Spm. nr. S 432

4) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at de efterladte, der mistede tre familiemedlemmer på Fyn til en vanvidsbilist, siger til Station 2, at de ikke kan forstå den lave strafudmåling på 3 år?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Det spørgsmål lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at de efterladte, der mistede tre familiemedlemmer på Fyn til en vanvidsbilist, siger til »Station 2«, at de ikke kan forstå den lave strafudmåling på 3 års fængsel?

Ministeren.

Spørgerens medspørger i det foregående spørgsmål, som heldigvis også er medspørger i det her spørgsmål, tog jo, om jeg så må sige, hul på sagen for lidt siden.

Sagen fra Fyn er, ligesom den sag, vi talte om før, endnu en dybt tragisk sag om vanvidsbilisme, og jeg er enig i, at 3 års fængsel er for billigt sluppet for den mand, som på en hensynsløs måde har taget tre familiemedlemmer fra dem – særlig, synes jeg, fordi det skete under omstændigheder, hvor gerningsmanden valgte at sætte sig spirituspåvirket bag rattet og valgte at køre 154 km/t. på en landevej. Som vi så netop har talt om ved det foregående spørgsmål, er det min og regeringens klare holdning, bakket op af det lovforslag, vi har sendt i høring, at straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med vanvidskørsel simpelt hen er for lav, og det er også derfor, at vi, som vi talte om før, lægger op til at skærpe strafniveauet, sådan at der lægges 50 pct. oveni, hvilket jeg forventer at vi vil kunne behandle her i Folketinget i januar måned.

Hr. Peter Skaarup.

Tak til ministeren. Jeg synes selvfølgelig, det er godt, at ministeren tænker i baner af at forhøje straffene – det skal der ikke være tvivl om. Det er positivt. Og det vil så i den sag, som jeg omtalte her i spørgsmål 4, betyde, at man går fra 3 års fængsel, som er den udmålte straf – og den straf kan vi jo godt tale om, for den sag har været i retten, og vi kender indholdet af den – til 4½ år, som regeringen lægger op til med de 50 pct. oveni.

Det, som jeg bare vil sige til regeringen, er: Nu samles der jo underskrifter ind til et borgerforslag, som fortæller os i Folketinget, at der er en stor bevågenhed og en stor utilfredshed ude hos danskerne, fordi man oplever de her vanvidsbilister hele tiden i gademiljøet og ude på vejene, og det, der sker, er enormt farligt, og det var farligt den pågældende dag på Fyn, hvor man altså oplevede den her vanvittige situation, hvilket har givet en forholdsvis lav straf på 3 års fængsel. Det, som dem, som stiller borgerforslaget, siger, er: Vi vil godt være sikre på, at domstolene forstår budskabet. Og det, som ministeren siger, er: Vi vil godt tage afsæt i det, domstolene gør, og så vil vi lægge 50 pct. oveni. Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ikke tager skridtet fuldt ud og siger det samme som borgerforslaget, nemlig: Nu laver vi en minimumsstraf, for vi vil være fuldstændig sikre på, at uanset hvad, så får de her vanvidsbilister, der forårsager død og ødelæggelse, en straf på minimum 6 års fængsel – strafferammen er 8 år, men minimumsstraffen er 6 år.

Og jeg vil spørge, som hr. Morten Messerschmidt spurgte før: Hvad er det for en sag, som ministeren kan se for sig, som er så meget værre, at man skulle få 8 års fængsel, end de to sager, som Dansk Folkeparti har nævnt for ministeren her i dag? Hvad er det for en sag, der skulle være så meget værre, at det skulle kunne give 8 års fængsel?

Ministeren.

Forslaget går jo ikke alene ud på at hæve straffene. Vi lægger jo parallelt et forslag frem, hvor vi siger, at dem, som begår vanvidskørsel, også skal have deres biler beslaglagt, konfiskeret og bortsolgt, og bortsolgt på en måde, hvor provenuet for det salg tilfalder statskassen, og de dermed må lide den tort, at det våben, de har brugt til deres misgerning, så endegyldigt bliver taget fra dem. Jeg skal gerne vende tilbage til det med minimumsstraffen.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, og det er meget godt. Det er også fint, at vi i Folketinget nu og da vedtager, at kriminelle skal betale deres bøder. Men de betaler ikke deres bøder. Det betyder ikke rigtig ret meget altid, hvis en kriminel får frataget et køretøj, for man er altså i ledtog med andre kriminelle eller andre, der laver det samme, hvad angår vanvidsbilisme, og det gør altså, at man har adgang til en anden bil. Det er fint, at ministeren har gang i det, og det har vores fulde støtte i Dansk Folkeparti, men strafniveauet er altså det afgørende her, og der synes jeg ikke, at ministeren svarede. Hvorfor ikke indføre en minimumsstraf, så vi er sikre på, at domstolene dømmer det, som vi har tænkt herinde?

Tak. Ministeren.

Sådan som jeg hørte det før, var spørgsmålet: Hvorfor ikke indføre en minimumsstraf på 6 år? Jeg skal ikke stå og lave konstruktioner, men jeg er sikker på, at man i den konkrete sag godt kan komme i tanker om omstændigheder – når domstolene har det til vurdering – som man ville sige sådan set var formildende omstændigheder. Det er jo derfor, vi har domstolene. Det er jo for at sige, at hvad er der af særlige omstændigheder i den her sag, som gør, at vi skal straffe endnu hårdere, eller som gør, at vi skal straffe mildere. For mig er det en helt grundlæggende ting ved vores retsstat, at vi har domstolene. Jeg mener i øvrigt, at vi kan opnå det, spørgeren vil, ved at regulere strafniveauet.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Det, der så bare efterhånden står tilbage, hvis vi kan gøre det, og hvis ministeren har så stor tillid til, at det kan ske, er spørgsmålet, hvorfor der så ikke sker noget. Altså, nu står vi i den situation, at ministeren har været minister i halvandet år. Det er desværre ikke uvant, at vi har de her debatter om straffe, der afsiges ved de danske domstole på et niveau, som i hvert fald ministeren og vi i Dansk Folkeparti synes enige om er alt for lavt. Vi kommer så med nogle operationelle forslag, som jo ikke er grebet ud af luften; altså, jeg mener, minimumsstraffe er kendt fra straffeloven i flere delikter. Så det er ikke sådan, at man ikke kender det i dansk praksis, og det ville med sikkerhed løse problemet. Ministeren kommer så tilbage og siger: Jamen der er andre måder. Men der sker så ikke noget.

Nu står vi over for en ny sag, en ulykkelig sag. Det tror jeg også ministeren mener – selvfølgelig mener ministeren det. Vi mener det alle sammen. Men hvad er ministerens svar til de mennesker, der så kan afvente, at morderen til deres lille datter får en latterlig lav straf? Er det, at Folketinget gerne vil gøre noget ved det? Mon ikke de efterladte hellere ville have et Folketing og en minister, der havde gjort noget ved det?

Ministeren.

Man skal altid vælge, hvordan man tilrettelægger sin argumentation. Jeg synes, det er fuldstændig fair at sige, at den her regering på fredag den 27. november kan fejre at have siddet i 1 år og 5 måneder. Om ganske kort tid kan vi fejre, at vi er den længst siddende etpartiregering i 40 år, tror jeg. Der er så meget at fejre. Og jeg synes, det er helt fair, at spørgeren siger, at jeg nu snart har været justitsminister i 1 år og 5 måneder, så hvorfor er der ikke sket noget? Det, som vi har gjort, er, at vi har fremlagt forslag, drøftet dem grundigt med Folketingets partier og kommer nu til at implementere dem ved lovgivning. Modspørgsmålet vil selvfølgelig være: Hvorfor skete der ikke noget de foregående rigtig mange år, da Dansk Folkeparti var en afgørende spiller – og det tror jeg jeg kan sige uden sådan at vurdere brikkerne forkert – i dansk retspolitik? Og måske er det ikke den konstruktive vej at gå frem og pege fingre og sige: Hvorfor skete der ikke noget? Men måske handler det om at samles om at få gjort noget ved det problem, som vi er enige om.

Tak. Det er jo et spørgsmål, der ikke rigtig er til at svare på, når man ikke har ordet. (Morten Messerschmidt (DF): Under de omstændigheder ville det være vanskeligt i hvert fald – det kan jeg godt se. Men jeg har to runder.) Nå ja, undskyld. Godt vi har nogle spørgere, der kender forretningsordenen. Værsgo.

Jeg vil nemlig meget gerne svare, for under de tidligere omstændigheder, som jeg selvfølgelig ikke kender så indgående til som justitsministeren, kunne det jo være, at man havde en mere konform justitsminister. Altså, jeg har ved flere lejligheder rost justitsministeren for netop at træde nye veje i forhold til tidligere justitsministre, også justitsministre, som sad på Dansk Folkepartis nåde. Derfor vil jeg sige: Undskyld, at vi i forhold til justitsministeren sammenlignet med tidligere justitsministre vejrer morgenluft. Men det er jo ikke sådan, at fordi jeg uddeler laurbær til justitsministeren i én sammenhæng, så kan han vide sig sikker i andre sammenhænge. Ikke bare Dansk Folkeparti er utålmodige, men altså også de ofre, der er nu, og dem, som ulykkeligvis venter ude i fremtiden – vi er altså mange, der er utålmodige, hr. justitsminister.

Så er det ministeren.

På trods af hr. Morten Messerschmidts jævnlige venlige kommentarer og vores gode samarbejde er jeg ikke i tvivl om, at første gang lejligheden bød sig, ville hr. Morten Messerschmidt gøre alt, hvad han kunne for at sikre, at der kom en anden justitsminister end mig – mere naiv er jeg heller ikke. Det skal ikke forhindre os i at have et rigtig godt samarbejde, og jeg synes faktisk, at de skridt, vi så forhåbentlig kan tage i fællig i forhold til at sikre, at vi får gjort noget ved det her problem – noget rigtigt ved det her problem – skal vi glæde os over.

Det skift af spørger, som jeg var lige vel hurtig med før, har vi så nu. Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige gøre ministeren opmærksom på, hvis ministeren ikke selv kan huske det, at nu har ministeren været minister i halvandet år, og der er jo også grænser for, hvor lang tid man kan blive ved med at henvise til, hvad forgængeren ikke fik gjort. Men vi har altid været utålmodige, vil jeg sige, og vi har kæmpet for, at de her straffe kommer op. Og nu har vi altså en minister, der har lovet, at de kommer op, og det er vi glade for.

Men stod det til Dansk Folkeparti, fik vi altså minimumsstraffe, hvad Socialdemokraterne selv har stemt for, når det gælder våbenbesiddelse. Hvorfor så ikke gennemføre det her? Og stod det til os, udviste man også ikkedanske statsborgere, der er involveret i vanvidsbilisme, på stedet. Hvorfor vil Socialdemokraterne ikke være med til det? Så der er nogle gode spørgsmål, som jeg håber ministeren vil svare på.

Tak. Så er det ministeren.

Altså, jeg har jo været i regering, jeg har været i opposition, spørgeren har været så tæt på at være i regering, som man kan komme uden at være det – man kan vel nærmest sige en de facto regering – og vi ved begge to, at drejebogen siger, at oppositionen altid skal sige, at det er for sent, det er for lidt, det er for dårligt, alle de argumenter, vi har været over i dag. Men jeg er også sikker på, at spørgeren inderst inde erkender for sig selv, at det her faktisk er de mest potente greb, der er taget i forhold til at håndtere vanvidskørsel nogen sinde i Danmark.

Tak for det. Tak til justitsministeren og til hr. Peter Skaarup.

Så skifter vi minister. Det er skatteministeren, der skal have et spørgsmål fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.