Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3816 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort, der forven-

tes behandlet på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8. oktober 2021

Udfordringer med screening og frihedsberøvelse ved grænsen. S. 2

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

Situationen i Afghanistan

–

opfølgning. S. 5

KOM dokument foreligger ikke

= Orientering fra Formandskabet og Kommissionen

Den eksterne dimension af migration S. 11

a) Migrationshandleplaner: status

KOM dokument foreligger ikke

= Orientering fra Kommissionen og Formandskabet

b) Migrationssituationen på de forskellige ruter

KOM dokument foreligger ikke

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Udfordringerne med screening og frihedsberøvelse ved grænsen

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

Nyt notat

1. Resumé

En central del af drøftelserne om forslaget til screeningsprocedureforordningen, der blev frem-

sat af Kommissionen den 23. september 2020 som en del af Kommissionens forslag til en euro-

pæisk asyl- og migrationspagt, har været muligheden for frihedsberøvelse under screeningen,

herunder (1) i hvilket omfang ansvaret for at sikre tredjelandsstatsborgerens tilstedeværelse

skal pålægges den pågældende medlemsstat, og (2) hvorvidt spørgsmålet om frihedsberøvelse

skal reguleres i screeningsprocedureforordningen. På rådsmødet ventes en politisk drøftelse af

udfordringerne i forslaget med screening og frihedsberøvelse på grænsen.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2020) 612 endelig af 23. september 2020 fremsat forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere

ved de ydre grænser

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens forslag til en ny pagt om asyl og migration.

Forhandlinger af forslaget er indledt på teknisk niveau. Det slovenske formandskab har i den

forbindelse ønsket en politisk drøftelse af udfordringerne i forslaget med screening og friheds-

berøvelse på grænsen.

3. Formål og indhold

Det slovenske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse af udfordringerne med screening

og frihedsberøvelse ved grænsen i forbindelse med Kommissionens forslag til forordning om

indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser. Udfordringerne består

bl.a. i, hvorledes spørgsmålet om frihedsberøvelse skal reguleres, og hvilken forpligtelse en

regulering vil medføre for den ansvarlige medlemsstat. Udfordringerne har været drøftet ind-

gående på teknisk niveau, og der ses hverken enighed blandt medlemsstaterne om, i hvilken

grad den pågældende medlemsstat skal pålægges ansvar for at sikre tredjelandsstatsborgerens

Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V,

artikel 77, stk. 2, litra b) og d). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse

i Da ark ”retsfor e-

holdet” . Da forord i ge i idlertid udgør e videreudvikli g af S he ge regler e, træffer Da ark i de seks å eder

efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens

artikel 4 ”opt i ” .

Side

2/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

tilstedeværelse, eller i hvilken grad frihedsberøvelse i forbindelse med screening skal reguleres

i forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for den politiske drøftelse.

6. Gældende dansk ret

Der ses ikke grundlag for at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Kommissionen har dog i deres forslag til screeningsprocedureforordningen oplyst, at der i pe-

rioden 2021-2027 ventes udgifter afholdt af EU-budgettet for ca. 418 mio. euro. Danmark fi-

nansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekvenser gennem

EU’s budget på ca.

62 mio. kr.

8. Høring

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) er i november 2020 blevet fore-

lagt samlenotat om den samlede migrations- og asylpagt. Endvidere har grund- og nærhedsno-

tatet om screeningprocedureforslaget i november 2020 været forelagt udvalget. Sagen om

screeningprocedureforslaget er endvidere forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 22. februar 2021.

Sagen om udfordringerne med screening og frihedsberøvelse ved grænsen er endelig forelagt

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 20. september 2021. Dansk

Flygtningehjælp (DRC) har fremsat følgende bemærkninger i den anledning:

DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at asylansøgere, som kommer til Europa, skal indkvarte-

res under værdige og ordentlige forhold. Mennesker, som er på flugt fra forfølgelse og krig,

skal ikke kriminaliseres, og der bør derfor ikke ske frihedsberøvelse af asylansøgere i forbin-

delse med screeningsprocedurer. Som udgangspunkt skal frihedsberøvelse begrænses mest

muligt og altid være i overensstemmelse med internationale regler. Frihedsberøvelse bør altid

forudsætte en konkret og individuel vurdering af det enkelte menneskes forhold, herunder even-

tuelle sårbarheder. DRC Dansk Flygtningehjælp understreger i den forbindelse, at børn aldrig

bør blive frihedsberøvet.

Side

3/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

spørgsmålet om screening og frihedsberøvelse ved grænsen. Der er dog trukket skarpe linjer

blandt visse medlemsstater dels fsva. en eksplicit forpligtelse til at frihedsberøve i forbindelse

med screeningen, og dels hvorvidt spørgsmålet skal reguleres i forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for medlemsstaters forpligtelse til at sikre gennemførel-

sen af screeningen ved de ydre grænser. I den forbindelse kan frihedsberøvelse være nødvendigt

under overholdelse af internationale forpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg (FEU) er den 9. december 2020 forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 14. december 2020 blevet forelagt den samlede migrations- og asylpagt

herunder screeningforslaget.

Endvidere fik FEU den 30. november 2020 oversendt grund- og nærhedsnotatet om screenings-

forslaget.

Side

4/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Situationen i Afghanistan - opfølgning

KOM dokument foreligger ikke

= Orientering fra Formandskabet og Kommissionen

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

I forbindelse med rådsmødet for indenrigsministre den 8. oktober 2021 forventes en drøftelse

af situationen i Afghanistan og opfølgning fra det seneste ekstraordinære rådsmøde den 31.

august 2021, hvor rådet vedtog en erklæring om situationen i Afghanistan. Formandskabet har

ikke lagt op til drøftelser i forbindelse med dagordenspunktet. Det forventes, at formandskabet

og Kommissionen forelægger den seneste status på udviklingen i Afghanistan med særlig fokus

på de emner, der blev fremlagt i erklæringen fra rådsmødet i august.

2. Baggrund

Situationen i Afghanistan og opfølgning er et punkt på dagordenen på rådsmødet for indenrigs-

ministre den 8. oktober 2021.

Udviklingen i Afghanistan i en migrationskontekst blev senest drøftet på et ekstraordinært råds-

møde den 31. august 2021, hvor rådet vedtog en erklæring om migrationsrelaterede aspekter af

situationen i Afghanistan. Erklæringen understreger blandt andet behovet for, at EU samarbej-

der med internationale partnere, herunder FN, om at stabilisere regionen samt at yde humanitær

hjælp i Afghanistan og nærområderne med fokus på de mest sårbare dele af befolkningen. Er-

klæringen fremhæver, at EU og medlemslandene vil øge de finansielle bidrag til relevante in-

ternationale organisationer. Erklæringen understreger desuden, at EU vil styrke støtten til tred-

jelande, herunder nabolandene og transitlande, som er værter for et stort antal irregulære mi-

granter og flygtninge med henblik på at opbygge kapacitet til at yde beskyttelse, tilvejebringe

værdige og sikre modtagelsesforhold og skabe bedre leveforhold for både flygtninge og værts-

samfund. Erklæringen støtter også op om samarbejde med disse lande for at forebygge illegal

migration og fordrivelse fra regionen mod EU, herunder ift. grænsehåndtering og forebyggelse

af menneskesmugling. EU's agenturer herunder EU’s

asylagentur,

EASO, skal spille en central

rolle. Der åbnes op for at anvende genbosætning på frivillig basis med fokus på særligt sårbare

personer, herunder kvinder og børn. Nødvendigheden af at sikre EU's ydre grænser med nød-

vendig støtte fra Frontex og vigtigheden af

foretagelse af sikkerhedschecks i EU’s databaser,

herunder Eurodac, blev ligeledes fremhævet.

Side

5/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Erklæringen nævner også, at Kommissionens nuværende udkast til en handleplan for Afghani-

stan skal prioriteres og revideres i lyset af den seneste udvikling. Desuden opfordres Kommis-

sionen til at vurdere, hvorledes

EU’s flerårige finansielle rammeprogram

kan bringes i anven-

delse i forhold til finansiel bistand til Afghanistan.

Erklæringen opfordrer også EU og medlemsstaterne til at forebygge ukontrollable migrations-

bevægelser og at modgå incitamenter til illegal migration, såsom via målrettede informations-

kampagner. Sikkerhedsspørgsmålet nævnes også, herunder med fokus på at EU og medlems-

staterne bør gøre deres yderste for at sikre, at situationen i Afghanistan ikke udgør en ny sik-

kerhedstrussel for EU. Løbende monitorering af situationen, udveksling af oplysninger i over-

ensstemmelse med nationale kompetencer samt screening

på EU’s ydre grænse

af alle evakue-

rede fra Afghanistan er afgørende i den forbindelse.

Rådet vil følge udviklingen inden for beskyttelse, migration og sikkerhed tæt. Endelig under-

streger erklæringen, at Rådet vil adressere forsøg på at instrumentalisere illegal migration i

politisk øjemed samt andre hybridtrusler.

Migration

Overordnet vurderes det vanskeligt at forudsige udviklingen i flygtninge- og migrations-

strømme fra Afghanistan til EU. Det mest sandsynlige scenarie er pt., at en eventuel stigning i

ankomster til EU vil bestå i allerede flygtede afghanere, der håber, at den aktuelle krise har øget

deres chancer for at opnå asyl i EU, og afghanere, der udrejser direkte fra hjemlandet. Sidst-

nævnte gruppe er det fortsat vanskeligt at vurdere det forventede omfang af, blandt andet fordi

det afhænger af, hvilke begrænsninger Taleban indfører ved grænseovergange, og fordi den

sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er volatil. Derudover forventes afghanere, der har

fået afvist deres asylansøgning eller som følge af stigende anerkendelsesprocenter, at genan-

søge om asyl. Ifølge Europol har afghanere effektive menneskesmuglernetværk i Europa.

Udviklingen i Afghanistan har betydelig bevågenhed hos både Kommissionen og EU’s med-

lemslande, også ud fra en migrationsvinkel. Ingen ønsker en gentageles af 2015. EU-kommis-

sionen har oplyst, at man øger den nuværende bevilling for humanitære indsatser i og omkring

Afghanistan fra 50 til 200 millioner euro.

Afghanistan har i en årrække været en af de største modtagere af dansk bistand. Der var i 2021

afsat ca. 409 mio. kr. i samlet udviklingsbistand til Afghanistan. Heraf var 140 mio. kr. huma-

nitær støtte igennem forskellige FN-organisationer

og danske NGO’er. Umiddelbart efter Ta-

lebans overtagelse udmøntede Danmark (15. aug. og 1. sep.) yderligere humanitær støtte på 120

mio. kr. til FNs humanitære landefond for Afghanistan, FNs flygtningeorganisation (UNHCR),

Internationalt Røde Kors samt til Verdensfødevareprogrammet (WFP) til etablering af en hu-

manitær luftbro til og i Afghanistan (gennem United Nations Humanitarian Air Service, UN-

HAS).

Side

6/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

I forbindelse med FN-konferencen om den humanitære situation i Afghanistan den 13. septem-

ber i Genève annoncerede ministeren for udviklingssamarbejde yderligere 240 mio. kr. i huma-

nitær støtte til hhv. UNICEF, UNFPA samt NGO’er (og en reserve). Med det seneste bidrag

bringes den samlede danske humanitære støtte til Afghanistan siden starten af 2021 op på ca.

500 mio. kr.

I forhold til det danske beredskab og i tilfælde af nye store flygtninge- og migrantstrømme mod

Danmark vil den midlertidige grænsekontrol, der i dag gennemføres på henholdsvis lande- og

søgrænsen mod Tyskland og Sverige, kunne styrkes med henblik på effektivt at forebygge og

sætte ind over for udlændinges forsøg på ulovlig indrejse samt at gennemføre afvisning eller

udvisning.

Sikkerhedsaspekter

Der er også en forventning om, at man på mødet vil få en orientering fra European Counter

Terrorism Centre (ECTC) om, hvorvidt den aktuelle situation udgør en øget trussel i forhold

til, at terrorister baseret i Afghanistan vil kunne søge mod EU under dække af at være flygt-

ninge.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet ventes at være en opfølgning på den drøftelse, der fandt sted under det

ekstraordinære rådsmøde den 31. august 2021. Formandskabet har ikke lagt op til drøftelser. I

stedet forventes formandskabet og Kommissionen at fremlægge den seneste status på udviklin-

gen i Afghanistan samt at give en generel opfølgning siden vedtagelsen af erklæringen på det

ekstraordinære rådsmøde i august.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af situationen i Afghanistan vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinan-

sielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde den 20. septem-

ber 2021. I den anledning har Dansk Flygtningehjælp fremsat følgende bemærkninger.

Side

7/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Dansk Flygtningehjælp gentager, at situationen i Afghanistan og relaterede fordrivelse skal

adresseres som en beskyttelseskrise med fokus på sikkerheden og beskyttelsen af de berørte

frem for på en potentiel stigning i asylansøgere i Europa. Resultatet af det seneste ekstraordi-

nære rådsmøde bekræftede behovet for at gentage og understrege dette punkt. Det er stærkt

bekymrende at se EU-lederes optagethed af at forhindre mennesker i at nå sikkerhed i Europa,

og at mennesker, som flygter fra situationen i Afghanistan, i den forbindelse italesættes som

illegale migranter.

Dansk Flygtningehjælp påpeger, at langt de fleste fordrevne afghanere i øjeblikket, og med høj

sandsynlighed også fremover, vil blive huset i nabolandene. Iran er per juli 2021 vært for

800.000 registrerede flygtninge og op til 3 millioner andre fordrevne afghanere. I Pakistan er

der 1,4 millioner registrerede flygtninge og op til 2 millioner andre fordrevne afghanere. Der-

udover er der tæt på 5,5 millioner internt fordrevne i Afghanistan.

Dansk Flygtningehjælp understreger desuden at, EU har en vigtig rolle at spille for at sikre, at

nabolandene holder grænserne åbne og tillader flygtninge og asylansøgere fra Afghanistan at

søge beskyttelse. Krav for at komme ind i nabolandene, såsom visa og anden dokumentation,

er fortsat restriktive. Derudover frygter mange rejsen til grænseovergange på grund af Taleban-

ske checkpoints.

Dansk Flygtningehjælp mener det er afgørende, at grænser holdes åbne for at sikre adgang til

beskyttelse og mindske risikoen for, at flygtninge bliver presset ud på farlige migrationsruter i

hænderne på menneskesmuglere. Indsatser mod menneskesmugling påvirker ikke kun betin-

gelserne og råderummet for kriminelle smuglernetværk, men har også både direkte og indirekte

konsekvenser for flygtninges sikkerhed og rettigheder. Anvendelse af menneskesmuglere skal

ses i sammenhæng med fraværet af sikre og regulære veje til sikkerhed. Politikker, der fokuse-

rer på at bremse og standse mobilitet fra nærområderne, kan utilsigtet øge efterspørgslen efter

menneskesmugling eller tilskynde smuglere til at bruge mere usikre ruter, hvilket øger ekspo-

neringen af de mennesker, der søger sikkerhed. Vi gendeler i denne sammenhæng Dansk Flygt-

ningehjælps og Mixed Migration Centres (MMC) fælles anbefalinger til håndtering af menne-

skesmugling.

Endvidere angives som afgørende, at den humanitære bistand til Afghanistan og til nabolandene

opskaleres

hurtigt via alle relevante aktører. Den annoncerede øgede bistand fra EU’s og DK’s

humanitære budget er velkomment. Det skal dog bemærkes, at humanitær bistand i regionen

ikke kan betragtes som en erstatning for, at Europa tilbyder beskyttelse i overensstemmelse med

EU's og internationale forpligtelser eller bruges som et middel til at afskrække sårbare og ud-

satte mennesker fra at søge beskyttelse udenfor regionen.

Desuden nævner Dansk Flygtningehjælp, at beskyttelse i andre regioner, herunder i nabolan-

dene til Afghanistan, er afhængig af, at EU også påtager sig ansvar for flygtninge, da andre

landes vilje til at være vært for et stort antal fordrevne i modsat fald vil blive udhulet. Det er

afgørende, at den lille andel af fordrevne, der ankommer til Europa, får hurtig adgang til fair

asylprocedure i overensstemmelse med europæiske staters forpligtelser i henhold til EU- og

folkeretten.

Dansk Flygtningehjælp understreger i den forbindelse, at nuværende praksis ved EU’s eksterne

grænser med push-backs og kollektive udvisninger er i modstrid med EU-lov og international

Side

8/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

flygtningeret. Det understreges, at politiske

udtalelser om støtte til landene ved EU’s eksterne

grænser, der legitimer push-back og kollektive udvisninger, er bekymrende, da de underminerer

retten til asyl og princippet om non-refoulement.

Dansk Flygtningehjælp understreger også, at med begivenhederne i Afghanistan har vi set en

hidtil uset indsats for at evakuere, tilbyde sikre veje og byde afghanske flygtninge velkommen.

I tilgift til denne første indsats bør EU nu tilskynde EU-medlemsstater til at give tilsagn om

genbosættelsespladser for afghanske flygtninge og udvide mulighederne for familiesammenfø-

ring. Dette er afgørende for at sikre, at nabolandene, der allerede er vært for et stort antal flygt-

ninge, ikke bærer beskyttelsesansvaret alene.

Dansk Flygtningehjælp mener i denne forbindelse, at EU og dets medlemsstater bør sikre, at

genbosætning ikke gøres betinget af værtslandets/transitlandets samarbejde om tilbagetagelse

eller grænsekontrol, og at tilsagn er et supplement til nuværende genbosætningskvoter. EU-

medlemsstaternes fokus bør således være på at sikre beskyttelse til de afghanere, som har brug

for hjælp, fremfor

at diskutere, hvordan såkaldte “pull effekter” kan undgås.

Dansk Flygtnin-

gehjælp mener, at det i den nuværende situation er misvisende at tale om pull-faktor.

Endelig fremfører Dansk Flygtningehjælp, at alle deportationer til Afghanistan, fra EU og re-

gionen, bør standses i overensstemmelse med UNHCR's seneste position vedr. tilbagelsendelse

til Afghanistan. Deportationer bør også suspenderes til stater, hvor der er risiko for videre ud-

visning til Afghanistan, idet sådanne udsendelser ville være i strid med princippet om non-

refoulement.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 24.

august 2021.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) fremsatte følgende bemærkninger i den anledning:

DRC understreger, at den forværrede situation i Afghanistan og relaterede fordrivelse skal

adresseres som en beskyttelseskrise med fokus på sikkerheden og beskyttelsen af de berørte

frem for på en potentiel stigning i asylansøgere i Europa. DRC fremhæver også nødvendighe-

den af, at EU påtager sig rimelig ansvarsfordeling for flygtninge, herunder hurtig adgang til en

fair asylprocedure i overensstemmelse med europæiske staters forpligtelser i henhold til EU-

og folkeretten. Desuden påpeges nødvendigheden af opskalering af den humanitære bistand til

Afghanistan og til nabolandene via alle relevante aktører. Endelig er det afgørende for DRC, at

grænser holdes åbne for at sikre adgang til beskyttelse og mindske risikoen for, at flygtninge

bliver presset ud på farlige migrationsruter i hænderne på menneskesmuglere.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred enighed om vigtigheden af fortsat at følge op på alle elementerne i erklæ-

ringen og behovet for at følge udviklingen meget tæt. Det forventes enighed om behovet for at

udveksle informationer og drøfte, hvorledes EU og medlemsstaterne bedst samarbejder om

støtte til Afghanistan samt forebygger mulige flygtninge- og migrationsstrømme mod Europa.

Side

9/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

En bred kreds af europæiske lande har udtalt sig forsigtigt og med fokus på ikke at komme til

at skabe en pull-effekt i forbindelse med politiske udmeldinger og konkrete initiativer. Fokus

har været på at håndtere en evt. flygtninge- og migrationskrise så tæt på Afghanistan som muligt

gennem støtte til nabolande og lande langs migrationsruterne. En række lande har udtalt sig

kritisk over for EU-Kommissionens og migrationskommissærens tilkendegivelser om yderli-

gere sikre og lovlige adgangsveje til EU, herunder genbosætning med henvisning til, at en po-

tentiel tilstrømning af afghanske flygtninge bør forhindres ved at yde bistand i nærområderne.

10. Regeringens generelle holdning

Udviklingen i Afghanistan er stærkt foruroligende. Regeringen følger udviklingen i Afghani-

stan tæt. Det er afgørende, at Danmark arbejder tæt sammen med EU og andre medlemsstater

og det internationale samfund mhp. at sikre fælles tilgang til Afghanistan og nærområderne.

Fokus skal være at hjælpe i nærområderne. For regeringen er det væsentligt, at der opbygges

kapacitet i nærområderne og langs ruterne ift. at yde beskyttelse, opbygge værdige modtage-

forhold samt sikre levevilkår, som begrænser incitamenter til at søge videre mod Europa. Den

volatile situation både i Afghanistan og spørgsmålet om, hvorledes nabolande adresserer even-

tuelle flygtningestrømme gør, at EU skal være opmærksomme på eventuelle nye flygtninge og

migrationsbevægelser mod Europa, herunder sikkerhedsmæssige aspekter, der kan være for-

bundet hermed.

Regeringen støtter derfor målet om at styrke EU’s ydre grænser. Desuden er

det afgørende,

at kommunikationen og tiltagene fra Kommissionen, EU’s udenrigstjeneste og

medlemsstaterne ikke udgør en pull faktor

Regeringen mener derfor, at det er afgørende, at Danmark

–

udover egne indsatser med huma-

nitære og udviklingsmidler i Afghanistan og nærområderne

–

også aktivt understøtter fælles

europæiske indsatser, der skal modvirke et sådan pres, samt at Danmark om nødvendigt er klar

til at håndtere massive flygtninge- og migrationsbevægelser, hvis de opstår.

Det er i den forbindelse centralt, at Danmark i den nuværende situation søger så brede alliancer

som muligt, herunder med store europæiske lande. En sådan fælles tilgang kan også medvirke

til at sikre, at der fra EU-Kommissionen ikke sendes signaler, der kan medvirke til, at flere

afghanere søger mod Europa (pull-faktor).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. august 2021.

Side

10/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Den eksterne dimension af migration, herunder a) Status på migrationshandleplanerne

og b) Migrationssituationen på de forskellige ruter

KOM dokument foreligger ikke

= Informationspunkt (a) samt politisk drøftelse (b)

Nyt notat

1. Resumé

I forbindelse med rådsmødet for indenrigsministre den 8. oktober 2021 forventes en drøftelse

af den eksterne dimension af EU’s migrationspolitik.

Der er to underpunkter under dagsor-

denspunktet, hvoraf det første er et informationspunkt vedrørende status på udarbejdelsen af

handleplaner for prioriterede tredjelande, der har til formål at styrke koordinationen og sam-

arbejdet mellem medlemsstaterne og EU samt internt mellem de forskellige EU-aktører. Det

andet punkt vedrører den aktuelle situation langs migrationsruterne mod EU. Som ramme for

opdateringen på status for handeplanerne og drøftelsen af den aktuelle migrationssituation

forventes, at formandskabet vil udarbejde to bagrunddokumenter.

2. Baggrund

På rådsmødet for indenrigsministre den 8. oktober er migrationshandleplaner og den aktuelle

migrationssituation på dagsordenen.

Status på migrationshandleplanerne

Der var både under

’jumbo’-rådsmødet

for indenrigs- og udenrigsministre den 15. marts og det

europæiske råds møde den 24. og 25. juni 2021 bred enighed om behovet for øget koordinering

mellem medlemsstaterne og EU samt internt blandt de forskellige EU-aktører. På

’jumbo-

råds-

mødet blev Kommissionen anmodet om at udarbejde handleplaner herfor. Efterfølgende blev

det besluttet, at der i første omgang skal udarbejdes migrationshandleplaner for indsatserne i ni

prioritetslande (Afghanistan, Bosnien Hercegovina, Irak, Libyen, Marokko, Niger, Nigeria, Tu-

nesien og Tyrkiet). De ni lande er udvalgt, da de repræsenterer en geografisk balance mellem

hovedruterne for den illegale migration mod EU. Udkast til handleplaner for tre lande (Afgha-

nistan, Bosnien Hercegovina og Tunesien) er allerede blevet forelagt medlemsstaterne. Kom-

missionen har understreget, at handleplanerne har karakter af at være levende dokumenter, der

vil kunne ændre sig undervejs, og at de anses mere for at være rammeværk end endelige hand-

leplaner. Det er det slovenske formandsskabs intention at præsentere udkast til alle ni handle-

planer, inden mødet i Det Europæiske Råd senere i oktober måned.

Migrationssituationen på de forskellige ruter

Antallet af illegale ankomster over Middelhavet faldt i 2020 for femte år i træk, og det samlede

indrejsetal befandt sig på et lavere niveau, end inden migrantkrisen i 2015. I 2021 (ultimo au-

gust) er der imidlertid sket en stigning i antallet af irregulært indrejste sammenlignet med 2020.

Side

11/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Sammenlignet med i 2020 og 2019 (før den COVID-19 relaterede nedlukning) er der således

set en stigning i ankomsterne på henholdsvis 36 % og 5%. I 2021 er der indtil videre ankommet

ca. 72.000 til EU via middelhavsruterne, mens der i samme periode sidste år (januar-september

2020) ankom ca. 60.000 (UNHCR). Der er således set en stigning i antallet af ankomster i 2021,

men dette vurderes at være en naturlig konsekvens af, at COVID-19-restriktioner er blevet lem-

pet.

Der er i 2021 også sket et skifte i ruterne, som irregulære migranter og flygtninge benytter over

Middelhavet. Den vestlige Middelhavsrute, der ved udgangen af 2020 var den største af de tre

hovedruter, er nu overgået af den centrale Middelhavsrute, hvor der er registreret en markant

stigning i antallet af ankomster til Italien. Den østlige Middelhavsrute har fortsat det laveste

indrejsetal af alle de tre ruter.

Trods lavt ankomsttal er der fortsat stor opmærksomhed på den østlige Middelhavsrute, da de

politiske spændinger mellem Tyrkiet og Grækenland samt uforudsigeligheden i forhold til si-

tuationen i og omkring Afghanistan skaber usikkerhed om. Talebans magtovertagelse har dog

hidtil snarere ført til en stigning i antallet af internt fordrevne i Afghanistan end flygtninge

derfra. Pt. er antallet illegale indrejser i Grækenland (5.309) på et langt lavere niveau end inden

flygtningekrisen i 2015, mens der er ankommet flere irregulære migranter til Cypern (5.553)

end til Grækenland.

Den centrale Middelhavsrute til Italien har hidtil i 2021 oplevet en stigning i indrejsetallet på

ca. 108 % sammenlignet med samme periode i 2020. I 2021 er ca.38.000 irregulære migranter

ankommet til Italien. Antallet af indrejste til Italien i 2021 har således allerede oversteget an-

tallet af ankomster for 2020. Indrejsetallet er dog stadig langt lavere end under årene 2014 til

2017. Frontex vurderer, at presset på den centrale Middelhavsrute til Italien vil vare ved. An-

tallet af indrejste til Malta i 2021 (464) befinder sig ligesom i 2020 (2.281) på et lavt niveau.

Antallet af indrejste over den vestlige Middelhavsrute (20.502) er i 2021 steget med ca. 47 %

sammenlignet med samme periode i 2020. Det bemærkes dog, at de massive ankomster til den

spanske enklave i Marokko, Ceuta, i maj (estimeret til mellem 7.500-9.000 personer) ikke er

inkluderet i opgørelsen. De kanariske Øer har modtaget ca. 45 % af de indrejste over den vest-

lige rute.

3. Formål og indhold

Status på migrationshandleplanerne

Formandskabet lægger op til, at de skal informere om status på udarbejdelsen af udkastene til

migrationshandleplaner. Det er forventningen, at formandsskabet vil oplyse om de tre udkast

til migrationshandleplaner, der allerede foreligger, samt om medlemsstaternes modtagelse

heraf. Det er også forventningen, at formandskabet vil understrege vigtigheden af, at handle-

planerne udarbejdes hurtigt, og at der skabes enighed herom. Det er er i den henseende forvent-

ningen, at formanskabet vil understrege migrationshandleplanernes betydning for at kunne opnå

Side

12/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

pagtens migrationsmålsætninger på den eksterne dimension. Det forventes endelig, at formand-

skabet vil udarbejde et baggrundspapir, der kan danne rammen for dagsordenspunktet.

Migrationssituationen på de forskellige ruter

Drøftelsen om den aktuelle situation langs migrationsruterne forventes at skulle give en generel

forståelse af migrationssituationen netop nu samt den forventede udvikling. Drøftelserne for-

ventes at være præget af, hvilken betydning situationen i Afghanistan vil kunne få for den ille-

gale migration og fordrivelse mod EU. Det forventes, at formandskabet vil udarbejde et drøf-

telsespapir, der kan danne rammen for dagsordenspunktet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde den 20. septem-

ber 2021. I den anledning har Dansk Flygtningehjælp fremsat følgende bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp er generelt bekymret over den stigende sikkerhedsliggørelse af flygt-

ninge og migranter både ift. EU's ydre grænser og i EU's samarbejde med oprindelses- og tran-

sitlande, som karakteriserer tilgangen i den nye EU-pagt. Fokus på dette politikområde bør altid

være at beskytte mennesker uanset migrationsstatus i værts- og transitlande, på farten såvel som

dem, der ankommer til EU. Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at dette er udgangspunktet i

de tilsigtede migrationshandleplaner.

Dansk Flygtningehjælp gentager, at irregulære bevægelser generelt er udtryk for mangel på

tilgængelig beskyttelse, herunder adgang til ordentlig asylsagsbehandling og varige løsninger.

Grænselukninger og inddæmningsstrategier gør adgangen til beskyttelse vanskeligere og frem-

mer menneskesmugling i mangel af lovlige ruter. Selvom det kan begrænse ankomster til EU

på bestemte ruter, vil det fortsat fange flygtninge og migranter i farlige situationer og skubbe

dem ind på mere farlige ruter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Status på migrationshandleplanerne

Side

13/14

Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde RIA 7-8/10-21 - pkt. 5 - 7

Der foreligger udelukkende tilkendegivelser fra medlemsstaterne om migrationshandleplanen

på Afghanistan, der præsenteredes i juli måned. Udkastene til migrationshandleplaner vedrø-

rende Bosnien-Hercegovina og Tunesien har endnu ikke været genstand for drøftelse.

Medlemsstaterne har udtrykt generel opbakning til udkastet til migrationshandleplan vedrø-

rende Afghanistan. Medlemsstaterne er af den opfattelse, at handleplanen indeholder de grund-

læggende elementer, der er blevet anmodet om under de tidligere rådsmøder. I lyset af den

seneste udvikling i Afghanistan har flere medlemsstater dog anført, at handleplanen med fordel

kan styrkes på en række områder.

Migrationssituationen på de forskellige ruter

Der er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at udviklingen på den centrale Middelhavs-

rute og i Afghanistan er bekymrende, samt at det fordrer, at der iværksættes tiltag for at mod-

virke yderligere irregulære tilstrømninger mod EU.

Medlemsstaterne fremhæver dog typisk vigtigheden af de ruter, der har størst betydning for

deres lande, og frontlinjestaterne er af den opfattelse, at presset på deres grænser, der udgør den

ydre Schengen-grænse, ikke blot er et nationalt, men også et EU-anliggende. De ønsker således

yderligere assistance og støtte fra de øvrige medlemsstater, der også ønsker fokus på det pres,

som de udsættes for, i form af sekundære bevægelser fra netop frontlinjestaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Status på migrationshandleplanerne

Regeringen byder formandskabets indsats for at udarbejde udkast til migrationshandleplaner

velkommen, da det er et vigtigt element i implementeringen af den eksterne dimension af mi-

grations- og asylpagten. Regeringen ser dog også ligesom flere andre medlemsstater behov for,

at de foreliggende udkast til migrationshandleplaner styrkes på en række områder. Regeringen

opfordrer f.eks. til, at mere målrettede, ambitiøse og konkrete mål inkluderes i planerne, da det

vil øge muligheden for at monitorere fremskridt og resultater.

Migrationssituationen på de forskellige ruter

Regeringen ønsker, at indsatser adresserer illegal migration, inden den når EU’s

ydre grænser.

Det er regeringens vurdering, at udfordringerne med illegal migration således løses bedst ved

at styrke bistanden til og kapaciteten i nærområderne og landene langs migrationsruterne. Re-

geringen taler ligeledes for en styrkelse af kontrollen med

EU’s ydre grænser, herunder særligt

at der fokuseres på screening af irregulære migranter ved de ydre grænser. Endelig mener re-

geringen, at indsatserne for at udsende personer, der ikke har krav på international beskyttelse,

er vigtige for at modvirke den illegale migration til EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt.

Side

14/14