Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3812 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2021-17273

Den 3. september 2021

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. september 2021

SAMLENOTAT

1. Præsentation af det slovenske formandskabs prioriteter..............................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober 2021 ................................................4

3. COVID-19-koordination ...............................................................................................................6

4. EU/UK-relationer.........................................................................................................................9

5. Lovgivningsmæssig programmering .......................................................................................... 13

6. Konferencen om Europas fremtid .............................................................................................. 15

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

1. Præsentation af det slovenske formandskabs prioriteter

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt dokument

1. Resumé

Slovenien overtog d. 1. juli 2021 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet en kort

præsentation af formandskabets prioriteter, der allerede er fastlagte, og som ikke ventes at give anledning til reel

debat. Formandskabet

arbejder ud fra mottoet ”Together. Resilient. Europe”. De fire hovedprioriteter er: 1)

styrkelse af EU’s modstandsdygtighed med fokus på sundhed, genopretning og strategisk autonomi; 2)

Konferencen om Europas fremtid; 3) Den europæiske levevis, retsstatsprincippet og ligebehandling; og 4) et sikkert

og tilregneligt EU i stand til at sikre stabilitet og sikkerhed i nabolande.

2. Baggrund

Slovenien overtog det roterende EU-formandskab d. 1. juli 2021. Det slovenske formandskab

ventes på rådsmødet, som vanligt i forbindelse med et nyt formandskabs begyndelse, at

præsentere sine allerede fastlagte prioriteter for arbejdet i Rådet frem til og med d. 31. december

2021. Præsentationen ventes ikke at give anledning til reel debat.

3. Formål og indhold

Det slovenske

formandskabsprogram er udformet under mottoet ”Together. Resilient. Europe”

og indeholder følgende fire overordnede hovedprioriteter:

1. Styrkelse af EU’s modstandsdygtighed

med fokus på sundhed, genopretning og strategisk

autonomi

I lyset af COVID-19-pandemien er formandskabets førsteprioritet opbygningen af et

modstandsdygtigt krisehåndteringssystem med henblik på at gøre EU bedre beredt på den næste

krise. Der vil derfor være fokus på strategisk autonomi og kapacitetsopbygning på såvel

sundhedsområdet som i forhold til energiforsyning, forsyningskæder, klima og cybersikkerhed.

Formandskabet vil desuden fokusere på den økonomiske genopretning via den grønne og

digitale omstilling og implementeringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

2. Konferencen om Europas fremtid

Formandskabet ser Konferencen som en vigtig opgave med hovedformålet at bringe borgerne

og EU tættere på hinanden. Formandskabet har i den forbindelse dedikeret den årlige

internationale konference ’Bled Strategic Forum’ til en

diskussion om Europas fremtid.

3. Den europæiske levevis, retsstatsprincippet og ligebehandling

Formandskabet vil fokusere på at styrke retsstatsprincippet som en af EU’s grundlæggende

værdier. Med udgangspunkt i Kommissionens årlige retsstatsrapport vil formandskabet fortsætte

den årlige retsstatsdialog med medlemslandene. I den forbindelse vil formandskabet ligeledes

arbejde for at styrke det gensidige kendskab til medlemslandenes forfatningsmæssige og

kulturelle ligheder og forskelle.

4. Et sikkert og tilregneligt EU i stand til at sikre stabilitet og sikkerhed i nabolande

En hovedprioritet for formandskabet er Vestbalkan og EU-udvidelse, som ventes tildelt ekstra

opmærksomhed, herunder i form af et EU-Vestbalkan-topmøde. Formandskabet vil desuden

arbejde for at styrke det transatlantiske forhold via et tæt samarbejde med USA og NATO

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

baseret på fælles principper, værdier og interesser. Endelig vil formandskabet sætte fokus på at

opbygge et stærkere Schengen-område forberedt på fremtidens udfordringer og forsøge at skabe

fremskridt på asyl- og migrationsområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i

forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de

enkelte elementer, når de fremlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. september 2021 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for

mødet i Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret

dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. På

nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober vil være en

drøftelse af status vedrørende COVID-19, digitalisering samt forberedelse af ASEM- og Østlig Partnerskab

topmøder, der finder sted hhv. den 25.

–

26. november og den 15. december 2021.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober 2021. I henhold til

forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender)

møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. september 2021 forventes udkastet til

kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober at blive

præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen

for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er

forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober vil være en drøftelse

af status vedrørende COVID-19, digitalisering samt forberedelse af ASEM- og Østlig Partnerskab

topmøder, der finder sted hhv. den 25.

–

26. november og den 15. december 2021.

Dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 21.

–

22. oktober 2021

ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,

for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at

Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,

der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der

foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes

holdninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til

efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

3. COVID-19-koordination

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. september 2021 ventes en drøftelse om COVID-19-situationen i

Europa. Der er endnu ikke kommunikeret om konkret indhold for drøftelsen. Det ventes, at det slovenske

formandskab og Europa-Kommissionen vil give en overordnet status for den epidemiologiske situation og

vaccineudrulningen i EU. Det forventes, at den generelle COVID-19-håndtering vil blive drøftet med fokus på

vaccineproduktion, vaccinedeling, rejserestriktioner, herunder eventuel ændring af rådshenstillingerne for

henholdsvis indre og ydre grænser samt den epidemiologiske situation.

Regeringen støtter tæt EU-koordination af indsatsen mod COVID-19 i medlemslandene. Det er samtidig vigtigt

for regeringen, at medlemslandene har råderum til at træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger

relateret til indsatsen mod COVID-19. Regeringen støtter arbejdet i regi af Bretons taskforce for at øge den

europæiske vaccineproduktionskapacitet. Regeringen støtter, at tredjelande tilsluttes EU's digitale COVID-

certifikat, og at EU leverer på donation af vacciner til tredjelande.

2. Baggrund

COVID-19-koordination i EU-regi har løbende været drøftet i 2020 og 2021 ved møder i Det

Europæiske Råd, de uformelle videokonferencer blandt

EU’s stats-

og regeringschefer, i Rådet

for generelle anliggender og blandt sundhedsministrene m.v.

3. Formål og indhold

Drøftelserne ventes at tage udgangspunkt i status for COVID-19-situationen i EU med fokus på

den generelle sundhedssituation, herunder vaccineproduktion, vaccineudrulning, vaccinedeling,

rejserestriktioner, herunder eventuel ændring af rådshenstillingerne for henholdsvis indre og ydre

grænser, samt den epidemiologiske situation.

Først forventes der en generel drøftelse af COVID-situationen, herunder status for

vaccineudrulningen, forventninger til udviklingen i leverancerne af vacciner samt spørgsmålet om

revaccination af færdigvaccinerede borgere. Målet om at vaccinere 70 procent af alle voksne

borgere i EU inden sommerens udgang blev indfriet i slutningen af august. Over 256 millioner

EU-borgere er nu færdigvaccinerede. Vedrørende fremtidige vaccineleverancer har EU-

Kommissionen på vegne af alle medlemslande i de seneste måneder indgået kontrakter med

Moderna, BioNTech-Pfizer og Novavax om indkøb af yderligere vacciner til levering i 2021,

2022 og 2023. Der forventes en drøftelse af Kommissionens nedsatte taskforce ledet af

kommissær Thierry Breton. Taskforcen fortsætter arbejdet med at udvide den europæiske

produktionskapacitet af vacciner i samarbejde med producenterne ved at identificere og afhjælpe

flaskehalse i de europæiske produktions- og værdikæder og fremme industrielt samarbejde.

Endvidere forventes en drøftelse af mobilitet og rejserestriktioner i lyset af COVID-19, herunder

truslen fra spredning af bekymrende virusvarianter. EU's digitale COVID-certifikat er

implementeret af alle medlemslande. Tredjelande tilsluttes løbende ordningen. En tilslutning

indebærer, at medlemslandene skal anerkende pågældende tredjelandes COVID-certifikater som

ligeværdig dokumentation. Sundhedsmæssigt begrundede rejserestriktioner fastsættes fortsat af

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

medlemslandene. I lyset af, at EU's målsætning om 70 procent vaccinerede er nået, forventes en

drøftelse af, hvorvidt rådshenstillingerne om indre og ydre grænser skal ændres.

Til sidst ventes eventuelt en drøftelse af status for medlemslandenes konkrete udmøntning af

vaccinedonationer til tredjelande. Målet er, at over 200 millioner vaccinedoser vil blive leveret til

mellem- og lavindkomstlande inden årets udgang. Vaccinedelingsmekanismen kan udover at

hjælpe til bekæmpelsen af COVID-19 i modtagerlandene være et vigtigt redskab til strategisk

kommunikation og dermed til at tydeliggøre den ledende rolle, som EU indtager i den globale

bekæmpelse af COVID-19. Regeringen har besluttet, at Danmark vil donere mindst tre millioner

doser inden udgangen af 2021. Der er hidtil blevet leveret til Kenya, Ukraine og Bhutan, ligesom

der på nuværende tidspunkt pågår donation gennem COVAX, hvor en del af donationen er

øremærket lande i det nordlige Afrika. Der er desuden afsat doser til donation til Albanien,

Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Nordmakedonien. Regeringen tager løbende stilling til evt. nye

donationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning fra medlemslandene til en mere koordineret tilgang til COVID-19.

Samtidig er der et generelt ønske om at fastholde den nationale kompetence til at fastsætte egne

regler for indsatser. Der er bred opbakning til tiltag, der skal styrke vaccinationsindsatsen i EU

samt tiltag i retning af udvidelse af vaccineproduktionskapaciteten. EU-medlemslandene bakker

generelt bredt op om, at tredjelande forbindes

til EU’s digitale COVID-certifikat.

Herudover er

der bred opbakning til, at EU deler vacciner med tredjelande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt en tættere koordination af COVID-19-indsatsen i medlemslandene.

Det er vigtigt for regeringen, at medlemslandene har råderum og fleksibilitet til at træffe de

nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder at fastsættelse af de konkrete

indsatser mod COVID-19 fortsat sker i medlemslandene. Regeringen støtter arbejdet med at øge

den europæiske vaccineproduktionskapacitet. Regeringen støtter, at tredjelande tilsluttes EU's

digitale COVID-certifikat, hvorved COVID-certifikater fra pågældende tredjelande skal

anerkendes som ligeværdig dokumentation. Regeringen støtter, at EU leverer på donation af

vacciner til tredjelande.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

EU-koordination af COVID-19 har i regi af Rådet for generelle anliggender tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020, 9. oktober 2020, 15. januar 2021,

15. april 2021 og 6. maj 2021 til orientering.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

4. EU/UK-relationer

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet forventes en status for gennemførelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK, herunder

dialogen med UK om udmøntning af Nordirlandsprotokollen.

2. Baggrund

Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem

EU og UK i form af en Handels- og samarbejdsaftale, som trådte endeligt i kraft den 1. maj 2021

efter Europa-Parlamentets godkendelse af aftalen. Fokus er nu på gennemførelse af aftalen.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en status for gennemførelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem

EU og UK samt den videre proces med fokus på dialogen med UK om udmøntning af

Nordirlands-protokollen.

Der har været et løbende britisk pres på EU for at medvirke til at afbøde negative konsekvenser

af Brexit med særløsninger og overgangsordninger, herunder ikke mindst ift. Nordirlands-

protokollen, som forsat er den største Brexit-relaterede konflikt og udfordring for den praktiske

omsætning af aftalegrundlaget mellem EU og UK. Nordirlands-problematikken var noget af det

vanskeligste under Brexit-forhandlingerne. UK har fra starten været tilbageholdende i arbejdet

med at implementere protokollen og kun i begrænset omfang etableret de aftalte

kontrolprocedurer, inspektionssteder, systemer for udveksling af varer og handelsdata m.v. Det

har samlet set bidraget til tvivl om, hvorvidt man fra britisk side ønsker at efterleve

forpligtelserne i protokollen, eller om UK reelt ønsker en genåbning og genforhandling af

protokollen midt i implementeringsfasen.

Primo marts spidsede situationen til, da UK egenhændigt bl.a. forlængede overgangsordningen

for fødevareimportkontrol. EU-kommissionen indledte som reaktion den 15. marts en

traktatkrænkelsessag mod UK for manglende implementering af protokollen og for brud på

protokollens bestemmelser om loyalt samarbejde. EU-kommissionen tilkendegav endvidere

muligheden for at igangsætte en tvistbilæggelsesprocedure med mulig sanktionering under

Udtrædelsesaftalen og Handels- og samarbejdsaftalen (fx bøder, told og suspendering af

aftaledele) i sidste instans om nødvendigt.

Der har været en løbende dialog mellem Kommissionen og UK om mulige løsninger på ca. 25

konkrete udfordringer med implementeringen af protokollen. Kommissionen har udarbejdet en

række konkrete forslag til løsninger samt et forslag om, at EU og UK indgår en midlertidig eller

permanent veterinæraftale baseret på EU-regulering, der vil kunne fjerne ca. 80 % af

fødevareimportkontrollen og dermed løse hovedparten af udfordringerne. Disse forslag er dog

indtil videre blevet afvist af UK som utilstrækkelige hhv. uforenelige med britisk krav om

reguleringsmæssig uafhængighed af EU.

EU har løbende udvist fleksibilitet ift. britiske ønsker om forlængelser af overgangsordninger

m.v. I juni accepterede EU et britisk ønske om endnu engang at forlænge undtagelsen for forbud

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

mod import af kølet kød fra 3. lande til den 1. oktober, hvor også en række andre undtagelser

udløber. I juli har Kommissionen indvilget i en britisk anmodning om at pause

traktatkrænkelsesprocessen samt en evt. tvistbilæggelsesproces, mens forhandlingerne foregår.

Kommissionen har med fuld støtte fra medlemslandene dog klart afvist en egentlig genåbning og

genforhandling af protokollen. EU har samtidig givet udtryk for, at man forventer, at UK loyalt

efterlever indgåede forpligtelser.

Den 21. juli fremlagde UK et samlet udspil til sine ønsker ift. Nordirlands-protokollen, som

lægger op til væsentlige ændringer af protokollen, herunder bl.a. betydelig begrænsning af

varekontrol, større ligestilling af EU og UK regulering samt udfasning af EU-domstolen som

retsinstans for protokollen. Om end man fra britisk side foreløbigt ikke agter at suspendere

aftalen, forbeholder man sig retten til at aktivere artikel 16 i protokollen, der ultimativt kan

indebære en opsigelse af hele protokollen.

I lyset af UK’s

tilgang til implementering af protokollen er der risiko for, at konfliktniveauet

optrappes, ligesom der kan blive tale om en længerevarende proces potentielt med yderligere

udskydelser af overgangsordninger eller unilateral britisk slækkelse på varekontrol til Nordirland.

I givet fald vil den bredere negative påvirkning af forholdet mellem EU og UK kunne fortsætte.

På visse andre områder er samarbejdet dog blevet udbygget.

Den 28. juni 2021 besluttede Kommissionen at tildele UK tiltrækkelighedsvurdering ift. GPDR,

hvilket muliggør fortsat dataudveksling mellem EU og UK i en fireårig periode baseret på

eksisterende vilkår. Kommissionens beslutning kan dog tilbagekaldes, i

fald at UK’s regler ikke

længere vurderes at være tilstrækkelige ift. EU’s regelsæt på området.

Den 31. december 2020 blev der opnået enighed mellem UK og Spanien om en ramme for en

fremtidig aftale mellem EU og UK fsva. Gibraltar, idet Handels- og samarbejdsaftalen mellem

EU og UK ikke omfatter Gibraltar. En sådan aftale er derfor en naturlig følge af Handels- og

samarbejdsaftalen mellem EU og UK og skal nu forhandles, hvorfor Kommissionen har fremsat

et forslag til forhandlingsmandat. En aftale vil skulle tage højde for de særlige politiske, juridiske

og geografiske forhold fsva. Gibraltar og så vidt muligt afskaffe fysiske begrænsninger for

bevægelser af varer og personer mellem Spanien og Gibraltar, dog uden at Gibraltar bliver en del

af Schengenområdet og Toldunionen og således, at det indre marked og Schengen-områdets

integritet beskyttes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 27. april 2021 i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6

godkendt aftalen mellem EU og UK. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution om det

fremtidige forhold mellem EU og UK den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen

den 18. juni 2020.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne

inden for

rammerne af Ministerrådets forhandlingsmandat. Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og

UK er indgået som en ren EU-aftale

(’EU-only’), og aftalen er på EU-siden

derfor alene

godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet og skal ikke ratificeres i de enkelte

medlemslande.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Indgåelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK bidrager til at afbøde nogle af

de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved UK’s

udtræden af EU.

Brexit vil dog fortsat have negative økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, da det indebærer

et kvotetab. Der forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen som

følge af UK’s udtræden af EU, uanset den indgåede

handelsaftale. Det gælder bl.a. for

fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og administrative byrder ved såvel

import fra og eksport til UK.

Herudover vil Brexit medføre en række statsfinansielle konsekvenser, herunder fx at

Storbritannien fremadrettet som tredjeland ikke længere vil medfinansiere nye, indgåede

forpligtelser under EU’s budget. Dette vil alt andet lige føre til en større dansk finansieringsandel.

8. Høring

Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat for Handels-

og samarbejdsaftalen blev

sendt i høring den 6. februar 2020, og høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret

grund- og nærhedsnotat om forslaget til forhandlingsmandat, der blev oversendt til

Europaudvalget den 19. februar 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning til at sikre en effektiv gennemførelse af Handels- og

samarbejdsaftalen mellem EU og UK samt det videre samarbejde med UK inden for de nye

rammevilkår efter Brexit, herunder med løsninger på udfordringerne med udmøntningen af

Nordirlands-protokollen, med fuld respekt for EU-retten og de indgåede aftaler mellem EU og

UK og med fortsat balance mellem rettigheder og pligter.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalen med fokus på korrekt og rettidig

udmøntning af de indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke mekanismer til at sikre fair

konkurrencevilkår i praksis. Regeringen er i den forbindelse bekymret

for UK’s tilgang til

implementering af Handels- og samarbejdsaftalen samt Nordirlands-protokollen og støtter, at

Kommissionen tager de fornødne skridt til at sikre britisk efterlevelse af nævnte forpligtelser.

Fsva. Nordirlands-protokollen støtter man en fuld implementering, så man ikke risikerer det indre

markeds sikkerhed og undgår en hård grænse på den irske ø af hensyn til fredsaftalen. Der bør

udvises pragmatisk åbenhed overfor praktiske løsninger på konkrete udfordringer inden for den

givne ramme, men grundlaget må være god tro og accept af indgåede aftaler og forpligtelser.

I naturlig forlængelse af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK støtter man fra dansk

side, at EU forhandler en aftale med UK ift. Gibraltar.

Det er vigtigt inden for de nye rammevilkår efter Brexit at etablere et tæt og konstruktivt forhold til

UK og fremme markedsadgang og handel, med fortsat balance mellem rettigheder og pligter.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalget til

orientering den 15. april 2021 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige

anliggender) den 20. april 2021 og den 18. maj 2021 i forbindelse med forelæggelsen af X-DER

den 24.- 25. maj 2021. Europaudvalget modtog den 29. december 2020 et notat fra regeringen

om aftalen mellem EU og UK. Udenrigsministeren orienterede desuden under ”siden sidst”

Folketingets Europaudvalg om Brexit-aftalen den 15. januar 2021.

Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt

Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg

vedr. udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.

Derudover har Europaudvalget modtaget i alt elleve uformelle og fortrolige tekniske briefinger

om Brexit, senest den 14. januar 2021.

Fsva. Gibraltar har Folketingets Europaudvalg modtaget grund- og nærhedsnotat den 24. august

2021.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

5. Lovgivningsmæssig programmering

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) ventes Europa-Kommissionen at præsentere en såkaldt hensigtserklæring

til formanden for Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet vedrørende Kommissionens kommende

arbejdsprogram for 2022 samt sin årlige, såkaldte strategiske fremsynsrapport. Der forventes en drøftelse af

arbejdet med den årlige programmering af lovgivningsarbejdet.

2. Baggrund

Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen

og Europa-Parlamentet

fra 2016 (IIAen), at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige

og flerårige programmering. Formålet med den tilbagevendende, årlige programmering er at

identificere de større politiske sager, som bør have særlig prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs

af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af

lovgivningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Formål og indhold

På rådsmødet ventes Kommissionen at præsentere en hensigtserklæring vedrørende den

lovgivningsmæssige programmering for 2022 samt et understøttende, analytisk baggrundspapir,

den såkaldte årlige strategiske fremsynsrapport, med henblik på en samlet drøftelse heraf.

Drøftelsen indgår dermed i en årligt tilbagevendende, struktureret proces, hvor Kommissionen

søger input fra både Rådet og Europa-Parlamentet som led i arbejdet med den

lovgivningsmæssige programmering og tilrettelæggelsen af det kommende års lovgivningsarbejde.

Processen ventes at munde ud i en fælleserklæring mellem Rådet, Kommissionen og Europa-

Parlamentet om Unionens lovgivningsmæssige prioriteter for 2022 senere på efteråret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til IIA’en

af 2016 inddrages i dialogen

med Kommissionen

om det årlige arbejdsprogram, ligesom den senere inter-institutionelle fælleserklæring skal

underskrives af formændene for de tre institutioner.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen og drøftelsen af Kommissionens hensigtserklæring om den lovgivningsmæssige

programmering samt Kommissionens årlige strategiske fremsynsrapport ventes ikke i sig selv at

have

konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag, der følger

af hensigtserklæringen eller den fælles programmering, når forslagene fremlægges.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens hensigtserklæring samt

arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering. Det er samtidig forventningen, at Rådet

vil notere sig Kommissionens årlige strategiske fremsynsrapport.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at Kommissionens hensigtserklæring vedrørende Kommissionens

arbejdsprogram for 2022 samt den lovgivningsmæssige programmering afspejler prioriteterne i

Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019

–

2024, og finder det desuden vigtigt at

sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde. Regeringen

noterer sig Kommissionens præsentation af den årlige strategiske fremsynsrapport og støtter

generelt, at Kommissionen indtænker strategiske fremsyn i sin politikudvikling. Regeringen vil

vurdere og tage stilling til konkrete lovgivningsmæssige forslag i takt med, at disse fremsættes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

6. Konferencen om Europas fremtid

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt dokument

1. Resumé

Konferencens første plenarforsamling blev afholdt d. 19. juni i Strasbourg. Der er planlagt afholdelse af yderligere

4-5 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts 2022 samt en række møder i de såkaldte europæiske

borgerpaneler. Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale

debatter om Europas fremtid. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den

kommende drøftelse på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den

seneste udvikling, og at Rådet muligvis vil drøfte spørgsmålet om rammerne for de tematiske arbejdsgrupper, der

forventes etableret i tilknytning til plenarforsamlingerne.

2. Baggrund

Konferencen om Europas Fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula

von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var

oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte

udskydes pga. COVID-19. De tre EU-institutioner, Rådet, Europa-Parlamentet og EU-

Kommissionen offentliggjorde deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år og efter

lang tids forhandlinger blev de tre institutioner enige om rammerne for Konferencen.

Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts

2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for

Konferencen. Dermed var den politiske vej banet for at iværksætte den praktiske planlægning af

Konferencen.

Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev

Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende

er der blevet afholdt både en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af

medlemslandenes borgerrepræsentanter, og den første plenarforsamling d. 19. juni i Strasbourg.

Der er planlagt afholdelse af yderligere 4-5 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts

2022 samt en række møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler. Dertil kommer, at hele

Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om Europas

fremtid.

Konferencens bestyrelse, som har ansvaret for den daglige ledelse af Konferencen, har afholdt

en række møder, senest d. 19. juli 2021. Bestyrelsen har bl.a. vedtaget forretningsordenen for

Konferencen og senest ændret den med 16 ekstra pladser fordelt på regionale og lokale

myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsen forventes desuden at skulle tage stilling til

rammerne for de tematiske arbejdsgrupper, der forventes etableret i tilknytning til

plenarforsamlingerne.

Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-

papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at

Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske

resultater til gavn for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have

til formål at øge EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

lovgivningsarbejde samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i

EU’s daglige arbejde.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse

på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den

seneste udvikling, og at Rådet muligvis vil drøfte bl.a. spørgsmålet om rammerne for de

tematiske arbejdsgrupper, der forventes etableret i tilknytning til plenarforsamlingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og

forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med

en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet

gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af

spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.

marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konferencen om Europas Fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil

indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,

såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først

vurderes, når de konkrete forslag foreligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den

21. september 2021. Det er dog forventningen, at der blandt medlemslandene vil være enighed

om Rådets indspil til bestyrelsen om modaliteterne for arbejdsgrupperne i forbindelse med

plenarforsamlingerne, og at medlemslandene vil tage formandskabets status på den seneste

udvikling til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og

levering af konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet, inden for rammerne af de

strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende

Traktat. Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.

Rådsmøde nr. 3812 (almindelige anliggender) den 21. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/9-21

Regeringen vil desuden arbejde for at fremme horisontale målsætninger som en styrkelse af

nationale parlamenters rolle og øget åbenhed omkring EU’s

lovgivningsarbejde. Endvidere er det

en prioritet for regeringen, at borgerne inddrages mest muligt, og at de nationale parlamenter har

en stærk, selvstændig rolle i Konferencen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2020, den 8. juli

2020, den 9. oktober 2020, den 21. januar 202, den 11. februar 2021, den 19. marts 2021, 15.

april 2021, 6. maj 2021 og 16. juni 2021