Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3813 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

14. september 2021

Forslag til Forordning om europæisk datastyring (forordning om

datastyring) (KOM (2020) 767) ................................................................. 2

Implementering af den opdaterede industristrategi: Accelerering af

den grønne omstilling: ”Fit for 55”-pakken

fra et industrielt

perspektiv ................................................................................................. 17

Fremtidssikring af politikudvikling for at understøtte EUs

konkurrenceevne og fremme det indre marked: Sammen om bedre

lovgivning( KOM(2021) 219 final) .......................................................... 21

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

2/32

Sager til forhandlingsoplæg

Forslag til Forordning om europæisk datastyring (forordning om da-

tastyring) (KOM (2020) 767)

Opdateret notat ift. den kommenterede dagsorden af 19. maj 2021.

1. Resumé

”Data Governance Act” (datastyringsforordningen). Forordningen lanceres

som den første retsakt på baggrund af Kommissionens datastrategi, der blev

fremsat i februar 2020.

Forslaget har til formål at øge tilgængeligheden af data ved dels at styrke

tilliden til datadelingstjenester og dels at indføre nye datadelingsmekanismer

på tværs af EU. Forslagets hovedelementer er 1) Adgang til offentlige data,

som er underlagt tredjeparters rettigheder 2) Regler for datamellemmænd 3)

Rammer for såkaldt

"dataaltruisme"

4) Etablering af en ekspertgruppe for

datainnovation (”Data Innovation Board”).

Regeringen støtter overordnet formålet og ambitionerne med Kommissionens

forslag. Regeringen anser således adgangen til og anvendelsen af data som

en væsentlig forudsætning for bl.a. forskning og innovation og et bidrag til at

løse klimaudfordringerne.

Regeringen lægger stor vægt på, at bedre adgang til data sker på en sikker

og ansvarlig måde, og at gevinsten ved forslaget i form af potentiel øget ad-

gang til data står mål med administrative og økonomiske omkostninger. Re-

geringen støtter tiltag, der understøtter, at data deles uafhængigt af de inte-

resser, formidlere af data i øvrigt måtte have.

Samtidig lægger regeringen stor vægt på, at håndhævelsen af tilsynsbestem-

melserne og registreringen af datamellemmænd sker på en måde, som ikke

påfører medlemsstaterne byrder, som ikke realiseres med gevinsten ved øget

datadeling. Regeringen lægger således stor vægt på, at der tages hensyn til

eksisterende, velfungerende løsninger samt datadistributionsinfrastruktur.

Regeringen arbejder for, at forordningen ikke medfører nye handelsprotekti-

onistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprincipperne i

WTO.

Regeringen vurderer, at der kan være ikke-væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser forbundet med indførelse af krav om administrative og tekniske

rammer for adgang til visse data hos offentlige myndigheder og etablering

af et informationsadgangspunkt for data i den offentlige sektor. Derudover

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

3/32

kan der være nationale udgifter til deltagelse i arbejdet i datainnovations-

rådet på området for sundhedsdata.

Regeringen vurderer, at der kan være behov for ændringer i dansk lovgiv-

ning, bl.a. i forhold til offentlige myndigheders kompetencer og opgaver.

2. Baggrund

Kommissionen har ved (KOM (2020) 767) af 25. november 2020 fremsendt

forslag om en datastyringsforordning. Forslaget er oversendt til Rådet den 7.

december 2020 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er den digitale pakke, som Kommissionen fremsatte

i februar 2020, herunder særligt ”En europæisk strategi for data”. (jf. grund-

og nærhedsnotat oversendt til FEU den 27. marts 2020). Kommissionens da-

tastrategi beskriver retningen, formålet med og processen for initiativer for

data i perioden 2020-2025. Heraf fremgår det, at Kommissionen vil under-

støtte et indre marked for data gennem fælles regler for dataadgang og data-

anvendelse og undersøge under hvilke omstændigheder, virksomheder, of-

fentlige myndigheder og borgere kan og bør dele data. Strategien lægger op

til investeringer i fælles europæiske dataområder og sammenslutning af

cloudinfrastrukturer, som skal nedbryde juridiske og tekniske barrierer for da-

tadeling, samt understøtte sikker datadeling i EU.

Datastyringsforordningen er den første retsakt, som blev fremsat med afsæt i

Kommissionens datastrategi. I efteråret 2021 ventes Kommissionen at frem-

sætte et forslag til en dataforordning, som skal regulere rettigheder for adgang

til og brug af data, herunder hvilke aktører der kan og bør dele data.

3. Formål og indhold

I tråd med Kommissionens datastrategi er formålet med datastyringsforord-

ningen at øge tilgængeligheden af data, som ikke er tilgængelige i dag, ved at

styrke tilliden til datadelingstjenester (datamellemmænd) og datadelingsme-

kanismer på tværs af EU. Forordningen omfatter både den offentlige og den

private sektor samt personoplysninger og andre data end personoplysninger.

Fælles for de berørte elementer er, at Kommissionen søger at øge tilliden til,

at datadeling finder sted på en sikker og pålidelig måde. Forordningen finder

anvendelse for data inden for den offentlige sektor, som ikke er omfattet af

åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024), og som ikke er offentligt tilgængelige

i dag.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

4/32

De centrale elementer i forslaget vedrører:

Adgang til offentlige data, som er underlagt tredjeparters rettigheder

Kommissionen foreslår at etablere en model for adgang til bestemte katego-

rier af data i den offentlige sektor, som i dag er underlagt visse restriktioner.

Det drejer sig om data, som er underlagt tredjeparters rettigheder (pga. be-

skyttelse af persondata, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og

kommerciel fortrolighed).

Forslaget indebærer ikke, at der skabes en generel ret til at anvende disse data,

men at der etableres en ramme for, hvordan fx forskere og virksomheder kan

få adgang til disse data hos de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal fastsætte betingelserne for adgang til disse data, som

skal være baseret på ikke-diskriminerende, proportionale og objektive krite-

rier. Der er mulighed for, at offentlige myndigheder kan fastsætte betingelser

om bl.a., at der kun gives adgang til data i anonymiseret eller pseudonymise-

ret form, og at der kun gives adgang til data i sikre dataanalysemiljøer, som

gøres tilgængelig af den offentlige myndighed, af hensyn til databeskyttelse.

Dertil skal medlemsstaterne etablere et adgangspunkt for information, der

skal stille information til rådighed om tilgængelige offentlige data og vilkå-

rene for datadeling samt videresende anmodninger fra fx forskere og virk-

somheder om adgang til data til de ansvarlige offentlige myndigheder. Der-

udover skal medlemsstaterne ifølge forslaget etablere bestemte administrative

strukturer til teknisk og juridisk understøttelse af offentlige myndigheders ar-

bejde med at give adgang til data. Dette medfører konkret, at medlemsstaterne

skal skabe de nødvendige tekniske rammer for at give adgang til data på sik-

ker vis, bl.a. ved brug af samtykke.

Der er mulighed for at opkræve gebyrer for at give adgang til data hos offent-

lige myndigheder.

Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen ved hjælp af gennemførelses-

retsakter kan deklarere, at tredjelandes foranstaltninger til beskyttelse af data

svarer til det niveau af beskyttelse, som findes inden for EU. Dette kan gøre

det muligt at overføre fortrolige data til tredjelande.

Der kan være tilfælde, hvor EU-lovgivning fastsætter, at bestemte kategorier

af andre data end personoplysninger inden for den offentlige sektor vurderes

at være særligt sensitive. I de tilfælde har Kommissionen ifølge forslaget ad-

gang til at definere særlige vilkår for overførsel af data til tredjelande gennem

en delegeret retsakt.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

5/32

Regler for datamellemmænd

Forslaget omfatter et nyt anmeldelses- og tilsynsregime for datadelingstjene-

ster/datamellemmænd. Dette tiltag skal ifølge Kommissionen skabe øget til-

lid til og reducere transaktionsomkostningerne ved datadeling mellem virk-

somheder (B2B) og fra forbrugere til virksomheder (C2B). Datamellem-

mænd defineres i forslaget som aktører, der formidler data mellem juridiske

personer og potentielle dataanvendere. Dataudvekslingen kan ske både bila-

teralt og multilateralt, og kan inkludere, at der etableres bestemte platforme

eller databaser med henblik på fælles anvendelse af data. Dette omfatter også

datakooperativer, som faciliterer datadeling på vegne af fx små og mellem-

store virksomheder.

Datamellemmænd skal registrere sig hos en myndighed i det medlemsland,

hvor hovedaktiviteten ligger. Derved opnås adgang til det indre marked. Den

pågældende medlemsstat skal føre tilsyn med, om registrerede datamellem-

mænd overholder kravene i forordningen.

Kravene omfatter bl.a.,

- at datamellemmænd ikke må anvende data til formål, som rækker ud over

selve formidlingen af data. Dette gælder også metadata, som kun må anven-

des til at forbedre serviceydelsen.

- at datamellemmænd skal sikre lige, transparent og ikke-diskriminerende ad-

gang til egne tjenester, også hvad angår priser.

- at datamellemmænd kun må konvertere dataformatet på de pågældende

data, hvis dataanvenderen ønsker dette, eller hvis det indgår i EU-lovgivning

eller medfører harmonisering (interoperabilitet) med internationale eller eu-

ropæiske standarder.

- at datamellemmænd skal have en række procedurer på plads, som forhin-

drer, at uvedkommende får adgang til data, og som etablerer et højt sikker-

hedsniveau for opbevaring og overførsel af andre data end personoplysninger.

Samtidig skal det være muligt for parterne i dataudvekslingen at få adgang til

data i tilfælde af insolvens hos en datamellemmand.

- at datamellemmænd har procedurer på plads, som sikrer, at nationale og

europæiske konkurrenceregler overholdes.

- at datamellemmænd rådgiver om potentiel brug af den data, der gives ad-

gang til, samt standardvilkår for denne brug af data.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

6/32

- at datamellemmænd, når de stiller redskaber til rådigheder for at indhente

samtykke til datadeling, specificerer under hvilke(n) juridiktion(er), dataan-

vendelsen skal finde sted.

Medlemsstaten skal gøre øvrige medlemsstater bekendt med og notificere

Kommissionen, når en ny datamellemmand er blevet registreret. Hvis den na-

tionale myndighed, som fører tilsyn med mellemmændene, finder, at en data-

mellemmand ikke overholder kravene i forordningen, pålægger forordningen

medlemsstaterne at indføre afskrækkende økonomiske sanktioner, herunder

periodiske sanktioner med tilbagevirkende kraft gennem administrative pro-

cedurer eller ved at indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bø-

der.

Rammer for dataaltruisme

Kommissionen foreslår, at der etableres en frivillig certificeringsordning for

organisationer, som er engageret i såkaldt dataaltruisme. Dataaltruisme for-

stås som data, der frivilligt gøres tilgængelige af personer eller virksomheder

til altruistiske formål, som fx videnskabelige formål eller forbedring af of-

fentlige ydelser. Det skal gøre det muligt for disse organisationer at blive re-

gistreret som ”Dataaltruismeorganisation anerkendt i EU”. Disse registrerede

organisationer får samtidig adgang til at anvende denne betegnelse i ekstern

kommunikation.

Registreringen skal ske i den medlemsstat, hvor organisationen har sit pri-

mære virke og er gyldig i hele EU. Det er muligt for en organisation at blive

registreret uden at være etableret i EU, hvis organisationen er repræsenteret

via en juridisk repræsentant inden for en medlemsstat i EU.

Den myndighed, som registrerer en dataaltruismeorganisation nationalt, skal

også føre tilsyn med, hvorvidt den registrerede organisation lever op til kra-

vene i forordningen. Kravene omfatter, at organisationen skal være en juridisk

enhed, som er etableret med et formål af almen interesse og ikke genererer

profit, samt at dataaltruismeaktiviteter udfoldes inden for en separat, juridisk

uafhængig struktur. Når en medlemsstat har vurderet, at en organisation lever

op til kravene i forordningen, skal dette kommunikeres til Kommissionen.

Til at facilitere datadonation inden for disse rammer, foreslår Kommissionen,

at der udarbejdes en samtykkeerklæring ved hjælp af en gennemførelsesrets-

akt.

Ekspertgruppe for datainnovation (”Datainnovationsrådet”)

Forslaget indebærer, at der nedsættes en ekspertgruppe, som skal rådgive og

støtte Kommissionens arbejde med standardisering af data på tværs af sekto-

rer og facilitere erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om implemen-

tering af forordningen. Gruppen skal således facilitere erfaringsudveksling

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

7/32

mellem medlemsstaternes myndigheder særligt vedr. ansøgninger om adgang

til data inden for den offentlige sektor, som er underlagt tredjeparters rettighe-

der. Ekspertgruppen skal også sikre ensartet praksis vedr. notifikationsregi-

met for datamellemmænd og for dataaltruismeorganisationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets komité for industri, forskning og energi har vedtaget en

rapport om datastyringsforordningen i juli 2021. Af rapporten fremgår en

række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag herunder fore-

slås bl.a. en ændret definition for dataformidlingstjenester, mulighed for at

hhv. notificerede dataformidlingstjenester og certificerede dataaltruismeorga-

nisationer kan gøre brug af et EU-logo, yderligere bestemmelser vedrørende

nationale kompetente myndigheder, krav om et samlet europæisk adgangs-

punkt for information, brug af datastandarder og krav om, at Kommissionen

i samarbejde med ekspertgruppen for datainnovation vejleder om dataområ-

der (”data spaces”) mm.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at forordningen vil etablere strukturer og

mekanismer til datadeling, som kan skabe en koordineret tilgang til dataan-

vendelse på tværs af medlemsstaterne. I takt med øget digitalisering af sam-

fundet vurderer Kommissionen, at der er en risiko for, at medlemsstaterne i

stigende grad indfører national lovgivning på området med risiko for at skabe

øget fragmentering af det indre marked. Samtidig argumenterer Kommissio-

nen for, at forslaget vil etablere et indre marked for data, som kan gøre det

muligt at skalere virksomheder i dataøkonomien.

Regeringen er enig i, at forslaget har til formål at gøre flere data tilgængelige

på tværs af EU. Datatilgængeligheder vigtigt for sammenhængen af det indre

marked i takt med at data i stigende grad udgør et vigtigt element for virk-

somhederne. Den øgede adgang til data kan bedst ske ved fælleslovgivning,

der tilskynder medlemsstaterne til at give adgang til visse data fra den offent-

lige sektor samt gennem ensartet regulering af datamellemmænd, som med

forslaget får mulighed for at blive notificeret ogoperere på det indre marked.

Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget berører en række forskellige fagområder og dermed

sektorlovgivningen inden for disse, da forslaget dækker adgang til beskyttede

data i den offentlige sektor.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

8/32

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen ændrer ikke gældende regler for databeskyttelse.

Afhængig af den danske implementering af forordningens krav om adgang

til videreanvendelse af data hos offentlige myndigheder i forslagets kapitel

2, vurderes det, at der kan være behov for ændringer i dansk lovgivning,

bl.a. i forhold til offentlige myndigheders kompetencer og opgaver.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer ikke-væsentlige omstillingsudgifter for de berørte

myndigheder til implementering af konkrete funktioner samt vedvarende

udgifter i den offentlige sektor til tilsyn med og registrering af datamellem-

mænd og dataaltruismeorganisationer samt administrative funktioner i for-

bindelse med etablering af et informationsadgangspunkt og processuelle

krav til offentlige myndigheder i forbindelse med adgang til beskyttede

data.

Forslaget kan medføre afledte nationale udgifter til deltagelse i arbejdet i

datainnovationsrådet på området for sundhedsdata, alt efter arbejdets om-

fang og intensitet, i en størrelsesorden fra 500.000 kr. til 1.000.000 kr.

Det forventes, at de afledte nationale udgifter afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre samfundsøkonomiske fordele i form af øget adgang

til data inden for den offentlige sektor for forskere og virksomheder samt

øget facilitering af data gennem datadelingstjenester til gavn for den euro-

pæiske dataøkonomi.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre administrative byrder for virksomheder, som udby-

der datadelingstjenester i henhold til forslaget og derved underlægges en

række krav og tilsyn.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre niveauet for beskyttelse

af data, herunder beskyttelse af persondata og beskyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder og kommerciel fortrolighed i Danmark.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

9/32

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrence, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 15. december 2020. Der er modtaget

høringssvar fra Akademikerne, IDA, Teleindustrien (TI), Dansk Industri (DI)

og Dansk Erhverv, som fremgår af grund- og nærhedsnotatet.

Generelt

Akademikerne

er positive overfor formålet i forhold til at fremme tilgænge-

ligheden af data til anvendelse ved at øge tilliden til dataformidlere og styrke

datadelingsmekanismerne i hele EU.

Akademikerne

er ligeledes positive

overfor den linje, som forordningen lægger op til, hvor der ikke må skabes et

tungt administrativt pres på virksomhederne, især mindre og nystartede, som

vil minimere den fair og frie konkurrence, og at der samtidig er behov for at

sikre datasikkerheden samt tilliden og transparens i forhold til behandling af

data.

IDA

støtter op om Europa-Kommissionens forslag til forordning om europæ-

isk datastyring. Den digitale udvikling kræver en stærk og mere sammenhæn-

gende lovgivningsramme for datahåndtering. Hvis EU skal følge med

den digitale udvikling globalt, kræver det, at vi på tværs af medlemslandene

bliver bedre til at dele data med hinanden. Det er derfor vigtigt, at EU-Kom-

missionens gældende retsakt er en forordning. Det er det, fordi det er altafgø-

rende, at vi har tillid til, at der bliver værnet om vores data, særligt når data

skal deles på tværs af landegrænser.

IDA

fremhæver, at IDAs medlemmer kan skabe værdifulde resultater gen-

nem brugen af data. Derfor er det attraktivt for IDA, at forordningen sætter

skarpt fokus på genbrug af data, at der sikres fællesindgange til data, og at

der skabes ansvarlige rammer for, at borgere eller virksomheder, der ligger

inde med værdifulde data, får mulighed for at dele dem til gode formål, hvis

de ønsker det. Adgang til data kan løfte it-specialisternes arbejde med at træne

algoritmer, på grund af mere brugbare og valide datagrundlag, og ved at

skabe lettere adgang til data i EU, vil udviklere af digitale løsninger lære af

andres landes gode praksisser, lige så vel som vi i fremtiden kan udvikle di-

gitale løsninger til øvrige medlemslande.

IDA

mener, at et stærkt indre digitalt marked i EU, der bygger på princip-

perne for ’den europæiske model’

for brug af data, er med til at skubbe til

særligt det amerikanske markeds håndtering af data. Det ved man fra Databe-

skyttelsesforordningen, hvor flere amerikanske virksomheder ser store

konkurrencefordele ved at følge forordningens principper for ansvarlig brug,

behandling og opbevaring af data.

Teleindustrien (TI)

ser overordnet positivt på EU-Kommissionen tilgang til

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

10/32

at skabe governancerammer for en fælles tilgang til europæisk data gover-

nace, der skal sikre interoperabilitet og grænseoverskridende dataanvendelse.

understreger vigtigheden af, at standardisering af datasæt bygger på alle-

rede eksisterende standarder og procedurer, og kvitterer derfor positivt for, at

det forslåede instrument bygger på principperne for forvaltning og viderean-

vendelse af data, der er udarbejdet til forskningsdata, FAIR-dataprincipperne.

ser dog med bekymring på, at standardiseringer af datasæt og beskrivelsen

heraf kan komme til at udgøre en væsentlig barriere i form af øgede admini-

strative byrder.

har forståelse for, at EU-Kommissionen undersøger mulighederne for de-

ling af data på tværs af private virksomheder (B2B) samt mellem private virk-

somheder og myndigheder (B2G).

ser dog flere udfordringer med at dele

data såvel på tværs i telebranchen som mellem vertikale sektorer, herunder

flere hensyn, som Kommissionen har forsøgt at varetage [se betragtning hen-

visninger]. Det gælder bl.a. hensyntagen til 1) databeskyttelsesregler [se be-

tragtning 3, 5, 6, 21, 23, 24, 28, 36, 38], 2) forretningshemmeligheder [se

betragtning 7, 13 og 15], 3) intellektuelle ejendomsrettigheder [se betragtning

13 og 15] og 4) alment hensyn til forbrugerbeskyttelse [se betragtning 19].

Flere af disse hensyn sikres i forslaget med henvisning til eksisterende lov-

givning, både eksisterende direktiver og forordninger, og giver disse forrang.

Endelig undrer

sig over, hvorledes der sikres samspil med den forslåede

forordning om e-databeskyttelse (ePrivacy). I forhold til forslagets formål et

om tilrådighedsstillelse af data fra den offentlige sektor til videreanvendelse,

i tilfælde hvor dataene er omfattet af andres rettigheder i medfør af artikel

1(1a), kvitterer

positivt for, at anvendelsesområdet hovedsageligt/alene

målrettes offentlige myndigheders tilrådighedsstillelse af data.

Dansk Industri (DI)

er positiv over for reguleringen, idet den forventes at

være nødvendig for at fremme europæisk vækst og innovation baseret på en

ny dataøkonomi.

er dog fortsat i gang med at se nærmere på de enkelte

restriktioner i forslaget for at vurdere rimeligheden i dem.

Dansk Erhverv

mener generelt, at øget deling og anvendelse af data har et

stort potentiale, og

Dansk Erhverv

støtter forslagets ambition om at gøre

mere data fra både myndigheder og virksomheder tilgængelige samt skabe

tillid til deling af data. Det er vigtigt, at forslaget ikke bruges til at fremme en

protektionistisk tankegang fx ved at indføre mulighed for lokaliseringskrav,

som var en del af tidligere udkast.

Dansk Erhverv

pointerer ydermere, at

forslaget indeholder en uhensigtsmæssig modstilling mellem almennyttige

formål og kommercielle interesser. Det gælder særligt ift. afsnit om dataaltru-

isme. Det er positivt, at forslaget sigter mod at gøre det nemmere for både

borgere og virksomheder at donere data til gavn for hele samfundet, men der

tages ikke højde for, at donation af fx sundhedsdata til en virksomhed, som

udvikler lægemidler eller nye sundhedsteknologiske løsninger, kan fremme

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

11/32

almennyttige og kommercielle interesser. Med de kommende forslag på det

digitale område skabes en ny retlig ramme for datadeling og digitale tjenester.

Ifølge

Dansk Erhverv

er det vigtigt at sikre, at der i videst muligt omfang

skabes en sammenhængende retlig ramme på tværs af retsakterne, hvor defi-

nitioner mv. genbruges. Det skal ligeledes overvejes nøje, hvordan de nye

begreber forholder sig til den eksisterende EU-lovgivning. Fx ift. hvornår

man kan siges at markedsføre en tjeneste og begreberne (retlig) repræsentant,

hovedsæde mv. (fx betragtning 27, 32 og artikel 2).

Ift. forslagets konsekvensanalysen mener

Dansk Erhverv,

at det er positivt,

at der for de fire områder er valgt reguleringsmæssige greb af lav intensitet,

som i højere grad beror på frivillighed end krav, da dette medvirker til at re-

ducere de administrative byrder og dermed giver større incitament til at del-

tage i dataudvekslingen. Ift. mærkning af dataformidlere er det ligeledes po-

sitivt, at man har valgt en mellemløsning, der består af en anmeldelsespligt

fremfor en obligatorisk certificering.

Dansk Erhverv

fremhæver ift. teknikker til sikring af privatlivets fred i da-

tabaser med personoplysninger (betragtning 6), at anonymisering bør priori-

teres over pseudonymisering, da sidstnævnte ikke er lige så anerkendt uden

for EU.

Dansk Erhverv

har bl.a. oplevet danske virksomheder, som opererer

på markedet i USA, stille sig helt uforstående overfor, at pseudonymisering

nævnes som mulighed, da det ikke kan bruges i deres arbejde.

Dansk Erhverv

anser det som afgørende, at retssikkerhed for fysiske og ju-

ridiske personer opretholdes Artikel 8 (4). Derfor støtter

Dansk Erhverv

for-

slagets ret til effektive retsmidler, hvormed en fysisk eller juridisk person kan

klage over myndighedsafgørelser ved domstolene i det respektive medlems-

land (jf. ligeledes artikel 25).

Gebyrer

kvitterer desuden for, at spørgsmålet om omkostninger og gebyrer adres-

seres i forordningen. Det fremgår af betragtning 20 og artikel 6, at offentlige

myndigheder bør kunne opkræve gebyrer for adgang til videreanvendelse af

data, men at de også bør— under overholdelse af statsstøttereglerne

—

kunne

beslutte at gøre dataene tilgængelige til lavere eller ingen omkostninger, hvil-

ket

hilser velkommen. Dette skal tilskynde en sådan videreanvendelse og

derved stimulere forskning og innovation og støtte virksomheder, der er en

vigtig kilde til innovation, og som typisk har vanskeligere ved selv at ind-

samle relevante data. Samtidig støtter

TI,

at eventuelle gebyrer skal være ri-

melige, gennemsigtige, og ikkediskriminerende og bør offentliggøres online.

Dansk Erhverv

ønsker, at data kommer i anvendelse både i SMV’er og hos

ikke-kommercielle aktører. Derfor mener

Dansk Erhverv,

at data så vidt

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

12/32

muligt skal stilles til rådighed uden omkostning for brugerne. Myndigheders

administrationsomkostninger ved at stille data til rådighed bør i stedet dækkes

ved ekstra bevillinger fx ifm. politiske aftaler på det digitale områder. I

en dansk kontekst kan det fx være den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

osv.

Centralt informationssted

Dansk Erhverv

mener, at det vil være hensigtsmæssigt at samle en oversigt

over og adgang til information ét sted.

Dansk Erhverv

støtter derfor tanke-

gangen om en one-stop-shop for offentlige data, der er falder ind under for-

ordningen.

hilser desuden ét centralt nationalt informationssted om offentlige data i

medfør af artikel 8 og betragtning 21 velkommen. Her er det fortsat essentielt,

at datasæt er standardiserede og baseres på allerede eksisterende standarder

og procedurer for at sikre den højeste grad af interoperabilitet.

Datadelingstjenester

Dansk Erhverv

mener med henvisning til betragtning 22-34, at datadelings-

tjenester/dataformidlere spiller en afgørende rolle for, at hensigten med for-

ordningen kan lykkes. Derfor er det bekymrende, at der ikke er foretaget en

grundigere vurdering af, hvilke virksomheder EU-Kommissionen forventer

vil påtage sig den funktion. Fx kræves det af dataformidlere, at de forholder

sig neutralt, dvs. de må ikke selv anvende de data, de formidler, til andre

formål end selve formidlingsopgaven. Da fremkomsten af en række datafor-

midlere indenfor og/eller på tværs af sektorer skal danne grundlaget for nye

dataøkosystemer, vil det være hensigtsmæssigt at have et mere tydeligt bil-

lede af, hvem de forventes at være.

støtter desuden, at forordningen i medfør af betragtning 22 ikke omfatter

udbydere af cloudtjenester eller tjenesteudbydere, der indsamler data fra da-

taindehavere og aggregerer, beriger eller omdanner dataene og udsteder li-

cens til anvendelse af de deraf følgende data til databrugere, uden at de etab-

lerer en direkte forbindelse mellem dataindehavere og databrugere, fx re-

klame- eller datamæglere, datakonsulenter og udbydere af dataprodukter, der

er et resultat af udbyderens tilføjelse af merværdi til dataene.

Donation af data til altruistiske formål

Dansk Erhverv

mener, at forslaget indeholder en uhensigtsmæssig modstil-

ling mellem almennyttige formål og kommercielle interesser. Det gælder sær-

ligt ift. afsnit om dataaltruisme. Det er positivt, at forslaget sigter mod at gøre

det nemmere for både borgere og virksomheder at donere data til gavn for

hele samfundet, men der tages ikke højde for, at donation af fx sundhedsdata

til en virksomhed, som udvikler lægemidler eller nye sundhedsteknologiske

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

13/32

løsninger, både kan fremme almennyttige og kommercielle interesser. Sam-

tykkeerklæring for dataaltruisme (betragtning 39) har et potentiale til at

kunne anvendes af kommercielle virksomheder, som har brug for data i deres

arbejde.

Dansk Erhverv

mener, at scope for en samtykkeerklæring bør ud-

vides, så den også (evt. i modificeret udgave) kan anvendes af virksomheder.

Fsva. samtykkeerklæring (betragtning 41) bør Datainnovationsrådet inddrage

fx Dataetisk Råd samt lign. organer i andre medlemsstater.

Dansk Erhverv

mener, at en samtykkeformular (Artikel 22) har potentiale

udover det dataaltruistiske formål. Scope for formularen bør udvides, så den

også kan anvendes til kommercielle formål.

Dansk Erhverv

fremhæver med

afsæt i Artikel 26 (2), at Det Europæiske Innovationsråd bør indbyde Data-

etisk Råd samt lign. organer i andre medlemslande bl.a. til drøftelser vedr.

dataaltruisme.

International adgang til data

Dansk Erhverv

finder det meget vigtigt, at der fortsat er international gensi-

dig adgang til data (artikel 30). Dansk Erhverv kan således støtte, at der gives

mulighed for international adgang, samtidig med at der skal træffes foran-

staltninger for at undgå misbrug af data.

IDA

mener, at data, der vedrører fysiske personer, skal - som i dag - værnes

om i henhold til gældende dataretlige regelsæt. Men derudover er det også

vigtigt, at dataudveksling mm. sker i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige regler, der er på området. EU skal vægte etik og menneskerettigheder

over kortsigtet økonomisk vækst og markedsgørelse af værdifulde data. Det

er med andre ord væsentligt, at forordningen på alle områder sætter et skærpet

fokus på databeskyttelse, når data skal ud af landet. I tilfælde af, at virksom-

heder eller stater, ikke lever op til de gældende regler, så bør det desuden

være en mulighed for en EU-domstol at kunne nedlægge forbud mod deling

af data, indtil passende beskyttelsesforanstaltninger igen er etableret.

IDA

ønsker i forlængelse heraf at gøre opmærksom på, at den nuværende danske

tilsynsmyndighed, Datatilsynet, med nuværende bevillinger, ikke kan løfte

rollen som kompetent tilsynsmyndighed optimalt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Formandskabet har udarbejdet et femte og sidste kompromisforslag, som blev

cirkuleret d. 7. september 2021. Det væsentligste ændringsforslag fra dansk

side vedrørende etablering af støttefunktioner i kompetente myndigheder er

indarbejdet i det femte kompromisforslag. Dette vil give medlemsstaterne

øget fleksibilitet i implementeringen af forordningen.

Forslaget indeholder desuden en justering af kravet om at indføre tekniske

eller juridiske strukturer til at understøtte nationale dataaltruismepolitikker,

som ændres fra at være obligatorisk til at være frivilligt for medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

14/32

Endelig præciseres det, at forordningen pålægger medlemsstaterne at indføre

afskrækkende økonomiske sanktioner, herunder periodiske sanktioner med

tilbagevirkende kraft gennem administrative procedurer eller ved at indlede

retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder.

Der pågår fortsat diskussioner af forslagets grundelementer, herunder defini-

tionen af de såkaldte datamellemmænd, kravene til den offentlige sektor, ram-

merne for datadonation til altruistiske formål samt etableringen af datainno-

vationsrådet. Hvert tema diskuteres særskilt, da forslagets elementer har for-

skellig interesse for hvert medlemsland.

Enkelte lande fremhæver, at forordningens krav til den offentlige sektor kan

være svære leve op til i praksis. Kun lande, som i dag har etableret strukturer

for at give adgang til beskyttede data, bliver berørt af disse krav i forordnin-

gen. Det har bl.a. medført, at primært disse lande har engageret sig aktivt i

forhandlingerne af denne del af forslaget.

Enkelte lande er fortalere for forslagets oprindelige tekst vedr. krav til data-

mellemmænd, mens en gruppe af lande har udtrykt bekymring ift. at indføre

regulering, som kan påføre aktører på et nyt marked for datadelingstjenester

administrative byrder. Definitionen af datamellemmænd drøftes fortsat, da en

stor gruppe lande finder den nuværende definition for upræcis.

Et enkelt land har foreslået at tilføje et krav i forordningen om, at medlems-

staterne skal etablere tekniske eller organisatoriske strukturer til at understøtte

nationale dataaltruismepolitikker. En stor gruppe lande er imod at indføre et

sådant krav og mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne at indføre

nationale dataaltruismepolitikker samt evt. strukturer til at understøtte disse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommissi-

onens forslag. Regeringen anser således gode rammer for adgang til og an-

vendelse af data som en væsentlig forudsætning for bl.a. forskning og inno-

vation, der kan bidrage til forbedring af ydelser i den offentlige sektor og ud-

vikling af nye produkter og services i private sektor til gavn for borgere og

samfundet. Det kan fx bidrage til at løse klimaudfordringen. Regeringen læg-

ger stor vægt på, at bedre adgang til data sker på en sikker og ansvarlig måde,

og at gevinsten ved forslaget i form af potentiel øget adgang til data står mål

med administrative og økonomiske omkostninger, samt at den konkrete ud-

formning skaber merværdi for borgere og virksomheder i EU.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget ikke pålægger medlemslandene

konsekvenser, der ikke står mål med gevinsten ved at give adgang til data

samt at der tages hensyn til de forskellige medlemslandes digitale infrastruk-

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

15/32

tur og forvaltningsmæssige indretning. Dette gør sig særligt gældende ift. for-

slagets bestemmelser om etablering af forvaltningsstrukturer og tiltag til da-

tadistribution, hvor regeringen lægger stor vægt på, at forordningens krav

ikke resulterer i omkostningstunge ændringer af den eksisterende datadistri-

butionsinfrastruktur med og mellem myndigheder i Danmark. I forlængelse

heraf mener regeringen, at det er væsentligt, at forslaget ikke vanskeliggør

implementeringen af åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024) eller fastsætter

nye krav til data, som allerede er åbne.

Regeringen arbejder for, at forslaget om etablering af et adgangspunkt for in-

formation om tilgængelige offentlige data og anmodninger om adgang til data

fastsættes som en fleksibel ramme, der kan tilpasses og tænkes sammen med

eksisterende løsninger, administrative praksisser og planlagte initiativer på

tværs af sektorområder i medlemsstaterne.

Regeringen mener, at adgangen til og anvendelsen af data skal ske i overens-

stemmelse med EU’s og medlemslandenes nationale databeskyttelsesregler

og principper. Det er væsentligt, at offentlige myndigheder i medlemslandene

kan fastsætte passende betingelser for og fastholde kontrollen med adgangen

til data af hensyn til databeskyttelse, dataetik og borgeres tillid, særlig hvad

angår følsomme personoplysninger, som fx sundhedsdata.

Regeringen arbejder for, at indholdet af gennemførelsesretsakter samt dele-

gerede retsakter i forslaget præciseres. Dette gælder navnligt i forhold til

"særligt sensitive ikke-persondata". Forslaget giver Kommissionen beføjelser

til i det tilfælde, hvor fremtidig EU lovgivning definerer visse data som sær-

ligt sensitive at indføre særlige restriktioner for overførsel af disse data til

tredjelande. Regeringen finder det vigtigt, at der indføres kriterierne for, hvor-

når der kan indføres restriktioner for overførelsen af data, der kan defineres

som særligt sensitive ikke-persondata til tredjelande.

Regeringen arbejder endvidere for, at forordningen ikke medfører nye han-

delsprotektionistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprin-

cipperne i WTO ift. sikker databehandling til og adgang til data på tværs af

EU's grænser samt ift. tredjelande.

Regeringen er enig med Kommissionen i at brugen af ansvarlige, neutrale

datamellemmænd kan understøtte tilliden til datadeling. Regeringen støtter

tiltag, der understøtter, at data deles uafhængigt af de interesser, formidlere af

data i øvrigt måtte have. Dette er særligt relevant for små og mellemstore

virksomheder, som ikke har de samme muligheder for at tilgå data som større

virksomheder gennem fx krav om datadeling til leverandører m.fl. Regerin-

gen mener, at det skal gøres klart, hvorvidt eksisterende offentlige og private

datadistributører er underlagt forordningens krav til datamellemmænd.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

16/32

Regeringen støtter tiltag til at styrke det indre marked for datamellemmænd

og understøtte, at udviklingen på dette marked sker på ansvarlig vis gennem

tilsynsbestemmelserne. Samtidig lægger regeringen stor vægt på, at håndhæ-

velsen af tilsynsbestemmelserne og registreringen af datamellemmænd sker

på en måde, som ikke påfører virksomheder og medlemsstaterne konsekven-

ser, der ikke står mål med gevinsten ved at give adgang til data. Her skal det

sikres, at velfungerende nationale løsninger, som fx registrering af virksom-

heder i Virk.dk, skal kunne fortsætte, uden gennemgribende ændringer.

Regeringen støtter forslaget om at etablere en ekspertgruppe, som skal råd-

give og vejlede Kommissionen i spørgsmål vedr. standardisering af data og

sikre sammenhæng i kravene til dataformater mm. på tværs af forskellige sek-

torområder og med udgangspunkt i eksisterende samarbejder. Det er vigtigt

for regeringen, at medlemsstater får indflydelse på, hvem der indgår i denne

ekspertgruppe.

Regeringen støtter forslaget om at etablere en ramme for donation af data til

altruistiske formål som fx forskning. I den forbindelse er det vigtigt, at data-

donorer kan have tillid til, at deres data bliver behandlet sikkert og udeluk-

kende brugt til formål, der er indhentet samtykke til, samt at det sker i samspil

med eksisterende modeller for samtykke. Regeringen ser ikke et behov for,

at der stilles krav til medlemsstaterne om at indføre nationale tiltag til at

fremme dataaltruisme. Regeringen arbejder for, at disse bestemmelser ikke

bliver obligatoriske.

Endelig arbejder regeringen for, at medlemsstaterne ikke pålægges pligt til at

anvende administrative bøder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på

mødet den 4. december, og den 11. februar 2021 og senest den 28. maj 2021

forud for Telerådsmødet den 4. juni 2021. Der blev oversendt grund- og nær-

hedsnotat den 4. januar 2021.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

17/32

Sager på rådsmødedagsordenen

Implementering af den opdaterede industristrategi: Accelerering af

den grønne omstilling: ”Fit for 55”-pakken

fra et industrielt perspek-

tiv

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har på konkurrenceevnerådsmødet den 29. september 2021

lagt op til en politisk drøftelse af

”Fit for 55”-pakken

fra et industrielt per-

spektiv.

Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan ”Fit for 55”-pakken

kan

bidrage til at indfri målsætningerne i den opdaterede industristrategi.

Regeringen hilser

’Fit for 55’-pakken

og den opdaterede industristrategi vel-

kommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats

i EU, der kan indfri EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i

forhold til 1990-niveauet samt drive den grønne omstilling både i Danmark

og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050. I det lys støtter regeringen

generelt indholdet i den opdaterede industristrategi, herunder i særdeleshed

Kommissionens fokus på at fastholde den grønne omstilling som en af de cen-

trale vækstdrivere for den europæiske erhvervspolitik. Regeringen noterer

Kommissionens intention om at udarbejde såkaldte omstillingsplaner for ud-

valgte økosystemer og lægger vægt på, at EU’s høje klimaambitioner fasthol-

des i planerne.

Baggrund

Kommissionen lancerede den 5. maj 2021 en opdateret industristrategi i

form af meddelelsen

”Updating the 2020 New Industrial Strategy: Building

a stronger Single Market for Europe’s recovery” (KOM(2021)350).

Med-

delelsen kommer som opfølgning på, at Kommissionsformand Ursula von

der Leyen i sin tale om Unionens tilstand i september 2020 meddelte, at

Kommissionen ville opdatere sin industristrategi i løbet af det første halvår

af 2021 som følge af COVID-19. Meddelelsen bygger således videre på

”En ny industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102), der blev offentlig-

gjort den 10. marts 2020. Grund- og nærhedsnotat om meddelelsen blev

oversendt til Folketinget den 7. juni 2021 (2020-21 ERU, Alm. del, Bilag

349).

Den 17. juli 2021 lancerede Kommissionen ”Fit for 55”-pakken,

der inde-

holder en lang række regulatoriske forslag, som skal bidrage til at indfri

EU’s målsætning om 55 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Blandt for-

slagene er en revision af kvotehandelsdirektivet (KOM(2021)551), LU-

LUCF-forordningen (KOM(2021)554), direktivet for energieffektivitet

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

18/32

(KOM(2021)558), energibeskatningsdirektivet (KOM(2021)563), direkti-

vet for vedvarende energi (KOM(2021)557) samt ReFuelEU Aviation

(KOM(2021)561), FuelEU Maritime (KOM(2021)562) og den nye CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (KOM (2021) 564).

Formål og indhold

Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan

”Fit for 55”-pakken

kan bidrage

til at indfri målsætningerne i den opdaterede industristrategi.

Med industristrategien lancerer og sammenfatter Kommissionen en række

initiativer, hvoraf flere allerede er præsenteret tidligere. Strategien har fo-

kus på dels en styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed, dels

håndtering af afhængigheder af tredjelande og dels accelerering af den

grønne og digitale omstilling. Særligt sidstnævnte fokusområde ventes at

være centralt for drøftelsen. Inden for dette har Kommissionen bl.a. lagt op

til, at der i et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne, industrien og interes-

senter skal udarbejdes såkaldte ”omstillingsplaner” for udvalgte industrielle

økosystemer med henblik på at accelerere den grønne omstilling. Det gælder

bl.a. energiintensive industrier, herunder kemikalie- og stålsektoren, samt

byggerisektoren.

’Fit for 55’-pakken skal bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på

mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den

europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119). Med pakken ønsker

Kommissionen bl.a. at styrke EU’s kvotehandelssystem

og udvide kvote-

handel til flere sektorer, herunder transportsektoren og bygninger, øge bru-

gen af vedvarende energi, fremme energieffektiviteten og energibesparel-

ser, udrulle transportformer med lave emissionsniveauer og infrastruktur

hurtigere og understøtte dem med grønne brændstoffer, tilpasse skattepoli-

tikkerne til målene i den europæiske grønne pagt (”Green Deal”), samt ind-

føre en CO

-grænsetilpasningsmekanisme og værktøjer til at bevare og øge

vores naturlige kulstoflagre.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

19/32

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der i drøftelsen vil være generel opbakning til at sammen-

tænke implementeringen af den opdaterede industristrategi med forslagene

i ”Fit for 55”-pakken.

En række lande ventes at betone behovet for en større

pragmatisme i indsatserne mod at opnå målsætningen om 55 pct. reduktion

i 2030 med henvisning til, at den grønne omstilling kan være en udfordring

for den europæiske produktionsindustri, og at tiltag i den grønne omstilling

ikke blot må føre til, at denne produktion flytter ud af Europa. Modsat ven-

tes en række primært nord- og vesteuropæiske lande at betone, at

EU’s høje

klimaambitioner skal fastholdes, idet de ses som en betingelse for vækst og

beskæftigelse på længere sigt.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser

’Fit for 55’-pakken

og den opdaterede industristrategi

velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klima-

indsats i EU, der kan indfri EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduk-

tioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den grønne omstilling både i

Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050. I den forbindelse

støtter regeringen kvotehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s

klimapolitik.

Regeringen støtter generelt indholdet af den opdaterede industristrategi,

herunder i særdeleshed Kommissionens fokus på at fastholde den grønne

omstilling som en af de centrale vækstdrivere for den europæiske e er-

hvervs- og industripolitik.

Regeringen mener, at erhvervs- og industripolitikken skal bygges op om-

kring en flerhed af instrumenter, hvor der både satses strategisk på udvalgte

områder og fortsat sikres et fair og konkurrencepræget indre marked, der

tilskynder til innovation og konkurrencedygtige virksomheder, idet rege-

ringen finder, at et effektivt indre marked i Europa er det primære redskab

til at sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne.

Regeringen noterer Kommissionens intention om at udarbejde såkaldte

omstillingsplaner for udvalgte økosystemer og lægger vægt på, at EU’s

høje klimaambitioner fastholdes i planerne.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

20/32

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

21/32

Fremtidssikring af politikudvikling for at understøtte EUs konkur-

renceevne og fremme det indre marked: Sammen om bedre lovgiv-

ning( KOM(2021) 219 final)

Opdateret notatift. Grund og Nærhedsnotatet af 29. juni 2021.

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 29. april en meddelelse om bedre

regulering (KOM(2021) 219 final). Med meddelelsen fremsætter Europa-

Kommissionen (herefter Kommissionen) en række initiativer, som har til for-

mål at sikre, at dagsordenen vedr. bedre regulering understøtter den grønne

og den digitale omstilling samt genopretningen af EU’s økonomi efter CO-

VID-19 krisen. Meddelelsen beskriver derfor, hvordan en række eksisterende

bedre reguleringsprincipper og værktøjer videreudvikles. Bl.a. introduceres

en ny

”en

ind, en ud”-tilgang, som pålægger Kommissionen at identificere

en tilsvarende byrdereduktion inden for samme politikområde, hvis den øn-

sker at indføre ny lovgivning, som medfører byrder. Kommissionen vil dog

ikke anvende tilgangen mekanisk, og meddelelsen indeholder en række und-

tagelsesmuligheder, som sikrer, at det høje beskyttelsesniveau i EU-regule-

ring kan fastholdes. Kommissionen vil fremover belyse EU-reguleringens

miljømæssige konsekvenser, og om den er digitaliseringsklar i alle høringer,

konsekvensvurderinger og evalueringer. Dette sker bl.a. ved at indføre prin-

cipper om ”ikke at gøre væsentlig skade”

ift. bæredygtighed

og om ”digital

betjening som udgangspunkt”.

Den danske regering hilser meddelelsen og dens fokus på fremtidssikring af

EU-reguleringen velkommen. Regeringen støtter introduktionen af en fleksi-

bel model for implementering af ”en ind, en ud”-tilgangen,

der giver rum til

undtagelser inden for udvalgte politiske prioriteter, herunder særligt i rela-

tion til det grønne område og digitalisering. Regeringen vil arbejde for, at

både administrative omkostninger og øvrige efterlevelsesomkostninger ind-

går i modellen, så der sikres forankring, der fremmer enkel og effektiv regu-

lering og samtidig fører til en reel reduktion af unødvendige byrder. Regerin-

gen vil derudover

arbejde for, at principperne om ”ikke at gøre væsentlig

skade” og ”digital betjening som udgangspunkt” vil blive anvendt i praksis.

Der forventes på mødet at være fokus på fremtidssikring af EU-lovgivning.

Regeringen arbejder i den forbindelse for fortsat at fremme brugen af regu-

latoriske sandkasser og forsøgshjemler på nationalt og EU-niveau, herun-

der fortsat udveksling af erfaringer og identificering af konkrete lovbarrie-

rer for nye forretningsmodeller. Regeringen mener, at det afhænger af den

specifikke sektor, hvorvidt regulatoriske sandkasser på nationalt eller EU-

niveau er mest hensigtsmæssige.

Baggrund

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

22/32

Kommissionen offentliggjorde den 29. april 2021 en meddelelse om bedre

regulering (KOM(2021) 219 final). Meddelelsen kommer som en opfølg-

ning på Kommissionsformand Von der Leyens løfte i hendes principper for

Kommissionens arbejde under hendes mandat. Heri fremførte hun, at hun

ville indføre en ”en ud, en ind”-tilgang

i Kommissionen og generelt ville

lægge stor vægt på bedre regulering og byrdelettelser for SMVer.

Meddelelsen indeholder initiativer, der ifølge Kommissionen skal ses som

en videreudvikling af Kommissionens allerede omfattende indsats for at

sikre proportionel, effektiv, evidensbaseret og fremtidssikker regulering.

Dagsordenen for bedre regulering har siden 2002 vundet indpas i EU med

øget fokus på processer og initiativer, der skal understøtte, at lovgivning

skal være proportionel og ikke påføre borgere og virksomheder unødige

byrder.

Bedre regulering er en dagsorden, der bygger på en fælles indsats fra alle

tre institutioner; Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, hvilket

Kommissionen også understreger i meddelelsen.

Formål og indhold

Meddelelsen fremsætter en række initiativer, som har til formål at sikre, at

dagsordenen vedr. bedre regulering understøtter den grønne og den digitale

omstilling samt genopretningen af EU’s økonomi efter COVID-19

krisen.

En fælles indsats

Kommissionens konsekvensvurderinger tager udgangspunkt i de lovforslag,

Kommissionen fremsætter. Rådet og Europa-Parlamentet fremsætter dog ofte

forslag til ændringer af Kommissionens forslag. Disse ændringer følges dog

sjældent af konsekvensvurderinger. Kommissionen opfordrer derfor i med-

delelsen medlemslandene og Europa-Parlamentet til i højere grad at analysere

konsekvenserne af deres ændringsforslag.

Som noget nyt vil medlemslandene blive anmodet om at sende information

til Kommissionen om, hvorvidt Kommissionens estimater af omkostninger

og gevinster relateret til implementering af ny lovgivning stemmer overens

med konsekvenserne for borgere og virksomheder m.v. i medlemslandene,

når lovgivningen er implementeret. Disse informationer vil Kommissionen

anvende til at forbedre deres evalueringer af konsekvenser ved implemente-

ring af EU-lovgivning. Kommissionen lægger desuden op til, at der oprettes

et fælles dokumentationsregister, hvor alle interesserede kan få adgang til alt

det materiale, der ligger til grund for et givet politisk initiativ.

Bedre kommunikation med interessenter og offentligheden

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

23/32

I meddelelsen foreslår Kommissionen at strømline eksisterende høringspro-

cesser. I dag er der flere muligheder for, at interessenter kan komme med be-

mærkninger til nye lovforslag, bl.a. ifm. Kommissionens fremsættelse af kø-

replaner samt ifm. evalueringer og konsekvensvurderinger. Det foreslås, at

alle høringsprocesser

slås sammen til én samlet ”opfordring til indsendelse af

dokumentation” på 12 uger. Dermed ønsker Kommissionen at gøre det lettere

for interessenter at følge med i processen, og mindre byrdefuldt for interes-

senter at give input. Samtidig foreslår Kommissionen, at tekniske høringer

skal målrettes specifikke målgrupper i stedet for at være åbne for alle ved

offentlige høringer som i dag. Kommissionen er desuden opmærksom på, at

spørgeskemaerne i høringerne bør forbedres og være mere balancerede og

åbne. Deltag i debatten-portalen vil desuden promoveres mhp., dels at flere

interessenter får mulighed for at blive inddraget, dels i højere grad at sikre

opfølgning med de interessenter, som har besvaret høringerne.

Nye instrumenter til yderligere forenkling og reduktion af byrder

I meddelelsen introducerer Kommissionen

”en ind, en ud”-tilgangen,

som en

videreudvikling af den eksisterende indsats for forbedring af eksisterende

EU-lovgivning i REFIT-programmet. Målet er, at ny EU-lovgivning, som

indfører byrder, modsvares af tilsvarende byrdelettelser inden for samme

politikområde. Omkostninger for borgere og virksomheder i forbindelse med

indhentning af information, udførelse af registrering samt overvågning og

kontrol forbundet med efterlevelse af EU-lovgivning er omfattet af princip-

pet. Formålet med

”en ind, en ud”-tilgangen

er derudover at sikre Kommis-

sionens løbende overblik over akkumulerede byrder ved indførelse af ny lov-

givning inden for alle politikområder, og herved styrke en kultur på tværs af

Kommissionen, hvor der er fokus på effektivitet og på, hvordan politiske mål

opnås uden at skabe unødige byrder. I denne sammenhæng vil Kommissionen

også se på, hvordan digitale løsninger kan føre til mindre byrdefuld imple-

mentering.

Kommissionen lægger vægt på, at

”en ind, en ud”-tilgangen

ikke anvendes

mekanisk og skitserer i meddelelsen tre undtagelsesmuligheder, der beskri-

ver, hvornår princippet ikke skal anvendes. De tre undtagelsesmulighederne

indebærer: 1) at en modsvarende byrdereduktion kan udskydes til året, efter

en byrde er indført; 2) at en modsvarende byrdereduktion kan findes inden

for et andet politikområde end det område, som byrden er indført inden for;

eller 3) at der under særlige omstændigheder ikke identificeres en modsva-

rende byrdereduktion, fordi der er politisk vilje til at indføre byrder på områ-

det. Dette har til formål at sikre, at princippet ikke fører til en reduktion af

EU’s høje sociale standarder samt miljøstandarder, eller forhindrer Kommis-

sionen i at forfølge politiske prioriteter.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

24/32

I meddelelsen introduceres også en nærmere beskrivelse af Fit for Future-

platformen

der i 2020 blev lancereret som en videreudvikling af interessent-

inddragelsesplatformen REFIT-Platformen. Fit for Future-platformen beskri-

ves som et instrument, der skal hjælpe Kommissionen med at understøtte, at

EU-lovgivningen er fremtidssikker og innovationsvenlig. Platformen skal

have særligt fokus på at identificere potentialer for digitalisering i eksiste-

rende lovgivning og skabe opmærksomhed om uhensigtsmæssige overlap på

tværs af lovgivning (lovgivningsmæssig tæthed) gennem inddragelse af en

interessent- og en medlemsstatsgruppe.

Forbedring af vores værktøjskasse

Det såkaldte strategiske fremsyn gives en mere fremtrædende rolle i medde-

lelsen, herunder ved at understrege vigtigheden af evidensbaseret og langsig-

tet politikudvikling, der imødekommer samfundets teknologiske udvikling.

Denne tilgang skal bl.a. reflekteres mere i Udvalget for Forskriftskontrols be-

slutninger.

Hvad angår konsekvensanalyser, vil Kommissionen desuden sikre, at EU-

lovforslag, som ikke ledsages af en konsekvensanalyse, vil understøttes af en

forklaring på, hvorfor der ikke er udarbejdet en sådan. Kommissionen vil des-

uden offentliggøre relevante data i et arbejdsdokument senest tre måneder ef-

ter fremsættelsen af et lovforslag.

For at understøtte den grønne og digitale omstilling vil alle høringer, konse-

kvensanalyser og evalueringer fremadrettet skulle forholde sig til, hvorvidt

lovgivningen ”ikke gør væsentlig skade” ift. bæredygtighed og om lovgivnin-

gen fordrer ”digital betjening som udgangspunkt”. Førstnævnte indebærer,

lovforslag ikke må reducere muligheden for at opnå de mål, der fremsættes i

den Europæiske Grønne Pagt. Sidstnævnte princip indebærer et fokus på, at

lovgivning så vidt muligt skal kunne implementeres digitalt for at kunne lette

byrder i forbindelse med implementering og efterlevelse.

Kommissionen vil desuden gøre anvendelsen af SMV-testen mere systema-

tisk og fortsat anvende ”evaluer først”-princippet. ”Evaluer først”-princippet

indebærer, at Kommissionen i udgangspunktet ikke foreslår ny lovgivning

uden først at have evalueret, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer,

og om den har haft den ønskede virkning. I denne sammenhæng opfordrer

Kommissionen også til, at institutionerne indleder en dialog om, hvordan an-

vendelsen af tilsyns- og revisionsklausuler kan gøres mere relevant og strøm-

linet.

Håndhævelse

Kommissionen understreger behovet for, at medlemslandene indsender data

vedr. de konsekvenser, som medlemslandenes implementering af EU-lovgiv-

ning medfører. Dette for at Kommissionen i højere grad kan evaluere effekten

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

25/32

af lovgivningen. Medlemslandene skal bl.a. notificere Kommissionen, når de

vælger at overimplementere EU-lovgivning. Kommissionen vil desuden gøre

status over sine tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter for at sikre, at de fortsat

er egnede.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, som ikke i sig selv har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, som ikke i sig selv har økonomiske konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der er tale en meddelelse uden lovgivende virkning. Der vil derfor ikke

være nogle konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring hos Specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 14. maj 2021. Der er modtaget

høringssvar fra Dansk Erhverv, DI og Dansk Metal, FH, KL, Landbrug og

Fødevarer og TÆNK.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv hilser Kommissionens meddelelse velkommen og under-

streger, at bedre regulering er en hjørnesten for at sikre, at EU

–

og dermed

Danmark

–

bliver et attraktivt sted at drive virksomhed. Særligt støtter

Dansk Erhverv indførelsen af

”One-in,

One-out”-princippet og anbefaler

en ambitiøs implementering af princippet om digitaliseringsklar lovgivning

og princippet om ikke at gøre nogen væsentlig skade. Dansk Erhverv mener

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

26/32

desuden, at Kommissionen bør sikre konsekvensvurderinger før alle lov-

forslag.

DI og Dansk Metal hilser meddelelsen velkommen og understreger, at det

er afgørende for både virksomheder og lønmodtagere at lovgivningspro-

cessen er evidensbaseret, transparent og mindsker unødvendige byrder. Det

er vigtigt for DI og Dansk Metal, at bedre regulering igen er en topprioritet

hos Kommissionen, og de fremhæver, at evidensbaseret beslutningstagning

er særligt vigtigt nu, hvor vi befinder os i en krise.

finder “One-in,

One-out”-princippet problematisk, men hilser mainstre-

amingen af verdensmålene velkomment.

KL fremhæver, at de støtter Kommissionens arbejde med bedre regulering,

da det er en vigtig dagsorden for kommunerne. KL støtter, at meddelelsen

lægger op til en større inddragelse af de lokale myndigheder og arbejds-

markedets parter i EU’s politikudvikling og opfordrer til, at nærheds-

proportionalitetsprincippet bliver mere fremtrædende. KL mener, at bedre

reguleringsdagsordenen ikke blot skal handle om ”One-in,

One-out” men

om at sikre klare regler, hvilket kan medføre et mindre fortolkningsrum for

EU-Domstolen.

Landbrug og Fødevarer støtter op om meddelelsen.

TÆNK kan ikke støtte "One-in, One-out"-princippet og er generelt betæn-

kelige ved at fokusere ensidigt på forenkling og på at lette byrder for er-

hvervslivet.

Specifikke bemærkninger

Fælles indsats

Dansk Erhverv støtter, at Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at op-

gøre konsekvenserne af deres ændringsforslag. Dansk Erhverv påpeger, at

de støtter, at erhvervsregulering efterses løbende, men at EU-institutio-

nerne i den sammenhæng skal være opmærksomme på omstillingsomkost-

ningerne.

DI og Dansk Metal ser positivt på, at Kommissionen vil indlede en dialog

med Europa-Parlamentet og Rådet og opfordrer dem til at styrke deres eva-

lueringer og konsekvensanalyser. DI og Dansk Metal anbefaler, at der

fremover er et større fokus på transparens i forbindelse med trilogforhand-

linger, samt at der løbende udformes konsekvensvurderinger i forbindelse

med ændringer til lovforslag.

Implementering og håndhævelse

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

27/32

Dansk Erhverv mener, at håndhævelse er afgørende for et velfungerende

indre marked og fremhæver, at implementering af de eksisterende regler og

forbedring af det indre marked kan medføre økonomiske gevinster på op til

7 pct. af EU's BNP. Kommissionen bør ifølge Dansk Erhverv systematisk

udfordre medlemslande, som ikke overholder EU-retten og i højre grad

hjælpe medlemslandene med at sikre bedre og mere ensartet implemente-

ring og håndhævelse, bl.a. ved at gøre EU-lovgivningen mindre kompleks.

DI og Dansk Metal hilser det velkomment, at Kommissionen vil arbejde

proaktivt med medlemsstaterne for at identificere og reducere unødvendig

national overimplementering.

FH understreger, at det er medlemsstaternes forfatningsmæssige ret at gå

videre end minimumsstandarder, når EU-direktiver gennemføres i national

lovgivning.

KL finder det positivt, at Kommissionen vil gøre mere for at sikre god im-

plementering og håndhævelse, og hilser det velkomment, at Kommissionen

beder medlemslandene om feedback i denne sammenhæng. KL opfordrer

regeringen til at sikre, at kommunerne inddrages i denne proces og opfor-

drer regeringen til at bede Kommissionen om at blive mere konkret om-

kring, hvilke områder de vil fokusere på ift. at styrke håndhævelse og im-

plementering.

Interessentinddragelse

Dansk Erhverv er glade for, at Kommissionen vil gøre det nemmere for

interessenter at bidrage. Det er dog uklart for Dansk Erhverv, hvordan den

forslåede tilgang fra Kommissionen skulle gøre det lettere for interessen-

terne, og de anbefaler derfor, at den eksisterende høringsstruktur med flere

stadier fastholdes, samt at fornuftige frister sikres. Dansk Erhverv ser der-

udover gerne, at kvaliteten af Kommissionens spørgeskemaer bliver adres-

seret, og at konsekvenserne for alle berørte aktører bliver bedre belyst.

DI og Dansk Metal hilser Kommissionens intentioner om at gøre hørings-

processen mere enkel, transparent og inkluderende velkommen. De er dog

ærgerlige over, at Kommissionen ikke adresserer udfordringerne med for-

udindtaget høringsmateriale. DI og Dansk Metal savner derudover en for-

pligtigelse fra Kommissionen til at lave kvantitative analyser af de ind-

komne høringssvar og opfordrer til, at respondenternes repræsentativitet

bliver afspejlet i vægtningen af svarerne

–

herunder at svar fra arbejdsmar-

kedets parter får tildelt særlig vægt.

FH anfører, at Kommissionen skal gøre det muligt at skelne imellem for-

skellige typer respondenter i Kommissionens høringer, og FH mener lige-

ledes, at svar fra arbejdsmarkedets parter bør tillægges særlig vægt.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

28/32

KL finder det positivt, at Kommissionen vil arbejde for at udbrede sine

konsultationer i samarbejde med Det Europæiske Regionsudvalg og ar-

bejdsmarkedets parter. KL fremhæver dog, at det er vigtigt, at der findes

en løsning på, hvordan høringssvar vægtes, og at Kommissionen bør for-

holde sig territorielt/geografisk til både høringssvar og konsekvensanaly-

ser.

TÆNK er glade for, at Kommissionen udvider typerne af høringer og læg-

ger op til at forlænge høringsfristerne. TÆNK angiver, at de foreslåede

”call for evidence” er en god ide,

men kun kan fungere, hvis rammerne for

afvikling af høringer forbedres. Mange spørgeskemaer er i

TÆNK’s

optik

for tekniske, og der lægges ofte ensidig vægt på, om der kan opnås byrde-

lettelser for virksomheder.

Gennemsigtighed

Dansk Erhverv støtter, at der skabes bedre adgang til den dokumentation,

der ligger bag konsekvensvurderinger og lovforslag fra Kommissionen.

DI og Dansk Metal efterlyser, at Kommissionen i højere grad offentliggør

deres objektive vurderinger af problemstillinger, som skal løses eventuelt

med lovgivning samt forslag til de bedst egnede værktøjer til at løse disse.

KL er positive overfor, at Kommissionen vil arbejde for at fremme gen-

nemsigtigheden ved at øge adgangen til det baggrundsmateriale og data,

som Kommissionen har lagt til grund for lovforslag.

Principperne om ”ikke

at gøre væsentlig skade” og

”digital betjening som

udgangspunkt”

Dansk Erhverv støtter indførelsen af princippet om digitaliseringsklar lov-

givning og princippet om ikke at gøre væsentlig skade, dog bør der arbejdes

for et højere ambitionsniveau på det grønne område.

DI og Dansk Metal bakker op om, at bedre regulering tænkes sammen med

den grønne og digitale omstilling, som udgør to styrkepositioner for dansk

erhvervsliv. DI og Dansk Metal savner dog, at meddelelsen forholder sig

til, hvordan EU-regulering kan give plads til nye forretningsmodeller, her-

under hvordan regulatoriske sandkasser kan anvendes.

FH hilser det velkomment, at Kommissionen lægger op til at mainstreame

Verdensmålene. FH fremhæver i denne sammenhæng, at bæredygtighed

bør forstås bredt og inkludere den sociale dimension.

Konsekvensanalyser, SMV-testen og "Evaluer-først”-princippet

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

29/32

Dansk Erhverv mener, at der altid bør udarbejdes en grundig konsekvens-

vurdering, inden Kommissionen fremsætter et lovforslag. Corona-pande-

mien har været et særtilfælde, men de manglende konsekvensvurderinger

må ikke blive normen. Dansk Erhverv støtter desuden en systematisk an-

vendelse af SMV-testen og hilser Kommissionens intention om at forbedre

evalueringer velkommen.

DI og Dansk Metal finder det positivt, at Kommissionen vil styrke SMV-

testen, da det ofte er SMVer, som bliver mest påvirket af nye byrder. De

ser det ligeledes som positivt, at Kommissionen i højere grad vil evaluere

regulering med henblik på at reducere unødvendige byrder.

TÆNK understreger ifm. digitaliseringsklar lovgivning, at man skal huske,

at ikke alle forbrugere har digitale færdigheder. Digitale løsninger skal der-

for ifølge TÆNK forblive en valgmulighed, og mindre digitale forbrugere

skal fortsat have mulighed for at få opfyldt deres behov. TÆNK støtter

desuden en målsætning om at forpligte alle dele af Kommissionen til at

levere resultater i forhold til FN's verdensmål.

Strategisk fremsyn

Dansk Erhverv støtter, at Kommissionen vil tage højde for megatrends og

samfundsudfordringer i sin politikudvikling. Foresight-rapporterne bør dog

ikke introducere nye politiske initiativer uden om den sædvanlige lovgiv-

ningsproces. Dansk Erhverv er desuden fortaler for et stærk og uafhængigt

Udvalg for Forskriftskontrol.

FH støtter indførelsen af et strategisk fremsynsperspektiv. Dette vil være

med til at sikre et langsigtet perspektiv, som er nødvendigt for at imødegå

klimaændringer og den digitale omstilling. FH finder, at dette står i kon-

trast til indførelsen af "One-in, One-out"-princippet.

TÆNK opfordrer til, at der sikres en tæt integration imellem EU's Forbru-

ger Agenda og mainstreaming af strategisk fremsyn.

En ind, en ud

Dansk Erhverv

er begejstrede for, at Kommissionen indfører en “One-in,

One-out" mekanisme med virkning fra arbejdsprogrammet for 2022. Sær-

ligt støtter Dansk Erhverv, at mekanismen bruges til at sikre et større fokus

på, hvordan EU-lovgivning implementeres på den mindst byrdefulde måde.

Dansk Erhverv kan derudover støtte, at mekanismen ikke anvendes meka-

nisk, men finder det afgørende, at byrder lettes inden for den samme sektor,

så byrder ikke kan “handles” på tværs af sektorer.

Dansk Erhverv kan der-

for ikke tilslutte sig de foreslåede undtagelsesmuligheder og mener desu-

den, at mekanismen bør omfatte både administrative konsekvenser og så

vidt muligt øvrige efterlevelsesomkostninger. Dansk Erhverv så gerne et

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

30/32

større fokus på mulighederne, som digitalisering bringer ift. at reducere

byrder.

DI og Dansk Metal er tilfredse med, at Kommissionen forpligtiger sig til at

anvende "One-in, One-out"-princippet på en fleksibel måde, som ikke er

mekanisk. De savner dog en mere ambitiøs målsætning om at lette regule-

ringsbyrden for borgere og virksomheder.

finder “One-in,

One-out"-princippet problematisk og mener, at ny lov-

givning skal indføres, hvis det er nødvendigt, uanset om der er mulighed

for at fjerne byrder inden for det samme politikområde. FH undrer sig over

Kommissionens positive tilgang til emnet og henviser til den tidligere

Kommissions afvisning af at indføre et "One-in, One-out"-princip samt den

tidligere Kommissions fokus på omkostningerne ved

ikke

at indføre ny lov-

givning.

KL peger på en række udfordringer med den praktiske implementering af

”One-in,

One-out”-princippet, herunder risikoen for at lovgivning på et

område kan føre til fjernelse af lovgivning på et andet område. KL foretrak

den tidligere Kommissions tanker om at være stor på store ting og mindre

på mindre ting. I KL’s

optik afspejler dette

bedre subsidiaritetsprincippet.

KL undrer sig derudover over, at Kommissionen tilsyneladende fokuserer

mere på ”One-in

One-out”

end på at få subsidiaritets-

og proportionalitets-

princippet til at fungere i praksis. De ser gerne et større fokus på dette.

TÆNK

kan ikke støtte “One-in,

One-out"-princippet og finder det vigtigt,

at princippet ikke fører til en forringelse af den eksisterende forbrugerbe-

skyttelse.

Fit for Future-platformen

Dansk Erhverv støtter, at man lægger op til en stærkere kobling mellem

interessentgruppen og regeringsgruppen i platformen, og at platformens ar-

bejdsprogram afspejler Kommissionens lovcyklus. Dansk Erhverv mener

dog ikke, at den foreslåede struktur i tilstrækkelig grad tager højde for

SMV’er og deres bekymringer.

TÆNK ser Fit for Future-platformen som en forbedring i forhold til den

tidligere REFIT-platform, idet der også lægges op til at se på lovgivningens

virkningsfuldhed. TÆNK ønsker dog, at platformen fremover får et større

fokus på lovgivningens bidrag til den grønne omstilling og FN's verdens-

mål.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred opbakning til indsatsen for bedre regule-

ring, hvorfor der forventes at være tilfredshed med meddelelsens opfordring

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

31/32

til at styrke dagsordenen fremadrettet. Herunder særligt i relation til koblingen

mellem bedre regulering og byrdereduktion samt Kommissionens fokus på

såkaldt strategisk fremsyn, digitalisering og grøn omstilling på tværs af poli-

tikområder. Andre landes specifikke holdning til samtlige punkter i medde-

lelsen kendes endnu ikke, men det forventes, at der vil være generel opbak-

ning. Med hensyn til fremtidssikring pågår der i Rådet et arbejde med at følge

op på rådskonklusionerne fra november 2020 om regulatoriske sandkasser og

forsøgshjemler. Der er generelt opbakning til at få et bedre overblik over,

hvordan både Kommissionen og medlemslandene anvender disse mekanis-

mer, og til en fortsat erfaringsudveksling med henblik på at sikre et innovati-

onsvenligt erhvervsmiljø i EU.

Særligt forventes det, at de fleste medlemsstater byder Kommissionens ”en

ind, en ud”-tilgang

velkommen, men at visse medlemsstater ikke vil være til-

fredse med udlægningen af ambitionsniveauet for implementering af model-

len. Det forventes, at nogle medlemslande ikke vil synes, at modellen er til-

strækkelig ambitiøs pga. muligheden for undtagelser fra princippet om, at der

ved indførelse af ny lovgivning også skal udføres tilsvarende lettelser. Sam-

tidigt ventes andre medlemslande at være mere positivt stemte over for en

model, hvor Kommissionen ikke underlægges en mekanisk anvendelse, der

ikke ville give mulighed for fleksibilitet i udførelsen.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen om bedre regulering velkommen. Regeringen

finder det positivt, at Kommissionen bygger videre på de eksisterende til-

gange og principper for bedre regulering og fremadrettet i højere grad vil have

fokus på, at lovgivning skal være fremtidssikker og digitaliseringsklar samt

understøtte den grønne omstilling.

Regeringen støtter introduktionen af en fleksibel model for implementering

”en

ind, en ud”-tilgangen, der giver rum til undtagelser inden for udvalgte

politiske prioriteter, herunder særligt i relation til det grønne område og digi-

talisering. Regeringen arbejder for, at både administrative omkostninger og

øvrige efterlevelsesomkostninger indgår i modellen. På den måde sikres for-

ankring, der fremmer enkel og effektiv regulering og samtidig fører til en reel

reduktion af unødvendige byrder.

Regeringen mener, at byrdelettelser i

”en ind, en ud”-tilgangen

bør kunne fin-

des gennem digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering. Regeringen vil i

den forbindelse arbejde for, at Kommissionen løbende analyserer digitalise-

ringspotentialer i eksisterende regulering, som en del af REFIT-programmet,

og derved identificerer forslag til digital byrdereduktion. Regeringen vil i den

forbindelse også arbejde

for, at ”Fit for future”-platformen

inddrages i Kom-

missionens arbejde med at identificere digitaliseringspotentialer.

Rådsmøde nr. 3813 (konkurrenceevne) 28. - 29. september 2021 - Bilag 3: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 28-29/9-21, indre markedsdelen

32/32

Udarbejdelsen af konsekvensanalyser er et vigtigt redskab, der understøtter

medlemslandenes vurdering af de enkelte forslag. Derfor finder regeringen

det vigtigt, at Kommissionen har et stort fokus på at belyse konsekvenserne

for de enkelte medlemslande (herunder statsfinansielle og erhvervsøkono-

miske), der bl.a. følger af den nationale implementering ved et givent for-

slag. Særligt er der behov for, at Europa-Kommissionen også foretager vur-

deringer på medlemsstatsniveau, så risikoen for at der på EU-niveau træffes

beslutninger om forslag uden at kende konsekvenserne minimeres.

Det bemærkes, at regeringen er opmærksom på, at byrdelettelser ikke alene

opnås ved at muliggøre digital selvbetjening for virksomheder, men også ved,

at Kommissionen sikrer sammenhæng mellem krav om dataudveksling i ny

lovgivning og graden af interoperabilitet mellem relevante data og myndig-

hedssystemer i overensstemmelse med Berlin-erklæringens målsætning om

at styrke EU’s digitale suverænitet og interoperabilitet.

Regeringen hilser det i denne forbindelse yderligere velkomment, at Kom-

missionen vil indføre principper om

”ikke

at gøre væsentlig skade” ift. bære-

dygtighed, og om at lovgivning skal

sikre ”digital selvbetjening som udgangs-

punkt”

i både høringer, konsekvensanalyser og evalueringer. Regeringen vil

arbejde for, at disse principper implementeres i praksis. Regeringen støtter

desuden en styrkelse af SMV-testen

og en fortsat anvendelse af ”evaluer

først”-princippet.

Regeringen hilser det i forlængelse af dette velkomment, at Kommissionen

sætter fokus på det såkaldte strategisk fremsyn og langsigtet planlægning i

meddelelsen og fremadrettet vil give Udvalget for Forskriftkontrol en større

rolle i relation til dette område. Regeringen ser gerne yderligere arbejde på

denne dagsorden med særligt fokus på at fremme den digitale og grønne om-

stilling samt nye forretningsmodeller.

”Fit for Future”-Platformen,

som sam-

ler interessenter og medlemslande, har potentiale til at spille en vigtig rolle

i at løfte denne opgave og adressere barrierer for innovation.

For så vidt angår Kommissionens forslag om at justere eksisterende metoder

for interessentinddragelse, mener regeringen, at det er vigtigt, at Kommissio-

nen fortsætter en inkluderende og åben tilgang til at inddrage interessenter i

forbindelse med nye lovforslag og giver gode muligheder for, at alle interes-

senter kan komme rettidigt til orde på flere stadier af den indledende lov-

givningsproces.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 29. juni 2021.