Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

Europaudvalget 2020-21
Rådsmøde 3818 - beskæftigelse mv. Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 15. ok-

tober 2021

29. september 2021

J.nr. 2021 - 6533

CAPI

1. Det europæiske semester 2021 ..............................................................................2

2. Fremtiden for det europæiske semester med en fremtrædende rolle for den

Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder. .................................................................6

3. Arbejdsmiljø en vital del af fremtidens arbejde ..................................................10

4. Rådskonklusioner om integration af kønsaspekter (gender budgetting) i EU-

budgettet. .................................................................................................................14

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

1. Det europæiske semester 2021

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-Rådet skal godkende Beskæftigelseskomitéens (EMCO) og Socialkomité-

ens (SPC) hovedbudskaber, der ledsager to rapporter om udviklingen i henholdsvis

beskæftigelsen og de sociale forhold i EU. Rapporterne udarbejdes hvert efterår

som en fast del af det europæiske semester.

Derudover skal EPSCO-Rådet

godkende videreførelsen af EU’s eksisterende be-

skæftigelsesretningslinjer. Retningslinjerne har til formål at bidrage til at sætte ret-

ningen for beskæftigelses- og socialpolitikken i de enkelte medlemslande som led i

koordinationen under semestret.

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéens

hovedbudskaberne om de to rapporter samt videreførelsen af de eksisterende be-

skæftigelsesretningslinjer.

2. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen er traktatfæstede og består af repræsen-

tanter fra henholdsvis beskæftigelses-

og socialministerierne i EU’s medlemslande.

Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-Rådet om henholdsvis

udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de sociale forhold i EU.

Hvert år udarbejder begge komitéer hovedbudskaber, som ledsager deres årlige

rapporter, henholdsvis Beskæftigelseskomitéens årlige beskæftigelsespræstations-

rapport og Socialkomitéens rapport om udviklingen af sociale forhold. I år ledsager

Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber også beskæftigelsespræstationsmonito-

ren.

Det er Kommissionens prærogativ hvert år at fremlægge forslag til fastholdelse el-

ler ændring af beskæftigelsesretningslinjerne. Kommissionen har fremsat forslag til

videreførelse af retningslinjerne fra 2020.

3. Formål og indhold

Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber

Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber ledsager den årlige beskæftigelsespræ-

stationsrapport og i år også beskæftigelsespræstationsmonitoren, der giver et over-

blik over beskæftigelsessituationen i hvert medlemsland.

Af hovedbudskaberne kan det bl.a. fremhæves, at Beskæftigelseskomitéen:

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21



Anerkender medlemslandenes hurtige politiske reaktion på covid-19-pande-

mien, hvor forskellige indsatser har afbødet de negative konsekvenser for be-

skæftigelsen.

Byder de tre europæiske 2030-mål for beskæftigelse, læring og fattigdom, som

blev præsenteret i Kommissionens handlingsplan for den Europæiske Søjle af

Sociale Rettigheder, velkommen.

Mener, at de tre mål bør integreres i det europæiske semester.

Fremhæver, at implementeringen af de landespecifikke anbefalinger fra 2019 og

2020 har været ujævn, herunder i relation til unge, der forlader skolen, under-

kvalificering af arbejdsstyrken, og ulighed i adgang til uddannelse, digitale fær-

digheder og infrastruktur.

Fremhæver, at covid-19-pandemien har forstærket ovenstående udfordringer.

Socialkomitéens hovedbudskaber

Socialkomitéens hovedbudskaber ledsager komitéens rapport om udviklingen af

sociale forhold i EU.

Af hovedbuskaberne kan det bl.a. fremhæves, at:

Hen imod slutningen af årtiet (2010-2020) er der sket omfangsrige sociale for-

bedringer; og frem til covid-19-udbruddet sås en periode med stabil vækst og

beskæftigelse.



Næsten 12 millioner personer er blevet løftet ud af fattigdom og social udstø-

delse mellem 2008 og 2019 (det seneste år data haves, Storbritannien fraregnet).



På trods af den sociale beskytteles afbødende rolle, har covid-19-pandemien på-

virket udsatte grupper disproportionalt; herunder personer uden fast beskæfti-

gelse, personer med handicap, unge beskæftiget i covid-19-ramte sektorer, fa-

milier og børn i udsatte situationer mv.

Videreførelse af EU’s beskæftigelsesretningslinjer

Formålet med beskæftigelsesretningslinjerne er at bidrage til at sætte retningen for

beskæftigelsespolitikken i de enkelte medlemslande som led i koordinationen un-

der det europæiske semester. Retningslinjerne fungerer normalt som en del af

grundlaget for uddelingen af landespecifikke anbefalinger på beskæftigelsesområ-

det.

Retningslinjerne peger overordnet på behovet for at sætte ind på følgende områder:

Øge efterspørgslen efter arbejdskraft.

Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse, færdig-

heder og kompetencer.



Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på og effektiviteten af den soci-

ale dialog.



Fremme af lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattig-

dom.



Øget fokus på digitale færdigheder og de sociale aspekter af den grønne omstil-

ling.



Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21



Opkvalificering og andre tiltag der er med til at holde hånden under beskæfti-

gelsen gennem covid-19-pandemien.

Retningslinjerne blev senest ændret i 2020, hvor de to sidstnævnte elementer blev

inkluderet, blandt andet som et resultat af covid-19-pandemiens konsekvenser for

beskæftigelsen. Med udgangspunkt i, at de europæiske arbejdsmarkeder stadig er

påvirket af pandemien, er der lagt op til at videreføre retningslinjerne.

I Rådets tekniske arbejdsgruppe er der blevet drøftet en række tilpasninger af præ-

amblen, som blandt andet afspejler det sociale topmøde i Porto og Portoerklærin-

gen, som blev underskrevet af EU’s stats-

og regeringschefer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens hovedskaber og vide-

reførelsen af EU’s beskæftigelsesretningslinjer

har ikke i sig selv nogen lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle effekter, i det omfang en konsistent imple-

mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes en generel opbakning til Beskæftigelseskomitéens og Socialkomité-

ens hovedbudskaber og videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéen og Socialkomité-

ens hovedbudskaberne om de to rapporter samt videreførelsen af de eksisterende

beskæftigelsesretningslinjer.

Regeringen finder det relevant at følge udviklingen i EU i forhold til beskæftigel-

ses- og sociale forhold. Det er relevant, at både udfordringer og gode resultater

fremhæves, så medlemslandene har mulighed for at udveksle erfaringer og lære af

hinanden.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

Fra dansk side støttes endvidere videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne,

idet den eksisterende tekst allerede fremhæver centrale prioriter som opkvalifice-

ring, social dialog og arbejdsmarkedets parters autonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

2. Fremtiden for det europæiske semester med en fremtrædende

rolle for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder.

- Politisk debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet har det slovenske EU-formandskab taget initiativ til en poli-

tisk debat om fremtiden for det europæiske semester med særlig fokus på Den Eu-

ropæiske Søjle af Sociale Rettigheders rolle i semesterprocessen.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-

miske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning. Regeringen finder, at den fælles beskæftigelsesrapport og den sociale

resultattavle udgør en passende ramme for monitorering af arbejdet med at

fremme principperne i den sociale søjle i regi af semestret.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfordrin-

ger og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som

helhed. Det europæiske semester udmønter sig normalt hvert år i specifikke anbefa-

linger om økonomisk-politiske tiltag til hvert EU-land. I 2021 blev der imidlertid

foretaget en række midlertidige tilpasninger af semestret som følge af arbejdet med

EU’s genopretningsfacilitet,

der betød, at Kommissionen kun fremlagde forslag til

overordnede anbefalinger vedrørende landenes finanspolitik, og ikke de vanlige

landespecifikke anbefalinger om diverse politisk-økonomiske udfordringer.

Som led i semestret følges også udviklingen inden for beskæftigelses og socialom-

rådet i EU og i de enkelte medlemslande. Hvert år udarbejdes bl.a.

Den fælles be-

skæftigelsesrapport,

der er en uddybende analyse af udviklingen på området, lige-

som medlemslandene normalt kan modtage landespecifikke anbefalinger inden for

beskæftigelse og sociale forhold.

Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheders rolle i semestret

Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder (fremover

”den sociale søjle”) er en

interinstitutionel erklæring, der blev underskrevet af Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg den 17. november 2017. Søjlen

består af 20 principper inden for kapitlerne I) lige muligheder og adgang til ar-

bejdsmarkedet, II) retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og

inklusion. Søjlen er ikke juridisk bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.

Arbejdet med at fremme søjlens principper monitoreres gennem

Den sociale resul-

tattavle,

der indgår som en fast del af semestret i

Den fælles beskæftigelsesrapport.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

Resultattavlen består af 14 hovedindikatorer fordelt på de tre kapitler i den sociale

søjle, samt en række supplerende, sekundære indikatorer.

Den 4. marts 2021 offentligjorde Kommissionen meddelelsen

”Handlingsplanen

for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder”. Med handlingsplanen præsente-

rede Kommissionen et forslag til en revision af den sociale resultattavle samt tre

nye 2030-mål for EU på beskæftigelses- og socialområdet.

De tre politiske målsætninger er:

Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i

2030.

Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsakti-

vitet hvert år i 2030.

Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse bør reduceres

med mindst 15 millioner inden 2030.

Målene er senere blevet budt velkommen af EU’s stats-

og regeringschefer i forbin-

delse med det uformelle møde i Det Europæiske Råd om sociale forhold i Porto

den 8. maj 2021 og i erklæringen fra det formelle møde i Det Europæiske Råd den

24.-25. juni 2021.

Revisionen af den sociale resultattavle har både til formål at afspejle flere af prin-

cipperne fra den sociale søjle og

EU’s politiske 2030-mål

for læring i resultattav-

len. Indikatorerne for beskæftigelsesmålet og fattigdomsmålet indgår allerede som

hovedindikatorer.

Konkret har Kommissionen foreslået at udvide resultattavlen med fire nye hovedin-

dikatorer og femten nye sekundære indikatorer.

De fire nye hovedindikatorer er:

Voksnes deltagelse i læring i de seneste 12 måneder.

Andelen af børn i alderen 0-17 år i risiko for fattigdom eller udstødelse.

Forskel i beskæftigelse mellem personer med handicap og personer uden handi-

cap.



Andel af husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den

disponible indkomst.

EPSCO-rådet har foreløbigt tilsluttet sig at tilføje de fire nye hovedindikatorer til

den sociale resultattavle. Tekniske afklaringer af de fire indikatorer samt drøftelser

af Kommissionens forslag til nye sekundære indikatorer pågår fortsat i regi af Be-

skæftigelseskomitéen og Socialkomitéen.

3. Formål og indhold

Som optakt til det europæiske semester 2022 har det slovenske formandskab lagt

op til en politisk debat, der giver EPSCO-Rådet mulighed for at drøfte fremtiden

for det europæiske semester. Det forventes, at der vil være tale om en tværgående



Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

drøftelse af semestret og ikke en drøftelse af de enkelte medlemslandenes udvik-

ling på beskæftigelses- og socialområdet.

Drøftelsen forventes bl.a. at dreje sig om, hvordan EPSCO-rådet og semesterpro-

cessen fremover kan bidrage til arbejdet med økonomisk genopretning i medlems-

landene, herunder monitoreringen af den beskæftigelsesmæssige og sociale situa-

tion. Derudover ventes medlemsstaterne at præsentere deres syn på, om arbejdet

med den sociale søjle fremover bør integreres i flere dele af semestret.

Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der præciserer

rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat har ikke i sig selv

nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning.

Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der understøtter genop-

retningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier med høj be-

skæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

overfor svage konjunkturer og kriser, der især har store konsekvenser for de sva-

gest stillede grupper i samfundet.

Regeringen støtter, at

Den fælles beskæftigelsesrapport

i regi af det europæiske se-

mester fortsat bør udgøre et centralt redskab i forhold til at følge udviklingen i EU-

landene inden for beskæftigelse og sociale forhold. Regeringen finder, at der med

den sociale resultattavle

er fundet en passende ramme for monitorering af arbejdet

med at fremme principperne i den sociale søjle, der stemmer overens med søjlens

ikke-bindende karakter.

Det er centralt for regeringen, at samarbejdet i EU på social- og beskæftigelsesom-

rådet også i fremtiden overholder nærhedsprincippet og sker i overensstemmelse

med den gældende kompetencefordeling på området. I den forbindelse skal det

økonomiske samarbejde i EU ske i fuld respekt for arbejdsmarkedets parter og de

forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

De tre politiske EU-mål for 2030 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 6. maj 2021.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

3. Arbejdsmiljø en vital del af fremtidens arbejde

- Politisk debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet forventes det, at

EU’s beskæftigelses-

og socialministre skal

afholde en politisk drøftelse om arbejdsmiljø og fremtidens arbejdsmiljø med ud-

gangspunkt i Kommissionens meddelelse om en ”EU-strategiramme

for sundhed

og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027: Sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-

sen på et arbejdsmarked i forandring”,

der blev offentliggjort den 28. juni 2021.

Drøftelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en ny strategisk

ramme for arbejdsmiljøet for 2021-2027 velkommen og bakker op om en stærk ind-

sats for at fremme sikre og sunde arbejdsmiljøer i EU.

2. Baggrund

Den 28. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen ”EU-strategiramme

for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027: Sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen på et arbejdsmarked i

forandring”. Meddelelsen afløser EU’s tidli-

gere strategi for arbejdsmiljøområdet, der udløb i 2020.

Den strategiske ramme for 2021-2027 sætter dagsordenen for Kommissionens ar-

bejde på arbejdsmiljøområdet i EU i de kommende år. Med strategien præsenterer

Kommissionen flere nye EU-initiativer og kommer samtidig med række opfordrin-

ger til medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.

Strategien fokuserer på tre centrale prioriteter:

1. Foregribe og håndtere ændringen i arbejdsformer og -opgaver

Af strategien fremgår det, at den grønne og digitale omstilling vil skabe nye ar-

bejdsformer og -opgaver. Nye teknologier giver mulighed for at forbedre arbejdsta-

gernes sikkerhed og sundhed, men de kommer også med nye risici, herunder i rela-

tion til det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. Samtidigt vil den de-

mografiske udvikling betyde, at der skal tages højde for et større antal af ældre

medarbejdere og de tilhørende arbejdsmiljørelaterede risici.

For at imødegå forandringerne på arbejdsmarkedet vil Kommissionen bl.a.:



Arbejde for at revidere skærmdirektivet og direktivet om arbejdsstedets indret-

ning senest i 2023.



Fremsætte forslag om EU-grænseværdier for asbest, bly og diisocynater i 2022

samt for kobolt i 2024.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21



Forberede et initiativ om mental sundhed på arbejdspladserne i 2022 i samar-

bejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.

2. Forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme

Kommissionen beskriver, hvordan der skal gøres så meget som muligt for at undgå

arbejdsrelaterede dødsfald og introducerer med strategien en vision om nul arbejds-

relaterede dødsfald på EU-plan

(”Vision Zero”). I den sammenhæng fremhæves

eksponering for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet som en af hovedårsa-

gerne til arbejdsrelaterede dødsfald i EU.

For at forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme vil

Kommissionen derfor bl.a.:



Forbedre indsamling af data om arbejdsrelaterede dødsfald og arbejdsulykker.



Sikre bedre sammenhæng mellem EU’s arbejdsmiljøregulering

og REACH-for-

ordningen og identificere muligheder for at effektivisere processen for at etab-

lere nye EU-grænseværdier.



Iværksætte en høring af arbejdsmarkedets parter om skærpede grænseværdier

for svejserøg, polycykliske aromatiske kulbrinter, isopren og 1,4-dioxan i 2023 i

forbindelse med en femte ændring af kræftdirektivet.



Udarbejde en prioriteret liste over reproduktionstoksiske stoffer, der bør adres-

seres i de relevante direktiver i 2021.

3. Øge beredskabet vedrørende potentielle fremtidige sundhedskriser

Kommissionen peger på, at covid-19-pandemien har understreget vigtigheden af en

overordnet tilgang på arbejdsmiljøområdet, der er baseret på arbejdsgivers pligt til

at foretage risikovurderinger og træffe forebyggende foranstaltninger. Kommissio-

nen ønsker derfor at drage nytte af erfaringerne fra covid-19 på arbejdsmiljøområ-

det i forbindelse fremtidige sundhedskriser.

I den forbindelse vil Kommissionen bl.a.:



Evaluere erfaringerne fra covid-19-pandemien og udarbejde retningslinjer for

håndtering af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger som følge af sundheds-

kriser.



Opdatere Kommissionens henstilling om den europæiske liste over erhvervs-

sygdomme i 2022, så covid-19 inkluderes.



Opfordre medlemsstaterne til at udarbejde beredskabsplaner i tilfælde af sund-

hedskriser som en del af deres nationale arbejdsmiljøstrategier.

3. Formål og indhold

På EPSCO-rådsmødet forventes

EU’s beskæftigelses-

og socialministre at drøfte

medlemsstaternes syn på de forskellige elementer i Kommissionens meddelelse om

den nye strategiske ramme for arbejdsmiljøet.

Den politiske debat ventes bl.a. at fokusere på, hvordan medlemslandene generelt

ser på håndtering af de nye arbejdsmiljøudfordringer i lyset af covid-19-pandemien

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

og forandringerne på arbejdsmarkedet. Samtidig må det forventes, at medlemslan-

dene vil fremhæve de områder, hvor de ser behov for øget fokus eller eventuelt nye

initiativer på EU-niveau eller i medlemslandene.

Det slovenske formandskab vil forud for drøftelsen udsende en styringsnote, der

præciserer rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat har ikke i sig selv

nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Drøftelsen kan have afledte økonomiske konsekvenser i det omfang, som Kommis-

sionens strategi udmøntes i konkrete initiativer. Initiativerne ventes ikke at medføre

væsentlige økonomiske konsekvenser, men det vil afhænge af deres endelige ud-

formning.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen blandt de europæiske be-

skæftigelses- og socialministre.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en ny strategisk ramme for ar-

bejdsmiljøet for 2021-2027 velkommen. Regeringen støtter, at strategien sætter fo-

kus på sikre og sunde arbejdsmiljøer og bakker op om en stærk indsats herfor i EU.

I den forbindelse ser regeringen positivt på en ”Vision Zero”-tilgang

til arbejdsrela-

terede dødsfald i EU.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

Regeringen finder det endvidere positivt, at EU-strategien i stor udstrækning stem-

mer overens med prioriteterne i den politiske aftale om en ny og forbedret arbejds-

miljøindsats fra 2019, særligt vedrørende psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skelet-

besvær og kemisk arbejdsmiljø. Regeringen er desuden enig i relevansen af at op-

datere gamle direktiver i lyset af de væsentlige udviklinger på arbejdsmarkedet si-

den deres vedtagelse.

Inden for det kemiske arbejdsmiljø støtter regeringen op om, at strategien indehol-

der planer om forslag til EU-grænseværdier for fire nye stoffer og en høring om en

femte ændring af kræftdirektivet. Regeringen mener imidlertid, at Kommissionen

fortsat bør overveje at fremsætte forslag til nye EU-grænseværdier for flere farlige

stoffer i arbejdsmiljøet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

4. Rådskonklusioner om integration af kønsaspekter (gender

budgetting) i EU-budgettet.

- Vedtagelse

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage rådskonklusioner om ligestillingsvurdering i EU-bud-

gettet (gender budgetting). Integration af kønsaspektet har som formål at øge gen-

nemsigtigheden af fordelingen af midler på køn i EU-budgettet samt i EU-projekter

og at kunne monitorere udviklingen over tid.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Den Europæiske Revisionsret har udarbejdet en rapport om integration af køns-

aspekter i EU-budgettet (CoA SR 10/2021). Formandskabet har på den baggrund

fremlagt et udkast til rådskonklusioner.

Sagen er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 15. oktober 2021 med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusionerne.

3. Formål og indhold

På rådsmødet skal ministrene godkende rådskonklusionerne.

Udkastet til rådskonklusionerne forholder sig til den Europæiske Revisionsrets rap-

port om integration af kønsaspektet i EU-budgettet. Revisionsrettens rapport om-

handler, hvorvidt ligestillingsaspektet er medtænkt i EU-budgettet. Gender budget-

ting indebærer, at der integreres et kønsaspekt på relevante niveauer af budgetproce-

duren, fx opgørelser af fordeling af midler på køn og ved at der opsættes indikatorer,

så man kan måle udviklingen.

Kommissionen har forpligtet sig til integration af kønsaspektet i EU-budgettet, hvil-

ket fremgår af Multiannual Financial Framework (MFF) 2021-2027. Den Europæi-

ske Revisionsrets rapport konkluderer, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt grad

har integreret ligestilling i EU-budgettet, herunder bl.a. som følge af, at der ikke

foretages ligestillingsanalyser i forbindelse med programmer og politikker. Revisi-

onsretten anbefaler bl.a., at der anvendes kønsrelaterede målsætninger og indikatorer

til overvågning af fremskridt, fx at medlemslandenes genopretningsplaner vurderes

i forhold til fordelingen af midler til henholdsvis kvinder og mænd.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

Med rådskonklusionerne lægges der op til, at Rådet anerkender Revisionsrettens rap-

port og understreger vigtigheden af integration af kønsaspektet i EU-budgettet. Des-

uden opfordrer rådskonklusionerne Kommissionen til i samarbejde med medlems-

lande, i lyset af Revisionsrettens anbefalinger, at fremme indsamling af bl.a. data og

analyse i forbindelse med EU-programmer. Derudover lægges der op til, at Kom-

missionen i højere grad bør integrere kønsperspektiver i fremtidige EU-strategier, at

støtte institutionelle rammer der fremmer kønsintegration, og at kønsaspektet bør

integreres i EU-budgettet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Såfremt Kommissionen fremsætter konkrete forslag til delelementerne fra rådskon-

klusionerne, vurderes konsekvenserne for disse. Dog vurderes det, at en øget ind-

sats for systematisk integration af kønsperspektivet i alle fremtidige EU-strategier

og EU-politikker

–

med mulighed for analyser af effekten på ligestilling, kønsbase-

rede analyser for alle relevante EU-finansierede programmer og instrumenter, samt

støtte til systematisk produktion, indsamling, analyse og rapportering af kønsopdelt

data fsva. EU finansierede programmer via bl.a. nationale statistiske institutioner

–

potentielt ville kunne medføre administrative konsekvenser.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på at skabe transparens om EU’s

budgetter, og på hvordan midlerne fordeles herunder på køn, samt at man over tid

kan monitorere udviklingen på området.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at fordelene står mål med omkostningerne

ved initiativet. Regeringen finder derfor, at implementeringen af kønsaspektet i bud-

gettering ikke medfører unødigt tunge administrative processer, herunder særligt på

områder, hvor der er begrænset effekt på ligestilling.

Rådsmøde nr. 3818 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (social og beskæftigelse)) den 15. oktober 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse mv. 15/10-21

Som følge heraf kan regeringen støtte rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.