af 70

3. Formål og indhold

På rådsmødet 13. juli ventes ECOFIN i forlængelse af de løbende drøftelser, senest

på rådsmødet 18. juni 2021, at gøre status for implementering af genopretningsfa-

ciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Kommissionen

og formandskabet ventes også at orientere om den videre proces for godkendelse

af de enkelte planer.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at vedtage råds-

implementerende beslutninger for sandsynligvis 12 lande (Portugal, Spanien, Græ-

kenland, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Bel-

gien og Frankrig).

ECOFIN ventes at vedtage yderligere rådsimplementerende beslutninger for flere

lande på senere rådsmøder, enten formelle fysiske rådsmøder eller virtuelle

rådsmøder med formel godkendelse i skriftlige procedurer, evt. senere i juli og ellers

efter sommeren (formentlig tidligst i september).

Kommissionens vurderinger og forslag til rådimplementerende beslutninger

Kommissionen har fra 16. juni og frem løbende fremlagt vurderinger og forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner,

jf.

tabel 2 og 3.

Der foreligger ultimo juni 2021 forslag for i alt 12 lande. Det gælder

Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet,

Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig. Yderligere forslag ventes fremlagt af Kom-

missionen efterfølgende.

Tabel 2

Kommissionens vurdering af 12 EU-landes genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

DK LU AT SK

A A A A

Ja Ja Ja Ja

LV DE

A A

Ja Ja

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

For alle 12 lande på nær Belgien tildeler Kommissionen den højeste karakter A på

alle vurderingskriterier undtaget kriteriet vedr. omkostningsskøn, der for alle lande

gives karakteren B. Kommissionen tildeler for Belgien karakteren B for kriteriet om

reformer og investeringer, der er samhørighedsfremmende. Kommissionen har

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 8 af 70

fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger vedr. alle 12 genopretnings-

planer på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af planerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af de 12 planer, at:



Alle

planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af

landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Alle

planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må

gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



I de fleste planer udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med

genopretningsplanen

en større andel

af direkte støtte og evt. lån end det forord-

ningsfastsatte krav (minimum 37 pct.). Klimatiltags andel spænder mellem 37

pct. i Italien til 61 pct. i Luxembourg,

jf. også figur 1.

Danmark har en klimaandel

på 59 pct.



Flere planer indeholder bl.a. tiltag til energieffektivisering (f.eks. Spanien, Frank-

rig, Danmark, Belgien og Letland) og bæredygtig tranport (f.eks. Grækenland,

og Luxembourg, Danmark og Slovakiet), mens enkelte planer indeholder tiltag

til grønnere skattesystemer (f.eks. Danmark og Østrig).



I de fleste planer udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større

andel

af direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20

pct.). Andelen af digital tiltag spænder mellem 20 pct. i Letland til 53 og 52 pct.

i hhv. Østrig og Tyskland,

jf. også figur 1.

Danmark har en digital andel på 25 pct.



Mange planer indeholder bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige

og/eller private sektor (f.eks. Slovakiet, Belgien, Tyskland, Luxembourg og

Danmark) samt digital opkvalificering og uddannelse (f.eks. Spanien, Frankrig,

Slovakiet, og Portugal), mens enkelte planer også indeholder tiltag til bedre di-

gital infrastruktur, f.eks. højhastighedsinternet (f.eks. Grækenland, Italien, Dan-

mark, Østrig og Letland).



Alle

planer vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanis-

mer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være

tilstrækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel

og habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Alle planer vurderes også at opfylde kravet om effektive mål og milepæle for

gennemførelsen af genopretningsplanen. Antallet af milepæle og mål spænder

bredt fra omkring i alt 63 milepæle og mål i Luxembourg til 416 og 525 i hhv.

Spanien og Italien.

Tabel 3

Overblik over indhold i genopretningsplanerne

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

16,6

13,9

2,7

69,5

30,5

17,8

12,7

1,5

0,93

3,5

6,3

25,6

1,8

191,5

68,9

122,6

5,9

39,4

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 9 af 70

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

115

341

140

201

211

102

109

416

169

247

175

108

331

171

106

116

196

129

214

112

102

190

132

525

140

105

210

126

174

105

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelingen af de 30

pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er baseret på

Kommissionens efterårsprognose 2020. Den

endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren

2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for de enkelte landes genopretningsplaner.

Figur 1

Genopretningsplanernes andel til klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Klimatiltag

Digitalisering

Kilde: Kommissionens vurdering af EU-landes indsendte genopretningsplaner, 2021.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

Kommissionen offentliggjorde 17. juni vurderingen af den danske genopretnings-

plan, hvor der gives den højeste karakter A på alle vurderingskriterier med undta-

gelse af kriteriet vedr. omkostningsskøn, der gives karakteren B. Sidstnævnte skyl-

des, at det ikke har været muligt at specificere udgiftsskøn til konkrete initiativer

under digitaliseringsstrategien og forskningsmissionerne, idet disse afventer bl.a. di-

gitaliseringspartnerskabets anbefalinger hertil samt Innovationsfondens udvælgelse

af de konkrete forskningsmissioner.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 10 af 70

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 11 af 70

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de rådsimplementerende beslutninger

vedr. alle EU-landes genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens forslag

og vurderinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen kan tilslutte sig, at Rådet vedtager de

rådsimplementerende beslutninger vedr.

EU-landenes genopretningsplaner

på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af

følgende principper:

1) At Kommissionen har tildelt en

samlet positiv vurdering

af genopretningsplanerne,

herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen,

2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og inve-

steringer i grøn og digital omstilling mv.,

3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en andel

på minimum 37 pct. er opfyldt,

4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med en

andel på minimum 20 pct. er opfyldt,

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 12 af 70

5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen

af landets anbefalinger i det europæiske semester i 2019 og 2020,

6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltag ikke må

være i strid med EU’s miljø-

og klimamål

(“do-no-significant-harm”) samt

7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre tilstrækkelige kontrol- og revi-

sionssystemer er opfyldt.

Fra dansk side har man i rådsforhandlingerne om forordningen støttet konkrete og

ambitiøse klimamål for genopretningsfaciliteten samt støttet stærke værn mod svin-

del, korruption eller anden form for kriminalitet i forbindelse med den finansielle

assistance. Vigtigheden heraf skærpes, idet der er tale om meget betydelige midler

under genopretningsfaciliteten, som skal udbetales over en relativt kort periode.

Regeringen finder det generelt

vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om genopretningsfacilitet tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 13 af 70

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 2

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 14 af 70

Bilag 2: Status for EU-landenes afleverede genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes afleverede genopretningsplaner

–

ultimo juni 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

Plan afleveret

30. april

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,1

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,7

1,0

1,6

1,0

2,1s

40,9

17,8

1,0

68,9

6,4

1,8

2,2

0,1

0,2

12,7

122,6

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

Anm.:

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen

i EU-landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren

2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om

genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 15 af 70

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Belgiens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Belgiens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 5,9 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende

beløb i tilskud



Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 2,9 og 1,6 mia. euro.



Planen har også fokus på bl.a. styrket cybersikkerhed, mere vækstfremmende og holdbart offentligt forbrug og forbedrede uddannelser.



NGEU

skønnes at løfte Belgiens BNP med 0,5-0,9 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 16.000 personer.

Klimatiltag udgør 50 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

Nr. 1.2

–

Fremme af nye energiteknologier (607

mio. euro). Fx inve-

steringer mhp. en bæredygtig industri.



Nr. 1.1

–

Renovering af bygninger

(545 mio. euro). Fx energieffektivi-

seringer af offentlige og private boliger.



Nr. 3.2

–

Ændring af transportform

(537 mio. euro). Fx investeringer i

offentlige transportmuligheder.



Nr. 3.1

–

Infrastruktur for cyklister og fodgængere

(411 mio. euro):

Fx opførelse af cykelparkeringspladser ved togstationer.



Nr. 1.3

–

Klima og miljø

(349 mio. euro). Fx investeringer for at

fremme beskyttede områder for natur og skove.



Digitaliseringstiltag udgør 27 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.2

–

Offentlig administration

(585 mio. euro). Fx digitalisering af

den offentlige administration.

Nr. 4.1

–

Uddannelse 2.0

(361 mio. euro). Fx opkvalificering af læreres

digitale færdigheder.

Nr. 3.2

–

Ændring af transportform

(108 mio. euro). Fx udvikling af

smarte vejsignaler.

Nr. 2.3

–

Optisk fiber, 5G og nye teknologier

(94,6 mio. euro). Fx ud-

bredelse af 5G-netværk.

Nr. 5.1

–

Opkvalificering og arbejdsmarked

(93,1 mio. euro). Fx

fremme af borgeres mulighed opkvalificering af digitale evner.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Gennemgang af kvaliteten og effektiviteten af Belgiens offentlige udgifter mhp. mulige omprioriteringer mod mere vækst og miljøvenlige udgifter samt

et mere holdbart og tilstrækkeligt pensionssystem.



Omskoling og opkvalificering

mhp. inddragelse af udsatte grupper på arbejdsmarkedet

(450

mio. euro).



Styrket forskning og innovation

med fokus på grøn og digital omstilling (400 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen har bl.a. fokus på grøn og

digital omstilling, herunder digitalisering af den offentlige administration og retssystemet, samt

på at styrke uddannelsessystemet, fremme digitale færdigheder og adgang til arbejdsmarked for

udsatte grupper.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne fra 2019 og 2020, herunder vha. tiltag for at

forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, håndtere arbejdsmarkedsudfordringer, sikre et mere

holdbart pensionssystem samt skattetiltag mhp. elektrificering af vejtransport.

NGEU

ventes at forøge BNP i Belgien med 0,5-0,9 pct. frem mod 2026 og potentielt øge

beskæftigelsen med 16.000 personer. Planen ventes også at bidrage ift. udfordringer på social-

og beskæftigelsesområdet, herunder bl.a. med tiltag vedr. arbejdsmarkedsintegration, socialt

byggeri og børnepasningsfaciliteter.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,9 mia. euro svarende til ca. 49,6 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,6 mia. euro svarende til ca. 26,6 pct. af den samlede

støtte til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via ændringer af den offentlige administration

og institutioner.

Planen opstiller tilstrækkeligt klare, relevante og realistiske mål og milepæle samt

verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. I nogle tilfælde er

dokumentation for omkostningsskøn uilstrækkelig.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er delvis sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne i planen. Planen

kunne med fordel have indeholdt komplementerende reformer vedr. bl.a. uddannelse og

energibeskatning mhp. incitament til private investeringer i bygningsrenovering. Mange reformer

og investeringer dækker ikke alle regioner i Belgien.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 63-68 og 69-75.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Belgien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 16 af 70

Kommissionens vurdering af Danmarks genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Danmarks genopretningsplan, der indeholder udgifter til tiltag for i alt 1,56 mia. euro

(heraf finansierer RRF

et tilsvarende beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 0,92 og 0,38 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. til at styrke sundhedsområdet og støtte til små og mellemstore virksomheder.

NGEU

skønnes at løfte Danmarks BNP med 0,4-0,6 pct. frem mod 2024 og øge beskæftigelsen med op mod 8.000 personer.

Klimatiltag udgør 59 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Grøn omstilling af landbrug og miljø

(140 mio. euro).

Fx udtag af lavbundsjorder

Nr. 3

–

Energieffektiviseringer, grøn varme mv.

(274 mio. euro). Fx

udfasning af olie-/gasfyr

Nr. 4

–

Grøn skattereform

(197 mio. euro). Fx investeringsvindue

mhp. at fremrykke grønne investeringer

Nr. 5

–

Grøn omstilling af vejtransport

(202 mio. euro). Fx

grøn omstilling af indenrigsfærger.



Digitaliseringstiltag udgør 25 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 4

–

Grøn skattereform

(231 mio. euro). Fx investeringsvindue

mhp. investeringer i digitale løsninger

Nr. 6

–

Digitalisering

(75,7 mio. euro). Fx en digitaliseringsstrategi, der

bygger på anbefalingerne fra en ekspertgruppe.

Nr. 7

–

Grøn forskning of udvikling

(59,0 mio. euro). Fx ordninger til

fremme af grøn og digital forskning og udvikling i virksomheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Forhøjet fradrag mhp.

at styrke forskning og udvikling i virksomheder

(148 mio. euro).

Tiltag mhp. at støtte logistik og infrastruktur for at

begrænse risikoen for mangel på kritiske lægemidler

(17 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. En signifikant andel af initiativerne

adresserer flere søjler. Fokus er på grøn omstilling, bæredygtig og inklusiv vækst samt grøn

forskning.

Planen addresserer størstedelen af anbefalingerne. Substantielle fremskridt vedr. øgede

investeringer. Nogle fremskridt på øvrige anbefalinger. Med implementeringen af

genopretningsplanen ventes alle anbefalinger håndteret tilstrækkeligt.

NGEU

skønnes at øge dansk BNP med 0,4-0,7 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000

personer.

Alle tiltag overholder princippet om

”do

no significant harm

Klimatiltagene udgør i alt ca. 0,92 mia. euro svarende til 59 pct. af den samlede støtte til planen

via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,38 mia. euro svarende til 25 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, særligt vil initiativerne fremrykke den grønne omstilling i

Danmark.

Planen opstiller tilstrækkeligt klare, relevante og realistiske mål og milepæle mål og milepæle

samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Både reformer og investeringer bidrager konsistent til den samlede vision om at sætte fart på

den grønne omstilling.

Anm.:

Totale udgifter for planen på 1,615 mia. euro fratrukket indtægter for 55 mio. euro.

Der forventes en tildeling på 1,551 mia. euro baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren

2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 45-47 og 48-51 i den danske udgave.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Danmark:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 17 af 70

Kommissionens vurdering af Frankrigs genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Frankrigs genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 41,0 mia. euro (heraf finansierer RRF 39,4 mia.

euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør til hhv. ca. 18,1 og 8,4 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. investering i videreuddannelse af arbejdsstyrken.

NGEU

skønnes at løfte Frankrigs BNP med 0,6-1 pct. frem mod 2024 og øge beskæftigelsen med op mod 157.000 personer.

Klimatiltag udgør 46 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1

–

Renovering af bygninger

(5.8 mia. euro). Fx energieffektivise-



ringer af boliger.

Nr. 3

–

Grøn infrastruktur og mobilitet

(5,5 mia. euro). Fx støtte til ef-



terspørgslen efter grønne køretøjer og tiltag vedr. togtransport.

Nr. 4

–

Grøn energi og teknologi

(4,2 mia. euro). Fx fremme af pro-



duktion og brug af vedvarende energikilder.

Nr. 2

–

Biodiversitet, cirkulær økonomi, landbrug og skovbrug

(714

mio. euro). Fx bedre affaldssortering og mere bæredygtigt byggeri.

Digitale tiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 9

–

Digitalisering af sundhed

(2,9 mia. euro): Fx opgradering af

IT-systemer i sundhedssektoren.

Nr. 6

–

Støtte til innovation

(2,4 mia. euro): Fx støtte til investeringer i

digitale nøglesektorer.

Nr. 7

–

Digitalisering af staten, territorierne og virksomheder

(1.4

mia. euro): Fx digitalt udstyr i skoler og øget effektivitet i den offentlige

sektor.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Fremskyndet implementering af højhastighedsinternet (240 mio. euro).

Modernisering af sundhedsvæsenet,

herunder renovering af hospitaler og andre sundhedsfaciliteter samt opførelse af ambulante faciliteter (2,5

mia. euro).

Investering

i opkvalificering af arbejdsstyrken

og investering i livslang læring, bl.a. via fjernundervisning (2,5 mia. euro).

Tiltag mhp.

flere jobs og bedre uddannelsesmuligheder for unge,

bl.a. målrettede ansættelsestilskud til unge (4,6 mia. euro).

Forbedring af kvaliteten af de

offentlige finanser

og styrket udgiftsstyring, omkostningseffektivitet og budgettering.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen har fokus på bl.a. den

grønne omstilling via investeringer og reformer, og omfater bl.a. også tiltag vedr. digitalisering af

den offenlige og private sektor samt sundhedssektoren, forbedret konkurreneevne samt social

og territoriel samhørrighed.

Planen adresserer størstedelen af de landespecifikke anbefalinger til Frankrig fra 2019 og 2020,

mens enkelte udfordinger håndteres uden for planen.

NGEU

, herunder især Frankrigs genopretningsplan, skønnes at forøge BNP i Frankrig med

mellem 0,6-1,0 pct. frem mod 2024 og potentielt øge beskæftigelsen med 157.000. Planen

ventes også at styrke social robusthed, bl.a. vha.tiltag for unge og socialt udsatte.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 18,1 mia. euro svarende til 46,0 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 8,4 mia. euro svarende til 21,3 pct. af den samlede støtte

til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via opkvalificering af arbejdsstyrken, digital

omstilling og innovation.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt plausible og realistiske. Dog kunne skønnene være

underbygget af flere, klare detaljer.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Både reformer og investeringer bidrager konsistent til genopretning af økonomien, bidrager til

grøn og digital omstilling og øger økonomiens robusthed.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

SWD indeholder ikke separat information om planens bidrag til hhv. klima og digitalisering fra overordnede komponenter. Størrelsen på de

grønne og digitale bidrag angiver derfor egen sammentælling af hhv. klima- og digitalt bidrag fra de enkelte tiltag under hver komponent.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Frankrig:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 18 af 70

Kommissionens vurdering af Grækenlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Grækenlands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 31,2 mia. euro (heraf finansierer RRF 17,8

mia. i tilskud

og 12,7 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 11,4 og 7,1 mia. euro.

Planen har også fokus på at forbedre erhvervsklimaet, skatte- og retssystemer, arbejdspolitikker og sundhedspleje.

NGEU

skønnes at løfte Grækenlands BNP med 2,1-3,3 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 62.000 personer.

Klimatiltag udgør 37 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 4.7

–

Forbedring af konkurrenceevnen og fremme af private in-



vesteringer og handel pct.

(4.7 mia. euro). Fx en lånefacilitet, hvor

mindst 37 pct. skal gå til aktiviteter, der understøtter grøn omstilling.

Nr. 1.2

–

Renovering

(2,5 mia. euro). Fx renovering af boliger.

Nr. 1.4

–

Bæredygtig ressourceudnyttelse, klimamodstandsdygtig-



hed og miljøbeskyttelse

(1,1 mia. euro). Fx genplantning af skov og



biodiversitetsbeskyttelse.

Nr. 1.1

–

Opstart

(1,0 mia. euro). Fx støtte til installering af lagersyste-

mer mhp. forbedring af vedvarende energikilders udbredelse.

Nr. 4.6

–

Modernisering og forbedring af modstandsdygtigheden



for økonomiske nøglesektorer

(644 mio. euro). Fx styrkelse af det by-

nære og nationale jernbanenet samt målrettet støtte til landbrugssekto-



ren ifm. klimatiltag.

Digitaliseringstiltag udgør 23 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 4.7

–

Forbedring af konkurrenceevnen og fremme af private in-

vesteringer og handel

(2,6 mia. euro). Fx en lånefacilitet som bl.a.

skal bidrage til digital omstilling via investeringer til digitalisering af

SMV’er og store virksomheder.

Nr. 2.2

–

Modernisering

(1,3 mia. euro). Fx modernisering af den of-

fentlige administration.

Nr. 3.2

–

Uddannelse, erhvervsuddannelse og træning samt fær-

digheder

(1,1 mia. euro). Fx modernisering af omskolings- og opkvalifi-

ceringssystem.

Nr. 2.1

–

Oprettelse af internetforbindelse

(522 mio. euro). Fx

fremme udbredelsen af 5G og fibernetværk.

Nr. 4.6

–

Modernisering og forbedring af robustheden af økonomi-

ske nøglesektorer

(421 mio. euro). Fx

støtte til SMV’er mhp. forbedring

af deres digitale infrastruktur.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Lån/egenkapital til at

fremme private investeringer

kombineret med bedre erhvervsklima (12,7 mia. euro).

Tiltag til

øget beskæftigelse og social inklusion,

fx aktive arbejdsmarkedspolitikker (750 mio. euro).

Oprettelse af

53.000 børnepasningspladser

for at fremme kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse (159 mio. euro).

Oprettelse af

omfattende nationalt sundhedsprogram,

bl.a. med fokus på forebyggelse (254 mio. euro).

Øget

effektivitet i den offentlige administration,

herunder digitalisering og effektivisering af retssystemet, digitalisering af den offentlige administra-

tion og modernisering og forenkling af skattesystemet (627 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no

significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen fremmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling samt social samhørrighed og forbedrer sundhedssystemet samt styrker

betingelserne for små- og mellemstore virksomheder, børnepasningsmuligheder og

uddannelsessystemet.

Planen adresserer størstedelen af de landespecifikke anbefalinger til Grækenland fra 2019 og

2020.

NGEU

, herunder især Grækenlands genopretningsplan, skønnes at forøge BNP i Grækenland

med 2,1-3,3 pct. frem mod 2026 og potentielt at øge beskæftigelsen med 200.000. Planen

ventes også at styrke social robusthed, bl.a. vha.tiltag på uddannelsesområdet.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 11,4 mia. euro svarende til 37,5 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 7,1 mia. euro svarende til 23,3 pct. af den samlede støtte

til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via et betydeligt bidrag til den grønne

omstilling, forbedring af den offentlige administration, styrket digitalisering, forbedring af

befolkningens uddannelsesniveau og styrket bekæmpelse af korruption og hvidvask.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt plausible og realistiske. For et begrænset antal

projekter overstiger omkostningsskønnet dog det plausible interval for sammenlignelige

projekter.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv., forudsat at der vedtages nødvendig

lovgivning.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på digital og grøn omstilling, beskæftigelse, kompetencer og social samhørighed

samt erhvervsklima og innovation.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 65-68 og 71-76.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplan, tilhørende

staff working document

og faktaark for Grækenland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 19 af 70

Kommissionens vurdering af Italiens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Italiens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 191,5 mia. euro (heraf finansierer RRF 68,9 mia. i

tilskud

og 122,6 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 71,7 og 48,1 mia. euro.

Planen har også fokus på at reformere retssystemet samt at forbedre erhvervsklima og uddannelse på tværs at landet.

NGEU

skønnes at løfte Italiens BNP med 1,5-2,5 pct. frem mod 2026 og løfte beskæftigelsen med op mod 240.000.

Klimatiltag udgør 37 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Digitaliseringstiltag udgør 25 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr.1.2

–

Produktionssystemets digitalisering, innovation og kon-

kurrenceevne

(20,4 mia. euro). Fx støtte til digital omstilling af produk-

tionssystemet gennem incitamenter til investeringer i teknologier.

Nr.1.1

–

Digitalisering og innovation af den offentlige sektor

(7,1

mia. euro). Fx udstyre den offentlige administration med digital infra-

struktur.

Nr.4.2

–

Fra forskning til virksomhed

(3,9 mia. euro). Fx fremme af

sammenhængen mellem virksomheder, universiteter og forskning, her-

under inden for det digitale.

Nr.2.1

–

Styrkelse af udbuddet af uddannelsesydelser fra vugge-

stuer til universiteter

(3,6 mia. euro).

Nr.6.2

–

Innovation, forskning og digitalisering af den nationale

sundhedstjeneste

(3,1 mia. euro). Fx digitalisering af hospitalers tek-

nologiske udstyr.

Nr.2.2

–

Vedvarende energi, brint, og bæredygtig mobilitet

(21,9



mia. euro). Fx renovering af boliger og offentlige bygninger.

Nr.3.1

–

Investering i jernbanenetværket

(20,6 mia. euro)

Nr.2.3

–

Energieffektiviseringer og renovation af bygninger

(12,6



mia. euro).

Nr.2.4

–

Beskyttelse af jord- og vand

(9,4 mia. euro), herunder støtte



til beskyttelse af biodiversitet.

Nr.2.1

–

Cirkulær økonomi og bæredygtigt langbrug

(2,3 mia. euro).



Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Tiltag mhp. at

fremme uddannelse og forbedre arbejdsmarkedet,

bl.a. øget udbud af børnepasningsfaciliteter og

modernisering af aktiv arbejds-

markedspolitik

(26 mia. euro).

Modernisering af offentlig beskæftigelse, styrkelse af administrativ kapacitet samt digitalisering af den civile og strafferetslige domstol (3,7 mia. euro).

Forbedring af erhvervsklimaet

ved bl.a. at fjerne konkurrencebarrierer.

Tiltag mhp.

fremme social og territorial samhørighed,

herunder investeringer i socialt boligbyggeri samt i infrastruktur til særlige økonomiske

regioner i det sydlige Italien (13,2 mia. euro).

Tiltag mhp. at

forbedre hospitaler og hjemmepleje

bl.a. ved brug af telemedicin (15.6 mia. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen har bl.a. fokus på grøn og

digital omstilling, investeringsklimaet, herunder for små- og mellemstore virksomheder, social og

regional samhørrighed, sundhedssystemet, offentlig administration, forskning og uddannelse.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne fra 2019 og 2020, herunder vha. tiltag vedr.

effektiviteten i skattesystemet, arbejdsmarkedet, den offentlig administration og retssystemet,

kvaliteten af uddannelse, sundhedsektorens robusthed, forskning og infrastruktur, herunder

digital infrastruktur, grøn omstilling og styrket erhvervsklima.

NGEU, herunder især Italiens genopretningsplan, skønnes at løfte BNP i Italien med 1,5-2,5 pct.

frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 240.000 personer. Planen ventes også at

bidrage til at reducere social ulighed og sårbarhed, bl.a. vha. tiltag vedr. boligpolitik og adgang til

sociale ydelser, samt politkker for unge og børn.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 71,7 mia. euro svarende til ca. 37,5 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 48,1 mia. euro svarende til ca. 25,1 pct. af den samlede

støtte til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via ændringer af den offentlige administration

og institutionerne.

Planen opstiller tilstrækkeligt klare, ambitiøse og og realistiske mål og milepæle.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Omfanget og kvaliteten

af information varierer på tværs af tiltag.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens komponenter. Planen ventes at bidrage til at håndtere langsigtede udfordringer vedr. de

offentlige finansers holdbarhed og lav produktivitetsvækst.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 61-68 og 69-76.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Italien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 20 af 70

Kommissionens vurdering af Letlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Letlands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 1,8 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende

beløb i tilskud

Kommissionen vurderer, at planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 683,9 og 383,8 mio. euro.

Planen har også fokus på at reducere territoriale og sociale uligheder.

NGEU

skønnes at løfte Letlands BNP med 1,3-2,0 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 7.000 personer.

Klimatiltag udgør 38 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

2.1

–

Opgradering af offentlige IT-platforme og IT-infrastruktur

(129

mio. euro).

2.2

–

Støtte til

virksomheders digitale omstilling

(125 mio. euro). Fx

introduktion af digitale teknologier og e-handelsløsninger.

2.3

–

Digital opkvalificering

mhp. at øge andelen med mindst basale

digitale færdigheder til 54 pct. i 2025 (95 mio. euro).

1.2

–

Energieffektiviseringer

af beboelsesbygninger og offentlige byg-



ninger samt virksomheder (311 mio. euro).

1.1.1

–

Renovering af Riga-områdets offentlige transport

(295,4)



mio. euro).

1.3

–

Forebyggelse og håndtering af klimaændringernes konse-



kvenser

(69,6 mio. euro). Fx brandslukningskapacitet og diger.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Modernisering af sundhedsvæsenet,

bl.a. ved investeringer i hospitaler og den øvrige sundhedssektor for at styrke sundhedssektorens robusthed

(158 mio. euro).

Styrkelse

af det sociale sikkerhedsnet

(82,5 mio. euro).

Reformer af videregående uddannelser

(82,5 mio. euro).

Støtte til regionaludvikling,

herunder investeringer i skoler (269 mio. euro).

Reformer og investeringer relateret til

modernisering af offentlige administration

(3,3 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen fremmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed, samt forbedrer sundhedssystemet, retssystemet og

uddannelsessystemet.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder med tiltag vedr. skyggeøkonomien,

hvidvaskbekæmpelse, styrket adgang og kvalitet i sundhedssystemet,

fattidgdomsbekærmpelse, adgang til og effektivitet i uddannelsessystemet, efteruddannelse,

digitale færdigheder, den offentlige adminsitration, retssystemet, produktivitet og innovation og

grøn omstilling.

NGEU

, herunder især Letlands genopretningsplan, skønnes at løfte BNP i Letland med 1,3-2,0

pct. frem mod 2026 og potentielt at øge beskæftigelsen med 7.000 personer. Planen ventes

også at styrke social robusthed, bl.a. med tiltag vedr. sundhedssystemet og social inklusion,

samt politkker for unge og børn.

Alle tiltag overholder princippet om

”do no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 683,9 mio. euro svarende til ca. 38 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 383,8 mio. euro svarende til ca. 21 pct. af den samlede

støtte til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. For et begrænset antal

tiltag kunne dokumentationen have været mere detaljeret.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens otte tiltag.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Letland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 21 af 70

Kommissionens vurdering af Luxembourgs genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Luxembourgs genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 183,1 mio. euro (heraf finansierer RRF 93,4

mio. euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 56,9 mio. og 29,5 mio. euro.

Planen har også fokus på beskyttelse af biodiversitet, styrkelse af sundhedssystemet, fremme af et velfungerende og tilgængeligt boligmarked og

videreuddannelse.

NGEU

skønnes at løfte Luxembourgs BNP med 0,5-0,8 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 830 personer.

Klimatiltag udgør 61 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2A -

Grøn transport

(30,5 mio. euro). Fx opsætning af ladestatio-

ner til elbiler.

Nr. 1C

–

Løft af udbuddet af bæredygtige sociale boligbyggerier,

som er til at betale

(24 mio. euro). Fx etablering af grøn energiforsy-

ning til nybygget boligområde.

Nr. 2B

–

Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten

(2,4 mio. euro).



Digitaliseringstiltag udgør 32 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3B

–

Modernisering af den offentlige administration

(12,73 mio.

euro). Fx digitalisering af den offentlige sektor.

Nr. 3A

–

Fremme en datadrevet økonomi

(10 mio. euro). Fx styrke

samspillet mellem den offentlige og private sektor.

Nr. 1A

–

Færdigheder, omskoling og opkvalificering

(5,6 mio. euro).

Fx fremme af digitale færdigheder blandt arbejdsløse.

Nr. 1B

–

Styrkelse af sundhedssystemets robusthed

(1,17 mio.

euro). Fx understøtte den digitale omstilling og udvikling af grundlæg-

gende digitale færdigheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Ny lov om

forbedret hvidvasktilsyn

og risikovurderinger vedr. hvidvask og terrorfinansiering.

Fremme

billige og bæredygtige boliger

i partnerskab med kommuner.

sundhedsreform,

der gentænker kompetencer, opgaver og ansvar hos sundhedspersonale.

Videreuddannelse for jobsøgende

med fokus på digitale og ledelsesmæssige færdigheder (1,5 mio. euro).

Videreuddannelse af deltidsansatte,

herunder via online kurser og tilskud til digital uddannelse (5 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen fremmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed, videreudannelse samt forbedrer

sundhedssystemet og bidrager til billige boliger.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder vha. tiltag vedr. efteruddannelse,

sundhedssystemet, adgang til billige boliger, vedvarende energi og transport, miljø,

digitalisering og bekæmpelse af hvidvask. Planen følger ikke tilstrækkeligt op på anbefalinger

vedr. pensionssystemet, konkurrencen indenfor visse tjenesteydelser og aggressiv

skatteplanlægning, mens en anbefaling vedr. COVID-19-støttetiltag håndteres udenfor

planen.

NGEU

skønnes at forøge BNP i Luxembourg med mellem 0,5 og 0,8 pct. frem mod 2026 og

potentielt øge beskæftigelsen med 830 personer. Planen ventes også at styrke social

robusthed, bl.a. vha.tiltag vedr. efteruddannelse og bedre adgang til billige boliger.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 56,9 mio. euro svarende til 60,9 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 29,5 mio. euro svarende til 31,6 pct. af den samlede

støtte til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt

verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Luxembourg har kun

fremlagt få historiske og sammenlignende omkostningsskøn, men underbygger sine skøn

med påbegyndte projekter.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage

svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens otte komponenter.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 43-46 og 46-48.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplan, tilhørende

staff working document

og faktaark for Luxembourg:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 22 af 70

Kommissionens vurdering af Portugals genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Portugals genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 16,6 mia. euro (heraf finansierer RRF 13,9 mia. i

tilskud

og 2,7 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 6,3 og 3,7 mia. euro.

Planen bidrager derudover bl.a. til at styrke sundhedssystemet, sikre bedre og billigere adgang til boliger, skabe bedre sammenhæng i sociale ser-

vicetilbud, styrke uddannelserne, fremme innovation, sikre bedre offentlig administration og styrke erhvervsklimaet.

NGEU

skønnes at løfte Portugals BNP med 1,5-2,4 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 50.000 personer.

Klimatiltag udgør 38 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Almene boliger

(1,2 mia. euro). Fx nye energieffektive almene

boliger.

Nr. 15

–

Bæredygtig mobilitet

(967 mio. euro). Fx nye letbaneforbin-

delser og udvidelse af metroforbindelser.

Nr. 11

–

Grønnere industri

(715 mio. euro). Fx støtte til grønne inno-

vative projekter i industrier målrettet SMV’er og større virksomheder.

Nr. 8

–

Skove

(615 mio. euro). Fx fremme af biodiversitet.

Nr. 13

–

Energieffektiviseringer af bygninger

(610 mio. euro).



Digitaliseringstiltag udgør 22 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 6

–

Kvalifikationer og færdigheder

(666 mio. euro). Fx moderni-

sering af erhvervsuddannelsesinstitutioner med fokus på at udstyre in-

stitutionerne med avanceret digitalt udstyr.

Nr. 16

–

Virksomheder 4.0

(650 mio. euro). Fx støtte og vejledning i di-

gital omstilling til virksomheder.

Nr. 20

–

Digital skole

(559 mio. euro). Fx digitalisering af uddannelses-

systemet, herunder fremme af læreres digitale færdigheder.

Nr. 19

–

Digital offentlig administration

(502 mio. euro). Fx moderni-

sering af den offentlige administration, herunder også retssystemet.

Nr. 17

–

Forbedre kvaliteten og holdbarheden af offentlige finanser

(406 mio. euro). Fx digitalisering af processer og automatisering af

regnskab.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Støtte til programmer for

bedre adgang til anstændige og passende boliger

for 260.000 husholdninger med behov (1,2 mia. euro).

Opgradering af forskningsfaciliteter i gymnasier og universiteter

for at øge deltagelsen blandt særligt kvinder for at

fremme ligestilling

(130 mio.

euro).

Modernisering af retssystemet og forbedring af erhvervsklimaet, herunder fjernelse af investeringsbarrierer og simplere rammer for insolvens og hånd-

tering af misligholdt gæld.

Etablering og kapitalisering af en national erhvervsfremmende bank, der skal støtte sunde portugisiske virksomheder mhp. at adressere strukturelle

problemer med begrænset adgang til finansiering (1,6 mia. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen medfører bl.a. strukturelle

forbedringer af portugisisk økonomi og fremmer den grønne og digitale omstilling samt forbedrer

de sociale forhold, herunder via investeringer i uddannelse.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder vha. tiltag der styrker kvaliteten af

de offentlige finanser, sundhedssystemet, de juridiske systemer og erhvervsklimaet samt

fremmer uddannelse og grøn og digital omstilling. Planen bidrager dog ikke tilstrækkeligt til at

styrke infrastrukuren.

NGEU

skønnes at forøge BNP med 1,5-2,4 pct. i 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med

50.000. Planen ventes også at styrke social robusthed via bl.a. investeringer i uddannelse.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 6,3 mia. euro svarende til 37,9 pct. at den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 3,7 mia. euro svarende til 22,1 pct. af den samlede støtte

til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutioner.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskøn vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

de fastsatte målsætninger.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 73-77 og 78-89.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Portugal:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 23 af 70

Kommissionens vurdering af Slovakiets genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Slovakiets genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 6,6 mia. euro (heraf finansierer RRF 6,3 mia.

euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 2,7 og 1,3 mia. euro.

Planen har også fokus på forbedre sundhedstjenester over hele landet, reformere den offentlige sektor og forbedre uddannelse.

NGEU

skønnes at løfte Slovakiets BNP med 1,3-2,1 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 20.000 personer.

Klimatiltag udgør 43 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Renovering af bygninger

(735 mio. euro). Fx energieffektivise-



ringer af mere end 30.000 boliger.Nr. 2

–

Renovering af bygninger

(735 mio. euro). Fx energieffektiviseringer af mere end 30.000 boliger.



Nr. 3

–

Bæredygtig transport

(705 mio. euro). Fx modernisering af



jernbaner.

Nr. 4

–

Bærdygtig industri

(368 mio. euro). Fx ved brug af et auktions-



baseret drivhusgaskvotesystem.

Nr.11

–

Moderne og tilgængelig sundhedspleje

(295 mio. euro). Fx



opførelse af nye energieffektive hospitaler.

Nr. 1

–

Vedvarende energi og energiinfrastruktur

(232 mio. euro).

Fx støtte til produktion af elektricitet og varme fra biomasse.

Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 17

–

Et digitalt Slovakiet (cybersikkerhed, hurtig internetad-

gang, digital økonomi mv.)

(615 mio. euro).

Nr. 7

–

Uddannelse i det 21. århundrede

(229 mio. euro). Fx investe-

ringer i digital uddannelse.

Nr. 9

–

Mere effektiv regeringsførelse og styrkelse af finansiering

til videnskab, forskning og innovation

(165 mio. euro).

Nr. 3

–

Bæredygtig transport

(145 mio. euro).

Nr.16

–

Bekæmpelse af korruption og hvidvask, sikkerhed og be-

skyttelse af befolkningen

(73 mio. euro).

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Pensionsreformer,

bl.a. sammenkobling af pensionsalderen med den forventede levetid.

Reorganisering af retssystemet

bl.a. med fokus på at styrke effektivitet og uafhængighed samt investering i digital infrastruktur (255 mio. euro).

Styrkelse af erhvervsklimaet, bl.a. ved at mindske administrative lovmæssige byrder.

Kvalitetsforbedring af sundhedsrelaterede ydelser samt etablering af nye og renovering af eksisterende hospitaler (998 mio. euro).

Investering i børnepasning

(141 mio. euro).

Investering i langsigtet

lokalsamfundsbaseret ældrepleje

(193 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen fremmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, samhørrighed samt forbedrer uddannelsessystemet og

sundhedssystemet.

Planen adresserer alle eller størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. vha. tiltag vedr.

holdbarheden i sundheds- og pensionsystemet, uddannelsessystemet, grøn og digital omstilling,

retssystemet, korruption og bekæmpelse af hvidvask samt forbedring af erhvervsklimaet,

konkurrenceevnen og den offentlige administration.

NGEU

, herunder især Slovakiets genopretningsplan, skønnes at øge Slovakiets BNP med 1,3-

2,1 pct. i 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 20.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,7 mia. euro svarende til 43 pct. af den samlede støtte til planen

via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,3 mia. euro svarende til 21 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af retssystemet og

uddannelsessystemet og styrkelse af bekærmpelsen af korruption og hvidvask.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. For enkelte tiltag

kunne samspillet med andre EU-fonde være tydeligere, men Kommissionen lægger vægt på, at

der er effektive mekanismer, der sikrer imod dobbeltfinansiering fra RRF og EU-fonde.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv. Slovakiet skal dog endeligt vedtage den

relevante lovgivning og oprette et register vedr. RRF-implementering.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens 18 komponenter og implementerer planens tre søjler vedr. et innovativt, bæredygtigt og

sundt land.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 62-65 og 66-67.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Slovakiet:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 24 af 70

Kommissionens vurdering af Spaniens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Spaniens genopretningsplan på i alt 69,5 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 27,6 og 19,6 mia. euro.

Planen har også fokus på at styrke social og territorial samhørighed og ligestilling, herunder med tiltag, der styrker bestemte befolkningsgruppers

beskæftigelsesegnethed, forbedrer offentlige servicetilbud og styrker sundhedssystemet og skattesystemet.

NGEU

skønnes at løfte Spaniens BNP med 1,8-2,5 pct. frem mod 2024 og at øge beskæftigelsen med op mod 250.000 personer.

Klimatiltag udgør 40 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Renovering

(5,6 mia. euro). Fx energirenoveringer af offent-

lige og private bygninger, herunder billige boliger.

Nr. 6

–

Bæredygtig langdistancetransport

(4,9 mia. euro). Fx for-

bedringer af tognetværket.

Nr. 1

–

Bæredygtig bytransport

(4,7 mia. euro). Fx installation af

ladestationer og lavemissionszoner i byer.

Nr. 7

–

Vedvarende energi

(3,2 mia. euro).

Nr. 9

–

Brint

(1,6 mia. euro). Fx investering i produktion af vedva-

rende brint.

Digitaliseringstiltag udgør 28 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag



Nr. 15

–

Digitale forbindelsesmuligheder

(4,0 mia. euro). Fx investering

i digital infrastruktur i landdistrikter.

Nr. 13

–

Støtte

til

SMV’er (3,7

mia. euro). Fx støtte til

SMV’er og selv-

stændige i deres digitale omstilling.

Nr. 19

–

Digitale færdigheder

(3,6 mia. euro). Fx fremme af digitale fær-

digheder og øget antal ICT-specialister.

Nr. 11

–

Offentlige administration

(3,2 mia. euro). Fx digitalisering af

procedure ifm. opstart af virksomhed.

Nr. 12

–

Industripolitik

(1,0 mia. euro). Fx støtte til digitalisering af strate-

gisk vigtige industriområder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Øget

bæredygtighed og digitalisering af turismesektoren

(3,4 mia. euro)

Lovgivning, der forbedrer erhvervsklima,

fremmer rettidige betalinger og fjerner reguleringsmæssige barrierer

Håndtering af arbejdsmarkedssegmentering og

modernisering af aktiv arbejdsmarkedspolitik,

herunder reduktion af antallet af midlertidige kontrak-

ter og muligheder for videreuddannelse (2,4 mia. euro).

Handlingsplan imod ungdomsarbejdsløshed

(765 mio. euro), herunder programmer rettet mod unge jobsøgende (765 mio. euro)

Styrket erhvervsuddannelse

(2 mia. euro), herunder opkvalificering og genoptræning.

Modernisering af skattesystem

og styrkede rammer for offentlige indkøb

Pensionsreformer,

hvor man tilpasser pensionssystemet ift. det længere arbejdsliv samt understøtter passende pensionsindkomster

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen fremmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed og forbedrer sundhedssystemet, betingelserne for

små- og mellemstore virksomheder og uddannelsessystemet.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag der forbedrer den

aktive arbejdsmarkedspolitik, skattesystemet, sundhedssystemet, forskning og udvikling,

uddannelsessystemet, transport- og forsyningssektorerne og kvaliteten af de offentlige finanser

NGEU

skønnes at øge BNP med 1,8-2,5 pct. frem mod 2024 og at øge beskæftigelsen med

250.000 personer. Planen ventes også at styrke social robusthed, bl.a. vha. reformer der

mindsker segmentering på arbejdsmarkedet.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 27,6 mia. euro svarende til 39,7 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 19,6 mia. euro svarende til 28,2 pct. af den samlede støtte

til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder vha. varige forbedringer af den offentlige

administration, institutionerne, kapitalapparatet og befolkningens uddannelsesniveau.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på digital og grøn omstilling, samhørrighed og ligestilling.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 75 og 81.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Spanien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 25 af 70

Kommissionens vurdering af Tysklands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Tysklands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 26,5 mia. euro

(heraf 25,6 mia. finansierer RRF

i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 10,9 og 13,5 mia. euro.

Planen har også fokus på forbedring af uddannelsessystemet.

NGEU

skønnes at løfte Tysklands BNP med 0,4-0,7 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 135.000 personer.

Klimatiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.1

–

Vedvarende brint

(3,1 mia. euro). Fx forskning ifm. udvikling

af grøn brint.

Nr. 1.2

–

Miljøvenlig mobilitet

(4,6 mia. euro). Fx støtte til udskiftning

af husholdningers bestand af forurenende køretøjer

Nr. 1.3

–

Miljøvenlig renovering og konstruktion

(2,5 mia. euro). Fx

energieffektiviseringer via installation af bedre sorteringsfaciliteter samt

fokus på genanvendelse af plastik.



Digitaliseringstiltag udgør 53 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.1

–

Data som fremtidens råmateriale

(2,7 mia. euro). Fx fremme

af datadreven innovation og støtte til tværeuropæiske it-projekter.

Nr. 2.2

–

Digitalisering af økonomien

(2,7 mia. euro). Fx støtte til bil-

industriens digitale omstilling, herunder støtte til forskning.

Nr. 5.1

–

Styrkelse af et pandemi-modstandsdygtigt sundhedssy-

stem

(3,7 mia. euro). Fx modernisering af hospitaler.

Nr. 6.1

–

En moderne offentlig administration

(2,9 mia. euro). Fx ud-

vikling og fremme af leveringen af og adgangen til offentlig serviceydel-

ser.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Program på nationalt og regionalt niveau vedr. håndtering af investeringsbarrierer.

Oprettelse af 90.000 ekstra børnepasningspladser (500 mio. euro).

Økonomisk støtte til virksomheder, som har beholdt lærlinge i arbejde gennem krisen (725 mio. euro).

Investeringer i modernisering af hospitaler mhp. at forbedre digital infrastruktur, nødberedskabskapacitet, brug af telemedicin, robotteknologi og it-

og cybersikkerhed (3 mia. euro).

Fokus på uddannelsesmæssig støtte til elever fra bl.a. udsatte grupper, herunder ekstra kurser og vejledning mhp. at tage hånd om læringsefter-

slæb som følge af COVID-19.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering og håndtering af investeringsbarrierer. Planen indeholder også bl.a. støtte til

udsatte grupper, forbedring af infrastruktur, reformer og investeringer i sundhedssystemet og

tiltag til at styrke børn og unges færdigheder.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne. Det gælder særligt grøn og digital omstilling,

sundhedssystemet, modernisering af den offentlige administration og adressering af flaskehalse

for investeringer. Planen adresserer også anbefalinger relateret til uddannelse,

arbejdsmarkedsdeltagelse og sociale politikker. Anbefalinger relateret til konkurrencen indenfor

visse tjenesteydelser og lovregulerede erhverv adresseres kun begrænset.

NGEU

skønnes at kunne forøge BNP i Tyskland med 0,4 til 0,7 pct. frem mod 2026 og

potentielt øge beskæftigelsen med 135.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 10,9 mia. euro svarende til 42,4 pct. at det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt 13,5 mia. euro svarende til ca. 52,6 pct. at det samlede tilskud

fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutioner. Kommissionen lægger bl.a. vægt på digitalisering af den

offentlige administration og sundhedssystemet, adressering af investeringsbarrierer, herunder i

infrastruktur.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskøn vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Dog kunne skønnene være

underbygget af flere detaljer.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på grøn og digital omstilling.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Anm.:

Totale udgifter for planen på 27,9 mia. euro fratrukket indtægter for 1,4 mia. euro

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 55-56 og 59-62

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Tyskland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 26 af 70

Kommissionens vurdering af Østrigs genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Østrigs genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 4,5 mia. euro (heraf finansierer RRF 3,5 mia. euro

med tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 2,0 og 1,8 mia. euro.

Planen bidrager herudover til en skattereform, der støtter det sociale område, samt til at forbedre videre- og voksenuddannelse.

NGEU

skønnes at løfte Østrigs BNP med 0,4-0,7 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 14.000 personer.

Klimatiltag udgør 59 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.A

–

Renoveringsbølge

(209 mio. euro). Fx udveksling af olie- og



gasopvarmningssystemer til grønne alternativer.

Nr. 1.B

–

Miljøvenlig mobilitet

(849 mio. euro). Fx fremme af nuludled-



ningsbusser og infrastruktur samt elektrificering af regionale jernbaner.

Nr. 1.C

–

Biodiversitet og cirkulær økonomi

(350 mio. euro). Fx in-



stallation af bedre sorteringsfaciliteter samt fokus på genanvendelse af



plastik.

Nr. 1.D

–

Omstilling mod klimaneutralitet

(100 mio. euro).

Digitaliseringstiltag udgør 53 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.A

–

Bredbåndsudvidelse

(891 mio. euro). Fx

oprettelse af ”Inter-

netinfrastruktur Østrig 2030 platformen”

(PIA 2030).

Nr. 2.B

–

Digitalisering af uddannelsessystemet

(172 mio. euro). Fx

investeringer i digitalt udstyr til studerende.

Nr. 2.C

–

Digitalisering af den offentlige administration

(160 mio.

euro).

Nr. 2.D

–

Digitalisering og økologisk omstilling af virksomheder

(605 mio. euro). Fx

digitalisering af SMV’er.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Fokus på mere retfærdige pensioner, herunder bl.a. mellem mænd og kvinder.

Fokus på

flere og bedre børnepasningsfaciliteter

(28 mio. euro).

Øget mulighed for

livslang læring,

herunder

efteruddannelse og opkvalificering

til nye arbejdsløse som følge af krisen (277 mio. euro).

Fokus på forbedrede

rammebetingelser for erhvervslivet

samt på at gøre det lettere at overdrage ejerskabet af virksomheder inden for familie

eller til tredjeparter

Investering i fremtidsorienterede teknologier,

bl.a. mikro-elektronik og produktion af hydrogen i projekter af fælles europæisk interesse (250 mio.

euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt holdbar og retfærdig vækst.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. fremskridt ift. et grønnere

skattesystem, tiltag til håndtering af ligestillingsudfordringer i pensionssystemmet og på

arbejdsmarkedet, især for langtidsledige.

NGEU

skønnes at øge Østrigs BNP med 0,4-0,7 pct. frem mod 2026 og potentielt øge

beskæftigelsen med 14.000.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,0 mia. euro svarende til 58,7 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,8 mia. euro svarende til ca. 52,8 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt positive effekter af forskning og innovation.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s.22-24.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Østrig:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 27 af 70

Dagsordenspunkt 2:

Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes ultimo juli 2021 at fremsætte forslag om nye EU-tiltag til styrkelse af be-

kæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, herunder forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndig-

hed og mere harmoniserede EU-regler. Sagen vil evt. være på ECOFIN 13. juli 2021. Forslagene

vil efter fremsættelsen skulle behandles i EU’s lovgivningsprocedure.

Forslagene følger op på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj 2020 samt ECOFIN-kon-

klusioner fra december 2019 og november 2020.

Regeringen har et meget stort fokus på at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der også over for disse typer af kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen

støtter arbejdet med en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler, hvor der

skal sikres merværdi og samspil med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Der tages nærmere

stilling til Kommissionens forslag til nye tiltag, når de fremsættes.

Der udarbejdes i henhold til den sædvanlige EU-procedure grund- og nærhedsnotater om forslagene,

ligesom forslagene forelægges for Folketingets Europaudvalg ifm. forhandlingerne i Rådet.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om rådskonklusioner samt samlenotat om Kommissionens

handlingsplan forelagt forud for ECOFIN 19. maj 2020.

2. Baggrund

EU-landene arbejder aktuelt på forberedelsen af nye tiltag til at styrke bekæmpelsen

af hvidvask og finansiering af terrorisme i EU-landene

(”Anti-Money

Laundering

and Countering Financing of Terrorism” – AML/CFT, herefter ’hvidvask’). Tiltag

er bl.a. en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler på

hvidvaskområdet. Det bemærkes, at hvidvasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for

EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde primo maj 2020 en handlingsplan for nye EU-tiltag

til hvidvaskbekæmpelse,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på

På det finansielle område er det iht. hvidvaskdirektivet den nationale kompetente hvidvasktilsynsmyndighed

i et værtsland, dvs. et land hvor en filial eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemme-

hørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva. overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den på-

gældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjemlands prudentielle tilsynsmyndighed.

Hjemlandets hvidvasktilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-

imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 28 af 70

hvidvaskområdet, som også indeholder en ny metode til at identificere lande uden

for EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.

Kommissionens handlingsplan suppleres af konklusioner besluttet på ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om EU’s strategiske

prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet,

jf. bilag 2.

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kom-

missionen om at prioritere og fremsætte forslag til at harmonisere EU-reglerne på

hvidvaskområdet (”EU single rule book”), etableringen af en EU-hvidvasktilsyns-

myndighed og at styrke samarbejde og informationsudveksling mellem finansielle

efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” –

FIUs).

Arbejdet med nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask skal ses i lyset af en række

hvidvaskskandaler de senere år involverende kreditinstitutter i EU-landene. Kom-

missionen offentliggjorde i juli 2019 som en del af en større hvidvaskpakke en ana-

lyse (såkaldt ”post-mortem” analyse)

af nogle af de seneste hvidvasksager involve-

rende europæiske kreditinstitutter. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at

der i de konkrete sager var lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en

sammenhængende og effektiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i

EU og at der ikke er tilstrækkelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænse-

overskridende situationer.

Ifølge Kommissionen kan de identificerede udfordrin-

ger bl.a. håndteres ved at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved

at etablere et EU-organ med kompetencer på hvidvaskområdet.

Arbejdet bygger på allerede besluttede EU-initiativer de senere år. Det gælder sær-

ligt 4. og 5. hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Directive” –

AMLD),

jf.

bilag 3.

Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det mu-

ligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.

Derudover har Rådet og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en revision af forord-

ningen om de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”European Supervisory

Authorities” –

ESA). Med revisionen blev den europæiske banktilsynsmyndighed

(”European Banking Authority” –

EBA) givet en række specifikke nye kompetencer

på hvidvaskområdet.

Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publica-

tions/200507-anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, hhv. december 2019

og november 2020:

https://www.consilium.eu-

ropa.eu/en/press/press-releases/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-

reforms/

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12608-2020-INIT/en/pdf.

I Danmark er FIU’en Hvidvasksekretariatet

under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alle-

ged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af

data, ligesom det skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats. EBA er en uafhængig

EU-myndighed, som arbejder på at sikre en effektivt og konsekvent regulering og tilsyn med EU-landenes

kreditinstitutter, og hvor de nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 29 af 70

EU-arbejdet med nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet,

som EU-landene måtte have besluttet.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes ultimo juli 2021 at fremsætte en pakke af forslag til nye EU-

tiltag på hvidvaskområdet, herunder vedr. oprettelsen af en EU-hvidvasktilsyns-

myndighed og mere harmoniserede EU-regler på hvidvaskområdet. Kommissionen

ventes sammen med forslagene at fremlægge en konsekvensanalyse.

Sagen vil evt. være på ECOFIN 13. juli 2021 med henblik på præsentation fra Kom-

missionen. Forslagene vil efter fremsættelsen

skulle behandles i EU’s lovgivnings-

procedure.

Pakken af forslag ventes særligt at bestå i:



Forslag til ændring af

EU’s

hvidvaskdirektiv:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag til nyt hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Direc-

tive” –

AMLD), som skal træde i stedet for det nuværende hvidvaskdirektiv

og opdatere regler og sikre sammenhæng med Kommissionens andre for-

slag til hvidvaskbekæmpelse, herunder en ny hvidvaskmyndighed og hvid-

vaskforordning.

Direktivet (som skal gennemføres af landene i national

lovgivning efter vedtagelse) ventes generelt at indeholde bestemmelser,

hvor det fortsat anses for hensigtsmæssigt, at landene gives fleksibilitet til at

fastlægge den præcise nationale implementering, fremfor mere harmonise-

rede bestemmelser, som er direkte gældende i alle lande (som i forslaget til

ny forordning).

Kommissionens forslag til hvidvaskdirektiv ventes bl.a. at indeholde krav

vedr. løbende risikovurderinger af hvidvask, registre vedr. reelle ejere af sel-

skaber, bankkonti og ejendom, præcisering af opgaver for nationale finan-

sielle efterretningsenheder (FIUs), præcisering af opgaver og kompetencer

til hvidvasktilsynsmyndigheder, administrative tiltag og sanktioner samt

samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder.

Forslag til hvidvaskforordning:

Kommissionen ventes at fremsætte for-

slag, hvor dele af hvidvaskdirektivet overføres til en hvidvaskforordning

(”Anti-Money Laundering Regulation” –

AMLR), som vil være direkte gæl-

dende i landene. Det skal sikre høje og mere harmoniserede standarder for

hvidvaskbekæmpelse på tværs af EU. Hvidvaskdirektivet (AMLD) og hvid-

vaskforordningen (AMLR) skal tilsammen udgøre et fælles regelsæt (”EU

single rule book”).

ECOFIN har i sine konklusioner fra november 2020 udtryk ønske til Kom-

missionen om, at forslaget til en hvidvaskforordning skal vedrøre specifikke

områder (se bilag 2). Ifølge Rådet skal en forordning bl.a. fastlægge typer af



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 30 af 70



virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne, krav til kundekendskabsproce-

durer, opbevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på kon-

cernniveau, brug og outcourcing til tredjeparter, rapporteringsforpligtigel-

ser, bestemmelser til identifikation af reelle ejere af selskaber, bestemmelser

om samarbejde og udveksling af information, tilsynsmæssige tiltag og sank-

tioner under hensyntagen til nationale systemer, tilsynsmyndigheders an-

svar, generelle opgaver og kompetencer på både EU- og nationalt niveau.

Kommissionens forslag til hvidvaskforordning ventes på den baggrund at

flytte og ændre områder fra hvidvaskdirektivet, herunder at regulere anven-

delsesområdet for hvidvaskreglerne, dvs. fastlægge typer af virksomheder

omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder, ”obliged entities”), krav

til forpligtede enheders interne politikker og procedurer til hvidvaskbekæm-

pelse, krav til kundekendskabsprocedurer, bestemmelser vedr. politisk ek-

sponerede personer (dvs. personer, der bestrider et særligt offentligt tillids-

hverv og som heraf kan være modtagelige for bestikkelse og anden korrup-

tion), brug og outsourcing til tredjeparter, information om reelle ejere af

selskaber mv., rapportering, databeskyttelse og begrænsninger på brug af

kontantbetalinger i erhvervsøjemed.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed:

Kommissio-

nen ventes at fremsætte forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed for

alle EU-lande, som skal fungere på basis af det fælles og harmoniserede

regelsæt samt i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Hvidvasktilsynsmyndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle

føre tilsyn med udvalgte forpligtede enheder, hvor risikoen for hvidvask

anses for høj efter fastlagte risikokriterier.

Rådet (ECOFIN) har i sine konklusioner fra november 2020 udtryk ønsker

til Kommissionen om udformningen af en hvidvaskmyndighed (se bilag 2).

Ifølge Rådet skal hvidvasktilsynsmyndigheden føre tilsyn med et antal for-

pligtede enheder med høj risiko for hvidvask og udvalgt efter fastlagte risi-

kokriterier. Hvidvasktilsynsmyndigheden skal ifølge Rådet

–

efter en gradvis

overgang

–

føre tilsyn med finansielle virksomheder, som på sigt evt. kan

udvides til også at omfatte ikke-finansielle virksomheder. Ifølge Rådet skal

hvidvasktilsynsmyndigheden gives specifikke kompetencer, så den kan ud-

føre sit tilsyn, herunder ret til generelle tilsynsinspektioner.

Kommissionen har præsenteret et oplæg om sit forslag til en hvidvasktil-

synsmyndighed,

jf. tabel 1.

Kommissionen ventes på den baggrund i sit for-

slag at lægge op til at etablere en ny hvidvasktilsynsmyndighed, som skal

fungere i tæt samspil med nationale hvidvaskmyndigheder. Hvidvasktilsyns-

myndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle føre direkte

tilsyn (dvs. det daglige tilsyn) med udvalgte finansielle virksomheder, mens

myndigheden vil koordinere og overvåge nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heders hvidvasktilsyn med ikke-finansielle virksomheder, som også er un-

derlagt EU’s hvidvasklovgivning. Finansielle virksomheder under direkte

tilsyn skal udpeges ud fra objektive kriterier for risikoen for hvidvask (risici,

størrelse og grænseoverskridende aktiviteter). Der ventes forslag om en me-

kanisme til at koordinere finansielle efterretningsenheders (FIUs) arbejde,

som integreres i hvidvasktilsynsmyndigheden.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 31 af 70



Forslag til ændring af direktiv vedr. politimæssigt samarbejde:

Kom-

missionens ventes at fremsætte forslag til en ændring af det direktiv på det

strafferetlige områder, som forpligter EU-landene til at give andre kompe-

tente myndigheder (politimyndigheder mv.)

end FIU’er adgang til bankkon-

tooplysninger under en såkaldt bankmekanisme. Landene er forpligtet til at

etablere og give FIU’er adgang til disse oplysninger efter hvidvaskdirekti-

vet.

Formålet med forslaget ventes at være en styrkelse af adgangen til in-

formationer om bankkonti på tværs af EU.

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag, så den information, som skal opgives ifm. pengeoverførs-

ler, udbredes til også at dække kryptoaktiver, som opnår stadig større ud-

bredelse.

Forslaget implementerer en anbefaling fra Financial Action Task

Force (FATF).

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Område

Anvendelsesom-

råde

Forslag

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

(”myndigheden”) fører tilsyn med finansielle

virk-

somheder, dvs. kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder (fx investeringsin-

stitutter)

Myndigheden skal føre direkte tilsyn (dvs. det daglige hvidvasktilsyn) med udvalgte

finansielle virksomheder og indirekte tilsyn med de resterende finansielle virksomhe-

der

Myndigheden har en overvågnings/-koordinerende rolle vedr. tilsyn med den ikke-fi-

nansielle sektor (fx revisorer, advokater, spillevirksomheder mv.)

–

som et første

skridt mod et tilsynsansvar også for denne sektor

Myndigheden skal lave arbejde vedr. hvidvaskregulering (arbejde som i dag ligger i

den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA))

Finansielle virksomheder under direkte tilsyn udpeges efter risiko for hvidvask og

terrorfinansiering, størrelse og grænseoverskridende aktivitet

Udpegning af finansielle virksomheder under direkte tilsyn sker periodisk, men ikke

årligt af hensyn til at sikre kontinuitet i tilsynsansvar

I særlige tilfælde skal myndigheden kunne overtage et direkte tilsyn med finansielle

virksomheder fra nationale myndigheder, når hvidvaskrisici overstiger de nationale

myndigheders kapacitet. Rammer herfor evt. på basis af retningslinjer udarbejdet af

myndigheden

Ny myndighed med klart definerede kompetencer og ansvar. Et decentralt organ

under Kommissionen, i lighed med de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder, og

med egen forordning

Myndighed i centrum (”hub”) af et integreret EU-system

for hvidvaskbekæmpelse,

hvor nationale myndigheder

er tæt tilknyttet (”spoke”)

Organisering: Større bestyrelse (”General Board”) tager generelle beslutninger, fx

vedr. tekniske standarder. Her er myndigheder fra alle EU-lande repræsenteret

Mindre bestyrelse (”Executive Board”) tager specifikke beslutninger

vedr. finansielle

virksomheder. Repræsentanter ansat af myndigheden

Tilsynsteams forankres nationalt for at være tæt på hvidvaskrisici og inddrage

nationale myndigheders viden og ressourcer

Kompetencer

Udpegning af virk-

somheder under til-

syn

Organisering og be-

slutningsstruktur

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af

finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af

visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA. Danmark er som følge af

retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet.

Regler på området for information ifm. pengeoverførsler er i dag fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvid-

vask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-

lande medlemmer.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 32 af 70

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Finansiering

Finansielle efterret-

ningsenheder (FIU)

Andet

Formentlig en kombination af afgifter betalt af de finansielle virksomheder under tilsyn

og via EU-budgettet

Etablering af mekanisme til at koordinere finansielle efterretningsenheders arbejde,

herunder teknisk assistance og analyse. Mekanisme integreres fuldt i myndigheden

Hjemmel: artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

Myndighed baseres på mere ensartede hvidvaskregler fastlagt i en

hvidvaskforordning og et ændret hvidvaskdirektiv

Anm.: Tabellen beskriver Kommissionens skitse for et forslag, som kan adskille sig fra det forslag til

hvidvasktilsynsmyndighed, som Kommissionen fremsætter.

Kilde: Kommmissionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens præsentation af

sine forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til

bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.

Forslagene fra Kommissionen til nye hvidvasktiltag vil skulle forhandles og vedta-

ges af både Rådet og Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant i forhold til sagen om Kommissionens præsentation af forslagene.

Der tages stilling til nærhedsprincippet, når forslagene fremsættes.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

retsvirkning i forhold til dansk lov.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser

for gældende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under også forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 33 af 70

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på

baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøko-

nomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen må generelt forventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet

og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag

fremsættes, herunder på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring. Forslagene vil blive sendt i høring i Special-

udvalget for den finansielle sektor, når de fremsættes af Kommissionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en

ny EU-tilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

EU-landene kan i et vist omfang have forskellige ønsker til, hvorledes et styrket

samarbejde på hvidvaskområdet konkret bør indrettes, herunder anvendelsesom-

råde, kompetencer mv. for en EU-tilsynsmyndighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af sine forslag til efterretning. Der

tages nærmere stilling til Kommissionens forslag, når de fremsættes.

Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned også over for disse typer kriminalitet.

En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-

seoverskridende karakter af hvidvask og terrorfinansiering.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 34 af 70

Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante

myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af den seneste række af

danske initiativer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og indeholder en klar an-

svarsfordeling og rolle til nationale myndigheder.

Regeringen støtter, at nye tiltag omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området er nødvendig for at opnå en effektiv forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for

at bekæmpe den underliggende (ofte alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfi-

nansiering udgør desuden en trussel mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten

i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på området for bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering ved at omdanne relevante dele af hvidvask-

direktivet til en forordning, hvor det kan give merværdi, idet det naturligvis generelt

ikke bør medføre lempeligere danske regler på området.

Regeringen støtter etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal og

vil kunne skabe merværdi ift. det eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og

gennemførte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og koordination i

den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen

støtter, at Kommissionens forslag til en EU-tilsynsmyndighed omfatter alle EU-

lande.

Regeringen støtter derudover, at EU understøtter de finansielle virksomheders og

andre forpligtede enheders mulighed for i høj grad at anvende teknologi og dele

relevant viden med hinanden i efterlevelsen af deres hvidvaskforpligtelser, herunder

gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor, for derved at effektivi-

sere indsatsen på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og nærhedsnotat

om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

EU-liste over tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

Notat om tredjelandelisten er oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. maj 2020.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 35 af 70

Samlenotat om hvidvaskhandlingsplanen fra 2018 er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 4. december 2018.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 36 af 70

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 2

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr.

implementering af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv

implementering af

eksisterende EU-lovgivning på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for

reelle ejere af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask

som led i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

- Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning

(og udgøre reglerne sammen med et

revideret direktiv)

- Opstille nye områder der skal reguleres

på EU-niveau

- Identificere områder med behov for

ændring i lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk

håndtering af samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center

for kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private

partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

2. kvartal 2020 (EFECC)

om strafferetlige sanktioner og

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

informationsudveksling

lovgivning og implementering af strafferetlige Primo juli 2021 (lovforslag)

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende

informationsudveksling mellem kompetente

myndigheder

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr.

hvidvask

Delegerede retsakter

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-

regler (”EU single rule book”)

på hvidvaskområdet

Primo juli 2021

3. Etablere en fælles EU-

tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

4. Etablere en støtte- og

samarbejdsmekanisme for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Primo juli 2021

Primo juli 2021 (lovforslag)

4. kvartal 2020 (FIU.net)

6. Styrke den internationale

dimension af EU’s rammer for

hvidvaskbekæmpelse

Metode vedr. tredjelande er trådt

i kraft i maj 2020

Tilhørende delegerede retsakter

er vedtaget

Kilde: Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 37 af 70

Bilag 2: Konklusioner af 4. november 2020 om EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse

Generelt



Gennemførelse og håndhævelse:

Rådet opfordrer alle EU-lande til hur-

tigt at gennemgøre al relevant EU-lovgivning på hvidvaskområdet, herun-

der 5. hvidvaskdirektiv, og at styrke håndhævelsen af reglerne.



Overvågning:

Rådet støtter Kommissionens tilsagn om løbende at over-

våge gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen på hvidvask-

området.



Hvidvaskhandlingsplan:

Rådet støtter allerede gjorte fremskridt med at

gennemføre væsentlige dele af Rådets hvidvaskhandlingsplan fra 2018 og

opfordrer til at færdiggøre udestående dele så hurtigt som muligt.



Nye lovforslag:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at fremsætte lov-

forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet tidligt i 2021 og understreger,

at reformer skal være omfattende og baseres på en grundig konsekvensana-

lyse, der tager højde for alle elementer af de lovgivningsmæssige rammer

samt ikke-lovgivningsmæssige tiltag i hvidvaskhandlingsplanen fra 2018.

Lovforslag skal være konsistente med EU-landenes konstitutionelle og juri-

diske systemer.



Prioriteter:

Rådet opfordrer Kommissionen til at prioritere arbejde på at

harmonisere EU-regler

på hvidvaskområdet (”EU single rule book”), etab-

leringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og en støtte- og

samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder

(”Financial In-

telligence Units” –

FIUs). Der anmodes om, at forslag om harmonisering

af regler og hvidvasktilsynsmyndigheden præsenteres på samme tid, givet

deres gensidige forbundenhed.

Etablere harmoniserede EU-regler (”EU single rule book”) på hvidvaskområdet



Hvidvaskforordning:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at over-

føre dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, som vil være direkte gæl-

dende og sikre ens regler og anvendelse på tværs af EU, hvor end det er

nødvendigt for at reducere nationale afvigelser, som underminerer en effek-

tiv implementering af hvidvaskreglerne. Det skal sikres, at høje standarder

opnået af EU-lande i deres nationale gennemførelse af reglerne overordnet

fastholdes.



Områder for harmonisering:

Rådet opfordrer Kommissionen til at foreslå

en forordning baseret på en vurdering af risici og konsekvenser og mhp.

yderligere harmonisering af lovgivning, særligt inden for følgende områder:

typer af virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder),

krav til kundekendskabsprocedurer, herunder elektronisk identifikation, op-

bevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på koncernni-

veau, brug af tredjeparter og outcourcing, rapporteringsforpligtigelser, her-

I Danmark er FIU’en Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 38 af 70



under om mistænkelige transaktioner, bestemmelser til identifikation af re-

elle ejere af selskaber, bestemmelser om samarbejde og udveksling af infor-

mation, tilsynsmæssige tiltag og sanktioner under hensyntagen til nationale

systemer, tilsynsmyndigheders ansvar, generelle opgaver og kompetencer på

både EU- og nationalt niveau.

Virtuelle aktiver:

Rådet opfordrer Kommissionen til

–

i forlængelse af an-

befaling fra Financial Action Task Force (FATF)

–

at lade udbydere af vir-

tuelle aktiver blive omfattet af de forpligtede enheder. Virtuelle aktiver kan

fx være Facebooks Libra.

Evaluering af forpligtede enheder:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

evaluere typer af forpligtede enheder med fokus på hvidvaskrisici med op-

rindelse i virksomheder, som leverer tjenester i lighed med finansielle tjene-

ster.

Substantielle krav i lovgivning:

Rådet opfordrer Kommissionen til at in-

kludere substantielle krav i et lovforslag, så kun tekniske elementer overla-

des til efterfølgende fastlæggelse af Kommissionen i delegerede retsakter.

Prioriteter i harmonisering af regler:

Rådet opfordrer Kommissionen til

særligt at prioritere arbejdet med at opnå en ens og høj standard vedr. kun-

dekendskabsprocedurer, særligt vedr. kunders identitet, karakteren og for-

målet med et kundeforhold, selskabskunders reelle ejere og den løbende

overvågning af kundeforhold. Sådanne områder er afgørende for at forhin-

dre kriminelle penge i at opnå adgang til det indre marked.

Anvendelse af data til hvidvaskbekæmpelse:

Rådet anmoder Kommis-

sionen om at udvide mulighederne for anvendelsen af data, inden for ram-

merne af databeskyttelsesregler, herunder gennem bedre brug af digitalise-

ring. Det kan indebære udvidet brug af informationsdeling.

Konsistens med databeskyttelsesregler:

Rådet opfordrer Kommissio-

nen og det europæiske databeskyttelsesråd

(”European Data Protection

Board” –

EDPB) til at klargøre, hvordan hvidvaskregler skal spille sammen

med gældende regler om databeskyttelse, herunder vedr. informationsud-

veksling mellem forpligtede enheder og mellem forpligtede enheder og

hvidvasktilsynsmyndigheder, samt til at sikre et højt niveau af databeskyt-

telse.

Sammenhæng med anden relevant EU-lovgivning:

Rådet opfordrer

Kommissionen til at vurdere behovet for ændring af anden relevant EU-

lovgivning, særligt vedr. den finansielle sektor, mhp. at sikre konsistente

lovgivningsmæssige rammer og fremme samarbejde og informationsud-

veksling mellem myndigheder.

Kommissionen nævner i den forbindelse i sin hvidvaskhandlingsplan fra maj 2020 direktiv om genopretning

og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD), direktivet

om nationale indskydergarantiordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD), betalingstjene-

stedirektivet

(”Payment Accounts Directive” – PAD) og kapitalkravsdirektivet (”Capital Requirements Regu-

lation” –

CRD).

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 39 af 70

Etablere en fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet



Hidtidige hvidvasksager og en EU-hvidvasktilsynsmyndighed:

Rådet

pointerer, at Kommissionens undersøgelse af hidtidige hvidvasksager (post-

morten-analyse) bemærker, at sagerne kan udspringe af fejl i organisering

og beslutningsstrukturer (governance) hos forpligtede enheder samt fra or-

ganisatoriske og tilsynsmæssige mangler hos nationale myndigheder, og an-

erkender derfor merværdien ved en hvidvasktilsynsmyndighed.



Mandat:

Rådet støtter Kommissionens hensigt om at foreslå en EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed med et klart mandat og en klar uddelegering af opga-

ver og ansvar, under hensyn til nærhedsprincippet i EU-lovgivningen. An-

vendelsesområdet for en hvidvasktilsynsmyndighed skal udformes og give

merværdi i relation til nationale hvidvaskmyndigheder, som fortsat har en

stærk rolle i EU's tilsynssystem baseret på tæt samarbejde mellem nationalt

og EU-tilsyn.



Kompetencer og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder:

Rådet anmo-

der Kommissionen om at udstyre en hvidvasktilsynsmyndighed med kom-

petencer baseret på en risikobaseret tilgang. Hvidvasktilsynsmyndigheden

skal føre tilsyn med et antal forpligtede enheder med høj risiko for hvidvask

og udvalgt efter fastlagte risikokriterier. Tilsynsmyndigheden skal kunne

træde ind og overtage et tilsyn fra nationale tilsynsmyndigheder i klart defi-

nerede og exceptionelle situationer baseret på objektive og gennemsigtige

kriterier, når nationale myndigheder ikke er i stand til at sikre håndhævelsen

af reglerne eller ikke kan sikre et passende tilsyn. Nationale hvidvaskmyn-

digheder skal endvidere tilsvarende kunne anmode hvidvasktilsynsmyndig-

heden om støtte eller indgriben for forpligtede enheder under deres tilsyn.



Anvendelsesområde (finansielle sektor):

Rådet opfordrer Kommissio-

nen til, at anvendelsesområdet for en hvidvasktilsynsmyndighed på dette

stadie bl.a. bliver kreditinstitutter, betalingsinstitutter, E-pengeinstitutter

vekselbureauer, og udbydere af virtuelle valutaer på linje med FATF-anbe-

falinger. Det skal ses i lyset af de finansielle virksomheders ensartede karak-

ter (sammenlignet med andre typer af forpligtede enheder) og den høje grad

af harmonisering af lovgivning på det finansielle område sammenlignet med

den ikke-finansielle sektor, idet anvendelsesområdet i fremtiden kan blive

udvidet til andre risikable forpligtede enheder. Kommissionen opfordres til

–

for at styrke effektiviteten af hvidvasktiltag i den ikke-finansielle sektor

–

at overveje, om hvidvasktilsynsmyndigheden skal have en koordinerede og

rådgivende rolle for andre typer af forpligtede enheder for at assistere nati-

onale hvidvasktilsynsmyndigheder og fremme tilsynskonvergens.



Ikke-finansielle sektor:

Rådet opfordrer Kommissionen til at overveje

yderligere styrkelse af hvidvasktilsynet af den ikke-finansielle sektor, og

Et e-pengeinstitut er en virksomhed, der har tilladelse til at udstede e-penge eller udbyde andre betalingstje-

nester, jf. lov om betalinger i Danmark. Lov om betalinger gennemfører e-pengedirektivet (direktiv

2009/110/EF) og betalingstjenestedirektivet (Direktiv (EU) 2015/2366) I Danmark er det bedst kendte ek-

sempel på et e-pengeinstitut MobilePay.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 40 af 70



samtidig være sig bevidst om, at den ikke-finansielle sektor består af et bredt

spektrum af professioner, hvor regler ikke er harmoniserede.

Gradvis tilgang til overtagelse af ansvarsområde:

Rådet opfordrer

Kommissionen til at foreslå en gradvis tilgang til hvidvasktilsynsmyndighe-

dens givne ansvarsområde. Myndigheden skal i første omgang omfatte en

relativt begrænset gruppe af højrisiko forpligtede enheder, som gradvist ud-

vides til andre grupper af forpligtede enheder under dens ansvarsområde ud

fra en risikobaseret tilgang, så hvidvasktilsynsmyndigheden ikke overbebyr-

des.

Specifikke kompetencer:

Rådet opfordrer Kommissionen til at give en

hvidvasktilsynsmyndighed kompetencer, hvormed den vil kunne udføre di-

rekte tilsyn. Kompetencer skal inkludere ret til generelle tilsynsinspektioner,

herunder anmodning om information, undersøgelse af oplysninger, tilsyn

på stedet (on-site) og udenfor (off-site), tilsynstiltag og administrative sank-

tioner, under hensyn til udformningen af nationale systemer, samt beføjelse

til at give direkte instruktioner til forpligtede enheder vedr. styrkede kunde-

kendskabsprocedurer og højrisikotransaktioner. Der skal etableres en pro-

ces for juridisk kontrol med hvidvasktilsynsmyndighedens beslutninger for

at sikre legitimitet. Kommissionen opfordres til at give hvidvasktilsynsmyn-

digheden de rette beføjelser til at identificere sager, hvor indgriben er nød-

vendig.

Risikokriterier:

Rådet anmoder Kommissionen om at overveje risikokrite-

rier i vurderingen af hvidvaskrisici som grundlag for at beslutte, om en risi-

kobaseret tilgang mere effektivt kan udføres på EU-niveau i stedet for nati-

onalt niveau. Kriterierne skal tage højde for, at hvidvaskrisici ikke altid er

proportionale med størrelsen af enheder under tilsyn. Kriterierne er hvid-

vaskrisici fra forpligtede enheders forretningsmodel, særligt deres kunde-

base, produkter, formidlingskanaler og geografiske eksponeringer, hvor

grænseoverskridende aspekter overvejes, samt risici forbundet med nye me-

toder til formidling i den finansielle sektor, særligt udfordringer relateret til

digitalisering. De udvalgte forpligtede enheder under hvidvasktilsynsmyn-

dighedens tilsyn skal evalueres regelmæssigt, eller når der opstår ekstraordi-

nære og alvorlige situationer, også mhp. at kunne vurdere om et tilsynsan-

svar skal overføres fra/til hvidvasktilsynsmyndigheden til/fra nationale

myndigheder i overensstemmelse med udviklingen i risici.

Integration i eksisterende samarbejde:

Rådet opfordrer Kommissionen

til at sikre, at en hvidvasktilsynsmyndighed integreres fuldt i eksisterende

samarbejdsstrukturer mellem alle relevante myndigheder på både EU- og

nationalt niveau. Det omfatter fx nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, fi-

nansielle efterretningsenheder (FIUs), en støtte- og samarbejdsmekanisme

for FIUs, strafferetlige myndigheder samt andre relevante myndigheder,

herunder bankunionens fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism” –

Andre typer af forpligtede enheder end finansielle virksomheder er fx revisorer, advokater og spillevirksom-

heder.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 41 af 70

SSM), de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA’er), den europæ-

iske anklagemyndighed (EPPO) og Europol. Hvidvasktilsynsmyndigheden

bør i tilfælde af konflikter mellem myndigheder i hjemlande og i værtslande

om udveksling af information agere mægler.



Struktur (governance):

Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre en uaf-

hængig struktur for en hvidvasktilsynsmyndighed, herunder beslutnings-

struktur (governance).



Samle beføjelser i én myndighed:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

sikre, at hvis de ovennævnte beføjelser overføres til en ny hvidvasktilsyns-

myndighed, samles alle beføjelser vedrørende hvidvasktilsyn på EU-niveau

i denne myndighed.



Konsekvensanalyse:

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde en

grundig konsekvensanalyse med særlig fokus på egnethed, effektivitet, nær-

hedsprincippet, proportionalitet og implikationer af at overføre tilsynsop-

gaver til enten en eksisterende myndighed eller en ny myndighed, herunder

budgetmæssige implikationer og implikationer for samarbejde med natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Andre aspekter vedr. samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder



Støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder

(FIUs).

Rådet anmoder Kommissionen om at foreslå etableringen af en

støtte- og samarbejdsmekanisme for FIUs. Udformningen bør afhænge af

dens funktioner og bygge på de aktiviteter, som aktuelt udføres af EU’s

FIU-platform (etableret i regi af Europol).



Opgaver for FIU-mekanismen:

Rådet finder, at FIU-mekanismen særligt

skal være en central kapacitet for at styrke fælles analyser mellem FIUs, un-

derstøtte FIUs risikobaserede tilgang, analysere EU-relevante risici samt

fremme samarbejde mellem FIUs og med andre EU-myndigheder. Kom-

missionen opfordres til at sikre, at FIU-mekanismen har en beslutnings-

struktur (governance), som fuldt involverer FIUs og deres rolle, ansvar og

uafhængighed.



Kompetencer:

Rådet opfordrer Kommissionen til at foreslå, at FIU-meka-

nismen tildeles kompetencer til at give anbefalinger og retningslinjer, fast-

lægge procedurer og vedtage bindende standarder, efter behov, i samarbejde

med EU-landenes FIUs.



Databeskyttelse:

Rådet opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed og

sikre et højt niveau af databeskyttelse i udveksling af information mellem

FIUs i EU-landene og med FIUs i tredjelande.



Tredjelande:

Rådet opfordrer Kommissionen til udføre hvidvaskrisikovur-

deringen af tredjelande på en måde, som sikrer høj kvalitet, gennemsigtig-

hed og tillader parterne at blive hørt, og under hensyn til arbejdet i FATF.



Offentlige-private partnerskaber:

Rådet støtter Kommissionens inten-

tion om at komme med retningslinjer vedr. informationsudveksling og de-

ling af data inden for rammerne af offentlige-private partnerskaber med del-

tagelse af forpligtede enheder, nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, straf-

feretlige myndigheder og FIUs.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 42 af 70

Bilag 3: 4. og 5. hvidvaskdirektiv

Med

4. hvidvaskdirektiv

har man:



Gjort tilgangen til bekæmpelsen af hvidvask mere

risikobaseret,

dvs. at

myndigheder og virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen

for hvidvask anses for at være størst.



Formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-landene udveksler oplys-

ninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det kan fx ske gen-

nem oprettelse af såkaldte

hvidvasktilsynskollegier

for finansielle virk-

somheder. Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finan-

sielle virksomheder med aktiviteter i tre eller flere lande og EBA udveksle

oplysninger og dele erfaringer om den pågældende virksomhed. Det er som

udgangspunkt frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-landet, hvor

virksomheden har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsynskolle-

gium.



Etableret en forpligtelse til at udarbejde en

EU-sortliste

over højrisikotred-

jelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt register med oplysnin-

ger om reelle ejere af selskaber.

Med

5. hvidvaskdirektiv

styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:



Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte

forudbetalte

(anonyme) betalingskort.



Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af

virtuelle valutaer

(fx Bitcoins) samt kunsthandlere.



Minimumsharmonisering af

skærpede kundekendskabsprocedurer,

som

banker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.



Krav om at EU-landene hver især skal have et

og betalingskonti

og krav om at informationen i disse registre udveksles

med andre EU-lande.



Styrkelse af EU-landenes

nationale finansielle efterretningsmyndighe-

der (FIU’er),

herunder give dem mulighed for at hente informationer di-

rekte fra banker mv.



Udveksling af information og offentlighed om reelle ejere

af selskaber,

fonde (trusts) mv.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist

for national implementering i midten af 2017. Der blev opnået enighed om 5. hvid-

vaskdirektiv i 2018, som er trådt i kraft 10. januar 2020.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 43 af 70

Dagsordenspunkt 3:

Pakke vedr. bæredygtig finansiering

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes 6. juli 2021 at offentliggøre en pakke af initiativer vedr. bæredygtig finan-

siering, herunder en fornyet strategi for bæredygtig finansiering og forslag til etablering af en EU-

standard for grønne obligationer. Kommissionen ventes at præsentere pakken på ECOFIN 13.

juli 2021. Derefter vil fremsatte lovforslag skulle behandles

i EU’s lovgivningsprocedure.

Der udarbejdes i henhold til den sædvanlige EU-procedure grund- og nærhedsnotat om initiativerne

i pakken.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 6. juli 2021 at offentliggøre en pakke af initiativer vedrørende

bæredygtig finansiering, herunder en fornyet strategi for bæredygtig finansiering og

forslag til etablering af en EU-standard for grønne obligationer.

Bæredygtig finansiering omhandler arbejdet med at sikre, at investeringer via den

finansielle sektor tager højde for miljø, sociale forhold og governance, såkaldte

ESG-faktorer

(”Environment, Social and Governance”).

Den fornyede strategi blev annonceret i meddelelsen fra Kommissionen om den

europæiske grønne pagt i 2019 (KOM (2019) 640) mhp. at sikre kapital til bæredyg-

tige investeringer og undgå, at investeringer må afskrives pga. udvikling i fx tekno-

logi eller lovkrav, bl.a. ifm. miljøet.

Handlingsplan og vedtagne EU-retsakter vedr. bæredygtighed

Den fornyede strategi for bæredygtig finansiering bygger på Kommissionens hand-

lingsplan for finansiering af bæredygtig vækst fra 2018 (KOM (2018) 97). Hand-

lingsplanen fra 2018 omfattede bl.a. tre lovforslag, som alle er blevet vedtaget af

Rådet og Europa-Parlamentet:

1. Etableringen af såkaldte finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning, hvor

de underliggende aktiver i disse benchmarks, fx aktier og obligationer, er knyttet

til virksomheder med lav CO2-udledning. Disse benchmarks gør det dermed

muligt at investere i puljer af aktiver, et såkaldt indeks, (fx aktier i virksomheder)

hvor CO2-udledningen fra virksomhederne i indekset fx reduceres på linje med

målene i Paris-aftalen. Forslaget blev vedtaget 27. november 2019 og har fundet

anvendelse siden 30. april 2020.

2. Vedtagelse af en oplysningspligt om bæredygtighed for finansielle virksomhe-

der. Dermed skal finansielle virksomheder bl.a. redegøre for, hvordan de inte-

grerer hensyn til ESG-faktorer i investerings- og rådgivningsprocesser, ligesom

de skal offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der markedsføres

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 44 af 70

som værende bæredygtige investeringer. Forslaget blev vedtaget 27. november

2019 og har fundet anvendelse siden 10. marts 2021.

3. En såkaldt taksonomi (klassifikationssystem), der etablerer EU-fælles definitio-

ner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der er bæredygtige, herunder ift. klima og

miljø (taksonomiforordningen). Taksonomiforordningen indeholder i alt seks

miljømål, herunder de to klimarelaterede mål hhv.

modvirkning af

tilpasning til

klimaændringer. Derudover indgår fire øvrige mål: bæredygtig anvendelse og

beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, fore-

byggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af bio-

diversitet og økosystemer. Kommissionen har med taksonomiforordningen fået

til opgave at vedtage delegerede retsakter med såkaldte tekniske screeningskri-

terier, der skal fastsætte, hvilke økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt

til mindst et af de seks miljømål fastlagt i forordningen uden at gøre væsentlig

skade på de øvrige miljømål. De tekniske screeningskriterier fastlægges med ud-

gangspunkt i retningslinjer fastsat i taksonomiforordningen, herunder at kriteri-

erne er baseret på videnskab og så vidt muligt kvantitative. Taksonomiforord-

ningen blev vedtaget 27. november 2019. Taksonomiforordningen finder an-

vendelse fra 1. januar 2022 for de klimarelaterede miljømål, mens den for de

øvrige fire miljømål finder anvendelse fra 1. januar 2023.

Delegeret forordning om tekniske screeningskriterier vedr. taksonomien

Kommissionen vedtog 4. juni 2021 en delegeret forordning under taksonomifor-

ordningen, som fastlægger de tekniske screeningskriterier for de to miljømål, der

handler om hhv.

modvirkning af

tilpasning til

klimaændringer.

Dermed er der nu

fastlagt rammer for at afgøre, om en økonomisk aktivitet, fx energiproduktion eller

byggeri, bidrager til disse to mål.

Den delegerede forordning omfatter økonomiske aktiviteter i sektorer med stort

potentiale til at reducere udledning, herunder bl.a. skovbrug, energi, fremstillings-

industri, transport og bygge- og anlægsvirksomhed.

Den delegerede forordning finder anvendelse fra 1. januar 2022, medmindre Rådet

og Europa-Parlamentet gør indsigelse inden 8. oktober 2021 (med mulighed for 2

måneders forlængelse).

Kommissionen har annonceret, at den efter sommeren 2021 vil vedtage en supple-

rende delegeret forordning med tekniske screeningskriterier specifikt for landbrug.

Disse screeningskriterier blev udskudt for at sikre større sammenhæng med

EU’s

fælles landbrugspolitik, som er under revision, samt enkelte økonomiske aktiviteter

inden for fremstillingsindustrien.

Screeningskriterierne afspejler blandt andet anbefalinger fra en ekspertgruppe. Ekspertgruppens rapport er

tilgængelig via https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_economy_

euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-report-

taxonomy_en.pdf.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 45 af 70

Kommissionen er aktuelt ved at vurdere, hvorvidt der kan etableres tekniske scree-

ningskriterier for atomkraft og naturgas. Afhængigt af vurderingens udfald, kan

disse ligeledes blive medtaget i en supplerende delegeret forordning. Kommissionen

vil derudover gennemgå kriterierne for skovbrug og bioenergi på baggrund af kom-

mende EU-tiltag med relevans for disse aktiviteter, herunder revisionen af direktiv

om vedvarende energi.

Endelig skal Kommissionen ifølge taksonomiforordningen fastsætte tekniske scree-

ningskriterier for de øvrige miljømål (dvs. for de resterende fire af de i alt seks mil-

jømål) , som vil finde anvendelse fra 1. januar 2023.

3. Formål og indhold

Kommissionen skal på ECOFIN 13. juli 2021 præsentere pakken vedrørende bæ-

redygtig finansiering, som ventes offentliggjort den 6. juli. Lovgivningsmæssige for-

slag vil efter fremsættelsen

skulle behandles i EU’s

almindelige lovgivningsproce-

dure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet sammen træffer beslutning.

Pakken ventes at bestå af to hovedelementer:



Fornyet strategi for bæredygtig finansiering.

Strategien ventes at gøre status

for Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering fra 2018 og fast-

sætte de fremadrettede prioriteter i arbejdet. Kommissionen ventes i strategien

at fremhæve behov for yderligere tiltag på visse områder, herunder for bedre at

anerkende skridt mod bæredygtighed, understøtte inklusion af detailinvestorer,

forbrugere og mindre virksomheder i arbejdet med bæredygtig finansiering samt

styrke den finansielle sektors modstandsdygtighed mod risici fra klimaforan-

dringer. Herudover ventes strategien at have fokus på internationalt samarbejde

vedrørende bæredygtig finansiering.



Forslag til etablering af en EU-standard for grønne obligationer.

Kom-

missionen ventes at fremsætte et forslag til en forordning, der skal etablere en

EU-standard for grønne obligationer. EU-standarden ventes at fastsætte ram-

merne for at udstede obligationer, der skal sikre finansiering til bæredygtige ak-

tiviteter, fx investeringer i bæredygtige teknologier, såsom vindmøller. Det ven-

tes at blive frivilligt for udstedere af grønne obligationer (fx stater, finansielle

aktører eller virksomheder), om de vil følge EU-standarden. Det ventes, at de

underliggende aktiviteter, som en grøn obligation finansierer, vil skulle opfylde

kravene i taksonomiforordningen for at kunne efterleve EU-standarden, fx væ-

sentligt modvirke klimaændringer og samtidigt ikke gøre væsentlig skade ift. et

af de øvrige mål. Derudover ventes forslaget at stille en række krav til, hvordan

udstedelserne af grønne obligationer struktureres, samt rapportering og verifi-

cering af, at midlerne til finansiering af bæredygtige aktiviteter anvendes i over-

ensstemmelse med EU-standarden. Sådanne krav skal sikre tillid til og gennem-

sigtighed for grønne obligationer og dermed modgå såkaldt ”green-washing”

Greenwashing betyder, at en aktivitet eller vare gives ud for at mere miljømæssigt bæredygtig end det faktisk

er. Tilfælde med greenwashing kan underminere tilliden til et marked, et mærke eller en standard og have nega-

tive effekter på den grønne omstilling.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 46 af 70

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om præsentationen på ECOFIN af pakken

vedrørende bæredygtig finansiering.

Europa-Parlamentet ventes at skulle være medlovgiver sammen med Rådet om lov-

givningsmæssige forslag i form af en EU-standard for grønne obligationer.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant ifm. præsentationen på ECOFIN af pakken vedrørende bæredygtig

finansiering.

Der tages stilling til nærhedsprincippet i grund- og nærhedsnotat om pakken for

bæredygtig finansiering og tilhørende forslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens præsentation på ECOFIN af pakken vedrørende bæredygtig finan-

siering har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser af pakken for bæredygtig finansiering og tilhø-

rende forslag vurderes i grund- og nærhedsnotater.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation vedrørende bæredygtig finansiering har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser af lovgivningsmæssige forslag vurderes i grund- og nær-

hedsnotater om pakken for bæredygtig finansiering og tilhørende forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage præsentationen af pakken vedrørende bæredygtig finan-

siering til efterretning og generelt støtte et videre arbejde med tiltagene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser fremme af bæredygtig finansiering som centralt for at sikre flere

private investeringer i den bæredygtige omstilling og dermed opfylde internationale

og europæiske mål for bæredygtighed, herunder Parisaftalen og FN's verdensmål.

Regeringen støtter derfor stærkt dagsordenen vedrørende bæredygtig finansiering

og ser det som et væsentligt indsatsområde i EU i de kommende år.

Regeringen ser positivt på arbejdet med en EU-standard for grønne obligationer,

der er et vigtigt enkeltstående tiltag i arbejdet med bæredygtig finansiering. Standar-

den skal understøtte flere investeringer i bæredygtige og grønne aktiviteter samt give

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 47 af 70

investorer mere sikkerhed og gennemsigtighed fsva. deres grønne investeringer. Re-

geringen støtter en standard, der lægger sig op af den allerede vedtagne EU-takso-

nomi for bæredygtige investeringer. Standarden bør endvidere have en balanceret

tilgang til rapportering, således at både tilsynsmyndigheder og investorer modtager

den nødvendige information, uden at det pålægger udstedere unødvendige byrder,

der kan medføre en mindre udbredt brug af standarden.

Der tages nærmere stilling til Kommissionens strategi og forslag, når de fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en ny strategi for bæredygtig finansiering og tilhørende forslag er ikke

tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Arbejdet med bæredygtig

finansiering i EU er dog løbende blevet forelagt Udvalget.

Regeringen har forelagt den delegerede forordning vedr. tekniske screeningskrite-

rier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer for Folketingets Europaud-

valg i kraft af et notat oversendt 28. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 48 af 70

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af det slovenske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovenien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab ventes

på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Slovenien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab

ventes på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Slovenien ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-

rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes det slovenske formandskab at prioritere

genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der skal arbejdes videre med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og

styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal

blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

ECOFIN ventes løbende at skulle tage stilling til Kommissionens forslag til råds-

implementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretningsplaner.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2022

på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport (som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

rådsanbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen

af 2021. Det er muligt, at arbejdet med semesteret for 2022 også i et vist omfang vil

blive midlertidigt tilpasset ifm. arbejdet med genopretningsfaciliteten.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten

og dens im-

plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 49 af 70

lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i efteråret 2021. Kommis-

sionen har meddelt, at betingelserne vurderes

opfyldt for, at den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul” er aktiv i 2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af COVID-19-

krisen. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibili-

tet i EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten, der overordnet

indebærer, at der kan tages højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller

euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik. Det er op til Kommis-

sionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet i praksis. Kommissionen har

i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvik-

ling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne i form af tildeling

af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om efter-

levelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedringer.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med

styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere

risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-

telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende, hvor Kommissionen ventes at fremsætte forslag til

revision af den eksisterende ramme i 2. halvår 2021. EDIS vil alene omfatte bank-

unionens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uan-

set deltagelse i bankunionen.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet. Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på hvidvask-

området, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed og en forordning med styrkede og

ensartede EU-regler, i opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020

og rådskonklusioner fra november 2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at prioritere forslag, hvor forhandlinger allerede pågår.

Det gælder vedtagelse af forslag om digital operationel robusthed ifm. finansielle

tjenester (DORA) og en EU-ramme for kryptoaktiver (MICA). Det gælder derud-

over forslag om etablering af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.

Der ventes derudover fokus på den eksisterende handlingsplan for digital finans,

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån

(NPL). Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremsætte en ny strategi for bære-

dygtig finansiering, som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal), med tilhørende forslag om en EU-standard for grønne obligationer

(Green Bond Standard).

Kommissionen ventes tidligst i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til EU-imple-

mentering af anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter,

som har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitut-

ter.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 50 af 70

Endelig ventes Kommissionen i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til revision af

rammen for regulering af forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens II).

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fokus på arbejdet i OECD med at sikre tidssva-

rende

beskatning af den digitale økonomi

herunder evt. implementeringen af en mulig

OECD-løsning i 2021. Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag om

digital afgift

(digital levy), som ventes fremsat i juli 2021 som en ny indtægtskilde

til EU’s budget, jf. aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat,

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde.

I forhold til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden

muligvis drøfte et forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som

ventes fremsat i 2. halvår 2021, og som skal sikre, at oplysninger om kryptoaktiver

og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem EU-landene.

Der vil desuden muligvis være drøftelser af et forslag om fælles EU-regler til

bekæm-

pelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber,

som ventes fremsat i slutningen af

2021.

Under det slovenske formandskab ventes desuden

arbejde med EU’s

sortliste over

skattely uden for EU,

der opdateres halvårligt og næste gang ifm. ECOFIN i oktober.

Man ventes at fortsætte arbejdet med

mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervs-

beskatning

(Code of Conduct on Business Taxation), herunder mhp. en mulig udvi-

delse af mandatet. Dette kan indebære, at Adfærdskodeksgruppen fremadrettet

–

ud over de diskriminerende skatteordninger, som undersøges i dag

–

skal undersøge

alle potentielt skadelige skatteordninger, potentielt også fx nul- og lavskatteordnin-

ger.

På momsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om

enslydende regler for

anvendelse af reducerede momssatser

samt det såkaldte

endelige momssystem.

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal) ventes at være en central prioritet for

det slovenske formandskab, og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de

relevante dele af den grønne pagt, herunder strategien for bæredygtig finansiering,

energibeskatning og forslag til en ny CO

-grænsetilpasningsmekanisme.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes

bl.a. drøftelser om EU’s 2022-budget

samt en præsenta-

tion af Revisionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.

Derudover vil Kommissionen fremlægge forslag til tre nye indtægtskilder til EU-

budgettet i juli 2021.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 51 af 70

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s

årsmøde

14.-16. oktober 2021.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2021 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det slovenske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2021.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det slovenske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 52 af 70

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

ventes også at kunne vedrøre bl.a. styrkelse af euroens

internationale rolle.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag

til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 53 af 70

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

og Vækstpagten

ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

ringen omhandlede overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de

finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et

afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om

ændring af praksis for implementering af reglerne eller

ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-

lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og

behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.

COVID-19. Kommissionen har oplyst, at evalueringen

genoptages, når genopretningen i EU er godt på sporet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-

tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære

markeder for misligholdte lån. Det slovenske formand-

skab ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parla-

mentet om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 54 af 70

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på

fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt

med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen

for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-

tag). Drøftelserne vil fortsætte i 2. halvår 2021.

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-

III

falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III).

Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra den

danske ekspertgruppe samt fra den europæiske banktil-

synsmyndighed (EBA) viser, at de nye anbefalinger fra

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 55 af 70

Basel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske in-

stitutter i niveauet ca. en tredjedel i forhold til de gæl-

dende kapitalkrav.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-

befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.

Et forslag vil omfatte alle EU-lande og vil skulle vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det ventes, at Kommissionen vil frem-

sætte et forslag tidligst i 2. halvår 2021.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes primo juli 2021 at fremsætte for-

kæmpelse

slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-

slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed samt styr-

kede og mere ensartede regler. Forslagene bygger bl.a. på

rådskonklusionerne fra november 2020 og en handlings-

plan fra Kommissionen fra maj 2020.

Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i juni 2021 opnået politisk enighed med Europa-

Parlamentet om forslaget.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremlægge en

tig finansiering

ny strategi for bæredygtig finansiering, herunder forslag

til en EU-ramme for grønne obligationer. Strategien er en

del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green

Deal).

Strategien bygger videre på Kommissionens hand-

lingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Det slovenske formandskab ventes at igangsætte for-

handlinger om lovforslag i Rådet.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 56 af 70

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

økonomi

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi. De mulige drøftelser i ECOFIN ventes at af-

hænge af udviklingen i OECD, hvor der arbejdes på at

opnå enighed om en global løsning inden udgangen af

2021 pba. et amerikansk udspil og en opfølgende udta-

lelse fra G7, som lægger op til dels en global effektiv mi-

nimumsbeskatning og dels omfordeling af beskatnings-

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 57 af 70

retten til en del af det overskud, som genereres i de stør-

ste og mest profitable multinationale selskaber. ECOFIN

vil i tilfælde af en OECD-aftale muligvis skulle drøfte im-

plementering af aftalen i EU.

Digital afgift (digital levy) Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte et forslag

til en digital afgift som en ny indtægtskilde til EU’s bud-

get,

jf.

aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027.

Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete

udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne

om en global aftale i OECD. Kommissionens forslag

ventes drøftet i ECOFIN.

Forstærket samarbejde

om afgift på finansielle

transaktioner (Financial

Transaction Tax

–

FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke

omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-

dipapirer.

Det er muligt, at ECOFIN under slovensk formandskab

vil gøre status for drøftelserne om det forstærkede sam-

arbejde.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-

(CC(C)TB)

tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslaget ventes ikke drøftet under slovensk formand-

skab, da Kommissionen med sin meddelelse af 18. maj

2021 om selskabsbeskatning i det 21. århundrede har be-

budet at fremsætte et nyt forslag i 2023, som skal afløse

forslaget om en CC(C)TB.

Det administrative skat- Kommissionen ventes under det slovenske formandskab

tesamarbejde (Directive at fremsætte forslag til endnu en revision af det admini-

strative skattesamarbejde (DAC8).

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 58 af 70

of Administrative Corpo- Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

ration - DAC)

vesteringsmidler som kryptoaktiver og anden elektronisk

valuta.

ECOFIN vil muligvis under slovensk formandskab

drøfte forslaget.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen har 18. maj 2021 offentliggjort en med-

delelse om selskabsbeskatning i det 21. århundrede. Af

denne fremgår, at Kommissionen under slovensk for-

mandskab ventes at fremsætte forslag, der skal bekæmpe

skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber.

Forslagets nærmere indhold er endnu uvist.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 22. februar 2021 er 12 lande på

sortlisten, mens 9 lande er på observationslisten.

Under det slovenske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret ifm. oktober-ECOFIN.

Derudover ventes det slovenske formandskab at arbejde

videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-

dat og mulige styrkelser af listen, herunder øget koordi-

nering af de defensive foranstaltninger mod lande på li-

sten, udvikling af et nyt kriterium 1.4. om informations-

udveksling om reelle ejere af selskaber mv. samt muligvis

en udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesom-

råde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat, herunder mhp.

at afsøge, om Adfærdskodeksgruppen fremadrettet skal

undersøge alle potentielt skadelige skatteordninger, og

ikke alene diskriminerende skatteordninger. Det skal give

mulighed for, at EU-landenes generelle skatteordninger

også skal undersøges og vil potentielt også omfatte fx

nul- og lavskatteordninger.

Arbejdet med en revision af mandatet ventes videreført

under det slovenske formandskab.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 59 af 70

Enslydende regler for an- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

vendelsen af reducerede dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

momssatser i EU

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en så-

kaldt positiv liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt

at anvende reducerede satser. Reglerne ændres således, at

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på samtlige varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en såkaldt negativ liste over varer og ydel-

ser, hvor det ikke er tilladt at anvende reducerede satser,

og hvor landets normalsats således skal anvendes.

Det portugisiske formandskab har senest 12. maj 2021

fremsat et kompromis om enslydende regler for anven-

delsen af reducerede momssatser i EU. Kompromisfor-

slaget fastholder det i dag gældende princip om en positiv

liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende

reducerede satser. Forslaget forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig, og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

Forslaget og særligt mulige tekniske løsninger, som kan

understøtte EU-landendes momskontrol og -opkrævning

i forbindelse med forslaget, forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Komitologi i Momsko- Kommissionen fremsatte 18. december 2020 forslag om

indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i dag alene

mitéen

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 60 af 70

er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens retnings-

linjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag ikke bin-

dende for EU-landene.

Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet

vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.

Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-

valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om

fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-

ret flertal i Momskomitéen.

Det er uvist, om forslaget om indførelse af komitologi i

Momskomitéen vil blive viderebehandlet under slovensk

formandskab.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Revision af reglerne for Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-

handel

ners grænsehandel.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Energibeskatning

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en revision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte

EU’s 2030-klimamål.

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling til EU’s kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 61 af 70

Forslag til CO

-grænsetil-

pasningsmekanismen

(CBAM), herunder som

ny egenindtægt for EU

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Ad-

justment Mechanism

–

CBAM) samt et forslag om, at pro-

venu fra denne skal udgøre en ny indtægtskilde til EU’s

budget, jf.

aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-

pakken med forslag, der skal udmønte EU’s 2030-kli-

mamål.

Formålet med forslaget er, at udenlandske producenter af

udvalgte varer, der er særligt CO

-intensive og importeres

til EU, skal betale for deres udledning af drivhusgasser på

linje med virksomheder i EU.

Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive

og lækageudsatte sektorer og skal sikre, at prisen på im-

porterede varer reflekterer de heraf forårsagede CO

-ud-

ledninger, samt forebygge, at produktion flyttes ud af EU

som følge af klimarettede initiativer inden for EU.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2022

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2021 under slovensk for-

mandsskab

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2020

implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2022 under fransk

formandskab.

Ændringsforslag til

EU’s

-kvotehandelssystem

(ETS), herunder som ny

egenindtægt for EU

Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag

til revision af EU’s

-kvotehandelsdirektiv (Emissions

Trading System,

ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-

tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-

sion ventede grønne lovpakke "Fit

for 55”

med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 62 af 70

En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-

torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.

Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,

mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret

under ECOFIN.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen ventes i juli 2021 at fremlægge en større

udmøntning af EU’s

pakke med forslag til revision af EU's klima- og energi-

regulering. Dette gælder bl.a. forslag om energibeskat-

øgede 2030-klimamål

ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-

sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO

-krav til biler,

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme og direktiverne for

vedvarende energi og energieffektivitet mm.

Under det slovenske formandskab vil ECOFIN udveksle

synspunkter om forslag i pakken. Enkelte forslag ventes

forankret i ECOFIN (jf.

ovenfor).

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 14.-16.

oktober 2021.

Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-

strategi i løbet af efteråret 2021.

HR Strategi

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 63 af 70

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner vedr. proceduren for

makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 13. juli 2021 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående

analyser af de udvalgte lande under proceduren for markoøkonomiske ubalancer (MIP), som ind-

går i det europæiske semester.

Kommissionen offentliggjorde de dybdegående analyser 2. juni 2021. Analyserne vedrører de 12

lande, der blev udpeget i varslingsrapporten 2021: Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene,

Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og Grækenland. Kommissio-

nen finder, at der eksisterer ubalancer i alle 12 lande, hvoraf tre lande vurderes at have alvorlige

ubalancer (Cypern, Italien og Grækenland).

Rådskonklusionerne ventes overordnet at bakke op om Kommissionens analyser, herunder vurde-

ringen af, at der eksisterer ubalancer i de 12 analyserede lande. Konklusionerne ventes at minde

om, at analyserne skal ses på baggrund af COVID-19-krisen, og det ventes at fremgå, at Rådet

deler Kommissionens vurdering af, at COVID-19-krisen ikke har ændret på ubalancernes grund-

læggende karakter, selvom krisen kan sætte reduktionen af ubalancer tilbage og øge risici. Kon-

klusionerne ventes desuden at pege på, at

hurtig implementering af EU’s genopretningsfacilitet giver

mulighed for at reducere de makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen kan støtte rådskonklusioner med det ventede indhold. Der ventes også generel støtte fra

de øvrige EU-lande til det foreliggende udkast til konklusionerne.

2. Baggrund

ECOFIN ventes 13. juli 2021 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens

dybdegående analyser af de udvalgte lande under proceduren for markoøkonomiske

ubalancer (MIP), som indgår i det europæiske semester.

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke vedr. det europæiske semester

og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens

dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer i de 12 lande, der blev

udpeget i Kommissionens varslingsrapport 2021 (som blev præsenteret på ECO-

FIN 1. december 2020). De 12 lande er: Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene,

Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og Grækenland.

I de dybdegående analyser finder Kommissionen, at alle 12 lande oplever makro-

økonomiske ubalancer, hvoraf tre lande vurderes at have

alvorlige

ubalancer,

jf. tabel

Det er de samme tre lande, som blev vurderet til at have alvorlige makroøkono-

miske ubalancer ifm. samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer i 2020.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 64 af 70

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, 2. juni 2021

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Højt niveau af

misligholdte lån. Stort betalingsbalanceunderskud.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og

vækstpotentialet. Udfordret banksektor og højt niveau af

misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav potentiel

vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav produk-

tivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel mislig-

holdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Overvurde-

rede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i den private og offentlige

sektor.

Stort betalingsbalanceunderskud som et resultat af lempelig

finanspolitik.

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Kilde: Anneks 1 i Kommissionens meddelelse om økonomisk samarbejde 2021, KOM(2021)500, 2. juni 2021.

Kommissionen vurderer, at COVID-19-pandemien ikke har skabt nye ubalancer,

men har medført øgede risici forbundet med eksisterende ubalancer, herunder ift.

offentlig og privat gæld, der er steget betragteligt. Gældsstigningerne skyldes bl.a.

finansiering af støttetiltag under COVID-19. Kommissionen nævner desuden, at

andelen af misligholdte lån kan stige, når støttetiltagene udfases. Kommissionen

vurderer, at implementeringen af genopretningsfaciliteten vil kunne bidrage til at

reducere de makroøkonomiske ubalancer.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på, at Rådet:



minder om, at EU blev ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag i 2020. Si-

den foråret 2021 er den økonomiske aktivitet tiltaget, mens usikkerheden

fortsat er stor.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 65 af 70



understreger vigtigheden af fortsat tæt EU-koordination vedr. de økonomi-

ske politikker, herunder identifikation, forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer.

deler Kommissionens vurdering af, at COVID-19-krisen ikke har ændret på

den grundlæggende karakter af EU-landenes ubalancer, selvom krisen kan

sætte reduktionen af ubalancer tilbage og øge risici. De økonomisk-politiske

tiltag det seneste år har øget gælden, men bør understøtte tilpasninger på mel-

lemlangt sigt. Den offentlige gæld er steget betydeligt som følge af nødven-

dige støttetiltag i adskillige EU-lande, hvor gælden allerede var høj inden kri-

sen. Den private gæld (især virksomheders gæld) er øget som følge af faldende

omsætning pga. COVID-19-restriktioner, og udfordringer med at betale gæl-

den tilbage kan øge andelen af misligholdte lån, når de offentlige COVID-19-

støttetiltag udfases. Udviklingen i betalingsbalanceunderskud i landene har

generelt været stabil, bortset fra i de lande, der er blevet ramt hårdest af den

faldende turisme. Der er stadig store betalingsbalanceoverskud i nogle lande,

som potentielt kan have grænseoverskridende betydning. Ejendomspriserne

er fortsat høje i nogle lande med øget risiko for, at priserne kan være over-

vurderet. Samtidig har en mere moderat lønudvikling bidraget til at reducere

presset på konkurrenceevnen under krisen.

noterer sig, at det fortsat er svært at vurdere de fulde konsekvenser af krisen,

herunder krisens strukturelle effekter. Rådet anerkender, at COVID-19-kri-

sen har påvirket en række sektorer, værdikæder og EU-regioner kraftigt. Rå-

det anerkender de muligheder og udfordringer, som den grønne og digitale

omstilling giver, herunder mulige regionale effekter, og opfordrer til tæt over-

vågning af eksisterende og mulige nye ubalancer og til at skelne mellem kon-

junkturrelaterede og strukturelle faktorer.

er enig med Kommissionens vurdering af, at 12 EU-lande

i varierende grad

oplever makroøkonomiske ubalancer. Rådet anerkender de benyttede analy-

seværktøjer og bifalder den øgede vægt på fremadskuende værktøjer i den

aktuelle situation. Råder understreger, at det fortsat er meget relevant at vur-

dere afsmittende økonomiske effekter mellem landene.

noterer sig, at de dybdegående analyser blev lavet, inden genopretningspla-

nerne under genopretningsfaciliteten (RRF) forelå. Hurtig, fuldkommen og

effektiv implementering af RRF giver en mulighed for at reducere de makro-

økonomiske ubalancer. Rådet understreger, at fuld, effektiv og rettidig imple-

mentering af genopretningsplanerne kan bidrage til at øge den potentielle

vækst, styrke landenes økonomiske modstandsdygtighed og understøtte en

stærk genopretning.

understreger, at MIP er en central del af det europæiske semester. Rådet op-

fordrer til fortsat implementering af MIP, herunder især ved regelmæssigt at

evaluere udviklingen i ubalancer i landene og undersøge potentielle, nye risici.



Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 66 af 70



gentager, at MIP’s fulde potentiale bør benyttes på en

transparent og konsi-

stent måde, herunder med brug af proceduren for alvorlige ubalancer (hen-

stillinger om ubalancer), når det er relevant. Rådet noterer sig, at Kommissi-

onen ikke har fundet det passende at bruge proceduren for uforholdsmæssigt

store ubalancer i den aktuelle situation. Rådet fastholder, at Kommissionen

klart og offentligt bør forklare hvorfor, hvis den konkluderer, at et EU-land

har alvorlige ubalancer, men alligevel vælger ikke at stille forslag om at åbne

proceduren for alvorlige ubalancer. Rådet minder om, at Rådet bl.a. vil drøfte

MIP som led i en kommende

evaluering af EU’s økonomiske styringsmæssige

rammer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om MIP har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer under det europæiske semester vil

kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i

Danmark, i det omfang det bidrager til at reducere risikoen for kriser og understøtte

bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalanceprocedu-

ren mhp., at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer

og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidt-

rækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dår-

ligst stillede.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 67 af 70

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens pakke af 2. juni

2021 vedr. det europæiske semester mv., herunder Kommissionens dybdegående

analyser under MIP, i samlenotatet forud for ECOFIN 18. juni 2021.

Kommissionens pakke af 2. juni 2021 har endvidere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 16. juni 2021

som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 68 af 70

Dagsordenspunkt 6:

Opfølgning på G20-finansministermøderne 9.-

10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det slovenske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet 9.-10.

juli for finansministre og centralbankchefer. Der ventes udsendt skriftlige kommunikéer fra G20-

mødet.

EU’s prioriteter ift. møderne er det fortsatte behov for en finanspolitik, der

bl.a. er rettidig

og målrettet samt tilpasset de enkelte landes situationer. Når genopretningen er godt på sporet, bør

finanspolitikken tilrettelægges, så den fortsat fremmer en robust og bæredygtig økonomisk udvik-

ling og samtidig sikrer finanspolitisk holdbarhed på mellemlangt sigt. EU støtter G20’s CO-

VID-19-handlingsplan om fortsat samarbejde om at understøtte den globale økonomi og

sundhedsmæssige tiltag samt at fremme en retfærdig genopretning, der bl.a. udnytter de grønne og

digitale muligheder. EU støtter forlængelsen af gældshenstandsinitiativet DSSI og fremskridtene

vedr. en ny

generel tildeling af IMF’s reserveaktiv SDR. I lyset af G7’s udtalelse skal der

sikres

fremskridt i det internationale skattesamarbejde, hvor det bør have den højeste prioritet at finde en

global løsning vedr. beskatningen af den digitale økonomi. EU støtter

G20’s videre arbejde på det

finansielle område, herunder vedr. bl.a. en grøn taksonomi, klimaforandringers betydning for den

finansielle stabilitet, grænseoverskridende betalinger samt digitale valutaer udstedt af centralban-

ker.

2. Baggrund

Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 9.-10. juli

2021, som blev forberedt på ECOFIN 18. juni

2021. EU’s overordnede positioner

ift. G20-mødet var bl.a. følgende:



Der er betydelig fremgang i verdensøkonomien, men genopretningen er ulige

på tværs af lande og sektorer. Tilgængeligheden og fordelingen af effektive vac-

ciner er afgørende for genopretningen.



Støttetiltagene bør ikke trækkes tilbage for tidligt og bør forblive rettidige, mål-

rettede og midlertidige. Finanspolitikken skal løbende justeres i takt med, at den

økonomiske situation ændrer sig i lyset af pandemiens udvikling. Når sundheds-

situationen er forbedret, og genopretningen er godt på sporet, bør finanspoli-

tikken gradvist fokusere mere på at fremme en robust og bæredygtig økonomisk

udvikling, og at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellem-lang sigt, ligesom der

bør gennemføres reformer og investeringer, der håndterer langsigtede økono-

miske udfordringer og styrker produktiviteten.



EU ser frem til en status på G20's COVID-19-handlingsplan vedr. samarbejde

om understøttelse af den globale økonomi og sundhedsmæssige tiltag under

COVID-19-pandemien. Handlingsplanen bør specielt fokusere på passende

økonomisk-politiske tiltag, der adresserer risici ved pandemier, klimaforandrin-

ger og stigende ulighed.



EU byder G20’s status vedr. langsigtede løsninger for finansiering af globale

sundhedstiltag, der bl.a. skal forebygge fremtidige pandemier og forberede be-

redskabstiltag, velkommen. EU-landene

støtter G20’s rolle i dette henseende

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 69 af 70



understreger vigtigheden af, at alle bør have adgang til vacciner, hvorfor EU

generelt støtter fælles tiltag som fx COVAX-faciliteten. Det videre arbejde bør

koordineres i tæt samarbejde med relevante interessenter, i særlig grad WHO.

EU byder fremskridtene i implementeringen af det fælles G20-Parisklub

initi-

ativ velkommen. Initiativet skal lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomst-

lande ifm. COVID-19-pandemien (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI).

I den

forbindelse byder EU forlængelsen af DSSI frem til slutningen af 2021 velkom-

men. EU-landene opfordrer långivende lande til, hvor muligt, at overveje en

strukturel og mere langsigtet løsning gennem G20-Parisklub-aftalen om en fæl-

les ramme for behandling af uholdbare gældsudfordringer

. EU opfordrer

stærkt private kreditorer og lande til at implementere den fælles ramme. EU er

åben for at se nærmere på, om den fælles ramme skal udvides til mellemind-

komstlande med gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til

gældslettelser bør prioriteres til lavindkomstlande.

EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer. EU støtter fremskridtene vedr. en ny generel tildeling af

IMF’s reser-

veaktiv SDR

på ca. 650 mia. USD og ser frem til implementeringen heraf i

august 2021. Yderligere støtter EU, at man undersøger mulighederne for, at

lande frivilligt kan viderelåne SDR samt tilføre nye midler til IMF's særlige fond,

der giver subsidierede lån til de fattigste lande (Poverty

Reduction and Growth Trust,

PRGT).

EU opfordrer G20 til snarest at færdiggøre en aftale vedr. beskatningen af den

digitale økonomi, således at alle virksomheder betaler en retfærdig skat. I lyset

af den fælles udtalelse fra G7 5. juni opfordrer EU-landene igen G20-landene

til, at der opnås en global konsensusløsning, som omfatter begge OECD-spor,

medio 2021. EU støtter G20-formandskabets prioriteter vedr. at sikre robuste

skattesystemer og skattegennemsigtighed samt fortsat at støtte udviklingslande

i arbejdet med at styrke deres nationale skattesystemer. EU støtter også G20-

formandskabets prioriteter ift. implementeringen af OECD-minimumsstandar-

der vedrørende bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af

overskud (Base Erosion and profit Shifting - BEPS). Herudover støtter EU-

landene yderligere diskussioner vedr. skattepolitikkens rolle ift. at adresse klima-

relaterede udfordringer.

EU støtter det videre arbejde med bæredygtig finansiering, herunder med bl.a.

en grøn taksonomi og klimaforandringers betydning for den finansielle stabili-

tet.

støtter G20’s arbejde relateret til

grænseoverskridende betalinger og mulig-

heden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene støtter fortsat

G20’s holdning om,

at ingen såkaldte

”global

stablecoins” (dvs. kryptoaktiver,

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. november 2020.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene, og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF.

SDR er værdisat ud fra en samling (”kurv”)

af de store valutaer, dvs. amerikanske dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi.

Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-21

Side 70 af 70

hvis værdi knyttes til værdien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af central-

banker og med potentiale for global udbredelse) bør benyttes, før alle lovgiv-

ningsmæssige og tilsynsmæssige udfordringer er tilstrækkeligt håndteret.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at få en afrapportering fra Kommissionen og det slovenske EU-

formandskab fra G20-møderne for finansministre og centralbankchefer. G20 ven-

tes at offentliggøre kommunikéer efter deres respektive møder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæf-

tigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20-møderne

for finansministre og central-

bankchefer 9.-10. juli 2021 blev forelagt Europaudvalget til orientering 16. juni 2021

forud for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021. Der henvises til samlenotatet, som

blev oversendt til Europaudvalget 8. juni 2021.