Spm. nr. S 189 (omtrykt)

2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

René Christensen (DF) :

Hvad vil ministeren gøre, for at langt mere erhvervsaffald bliver genanvendt?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren har modtaget en henvendelse fra en virksomhed på Lolland-Falster, der har identificeret nogle uhensigtsmæssige følger af den nuværende lovgivning vedrørende kommuner og offentligt ejede affaldsselskaber, der ikke må modtage og foretage behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. affaldsbekendtgørelsens kapitel 14. På Lolland-Falster oplever de erhvervsdrivende betydelige problemer med at få bortskaffet deres kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald. Det skyldes, at det er forbundet med store omkostninger at transportere affaldet over store afstande til de private aktører, som vil/kan modtage affaldet til materialenyttiggørelse, da det ikke findes på Lolland-Falster, og samtidig oplever virksomhederne besværet hermed som en betydelig hindring for driften. Virksomheden modtager stigende mængder affald fra virksomhederne, som skal energiudnyttes eller som skal deponeres, og det kan ikke afvises, eller rettere, det er tydeligt, at virksomhederne er blevet mindre tilbøjelige til at kildesortere affaldet for at løse deres problem med at få affaldet håndteret på en tilgængelig og omkostningseffektiv måde. Dette er i sagens natur uhensigtsmæssigt for virksomhederne, som ifølge affaldsbekendtgørelsen er forpligtet til at genanvende materialer, som egner sig til materialenyttiggørelse såvel som for virksomheden, som ikke har tilladelse til at deponere og brænde genanvendeligt affald, og uhensigtsmæssigt i et samfundsmæssigt perspektiv, da ressourcerne herved går tabt. Virksomheden peger på, at en løsning kunne være at give mulighed for, at affaldsselskaber beliggende i områder, hvor der ikke forefindes egnede modtageanlæg til behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, gives tilladelse til at modtage dette affald med henblik på at videresende det til et egnet behandlingsanlæg. Det bemærkes, at man kunne tage udgangspunkt i den eksisterende ordning for ikkebrofaste øer.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 189 (omtrykt)

3) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

René Christensen (DF):

Hvad vil ministeren gøre, for at langt mere erhvervsaffald bliver genanvendt?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren har modtaget en henvendelse fra en virksomhed på Lolland-Falster, der har identificeret nogle uhensigtsmæssige følger af den nuværende lovgivning vedrørende kommuner og offentligt ejede affaldsselskaber, der ikke må modtage og foretage behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. affaldsbekendtgørelsens kapitel 14. På Lolland-Falster oplever de erhvervsdrivende betydelige problemer med at få bortskaffet deres kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald. Det skyldes, at det er forbundet med store omkostninger at transportere affaldet over store afstande til de private aktører, som vil/kan modtage affaldet til materialenyttiggørelse, da det ikke findes på Lolland-Falster, og samtidig oplever virksomhederne besværet hermed som en betydelig hindring for driften. Virksomheden modtager stigende mængder affald fra virksomhederne, som skal energiudnyttes eller som skal deponeres, og det kan ikke afvises, eller rettere, det er tydeligt, at virksomhederne er blevet mindre tilbøjelige til at kildesortere affaldet for at løse deres problem med at få affaldet håndteret på en tilgængelig og omkostningseffektiv måde. Dette er i sagens natur uhensigtsmæssigt for virksomhederne, som ifølge affaldsbekendtgørelsen er forpligtet til at genanvende materialer, som egner sig til materialenyttiggørelse såvel som for virksomheden, som ikke har tilladelse til at deponere og brænde genanvendeligt affald, og uhensigtsmæssigt i et samfundsmæssigt perspektiv, da ressourcerne herved går tabt. Virksomheden peger på, at en løsning kunne være at give mulighed for, at affaldsselskaber beliggende i områder, hvor der ikke forefindes egnede modtageanlæg til behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, gives tilladelse til at modtage dette affald med henblik på at videresende det til et egnet behandlingsanlæg. Det bemærkes, at man kunne tage udgangspunkt i den eksisterende ordning for ikkebrofaste øer.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Det er et kort spørgsmål, som lyder: Hvad vil ministeren gøre, for at langt mere erhvervsaffald bliver genanvendt?

Ministeren.

Jeg er meget optaget af, at virksomhederne har optimale rammer for at kunne komme af med deres affald og bidrage til genanvendelsen. Derfor er jeg også glad for, at den evaluering, der har fundet sted, viser, at markedet generelt set har løftet ansvaret i forhold til det genanvendelige erhvervsaffald, siden det blev overdraget til de private aktører i 2010. F.eks. viste evalueringen, at 97-100 pct. af affaldsproducenterne vurderer, at det var nemt at komme af med affaldet. Derudover er genanvendelsen af erhvervsaffaldet i dag høj, nemlig på ca. 75 pct. Derfor er det billede med den virksomhed, som jeg tror spørgeren refererer til, og som fremgår af baggrundsmaterialet, umiddelbart ikke et billede, vi kan nikke genkendende til. Jeg kender selvfølgelig ikke helt det konkrete tilfælde, og man er meget velkommen til at henvende sig til ministeriet med en officiel forespørgsel, og så vil vi selvfølgelig meget gerne kigge nærmere ind i det.

Samtidig kan jeg også oplyse, at vi med den seneste aftale fra 2020 jo netop har åbnet for, at mindre virksomheder med affald i mindre mængder kan vælge den kommunale indsamlingsordning. Det vil gøre det nemmere, hvis der skulle opstå problemer, hvilket jeg tror flugter meget godt med det, spørgeren efterspørger. Derudover betyder aftalen også, at der skal laves en ny model for affaldstilsynet, som bl.a. skal sikre, at virksomheder overholder kravene til sortering af affald. Og aftalen stiller også styrkede krav til udsortering af plastaffald i erhvervet, så det kan sendes til genanvendelse i stedet for forbrænding. Jeg har derfor en tro på, at de justeringer, vi har lavet med affaldsaftalen, vil kunne imødekomme nogle af de udfordringer, som nævnes, og den vil også føre til mere genanvendelse.

Men som sagt vil jeg sådan set godt opfordre konkrete virksomheder til at henvende sig til ministeriet. Hvis der er noget som helst, vi kan hjælpe med at bore ud for dem, gør vi gerne det.

Hr. René Christensen, værsgo.

Tak for svaret. Det, der er udfordringen her – og det er rigtigt, at jeg også har sendt noget baggrundsmateriale over til ministeren – er jo, at når man ser på de henvendelser, jeg har fået, så kan man se, at det virker helt gakgak. Der er lige lavet en aftale om, at borgerne nu får ti forskellige fraktioner, de skal sortere efter. Og man kan så her se en forholdsvis stor virksomhed, det er REFA Energi, som er et affaldsselskab, som henvender sig og siger: Vi har en udfordring i forhold til Lolland-Falster og Sydsjælland; der er ikke en privat aktør til at tage imod erhvervsaffald, som er kildesorteret. Det, der så sker, er jo, at virksomheden kigger på sin bundlinje og spørger: Hvordan kommer vi af med vores affald? De kan så lave det til blandet affald, for så kan de godt aflevere det hos en kommunal virksomhed. Det, der så sker i den kommunale virksomhed, er jo, at man kigger ned i containeren og siger: Her er der noget affald; det kunne vi sådan set godt sortere og bruge til genanvendelse. Cirkulær økonomi er vi alle sammen enige om, men det må virksomheden ikke, og det må de ikke i forhold til affaldsbekendtgørelsens kapitel 14.

Derfor har jeg egentlig bare et spørgsmål i forhold til de her tilfælde, hvor man kan stå i sådan en situation her i Provinsdanmark. Det er jo medarbejderne, der bliver frustrerede over det, for de vil gerne være en del af den grønne løsning, og de vil gerne gøre noget for miljøet. Nu oplever de faktisk, at det er mange ton affald, som de ikke brænder af, men faktisk graver ned, fordi det er det, det skal ifølge lovgivningen. Dér er spørgsmålet – og vi skal jo ikke pege på nogen, for det var en bred aftale, der blev lavet om at liberalisere det; Dansk Folkeparti er også en del af den, men det her var ikke intentionen – skal vi ikke have gjort noget ved det i de tilfælde, hvor det har vist sig, at det i forhold til businesscasen for den enkelte erhvervsdrivende er bedst at aflevere det på den her måde, men hvor det er miljøet, der taber? Skal vi ikke have lavet nogle undtagelsesmuligheder?

Ministeren.

Det er bestemt ikke mit indtryk, at det her er en generel problemstilling, men det betyder jo ikke, at vi så bare skal vende det blinde øje til med hensyn til steder, hvor der kan være problemer. Jeg vil meget nødig – det tror jeg også spørgeren har forståelse for – stå og sagsbehandle hernede i salen, al den stund at vi jo heller ikke, så vidt jeg ved, har fået en direkte henvendelse fra virksomheden. Men i fald vi får det, vil vi meget gerne kigge på det. Er det et større problem, som vi tænker vi bør tage op i forligskredsen, er jeg også indstillet på at gøre det.

Hr. René Christensen.

Men synes ministeren ikke, at det er et problem? Vi ser det også med brugte møllevinger, for der kan vi se, at de nogle steder bliver gravet ned, selv om der faktisk er virksomheder, der kan genanvende dem. Det er lovgivningen, der gør det, fordi kommunerne ikke på samme måde som de private – fordi man liberaliserede det – kan genanvende erhvervsaffald. Men de kan ikke nægte at tage imod det. Så derfor er Dansk Folkeparti enig i de intentioner, der var, da man liberaliserede det, men der er bare nogle steder og nogle hjørner i lovgivningen, hvor man må sige, at de politiske intentioner ikke er blevet indfriet.

Er ministeren ikke enig i, at det er gakgak, at de kommunale selskaber graver genanvendeligt affald ned i jorden, når vi reelt kunne bruge det til genanvendelse?

Tak for det. Så får vi svar fra ministeren. Værsgo.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ville bruge nøjagtig det udtryk, men selvfølgelig er jeg da bestemt heller ikke interesseret i, hvis der foregår ting derude, der er stik imod målsætningen. Jeg er jo tværtimod interesseret i at få genanvendt så meget som overhovedet muligt. Jeg tror nu faktisk nok, at vi for det første har et rimelig velfungerende system med den gamle aftale, som Dansk Folkeparti jo også er med i, og så tror jeg for det andet, at det bliver styrket med den nye aftale, som vi har lavet her i juni, og der skal selvfølgelig også noget implementeringstid til der. Men, som sagt, er der problemer, vi kan gøre noget som helst ved, så er jeg meget åben over for at se på det.

Hr. René Christensen for sidste spørgsmål.

Jamen det svar vil jeg egentlig gerne kvittere for, og jeg håber også, at jeg bagefter det her kan gå op og skrive en pæn mail til ministersekretæren og forespørge om et møde, hvor vi eventuelt kan finde ud af, hvordan vi kan få løst det her, således at befolkningen, når vi nu skal til at sortere i ti fraktioner, ikke undrer sig over, hvorfor vi nu skal det, når man graver flere tons affald ned andre steder. Så tak for svarene.

Ministeren.

Jeg kan love både et møde og kaffe på kanden.

Spørgsmålet er slut. Tak til hr. René Christensen, og også tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Så går vi videre til et spørgsmål (spm. nr. S 174) til transportministeren af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)