Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3818 - beskæftigelse mv. Bilag 1
Offentligt
2452960_0001.png
SAMLENOTAT
Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 15. ok-
tober 2021
29. september 2021
J.nr. 2021 - 6533
CAPI
1. Det europæiske semester 2021 ..............................................................................2
2. Fremtiden for det europæiske semester med en fremtrædende rolle for den
Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder. .................................................................6
3. Arbejdsmiljø en vital del af fremtidens arbejde ..................................................10
4. Rådskonklusioner om integration af kønsaspekter (gender budgetting) i EU-
budgettet. .................................................................................................................14
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
1. Det europæiske semester 2021
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
EPSCO-Rådet skal godkende Beskæftigelseskomitéens (EMCO) og Socialkomité-
ens (SPC) hovedbudskaber, der ledsager to rapporter om udviklingen i henholdsvis
beskæftigelsen og de sociale forhold i EU. Rapporterne udarbejdes hvert efterår
som en fast del af det europæiske semester.
Derudover skal EPSCO-Rådet
godkende videreførelsen af EU’s eksisterende be-
skæftigelsesretningslinjer. Retningslinjerne har til formål at bidrage til at sætte ret-
ningen for beskæftigelses- og socialpolitikken i de enkelte medlemslande som led i
koordinationen under semestret.
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-
ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéens
hovedbudskaberne om de to rapporter samt videreførelsen af de eksisterende be-
skæftigelsesretningslinjer.
2. Baggrund
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen er traktatfæstede og består af repræsen-
tanter fra henholdsvis beskæftigelses-
og socialministerierne i EU’s medlemslande.
Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-Rådet om henholdsvis
udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de sociale forhold i EU.
Hvert år udarbejder begge komitéer hovedbudskaber, som ledsager deres årlige
rapporter, henholdsvis Beskæftigelseskomitéens årlige beskæftigelsespræstations-
rapport og Socialkomitéens rapport om udviklingen af sociale forhold. I år ledsager
Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber også beskæftigelsespræstationsmonito-
ren.
Det er Kommissionens prærogativ hvert år at fremlægge forslag til fastholdelse el-
ler ændring af beskæftigelsesretningslinjerne. Kommissionen har fremsat forslag til
videreførelse af retningslinjerne fra 2020.
3. Formål og indhold
Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber
Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber ledsager den årlige beskæftigelsespræ-
stationsrapport og i år også beskæftigelsespræstationsmonitoren, der giver et over-
blik over beskæftigelsessituationen i hvert medlemsland.
Af hovedbudskaberne kan det bl.a. fremhæves, at Beskæftigelseskomitéen:
2
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Anerkender medlemslandenes hurtige politiske reaktion på covid-19-pande-
mien, hvor forskellige indsatser har afbødet de negative konsekvenser for be-
skæftigelsen.
Byder de tre europæiske 2030-mål for beskæftigelse, læring og fattigdom, som
blev præsenteret i Kommissionens handlingsplan for den Europæiske Søjle af
Sociale Rettigheder, velkommen.
Mener, at de tre mål bør integreres i det europæiske semester.
Fremhæver, at implementeringen af de landespecifikke anbefalinger fra 2019 og
2020 har været ujævn, herunder i relation til unge, der forlader skolen, under-
kvalificering af arbejdsstyrken, og ulighed i adgang til uddannelse, digitale fær-
digheder og infrastruktur.
Fremhæver, at covid-19-pandemien har forstærket ovenstående udfordringer.
Socialkomitéens hovedbudskaber
Socialkomitéens hovedbudskaber ledsager komitéens rapport om udviklingen af
sociale forhold i EU.
Af hovedbuskaberne kan det bl.a. fremhæves, at:
Hen imod slutningen af årtiet (2010-2020) er der sket omfangsrige sociale for-
bedringer; og frem til covid-19-udbruddet sås en periode med stabil vækst og
beskæftigelse.
Næsten 12 millioner personer er blevet løftet ud af fattigdom og social udstø-
delse mellem 2008 og 2019 (det seneste år data haves, Storbritannien fraregnet).
På trods af den sociale beskytteles afbødende rolle, har covid-19-pandemien på-
virket udsatte grupper disproportionalt; herunder personer uden fast beskæfti-
gelse, personer med handicap, unge beskæftiget i covid-19-ramte sektorer, fa-
milier og børn i udsatte situationer mv.
Videreførelse af EU’s beskæftigelsesretningslinjer
Formålet med beskæftigelsesretningslinjerne er at bidrage til at sætte retningen for
beskæftigelsespolitikken i de enkelte medlemslande som led i koordinationen un-
der det europæiske semester. Retningslinjerne fungerer normalt som en del af
grundlaget for uddelingen af landespecifikke anbefalinger på beskæftigelsesområ-
det.
Retningslinjerne peger overordnet på behovet for at sætte ind på følgende områder:
Øge efterspørgslen efter arbejdskraft.
Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse, færdig-
heder og kompetencer.
Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på og effektiviteten af den soci-
ale dialog.
Fremme af lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattig-
dom.
Øget fokus på digitale færdigheder og de sociale aspekter af den grønne omstil-
ling.
3
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Opkvalificering og andre tiltag der er med til at holde hånden under beskæfti-
gelsen gennem covid-19-pandemien.
Retningslinjerne blev senest ændret i 2020, hvor de to sidstnævnte elementer blev
inkluderet, blandt andet som et resultat af covid-19-pandemiens konsekvenser for
beskæftigelsen. Med udgangspunkt i, at de europæiske arbejdsmarkeder stadig er
påvirket af pandemien, er der lagt op til at videreføre retningslinjerne.
I Rådets tekniske arbejdsgruppe er der blevet drøftet en række tilpasninger af præ-
amblen, som blandt andet afspejler det sociale topmøde i Porto og Portoerklærin-
gen, som blev underskrevet af EU’s stats-
og regeringschefer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens hovedskaber og vide-
reførelsen af EU’s beskæftigelsesretningslinjer
har ikke i sig selv nogen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-
nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-
hvervsøkonomiske og statsfinansielle effekter, i det omfang en konsistent imple-
mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig
vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Forhandlingssituationen
Der forventes en generel opbakning til Beskæftigelseskomitéens og Socialkomité-
ens hovedbudskaber og videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéen og Socialkomité-
ens hovedbudskaberne om de to rapporter samt videreførelsen af de eksisterende
beskæftigelsesretningslinjer.
Regeringen finder det relevant at følge udviklingen i EU i forhold til beskæftigel-
ses- og sociale forhold. Det er relevant, at både udfordringer og gode resultater
fremhæves, så medlemslandene har mulighed for at udveksle erfaringer og lære af
hinanden.
4
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Fra dansk side støttes endvidere videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne,
idet den eksisterende tekst allerede fremhæver centrale prioriter som opkvalifice-
ring, social dialog og arbejdsmarkedets parters autonomi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
2. Fremtiden for det europæiske semester med en fremtrædende
rolle for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder.
- Politisk debat
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet har det slovenske EU-formandskab taget initiativ til en poli-
tisk debat om fremtiden for det europæiske semester med særlig fokus på Den Eu-
ropæiske Søjle af Sociale Rettigheders rolle i semesterprocessen.
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-
miske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til
efterretning. Regeringen finder, at den fælles beskæftigelsesrapport og den sociale
resultattavle udgør en passende ramme for monitorering af arbejdet med at
fremme principperne i den sociale søjle i regi af semestret.
2. Baggrund
EU-samarbejdet
om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det
europæiske semester”), hvor EU-landene
drøfter de økonomisk-politiske udfordrin-
ger og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som
helhed. Det europæiske semester udmønter sig normalt hvert år i specifikke anbefa-
linger om økonomisk-politiske tiltag til hvert EU-land. I 2021 blev der imidlertid
foretaget en række midlertidige tilpasninger af semestret som følge af arbejdet med
EU’s genopretningsfacilitet,
der betød, at Kommissionen kun fremlagde forslag til
overordnede anbefalinger vedrørende landenes finanspolitik, og ikke de vanlige
landespecifikke anbefalinger om diverse politisk-økonomiske udfordringer.
Som led i semestret følges også udviklingen inden for beskæftigelses og socialom-
rådet i EU og i de enkelte medlemslande. Hvert år udarbejdes bl.a.
Den fælles be-
skæftigelsesrapport,
der er en uddybende analyse af udviklingen på området, lige-
som medlemslandene normalt kan modtage landespecifikke anbefalinger inden for
beskæftigelse og sociale forhold.
Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheders rolle i semestret
Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder (fremover
”den sociale søjle”) er en
interinstitutionel erklæring, der blev underskrevet af Rådet, Europa-Parlamentet og
Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg den 17. november 2017. Søjlen
består af 20 principper inden for kapitlerne I) lige muligheder og adgang til ar-
bejdsmarkedet, II) retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og
inklusion. Søjlen er ikke juridisk bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.
Arbejdet med at fremme søjlens principper monitoreres gennem
Den sociale resul-
tattavle,
der indgår som en fast del af semestret i
Den fælles beskæftigelsesrapport.
6
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Resultattavlen består af 14 hovedindikatorer fordelt på de tre kapitler i den sociale
søjle, samt en række supplerende, sekundære indikatorer.
Den 4. marts 2021 offentligjorde Kommissionen meddelelsen
”Handlingsplanen
for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder”. Med handlingsplanen præsente-
rede Kommissionen et forslag til en revision af den sociale resultattavle samt tre
nye 2030-mål for EU på beskæftigelses- og socialområdet.
De tre politiske målsætninger er:
Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i
2030.
2.
Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsakti-
vitet hvert år i 2030.
3.
Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse bør reduceres
med mindst 15 millioner inden 2030.
1.
Målene er senere blevet budt velkommen af EU’s stats-
og regeringschefer i forbin-
delse med det uformelle møde i Det Europæiske Råd om sociale forhold i Porto
den 8. maj 2021 og i erklæringen fra det formelle møde i Det Europæiske Råd den
24.-25. juni 2021.
Revisionen af den sociale resultattavle har både til formål at afspejle flere af prin-
cipperne fra den sociale søjle og
EU’s politiske 2030-mål
for læring i resultattav-
len. Indikatorerne for beskæftigelsesmålet og fattigdomsmålet indgår allerede som
hovedindikatorer.
Konkret har Kommissionen foreslået at udvide resultattavlen med fire nye hovedin-
dikatorer og femten nye sekundære indikatorer.
De fire nye hovedindikatorer er:
Voksnes deltagelse i læring i de seneste 12 måneder.
Andelen af børn i alderen 0-17 år i risiko for fattigdom eller udstødelse.
Forskel i beskæftigelse mellem personer med handicap og personer uden handi-
cap.
Andel af husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den
disponible indkomst.
EPSCO-rådet har foreløbigt tilsluttet sig at tilføje de fire nye hovedindikatorer til
den sociale resultattavle. Tekniske afklaringer af de fire indikatorer samt drøftelser
af Kommissionens forslag til nye sekundære indikatorer pågår fortsat i regi af Be-
skæftigelseskomitéen og Socialkomitéen.
3. Formål og indhold
Som optakt til det europæiske semester 2022 har det slovenske formandskab lagt
op til en politisk debat, der giver EPSCO-Rådet mulighed for at drøfte fremtiden
for det europæiske semester. Det forventes, at der vil være tale om en tværgående
7
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
drøftelse af semestret og ikke en drøftelse af de enkelte medlemslandenes udvik-
ling på beskæftigelses- og socialområdet.
Drøftelsen forventes bl.a. at dreje sig om, hvordan EPSCO-rådet og semesterpro-
cessen fremover kan bidrage til arbejdet med økonomisk genopretning i medlems-
landene, herunder monitoreringen af den beskæftigelsesmæssige og sociale situa-
tion. Derudover ventes medlemsstaterne at præsentere deres syn på, om arbejdet
med den sociale søjle fremover bør integreres i flere dele af semestret.
Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der præciserer
rammerne for den politiske debat.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat har ikke i sig selv
nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-
hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-
plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig
vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til
efterretning.
Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der understøtter genop-
retningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier med høj be-
skæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste
8
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
overfor svage konjunkturer og kriser, der især har store konsekvenser for de sva-
gest stillede grupper i samfundet.
Regeringen støtter, at
Den fælles beskæftigelsesrapport
i regi af det europæiske se-
mester fortsat bør udgøre et centralt redskab i forhold til at følge udviklingen i EU-
landene inden for beskæftigelse og sociale forhold. Regeringen finder, at der med
den sociale resultattavle
er fundet en passende ramme for monitorering af arbejdet
med at fremme principperne i den sociale søjle, der stemmer overens med søjlens
ikke-bindende karakter.
Det er centralt for regeringen, at samarbejdet i EU på social- og beskæftigelsesom-
rådet også i fremtiden overholder nærhedsprincippet og sker i overensstemmelse
med den gældende kompetencefordeling på området. I den forbindelse skal det
økonomiske samarbejde i EU ske i fuld respekt for arbejdsmarkedets parter og de
forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
De tre politiske EU-mål for 2030 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-
tering den 6. maj 2021.
9
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
3. Arbejdsmiljø en vital del af fremtidens arbejde
- Politisk debat
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet forventes det, at
EU’s beskæftigelses-
og socialministre skal
afholde en politisk drøftelse om arbejdsmiljø og fremtidens arbejdsmiljø med ud-
gangspunkt i Kommissionens meddelelse om en ”EU-strategiramme
for sundhed
og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027: Sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-
sen på et arbejdsmarked i forandring”,
der blev offentliggjort den 28. juni 2021.
Drøftelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til
efterretning. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en ny strategisk
ramme for arbejdsmiljøet for 2021-2027 velkommen og bakker op om en stærk ind-
sats for at fremme sikre og sunde arbejdsmiljøer i EU.
2. Baggrund
Den 28. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen ”EU-strategiramme
for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027: Sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen på et arbejdsmarked i
forandring”. Meddelelsen afløser EU’s tidli-
gere strategi for arbejdsmiljøområdet, der udløb i 2020.
Den strategiske ramme for 2021-2027 sætter dagsordenen for Kommissionens ar-
bejde på arbejdsmiljøområdet i EU i de kommende år. Med strategien præsenterer
Kommissionen flere nye EU-initiativer og kommer samtidig med række opfordrin-
ger til medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.
Strategien fokuserer på tre centrale prioriteter:
1. Foregribe og håndtere ændringen i arbejdsformer og -opgaver
Af strategien fremgår det, at den grønne og digitale omstilling vil skabe nye ar-
bejdsformer og -opgaver. Nye teknologier giver mulighed for at forbedre arbejdsta-
gernes sikkerhed og sundhed, men de kommer også med nye risici, herunder i rela-
tion til det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. Samtidigt vil den de-
mografiske udvikling betyde, at der skal tages højde for et større antal af ældre
medarbejdere og de tilhørende arbejdsmiljørelaterede risici.
For at imødegå forandringerne på arbejdsmarkedet vil Kommissionen bl.a.:
Arbejde for at revidere skærmdirektivet og direktivet om arbejdsstedets indret-
ning senest i 2023.
Fremsætte forslag om EU-grænseværdier for asbest, bly og diisocynater i 2022
samt for kobolt i 2024.
10
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Forberede et initiativ om mental sundhed på arbejdspladserne i 2022 i samar-
bejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.
2. Forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme
Kommissionen beskriver, hvordan der skal gøres så meget som muligt for at undgå
arbejdsrelaterede dødsfald og introducerer med strategien en vision om nul arbejds-
relaterede dødsfald på EU-plan
(”Vision Zero”). I den sammenhæng fremhæves
eksponering for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet som en af hovedårsa-
gerne til arbejdsrelaterede dødsfald i EU.
For at forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme vil
Kommissionen derfor bl.a.:
Forbedre indsamling af data om arbejdsrelaterede dødsfald og arbejdsulykker.
Sikre bedre sammenhæng mellem EU’s arbejdsmiljøregulering
og REACH-for-
ordningen og identificere muligheder for at effektivisere processen for at etab-
lere nye EU-grænseværdier.
Iværksætte en høring af arbejdsmarkedets parter om skærpede grænseværdier
for svejserøg, polycykliske aromatiske kulbrinter, isopren og 1,4-dioxan i 2023 i
forbindelse med en femte ændring af kræftdirektivet.
Udarbejde en prioriteret liste over reproduktionstoksiske stoffer, der bør adres-
seres i de relevante direktiver i 2021.
3. Øge beredskabet vedrørende potentielle fremtidige sundhedskriser
Kommissionen peger på, at covid-19-pandemien har understreget vigtigheden af en
overordnet tilgang på arbejdsmiljøområdet, der er baseret på arbejdsgivers pligt til
at foretage risikovurderinger og træffe forebyggende foranstaltninger. Kommissio-
nen ønsker derfor at drage nytte af erfaringerne fra covid-19 på arbejdsmiljøområ-
det i forbindelse fremtidige sundhedskriser.
I den forbindelse vil Kommissionen bl.a.:
Evaluere erfaringerne fra covid-19-pandemien og udarbejde retningslinjer for
håndtering af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger som følge af sundheds-
kriser.
Opdatere Kommissionens henstilling om den europæiske liste over erhvervs-
sygdomme i 2022, så covid-19 inkluderes.
Opfordre medlemsstaterne til at udarbejde beredskabsplaner i tilfælde af sund-
hedskriser som en del af deres nationale arbejdsmiljøstrategier.
3. Formål og indhold
På EPSCO-rådsmødet forventes
EU’s beskæftigelses-
og socialministre at drøfte
medlemsstaternes syn på de forskellige elementer i Kommissionens meddelelse om
den nye strategiske ramme for arbejdsmiljøet.
Den politiske debat ventes bl.a. at fokusere på, hvordan medlemslandene generelt
ser på håndtering af de nye arbejdsmiljøudfordringer i lyset af covid-19-pandemien
11
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
og forandringerne på arbejdsmarkedet. Samtidig må det forventes, at medlemslan-
dene vil fremhæve de områder, hvor de ser behov for øget fokus eller eventuelt nye
initiativer på EU-niveau eller i medlemslandene.
Det slovenske formandskab vil forud for drøftelsen udsende en styringsnote, der
præciserer rammerne for den politiske debat.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat har ikke i sig selv
nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Drøftelsen kan have afledte økonomiske konsekvenser i det omfang, som Kommis-
sionens strategi udmøntes i konkrete initiativer. Initiativerne ventes ikke at medføre
væsentlige økonomiske konsekvenser, men det vil afhænge af deres endelige ud-
formning.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen blandt de europæiske be-
skæftigelses- og socialministre.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til
efterretning.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en ny strategisk ramme for ar-
bejdsmiljøet for 2021-2027 velkommen. Regeringen støtter, at strategien sætter fo-
kus på sikre og sunde arbejdsmiljøer og bakker op om en stærk indsats herfor i EU.
I den forbindelse ser regeringen positivt på en ”Vision Zero”-tilgang
til arbejdsrela-
terede dødsfald i EU.
12
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Regeringen finder det endvidere positivt, at EU-strategien i stor udstrækning stem-
mer overens med prioriteterne i den politiske aftale om en ny og forbedret arbejds-
miljøindsats fra 2019, særligt vedrørende psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skelet-
besvær og kemisk arbejdsmiljø. Regeringen er desuden enig i relevansen af at op-
datere gamle direktiver i lyset af de væsentlige udviklinger på arbejdsmarkedet si-
den deres vedtagelse.
Inden for det kemiske arbejdsmiljø støtter regeringen op om, at strategien indehol-
der planer om forslag til EU-grænseværdier for fire nye stoffer og en høring om en
femte ændring af kræftdirektivet. Regeringen mener imidlertid, at Kommissionen
fortsat bør overveje at fremsætte forslag til nye EU-grænseværdier for flere farlige
stoffer i arbejdsmiljøet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
4. Rådskonklusioner om integration af kønsaspekter (gender
budgetting) i EU-budgettet.
- Vedtagelse
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
EPSCO-rådet skal vedtage rådskonklusioner om ligestillingsvurdering i EU-bud-
gettet (gender budgetting). Integration af kønsaspektet har som formål at øge gen-
nemsigtigheden af fordelingen af midler på køn i EU-budgettet samt i EU-projekter
og at kunne monitorere udviklingen over tid.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Den Europæiske Revisionsret har udarbejdet en rapport om integration af køns-
aspekter i EU-budgettet (CoA SR 10/2021). Formandskabet har på den baggrund
fremlagt et udkast til rådskonklusioner.
Sagen er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 15. oktober 2021 med hen-
blik på vedtagelse af rådskonklusionerne.
3. Formål og indhold
På rådsmødet skal ministrene godkende rådskonklusionerne.
Udkastet til rådskonklusionerne forholder sig til den Europæiske Revisionsrets rap-
port om integration af kønsaspektet i EU-budgettet. Revisionsrettens rapport om-
handler, hvorvidt ligestillingsaspektet er medtænkt i EU-budgettet. Gender budget-
ting indebærer, at der integreres et kønsaspekt på relevante niveauer af budgetproce-
duren, fx opgørelser af fordeling af midler på køn og ved at der opsættes indikatorer,
så man kan måle udviklingen.
Kommissionen har forpligtet sig til integration af kønsaspektet i EU-budgettet, hvil-
ket fremgår af Multiannual Financial Framework (MFF) 2021-2027. Den Europæi-
ske Revisionsrets rapport konkluderer, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt grad
har integreret ligestilling i EU-budgettet, herunder bl.a. som følge af, at der ikke
foretages ligestillingsanalyser i forbindelse med programmer og politikker. Revisi-
onsretten anbefaler bl.a., at der anvendes kønsrelaterede målsætninger og indikatorer
til overvågning af fremskridt, fx at medlemslandenes genopretningsplaner vurderes
i forhold til fordelingen af midler til henholdsvis kvinder og mænd.
14
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Med rådskonklusionerne lægges der op til, at Rådet anerkender Revisionsrettens rap-
port og understreger vigtigheden af integration af kønsaspektet i EU-budgettet. Des-
uden opfordrer rådskonklusionerne Kommissionen til i samarbejde med medlems-
lande, i lyset af Revisionsrettens anbefalinger, at fremme indsamling af bl.a. data og
analyse i forbindelse med EU-programmer. Derudover lægges der op til, at Kom-
missionen i højere grad bør integrere kønsperspektiver i fremtidige EU-strategier, at
støtte institutionelle rammer der fremmer kønsintegration, og at kønsaspektet bør
integreres i EU-budgettet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Såfremt Kommissionen fremsætter konkrete forslag til delelementerne fra rådskon-
klusionerne, vurderes konsekvenserne for disse. Dog vurderes det, at en øget ind-
sats for systematisk integration af kønsperspektivet i alle fremtidige EU-strategier
og EU-politikker
med mulighed for analyser af effekten på ligestilling, kønsbase-
rede analyser for alle relevante EU-finansierede programmer og instrumenter, samt
støtte til systematisk produktion, indsamling, analyse og rapportering af kønsopdelt
data fsva. EU finansierede programmer via bl.a. nationale statistiske institutioner
potentielt ville kunne medføre administrative konsekvenser.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på at skabe transparens om EU’s
budgetter, og på hvordan midlerne fordeles herunder på køn, samt at man over tid
kan monitorere udviklingen på området.
Regeringen finder det samtidig vigtigt, at fordelene står mål med omkostningerne
ved initiativet. Regeringen finder derfor, at implementeringen af kønsaspektet i bud-
gettering ikke medfører unødigt tunge administrative processer, herunder særligt på
områder, hvor der er begrænset effekt på ligestilling.
15
Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21
Som følge heraf kan regeringen støtte rådskonklusionerne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16