Europaudvalget 2020-21
S 457
Offentligt
2289468_0001.png
Spørgsmål nr. S 457
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
OMTRYKT:
Transportministeren
25. november 2020
Morten Messerschmidt (DF)
(Ændret adressat, den 27. november 2020)
Hvad er ministerens holdning til EU's AFI-direktiv om etablering af
infrastruktur for alternative brændstoffer (2014/94/EU), og er ministeren ikke
enig i, at EU-reglerne risikerer at vise et forkert billede, så færre forbrugere vil
vælge en lavemissionsbil?
(Spm. nr. S 457).
Begrundelse
Direktivet pålægger medlemsstaterne at skilte på tankstationerne med, hvad
det koster at køre i en elbil, gasbil, brintbil og benzin- eller dieselbil. Men EU-
reglerne risikerer at vise et forkert billede, så færre forbrugere vil vælge en
lavemissionsbil. Det skyldes:
1. Prisen på bilens drivmiddel er kun en lille andel af de samlede
omkostninger ved at køre i bil
typisk mindre end 25 pct. af
totalomkostningerne (afskrivning, service/vedligehold m.v.)
2. Det er nærmest umuligt at vise en brugbar pris på drivmiddel, da
priserne svinger meget og for el er meget forskellige, afhængigt af,
hvor meget der lades hjemme og ude og hvilket abonnement man i
givet fald har. Listeprisen på benzin og diesel er også markant højere
end pumpeprisen (forbrugerne betaler ved pumpen), og mange
forbrugere har rabatkort.
3. EU's prissammenligning vil også få dieselbiler til at se for »billige«
ud, da afgiften på diesel ved tankning er ca. 1,50 kr./l lavere end
benzin, men denne »afgiftsrabat« udlignes ved et tillæg til den
halvårlige ejerafgift. Tages der ikke højde for dette i informationen til
forbrugerne, vil det kunne se ud, som om det i nogle tilfælde er
billigere at køre diesel end i elbil, hvilket ikke er tilfældet, når de
øvrige afgifter og omkostninger tages med.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected]
og til Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Kopi til klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 1 | 1