Skatteudvalget 2020-21
S 35
Offentligt
2256614_0001.png
Spørgsmål nr. S 35
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
6. oktober 2020
Dennis Flydtkjær (DF)
Vil ministeren se på mulighederne for at undtage SIFA TV-Bingo for
afgiftsstigningen, så det ikke bliver ramt af en afgiftsstigning fra 20 til 28 pct.
af bruttospilleindtægten, der reelt vil umuliggøre den overskudsdeling med
idrætslivet, som er SIFA TV-Bingos dna, eller vil ministeren alternativt se på
mulighederne for at SIFA-Bingo kan fratrække produktionsomkostningerne,
så de ikke skal indgå i afgiftsberegningsgrundlaget?
(Spm. nr. S 35).
Begrundelse
SIFA TV-Bingo blev lanceret i 1985 med det formål at levere underholdning
og indsamle midler til idrætsklubberne. I dag er SIFA TV-Bingo Danmarks
ældste tv-underholdningsprogram og overgås kun af tv-avisen som ældste
tv-program. Der spilles tv-bingo hver dag på dk4. Det sker uden nogen form
for mediestøtte eller andet. SIFA annoncerer ikke for sine aktiviteter. I 2015
udstedte Spillemyndigheden en bekendtgørelse, som ville trække tæppet
væk under bl.a. SIFA TV-Bingo, men SIFA TV-Bingo fik i sidste øjeblik en
særaftale for tv-bingo (onlinebingo via tv) med blandt andet begrænsninger
på omsætning, salg til enkeltpersoner og præmiestørrelser, der umuliggør
SIFA’s muligheder for at kompensere for afgiftsstigningen. På daværende
tidspunkt var der en klar aftale mellem Skatteministeriet og SIFA om, at
afgiften på 20 pct. var acceptabel. SIFA TV-Bingo er landets eneste
udbyder af sin slags, og afgiftsforhøjelsen fra 20 til 28 pct. af
bruttospilleindtægten (BSI) vil betyde, at der ikke længere vil være et
overskud at dele med idrætslivet. Det vil fjerne SIFA TV-Bingos
eksistensberettigelse og dermed vil dagens hyggetime, der er et afbræk fra
ensomheden for mange, forsvinde for de mange bingospillere, der følger
med hver dag.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og
til Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1