Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 6/9-21 - økofin Bilag 1
Offentligt

25. august 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 6. september 2021

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)419, KOM(2021)431

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 2 af 14

Dagsordenspunkt 1:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)419, KOM(2021)431

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN 13. juli godkendte Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. genopretningsplanerne for de første 12 lande, herunder rådsbeslutningen vedr. den

danske genopretningsplan. ECOFIN 26. juli godkendte Kommissionens forslag til rådsimple-

menterende beslutninger for yderligere 4 lande.

ECOFIN ventes 6. september 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og at godkende Kommissio-

nens forslag til rådsimplementerende beslutninger for yderligere 2 lande (Tjekkiet og Irland).

Yderligere forslag ventes fremlagt i løbet af efteråret 2021.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. Tjekkiets

og Irlands genopretningsplaner ifm. ECOFIN 6. september på baggrund af Kommissionens for-

slag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfa-

ciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningspla-

nerne, hvor karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet

af Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 3 af 14

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, ligesom ECOFIN godkendte de første 12 genopretnings-

planer 13. juli 2021 og yderligere 4 genopretningsplaner 26. juli 2021. Der henvises til tidligere

samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretnings-

planer i Folketingets Europaudvalg, herunder forelæggelsen til forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 og den skriftlige forelæggelse af

22. juli 2021 forud for ECOFIN 26. juli 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 4 af 14

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 5 af 14

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) og den 26. juli 2021 for yderligere 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og

Slovenien). For yderligere information om disse lande henvises til samlenotater

forud for henholdsvis ECOFIN 13. og 26. juli 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 6. september 2021 igen at gøre status for implementering af gen-

opretningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at behandle

rådsimplementerende beslutninger for to lande (Tjekkiet og Irland) med formel

vedtagelse i efterfølgende skriftlig procedure (idet ECOFIN 6. september er et vir-

tuelt møde, hvor der ikke kan træffes formelle beslutninger).

Rådsimplementerende beslutninger for øvrige lande, hvis planer endnu ikke er be-

handlet af Kommissionen, ventes vedtaget i 2. halvår af 2021.

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanerne for hhv. Tjek-

kiet og Irland er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Tjekkiets og Irlands genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Tjekkiet

Irland

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling,

iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

For begge lande tildeler Kommissionen den højeste karakter A på de fleste vurde-

ringskriterier. Kommissionen tildeler begge lande karakteren B for kriteriet vedr.

omkostningsskøn, mens Tjekkiet også gives karakteren B for kriteriet om effektive

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 6 af 14

mål og milepæle for gennemførelsen samt kriteriet om sammenhæng mellem refor-

mer og investeringer. Kommissionen har fremlagt forslag til rådsimplementerende

beslutninger vedr. begge genopretningsplaner på grundlag af en samlet

positiv

vur-

dering af planerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af Tjekkiets og Irlands planer, at:



Begge planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen

af landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Begge planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



I begge planer udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med

genopretningsplanen

en større andel

af direkte støtte og evt. lån end det forord-

ningsfastsatte krav (minimum 37 pct.). Klimatiltagene udgør konkret ca. 42 pct.

i begge planer,

jf. også figur 1.



Begge planer indeholder bl.a. tiltag til energieffektivisering og bæredygtig tran-

port (herunder jernbanesystemer). Tjekkiets plan indeholder bl.a. også tiltag til

beskyttelse mod oversvømmelser, mens Irlands plan bl.a. indeholder tiltag vedr.

opkvalificering i grønne færdigheder.



I begge planer udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

af direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.).

Andelen af digitale tiltag udgør 22 pct. i Tjekkiets plan og 32 pct. i Irlands plan,

jf. også figur 1.



Begge planer indeholder bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige og/el-

ler private sektor, fremme af digital innovation samt bedre digital infrastruktur

(fx højhastighedsinternet).



Begge planer vurderes at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanismer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være til-

strækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel og

habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Begge planer vurderes at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for

gennemførelsen af genopretningsplanen. Tjekkiets plan indeholder i alt 244 mål

og milepæle, mens Irlands plan indeholder i alt 109 mål og milepæle.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 7 af 14

Tabel 2

Overblik over indhold i Tjekkiets og Irlands genopretningsplaner

Tjekkiet

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

7,0

122

244

115

129

Irland

1,0

109

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelin-

gen af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er

baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige

tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet

fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (fx vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.).

Mål er

kvantitative

målsætninger (fx antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. hhv. Tjekkiets og Irlands genopretningsplan.

Figur 1

Genopretningsplanernes klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud

Irland

Klimatiltag

Digitale tiltag

Tjekkiet

Pct. af tilskud

Kilde: Kommissionens vurdering af hhv. Tjekkiets og Irlands genopretningsplan, 2021.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 8 af 14

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 9 af 14

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de rådsimplementerende beslutninger

vedr. Tjekkiets og Irlands genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens for-

slag og vurderinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutnin-

ger vedr. Tjekkiets og Irlands genopretningsplaner ifm. ECOFIN 6. september

2021 på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i

overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at

Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne,

hvor karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i man-

datet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 10 af 14

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt til

(skriftlig) orientering 22. juli forud for ECOFIN 26. juli 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 11 af 14

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 12 af 14

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo august 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

21. juni

2. juli

16. juni

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

8. juli

17. juni

Plan afleveret

30. april

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

0,0

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret

med kursiv, er også rådsgodkendt på ECOFIN 13. juli.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens

efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s

genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP. Fordelingskriterierne

fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til

rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner.

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 13 af 14

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Tjekkiets genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Tjekkiets genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 7,0 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsva-

rende beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 2,9 og 1,6 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. jernbaneinfrastruktur og reformer inden for uddannelse, sundhed og erhvervsklima.

NGEU

skønnes at løfte Tjekkiets BNP med 0,8-1,2 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 18.000 personer.

Klimatiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2.5

–

Bygningsrenovering og luftbeskyttelse

(615 mio. euro): Fx



energieffektivisering af bygninger.

Nr. 2.1

–

Bæredygtig og sikker transport

(549 mio. euro): Fx elektrifi-



cering af jernbaneinfrastrukturen og modernisering af jernbanestatio-



ner.

Nr. 2.6

–

Naturbeskyttelse og klimatilpasning

(418 mio. euro): Fx for-

anstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelser.

Nr. 3.3

–

Modernisering af jobformidlingen og udvikling af arbejds-



markedet

(337 mio. euro): Fx Energieffektiviseringer i offentlige institu-

tioner.

Digitaliseringstiltag udgør 22 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 1.2

–

Digitale offentlige systemer

(227 mio. euro): Fx digital om-

stilling af rets- og sundhedssystemer.

Nr. 1.3

–

Digital højkapacitetsnetværk

(227 mio. euro): Fx investerin-

ger i udvidelse af hurtigere internetforbindelser.

Nr. 1.4

–

Digital økonomi og samfund, innovative start-ups og nye

teknologier

(216 mio. euro): Fx finansiel støtte til innovative virksom-

heder.

Nr. 1.5

–

Digital omstilling af virksomheder

(196 mio. euro) Fx etab-

lering af vækstmiljøer, som kan styrke digital innovation i virksomheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Sikre lige adgang til uddannelse

(393 mio. euro), herunder øge adgangen til børnepasning, der er til at betale, bedre støtte til dårligt stillede børn,

uddannelse til lærere samt yderligere lektiehjælp.

Mere modstandsdygtigt sundhedssystem

(823 mio. euro), herunder opførelse af nye hospitaler, indkøb af nyt medicinsk udstyr, styrkelse af

screeningsprogrammer for kræft, udrulning af e-sundhed og fokus på ældrepleje.

Forbedre erhvervsklimaet

(222 mio. euro),

herunder forbedre virksomhederes adgang til finansiering, særligt SMV’er, fremskynde byggetilladel-

sesprocedurer, styrke foranstaltninger mod korruption og øget samarbejde mellem offentlig og privat forskning.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er bl.a. fokus på grøn økonomi,

uddannelse, forskning og innovation, arbejdsmarked, sundhed samt offentlig administration og

digitalisering.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder reformer og tiltag vedr.

sundhedsystemet og ældrepleje, beskæftigelse for kvinder og særligt udsatte, uddannelse og

digitale færdigheder, bæredygtig transport og digital infrastruktur, energieffektivitet, anti-

korruption, erhvervsklima, innovation og forskning, offentlige investeringer samt fremme af

private investeringer og adgang til finansiering for SMV’er.

NGEU

, herunder især Tjekkiets genopretningsplan, skønnes at øge Tjekkiets BNP med 0,8-1,2

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 18.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om

”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,9 mia. euro svarende til 41,6 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,6 mia. euro svarende til 22,1 pct. at det samlede tilskud

fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutioner samt tiltag vedr. bl.a. digitalisering, rammer for

korruptionsbekæmpelse og retssystem, erhvervsklima, transport, færdigheder og uddannelse,

forskning og innovation samt adgang til sundhed og pleje.

Planen opstiller tilstrækkeligt effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt

verifikationsmekanismer, således at minimumskravene er opfyldt. Planen indeholder særskilte

milepæle, der skal sikre forbedringer af systemet til overvågning af implementeringen og

undgåelse af habilitetskonflikter inden de første udbetalinger fra genopretningsfaciliteten.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Der er tilstrækkelig

information og dokumentation for, at planens tiltag ikke er dækket af anden eksisterende eller

planlagt EU-finansiering. For nogle tiltag er omkostningsskøn ikke tilstrækkelig belyst.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv. Dog skal der sikres

opfyldelse af milepæle vedr. værn mod dobbelfinansiering, uafhængig revision og håndtering af

habilitetskonflikter før første udbetaling fra genopretningsfaciliteten.

Planen har samlet set en fornuftig balance mellem reformer og investeringer, men i nogle

tilfælde, bl.a. ift. digital og bæredygtigt transportinfrastruktur og vedvarende energi, understøttes

investeringer ikke af relevante reformer. Tiltagene er dog omvendt heller ikke i konflikt med

hinanden.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer

og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet tilskud og lån fra RRF.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 60 og 65.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Tjekkiet:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6. september 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 6/9-21

Side 14 af 14

Kommissionens vurdering af Irlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Irlands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 990 mio. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende

beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 414 mio. og 312 mio. euro.

Planen har også fokus på bl.a. biodiversitet og oplæring

NGEU

skønnes at løfte Irlands BNP med 0,3-0,5 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 6.200 personer.

Klimatiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1

–

Fremme den grønne omstilling

(369 mio. euro): Fx energief-



fektiviseringer af bygninger samt opgradering og elektrificering af jern-

baner.

Nr. 3

–

Social og økonomisk genopretning

(29 mio. euro): Fx opkva-



lificering og uddannelse i grønne færdigheder.

Nr. 2

–

Accelerere og udvide digitale reformer og transformering

(166 mio. euro): Fx oprette et nye fælles offentligt, energieffektivt data-

center.

Digitaliseringstiltag udgør 32 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2

–

Accelerere og udvide digitale reformer og transformering

(291 mio. euro): Fx fremme den digitale infrastruktur og uddannelser i

skoler.

Nr. 1

–

Fremme den grønne omstilling

(21 mio. euro): Støtte forsk-

nings- og innovationsprojekter indenfor digitalisering, som bl.a. skal bi-

drage til at adressere udfordringer med manglende digitale færdigheder

og til at udvikle digitale løsninger til sundhedssektoren og den offentlige

sektor generelt.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning,

herunder vedtage reformer mhp. at undgå manglende beskatning af betalinger til ikke-samarbejds-

villige skatte-jurisdiktioner på EU-sortlisten og andre nulbeskatningslande samt andre tiltag til at begrænse aggressiv skatteplanlægning.

Hvidvaskbekæmpelse,

bl.a. ved at styrke tilsyn og håndhævelse af rammerne for hvidvaskbekæmpelse.

Modstandsdygtigt sundhedssystem,

herunder støtte tiltag vedr. oprettelse af et moderne sundhedssystem med lige adgang for alle baseret på

behov.

Støtte kvaliteten af de videregående uddannelser

(40 mio. euro), herunder fremme udviklingen af nye uddannelses- og træningsprogrammer på

tekniske universiteter og fremme oprettelse af regionale innovationscentre.

Opkvalificering og videreuddannelse

(14 mio. euro), herunder udvikle yderligere videreuddannelses- og træningsprogrammer med stærkt fokus

på grønne, digitale og

”fremtidssikrede”

færdigheder.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder sammenhængende reformer

og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på bl.a. grøn og digital

omstilling, forskning og innovation, SMV’er, sundhedssystemet, offentlig administration, digitale

færdigheder og adgang til arbejdsmarkedet særligt for unge.

Planen vil bidrage til at adressere størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr.

bæredygtig offentlig transport, digital infrastruktur, digitale færdigheder i uddannelsessystemet,

forskning og udvikling, fremrykning af offentlige investeringer, fremme af private investeringer og

iværksætteri, aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvidvask og aggressiv skatteplanlægning, almene

boliger, pension og sundhed.

NGEU

skønnes at øge Irlands BNP med 0,3-0,5 pct. frem mod 2026 og potentielt øge

beskæftigelsen med 6.200 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 414 mio. euro svarende til 41,8 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 312 mio. euro svarende til 31,6 pct. at det samlede tilskud

fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og sundhedssektoren samt strukturelle tiltag vedr. bl.a. grøn omstilling, pension,

skat samt digitale færdigheder i uddannelesssystemet.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. For nogle tiltag

efterlyses mere detaljerede oplysninger om beregninger og metoder for omkostningsskøn.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv. Dog forudsættes bl.a., at

en milepæl om etablering af arkivsystem ifm. implementering af planen opnås inden første

udbetaling.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på grøn og digital omstilling, social og økonomisk genopretning og jobskabelse

samt fokus på at adressere underliggende strukturelle udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 53 og 56.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Irland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en