Spm. nr. S 1105 (omtrykt)

21) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Inger Støjberg (UFG)):

Hvorfor har ministeren fremlagt et forslag om asylbehandling i tredjeland med en ekstremt vid undtagelsesbestemmelse for asylansøgere, der alligevel skal have deres sag behandlet i Danmark, når der i Socialdemokratiets udspil »Retfærdig og realistisk« slet ikke er nogen undtagelser for, hvem der skal sendes til det pågældende tredjeland for at få sin sag behandlet – men derimod står direkte, at »en asylansøgning i Danmark fører altså ikke længere til ophold i Danmark«?

Værsgo til spørgeren.

Tak, formand. Hvorfor har ministeren fremlagt et forslag om asylbehandling i tredjeland med en ekstremt vid undtagelsesbestemmelse for asylansøgere, der alligevel skal have deres sag behandlet i Danmark, når der i Socialdemokratiets udspil »Retfærdig og realistisk« slet ikke er nogen undtagelser for, hvem der skal sendes til det pågældende tredjeland for at få sin sag behandlet – men derimod står direkte, at »en asylansøgning i Danmark fører altså ikke længere til ophold i Danmark«?

Ministeren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Regeringen har som den første regering her i Danmark lavet det juridiske benarbejde og fremsætter på baggrund af det nu et lovforslag, der giver os rammen for at overføre asylansøgere til sagsbehandling i et tredjeland, når en aftale er i hus. For der er og bør ikke være fri indvandring til Danmark. Vi skal have bedre kontrol med, hvem der kommer ind – adgangen til Danmark skal kontrolleres af os selv og ikke af menneskesmuglere.

Det er korrekt, at en asylansøgning i Danmark som udgangspunkt ikke længere skal føre til en adgangsbillet til det danske velfærdssamfund. I stedet ønsker vi at flytte asylsagsbehandlingen og den eventuelle beskyttelse uden for Danmarks grænser. Det er dog en forudsætning for regeringen, at ordningen udformes inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. Det sagde vi også inden valget og da vi tiltrådte som regering, altså at vi til enhver tid skal respektere de internationale konventioner, og det har heller ikke ændret sig nu.

Udgangspunktet er, at spontane asylansøgere, der rejser ind i Danmark og søger asyl, vil være omfattet af ordningen, medmindre vores internationale forpligtelser siger det modsatte i den enkelte asylansøgers sag, f.eks. når det handler om meget alvorligt syge mennesker. Så tager vi selv ansvaret for asylsagsbehandlingen i Danmark. Min forventning er, at det vil være meget få sager, det drejer sig om. Samtidig har jeg også en klar forventning om, at vi med den ordning, som vi foreslår, vil se et markant fald i antallet af spontane asylansøgere i Danmark, når ordningen er kommet på plads.

Regeringen fremsætter som sagt snart et lovforslag, som vi betragter som et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen mod et bedre asylsystem, hvor vi kan hjælpe flere tættere på konflikterne, hvor Danmark får bedre kontrol med asylindvandringen, hvor det er FN's kvotefordeling og ikke menneskesmuglere, der bestemmer, hvem der skal hertil, og hvor vi ikke står med en enorm økonomisk regning og sikkerhedstrussel med afviste asylansøgere, og det håber vi selvfølgelig også at Dansk Folkeparti kan bakke op om.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Det var jo et glimrende svar, men jeg er ikke helt sikker på, at det var et svar på mit spørgsmål. Altså det, vi henviser til, er det her udspil, som jeg tror ministeren må være bekendt med. Det er i hvert fald ministerens partiformand, den nuværende statsminister, der er på forsiden af udspillet »Retfærdig og Realistisk« fra den 5. februar 2018. Der kan man læse her på side 13: »Asylbehandling skal foregå i et modtagecenter uden for Europa«. Der står ikke noget med »som udgangspunkt« eller »med forbehold« eller noget i den stil; der står tværtimod direkte, som jeg også har gengivet det i spørgsmålet her: »En asylansøgning i Danmark fører altså ikke længere til ophold i Danmark«. Ingen forbehold, ingen undtagelser.

Når man så ser det lovforslag, som ministeren har sendt i høring, så kan man jo se, at der er resonans i forhold til overskriften på det nye kapitel 5. Der står: Afvisning af udlændinge og overførsel af asylansøgere til tredjelande. Så langt, så godt.

Problemet er, at når man så bevæger sig ned i teksten her, er der lige pludselig en undtagelse i § 29, stk. 2, hvor man ikke fastlægger nogle kriterier for, hvornår man så alligevel ikke skal sendes til et tredjeland, men overlader det fuldstændig til udlændinge- og integrationsministeren at afgøre den slags. Læser man så videre ned i bemærkningerne, begynder det hele jo at falde fra hinanden, for så er der pludselig undtagelser, der hedder, at hvis asylansøgeren har et familiemedlem – en eller anden grandfætter eller kusine eller hvad ved jeg i Danmark – så skal vedkommende alligevel ikke til det her tredjeland. Hvis vedkommende er syg, skal vedkommende alligevel heller ikke til det her tredjeland. Hvis der er særlige ressourcemæssige hensyn, skal man heller ikke til det her tredjeland. Og hvis der er tale om en uledsaget mindreårig, skal vedkommende heller ikke til det her tredjeland.

Det kræver ikke så meget fantasi at forestille sig, at hvis man er sådan en hel familie, der gerne vil til Danmark, så sender man den uledsagede 17-årige af sted først, hvorefter resten af familien – jævnfør § 1 her – altså kan komme til Danmark uden at skulle til et tredjeland. Og der er det bare, jeg siger: Hvor er alt det opstået? Hvor kan man finde det henne, minister? For jeg kan ikke læse det i Socialdemokratiets udspil.

Værsgo, så er det ministeren.

Jeg kan forstå, at det hele falder sammen for spørgeren, når han læser det lovforslag. Jeg havde det selv lige modsat – jeg synes, at det hele hang sammen. Jeg synes, at der for første gang lå en sammenhængende juridisk konstruktion foran mig, som beskriver, hvordan ikke bare Danmark, men Europa forhåbentlig på lang sigt kan få løst det enorme problem, at asylsystemet i dag bliver misbrugt af så mange mennesker til at sætte foden ned på europæisk grund og få behandlet deres asylansøgning, eventuelt med et ophold eller med det problem, at vi står med en afviste asylansøgere.

I det udspil, vi fremlagde i 2018 – »Retfærdig og Realistisk« – fremgår det fuldstændig tydeligt, at den model, vi er gået til valg på, er, at det skal kunne gennemføres inden for rammerne af de internationale konventioner. Det lovforslag, som spørgeren henviser til, beskriver netop, hvordan det skal hænge sammen, og at der vil være undtagelsestilfælde.

Hvis et modtagecenter ligger i et specifikt tredjeland, og hvis der kommer en asylansøger fra det tredjeland, så giver det jo sig selv, at vi f.eks. ikke kan overføre vedkommende til sit eget hjemland og så sige, at vedkommende må være i beskyttelse i det land, som vedkommende lige hævder at have brug for asyl fra.

Jeg synes, det giver udmærket mening. Og som jeg også sagde i min tale, vil det være meget få eksempler, som vil være undtagelsen. Hovedreglen vil være, at folk, der søger asyl i Danmark, vil skulle have behandlet deres asylansøgning uden for Europas grænser

Tak. Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Det er simpelt hen ikke det, der står. Altså, det, der står her – godt nok i en faktaboks – er, og jeg citerer:

»Danmark skal overholde de internationale konventioner, vi har skrevet under på. Modtagecentret tilrettelægges på en måde, der overholder dansk ret og internationale regler. Sikkerheden og behandlingen af asylsager i modtagecentret skal være i overensstemmelse med danske standarder og retssikkerhed.«

Altså, det indtryk, man får her, er jo ikke, at alle de der konventioner betyder, at der alligevel er en masse undtagelser, hvor asylansøgere så alligevel skal blive i Danmark. Jeg synes egentlig, at det ville klæde ministeren enten at sige, at det her var et fupnummer for at få danskerne til at stemme på Socialdemokratiet, eller at sige, at man kommer til at fremsætte et nyt lovforslag, der ikke har det her meget, meget vide stk. 2.

Værsgo.

Det var ikke et fupnummer. Det var det første sammenhængende bud på, hvordan dansk asylpolitik kan indrettes i fremtiden. Vi kommer ikke til at fremsætte et nyt lovforslag. Jeg synes, at det her er det vigtigste fremskridt for dansk asylpolitik, som vi har fremlagt fra den her regerings side eller fra andre regeringers side i meget lang tid. Det er klart, at det er rammen om et modtagecenter, det er klart; det er jo ikke selve aftalen om et tredjeland. Men det er dog et vigtigt juridisk skridt på vejen, og jeg håber virkelig, at der vil være et bredt flertal i Folketinget, der vil bakke det op.

Tak. Så er der en medspørger, og det er fru Inger Støjberg. Værsgo.

Tak. Altså, jeg undrer mig fuldstændig på lige fod med hr. Morten Messerschmidt, for når man læser udspillet fra Socialdemokratiet, så er de her forbehold, som nu ligger i lovforslaget, jo ikke skrevet ind. Derfor kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at vide: Hvornår kom de her forbehold ind?

Værsgo.

Det fremgår jo tydeligt af det udspil, vi gik til valg på, at det, vi ønsker at realisere, skal være inden for rammerne af de internationale konventioner. Efter valget har vi bedt juristerne, både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet, om at udarbejde en konkret model: Hvordan kan man lave et modtagecenter og et mere retfærdigt asylsystem inden for rammerne af de internationale konventioner? Det er det lovforslag, som hr. Morten Messerschmidt netop stod og henviste til.

Nej. Det kan godt være, at det er det, der står i lovforslaget, men det er jo bare ikke det, der stod i Socialdemokraternes udspil op til valget om, hvordan man skulle lave asylbehandling i fremtiden. Så jeg spørger bare: Hvornår kom de her forbehold ind? Det var i hvert fald ikke op til valget, så de må være kommet ind efterfølgende. Hvornår blev ministeren bekendt med, at det, man gik til valg på, ikke kunne lade sig gøre?

Værsgo.

Som hr. Morten Messerschmidt netop har refereret til, fremgår det meget tydeligt, at hele tanken om et modtagecenter skal kunne realiseres inden for rammerne af de internationale konventioner. Jeg har selv som udlændingeordfører før valget lavet stribevis af interviews, og vi har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, heller ikke på det pressemøde, hvor vi fremlagde det, at det skulle ske inden for rammerne af de internationale konventioner. Der er, som en gammel statsminister sagde, ingenting at komme efter her.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Det bliver vi nok flere om at bestemme, minister, for jeg tror, at de danske vælgere vil være ganske forundrede, når de finder ud af, at det, der står her nederst i faktaboksen på side 13, som umiddelbart læst vidner om, at konventionerne skal overholdes i modtagecentrene, lige pludselig er blevet til en stribe af undtagelser, som jo altså får det her lovforslag til at have flere huller end en almindelig schweizerost, og som gør, at man må sætte et kæmpe spørgsmålstegn ikke bare ved regeringens vilje til at realisere det, som man lovede, inden man blev regering, men sådan set også ved hele redeligheden i det, som man fremlagde før valget.

Værsgo til ministeren.

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg faktisk, at spørgerne slår et tomt hul i luften her. Socialdemokratiet har i årtier været tilhænger af, at vi skulle overholde de internationale konventioner. Det fremgår tydeligt af det program, vi har lagt frem. Vi har sagt det på pressemødet, og jeg har selv nævnt det i utallige interviews. Der er ikke på noget tidspunkt nogen socialdemokrat, der har sagt, at vi vil realisere det her nye asylsystem uden for rammerne af de internationale konventioner. Det ville da have været en overraskelse og en kæmpe nyhed.

Så jeg er rimelig tryg ved, at de danske vælgere udmærket godt ved, at Socialdemokratiet i Danmark har respekt for, at vi overholder de internationale regler, vi selv har skrevet under på.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren fra hr. Morten Messerschmidt.

(Talen er under udarbejdelse)