Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3814 - økofin Bilag 1
Offentligt

23. september 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. oktober 2021

1) Kommissionens pakke på forsikringsområdet

–

præsentation af forslag

KOM(2021)580, KOM(2021)581, KOM(2021)582

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)584

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Europæisk semester 2021: Evaluering, vejen frem og kobling til genopretningsfaciliteten

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Status på gennemførelse af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensati-

onsordninger (SURE)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Internationale møder: Forberedelse af G20- og IMF-møder, 12.-14. oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner om international klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Udskydelse af EU-regler om investorinformation for visse investeringsprodukter

(PRIIPS og UCITS Quick Fix)

KOM(2021)397, KOM(2021)399

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 2 af 55

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens pakke på forsikringsområdet

–

præsentation af forslag

KOM(2021)580

KOM(2021)581

KOM(2021)582

1. Resume

På ECOFIN 5. oktober 2021 ventes Kommissionen at præsentere sin nye pakke af forslag på

forsikringsområdet, som blev lanceret 22. september 2021. På baggrund af præsentationen ventes

landene at have en indledende drøftelse af pakken.

Pakken består af et forslag til en revision af Solvens II-direktivet om udøvelse af forsikringsvirk-

somhed, herunder en tilhørende delegeret forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’), samt et forslag

til et nyt direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Pakken indeholder også en

meddelelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine overvejelser vedr. en evt. harmonisering af

reglerne for nationale forsikringsgarantiordninger.

Da en del pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og derfor skal være underlagt reglerne, er

stort set alle pensionsselskaber i Danmark underlagt Solvens II-reglerne, ud fra hensynet til at

sikre et ensartet beskyttelsesniveau for kunderne. Forslagene forventes derfor i deres vedtagne form

at finde anvendelse på både forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark.

Forslaget til revision af Solvens II-reglerne indebærer en målrettet justering af de eksisterende regler.

Ændringerne skal bl.a. bidrage til, at forsikrings- og pensionsselskaber kan foretage flere langsig-

tede investeringer, fx i aktier, herunder for at understøtte den grønne omstilling. Derudover skal

det sikres, at selskaberne er robuste over for de potentielt store udsving i renterne (renterisiko), der

kan komme i perioder som den nuværende, hvor renterne er meget lave.

Det nye direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber har til formål at sikre en

harmoniseret ramme for at håndtere forsikringsselskaber, der bliver nødlidende. Direktivet skal

bl.a. sikre, at der i alle EU-lande er myndigheder, der kan foretage en kontrolleret afvikling, fx

gennem nedskrivning af virksomhedskapitalen eller videresalg af dele af selskaberne.

Regeringen støtter en revision af Solvens II, der målrettet udvikler de eksisterende regler, hvor

forsikrings- og pensionsselskaber i højere grad skal kunne understøtte langsigtede investeringer,

bl.a. mhp. at understøtte den grønne omstilling, ligesom det er vigtigt, at selskabernes kapitalkrav

fortsat afspejler de reelle risici.

Regeringen støtter, at der fastsættes harmoniserede rammer for genopretningen og afviklingen af

forsikringsselskaberne. Regeringen finder, at de nye rammer skal bidrage med merværdi og tage

højde for de eksisterende velfungerende danske regler på forsikrings- og pensionsområdet.

Forslagene i

pakken skal nu behandles i EU’s almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet og

Europa-Parlamentet er medlovgivere. Kommissionens pakke beskrives og vurderes nærmere i

grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 3 af 55

2. Baggrund

EU’s overordnede regelsæt

for forsikringsselskaber udgøres af Solvens II-reglerne,

der består af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF) og tilknyttede retsakter,

særligt Solvens II-forordningen (Kommissionens delegerede forordning 2015/35).

Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at

understøtte den finansielle stabilitet, at give forsikringsselskaberne ensartede regler

inden for det indre marked og at øge europæiske forsikringsselskabers konkurren-

ceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herunder ska-

desforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber. Livs-

forsikringsselskaber er selskaber med pensionsordninger, der indebærer udbetalin-

ger i tilfælde af dødsfald eller pensionsudbetalinger så længe den forsikrede fortsat

er i live (en såkaldt livrente). De fleste danske pensionsselskaber er også livsforsik-

ringsselskaber og er dermed underlagt Solvens II. Det er derudover besluttet, at de

fleste danske pensionsselskaber, der ikke er livsforsikringsselskaber, også skal være

underlagt Solvens II-reglerne, ud fra hensynet om kunderne i hele pensionssektoren

skal have en ensartet beskyttelse.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav for forsikrings-

og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente og kan imødekomme deres

fremtidige forpligtelser over for deres kunder (fx forsikrings- og pensionsudbeta-

linger). Solvens II-reglernes kapitalkrav er uddybet i bilag 1.

Solvens II-direktivet fastsætter, at der senest 1. januar 2021 skal foretages en evalu-

ering af de eksisterende regler.

Derudover offentliggjorde Kommissionen i september 2020 en handlingsplan for

at fremme

kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union” –

CMU), der er en

samlebetegnelse for tiltag, der skal fremme investeringer samt styrke kapitalmarke-

derne på tværs af EU og øge deres integration. Ét tiltag i handlingsplanen er en

målrettet revision af Solvens II mhp. at understøtte, at forsikringsvirksomheder kan

foretage flere langsigtede investeringer, dvs. investeringer som har en lang horisont.

En revision af Solvens II-reglerne blev støttet i Rådets konklusioner om handlings-

planen, der blev vedtaget på ECOFIN 1. december 2020. Rådet understreger i sine

konklusioner, at revisionen forsat skal understøtte finansiel stabilitet, investorbe-

skyttelse og en risikobaseret tilgang til selskabernes kapitalkrav.

Evaluering af Solvens II-reglerne

og EIOPA’s anbefalinger

til ændringer af reglerne

ikke er underlagt Solvens II-reglerne, er de såkaldte firmapensionskasser,

der har sit eget lovgrundlag (lov om firmapensionskasser). De udgør ca. 1 pct. af markedet målt på alle selska-

bernes hensættelser til pension.

Den eneste type pensionsselskab, der

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 4 af 55

Kommissionen anmodede i februar 2019 Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om at lave en forbere-

dende teknisk evaluering af Solvens II-reglerne og om at udarbejde en række anbe-

falinger til brug for Kommissionens forberedelse af forslag til revisionen.

EIOPA’s evaluering konkluderede, at Solvens II-reglerne

overordnet er velfunge-

rende, men at reguleringen på enkelte områder bør justeres, samt at der også er

plads til at udvikle regelsættet. EIOPA anbefaler en udvikling og justering af regel-

sættet frem for grundlæggende ændringer af de eksisterende regler (såkaldt ”evolu-

tion frem for en revolution”).

EIOPA’s fremlagde 17. december 2020 sine anbefalinger til Kommissionen til

ind-

holdet af revisionen af Solvens II-reglerne. Anbefalingerne falder under tre over-

ordnede områder:

En balanceret opdatering af de regulatoriske krav,

der afspejler, at Sol-

vens II-reglerne overordnet er velfungerende, men bør justeres. EIOPA an-

befaler bl.a. at justere, hvordan forsikring- og pensionsselskaber beregner

den aktuelle værdi af deres langsigtede forpligtelser, fx fremtidige pensions-

udbetalinger. EIOPA anbefaler, at denne beregning, der er baseret på den

langsigtede udvikling i renterne, ændres til i højere grad end de nuværende

regler at tage udgangspunkt i de markedsbaserede renter. I den nuværende

situation betyder det, at der i højere grad tages højde for, at de langsigtede

markedsrenter er meget lave. Ændringen vil ifølge EIOPA sikre mere retvi-

sende beregninger af selskabernes fremtidige forpligtelser og dermed hvor-

vidt de er faktisk er solvente. I den aktuelle situation med lave langsigtede

markedsrenter, medfører ændringen, at den beregnede værdi af selskaber-

nes langsigtede forpligtelser stiger, en såkaldt højere nutidsværdi (dvs. vær-

dien i dag af en forpligtigelse/betaling på et tidspunkt i fremtiden). Med

ændringen skal fx et pensionsselskab derfor hensætte flere penge til sine

forpligtede pensionsudbetalinger om 30-40 år. En stigning i de fremtidige

forpligtelser medfører, at nogle selskaber vil skulle anskaffe mere kapital for

at efterleve de gældende kapitalkrav for dermed at være solvente. EIOPA

anbefaler omvendt nogle lettelser i kapitalkravene, herunder bl.a. at sænke

kapitalkravene vedr. langsigtede investeringer i aktier, herunder til støtte for

den grønne omstilling.

Denne samlede gruppe af anbefalinger er ifølge EI-

OPA samlet set omkostningsneutrale for selskaberne på europæisk niveau.

En anerkendelse af den økonomiske situation med lave og negative

renter.

EIOPA anbefaler, at forsikrings- og pensionsselskabernes kapital-

krav skal tage bedre højde for den aktuelle situation med langvarigt lave og

endda negative renter. Forsikrings- og pensionsselskabers kapitalkrav er ri-

Link til EIOPA’s anbefalinger og analyser vedr. revision af Solvens II-reglerne:

https://www.eiopa.eu-

ropa.eu/document-library/opinion/opinion-2020-review-of-solvency-ii_en.

Langsigtede investeringer i aktier defineres af EIOPA på baggrund af en række kriterier, der skal opfyldes for

at porteføljen kan få det lavere kapitalkrav, herunder bl.a. at aktieporteføljen holdes i en periode på mindst fem

år i gennemsnit og at porteføljen af langsigtede investeringer er tilstrækkelig spredt på flere aktier (diversificeret).

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 5 af 55

sikobaserede, dvs. kapitalkravet afspejler de risici, som selskaberne har, her-

under ift. udsving i renterne. Reglerne for beregningen af kapitalkravene

tager i dag ikke højde for, at renterne kan være negative. Anbefalingen om

at kapitalkravene skal tage højde for negative renter vil isoleret set øge sel-

skabernes kapitalkrav, fordi det indebærer, at selskaberne skal være robuste

over for en større renterisiko, dvs. at større udsving i renterne er mulige, da

der skal tages højde for at renterne også kan blive negative. Større renteud-

sving betyder, at der kan være større potentielle udsving i værdien af selska-

bernes aktiver, fx medfører en rentestigning, at værdien af de obligationer

med fast rente, som et selskab har investeret i, vil falde i værdi og dermed

vil selskabet lide et tab. For at modsvare, at visse af selskabernes investerin-

ger med denne ændring bliver mere risikable og selskaberne mindre robuste,

skal selskaberne derfor tilsidesætte mere kapital.

Sikring af en komplet regulatorisk værktøjskasse med bedre forsik-

ringstagerbeskyttelse.

EIOPA anbefaler at det bør ske ved at udbygge

reglerne med såkaldte makroprudentielle værktøjer, dvs. hvordan forsik-

rings- og pensionsselskaberne pålægges at tage hensyn til, at deres investe-

ringer kan påvirke stabiliteten i samlede finansielle sektor og realøkono-

mien. Derudover bør man harmonisere reglerne for dels genopretning og

afvikling af forsikringsselskaber og dels nationale forsikringsgarantiordnin-

ger, dvs. ordninger, der yder erstatninger og dækninger til forsikringstagere

m.fl. i stedet for et konkursramt forsikringsselskab.

Da der er tale om an-

befalinger om at indføre nye regler, vil konsekvenserne afhænge af, hvordan

de nye regler udformes.

Kommissionen er i sit forslag ikke forpligtet til af følge EIOPA’s anbefalinger.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 22. september 2021 fremlagt en pakke af forslag på forsikrings-

området. Pakken består af et forslag til revision af Solvens II-reglerne samt et for-

slag til et nyt EU-direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings- og pensions-

selskaber. Derudover indeholder pakken en meddelelse, hvori Kommissionen bl.a.

redegør for sine overvejelser i forhold til at harmonisere reglerne for nationale for-

sikringsgarantiordninger for forsikringstagere i EU.

Kommissionen har i sit forslag valgt at foretage nogle justeringer i forhold til EI-

OPA’s anbefalinger, bl.a. har Kommissionen valgt ikke at følge EIOPA’s anbefaling

om at harmonisere regler for garantifonde på forsikringsområdet på nuværende

tidspunkt. Pakkens overordnede elementer beskrives nedenfor.

I Danmark har vi Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, der dækker forsikringstagere og andre be-

gunstigede i tilfælde af konkurser i skadesforsikringsselskaber.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 6 af 55

Kommissionen ventes på ECOFIN 5. oktober 2021 at præsentere sin pakke, hvor

landene ventes at have en indledende drøftelse. Herefter skal forslaget behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet

i EU’s almindelige lovgivningsprocedure.

Forslag til revision af Solvens II-reglerne

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-reglerne indeholder en række for-

mål og tiltag:



Langsigtet finansiering:

Forsikrings- og pensionsselskaber skal i højere grad

bidrage med langsigtet finansiering til virksomheder, fx investeringer i aktier,

herunder mhp. at understøtte den grønne omstilling. Kommissionen foreslår

bl.a. at lempe af betingelserne for, at en investering kan klassificeres som lang-

sigtet og dermed opnå et lavere kapitalkrav. Langsigtede investeringer kan opnå

et lavere kapitalkrav i kraft af, at selskaberne ikke har behov for at afhænde

aktiverne på kort sigt, hvilket mindsker risikoen for, at selskaberne lider et tab.

Et lavere kapitalkrav kan frigøre mere kapital til at foretage yderligere investe-

ringer, herunder i den grønne omstilling.



Risikofølsomhed:

En bedre refleksion af, at forsikrings- og pensionsselskaber-

nes kapitalkrav skal afspejle den reelle risiko ved selskabernes aktiver og forplig-

telser, herunder at situationer som den nuværende med meget lave renter med-

fører en øget risiko for store udsving i renterne. Samtidig skal der tages højde

for, at der kan forekomme kortvarige udsving i aktivpriser, fx aktiekurser.



Proportionalitet:

Reglerne skal i højere grad være proportionale og reducere

unødige byrder for særligt små og mindre risikofyldte forsikrings- og pensions-

selskaber. Det foreslås bl.a. at indføre højere grænseværdier for, hvornår små og

mindre risikofyldte selskaber skal være omfattet af Solvens II-reglerne. Flere

små selskaber vil med forslaget kunne undtages fra reglerne og blive såkaldte

gruppe 2-forsikringsselskaber. Det er op til EU-landene selv at fastsætte regler

for gruppe 2-selskaberne.



Tilsyn:

Kvaliteten af tilsynet med forsikringsvirksomheder skal styrkes på tværs

af EU. Herunder foreslås nye regler, der skal sikre, at koordinationen mellem

tilsynsmyndighederne i EU forbedres, fx ift. at udveksle informationer om for-

sikrings- og pensionsselskaber, der opererer i flere EU-lande.



Systemisk risiko:

Det skal modvirkes, at der i forsikringssektoren opbygges

såkaldt systemisk risiko, dvs. risikoen for at problemer, fx konkurser, i enkelte

forsikrings- og pensionsselskaber eller dele af forsikringssektoren kan ramme

sektoren bredt samt evt. den øvrige finansielle sektor og realøkonomien. Det

indebærer bl.a. krav om, at forsikrings- og pensionsselskabernes investerings-

strategier og egen risikostyring tager højde for makroøkonomiske faktorer og

udviklingen på de finansielle markeder, og forsikrings- og pensionsselskaberne

skal vurdere, i hvilket omfang deres investeringer kan påvirke stabiliteten i den

samlede forsikringssektor (systemisk risiko).



Bæredygtighed:

Forsikrings- og pensionsselskaber skal i højere grad være ro-

buste over for konsekvenserne af klimaforandringer og de risici, som disse for-

andringer indebærer. Det foreslås bl.a., at forsikrings- og pensionsselskaber skal

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 7 af 55

analysere, hvordan risici fra klimaforandringer påvirker deres forretning, herun-

der risikoen på deres investeringer. Derudover gives EIOPA mandat til inden

2023 at undersøge mulighederne for særlige kapitalkrav til investeringer, der be-

rører klimamæssige eller sociale mål.



Kapitalkrav:

Kommissionen bemærker, at en betydelig stigning i kapitalkrav til

forsikrings- og pensionsselskaber vil begrænse selskabernes mulighed for at bi-

drage til en grøn og bæredygtig genopretning, og omvendt, at en betydelig re-

duktion vil indebære risici for selskabernes kunder og finansiel stabilitet. Dele

af Kommissions forslag bidrager isoleret set til lavere kapitalkrav, herunder for-

slaget om at flere investeringer kategoriseres som langsigtede. På linje med EI-

OPA’s anbefaling, foreslår Kommissionen på den anden side, at selskabernes

beregninger af deres langsigtede forpligtelser i højere grad skal være baseret på

markedsrenterne, hvilket i den nuværende situation medfører, at der tages højde

for de lave langsigtede markedsrenter. Denne ændring indebærer, at værdien af

selskabernes fremtidige forpligtelser stiger, hvilket medfører at nogle selskaber

vil skulle anskaffe mere kapital for fortsat at være solvente. De tiltag, som vil

øge selskabernes kapitalkrav, foreslår Kommissionen at indfase over en længere

årrække. Kommissionen skønner derfor, at de samlede forslag på kort sigt vil

indebære en reduktion i kapitalkravet på op til 90 mia. euro for forsikrings- og

pensionssektoren for EU-landene som helhed. Kommissionen skønner, at ka-

pitalkravene, når endeligt indfaset, vil være omtrent det samme som kravene i

dag eller mindre.

Forslag til direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber

Kommissionens forslag indebærer en harmoniseret EU-ramme for nationale regi-

mer for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Formålet er at gøre sel-

skaberne og myndigheder bedre forberedt på situationer, hvor selskaberne kommer

i økonomisk uføre og bliver nødlidende, fx fordi de ikke opfylder minimumskapi-

talkravene.

Det foreslås bl.a. at indføre krav om, at forsikringsselskaberne skal udarbejde gen-

opretningsplaner, der kan aktiveres, hvis nødvendigt. Planerne skal godkendes af

myndighederne, der ligeledes skal udarbejde planer for deres afvikling af nødlidende

selskaber. Det foreslås, at kravene skal være proportionale, herunder at små og min-

dre komplekse forsikringsselskaber kan undtages fra at udarbejde en genopretnings-

plan.

Det bemærkes, at alle danske forsikrings- og pensionsselskaber allerede i henhold

til danske særregler skal udarbejde en såkaldt ”kapitalnødplan”, der minder om kra-

vene til de foreslåede genopretningsplaner.

Derudover vil de nye regler kræve, at EU-landene opretter en afviklingsmyndighed

eller udpeger en eksisterende myndighed til at være det. Afviklingsmyndigheden vil

få beføjelser og hjemmel til at sikre, at forsikringsselskaber under afvikling kan be-

vare nødvendige funktioner og at der sker en ordentlig afvikling.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 8 af 55

Det

foreslås at afviklingsmyndigheden får en række såkaldte ”afviklingsværktøjer”

til at håndtere afviklingen af nødlidende forsikringsselskaber mhp. at sikre værdien

af selskabets aktiver og finansiel stabilitet.

Afviklingsmyndigheden vil bl.a. kunne ophæve et selskabs tilladelse og begrænse

aktiviteterne til at ”færdigadministrere” eksisterende forsikringsbestand (men ikke

tegne nye forsikringer), at videresælge dele af selskabets forsikringsbestand (kun-

dernes forsikringer vil blive administreret af det opkøbende selskab) eller at oprette

et offentligt ejet broselskab, der kan overtage og administrere aktiviteterne fra det

nødlidende selskab, evt. i perioden frem mod et videresalg.

Afviklingsmyndigheden skal derudover kunne nedskrive eller konvertere aktionæ-

rer og kreditorers tilgodehavender, så den tilbageværende kapital er tilstrækkelig til

at dække kapitalkrav og selskabets forpligtelser over for sine kunder. Det vil være

op til den nationale afviklingsmyndighed i det pågældende land at beslutte i den

konkrete afviklingssituation, præcist i hvilket omfang aktionærer og kreditorer skal

nedskrives og konverteres. Omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af ak-

tionærer og kreditorer skal besluttes af afviklingsmyndigheden på basis af en værdi-

ansættelse af selskabets aktiver og passiver og under hensyn til selskabets kapitalbe-

hov. Nedskrivning af aktionærer og kreditorer står først og før forsikrings- og pen-

sionskunder til at bære tab i afviklingssituationer, ligesom nedskrivning af aktionæ-

rer og kreditorer skal ske, førend et land evt. måtte beslutte at yde et nødlidende

selskab statsstøtte i form af egne statslige midler. Brugen af evt. statsstøtte ifm.

genopretningen eller afvikling af et selskab skal være i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler.

Det bemærkes, at forslaget vedrører alene fælles EU-rammer for nationale regimer

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Det indebærer ikke tiltag til

håndtering af forsikringsselskaber på fælleseuropæisk niveau, herunder fælles tiltag

til byrdefordeling i form af afviklingsfonde o.l. finansieret af selskaberne.

Kommissionens meddelelse

Kommissionen har fremsat en meddelelse, hvor den bl.a. redegør for sine overve-

jelser i forhold til en revision af den primære delegerede retsakt under Solvens II-

direktivet (Solvens II-forordningen), samt mulighederne for evt. at harmonisere

reglerne for nationale forsikringsgarantiordninger for forsikringstagere i EU.

En revision af Solvens II-direktivet indebærer ligeledes en ændring af den tilhørende

Solvens II-forordning, der bl.a. indeholder de tekniske beregningsregler for kapital-

kravene i Solvens II-reglerne. I sin meddelelse redegør Kommissionen bl.a. for kon-

krete tekniske justeringer, der kan styrke forsikrings- og pensionsselskabers langsig-

tede investeringer, fx i aktier, samt de tekniske aspekter af reglerne for, hvordan

Det bemærkes, at der findes lignende regler for kreditinstitutter, hvor direktivet om genopretning og afvikling

af kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) udgør rammerne for håndtering af

kreditinstitutter, som bliver nødlidende, herunder krav om at aktionærer og kreditorer bærer tab ifm. afvikling

og om etablering af sektorfinansierede afviklingsfonde.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 9 af 55

forsikrings- og pensionsselskaberne skal tage højde for risici ved langvarigt lave og

negative renter.

For forsikringsgarantiordninger fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen ikke

på nuværende tidspunkt planlægger at fremlægge et forslag om harmonisering af

reglerne i EU. Kommissionens begrundelse er, at det vil være omkostningstungt for

nogle lande at indføre forsikringsgarantiordninger, at der er store forskelle mellem

eksisterende nationale ordninger og at fokus ovenpå COVID-19 pandemien bør

rettes mod økonomisk genopretning. Kommissionen ventes at genbesøge spørgs-

målet på et senere tidspunkt.

Indholdet af Kommissionens forslag til en ny forsikringspakke i form af revision af

Solvens II-direktivet, forslag til direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings-

selskaber samt meddelelse beskrives nærmere i grund- og nærhedsnotat.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen af pakken ifm. ECO-

FIN 5. oktober 2021.

Europa-Parlamentet er medlovgiver om Kommissionens pakke af forslag.

5. Nærhedsprincippet

Der tages stilling til nærhedsprincippet i grund- og nærhedsnotat om pakken.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive vurderet

nærmere i grund- og nærhedsnotat om Kommissionens pakke.

Solvens II-direktivet er primært implementeret i dansk ret i lov om finansiel virk-

somhed og med en række tilhørende bekendtgørelser.

I relation til forslaget om et direktiv for genopretning og afvikling af forsikringssel-

skaber følger Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og foranstalt-

ninger af §§ 248-252 i lov om finansiel virksomhed, hvor de eksisterende danske

krav om kapitalnødplaner er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1723 af

16/12/2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Hertil findes de ek-

sisterende danske regler om Finanstilsynets overtagelse og administration af en livs-

forsikringsbestand ved konkurs i §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed.

De danske regler vedr. genopretning af nødlidende forsikringsselskaber indebærer,

at hvis et selskab bliver økonomisk nødlidende, så påbyder Finanstilsynet selskabet

at udarbejde en redegørelse for selskabets økonomiske stilling. Hvis selskabet ikke

lever op til kapitalkravet, skal selskabet udarbejde en genopretningsplan inden for

Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for oversigt over lovgivning og bekendtgørelser:

https://www.fi-

nanstilsynet.dk/Lovgivning/EU-lovsamling/Retsakter/Solvens-II.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 10 af 55

2 måneder. Et af elementerne i genopretningsplanen kan være, at selskabet, af-

hængig af forsikringsselskabets ejerstruktur, skal redegøre for, hvordan selskabet

sikrer genoprettelse af sit kapitalgrundlag. I genopretningsplanen kan selskabet fx

anvende bail-in lignende ordninger. Et gensidigt forsikringsselskab, som er ejet af

alle forsikringstagerne, kan fx indkalde restpræmie fra alle deres forsikringstagere

for at redde selskabet. Planen skal genoprette selskabet inden for 6 måneder og

fristen kan udsættes med 3 måneder af gangen af Finanstilsynet. Såfremt Finanstil-

synet vurderer det relevant, kan de påbyde selskaber et eller flere følgende redska-

ber. Det kan fx være et tegningsstop, øget krav om rapportering eller intensiveret

rapportering.

Afvikling af et forsikringsselskab sker overordnet enten ved at likvidere (hvis der er

nok aktiver i selskabet), ved fusion med et andet selskab eller ved konkurs (hvor

der ikke er nok aktiver i selskabet). Hvis et selskab ophører som forsikringsvirk-

somhed, vil Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at udøve forsikrings-

virksomhed uanset formen for afvikling af selskabet. Hvis et forsikringsselskab går

konkurs, skal Finanstilsynet vurdere, hvorvidt forsikringsselskabet skal forsøge at

overdrage forsikringsbestanden til et eller flere forsikringsselskaber eller forsøge at

afvikle forsikringsbestanden på anden vis.

For skadesforsikringsselskaber vil selskabet ved afvikling i konkurs blive admini-

streret af en kurator som et konkursbo. De sikrede (dem som har ret til dækning fra

forsikringerne) har fortrinsstilling forud for de fleste andre kreditorer når der sker

udbetaling fra konkursboet i konkursordenen. Sikrede under visse forsikringer bli-

ver dog dækket via Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Den danske ga-

rantifond på skadesforsikringsselskaber er oprettet med lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber. Garantifonden indtræder i sikredes krav imod konkurs-

boet i det omfang den har ydet dækning og får samme fortrinsstilling som sikrede i

konkursordenen.

For livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber gælder andre regler ifm. afvikling.

Livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber, der driver livsforsikringsvirksom-

hed, skal føre et register over en gruppe af ubehæftede aktiver, hvis samlede værdi

til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige

hensættelser, fx fremtidige pensionsudbetalinger. Finanstilsynet kan i tilfælde af

konkurs i et livsforsikringsselskab endvidere beslutte at overtage administrationen,

hvis ikke forsikringsbestanden overdrages til et eller flere andre selskaber.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene kan have statsfinansielle konsekvenser. Dette vil blive vurderet nærmere

i grund- og nærhedsnotater om Kommissionens pakke.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 11 af 55

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette vil blive vurderet

nærmere i grund- og nærhedsnotater om Kommissionens pakke.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene pakke kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette vil blive vur-

deret nærmere i grund- og nærhedsnotater om Kommissionens pakke.

8. Høring

Sagen har endnu ikke været i ekstern høring. Pakken vil blive sendt i høring i Spe-

cialudvalget for den finansielle sektor, og høringssvarene vil blive nærmere beskre-

vet i grund- og nærhedsnotat om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte en revision af Solvens II-reglerne, og ventes at

tage en præsentation af pakken til efterretning. Landene ventes at fastlægge deres

nærmere holdning til Kommissionens konkrete forslag ifm. de efterfølgende for-

handlinger i Rådet.

Ift. revisionen af Solvens II-reglerne, ventes en række EU-lande at støtte, at reglerne

i højere grad skal understøtte forsikrings- og pensionsselskabernes rolle som lang-

sigtede investorer, herunder ift. den grønne omstilling, samt proportionale krav til

små og mindre komplekse selskaber. Nogle lande ventes at arbejde for, at revisio-

nen ikke medfører en stigning i det samlede kapitalkrav til selskaberne i de enkelte

EU-lande. Kommissionen vurderer, at ændringerne ikke medfører en stigning i ka-

pitalkravet på EU-niveau, men det er ikke analyseret, om ændringerne medfører

stigninger i kapitalkravene i enkelte lande.

Ift. forslaget til et nyt direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings- og pen-

sionsselskaber, må der forventes at være opbakning til, at der skal indføres nogle

EU-regler, der sætter rammer for nationale genopretnings- og afviklingsordninger.

Det forventes, at der vil være forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvor om-

kostningstunge nye regler må være, herunder i forhold til særligt administrative byr-

der fra genopretningsplaner m.v.

Trods Kommissionens meddelelse om, at det ikke er det rette tidspunkt for harmo-

nisering af regler om forsikringsgarantiordninger, så vil nogle lande muligvis allige-

vel fremsætte ønske om dette.

10. Regeringens generelle holdning

Solvens II-reglerne er vigtige for at sikre en forsikringssektor i EU, som er velfun-

gerende og robust. Regeringen finder, at Solvens II-reglerne generelt er velfunge-

rende og støtter en revision, der medfører en målrettet udvikling af de eksisterende

regler, så reglerne bliver mere tidssvarende.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 12 af 55

Regeringen lægger vægt på, at ændringer af reglerne skal understøtte Solvens II-

reglernes overordnede formål om at sikre beskyttelse af forsikringstagerne og at

understøtte den finansielle stabilitet. Regeringen lægger vægt på, at kapitalkravene i

Solvens II fortsat sikrer, at forsikrings- og pensionsselskaber er solvente og kan

imødekomme deres forpligtelser og at kapitalkravene er risikofølsomme, dvs. at de

afspejler de reelle risici. Regeringen støtter og vil arbejde for, at forsikrings- og pen-

sionsselskaber bidrager med langsigtede investeringer, herunder i den grønne om-

stilling. Regeringen vil arbejde for, at ændringer af Solvens II, herunder ændringer

der måtte indebære flere omkostninger for selskaberne, bidrager med merværdi for

forbrugerne og selskaberne. Ændringerne skal derudover sikre proportionalitet,

herunder hensyn til små og mindre forsikrings- og pensionsselskaber.

Regeringen støtter, at der etableres harmoniserede rammer for genopretning og af-

vikling af forsikringsselskaber i EU, hvilket kan bidrage til et styrket indre marked

og en mere robust forsikringssektor i EU som helhed. Regeringen lægger vægt på,

at der er regler, der af hensyn til forsikringstagerne kan sikre genopretning eller en

ordentlig og sikker afvikling i tilfælde af økonomisk uføre i et forsikringsselskab.

Lignende og velfungerende regler finder i dag anvendelse på området for kreditin-

stitutter. Regeringen finder, at de nye regler skal bidrage med merværdi, og tage

højde for de eksisterende og velfungerende danske regler på forsikringsområdet,

samt at reglerne skal have en høj grad af proportionalitet, således at der er balance

mellem eventuelle nye administrative byrder fra genopretningsplaner og størrelsen

og kompleksiteten af selskaberne. Der tages nærmere stilling til, hvordan forslaget

spiller sammen med de eksisterende danske regler.

Regeringen lægger vægt på, at eventuelt harmonisering af garantiordninger på for-

sikringsområdet tager hensyn til velfungerende nationale ordninger, såsom Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber i Danmark

, samt at der skal sikres reel mer-

værdi ved nye regler. Hvis der på et senere tidspunkt skal arbejdes videre med har-

monisering af regler for forsikringsgarantiordninger, vil regeringen derfor arbejde

for, at reglerne tager højde for de danske regler. Der er stor forskel mellem EU-

landene på området og regeringen mener overordnet, at det er for tidligt at arbejde

videre med en harmonisering af reglerne og støtter, at revisionen af Solvens II-

reglerne ikke inkorporerer regler på området.

Der tages nærmere stilling til Kommissionens forslag og meddelelse, herunder øko-

nomiske konsekvenser, i kommende grund- og nærhedsnotater om pakken.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

er en garantiordning oprettet ved lov, der ved konkurser i

skadesforsikringsselskaber yder erstatninger og dækninger til de sikrede, dvs. dem der har ret til erstatninger

mv. fra forsikringsselskabet. Garantifonden er oprettet med lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber og finansieres ved bidrag opkrævet på forbrugernes forsikringspolicer, dvs. den finansieres af forbrugerne

selv. Bidraget fastsættes årligt af Finanstilsynet ud fra hensynet til at sikre, at der er en formue i fonden til

dækning af konkurser.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 13 af 55

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke fremsat 22. september 2021 er ikke tidligere blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, herunder det foreslåede

tiltag om revision af Solvens II, samt Rådets tilhørende konklusioner er blevet fo-

relagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN hhv. 6. oktober 2020 og 1.

december 2020.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 14 af 55

Bilag 1: Solvens II-reglernes kapitalkrav

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (MCR) og

Solvenskapitalkravet (SCR). Forsikrings- og pensionsselskaber skal opfylde både

SCR og MCR.

Minimumskapitalkravet (MCR)

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. Ifølge Solvens II-direktivet er MCR fastsat som det hø-

jeste af følgende to kapitalkrav:

1. et absolut minimumsbeløb fastsat i euro,

2. et minimumskapitalkrav beregnet iht. Solvens II-reglerne på baggrund af

bl.a. selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier og selska-

bets administrationsomkostninger. Det beregnede minimumskapitalkrav

skal mindst udgøre 25 pct. og højest 45 pct. af SCR. Et brud på MCR vil

typisk blive fortolket som om, at de forsikredes interesser er i risiko for ikke

at kunne indfries.

Solvenskapitalkravet (SCR)

Solvenskapitalkravet (SCR) er et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsik-

rings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påta-

ger sig. Jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto

mere kapital skal det holde i reserve.

SCR fastlægges overordnet på et niveau, der giver forsikringstagerne en rimelig sik-

kerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. SCR afspejler både risici på

aktiv- og passivsiden for et forsikrings- og pensionsselskab. På passivsiden tager et

forsikringsselskab bl.a. risici ”på sig”, når det tegner en kontrakt (police) med kun-

derne. Risikoen for selskabet afhænger fx af risikoen for (hvor længe) selskabet skal

udbetale dækning (for skadesforsikringsselskaber

udbetales dækning, når ”skaden

sker”, for livsforsikringsselskaber

udbetales garanterede pensionsydelser fra pensi-

onering og frem til forsikringstagerens død), samt af hvor stor dækning/ydelse for-

sikringsselskabet har forpligtet sig til at udbetale i policen. Forsikringsselskaberne

skal derfor have kapital (hensættelser) til at dække de forpligtigelser, som et selskab

har over for sine forsikringstagere. Forsikringsselskaberne tager på aktivsiden risici

på sig, hvis der fx laves egenkapitalinvesteringer, der er risikable fordi værdien af

aktivet kan svinge i værdi ved udsving i markedet.

Solvens II-reglernes mulige tilsynsreaktioner afspejler, at selskabet vil være i tilta-

gende større problemer, hvis der først sker et brud på SCR og senere et brud på

MCR. De mulige tilsynsreaktioner er derfor opbygget som en ”tilsynstrappe” med

mulighed for tiltagende mere indgribende tilsynsreaktioner over for selskaberne.

Tilsynsreaktioner vil typisk igangsættes ved et potentielt brud på SCR (fx ved krav

om en såkaldt genopretningsplan) og skærpes ved et potentielt (eller reelt) brud på

MCR, hvor tilsynsmyndighederne i yderste konsekvens kan sætte selskabet i likvi-

dation og opløse selskabet.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 15 af 55

Kapitalgrundlag til opfyldelse af SCR og MCR

SCR og MCR opfyldes ved, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal have et sam-

let kapitalgrundlag, der er stort nok til at dække deres kapitalkrav, og som holdes i

”reserve”.

Kapitalgrundlaget består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende ka-

pitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kan dække SCR, mens basiskapitalgrundlaget skal

dække MCR. Der er højere krav til kvaliteten af den kapital, der kan indgå i basis-

kapitalgrundlaget til opfyldelse af MCR, end til den kapital, som generelt kan indgå

i kapitalgrundlaget til dækning af SCR.

Basiskapitalgrundlaget består af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger

værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier med tillæg af værdien af

efterstillet gæld. Forventet fremtidig indtjening på den bestående portefølje af poli-

cer indgår som en del af basiskapitalgrundlaget.

Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapi-

talgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 16 af 55

Dagsordenspunkt 2:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)584

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 18 lande.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 5. oktober 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og at godkende Kommissionens

forslag til rådsimplementerende beslutninger for yderligere ét land, Malta. Yderligere forslag til

rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt i løbet af efteråret 2021.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af den rådsimplementerende beslutning vedr. Maltas

genopretningsplan ifm. ECOFIN 6. september på baggrund af Kommissionens forslag og på basis

af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder

at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karakte-

rerne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Eu-

ropaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever

EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, ligesom ECOFIN godkendte de første 12 genopretnings-

planer 13. juli 2021 og yderligere 4 og 2 genopretningsplaner hhv. 26. juli og 6. september 2021.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med

landenes genopretningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 17 af 55

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 18 af 55

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 19 af 55

Frankrig) samt 26. juli og 6. september for yderligere hhv. 4 lande (Kroatien, Cy-

pern, Litauen og Slovenien) og 2 lande (Irland og Tjekkiet). For information om

disse lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli og 26.

juli samt 6. september 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. oktober 2021 igen at gøre status for implementering af genop-

retningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner.

Der ventes bl.a. orienteret om, at Kommissionen har påbegyndt udbetaling af for-

udbetalinger til en række lande med godkendte rådsimplementerende beslutninger,

herunder Danmark

jf. bilag 2.

Et land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbeta-

ling, inden reformer og investeringer er gennemført), hvor Kommissionen kan ud-

betale op til 13 pct. af hhv. det direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplemente-

rende beslutning om det pågældende lands plan er vedtaget i Rådet, og en bilateral

finansierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er

indgået.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at godkende

den rådsimplementerende beslutning for Malta.

Rådsimplementerende beslutninger for øvrige lande, hvis planer endnu ikke er fær-

digbehandlet af Kommissionen, ventes vedtaget i 2. halvår af 2021 eller senere.

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanen for Malta er op-

summeret nedenfor,

jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Maltas genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Malta

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling,

iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 20 af 55

Kommissionen tildeler den højeste karakter A på alle vurderingskriterier på nær

kriteriet vedr. omkostningsskøn, hvor Kommissionen giver karakteren B. Kommis-

sionen har fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Maltas genop-

retningsplan på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af planen.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af Maltas plan, at:



Planen vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af lan-

dets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Planen vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs. kravet

om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



I planen udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genop-

retningsplanen

en større andel

af direkte støtte end det forordningsfastsatte krav

(minimum 37 pct.). Klimatiltagene udgør konkret 53,8 pct. i planen,

jf. også figur



Planen indeholder bl.a. tiltag til energieffektivisering og bæredygtig tranport

(bl.a. elektrificering af en færgehavn).



I planen udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.). An-

delen af digitale tiltag udgør 25,5 pct. i Maltas plan,

jf. også figur 1.



Planen indeholder bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige sektor,

sundhedsvæsenet samt retsvæsenet.



Planen vurderes at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanismer

ifm.

implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være tilstræk-

kelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel og ha-

bilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Planen vurderes at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for gennem-

førelsen af genopretningsplanen. Maltas plan indeholder i alt 138 mål og mile-

pæle.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 21 af 55

Tabel 2

Overblik over indhold i Maltas genopretningsplan

Malta

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

0,3

138

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelin-

gen af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er

baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020.

Den endelige tildeling fra EU’s

genopretningsfacilitet

fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (fx vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.).

Mål er

kvantitative

målsætninger (fx antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Maltas genopretningsplan.

Figur 1

Klimatiltag og digitale tiltag i Maltas genopretningsplan

Pct. af tilskud og evt. lån

Malta

Klimatiltag Digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Kilde: Kommissionens vurdering af Maltas genopretningsplan.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. Maltas genopretningsplan henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 22 af 55

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 23 af 55

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte den rådsimplementerende beslutning

vedr. Maltas genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag og vurde-

ring.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af den rådsimplementerende beslut-

ning vedr. Maltas genopretningsplan ifm. ECOFIN 5. oktober 2021 på baggrund

af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse

med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har til-

delt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karaktererne opfyl-

der minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets

Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 24 af 55

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021, samt til ori-

entering 22. juli (skriftlig) og 3. september forud for ECOFIN hhv. 26. juli og 6.

september 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 25 af 55

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig

skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 26 af 55

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

medio september 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

21. juni

2. juli

16. juni

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

8. juli

17. juni

Plan afleveret

30. april

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

2,3

0,2

9,0

1,8

0,4

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

0,2

0,3

0,01

9,0

16,0

5,1

2,3

1,7

0,1

0,2

0,03

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

0,0

Udbetalt assistance (mia.

euro)

Direkte støtte

0,8

Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN 13. juli.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-

landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-

landenes BNP. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct.

af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 27 af 55

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. Maltas genopretnings-

plan

Kommissionens vurdering af Maltas genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Maltas genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 344,9 mio. euro (heraf finansieres 316,4 mio. euro

af RRF

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 170,1 og 80,8 mio. euro.

Planen har også fokus på bl.a. offentlig og bæredygtig transport, digitalisering af den offentlige sektor samt styrket hvidvaskbekæmpelse.

NGEU

skønnes at løfte Maltas BNP med 0,7-1,1 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 1.200 personer.

Klimatiltag udgør 53,8 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Bæredygtig transportsektor

(109,3 mio. euro): Fx opførelse af



elektrificeret færgehavn.

Nr. 1

–

Energieffektivitet, ren energi og cirkulær økonomi

(69,3 mio.



euro): Fx energieffektivisering af bygninger.



Digitaliseringstiltag udgør 25,5 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3

–

Mere digital, smart og modstandsdygtig økonomi

(55,3 mio.

euro): Fx digitalisering af den offentlige administration

Nr. 4

–

Styrket modstandsdygtighed i sundhedssystemet

(15,5 mio.

euro): Fx digitalisering af sundhedssystemet

Nr. 6

–

Styrkede institutionelle rammer

(10 mio. euro): Fx digitalise-

ring af retsvæsenet.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Mere modstandsdygtigt og holdbart sundhedssystem

(49,9 mio. euro), herunder bedre integration af udenlandske sundhedsarbejdere, opret-

telse af centre for blod, væv og celler samt brug af digitale teknologier.

Forbedret kvalitet og mere inkluderende uddannelser

(41,4 mio. euro), herunder styrkede tiltag mod tidlig skolefrafald, bedre muligheder og

vejledning i videreuddannelse.

Styrkelse af retsvæsenets funktionsmåde,

herunder styrkelse af retsvæsenets uafhængighed og effektivitet, samt styrkelse af efterforsknings- og

anklagemyndigheder.

Aggressiv skatteplanlægning,

herunder lovforslag til begrænsning af ind- og udgående betalinger til EU-listede ikke-kooperative og lavskattejuris-

diktioner og vedtagelse af andre foranstaltninger, der imødegår aggressiv skatteplanlægning.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer

og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er bl.a. fokus på grøn og digital

omstilling, forbedret offentlig administration og retsvæsen, adressering af sociale behov og

uddanelsesbehov, sundhed og forbedret konkurrenceevnen.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder reformer og tiltag vedr. offentlige

finanser, sundhedsvæsnet, arbejdsmarkedet og socialpolitik, uddannelse, bæredygtig transport

og digital infrastruktur, energieffektivitet, anti-korruption og retsvæsenets uafhængighed,

hvidvaskbekæmpelse og aggresiv skatteplanlægning.

NGEU

, herunder især Maltas genopretningsplan, skønnes at øge Maltas BNP med 0,7-1,1 pct.

frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 1.200 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 170,1 mio. euro svarende til 53,8 pct. af det samlede tilskud fra

RRF til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 80,8 mio. euro svarende til 25,5 pct. at det samlede tilskud

fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutioner samt tiltag vedr. bl.a. offentlig administration, sundhed,

uddannelse, bæredygtighed og styrkelse af retsvæsenets uafhængighed og effektivitet.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Der er tilstrækkelig

information og dokumentation for, at planens tiltag ikke er dækket af anden eksisterende eller

planlagt EU-finansiering. For nogle tiltag er omkostningsskøn ikke tilstrækkelig belyst.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Planen har samlet set en fornuftig balance mellem reformer og investeringer, der understøtter

planens langsigtede mål.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet tilskud og lån fra RRF.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 54 og 58.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Malta:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 28 af 55

Dagsordenspunkt 3:

Europæisk semester 2021: Evaluering, vejen

frem og kobling til genopretningsfaciliteten

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

På ECOFIN 5. oktober 2021 ventes en evaluering af det europæiske semester 2021 og en drøf-

telse af det europæiske semester for 2022, herunder semesterets kobling til arbejdet med genopret-

ningsfaciliteten.

Det europæiske semester for 2021 var i høj grad påvirket af den fortsatte håndtering af de økono-

miske konsekvenser af COVID-19 pandemien og var midlertidigt tilpasset arbejdet med EU-

landenes genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten.

Regeringen støtter generelt, at semesteret effektivt understøtter genopretningsarbejdet, herunder im-

plementeringen af genopretningsfaciliteten, samt at semesteret effektivt bidrager til at sikre sunde

europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er

stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, der især har store konsekvenser for de

svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk side støtter man særligt et stærkt fokus på udfor-

dringerne ift. klima og grøn omstilling i genopretningen og i det økonomiske samarbejde generelt,

herunder det europæiske semester.

Det europæiske semester for 2022 indledes med Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst

(ASGS) for 2022 og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske ubalancer, der ventes offentliggjort

senere dette efterår.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfor-

dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU

som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i seme-

steret og skal identificere evt. ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv. Det europæ-

iske semester udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om økonomisk-politi-

ske tiltag til hvert EU-land.

I de seneste år er der blevet gennemført flere tiltag mhp. at forbedre processen i

relation til det europæiske semester og øge det nationale ejerskab i forhold til ana-

lyser og anbefalinger fra Kommissionen og Rådet. Dialogen og informationsud-

vekslingen mellem Kommissionen og EU-landene er bl.a. forsøgt styrket. Kommis-

sionen har også lagt op til stadig mere fokuserede landespecifikke anbefalinger, så-

ledes at anbefalingerne går på de mest presserende og alvorlige økonomisk-politiske

udfordringer i de enkelte EU-lande.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 29 af 55

Det europæiske semester for 2021 var i høj grad påvirket af den fortsatte håndtering

af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien og var midlertidigt til-

passet arbejdet med EU-landenes genopretningsplaner under genopretningsfacili-

teten,

jf. boks 1 og bilag 1.

Koblingen ml. genopretningsplanerne og det europæiske semester

Genopretningsplanerne udgjorde i 2021 EU-landenes primære planer til EU om

deres økonomisk-politiske tiltag, og planerne skulle bl.a. mere konkret afspejle de

landespecifikke anbefalinger i det europæiske semester, særligt anbefalingerne fra

2019 og 2020. Landenes udfordringer relateret til strukturpolitik, reformer og inve-

steringer blev således håndteret i arbejdet med landenes genopretningsplaner og

Kommissionens vurdering heraf. Det betød også, at der i 2021 ikke blev vedtaget

normale landebefalinger vedr. bl.a. strukturpolitiske udfordringer, men alene over-

ordnede anbefalinger om landenes finanspolitik.

Boks 1

Væsentligste tilpasninger af det europæiske semester i 2021



Genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten var EU-landenes primære planer til EU om deres

økonomisk-politiske tiltag.

Kommissionen fremlagde i 2021 ikke udkast til de normale landeanbefalinger med fokus på bl.a. struktur-

politiske udfordringer, men kun anbefalinger vedr. landenes finanspolitik.

Kommissionens forslag til rådsudtalelse vedrørte primært stabilitets- og konvergensprogrammerne og ikke

som sædvanlig også de nationale reformprogrammer.

Mange lande integrerede de nationale reformprogrammer og genopretningsplanerne i ét samlet doku-

ment. Temaerne i de nationale reformprogrammer, herunder strukturpolitik, reformer og investeringer,

samt opfølgningen på landeanbefalingerne fra 2019 og 2020, håndteres ifm. landenes genopretningspla-

ner og Kommissionens vurdering heraf. Kommissionens tekniske vurdering offentliggøres sammen med

selve forslagene til rådsimplementerende beslutninger vedrørende landenes genopretningsplaner.



Kommissionen offentliggjorde ikke sine vanlige landerapporter, der normalt omfatter en vurdering af hvert

lands opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og dybdegående analyser for de EU-lande,

der er blevet vurderet til at have risici for ubalancer ifm. samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer.



De dybdegående analyser om ubalancer for 2021 blev i stedet offentliggjort sammen med Kommissionens

udkast til landeanbefalinger om finanspolitik og rådsudtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergens-

programmer, og ikke som en del af landerapporterne.



Anbefalingerne vedr. landenes finanspolitikker, som efterfølgende blev vedtaget i Rådet, var relativt over-

ordnede og kvalitative og indebar samtidig en vis differentiering mellem landene baseret på landenes

gældsniveauer samt udviklingen i forholdet mellem landenes investerings- og forbrugsudgifter. De kvali-

tative landeanbefalinger afspejlede behovet for at understøtte genopretningen og usikkerhed om økono-

mien og de offentlige finanser, og lagde samtidig vægt på hensyn til mellemfristet finanspolitisk holdbarhed

og vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser.

Samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer

Overvågningen af makroøkonomiske ubalancer fortsatte i 2021, herunder med fo-

kus på hurtigt voksende ubalancer i lyset af COVID-19-krisen. De dybdegående

analyser for de 12 EU-lande, der i Kommissionens varslingsrapport (fra 18. novem-

ber 2020) blev vurderet til at være i risiko for makroøkonomiske ubalancer, blev

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 30 af 55

offentliggjort som en del af Kommissionens semesterpakke fra 2. juni 2021

. Kom-

missionen konkluderede på baggrund af de dybdegående analyser, at alle 12

lande

havde makroøkonomiske ubalancer, hvoraf tre lande (Grækenland, Italien og Cy-

pern) havde alvorlige makroøkonomiske ubalancer.

Det finanspolitiske samarbejde

Kommissionen offentliggjorde oprindeligt 20. marts 2020 en meddelelse

om akti-

vering af den generelle undtagelsesklausul. I meddelelsen henviste Kommissionen

til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag. Med den generelle undta-

gelsesklausul henviser Kommissionen

til fleksibilitet i EU’s

fælles finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde

for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-

landenes finanspolitik.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også ville være aktiv i 2021.

Kommissionen vurderede senere i en pakke af 2. juni 2021 på basis af Kommissio-

nens forårsprognose af 12. maj 2021, at betingelserne var opfyldt for, at den gene-

relle undtagelsesklausul også er aktiv i 2022. Kommissionen oplyste, at der er tale

om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. tog højde for, at BNP-niveauet i

EU ventedes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet i

euroområdet i 2019 først ventedes nået i 1. kvartal 2022. Kommissionen pegede

også på, at betingelserne for at deaktivere klausulen i 2023 ventedes opfyldt på bag-

grund af forårsprognosen 2022.

Den konkrete virkning af undtagelsesklausulen afhænger fortsat af Kommissionens

implementering, herunder eventuelle udspil til egentlige formelle beslutninger i Rå-

det om gennemførelse af de fælles finanspolitiske rammer og regler.

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne

i form af tildeling af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af

BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle

budgetforbedringer.

Kommissionen fremlagde 2. juni 2021 også anbefalinger vedr. landenes finanspoli-

tikker sammen med udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konver-

KOM(2021)500-527,

KOM(2021)529

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

KOM(2020)123

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-econo-

mic-governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-

growth-pact_en

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 31 af 55

gensprogrammer, som efterfølgende blev godkendt af Rådet 18. juni 2021. Anbe-

falingerne var relativt overordnede og kvalitative og indebar samtidig en vis diffe-

rentiering mellem landene baseret på landenes gældsniveauer samt udviklingen i

forholdet mellem landenes investerings- og forbrugsudgifter. De kvalitative lande-

anbefalinger afspejlede behovet for at understøtte genopretningen og usikkerhed

om økonomien og de offentlige finanser, og lagde samtidig vægt på hensyn til mel-

lemfristet finanspolitisk holdbarhed og vækstfremmende sammensætning af de of-

fentlige finanser.

Næste skridt

Det europæiske semester for 2022 indledes med Kommissionens årlige strategi for

bæredygtig vækst (ASGS) for 2022 og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske

ubalancer, der ventes offentliggjort senere dette efterår. Kommissionens evaluering

af EU’s finanspolitiske rammer og proceduren for makroøkonomiske ubalancer er

fortsat sat på pause som følge af COVID-19. Kommissionen ventes at genstarte

evalueringen med en offentlig konsultation i løbet af efteråret, når den økonomiske

genopretning er kommet godt på sporet, men nærmere form og tidspunkt er

ukendt.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 5. oktober 2021 ventes en evaluering af det europæiske semester 2021

og en drøftelse af vejen frem, særligt hvordan man sikrer, at semesteret i de kom-

mende år bedst muligt tilpasses arbejdet med implementering af genopretningsfa-

ciliteten.

Drøftelsen ventes bl.a. at kunne komme ind på følgende emner og spørgsmål:



Samspillet mellem det europæiske semester og genopretningsfaciliteten: Det eu-

ropæiske semester ventes også fremadrettet at spille en central rolle ift. koordi-

nering af den økonomiske politik i EU, både struktur- og finanspolitik, og at

blive den overordnede ramme for implementering af genopretningsplanerne.

Der ventes i den forbindelse fokus på at tilpasse det europæiske semester til

arbejdet med genopretningsfaciliteten, særligt ift. EU-landenes rapportering af

fremskridt med implementering af reformer mv.

Multilateral overvågning og landespecifikke anbefalinger: Der ventes en drøf-

telse af behovet for at komme tilbage til en proces for det europæiske semester,

der også inkluderer Kommissionens årlige landerapporter og landeanbefalinger

vedr. både finans- og strukturpolitik. Det kan også blive et tema, om landean-

befalingerne vedr. strukturpolitiske udfordringer evt. kun skal opdateres hvert

andet år (frem for årligt), men med årlig overvågning af landenes opfølgning,

idet strukturelle udfordringer fordrer reformer og tiltag, det i nogle tilfælde kan

tage flere år at udvikle og implementere.

Endelig kan der komme fokus på den fremtidige rolle for de nationale reform-

programmer, herunder samspil med opfølgning på genopretningsplanerne.



Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 32 af 55



Det europæiske semesters omfang og fokus: Over de seneste år har semesteret

udviklet sig, bl.a. med øget fokus på de mest presserende makroøkonomiske

udfordringer, som er vigtige for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande, fokus

på euroområdet som helhed, introduktion af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, fokus på fremme af investeringer i EU-landene, fokus på udfor-

dringer ift. fx skatteundgåelse og retssystemernes uafhængighed samt senest i

2020 et styrket fokus på klimaudfordringer. Der ventes en drøftelse af, om det

europæiske semester fremadrettet primært skal fokusere på makroøkonomiske

udfordringer og politikområder med væsentlige økonomiske konsekvenser (fx

den grønne omstilling), eller skal have et bredere sigte.

Makroøkonomiske ubalancer: Der ventes fokus på vigtigheden af at fortsætte

samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer i de kommende år. COVID-19-

pandemien har medført øgede risici forbundet med eksisterende ubalancer, her-

under ift. offentlig og privat gæld, der er steget betragteligt, ligesom nye ubalan-

cer kan opstå.

Nationalt ejerskab til reformimplementering: Der ventes fokus på, hvordan

man kan trække på de gode erfaringer med samarbejdet om genopretningspla-

nerne mhp. fortsat at styrke nationalt ejerskab til de landespecifikke anbefalin-

ger og reformimplementering, bl.a. gennem mere løbende dialog mellem EU-

landene og Kommissionen.

Finanspolitik: Der ventes fokus på, hvordan man bedst følger op på efterlevel-

sen af de kvalitative anbefalinger til landenes finanspolitikker, som Rådet vedtog

i juni 2021. Det ventes, at der i foråret/sommeren 2022 tildeles landespecifikke

anbefalinger vedr. finanspolitikkerne i 2023, hvor der kan være fokus på, hvor-

dan disse skal afspejle den videre tilgang til implementeringen af de finanspoli-

tiske regler i EU, herunder den ventede deaktivering af den generelle undtagel-

sesklausul i 2023, fx via mere kvantitative krav til finanspolitikkerne, herunder

til lande med gælds- og holdbarhedsudfordringer. Det er endnu uvist, hvornår

Kommissionen vil melde noget ud om den ventede deaktivering af den gene-

relle undtagelsesklausul i 2023.



ECOFIN ventes at vedtage

konklusioner

om fremtiden for det europæiske semester

på et senere rådsmøde, evt. i november.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om punktet vedrørende det europæiske semester

2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 33 af 55

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøkonomi-

ske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2021, hvor der var fokus på genopretning af økonomierne i lyset af COVID-

19, herunder på arbejdet med genopretningsplanerne.

Der ventes generel støtte til fremadrettet at sikre et effektivt samspil mellem det

europæiske semester og arbejdet med genopretningsfaciliteten og de nationale gen-

opretningsplaner. Mange lande ventes samtidig at lægge vægt på snarlig tilbageven-

den til et semester, der i lighed med tidligere år indebærer landeanbefalinger både

vedr. finanspolitik og strukturpolitik. Det ventes, at landene vil have forskellig vægt-

ning ift. behovet for fortsat at understøtte genopretningen via de økonomiske po-

litikker og gradvist øge fokus på at genoprette de offentlige finanser og nedbringe

finanspolitiske risici i takt med, at genopretningen skrider frem.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den generelt positive vurdering af gennemførelsen af det midler-

tidigt tilpassede europæiske semester i 2021.

Regeringen støtter generelt, at semesteret effektivt understøtter genopretningsar-

bejdet, herunder implementeringen af genopretningsfaciliteten.

Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der bidrager til at sikre

sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økono-

miske strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, der

især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk

side støtter man ligeledes at samarbejdet fortsat skal prioritere at håndtere makro-

økonomiske ubalancer. Fra dansk side støtter man særligt et stærkt fokus på udfor-

dringerne ift. klima og grøn omstilling i genopretningen og i det økonomiske sam-

arbejde generelt, herunder det europæiske semester. De kommende års grønne om-

stilling kræver store investeringer og omstilling til mere bæredygtig produktion. Det

er derfor vigtigt, at de økonomiske aspekter af den grønne omstilling analyseres og

koordineres, så de mest effektive instrumenter til at håndtere klimaudfordringerne

identificeres, omstillingen bliver så omkostningseffektiv som muligt, og potentielle

konsekvenser for de europæiske økonomier og borgere minimeres.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 34 af 55

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører målrettede og midlertidige

finanspolitiske tiltag afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske situation.

Samtidig bør landene

–

i takt med at økonomierne kommer tilbage på sporet

–

gradvist rette mere fokus på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, så det

finanspolitiske råderum i landene genopbygges over tid for at være forberedt på nye

kriser. Regeringen støtter, at den videre implementering af EU’s finanspolitiske reg-

ler, herunder Kommissionens anvendelse af den generelle undtagelsesklausul, byg-

ges på en helhedsvurdering af økonomien og genopretningen i EU og euroområdet.

Der bør i forlængelse heraf sikres klare og forudsigelige rammer for landenes tilret-

telæggelse af finanspolitikkerne, som afspejles i de landespecifikke anbefalinger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om evalueringen af det europæiske semester 2021 er ikke tidligere forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens pakke om det europæiske semester af 2. juni 2021, som bl.a. inde-

holdt Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger for 2022, blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. juni 2021 ifm. det

fælles samråd med Folketingets Europaudvalg vedr. det europæiske semester.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den såkaldte

generelle undtagelsesklausul

ifm. det uformelle videomøde i ECOFIN

23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den fortsatte brug af klausulen i

2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm. punktet ”Evalue-

ring af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en genopretningskontekst”

forud for ECOFIN 6. oktober 2020. Kommissionens meddelelse om finanspolitik

i lyset af COVID-19-krisen af 3. marts 2021 blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering forud for ECOFIN 16. marts 2021, mens Kommissionen efter-

følgende udmelding om den videre brug af undtagelsesklausulen i 2022 blev forelagt

til orientering sammen med de landespecifikke anbefalinger forud for ECOFIN 18.

juni 2021.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 35 af 55

Bilag 1

Europæisk semester cyklus

Anm.: (1) Under et normalt europæisk semester offentliggøres endvidere en fælles beskæftigelsesrapport samt en

rapport om det indre marked.

(2) Eurolandene afleverer udkast til budgetplaner til Kommissionen medio oktober.

(3) EU-landene afleverer normalt hvert år senest i april stabilitets- eller konvergensprogrammer (SKP) og

nationale reformprogrammer (NRP). Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis

eurolande og ikke-eurolande) fremlægger normalt det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag vedr.

udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede

holdbarhed. De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes

opfølgning på EU’s landeanbefalinger

fra året før samt for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

(4) De dybdegående analyser er en del af proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

(5) Kommissionen fremlægger ligeledes rådsudtalelser om landenes nationale reformprogrammer og

stabilitets- eller konvergensprogrammer.

(6) Kommissionen fremlægger derudover rådsudtalelser om landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer,

men ikke de nationale reformprogrammer.

(7) Temaerne i de nationale reformprogrammer, herunder strukturpolitik, reformer og investeringer håndteres

ifm. landenes genopretningsplaner og Kommissionens vurderinger heraf. Mange EU-lande har derfor i 2021

integreret det nationale reformprogram i genopretningsplanen.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 36 af 55

Dagsordenspunkt 4:

Status på gennemførelse af EU-instrument til

understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 5. oktober 2021 at gøre status på gennemførelse af EU-instrument til finansiel

assistance til nationale lønkompensationsordninger mv. (SURE), som er etableret i lyset af CO-

VID-19-krisen. Den finansielle assistance under SURE i form af lån til EU-landene på favo-

rable vilkår kan udgøre op til 100 mia. euro samlet set. I alt har 19 EU-lande indtil videre

ansøgt om og modtaget lån under SURE for samlet 94,3 mia. euro, hvoraf aktuelt 89,6 mia.

euro er udbetalt. EU-landene ventes at tage en status til efterretning.

2. Baggrund

EU-landene vedtog i maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansierings-

instrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk udfordret

i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod ledighed

såsom lønkompensationsordninger

o.l. tiltag (”Support to mitigate Unemployment

Risks in an Emergency” –

SURE).

Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-

fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,

der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-

timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.

Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske

og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020

som en

direkte

følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til

at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.

Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-

landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår

og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.

(udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i

nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør

tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3

pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).

SURE er trådt i kraft i august 2020, efter at EU-landene hver især havde etableret

deres respektive nationale garantier under SURE.

Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020 og Kommissionens hjemmeside om SURE:

https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672, SURE | Europa-

Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 37 af 55

Det bemærkes, at det i SURE-forordningen fremgår, at det lægges til grund, at EU-

lande, som modtager finansiel assistance under SURE, respekterer

EU’s grundlæg-

gende rettigheder. Det omfatter også enhver form for diskrimination.

Kommissionen skal gennemgå de tiltag, som lånene finansierer, mhp. at sikre, at

tiltagene ikke er i strid med EU's grundlæggende rettigheder.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. oktober 2021 at gøre status på gennemførelse af SURE. I alt

har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og modtaget lån under SURE for samlet

94,3 mia. euro, hvoraf aktuelt 89,6 mia. euro er udbetalt,

jf. tabel 1.

SURE-lånene er

tildelt via rådsbeslutninger om de respektive landes lån truffet i perioden september

2020

–

april 2021.

Tabel 1

SURE

–

tildeling og udbetaling af lån til modtagerlande

Land

Belgien*

Bulgarien

Cypern*

Estland

Græken-

land*

Irland

Italien

Kroatien

Letland*

Litauen*

Malta*

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn

SAMLET

Rådsbeslutning om

SURE-lån

25. september 2020

22. marts 2021

25. september 2020

4. december 2020

25. september 2020

23. oktober 2020

Tildelte SURE-lån Udbetalte SURE-lån Andel af udbetalte SURE-lån

8,20 mia. euro

0,51 mia. euro

0,60 mia. euro

0,23 mia. euro

5,27 mia. euro

2,47 mia. euro

27,44 mia. euro

1,02 mia. euro

0,31 mia. euro

0,96 mia. euro

0,42 mia. euro

11,24 mia. euro

5,93 mia. euro

4,10 mia. euro

0,63 mia. euro

1,11 mia. euro

21,32 mia. euro

2,00 mia. euro

0,50 mia. euro

94,27 mia. euro

8,20 mia. euro

0,51 mia. euro

0,60 mia. euro

0,23 mia. euro

5,27 mia. euro

2,47 mia. euro

27,44 mia. euro

1,02 mia. euro

0,31 mia. euro

0,96 mia. euro

0,42 mia. euro

8,24 mia. euro

5,41 mia. euro

3,00 mia. euro

0,63 mia. euro

1,11 mia. euro

21,32 mia. euro

2,00 mia. euro

0,50 mia. euro

89,62 mia. euro

100 pct.

73 pct.

91 pct.

73 pct.

100 pct.

95 pct.

Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro. * SURE-lånene til Belgien (0,39 mia. euro), Cypern (0,12 mia.

euro), Grækenland (2,54 mia. euro), Letland (0,11 mia. euro), Litauen (0,35 mia. euro) og Malta (0,18 mia.

euro) er forhøjet med rådsbeslutninger af 23. april 2021 (forhøjelsen angivet i parentes).

Kilde: Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 38 af 55

Hvert modtagerlands lån under SURE skal have en gennemsnitlig løbetid på højst

15 år og udbetales i rater. Lånene er til rådighed for udbetaling i en periode på 18

måneder fra rådsbeslutningen om SURE-lån.

Renten, modtagerlandene betaler for lånene, svarer til renten, som Kommissionen

skal betale for at fremskaffe lånene gennem udstedelse af obligationer mv. Kom-

missionen har for at tilvejebringe lånene gennemført en række udstedelser af obli-

gationer mv. med forskellige løbetider og renter,

jf. tabel 2.

Tabel 2

SURE-udstedelser

–

løbetider og renter

Udstedelser

1. udstedelse, ultimo oktober 2020

7,00

8,00

2. udstedelse, primo november 2020

6,00

3. udstedelse, ultimo november 2020

4. udstedelse, ultimo januar 2021

4,00

5. udstedelse, primo marts 2021

6. udstedelse, ultimo marts 2021

5,00

8,14

7. udstedelse, medio maj 2021

6,00

0,76

0,48

0,02

9,00

8,00

0,13

0,23

-0,49

8,50

10,00

0,32

-0,10

-0,50

0,13

-0,51

Beløb (mia. euro)

10,00

Løbetid (år)

Årlig rente (pct.)

-0,24

Kilde: Kommissionen.

Kommissionen har under SURE generelt været i stand til at optage lån til lave renter

(til en årlig rente i niveauet -0,50

–

0,75 pct. for udstedelser med en løbetid på 5-30

år, med en generelt højere rente desto længere løbetid), hvilket indebærer, at mod-

tagerlandene kan låne til tilsvarende lave renter. Modtagerlandene ventes på den

baggrund generelt at kunne opnå finansiering via SURE på mere attraktive vilkår,

end de vil kunne på egen hånd.

Bilag 1 viser sammenhængen mellem udbetalingerne til modtagerlandene og de fo-

reløbige udstedelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om statusdrøftelsen på ECOFIN.

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-

plementerende retsakter vedr. SURE-lån til modtagerlande. Rådet orienterer Eu-

ropa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel assistance til EU-lande.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 39 af 55

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusdrøftelsen på ECOFIN har ikke statsfinansielle konsekvenser.

SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en for-

ventning om aktivering af garantien og tab heraf, og har ikke i sig selv direkte stats-

finansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres lån under

SURE, og garantien aktiveres, vil garantistillelsen have negative statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusdrøftelsen på ECOFIN har ikke samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

SURE-forordningen kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i andre EU-lande og styrke det indre marked i sin helhed, hvilket

kan have positive afsmittende effekter i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

EU-landene ventes at tage en status på gennemførelsen af SURE til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tage en status på gennemførelsen af SURE til efterretning.

Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande

kommer bedst muligt ud af krisen. SURE ventes overordnet at bidrage til økono-

misk stabilitet og til at mindske de økonomiske konsekvenser af krisen i modtager-

lande.

Regeringen arbejdede i forhandlingerne om SURE-forordningen for danske inte-

resser iht. Europaudvalgets mandat af 6. april 2020. I den forbindelse har regeringen

sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finansielle assistance,

respekterer EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter enhver form for

diskrimination.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 40 af 55

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.

maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Forslag til implementerende retsakter vedr. SURE-lån til modtagerlande er forelagt

Folketingets Europaudvalg i form af skriftlige orienteringer 17. september 2020, 22.

oktober 2020 og 23. november 2020, samt i kraft af samlenotat ifm. ECOFIN 16.

marts og 16. april 2021.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 41 af 55

Bilag 1

–

SURE

–

EU-landenes lånebeløb og udbetaling i rater

Figur 1

SURE

–

modtagerlandenes lånebeløb og udbetaling i rater

Pct

100

Mia. euro

1. udbetaling, ultimo oktober 2020

3. udbetaling, ultimo november 2020

5. udbetaling, primo marts 2021

7. udbetaling, medio maj 2021

2. udbetaling, primo november 2020

4. udbetaling, ultimo januar 2021

6. udbetaling, ultimo marts 2021

Samlede udbetalinger, mia. euro (anden aksen)

Anm.: Søjlerne viser, hvordan modtagerlandenes udbetalinger fordeler sig på de foreløbige udstedelser, som

Kommissionen har foretaget under SURE.

Kilde: Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 42 af 55

Dagsordenspunkt 5:

Internationale møder: Forberedelse af G20- og

IMF-møder, 12.-14. oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes på mødet 5. oktober 2021 at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer 12.-13. oktober 2021

og EU’s fælles skriftlige erklæring

til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

13.-14. oktober 2021. Møderne afholdes i forbindelse

med IMF’s og Verdensbankens

virtuelle årsmøder 11.-17. oktober.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 12.-13. oktober

2021

samt møde i IMF’s ministerkomité, IMFC, 13.-14.

oktober 2021 i forbindelse

med

IMF’s og Verdensbankens

virtuelle årsmøder 11.-17. oktober 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på mødet 5. oktober 2021 at fastlægge den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer og den

fælles skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité,

IMFC.

EU ventes på G20- og IMF-møderne bl.a. at lægge vægt på følgende:



Den globale genopretning er taget til, men er ulige på tværs af lande og er drevet

af stærk fremgang blandt avancerede økonomier på baggrund af øget vaccine-

ring, gradvis genåbning og finanspolitisk stimulus. På kort sigt vil væksten sand-

synligvis aftage en smule grundet øget smitte med delta-varianten og forstyrrel-

ser i forsyningskæderne. Fortsat spredning af deltavarianten og evt. nye varian-

ter af COVID-19 er negative risici. Det er afgørende, at der er global adgang til

billige og effektive vacciner, og EU støtter derfor globalt samarbejde på dette

område, særligt WHO’s ’Access

to COVID-19 Tools Accelerator' (ACT-A),

herunder dets COVAX-facilitet.

EU støtter IMF’s foreslåede målsætning

vaccination af 40 og 60 pct. af verdensbefolkningen ved hhv. udgangen af 2021

og 1. halvår 2022.



Støttetiltagene bør ikke trækkes tilbage for tidligt og bør forblive rettidige, mål-

rettede og midlertidige. Finanspolitikken skal løbende justeres i takt med, at den

økonomiske situation ændrer sig i lyset af pandemiens udvikling. Når sundheds-

situationen er forbedret, og restriktionerne lempes, bør finanspolitikken grad-

vist fokusere mere på at fremme en robust og bæredygtig økonomisk udvikling

og på at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, ligesom der bør

gennemføres reformer og investeringer, der håndterer langsigtede økonomiske

udfordringer og styrker produktiviteten.



EU er blevet enig om en omfattende genopretningspakke for årene 2021-2027.

Pakken kombinerer en forstærket flerårig finansiel ramme (MFF) med ekstraor-

dinære genopretningstiltag finansieret af genopretningsinstrumentet NGEU

(”Next Generation EU”)

på op til 750 milliarder euro.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 43 af 55



G20 spiller en vigtig rolle i at følge op på anbefalingerne

fra G20’s højniveauar-

bejdsgruppe vedr. langsigtede løsninger for finansiering af globale sundhedstil-

tag. Arbejdet bør koordineres i tæt samarbejde med relevante interessenter, sær-

ligt WHO.



Der bør snarest færdiggøres en aftale vedr. beskatning af den digitale økonomi,

således at alle virksomheder betaler en retfærdig skat. EU opfordrer G20 til hur-

tigt at adressere udestående spørgsmål inden

for rammerne af OECD’s princip-

aftale fra juli 2021 og udarbejde en detaljeret plan for implementering af begge

OECD-spor inden G20-mødet for finansministre og centralbankchefer i okto-

ber. EU støtter det vedvarende fokus på udviklingslandenes arbejde med at

styrke nationale skattesystemer.



støtter G20’s videre arbejde med bæredygtig finansiering, bl.a. udviklingen

af internationale indberetningsstandarder, som fuldt ud tager højde for effekter

og risici relateret til bæredygtighed, og en grøn taksonomi. EU støtter, at man

udvikler en flerårig og ambitiøs G20-handlingsplan for bæredygtig finansiering

med klare prioriteter og tidsplaner, herunder videnopbygning om finansielle ri-

sici relateret til natur og biodiversitet.



EU støtter drøftelser om klimapolitik i G20, herunder skattepolitik og CO2-

prissætning og understreger vigtigheden af hurtigt at implementere effektive kli-

matiltag. EU støtter også øget fokus i G20 og IMF på makroøkonomiske kli-

marisici og tiltag, der kan understøtte en retfærdig grøn omstilling globalt, bl.a.

ved at øge offentlige og private investeringer i bæredygtig infrastruktur.



EU byder fremskridtene i implementeringen af det fælles G20-Parisklub

initi-

ativ (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI)

velkommen. Initiativet skal lette

gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien. I den

forbindelse byder EU forlængelsen af DSSI frem til slutningen af 2021 velkom-

men. EU-landene opfordrer långivende lande til, hvor muligt, at overveje en

strukturel og mere langsigtet løsning gennem G20-Parisklub-aftalen om en fæl-

les ramme for behandling af uholdbare gældsudfordringer

. EU understreger

vigtigheden af, at lande og særligt private kreditorer implementerer den fælles

ramme og opfordrer til, at implementeringen fremrykkes. EU er åben for at se

nærmere på, om den fælles ramme skal udvides til mellemindkomstlande med

gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til gældslettelser bør

prioriteres til lavindkomstlande. EU gentager sin støtte til det internationale ar-

bejde med øget gældsgennemsigtighed og støtter IMF’s og Verdensbankens til-

tag på området.



EU ser frem til at fortsætte arbejdet og drøftelserne vedr. digital infrastruktur

samt arbejdet med

G20’s principper for kvalitetsinfrastruktur,

der bl.a. skal

fremme infrastrukturinvesteringer, der bidrager positivt økonomisk, miljømæs-

sigt og socialt.



støtter G20’s

arbejde relateret til grænseoverskridende betalinger og mulig-

heden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene ser frem til

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. november 2020.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 44 af 55

G20’s fremskridtsrapport vedr. regulering og tilsyn med ”global

stablecoins”

(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes til værdien af f.eks. en eller flere valutaer

udstedt af centralbanker og med potentiale for global udbredelse).



EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige ressourcer,

herunder særligt i den aktuelle økonomiske situation. EU-landene støtter imple-

menteringen af aftalen om IMF-ressourcer og -styring fra oktober 2019



EU byder den generelle tildeling af

IMF’s reserveaktiv

SDR

på ca. 650 mia.

USD (ca. 4.000 mia. kr.) 23. august 2021 velkommen

. SDR-tildelingen øger

den globale likviditet ved at styrke centralbankers valutareserver. Det giver mu-

lighed for, at lavindkomstlande med likviditetsproblemer kan veksle deres nye

SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker. Under halvdelen af de tildelte

SDR er tilfaldet lav- og mellemindkomstlande

, som har færre ressourcer til at

håndtere krisen, og EU opfordrer til, at flere IMF-lande indgår frivillige aftaler

om at veksle SDR til brugbar valuta mhp. at øge byrdefordelingen. EU støtter,

at IMF yderligere undersøger, hvordan lande kan kanalisere en andel af deres

tildelte SDR videre til udsatte lande. Lån til IMF's særlige fond, der giver subsi-

dierede lån til de fattigste lande (Poverty

Reduction and Growth Trust, PRGT)

en afprøvet løsning, og EU ser frem til nye bidrag mhp. at understøtte PRGT’s

øgede lånekapacitet. EU støtter også, at man afsøger mulighederne for at etab-

lere en ny IMF-styret fond (Recovery

and Sustainability Trust

–

RST),

der kan adres-

sere langsigtede betalingsbalanceproblemer samt understøtte mere retfærdige,

stærke og bæredygtige genopretninger

for særligt udsatte lande. RST’s lån til

udsatte lande skal komplementere og ikke konkurrere med IMF’s øvrige låne-

programmer. EU forholder sig åben for at se på mulighederne for, hvordan man

kan kanalisere SDR til multilaterale udviklingsbanker på et senere stadie. EU

opfordrer til, at IMF samarbejder tæt med Verdensbanken og andre multilate-

rale udviklingsbanker.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån

til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-

ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB),

dels mid-

lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes

faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen af et lands stemmer i IMF.

Aftalen fra oktober 2019 indebar en fordobling af IMF's

stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB) samt nye midlertidige bilaterale lån til at erstatte de eksisterende bilaterale låneaftaler fra 2016, som

udløb ved udgangen af 2020.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF.

SDR kan opfattes som en slags ”kunstig”

IMF-valuta og er værdisat ud fra en sammensætning af de store valutaer (amerikanske dollars, euro, britiske

pund, japanske yen og kinesiske renminbi). SDR udgør en potentiel fordring (og ikke udbetaling) på brugbar

valuta hos andre centralbanker mod en vis rente.

Den ny SDR-tildeling indebærer, at IMF tildeler nye SDR til alle centralbanker i IMF-landene, hvorefter

lavindkomstlande kan veksle de nye SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier.

SDR tildeles ud fra landenes IMF-kvoter. IMF-kvoter er baseret på særligt landenes økonomiske størrelse.

PRGT yder lån på favorable (koncessionelle) rentevilkår

–

ofte nulrente

– til IMF’s lavindkomstmedlems-

lande i strukturelle eller midlertidige betalingsbalanceproblemer, fx i tilfælde af humanitære eller naturrelaterede

katastrofer. Som følge af COVID-19-krisen

er PRGT’s udlån til lavindkomstlandene steget markant.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 45 af 55

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den ventede fælles EU-holdning til G20-

mødet 12.-13. oktober 2021 og fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 13.-14. oktober

2021.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte budskaberne i den ventede fælles EU-holdning til

G20-mødet og fælles EU-erklæring til IMFC-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 46 af 55

Dagsordenspunkt 6:

Rådskonklusioner om international

klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmøde 5.

oktober 2021.

I rådskonklusionerne ventes EU og medlemslandene at bekræfte EU’s fortsatte

engagement ift. at bidrage til international klimafinansiering. Det gælder særligt bidraget til de

udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra

offentlige og private kilder. Det fremhæves, at der er behov for opskalering af finansiering til

klimatilpasning samt en bedre balance mellem finansiering af drivhusgasreduktionsindsatser og

klimatilpasning. Rådskonklusionerne fremhæver desuden EU’s engagement ift. et øget 2030-

klimaambitionsniveau, klimafokus i EU’s

flerårige finansielle ramme og

genopretningsinstrumentet, grøn genopretning efter COVID-19 og fokus på at vende

finansieringsstrømme fra offentlige og private kilder mod grøn omstilling. I den forbindelse

fremhæves bl.a.

tiltag under EU’s strategi for bæredygtig finansiering, samt fokus på at styrke de

multilaterale udviklingsbankers bidrag til klimaindsatsen.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til indfrielsen af 100

mia. USD-målet, og arbejder for, at EU sender et klart signal om behovet for at øge mobilisering

af finansiering målrettet klimatilpasning med særlig fokus på de sårbare og mindst udviklede

lande. Regeringen støtter, at EU skal fremme den grønne omstilling, vende offentlige og private

finansieringsstrømme i grøn retning samt at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for

mobilisering af klimavenlige private investeringer i samarbejdet med en bred række af aktører.

Regeringen har i den forbindelse bl.a. fokus på at styrke de multilaterale udviklingsbankers fokus

på klimaindsatsen.

Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Rådskonklusionerne skal ses

i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 26. partskonference (COP26) i Glasgow,

Storbritannien fra den. 30. oktober til 12. november 2021. På COP26 skal der bl.a.

følges op på den globale klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015.

Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mobi-

liseres for at understøtte udviklingslandenes reduktion af drivhusgasemissioner

samt deres tilpasning til klimaforandringerne. Klimafinansiering forventes at spille

en vigtig rolle på COP26 for udviklingslandene, der bl.a. vil holde de udviklede

lande op på indfrielsen af den kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD

årligt fra 2020 til 2025 fra offentlige og private kilder, samt forventet opstart af

forhandlinger om et kommende finansieringsmål efter 2025.

2. Baggrund

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 47 af 55

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere

EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s synspunkter og prioriteter

på området forud for COP26.

Udkastet til rådskonklusioner ventes bl.a. at udtrykke følgende:



Det fremhæves, at EU og EU’s medlemslande bakker op om en hurtig og

ambitiøs implementering af Parisaftalen. EU har forpligtet sig til en accele-

reret indsats gennem den Europæiske grønne pagt, klimafokus i aftalen om

EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og genopretningsinstrumen-

tet Next Generation EU,

samt EU’s øgede 2030-klimamål

på en nettore-

duktion af drivhusgasudledningen på mindst 55 pct. ift. 1990. På baggrund

heraf opfordres Parisaftalens parter til at øge egne klimaindsatser.

På baggrund af FN’s klimapanel IPCC’s seneste rapport fremhæves vigtig-

heden af fremskridt mod indfrielsen af Parisaftalens langsigtede mål, og at

dette kræver, at finansieringsstrømme gøres forenelige med den grønne om-

stilling. Desuden understreges behovet for at bruge genopretningen efter

COVID-19 til at præge økonomien i en klimamæssigt bæredygtig og mod-

standsdygtig retning.

Det fremhæves, at der er behov for en betydelig styrkelse af mobiliseringen

af privat finansiering, og at offentlige midler kan spille en vigtig rolle ift. at

geare private investeringer. Der opfordres til øget transparens om privat

mobiliseret finansiering samt styrket indsats fra den private sektor. EU og

medlemsstaternes indsats for at vende finansstrømme i grøn retning og

Kommissionens fornyede strategi for bæredygtig finansiering fremhæves,

herunder EU's taksonomi for bæredygtige investeringer, forslag til at sikre

transparens og håndtering af klimarelaterede risici i det finansielle system

samt den Internationale platform for bæredygtig finansiering.

Det fremhæves, at prissætning af CO

(carbon

pricing)

og udfasning af fossile

subsidier er centrale elementer i indsatsen for at vende finansierings-

strømme i grøn retning og sikre en retfærdig omstilling. Tiltag om stop for

direkte støtte til kulkraft i G7 fremhæves og OECD-landene opfordres til

at følge op.

Konklusionsudkastet fremhæver rollen, som

Koalitionen af Finansministre for

Klimahandling

spiller ift. at integrere klimahensyn i økonomisk og fiskal po-

litik.

Det bekræftes, at EU og medlemslandene forpligter sig til forsat at øge de-

res bidrag til international klimafinansiering gennem en bred vifte af kilder

–

herunder offentlige og private, bilaterale og multilaterale

–

med henblik

på at bidrage til udviklede landes kollektive forpligtelse til at mobilisere 100

mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025. Det fremhæves, at EU og EU’s

medlemslande er den største bidrager til international klimafinansiering og

siden 2013

har mere end fordoblet bidraget. Med udgangspunkt i OECD’s

rapport om niveau for klimafinansiering i 2019 opfordres andre udviklede

lande til også at øge egne bidrag.



Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 48 af 55



Det genbekræftes, at der fortsat er behov for at opskalere finansiering af

klimatilpasning, og at opnå en bedre balance mellem drivhusgasreduktion-

sindsatser og klimatilpasning. Dette gælder især for de mest sårbare lande

og mest sårbare befolkningsgrupper, og særligt i de mindst udviklede lande

og små østater. Samtidig understreges vigtigheden af støtte til implemente-

ring af nationalt bestemte bidrag (NDC’er), styrket adgang til finansiering

og sikring af transparens, monitorering og evaluering af effekt af midler, der

stilles til rådighed.

Det genbekræftes, at EU og medlemslandene vil engagere sig konstruktivt

i drøftelser om et nyt kollektivt klimafinansieringsmål for perioden efter

2025, der tager hensyn til udviklingslandenes behov og prioriteter. Parisaf-

talens parter opfordres til at udforme målet på en måde, der understøtter

Parisaftalens mål om at vende finansieringsstrømme i grøn retning, samt

leverer et effektiv bidrag til drivhusgasreduktion og klimatilpasning. Det

fremhæves bl.a., at man skal trække på erfaringerne med implementering af

det nuværende mål, samt at viften af instrumenter og finansieringskilder skal

udvides.

De multilaterale udviklingsbanker og andre udviklingsbanker- og fondes

rolle fremhæves, herunder strategier fra Den Europæiske Investeringsbank,

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken,

der understøtter klimainvesteringer. Det understreges, at strategierne skal

implementeres effektivt ved at støtte lande i at fremlægge og implementere

ambitiøse klimaindsatser. Der opfordres til, at multilaterale udviklingsban-

ker, udviklings-investeringsfonde og eksportkreditfonde fremlægger strate-

gier, der er på linje med Parisaftalen og bidrager til at mobilisere klimafinan-

siering fra private kilder.

Kommissionen opfordres til at opgøre EU’s samlede klimafinansiering i

2020, der

–

efter Rådets godkendelse

–

kan offentliggøres forud for COP26.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger heller

ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafinansiering.

Rådskonklusionerne har heller ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 49 af 55

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til

indfrielsen af de udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia.

USD årligt fra 2020 fra offentlige og private kilder. Regeringen finder det i den

forbindelse vigtigt, at EU sender et klart signal om behovet for at øge mobilisering

af finansiering målrettet klimatilpasning med særlig fokus på de sårbare og mindst

udviklede lande.

Regeringen støtter, at EU skal fremme den grønne omstilling og vende offentlige

og private finansieringsstrømme i grøn retning. Regeringen støtter dagsordenen

vedr. bæredygtig finansiering, som skal sikre, at den finansielle sektor bidrager til en

bæredygtig udvikling. Det vil understøtte den private sektors investeringer i grønne

og bæredygtige projekter.

Regeringen finder det vigtigt, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår

for mobilisering af klimavenlige private investeringer og dette bør ske i samarbejde

med en bred række af aktører. Regeringen har i den forbindelse bl.a. fokus på at

styrke de multilaterale udviklingsbankers fokus på klimaindsatsen.

Regeringen støtter samtidig, at EU anlægger en konstruktiv linje ift. opstart af drøf-

telser om et kollektivt klimafinansieringsmål for perioden efter 2025. Regeringen

finder det i den forbindelse vigtigt, at målet bidrager til at vende finansieringsstrøm-

mene i grøn retning, samt at kredsen af bidragsydere udvides.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 50 af 55

Dagsordenspunkt 7:

Udskydelse af EU-regler om investorinformation

for visse investeringsprodukter (PRIIPS og

UCITS Quick Fix)

KOM(2021)397 og KOM(2021)399

1. Resume

Kommissionen fremsatte 15. juli 2021 forslag om yderligere at udskyde tidspunktet for kollektive

investeringsinstitutters (UCITS

–

I Danmark typisk investeringsforeninger) anvendelse af et krav

i forordning vedr. investeringsprodukter (PRIIPs-forordningen) fra 31. december 2021 til 30. juni

2022, hvor der er overlap til direktiv vedr. kollektive investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).

Overlappet og udskydelsen angår et krav i PRIIPs-forordningen om de informationsdokumenter,

som detailinvestorer skal modtage i forbindelse med sammensatte og forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter (PRIIPs-KID), hvor der gælder et lignende krav i UCITS-direktivet.

Kommissionen har i sammenhæng hermed fremsat et forslag til ændring af UCITS-direktivet, som

medfører, at investeringsinstitutterne fritages fra at udarbejde et dokument med central investorin-

formation (et såkaldt UCITS-KIID), når reglerne for et PRIIPs-KID træder i kraft, og når

institutterne derfor i medfør heraf udarbejder PRIIPs-KID.

Med forslagene skal UCITS dermed kun udarbejde et PRIIPs-KID til detailinvestorer og ikke

også et UCITS-KIID. Det undgås dermed, at investorerne to gange skal modtage næsten samme

informationer om samme investeringsinstitut. Det vurderes, at PRIIPS-KID giver detailinvestorer

bedre og mere brugbare informationer om et investeringsprodukt end UCITS-KIID.

Kommissionen forslår endvidere, at udkast til de nationale implementeringer af direktivændringen

skal fremsendes til Kommissionen til mulig kommentering forud for national vedtagelse.

Regeringen støtter forslaget til at ændre UCITS-direktivet og forslaget til at ændre PRIIPs-for-

ordningen for dermed at udskyde tidspunktet for, hvornår UCITS skal udarbejde PRIIPs-KID.

Regeringen kan også støtte et ønske fra andre EU-lande om, at udskydelsen forlænges til 12

fremfor 6 måneder som foreslået af Kommissionen for at sikre tilstrækkelig tid til at sektoren kan

tilpasse sig regelsættet. Regeringen støtter, at der ikke stilles krav om at indsende udkast til nati-

onal implementerende lovgivning til Kommissionens kommentering. Regeringen støtter formand-

skabets kompromisforslag, som imødekommer disse prioriteter.

Der ventes generel støtte til forslaget fra EU-landene og Europa-Parlamentet. Forslaget forventes

færdigforhandlet i en hurtig proces mhp. enighed på teknisk niveau.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. oktober 2021.

2. Baggrund

EU (Rådet og Europa-Parlamentet) vedtog 26. november 2014 PRIIPs-forordnin-

gen (1286/2014), der indeholder krav om dokumenter med central information om

sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP'er

– ”Packaged retail investment and insurance products”).

PRIIP’er er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvis afkast er

baseret på

et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligationer, og som er udformet

med henblik på at opnå et afkast over en mellemlang eller lang investeringsperiode.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 51 af 55

Eksempler er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investeringspro-

dukter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. investerings-

produkter sammensat af andre aktivtyper, fx aktier og obligationer) og strukturerede

indlån (dvs. indlån, hvis forrentning afhænger af et andet underliggende finansielt

produkt).

PRIIPs-forordningen var en del af en lovgivningspakke, som også bestod af en re-

vision af UCITS-direktivet, der sætter fælleseuropæiske rammer for kollektive inve-

steringsinstitutter, og en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD

– ”Insu-

rance Mediation Directive”).

PRIIPs-forordningens formål er at hjælpe investorer med at forstå og sammenligne

de vigtigste aspekter og risici ved sammensatte og forsikringsbaserede investerings-

produkter, som sælges til private. Forordningen indeholder bl.a. krav om, at for-

midlere af investeringsprodukter skal udarbejde et dokument med central informa-

tion (KID

– ”Key Information Document”) for de omfattede produkter, også kal-

det et PRIIPs-KID. Et KID skal generelt indeholde de væsentligste oplysninger om

produktets karakteristika, risici og omkostninger.

Format og indhold af et PRIIPs-KID er fastlagt i en delegeret retsakt 2017/653

udarbejdet af Kommissionen.

Kommissionen har tilkendegivet, at denne retsakt

vil blive justeret i løbet af 2021 på baggrund af bidrag fra de europæiske tilsynsmyn-

digheder (ESA’erne – ”European Supervisory Authorities”) for at mindske overlap

og forenkle indholdet, herunder nye beregningsmetoder, reviderede oplysninger om

omkostninger og disses påvirkning på produkt og afkastpotentiale, hidtidige resul-

tater mv. Ændringsforslaget forventes fremsat i efteråret 2021.

Reglerne om PRIIPs-KID anvendes på en lang række investeringsprodukter for at

give investorer mulighed for at sammenligne produkter på tværs. Forordningen

trådte i kraft 29. december 2014. Det har som udgangspunkt været hensigten, at

PRIIPs-KID’et

også skulle

anvendes på UCITS-produkter (i Danmark typisk inve-

steringsforeninger). UCITS-direktivet indeholdt imidlertid allerede forud for

PRIIPs-reglerne krav om et dokument med central investorinformation (et UCITS-

KIID

–

Key Investor Information Document) med det formål at give investorerne

mulighed for at forstå de risici, der er forbundet med et investeringsprodukt. Derfor

blev UCITS undtaget fra PRIIPs-reglerne i en overgangsperiode.

Det vurderes, at PRIIPS-KID’et

giver detailinvestorer bedre og mere brugbar

in-

formationer om et investeringsprodukt, end det eksisterende UCITS-KIID. Hertil

kommer den fordel ved PRIIPS-KID’et,

at det harmoniserede opstillingsformat gør

det muligt at sammenligne med langt flere investeringsprodukter end det er tilfældet

med det eksisterende UCITS-KIID, som kun anvendes til UCITS og detailinvestor-

rettede alternative investeringsfonde.

Tidspunktet for, hvornår UCITS skal overgå til at anvende KID efter PRIIPs-for-

ordningen, har fra start været udskudt, og denne overgangsordning er forlænget

Rådet kan gøre indsigelse imod en delegeret retsakt fra Kommissionen, hvis det støttes af et kvalificeret flertal

af lande. Europa-Parlamentet kan gøre indsigelse, hvis det støttes af et simpelt flertal.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 52 af 55

flere gange

–

senest til udløb 31. december 2021. Udskydelserne skyldes blandt an-

det, at det var nødvendigt at tilpasse den delegerede forordning (EU) 2017/653 og

give de finansielle aktører tilstrækkelig tid til at indrette sig på de justerede regler.

PRIIPs-forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 114 og UCITS-forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF art. 53, stk. 1, og begge skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag af 15. juli 2021 udskyder anvendelsesdatoen for PRIIPs-

forordningen for kollektive investeringsinstitutter under UCITS-direktivet med

seks måneder fra 31. december 2021 til 1. juli 2022, så tidspunktet hvor UCITS skal

anvende PRIIPs-KID falder sammen med anvendelsen af ændringerne af UCITS-

direktivet (som medfører, at UCITS kan ophøre med at udarbejde UCITS-KIID til

detailinvestorer, hvis de udarbejder et PRIIPs-KID) og justeringer til den delege-

rede forordning 2017/653 (som justerer indholdet vedr. PRIIPs-KID),

jf. tabel 1.

Den tidsmæssige sammenhæng mellem ændring af forordning og direktiv sikrer, at

detailinvestorerne på intet tidspunkt kommer til at mangle et dokument med central

investorinformation. Tilsvarende sikrer forslagene, at UCITS ikke vil skulle udar-

bejde to forskellige dokumenter om samme emne.

Formandsskabets kompromisforslag af 15. september 2021 udvider perioden for

forlængelse til 12 måneder, dvs. PRIIPs-forordningens anvendelsesdato for inve-

steringsinstitutter under UCITS udskydes med kompromisforslaget fra 31. decem-

ber 2021 til 31. december 2022.

Tabel 1

Udskydelse af UCITS anvendelse af PRIIPs-KID og ændring af UCITS-direktivet

EU-lovgivning

Forordning vedr. sammensatte og

forsikringsbaserede

investeringsprodukter (PRIIPs-

forordningen), herunder dokument

med central investorinformation

(PRIIPs-KID)

Kommissionens forslag

Tidspunkt for UCITS anvendelse

af PRIIPs-KID udskydes fra 31.

december 2021 til 1. juli 2022

UCITS fritages fra 1. juli 2022 fra

at udarbejde et dokument med

central investorinformation

(UCITS-KIID), når de pr. 1. juli

2022 omfattes af reglerne om

udarbejdelse af et PRIIPs-KID

EU-landene skal indsende udkast

til Kommissionen til national

implementering af

direktivændringen

Justeres i separat spor i de

europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne).

Retsakt besluttes af

Kommissionen efter inddragelse

af Rådet og Europa-Parlamentet

Formandskabets kompromisforslag

Tidspunkt for UCITS anvendelse af

PRIIPs-KID udskydes fra 31.

december 2021 til 31. december 2022

Direktiv vedr. kollektive

investeringsinstitutter (UCITS-

direktivet)

UCITS fritages fra 1. januar 2023 fra

at udarbejde UCITS-KIID, når de efter

31. december 2022 omfattes af

reglerne om udarbejdelse af et

PRIIPs-KID

EU-landene skal ikke indsende udkast

til Kommissionen til national

implementering af direktivændringen

Delegeret retsakt 2017/653 vedr.

form og indhold af PRIIPs-KID

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 53 af 55

Formandskabets kompromisforslag af 15. september 2021 fastholder denne sam-

menhæng mellem ikrafttræden af PRIIPs-reglerne pr 31. december 2022 og bortfald

af pligten til at udarbejde UCITS-KIID efter af UCITS-reglerne fra 1. januar 2023.

Med forslagene sikres det, at investorer i PRIIPs og i UCITS fortsat vil få en til-

strækkelig og brugbar investorinformation.

Justering af indholdet af den delegerede forordning (EU) 2017/653 vedr. PRIIPs-

KID kører i et separat, parallelt spor, i de europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne) og indgår ikke i forslaget fra Kommissionen.

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-landene skal indsende udkast til den

nationale implementering af ændringen af UCITS-direktivet forud for vedtagelse,

så Kommissionen vil kunne fremsætte evt. kommentarer til det.

Formandskabets kompromisforslag af 15. september 2021 sletter dette krav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningen og direktivet. Europa-Parla-

mentet ventes at støtte en udskydelse af anvendelsesdatoerne og afløsningen af det

nuværende UCITS-KIID med det nye PRIIPs-KID.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vedr. ændring af PRIIPs-forordningen og UCITS-direktivet er ændrin-

ger af allerede vedtagne EU-regler.

Regeringen finder, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

PRIIPs-forordningen er en forordning, hvor ændringerne vil være direkte gældende

uden behov for implementering i dansk ret. UCITS-direktivet er implementeret i

lov om investeringsforeninger m.v.

og lov om finansiel virksomhed for så vidt

angår administrationsselskaber

. Ændringerne af UCITS-direktivet vil skulle gen-

nemføres i denne lovgivning, som derfor vil skulle ændres.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til udskydelse af anvendelsesdato for PRIIPs-forordningen og ophør af

pligt til at producere UCITS-KIID efter UCITS direktivet har i sig selv ingen sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Det er vurderingen, at PRIIPS-KID’et

giver

de-

tailinvestorerne en bedre forståelse af fordele og risici ved investeringsproduktet

Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v., LBK nr. 1718 af 27/11/2020

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, LBK nr. 1447 af 11/09/2020

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 54 af 55

end det eksisterende UCITS-KIID. PRIIPs-KID vil kunne have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, hvis det understøtter en bedre investorinformation og

bedre investeringsbeslutninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det må forventes, at forslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, da de finansielle aktører får bedre tid til at indrette sig på de nye regler og de vil

undgå byrder ved udarbejdelse af flere dokumenter om samme emne.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 2. august 2021. Der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 24. august 2021 for

en nærmere gennemgang af høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med Kommissionens forslag og ventes gene-

relt at støtte formandskabets kompromisforslag eller en løsning på linje hermed.

Langt størstedelen af EU-landene ønsker at udvide udskydelsen til 12 måneder frem

for seks måneder for at sikre tilstrækkelig omstillingsperiode for sektoren, ligesom

der henvises til, at indholdet af den delegerede retsakt vedr. PRIIPs-KID først for-

ventes på plads ved udgangen 2021.

En række lande støtter fjernelse af et krav om indsendelse af udkast til national

implementerende lovgivning til Kommissionens kommentering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at investorer gives en tilstrækkelig og brugbar infor-

mation om investeringsprodukter. Det understøtter beskyttelse af forbrugere og

bedre investeringsbeslutninger, som er i overensstemmelse med investorernes risi-

koprofil og investeringsforventninger.

Regeringen støtter forslaget til at ændre PRIIPs-forordningen for dermed at ud-

skyde tidspunktet for, hvornår UCITS skal udarbejde PRIIPs-KID, og forslaget til

at ændre UCITS-direktivet for dermed at ophæve pligt til UCITS-KIID, når der

udarbejdes PRIIPs-KID, herunder for at give de finansielle aktører mere tid til at

indrette sig på og efterleve de nye regler vedr. PRIIPs-KID’et.

Regeringen kan på

den baggrund også støtte, at udskydelsen forlænges med 12 frem for 6 måneder for

at sikre tilstrækkelig tid til, at sektoren til at tilpasse sig regelsættet.

Regeringen støtter, at der ikke stilles krav om indsendelse af udkast til national im-

plementerende lovgivning til Kommissionens kommentering.

Regeringen støtter kompromisforslaget, som imødekommer disse prioriteter.

Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/10-21

Side 55 af 55

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 24. august 2021.